• Prostitution på massageklinikker - Reden København

• Prostitution 

på massageklinikker 

En spørgeskemaundersøgelse 

om kvinder, der prostituerer sig 

på massageklinikker

Prostitution på massageklinikker 

PROSTITUTION 

PÅ MASSAGEKLINIKKER 

En spørgeskemaundersøgelse 

om kvinder, der prostituerer sig 

på massageklinikker 

Af Gunvor Christensen og Lise Barlach 

Redigering: Nell Rasmussen 

Korrektur: Gerd Nielsen 

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri 

Layout: Preben Thorup 

© VFC Socialt Udsatte, 2004, 

Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 

og Pro Vejle 

1. udgave, 1. oplag 

Trykt i 650 eksemplarer 

CVR/SE nr. 2718 10 07 

ISBN: 87-91509-12-2 

Publikationen kan downloades fra 

www.vfcudsatte.dk 

www.prostitution.dk/beretning/oversigt.htm 

www.provejle.dk 

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: 

VFC Socialt Udsatte 

Suhmsgade 3 

1125 København K 

Tlf. 33 17 09 00 

Fax 33 17 09 01 

kbh@vfcudsatte.dk 

Pro Vejle 

Vestre Engvej 41 

7100 Vejle 

Tlf. 79 43 44 24 

Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt 

Olof Palmes Allé 17 

8200 Århus N 

Tlf. 87 39 75 50 

Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Indholdsfortegnelse 


Forord 5 

Sammenfatning 6 

Indledning 9 

Formål 10 

Rapportens disposition 11 

Fokus og metode 12 

Undersøgelsens fokus 12 

Det empiriske grundlag 13 

Indsamlingen af spørgeskemaer 14 

Andre undersøgelser 15 

Daphnesyndromet 15 

Erfaringsbaseret undersøgelse på baggrund af sluseprojekterne 17 

PRO • ÅRHUS – et treårigt kommunalt projekt 18 

Prostituerede på massageklinikkerne 19 

Familieforhold 20 

Uddannelse og arbejde 21 

At vælge prostitution 23 

Debutalder 24 

Prostitutionsdebut 25 

Varigheden af prostitution 25 

Overvejelser om brud med prostitutionslivet 29 

Tilrettelæggelse af prostitution 31 

Tilknytning til massageklinikker 32 

Aftalebrud med kunder og grænseoverskridelser 35 

Anmeldelse af kunder 37 

Åbenhed om prostitution 38 

Ægtefæller og kærester 38


Familie og børn 38.. 

Venner i og uden for prostitutionsmiljøet 39 

Sagsbehandlere i socialforvaltningen 39 

Læge og andet sundhedspersonale 40 

Sundhedsfremmende og sociale tiltag 40 

Prostitueredes behov ved et prostitutionsophør 44 

Opsamling og perspektivering 46 

Ideer til sundhedsfremmende og sociale indsatser 50 

Nye spørgsmål 50 

Litteraturliste 52

Forord 


I denne rapport er aspekter ved prostitution blandt kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, 

beskrevet. Denne afrapportering bygger på en analyse af en spørgeskemaundersøgelse 

blandt kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker i Storkøbenhavn 

(Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt), Vejle 

Amt og Århus Amt. 

Undersøgelsen blev igangsat i efteråret 2002 i et samarbejde mellem Pro Vejle i Vejle 

Amt, Modelprojekt PRO ÅRHUS i Århus Amt og Pro-Temaet, Videns- og Formidlingscenter 

for Socialt Udsatte i København. Hensigten med undersøgelsen var at opnå en 

øget viden om de forhold, der kendetegner prostitution på massageklinikker. 

På baggrund af undersøgelsen præsenteres sidst i rapporten ideer til sociale og sundhedsfremmende 

indsatser for at støtte kvinder, der prostituerer sig – både i hverdagen 

med prostitution, og i deres eventuelle ønsker om at bryde med prostitution. 

Undersøgelsen er gennemført af en arbejdsgruppe, bestående af konsulent Jette Heindorf 

og konsulent Gitte Grønnemose Butler fra Pro-Temaet, Videns- og Formidlingscenter 

for Socialt Udsatte, projektleder Vibeke N. Nielsen og projektmedarbejder 

Lisbeth Bohrmann fra Pro Vejle, samt projektleder Hanne Mainz og projektmedarbejder 

Marie-Luise Nørrelykke fra Modelprojekt PRO ÅRHUS. Arbejdsgruppen har formuleret 

opdraget med undersøgelsen samt tilrettelagt og forestået spørgeskemaundersøgelsen. 

Analyse af spørgeskemaundersøgelsen samt rapportskrivning er udført af sociolog 

Gunvor Christensen og sociolog Lise Barlach. 

Pro Vejle Modelprojekt PRO ÅRHUS Videns- og 

Vestre Engvej 41 Afdelingen for Folkesundhed Formidlingscenter 

7100 Vejle Sundhedsfremmeafdelingen for Socialt Udsatte 

www.provejle.dk Olof Palmes Allé 17 Pro-Temaet 

8200 Århus N Suhmsgade 3 

www.aaa.dk/sundhedsfremme 1125 København K 

www.prostitution.dk www.vfcudsatte.dk 

5


Sammenfatning 

”Prostitution på massageklinikker” omhandler en spørgeskemaundersøgelse blandt 

kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker i Storkøbenhavn (Københavns 

Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt) og i Vejle og Århus amter. 

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 128 kvinder, og er foretaget i samarbejde mellem 

Pro Vejle i Vejle Amt, Modelprojekt PRO ÅRHUS i Århus Amt og Pro-Temaet, 

Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte i København, over fire måneder i 

2003. 

Formålet med undersøgelsen har været at tegne et aktuelt billede af prostitution på 

massageklinikker, og på den baggrund formulere ideer til forebyggende og sundhedsfremmende 

tilbud til kvinder, der prostituerer sig. 

Undersøgelsen viser, at kvindernes oplevede dårlige økonomiske vilkår og forhold 

har afgørende indflydelse på, at de vælger at prostituere sig på massageklinikker. De 

beskriver således, at økonomiske problemer er grunden til, at de er gået ind i prostitution. 

Det kan være gæld, der skulle afvikles, eller at de ønskede at give deres børn flere 

materielle goder. Ligeledes er oplevelsen af økonomiske problemer begrundelsen for, at 

kvinder genoptager prostitution efter en pause, idet de vurderer, at der ikke er andre 

muligheder for at tjene de penge, som de kan gøre med prostitution. Resultaterne peger 

dermed på, at prostitution bliver betragtet som en løsning på økonomiske problemer, 

og at prostitution betragtes som en midlertidig og kortsigtet løsning på økonomiske 

vanskeligheder, idet de fleste kvinder i undersøgelsen på debuttidspunktet forestillede 

sig, at deres tilknytning til prostitution ville være af kort varighed. Jo yngre kvinderne 

er ved debuten i prostitution, jo kortere tid forestiller de sig at være i prostitution. Det 

fremgår imidlertid, at kvindernes forventninger ikke svarer til virkeligheden, idet de er 

i prostitution væsentligt længere end forventet. De kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, 

har desuden en svag tilknytning til arbejdsmarked og uddannelsesinstitutioner. 

Hovedparten af kvinderne har ikke arbejde ved siden af prostitution, knap 

halvdelen har ingen adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, og kun 5 pct er på 

undersøgelsestidspunktet i gang med en uddannelse. Såfremt kvinderne har en 

adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, er det ofte en erhvervsfaglig –, gymnasial 

– eller handelsskoleuddannelse. 

6

Sammenfatning 

Langt de fleste af kvinderne i denne undersøgelse debuterede i prostitution på en 

massageklinik, og den gennemsnitlige debutalder var 26 år. Blandt de kvinder, der på 

undersøgelsestidspunktet er over 40 år, er sandsynligheden for, at de debuterede på 

barer, på gaden eller i egen bolig større, jo yngre de var på debuttidspunktet, da massageklinikker 

først skød frem i Danmark i midten af 1970’erne. Hovedparten af kvinderne 

prostituerer sig på flere massageklinikker, og har i gennemsnit 2,6 faste vagter om 

ugen. 

Godt halvdelen af kvinderne har været i prostitution mellem 2 og 10 år med eventuelle 

pauser. Jo længere kvinderne har været i prostitution, jo større er sandsynligheden 

for, at de har holdt pauser, og for, at pauserne har været af længere varighed. Kvinderne 

prostituerer sig ikke kontinuerligt. Pauserne er ofte foranlediget af, at kvinderne er blevet 

gravide eller har fået en kæreste. Omtrent hver femte kvinde i undersøgelsen holder 

dog pause, fordi de føler afsky ved prostitution, og hver tiende holder pause, fordi 

de reelt ønsker at ophøre med prostitution. 

Mange af kvinderne fik ideen til at prostituere sig gennem en veninde, der allerede 

var i prostitution. Der er således mange, der inden de starter i prostitution har kontakt 

til prostitutionsmiljøet, hvilket kan være en medvirkende rolle til, at prostitution kan 

fremstå som et alternativ til en hverdag med økonomiske begrænsninger og vanskeligheder. 

Mange kvinder lever et dobbeltliv i forhold til prostitutionen. De hemmeligholder 

prostitutionen over for partneren, børn, familie og venner. Der er dog en tendens til, 

at venner i prostitutionsmiljøet og partnere i højere grad delagtiggøres i kvindernes prostitutionserfaringer 

end familie og børn, samt venner uden for miljøet. Partnere, der bliver 

fortalt om prostitutionen, hører dog sjældnere om de negative erfaringer som aftalebrud 

og overgreb, end venner i prostitutionsmiljøet. Denne fortrolighed i prostitutionsmiljøet, 

har andre undersøgelser vist, er med til at fastholde kvinderne i prostitution, 

idet deres netværk og de primærpersoner, de kan betro sig til, risikerer at blive indsnævret 

til prostitutionsverdenen (Lautrup 2000, Bjørnholk 1994). Hovedparten af kvinderne 

i undersøgelsen har et eller to børn. 20 pct af kvinderne bor ikke sammen med 

deres børn. 

