Friesia III, 4

- 267-
vokse paa de almindelige Næringssubstrater, og Arten forholder sig
i den Henseende paa samme Maade som den nærbeslægtede Ciboria
betulae (se S. 272). De to Arter afviger derved paa en paafaldende
Maade fra Ciboria Batschiana, som med største Lethed lader sig
dyrke paa kunstigt Substrat. Denne Forskel svarer meget godt til
de paagældende Arters forskellige Infektionsbiologi. Medens nemlig
baade Ciboria alni og C. betulae har Blomstersmitte med Infektion
om Foraaret i de blomstrende Hunrakler, har C. Batschiana derimod
Frøsmitte, idet Infektionen først sker om Efteraaret paa de nyligt
nedfaldne Agern. De to førstnævnte Arter er saaledes i højere Grad
parasitisk indstillede end Ciboria Batschiana.
F ig. 12. Snit gennem 1Hikrokonidieleje af Ciboria alni paa Frugt af Alruis viridis
(Frøp arti fra Schweiz 28.2.1940) . X 500.
M i k r o k o n i d i e r. Disse er som sædvanligt hos Sclerotinuiceae
+ ku gleformede, ca. 2-3 u i Diam. og forsynet med en Oliedraabe.
De afsnøres i Kæder i Spidsen af palisadeagtigt stillede, hyfelignende,
ugrenede Konidiebærere, der danner et Konidieleje under Ellefrugternes
Exokarp, som løftes pustelformet i Vejret og til sidst afspræ
nges. Udviklingen begynder paa Frugtens øvre Ende og skrider
efterhaanden nedad. Denne Bygning af Konidielejet, som først er
beskrevet af Ed. Fischer (1905), og som Forf. ogsaa har haft
Lejlighed til at iagttage og bekræfte paa sklerotiserede Frugter af
Alnus viridis (Fig. 12), stemmer dog ikke overens med Maul's Beskrivelse.
Efter Maul er Konidiebærerne oprette, septerede, rigt for-