De fleste af kvinderne har oplevet aftalebrud fra kunders side – oftest at de prøver at 

kysse, at tage kondomet af eller at penetrere med en finger i kvindens skede eller anus. 

Endvidere er der få kvinder, der har været udsat for fysisk vold og voldtægt. De kvinder, 

der ikke har en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, oplever oftere 

aftalebrud, og jo tidligere kvinderne er debuteret i prostitution, jo større er risikoen her- 

7


for. Derudover har de fleste af kvinderne været udsat for, at deres grænser er blevet 

overskredet. Omtrent hver fjerde af kvinderne angiver dog, at de aldrig har oplevet 

grænseoverskridelser. Næsten hver tredje kvinde i undersøgelsen overvejer at ophøre 

med prostitution, og cirka hver anden forestiller sig at være ude af prostitution inden 

for en periode af fem år. Hver tredje kvinde forventer dog at prostituere sig så længe 

som muligt. De kvinder, der ikke har en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, 

forestiller sig, at deres tilknytning til prostitution vil være kortvarig. Ligeledes 

overvejer en større del af denne gruppe kvinder at slutte med prostitution. 

Undersøgelsen tegner endvidere et billede af, at kvinder, der prostituerer sig, oplever 

stor afstand til det sociale system. Ganske vist er hver tredje kvinde i kontakt med en 

sagsbehandler i socialforvaltningen, men meget få kvinder har fortalt deres sagsbehandler 

om prostitutionen, og ligeledes har få kvinder fortalt deres praktiserende læge 

eller andet sundhedspersonale herom. De grunde, de prostituerede giver for ikke at fortælle, 

er frygt for økonomiske konsekvenser, så som at miste kontanthjælp eller en 

anden offentlig ydelse, og at blive anklaget for socialt bedrageri. Derudover frygter 

kvinderne at miste deres børn, hvis de fortæller deres sagsbehandler om prostitutionen. 

Kvinderne i undersøgelsen angiver ønske om anonym rådgivning på massageklinikkerne 

som en social og sundhedsfremmende foranstaltning. Den anonyme rådgivning 

skal omfatte sikker sex, forhold vedrørende prostitution, økonomi samt sociale og 

personlige forhold. Derudover ønsker kvinderne fortsat uddeling af kondomer og glidecreme, 

samt adgang til anonyme test af seksuelt overførte sygdomme og anonyme 

gynækologiske undersøgelser. I forbindelse med et muligt ophør med prostitution 

fremhæver kvinderne ønsker om samtaler med en prostitutionsrådgiver, samt om at 

opnå gældssanering. 

8

Indledning 


Forebyggende og sundhedsfremmende arbejde blandt kvinder, der prostituerer sig, er 

et velfærdspolitisk prioriteret mål og er sat på den socialpolitiske dagsorden med regeringens 

handlingsprogram for de socialt svageste grupper i samfundet. Af handlingsprogrammet 

fremgår det, at såvel forebyggelse som det sundhedsfremmende arbejde 

skal styrkes, og at de kvinder, der gerne vil ud af prostitution, skal støttes og vejledes 

heri (Socialministeriet 2002:15-6). 

Det socialpolitiske syn på prostitution er ligeledes afspejlet i lovgivningen, idet prostitution 

med ændringen af straffeloven 1. juli 1999 blev afkriminaliseret. Fra politisk 

side blev der lagt vægt på, at prostitution er et socialt problem, der har alvorlige menneskelige 

konsekvenser for dem, der er involveret i prostitution. I den forbindelse blev 

forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i prostitutionsmiljøet tillagt stor betydning. 

Fra socialarbejdere, der er i kontakt med prostituerede, foreligger der en mængde 

viden og erfaringer om forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i prostitutionsmiljøet. 

Imidlertid mangler den eksisterende viden at blive systematisk dokumenteret. 

Ligeledes er der behov for at opnå en større viden om, hvordan det forebyggende og 

sundhedsfremmende arbejde samt rådgivning og vejledning kan tilrettelægges mest 

hensigtsmæssigt og til størst gavn for de prostituerede. I den sammenhæng er der endvidere 

behov for at lade prostituerede selv komme til orde og derved tydeliggøre deres 

ønsker og behov for indsatser. 

I 2001 blev der i henholdsvis Vejle Amt og Århus Amt igangsat to modelprojekter 

med det formål at opnå større indsigt i, om en social og sundhedsmæssig indsats over 

for prostituerede kan iværksættes organisatorisk og fagligt på et amtsligt og kommunalt 

forvaltningsplan. Modelprojekterne har til formål at tilvejebringe ny viden om prostitution 

samt undersøge mulighederne og barriererne for forankring af det forebyggende 

og sundhedsfremmende arbejde. På den baggrund skal modelprojekterne 

komme med forslag til en fremtidig indsats på prostitutionsområdet. Modelprojektet i 

Århus Amt har endvidere til formål at tilbyde sundhedsfremmende arbejde blandt 

kvindelige prostituerede, og at forebygge og begrænse tilgangen til prostitution samt 

skadevirkninger af prostitution. 

9


De to modelprojekter er en videreudvikling af de såkaldte ’sluseprojekter’, der blev 

gennemført i 1996. Sluseprojekterne havde til formål at opbygge lokal indsigt i prostitutionsmiljøet, 

at etablere en sluse mellem forvaltningen og de prostituerede, og at give 

rådgivning om sikker sex i forbindelse med opsøgende arbejde. Endvidere var formålet 

at bibringe de kommunale sagsbehandlere viden om prostitution, og at indgå i 

opbygningen af et netværk af ’slusemedarbejdere’. Fyns Amt ansatte efterfølgende, for 

en treårs periode, en slusemedarbejder i syv timer om måneden til at lave opsøgende 

arbejde på massageklinikkerne i Odense. Den primære målgruppe var udenlandske 

kvinder i prostitution. I Århus Kommune, ved Forebyggelsesafdelingen, fortsatte arbejdet 

ligeledes i tre år med to fuldtidsansatte i prostitutionsprojektet PRO ÅRHUS. 

Projektet var delvist finansieret af Socialministeriet. Målgruppen for projektet var 

mandlige, kvindelige og unge prostituerede, og samtidig var der enkelte tiltag rettet 

mod udenlandske prostituerede. 

I forlængelse af disse tidligere tiltag og projekter om prostitution er denne undersøgelse 

af kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, igangsat af Pro Vejle, 

Modelprojekt PRO ÅRHUS og Pro-Temaet i København. Undersøgelsen er et led i fortsat 

at opnå større dokumentation af viden om prostitution på massageklinikker, og i tilrettelæggelsen 

af foranstaltninger til forebyggende og sundhedsfremmende arbejde 

blandt prostituerede. 

Formål 

Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe en aktuel viden om de kvinder, der prostituerer 

sig på massageklinikker. Det er ligeledes et formål, at opnå en større dokumenteret 

viden om de involverede kvinders ønsker og behov for en indsats på prostitutionsområdet. 

Med udgangspunkt i den viden, der kan opnås i denne undersøgelse, 

kan offentlige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kvalificeres, og tilbud 

om rådgivning og støtte i forbindelse med ønsker om prostitutionsophør forbedres. 

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder, som har 

dansk statsborgerskab, og som prostituerer sig på massageklinikker. 

Undersøgelsen bidrager med viden om kvindernes sociale og familiemæssige baggrund, 

herunder deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 

Ligeledes tegner undersøgelsen et billede af kvindernes debut i prostitution, deres prostitutionserfaringer, 

deres grunde til at prostituere sig, samt deres eventuelle pauser 

og/eller overvejelser om ophør som prostituerede. Endvidere bidrager undersøgelsen 

10

med indsigt i hverdagen på massageklinikker i form af omfanget af kvindernes vagtplaner, 

antallet af massageklinikker de har vagter på, deres netværk og åbenhed om 

prostitution, samt karakteren af ubehagelige oplevelser med kunder. Endelig belyses 

kvindernes kontakt til det offentlige system, herunder hvilke behov for støtte, de oplyser 

at have. 

På baggrund af undersøgelsen og dens resultater præsenteres ideer til sociale og 

sundhedsfremmende indsatser set ud fra de involverede kvinders egne synspunkter. 

Rapportens disposition 

Indledning 

I det efterfølgende kapitel præsenteres undersøgelsens fokus og analysestrategi. Der 

redegøres for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen, samt for rækkevidden af 

den statistiske analyses resultater. Ligeledes præsenteres andre danske undersøgelser 

og anden viden om prostitution, således at det er muligt at placere denne undersøgelse 

i den eksisterende vidensakkumulering på prostitutionsområdet. Dernæst følger analysekapitlet, 

hvor resultater og tendenser i den empiriske analyse beskrives. 

Afslutningsvis sammenfattes resultaterne af undersøgelsen i et opsamlende og perspektiverende 

kapitel, hvor der også præsenteres ideer til, hvordan foranstaltninger fra 

det offentlige system bedst tilrettelægges ud fra kvindernes egne ønsker og behov. 

11


Fokus og metode 

I dette kapitel præsenteres undersøgelsens fokus, den anvendte metode til indsamling 

af empiri, samt anden forskning og viden om prostitution. 

Undersøgelsens fokus 

Hensigten med undersøgelsen er at belyse prostitution på massageklinikker og frembringe 

ny viden om behov og ønsker for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde 

blandt kvinder med prostitutionserfaring. Udgangspunktet for undersøgelsen er at 

afdække bredden og forskelligheden af prostitution på massageklinikker og dermed 

beskrive hvilke kvinder, der er tilknyttet disse steder, samt deres baggrund, motiver og 

overvejelser i forbindelse med deres prostitutionsliv. Heri er indeholdt en ambition om 

at give et øjebliksbillede af tendenser og fællestræk blandt de kvinder, der prostituerer 

sig på massageklinikker. I den sammenhæng er en spørgeskemaundersøgelse velegnet, 

idet målbare sider af prostitution herigennem kan afdækkes. Og det er herved muligt 

at beskrive de mere generelle tendenser i kvindernes tilknytning til massageklinikker 

og i deres prostitutionserfaringer, hvilket er væsentligt for at kunne udvikle indsatser 

og ideer til anbefalinger om forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 

En begrænsning ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse er imidlertid, at 

det udelukkende er de målbare sider af prostitution, der oplyses. Med denne metode er 

det ikke muligt, at beskrive kvindernes følelser i forbindelse med at prostituere sig, og 

de betydninger de tillægger deres prostitution. Således kan denne undersøgelse ikke 

give et fuldstændigt billede af prostitution på massageklinikker, men den kan give et 

billede af nogle bestemte sider af prostitution. En anden begrænsning ved at anvende 

en spørgeskemaundersøgelse er, at den ikke dokumenterer viden om den samlede 

gruppe af prostituerede og deres karakteristika. Det er derfor ikke muligt at vide, om 

de personer der har deltaget i undersøgelsen, udgør et repræsentativt udsnit af de prostituerede 

– eller udgør et bestemt segment af de kvinder, der prostituerer sig. Dette 

medfører, at rækkevidden af de generelle konklusioner, der kan udledes på baggrund 

af resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse, begrænses. 

PRO-Temaets seneste opgørelser over antallet af prostituerede i Danmark påviser med 

sikkerhed minimum 3.900 prostituerede i Danmark. Tallet er dog et absolut mini- 

12

mumstal, og omfatter bl.a. ikke al escortprostitution og visse dele af den mandlige prostitution 

m.m., men bygger udelukkende på optællinger, som kan dokumenteres. 

Det empiriske grundlag 


Det empiriske grundlag består i en spørgeskemaundersøgelse til kvinder, der er danske 

statsborgere og er tilknyttet massageklinikker i Storkøbenhavn (Københavns 

Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt), Vejle Amt og Århus Amt. 

Baggrunden for udvælgelsen af denne gruppe af kvinder med prostitutionserfaring 

er, at de to modelprojekter i Vejle Amt og Århus Amt har til hensigt at opnå større viden 

om danske kvinder på massageklinikker, samt at udvikle metoder til sundhedsfremmende 

og forebyggende arbejde – og denne undersøgelse er som tidligere nævnt et led 

i de to modelprojekter. 

Tilrettelæggelsen af spørgeskemaundersøgelsen og opbygningen af spørgeskemaet 

er sket i den tilknyttede arbejdsgruppe, og bygger på dels en eksisterende viden, dels 

betragtninger og antagelser, der søges af- eller bekræftet. Derudover har et analysefirma 

været med til at færdiggøre og designe spørgeskemaet. 

Forud for omdelingen af spørgeskemaerne har der været foretaget en pilottest af 

spørgeskemaet. Det er afprøvet af 13 kvinder, der er tilknyttet massageklinikker, hvoraf 

fire var fra Storkøbenhavn, fire fra Vejle Amt og fem fra Århus Amt. Resultaterne af 

denne pilottest er efterfølgende indarbejdet i det endelige spørgeskema. 

Spørgeskemaet består af 54 spørgsmål, der er inddelt i temaer. De er: demografi, 

uddannelse og arbejde, omstændigheder omkring kvindernes prostitutionsdebut, tilrettelæggelse 

af tiden på massageklinikker, pauser fra prostitution, prostitutionsophør, 

ubehagelige oplevelser i prostitutionslivet, kontakt til sagsbehandlere samt rådgivning 

til prostituerede. 

Spørgeskemaet består af spørgsmål med både lukkede og åbne svarkategorier. Ved 

de lukkede svarkategorier har de adspurgte kvinder mulighed for at afkrydse et eller 

flere svar på et spørgsmål, mens de ved de åbne svarmuligheder har mulighed for at 

skrive deres svar. I præsentationen af undersøgelsens resultater indgår svarene på de 

åbne spørgsmål perspektiverende i de tilfælde, hvor det er relevant. 

En væsentlig erfaring med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er, at det har 

været muligt at få så mange kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, til at deltage 

i undersøgelsen, og derved få belyst mange faktuelle aspekter ved prostitution. 

Undersøgelsen afspejler imidlertid også, at bestemte aspekter ved kvindernes tilknyt- 

13


ning til prostitution er ønsket belyst samtidig med, at nogle af aspekterne er vanskelige 

at belyse ved anvendelse af spørgeskemametoden, idet visse spørgsmål i højere grad 

lægger op til at blive belyst via kvalitative metoder. Desuden afspejler spørgeskemaet, 

at man har ønsket at få nuancerede og detaljerede svar, hvilket har affødt, at visse 

spørgsmål kan have været svære at svare på ud fra de tilgængelige, opstillede svarmuligheder. 

Disse forhold er således med til at understrege, at en spørgeskemaundersøgelse 

kan være et vanskeligt redskab at benytte i forbindelse med en empirisk 

afdækning af et sociokulturelt fænomen, som prostitution. De vanskeligheder, der i 

denne sammenhæng har vist sig, kan dog bruges som konstruktive erfaringer til at forbedre 

og forfine spørgeskemaredskabet til fremtidige undersøgelser af prostitutionens 

faktuelle omstændigheder. 

Indsamlingen af spørgeskemaer 

Spørgeskemaerne er uddelt af opsøgende socialarbejdere til kvinder, der prostituerer 

sig, på massageklinikker i Storkøbenhavn, Vejle Amt og Århus Amt. Kun ved at opsøge 

kvinderne på massageklinikkerne er det muligt at komme i kontakt med dem. Det er 

eksempelvis ikke muligt at finde frem til dem via et fagregister i telefonbøger eller vejvisere. 

Uddelingen af skemaer har også været tidskrævende, dels fordi klinikkerne ofte 

var optaget af kunder i lang tid, og dels fordi kvinderne ofte benyttede sig af lejligheden 

til at snakke løs om emner, som de aktuelt var optaget af. 

Udleveringen af spørgeskemaer er sket på forskellige dage og på forskellige tidspunkter 

i løbet af dagen for at sikre, at socialarbejderne kom i kontakt med så mange 

kvinder som muligt. Indsamlingsfasen er foregået i løbet af ca. fire måneder i 2003. Der 

blev uddelt i alt 179 spørgeskemaer, heraf 64 på storkøbenhavnske klinikker, 47 i Vejle 

Amt og 59 i Århus Amt. Der er i alt indsamlet 128 besvarede spørgeskemaer, der fordeler 

sig således, at 61 er indsamlet på storkøbenhavnske massageklinikker, 33 på klinikker 

i Århus Amt og 34 på klinikker i Vejle Amt. Forskellene i de regionale besvarelsesprocenter 

hænger sammen med forskellige fremgangsmåder ved uddelingen af spørgeskemaerne. 

Ved undersøgelsens start var det en ambition at få indsamlet 300 spørgeskemaer, 

hvor de 150 var fra Storkøbenhavn, og 75 var fra henholdsvis Vejle Amt og 

Århus Amt. Det viste sig imidlertid, at denne ambition måtte reguleres i forhold til den 

fastsatte tidsmæssige ramme. 

Frygten for stigmatisering ved at deltage i en undersøgelse om prostituerede kan 

have afholdt nogle kvinder fra at deltage. Desuden kan omfanget af spørgeskemaet 

14

have bevirket, at der er nogle, der ikke har ønsket at deltage, fordi spørgeskemaet er 

oplevet som værende for tidskrævende at besvare. Endelig var der også kvinder, der 

ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, fordi de vurderede, at de ikke havde nogen 

brugbar viden at tilbyde. 

Et datamateriale på 128 respondenter er af et omfang, hvor statistiske analyser kan 

foretages med en rimelig sikkerhed for, at resultaterne er gyldige og pålidelige. Med 128 

respondenter er denne undersøgelse endvidere den største, der er foretaget i Danmark 

af prostitution på massageklinikker, og at indsamle et så stort datamateriale om kvinder, 

der prostituerer sig på massageklinikker, er i en dansk sammenhæng unikt. I den 

eneste anden tilsvarende undersøgelse, der er lavet om prostitutionens virkninger og 

konsekvenser, deltog 84 prostituerede (Bjørnholk 1994). Disse prostituerede var både 

kvindelige og mandlige, samt tilknyttet forskellige miljøer inden for prostitution. 

Andre undersøgelser 

Denne undersøgelse af prostitutionslivet på massageklinikker indskriver sig i et undersøgelsesfelt, 

der er temmelig spinkelt. I en aktuel dansk sammenhæng er der to øvrige 

undersøgelser, der har beskæftiget sig med nogle af de samme sider af prostitution. Det 

drejer sig om en undersøgelse fra 1994, Daphnesyndromet, af følgerne af et liv som prostitueret, 

og om en erfaringsbaseret undersøgelse fra 1997 i forbindelse med de såkaldte 

sluseprojekter. 

Daphnesyndromet 


Daphnesyndromet omhandler virkninger og konsekvenser af prostitution og baserer 

sig på 84 interviews med kvindelige og mandlige prostituerede, der har været i miljøet 

igennem flere år og således har stor erfaring med prostitution (Bjørnholk 1994). 69 kvinder 

og 15 mænd deltog i undersøgelsen, der omfattede prostituerede i gade- og barmiljøet, 

escort samt prostitution på massageklinikker. Dermed adskiller Daphneundersøgelsen 

sig fra denne undersøgelse, idet flere former for prostitution og prostitutionsmiljøer 

– med væsentligt forskellige vilkår fra nærværende undersøgelse på 

massageklinikker – er undersøgt. 

Undersøgelsen peger på, at der er en række sociale, psykiske og seksuelle konsekvenser 

forbundet med et liv som prostitueret. Formodentlig er såvel de sociale, psykiske 

som seksuelle problemer ikke udelukkende opstået som følge af prostitutionslivet. 

Disse problemer har måske været tilstede forud for en prostitutionsdebut. Der er dog 

15


tale om, at sådanne problemer forstærkes med prostitutionen. 83 pct af de interviewede 

prostituerede fortæller, at prostitution for dem har en skadelig betydning for deres 

liv. 

Omtrent halvdelen af de interviewede fortæller endvidere, at de er socialt isolerede, 

og at de føler sig stigmatiseret på grund af deres tilknytning til prostitution. De interviewede 

peger på, at de må foretage en række undvigelsesmanøvre for at undgå, at 

omverdenen får kendskab til deres prostitution. Det drejer sig eksempelvis om at føre 

et dobbeltliv, fortie sandheden og være hemmelighedsfuld over for omverdenen og de 

nære relationer. Mange af de prostituerede oplever, at disse manøvrer er tyngende og 

belastende for udfoldelsen af deres sociale liv og for bevarelsen af relationer til familie 

og venner. 

Op mod to ud af tre af de prostituerede fortæller endvidere, at de har en række psykiske 

vanskeligheder i forbindelse med livet som prostitueret. Disse vanskeligheder er 

eksempelvis lavt selvværd, ensomhed, angst for intime relationer og følelsesmæssige 

vanskeligheder ved at indgå i relationer til andre mennesker. En psykisk og følelsesmæssig 

belastning oplever de prostituerede også i forbindelse med den seksuelle handling, 

hvor de prøver at tackle og fortrænge ubehageligheder i den seksuelle akt. 

Ligeledes peger undersøgelsen på, at de prostituerede har en række ubehagelige 

oplevelser med fysiske overgreb, herunder voldtægt, samt køns- og underlivssygdomme. 

I forlængelse heraf fortæller en tredjedel af de interviewede, at de har svært ved at 

opretholde deres grænser overfor kunderne. Det skyldes blandt andet, at de prostituerede 

for at få kunder, går med til at give flere ydelser, end de egentlig har defineret som 

deres grænser. Disse grænsebrud oplever de yngre prostituerede oftere end de ældre. 

Ligeledes i forhold til prostitutionserfaring forekommer det, at dem med mindst prostitutionserfaring 

også er dem der oftere oplever, at deres grænser overskrides. 

Undersøgelsen belyser også forholdet mellem den prostituerede og det offentlige 

system. Halvdelen af de interviewede oplyser, at de er i kontakt med socialforvaltningen, 

og hovedparten af dem modtager kontanthjælp. I kontakten med socialforvaltningen 

ved sagsbehandleren oftest ikke noget om personens prostitutionserfaringer. 

Grunde til denne hemmeligholdelse er både angsten for økonomiske konsekvenser og 

angsten for en dårlig sagsbehandling. Blandt de interviewede, der har fortalt om deres 

prostitutionserfaringer, fortæller flere, at der er store barrierer og vanskeligheder forbundet 

med en dialog med sagsbehandleren om prostitution. Disse vanskeligheder har 

blandt andet at gøre med sagsbehandlerens manglende viden om prostitution, og at 

16


sagsbehandleren har berøringsangst i forhold til overhovedet at tale herom. 

I forbindelse med ønsket om prostitutionsophør fortæller 79 pct, at det offentlige 

system i en eller anden form vil være i stand til at hjælpe den prostituerede med at 

bryde med prostitutionslivet. 40 pct fremhæver, at økonomisk hjælp fx i form af gældssanering 

er nødvendig for, at de kan ophøre med deres prostitution. En fjerdedel ønsker 

terapeutisk hjælp for at bryde med prostitutionslivet, og 38 pct fremhæver, at de gerne 

vil have anonym rådgivning i forbindelse med prostitutionsophør. I den sammenhæng 

ønsker 10 pct af de interviewede, at råd og vejledning kommer fra andre prostituerede. 

Erfaringsbaseret undersøgelse på baggrund af sluseprojekterne 

I forbindelse med gennemførelsen af de såkaldte sluseprojekter i 1996 blev der sideløbende 

gennemført en erfaringsbaseret undersøgelse (Friis Jensen 1997). Sluseprojekterne 

var en landsdækkende kordineret indsats for at afhjælpe de prostitueredes sociale 

og sundhedsmæssige problemer. Selve ’slusen’ var en medarbejder, der fungerede 

som et anonymt bindeled mellem den prostituerede og de kommunale socialforvaltninger. 

Slusen havde til formål at gøre det lettere for den prostituerede at få adgang til 

rådgivning, og herigennem opnå et alternativt forsørgelsesgrundlag til det, der opnås 

med prostitution. 

Med sluseprojekterne blev der skabt opmærksomhed blandt sagsbehandlerne om de 

prostituerede og deres liv, og rapporten peger på, at sagsbehandlerne i projektperioden 

fik en større viden om prostitution. De fleste sagsbehandlere betragtede prostitution 

som et socialt problem, selvom der også var en tendens til, at holdningerne til prostitution 

var præget af fordomme, og i visse tilfælde var påvirket af mediernes omtale af 

prostituerede. Således havde flere sagsbehandlere en opfattelse af, at den stofrelaterede 

prostitution var den mest udbredte form for prostitution. 

Endvidere viser erfaringsopsamlingen i de seks sluseprojekter, at de færreste sagsbehandlere 

var vidende om, hvorvidt der var en handlingspraksis over for prostituerede, 

når de var i kontakt med kommunen, og ofte forelå der ikke nogen sådan praksis. 

Ligeledes peger erfaringerne på, at der var markante forskelle på de foranstaltninger, 

som sagsbehandlere tilbød og kunne tilbyde de prostituerede. 

Med sluseprojekterne lykkedes det tilsyneladende ikke at skabe en forankring af den 

offentlige håndtering af og dialog med prostituerede i kommunalt regi. Efterfølgende 

har de kommuner, der medvirkede i sluseprojekterne fremhævet, at en håndtering af 

prostituerede bedre kan forankres regionalt end kommunalt, idet erfaringerne er, at 

17


prostituerede ofte prostituerer sig uden for bopælskommunen. Det er med disse erfaringer 

i mente, at de to modelprojekter om den sociale og sundhedsmæssige indsats er 

forankret på et amtsligt plan. 

PRO • ÅRHUS – et treårigt kommunalt projekt 

PRO ÅRHUS var et projekt, der fulgte efter sluseprojekterne, og var rettet mod sundhedsfremmende 

og forebyggende arbejde blandt nuværende, debuterende og forhenværende 

prostituerede i Århus. Derudover havde projektet til hensigt at bygge bro mellem 

de prostitueredes ønsker og det sociale hjælpesystem. 

Med projektet blev der i løbet af de tre år, det eksisterede, både udført opsøgende 

arbejde samt givet råd og vejledning til personer i prostitution. På baggrund af dette 

sociale arbejde blev en række erfaringer gjort og opsamlet til brug i blandt andet det 

efterfølgende modelprojekt, PRO ÅRHUS. Århus-projektet pegede blandt andet på, at 

der er forskellige grupperinger af prostituerede, hvorfor det sundhedsfremmende og 

forebyggende arbejde skal tilrettelægges forskelligt, afhængigt af hvilken gruppering 

man som opsøgende socialarbejder ønsker at nå. Disse grupperinger er: unge der overvejer 

prostitution, debutanterne – mænd og kvinder, der lige er startet i prostitution, de 

prostituerede der aktuelt har det godt med deres prostitution, de prostituerede der er 

på vej ud af prostitution, de udenlandske prostituerede, og endelig er der de forhenværende 

prostituerede. 

Århus-projektet peger på en række gennemgående tiltag over for personer i prostitution. 

Disse tiltag er telefonrådgivning, opsøgende arbejde i de forskellige prostitutionsmiljøer, 

udformning af informationsmateriale om prostitution både til prostituerede 

og fagpersoner, formalisering af en indsats til at ændre den offentlige stigmatisering af 

og mytedannelse om prostitution, prioritering af det forebyggende arbejde – og i den 

forbindelse begrænsning af tilgangen til prostitution – og endelig prioritering af arbejdet 

med mandlig prostitution. 

18

Prostituerede på massageklinikkerne 


På massageklinikkerne i Storkøbenhavn er der jævn variation i kvindernes alder. Lidt 

over halvdelen af kvinderne i undersøgelsen er under 30 år på de storkøbenhavnske 

massageklinikker. Dette ser anderledes ud for kvinderne på massageklinikker i Vejle 

Amt og Århus Amt, hvor henholdsvis 68 pct og 78 pct er over 30 år. Desuden er 34 pct 

af de kvinder, der prostituerer sig på massageklinikkerne i Århus Amt over 40 år, hvilket 

er en væsentlig højere relativ andel sammenlignet med kvindernes alder i Storkøbenhavn 

og Vejle Amt. 

Der er således en regional forskel, hvor tendensen er, at kvinder på massageklinikker 

i Vejle Amt og Århus Amt er ældre end de kvinder, der prostituerer sig i Storkøbenhavn, 

og hvor Århus Amt desuden skiller sig ud ved at have det højeste antal kvinder over 

40 år. 

Tabel 1. Aldersfordeling blandt kvinder på massageklinikker 

19 – 25 år 26 – 30 år 31 – 40 år Over 40 år Total 

København 26% 30% 25% 20% 101% 1 

Århus 9% 13% 44% 34% 100% 

Vejle 21% 12% 44% 24% 101% 

Total 21% 21% 35% 24% 101% 

N= 127, X 2 =12.898, p=4,5 pct 2 

Den yngste kvinde i undersøgelsen er 19 år, mens den ældste er 66 år, og den gennemsnitlige 

alder er 34 år, hvilket tilnærmelsesvis er lig med medianen, der er 33 år. Det vil 

sige, at halvdelen af kvinderne i undersøgelsen er 33 år og derunder. 

1 På grund af afrunding summeres tværsummen til 101%. Dette er også årsagen til, at afrundingen af 

tværsummen nogle steder summeres til 99%. 

2 2 

X er et sammenhængsmål for variable på nominal niveau. 2 

X -testen har tilknyttede signifikansværdier. I 

denne undersøgelse udføres der to-vejs-signifikanstest på et 95 pct signifikansniveau. Signifikansen er 

udtrykt ved en p-værdi, der er en sandsynlighed for, at teststørrelsen opfører sig på en bestemt måde 

under nogle hypotetiske forudsætninger. P- værdier, der er mindre end 0,1 pct er udtryk for en stærk sammenhæng, 

p-værdier mellem 0,1 pct og 1 pct er udtryk for en moderat sammenhæng, mens p-værdier mellem 

1 pct og 5 pct udtrykker en svag sammenhæng. Det vil sige, at p-værdier der er større end 5 pct, er udtryk 

for uafhængighed mellem de testede variable. 

19


Familieforhold 

69 pct af kvinderne i undersøgelsen har børn, og heraf har 65 pct enten et barn eller to 

børn. Af de kvinder, der har børn under 18 år, er der 17 pct, der ikke har deres børn til 

at bo hjemme. I to ud af tre tilfælde er børnene flyttet hjemmefra, mens hver tredje barn 

enten bor hos deres far eller er anbragt uden for hjemmet. 

62 pct af kvinderne har en kæreste eller er gift; de resterende 38 pct er således singler. 

I forhold til samlivsform fremgår det af nedenstående tabel, at lidt over halvdelen, 

58 pct, bor uden en samlever, hvor 28 pct bor alene sammen med et eller flere børn. 17 

pct har en samlever, mens 25 pct både har en samlever og børn. 

Tabel 2. Kvindernes samlivsform 

20 

Samlivsform 

Bor uden samlever og uden børn 30% 

Bor uden samlever med børn 28% 

Bor med samlever uden børn 17% 

Bor med samlever med børn 25% 

Total 100% 

N=125 

Af de kvinder, der bor alene med eller uden børn, har omtrent 40 pct af dem en kæreste. 

Af de kvinder, der har en samlever, er 56 pct gift. 

I nedenstående tabel fremgår det, at lidt over halvdelen, 54 pct, af kvinderne, som er 

mellem 19 og 25 år, bor uden samlever og børn, mens den tilsvarende andel blandt de 

26-30-årige kvinder er 15 pct. Langt flere, 54 pct, af de 26-30-årige kvinder bor alene 

sammen med børn. Det er typisk kvinder i 26-40 års alderen, der bor sammen med 

deres børn. 

Der er endvidere en tendens til, at jo ældre kvinderne er, jo større er chancen for, at 

de bor sammen med en samlever. Således er der 54 pct af de over 40-årige kvinder, der 

bor sammen med en samlever, og heraf bor halvdelen af dem også sammen med deres 

børn.

Tabel 3. Sammenhængen mellem kvindernes alder og samlivsform 

Uden Uden Med Med Total 

samlever samlever og samlever og samlever 

og børn med børn uden børn og børn 

19 – 25 år 54% 13% 21% 13% 101% 

26 – 30 år 15% 54% 19% 12% 100% 

31 – 40 år 23% 34% 5% 39% 101% 

Over 40 år 37% 10% 27% 27% 101% 

Total 31% 28% 16% 25% 100% 

N=124, 2=32.681, p=0,0 pct 

X 

Uddannelse og arbejde 


88 pct af kvinderne med prostitutionserfaring har afsluttet enten 9. kl. eller 10. kl., 57 pct 

har afsluttet en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, mens 43 pct ikke har 

nogen uddannelse. Af dem, der har afsluttet en adgangsgivende eller erhvervsrettet 

uddannelse, er den senest afsluttede uddannelse for 11 pct af kvinderne en studentereller 

handelsskoleeksamen, for 18 pct en erhvervs- eller elevuddannelse og for 13 pct en 

kort videregående uddannelse. Langt færre, 8 pct af de kvinder der prostituerer sig, har 

en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, mens 5 pct har taget AMU kurser, 

og 3 pct har fulgt private kurser. 

Sammenholdes kvindernes alder med, hvorvidt de har en adgangsgivende eller 

erhvervsrettet uddannelse, fremgår det af nedenstående tabel, at andelen af kvinder 

med en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse stiger med alderen. Blandt de 

19-25-årige er der 48 pct, der har en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, 

mens det er 68 pct af de over 40-årige kvinder, som har afsluttet en adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse. 

21


Tabel 4. Sammenhængen mellem alder og adgangsgivende eller erhvervsrettet 

uddannelse 

Ingen Afsluttet Total 

uddannelse uddannelse 

19 – 25 år 52% 48% 100% 

26 – 30 år 59% 41% 100% 

31 – 40 år 37% 63% 100% 

Over 40 år 32% 68% 100% 

Total 43% 57% 100% 

N=113, Y =0,274, p=4,6 pct 3 

Endvidere tilkendegiver hovedparten, eller 95 pct af kvinderne, at de aktuelt ikke er i 

gang med nogen uddannelse. 

Tendensen er, at kvinderne ikke har noget arbejde ved siden af prostitution. 74 pct 

har således ikke et arbejde ved siden af, og blandt de 26 pct, der har et arbejde samtidigt 

med deres prostitution, er der en stor variation i hvilken type arbejde de har. Ofte 

er det ufaglært arbejde eller et arbejde, hvor kvinden er kvalificeret via en kort videregående 

uddannelse. Det er i højere grad kvinder med en adgangsgivende eller 

erhvervsrettet uddannelse, der har arbejde ved siden af prostitution, end kvinder uden 

uddannelse. 

Der er regionale forskelle på, hvorvidt kvinderne har arbejde ved siden af prostitution. 

Tabel 5. Arbejde og regionale forskelle 

22 

Ja Nej Total 

København 16% 84% 100% 

Århus 41% 59% 100% 

Vejle 29% 71% 100% 

Total 26% 74% 100% 

N=127, 2 

X , =6,692, p=3,5 pct 

3 Y (gamma) er et sammenhængsmål, der er udtryk for styrken af en retningsbestemt sammenhæng mellem 

variable på ordinalt skalaniveau. Y har et udfaldsrum : [-1;1], hvor -1 og 1 er udtryk for en deterministisk 

sammenhæng, og 0 er udtryk for, at der ikke er en sammenhæng (uafhængighed) mellem variable. Til Y er 

der knyttet en signifikanstest svarende til den signifikanstest, der udføres i forbindelse med X 2 -test, se forklaring 

i fodnote 2.

41 pct af kvinderne på massageklinikker i Århus Amt har et arbejde ved siden af prostitution, 

mens de tilsvarende andele i Vejle Amt og Storkøbenhavn er væsentlig mindre, 

henholdsvis 29 pct og 16 pct. 

At vælge prostitution 

Generelt er økonomiske forhold afgørende for, at kvinderne i undersøgelsen er begyndt 

at prostituere sig, eller at de genoptager prostitution efter en pause. De fleste overvejer 

at ophøre med prostitution, når de har en tilstrækkelig stor opsparing. 

81 pct af kvinderne angiver, at én af de vigtigste årsager til, at de begyndte i prostitution 

var, at de manglede penge. Derudover angiver 34 pct af kvinderne, at én af de 

vigtigste årsager for dem til at starte med prostitution var nysgerrighed. Ligeledes oplyser 

27 pct, at deres debut i prostitutionen skyldtes spændingen ved et liv som prostitueret. 

Endelig oplyser 19 pct, at én af de vigtigste årsager til deres prostitutionsdebut var, 

at de ønskede at blive uafhængige af offentlige ydelser, og 14 pct angiver, at de begyndte 

prostitutionslivet for at udleve deres seksualitet. 

Af de 81 pct, der angiver pengemangel, som én af de vigtigste årsager til at påbegynde 

prostitution, angiver 27 pct af dem, at denne mangel på penge skyldtes, at de på 

deres debuttidspunkt havde gæld. Derudover angiver 14 pct, at manglen på penge 

skyldtes, at de ønskede at give deres børn flere materielle goder. 12 pct oplyser, at pengemanglen 

skyldtes, at de ønskede luksus i tilværelsen. 

Tabel 6. Årsager til pengemangel 

Årsag til pengemangel Total 

Jeg havde gæld 27% 

Jeg ville give mine børn noget mere 14% 

Jeg ønskede luksus i tilværelsen 12% 

Jeg kunne ikke få hjælp fra kommunen 11% 

Jeg var flyttet hjemmefra 11% 

Samlivsophævelse 9% 

Jeg ville tage en uddannelse 3% 

Jeg ville supplere kontanthjælp 7% 

Jeg ville ud af kontanthjælpssystemet 7% 

Total 101% 

N=94 


23


Debutalder 

Den gennemsnitlige debutalder blandt kvinderne i undersøgelsen er 26 år, og medianen 

er 23 år. Det vil sige, at halvdelen af kvinderne var under 23 år da de debuterede i prostitution. 

Den yngste var 15 år, da hun startede med at prostituere sig, og den ældste var 

55 år. Endvidere var 58 pct af kvinderne mellem 15-25 år gamle, da de debuterede, og 

23 pct var over 30 år. 

Tabel 7. Debutalder blandt kvinder på massageklinikker 

Hvor gammel var du da du Total 

begyndte at prostituere dig? 

Fra 15 til og med 20 år 30% 



Over 30 år 23% 

Total 101% 

N=128 

For hovedparten af kvinderne har pengemangel, som det er fremgået, været af afgørende 

betydning for, at de debuterede som prostituerede, og sammenholdes dette forhold 

med kvindernes debutalder, fremgår det, at jo yngre kvinderne var da de debuterede, 

jo oftere begrunder de deres debut i prostitution med pengemangel. 

Ideen til at prostituere sig er for halvdelen af kvinderne opstået i forbindelse med, at 

en veninde, der prostituerede sig, fortalte om prostitutionsmiljøet. 36 pct har fået ideen 

ved, at de læste eller hørte om prostitution gennem Internettet, TV, radio, avisartikler, 

damebladsartikler om prostituerede etc. For de resterende 14 pct er ideen opstået ved, 

at deres kæreste har opfordret dem til prostitution eller ved, at et familiemedlem prostituerede 

sig og fortalte om det. 

For over halvdelen, 59 pct, af kvinderne var deres indgang til prostitution, at de ringede 

på en annonce for en massageklinik. 18 pct havde en veninde, der tog dem med 

på en massageklinik, mens 12 pct havde henvendt sig personligt. 

24

Prostitutionsdebut 

Størstedelen, 73 pct, af de kvinder, der aktuelt er tilknyttet en massageklinik, debuterede 

også på en massageklinik. Af nedenstående tabel fremgår det endvidere, at 15 pct af 

kvinderne i denne undersøgelse debuterede som escort-prostituerede. 

Tabel 8. Prostitutionsdebut 

Total 

På massageklinik 73% 

I escort 15% 

På gaden 7% 

På bar 4% 

I egen bolig 1% 

Total 100% 

N=126 

For de kvinder, der havde deres debut på en massageklinik, ringede 63 pct på en annonce 

for en massageklinik for at komme i gang med prostitution, mens 24 pct fulgtes med 

en veninde, og 14 pct henvendte sig personligt. 67 pct af de kvinder, der debuterede 

med escort, ringede på en annonce for en massageklinik. 

Overordnet set er der ingen sammenhæng mellem, hvor kvinden begyndte at prostituere 

sig, og hvor gammel hun var, da hun begyndte. Dette billede nuanceres dog, når 

der tages højde for hvilken generation, kvinderne tilhører. Der viser sig at være en 

aldersspecifik sammenhæng for kvinder, der i dag er over 40 år, mellem debutalder og 

debutsted. De kvinder, der begyndte at prostituere sig, da de var imellem 15 og 20 år 

eller 20 og 25 år begyndte oftest at prostituere sig på barer, på gaden eller i egen bolig, 

mens kvinder, der debuterede som 25-30-årige eller 30 år og derover, oftest debuterede 

på en massageklinik. Denne sammenhæng skal ses i lyset af, at massageklinikker i 

Danmark er et relativt nyt fænomen, der først begyndte at skyde frem i midten af 

1970’erne. 

Varigheden af prostitution 


Hver tredje af de kvinder, der prostituerer sig på massageklinikker, havde på deres 

debuttidspunkt ikke gjort sig nogen tanker om varigheden af deres tilknytning til prostitution. 

Blandt de kvinder, der havde gjort sig tanker om varigheden, er tendensen, at 

25


de forestillede sig at have en kortvarig tilknytning til prostitution. 30 pct troede, at de 

skulle være i prostitution i under 1 år, mens 17 pct oplyser, at de på daværende tidspunkt 

forestillede sig, at de skulle være i prostitution i 1 år. 22 pct påregnede at være i prostitution 

i mere end 1 år. Kvindernes forskellige vurderinger af varigheden af deres prostitutionstilknytning 

varierer med deres debutalder. Jo tidligere kvinden debuterer, jo kortere 

tid forestiller hun sig at være i prostitution. Lidt over halvdelen af kvinderne, der 

debuterede da de var mellem 15 og 20 år gamle, forestillede sig, at de skulle være i prostitution 

i under 1 år, mens 21 pct forestillede sig at være i prostitution i mere end 1 år. 

Tabel 9. Sammenhængen mellem kvindens debutalder og forventet varighed 

i prostitution 

Under 1 år Mere Total 

1 år end 1 år 

15 år – 20 år 54% 25% 21% 100% 

21 år – 25 år 59% 7% 33% 99% 

26 år – 30 år 35% 35% 29% 99% 

Over 31 år 7% 40% 53% 100% 

Total 44% 24% 32% 100% 

N=87, Y =0.346 med tilhørende signifikans p=0,3 pct 

Omvendt jo ældre kvinden er på debuttidspunktet, jo længere tid forestillede hun sig at 

være i prostitution. Af de kvinder, der debuterede i 26-30-års alderen, påregnede 35 pct, 

at deres prostitution ville have en kort varighed, mens 29 pct forestillede sig, at de ville 

være i prostitution i mere end 1 år. Denne tendens er endnu tydeligere for dem der 

debuterede, da de var over 30 år, idet 7 pct forestillede sig, at de ville være i prostitution 

i kortere tid, mens 53 pct regnede med at de ville være tilknyttet prostitution i længere 

tid. 

Forventningerne til varigheden af prostitution varierer ligeledes i forhold til kvindernes 

uddannelsesmæssige baggrund. Chancen, for at en kvinde forestiller sig at være 

i prostitution i mere end 1 år, er næsten fem gange større, hvis kvinden har en adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse, end hvis hun ikke har. 

Kvindernes forventninger til varigheden af deres prostitution stemmer imidlertid 

ikke overens med, hvordan deres tilknytning til prostitution er forløbet. 

Som det fremgår af nedenstående tabel, har 27 pct af kvinderne været i prostitution 

i 2-5 år inklusiv eventuelle pauser fra prostitutionsmiljøet, mens 23 pct har været i pro- 

26

stitution i 5-10 år. Endelig har 18 pct været i prostitution imellem 10 og 20 år. Dette peger 

i retning af, at kvinderne er i prostitution i længere tid, end de på debuttidspunktet forestillede 

sig at ville være. 

Tabel 10. Varighed af prostitution inklusiv eventuelle pauser 

Total 

I op til 1 år 14% 

1 – 2 år 10% 

2 – 5 år 27% 

5 – 10 år 23% 

10 – 20 år 18% 

Mere end 20 år 8% 

Total 100% 

N=124 

To ud af tre kvinder har haft pauser fra prostitution. Hvor mange pauser den enkelte 

kvinde har haft vides imidlertid ikke. Der er en tendens til, at jo længere tid kvinderne 

har været i prostitution, jo større er sandsynligheden for, at de har holdt pauser. 84 pct 

af de kvinder, der har været i prostitution i mere end 10 år har holdt pauser, mens 20 pct 

af de kvinder, der har været i prostitution i under 2 år, har holdt pauser. 

Den længste pause har for 54 pct af kvindernes vedkommende varet i op til et år, 

mens 34 pct har haft en længstvarende pause på mellem et og fem år, og øvrige 12 pct 

har haft en længstvarende pause på over fem år. 

Tabel 11. Kvindernes længstvarende pause fra prostitutionen 

Total 

I op til 1 år 54% 

1 – 5 år 34% 

Over 5 år 12% 

Total 100% 

N=83 


Der er en tendens til, at jo længere tid i prostitution kvinderne har været, jo længere har 

deres pauser også været. 70 pct af de kvinder, der har været i prostitution i mere end 10 

27


år, har holdt mindst 1 års pause, mens 35 pct af de kvinder, der har været i prostitution 

imellem 2 og 10 år, har holdt mindst 1 års pause. 

Blandt de kvinder, der har holdt en pause med prostitution, oplyser 32 pct, at den 

vigtigste grund til deres seneste pause var, at de blev gravide, mens 23 pct angiver, at 

de fik en kæreste og derfor holdt en pause. 19 pct svarer imidlertid, at de holdt deres 

seneste pause, fordi de følte afsky ved prostitution. Øvrige angivne grunde til at holde 

pause fra prostitution har været sygdom, ønsker om at ophøre med prostitutionslivet, 

og at kvinden har fået et arbejde. 

Tabel 12. Den vigtigste grund til seneste pause fra prostitution 

Total 

Blev gravid 32% 

Fik en kæreste 23% 

Følte afsky ved prostitutionen 19% 

Blev syg 11% 

Ønskede helt at ophøre 10% 

Fik et job 3% 

Ved ikke 2% 

Total 100% 

N=62 

Når kvinder vender tilbage til prostitution efter en pause, skyldes det for 80 pct’s vedkommende, 

at de mangler penge. Hovedparten, 89 pct, af de kvinder der angiver, at 

økonomi var en væsentlig årsag til at debutere i prostitution, angiver også at det er økonomiske 

grunde, der får dem til at genoptage prostitution efter en pause. Få kvinder 

nævner andre grunde til at vende tilbage til prostitution, og disse drejer sig blandt andet 

om, at de savnede prostitutionsmiljøet, savnede spændingen, at deres forhold til kæresten 

var gået i stykker, eller at de savnede opmærksomhed og bekræftelse. 

28

Tabel 13. Vigtigste grund til at vende tilbage til prostitution 

Total 

Jeg manglede penge 82% 

Jeg savnede prostitutionsmiljøet 7% 

For spændingens skyld 6% 

Min kæreste forlod mig 4% 

Jeg savnede opmærksomhed og bekræftelse 1% 

Total 100% 

N=71 

Økonomiske forhold angives ligeledes af flest kvinder, som den vigtigste grund til at 

forblive i prostitution. Således oplyser 56 pct af kvinderne i undersøgelsen, at de bliver 

ved med at prostituere sig, fordi de ikke har andre muligheder for at tjene de penge, de 

aktuelt opnår ved prostitution. 32 pct peger på, at de fortsætter med prostitution, fordi 

de har det godt med at prostituere sig. De resterende kvinder fremhæver andre grunde 

til at fortsætte prostitutionslivet. Således fremhæver 3 pct, at de ønsker at være uafhængige 

af offentlige ydelser, 3 pct oplyser, at de ikke kan overskue at ophøre med prostitution, 

og 2 pct angiver, at de bliver ved at prostituere sig for spændingens skyld. 

Endelig er der 6 pct, der ikke ved, hvorfor de bliver ved med at prostituere sig. 

Overvejelser om brud med prostitutionslivet 


Det er 34 pct af kvinderne, der ikke har overvejelser om at ophøre med at prostituere 

sig, og 13 pct svarer, at de kun i ringe grad overvejer at ophøre. Derimod overvejer 23 

pct at ophøre, mens 12 pct i nogen grad overvejer at ophøre med prostitution. Endelig 

angiver 20 pct, at de overvejer både at fortsætte og at ophøre med prostitution. 

Der er en tendens til, at de kvinder, der ikke har en adgangsgivende eller erhvervsrettet 

uddannelse, i højere grad overvejer at ophøre med prostitution, end dem der har 

afsluttet en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse. 

29


Tabel 14. Overvejelser om at ophøre med prostitution 

Ja Nej Total 

Ingen uddannelse 74% 27% 101% 

Har en uddannelse 40% 60% 100% 

Total 54% 46% 100% 

N=114, Y =0,612 med tilhørende signifikans p=0,0 pct 

Som det fremgår af ovenstående tabel overvejer 74 pct af de kvinder, der ikke har en 

adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, at ophøre med prostitution, mens 40 

pct af kvinderne, der har en uddannelse, overvejer et prostitutionsophør. 

Der er stor forskel på kvindernes forventninger til, hvornår de er ude af prostitution. 

37 pct ved ikke, hvornår de vil ophøre med prostitution. 15 pct af kvinderne forestiller 

sig at være ude af prostitution inden for et år. En større andel, 25 pct, forestiller sig, at 

de er ophørt som prostitueret i løbet af 2-3 år. De resterende har en længere tidshorisont 

på mere end fire år, førend de påregner at være ude af prostitution. 

Sammenholdes kvindernes overvejelser om at ophøre med prostitution og deres forventninger 

til, hvornår de ophører, viser det sig, at 34 pct af de kvinder, der overvejer at 

ophøre med prostitution, ikke ved, hvornår de ophører. 21 pct har derimod en forventning 

om, at et prostitutionsophør vil ske inden for 1 år. Derudover forestiller hver tredje 

kvinder sig, at prostitutionsophøret vil ske om 2-3 år. 

Tabel 15. Overvejelser om at ophøre med prostitution og forventninger til tidspunktet for 

prostitutionsophør 

Inden 2 – 3 år 4 – 5 år Mere Ved ikke Total 

for 1 år end 5 år 

Ja 21% 34% 10% 2% 34% 101% 

Nej 9% 14% 19% 18% 40% 100% 

Total 15% 25% 14% 9% 37% 100% 

N=125, 2 

X =18,953 med tilhørende signifikans p= 0,1 pct 

Blandt de kvinder, der ikke overvejer et ophør med prostitution, ved 40 pct heller ikke, 

hvornår et prostitutionsophør vil ske. Der er dog 23 pct af dem der ikke overvejer at 

ophøre med prostitution, der alligevel forestiller sig, at deres prostitutionsophør sker i 

løbet af 3 år. 

I forbindelse med et ophør med prostitution forestiller halvdelen af kvinderne sig, at 

30

deres primære indtægt vil blive opnået ved et lønarbejde. 23 pct forestiller sig, at de vil 

blive selvstændige, mens 18 pct forstiller sig, at de opnår en pension. De resterende forestiller 

sig, at deres primære indtægt vil bestå af kontanthjælp eller af en partners indtægt. 

Der er regionale forskelle på kvindernes forventninger til, hvad deres indtægt består 

af efter et prostitutionsophør. 

Tabel 16. Forventninger om primær indtjening efter et prostitutionsophør 

og regionale forskelle 

Løn- Selv- Kontant- Pension Forsørget Total 

arbejde stændig hjælp af partner 

København 62% 18% 2% 18% 0% 100% 

Århus 29% 39% 13% 13% 7% 101% 

Vejle 52% 19% 0% 26% 3% 100% 

Total 51% 24% 4% 19% 3% 101% 

N=122, 2 

X =21,145 med tilhørende signifikans p= 0,7 pct 

På massageklinikker i Århus Amt er der væsentlig færre kvinder, der forestiller sig, at 

deres primære indtægt vil blive opnået med et lønarbejde, end på massageklinikker i 

Storkøbenhavn og Vejle Amt. Til gengæld forestiller flere af kvinderne i Århus Amt sig, 

at de vil blive selvstændige efter et prostitutionsophør. Flere kvinder på massageklinikker 

i Vejle Amt forestiller sig derimod, at de vil få en pension efter et prostitutionsophør, 

end kvinder i Storøbenhavn og Århus Amt. 

Kvindernes overvejelser om at ophøre med at prostituere sig kan sammenholdes 

med deres vurderinger af, hvilke omstændigheder der skal være afklaret i forhold til at 

ophøre. I den forbindelse peger henholdsvis 36 pct og 19 pct på, at der skal være sparet 

tilstrækkeligt penge op, eller at deres gæld skal være afviklet. 9 pct af kvinderne vurderer, 

at et arbejde vil gøre, at de ophører med prostitutionslivet, mens 30 pct fremhæver, 

at de ophører som prostitueret, når de er blevet for gamle. De øvrige angiver 

andre bevæggrunde til at ophøre med deres prostitution, som at have afsluttet en 

uddannelse, ikke længere at varetage en forsørgerforpligtigelse, eller at få en kæreste. 

Tilrettelæggelse af prostitution 


Næsten halvdelen af kvinderne i undersøgelsen er tilknyttet massageklinikker i 

Storkøbenhavn, mens omtrent en fjerdedel er tilknyttet massageklinikker henholdsvis i 

31


Vejle Amt og Århus Amt. 4 38 pct af kvinderne bor i hovedstadsområdet, 5 mens 20 pct 

bor i Århus Amt og 4 pct i Vejle Amt. Den resterende tredjedel bor i de øvrige amter på 

nær Bornholms Amt, hvorfra der ikke er nogen med i denne undersøgelse. 

74 pct af de kvinder der er tilknyttet en massageklinik i Storkøbenhavn, bor i hovedstadsområdet. 

Ligeledes bor 70 pct af dem, der er tilknyttet massageklinikker i Århus 

Amt i amtet. Anderledes tegner billedet sig dog for de kvinder, der er tilknyttet en massageklinik 

i Vejle Amt, idet der er en større geografisk spredning i forhold til hvilket amt 

de bor i. 

60 pct af kvinderne prostituerer sig i andre byer end den de bor i, og af de resterende 

kvinder prostituerer halvdelen af dem sig også i andre byer udover den de bor i. På 

regionsniveau er det hver tredje kvinde, der ikke prostituerer sig i det amt, de bor i. Af 

den 2/3, der prostituerer sig i samme amt som de bor, prostituerer lidt over halvdelen 

sig også i andre amter. Der er således en tendens til, at de fleste kvinder bor og prostituerer 

sig i forskellige byer men inden for den samme region. 

Udover at kvinderne sælger seksuelle ydelser på massageklinikker har 22 pct af kvinderne 

inden for det seneste år også solgt seksuelle ydelser via et escortbureau, andre 6 

pct har solgt seksuelle ydelser i deres egen bolig. Endelig er der 8 pct, der inden for det 

seneste år har solgt seksuelle ydelser via deres egen escortvirksomhed. 

I forlængelse heraf oplyser 87 pct af kvinderne, at de hovedsageligt har annoncer for 

salg af seksuelle ydelser i Ekstra Bladet, mens 8 pct overvejende annoncerer på 

Internettet. Der er 4 pct af kvinderne, der overhovedet ikke annoncerer deres salg af 

seksuelle ydelser. 

Tilknytning til massageklinikker 

Der er forskellige måder at opgøre kvindernes tilknytning til massageklinikker på. 

Kvinderne har såkaldte ’vagter’ på massageklinikker, hvor de i løbet af en vagt sælger 

seksuelle ydelser. Det at have vagt betyder, at kvinden i et bestemt tidsinterval befinder 

sig på massageklinikken, og at hun i dette interval lejer sig ind. Førend de kan tjene 

penge til sig selv for de seksuelle ydelser de sælger, skal de med andre ord først have 

indtjent til lejen og eksempelvis til en telefonpasser. 

4 Disse forskelle er udtryk for, at der er delt omtrent dobbelt så mange spørgeskemaer ud i Storkøbenhavn 

som i Vejle Amt og Århus Amt. 

5 Hovedstadsområdet inkluderer Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. 

32

I det efterfølgende beskrives således, hvor mange vagter kvinderne har på massageklinikkerne, 

hvor mange timer vagterne er på, samt hvor mange timer om ugen kvinderne 

er på massageklinikkerne. 

64 pct af kvinderne har haft vagter på mere end en massageklinik inden for de seneste 

fire uger. 6 Omtrent halvdelen, 48 pct, har haft vagter på to massageklinikker. 22 pct 

har haft vagter på tre klinikker, mens 31 pct har haft vagter på mindst fire forskellige 

steder. For kvinderne på storkøbenhavnske massageklinikker er der en tendens til, at 

det er kvinder, der har mindre end 10 års prostitutionserfaring, der har vagter på flere 

klinikker. Denne tendens ses også i forhold til kvindens alder. Jo yngre hun er, jo oftere 

har hun vagter på flere massageklinikker. Denne tendens kan ikke findes iblandt de 

kvinder, der er tilknyttet massageklinikker i Vejle Amt eller Århus Amt. 

Det gennemsnitlige antal faste vagter for en kvinde på massageklinikker er 2,6 pr. 

uge. 15 pct har 1 fast vagt om ugen, 40 pct har 2-2,5 faste vagter pr. uge, mens 30 pct har 

3-3,5 faste vagter om ugen. Endelig har 14 pct mindst 4 vagter om ugen. Næsten samtlige 

af kvinderne, 94 pct, har vagter på faste ugedage. 

Dette billede kan suppleres med, at det gennemsnitlige antal vagter kvinderne har 

haft de seneste fire uger er fem vagter. 41 pct af kvinderne oplyser, at de i de sidste fire 

uger har haft mindst 11 vagter, mens 9 pct har haft højst to vagter inden for de seneste 

fire uger. Den resterende halvdel har haft mellem tre og ti vagter. 

Tabel 17. Antal vagter igennem de seneste fire uger 

Total 

Fra 0 til 2 vagter 9% 



Fra 11 vagter og flere 41% 

Total 100% 

N=128 

Der er en tendens til, at de kvinder, der har et arbejde ved siden af prostitution, har færrest 

vagter. Ligeledes spiller kvindens familieforhold ind på antallet af hendes vagter, 

6 De sidste fire uger gælder fra besvarelsestidspunktet. 


33


idet kvinder med børn og/eller samlever har haft færre vagter inden for de seneste fire 

uger, end kvinder uden børn. 43 pct af kvinderne angiver, at de har haft flere vagter end 

planlagt i de sidste fire uger, og heraf har næsten halvdelen af dem haft mellem 3 og 20 

ekstra vagter. 

Der er regionale forskelle på antallet af vagter, kvinderne har. Der er en tendens til, 

at kvinder med tilknytning til massageklinikker i Storkøbenhavn har flere vagter end 

kvinder på massageklinikker i Vejle Amt og Århus Amt. 80 pct af kvinderne på storkøbenhavnske 

massageklinikker har inden for de seneste fire uger haft mere end otte 

vagter, mens de tilsvarende andele i Vejle Amt og Århus Amt er henholdsvis 45 pct og 

47 pct. Det gennemsnitlige antal faste vagter om ugen er signifikant højere i 

Storkøbenhavn end i Vejle Amt og Århus Amt. I gennemsnit har kvinderne 2,9 faste 

vagter i Storkøbenhavn, mens antallet i Århus Amt er 2,3 og i Vejle Amt 2,2 – og således 

er på samme niveau. Som det fremgår i det efterfølgende afsnit hænger denne forskel 

sammen med, at vagterne har forskellig længde i de tre regioner, og at vagterne på storkøbenhavnske 

massageklinikker er kortere end på klinikker i Vejle Amt og Århus Amt. 

Tabel 18. Regionale forskelle i antal timer i prostitution om ugen 

15 15-20 20-25 Mere end Total 

timer timer timer 25 timer 

København 34% 31% 22% 14% 101% 

Århus 26% 19% 23% 32% 100% 

Vejle 28% 0% 24% 48% 100% 

Total 30% 20% 23% 27% 100% 

N=119, 2 

X =18,718 med tilhørende signifikans p=0,5 pct 

Varigheden af vagter på massageklinikker varierer blandt kvinderne. 45 pct oplyser, at 

en typisk vagt er på 6-8 timer, mens 40 pct svarer, at deres vagt er på 12-15 timer. 

Der er regionale forskelle, idet længden af vagterne ofte er kortere på massageklinikker 

i Storkøbenhavn end i Vejle Amt og Århus Amt. I Storkøbenhavn varer en vagt 

typisk 6-8 timer, mens vagterne på massageklinikker i Århus Amt typisk er på 10-15 

timer, og i Vejle Amt på 12-15 timer. Den gennemsnitlige varighed af en vagt i 

Storkøbenhavn er 7 timer, i Århus Amt er den 11 timer, mens den i Vejle Amt er 12 timer. 

De kvinder, der inden for de seneste fire uger har haft flest vagter, er også de kvinder, 

der har haft de korteste vagter. Det omvendte er også tilfældet, at kvinder med fær- 

34

est vagter også har haft de længste vagter. Der er en tendens til, at disse forskelle er 

regionsbestemte, idet kvinder på storkøbenhavnske massageklinikker har de fleste og 

korteste vagter, mens kvinder på massageklinikker i Vejle Amt og Århus Amt har færre 

og længere vagter. 

Derudover er der en regional forskel på, hvor mange timer om ugen kvinderne prostituerer 

sig. Der er en tendens til, at kvinder på storkøbenhavnske massageklinikker 

prostituerer sig i færre timer om ugen, end kvinder i Vejle Amt og Århus Amt. 48 pct af 

kvinderne på massageklinikker i Vejle Amt prostituerer sig i mere end 25 timer om 

ugen, mod 14 pct i Storkøbenhavn og 32 pct i Århus Amt. Der er 65 pct, der prostituerer 

sig i op til 20 timer om ugen i Storkøbenhavn, mens den tilsvarende andel i Århus 

Amt er 45 pct og i Vejle Amt 28 pct. 

Aftalebrud med kunder og grænseoverskridelser 

Det er mere udbredt blandt kvinderne at opleve aftalebrud end grænseoverskridelser. 

Det oftest forekommende aftalebrud er, at kunder forsøger at kysse, hvor det ikke var 

aftalt på forhånd. 87 pct af de prostituerede har oplevet dette, hvilket desuden er hyppigere 

forekommende blandt prostituerede på massageklinikker i Storkøbenhavn, end 

i Vejle Amt og Århus Amt. 

Tabel 19. Aftalebrud: ’at forsøge kysse’, regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 85% 15% 100% 

Vejle 77% 23% 100% 

Total 87% 13% 100% 

N=127, 2 



95 pct af kvinderne på massageklinikker i Storkøbenhavn har oplevet, at en kunde forsøgte 

at kysse, mens 85 pct og 77 pct af kvinderne i henholdsvis Vejle Amt og Århus 

Amt har oplevet tilsvarende. 

72 pct har endvidere oplevet, at kunden penetrerede hende med en finger i skede 

eller anus, og 67 pct har oplevet, at kunden prøvede at tage kondomet af. Færre kvinder 

oplever aftalebrud, som at kunder har brugt skældsord, har truet dem, eller har 

brugt fysisk vold mod dem. Syv kvinder har været udsat for voldtægt. 

35


At kunden har brugt skældsord over for kvinden er ligeledes et hyppigere forekommende 

aftalebrud blandt kvinder på massageklinikker i Storkøbenhavn end i Vejle Amt 

og Århus Amt. 

Tabel 20. Aftalebrud: ’at bruge skældsord’, regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 12% 88% 100% 

Vejle 15% 85% 100% 

Total 28% 72% 100% 

N=127, 2 


43 pct af kvinderne på massageklinikker i Storkøbenhavn har været udsat for, at en 

kunde har brugt skældsord over for dem, mens 15 pct og 12 pct har oplevet tilsvarende 

i henholdsvis Vejle Amt og Århus Amt. 

Der er desuden forskel på oplevelser med aftalebrud mellem gruppen af kvinder 

med og uden en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse. Der er tendenser til, 

at kvinder uden en uddannelse langt oftere end kvinder med adgangsgivende eller 

erhvervsrettet uddannelse er udsat for aftalebrud som, at kunden forsøger at tage et 

kondom af, at kunden forsøger at penetrere i skede og anus med en finger, at kunden 

bruger skældsord, og at kunden ikke betaler. 

Generelt er risikoen for, at de prostituerede oplever aftalebrud større, jo længere tid 

de har været i prostitution. I særdeleshed er det kvinder, der har mere end ti års prostitutionserfaring, 

der har været udsat for aftalebrud. Ligeledes er der en generel tendens 

til, at jo tidligere debut kvinderne har haft, jo større er risikoen for, at de har oplevet aftalebrud. 

I forhold til oplevelser af aftalebrud og overvejelser om at ophøre med prostitution 

overvejer 61 pct af de kvinder, hvor en kunde har prøvet at tage kondomet af, at ophøre 

med prostitution, mens 39 pct af de kvinder som ikke har været udsat for dette aftalebrud, 

overvejer at ophøre med prostitution. 71 pct af de kvinder der har oplevet, at kunden 

brugte skældsord, og 47 pct af dem, der ikke har oplevet dette aftalebrud, overvejer 

at ophøre med prostitution. 82 pct af dem der har oplevet, at kunden ikke ville betale, 

og 47 pct af dem der ikke været udsat for, at kunden ikke ville betale, overvejer ligeledes 

at ophøre med prostitution. Der er således et sammenfald mellem at have været 

36

udsat for visse aftalebrud og aktuelle overvejelser om at ophøre med prostitutionslivet. 

Dette sammenfald er dog ikke ensbetydende med, at aftalebrud alene kan forklare kvindernes 

overvejelser om at bryde med prostitution. Oplevelser af aftalebrud kan derimod 

betragtes som én blandt flere grunde til, at kvinder overvejer at ophøre med prostitution. 

Kvindernes erfaringer med grænseoverskridelser varierer, idet der er 27 pct der 

aldrig oplever, at en kunde har overskredet deres grænser, mens 43 pct sjældent oplever, 

at deres grænser overskrides, og 28 pct oplever det en gang imellem. Kun 2 pct fortæller, 

at deres grænser ofte overskrides. 

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at der er kvinder, der angiver, at de 

aldrig har været udsat for grænseoverskridelser, men som alligevel har oplevet en 

række aftalebrud. Af kvinder der angiver, at deres grænser aldrig er blevet overskredet, 

har halvdelen oplevet, at en kunde forsøger at tage kondomet af. 82 pct har oplevet, at 

en kunde forsøger at kysse dem, 59 pct har oplevet, at en kunde forsøger at penetrere 

skede eller anus med en finger, 21 pct at kunden bruger skældsord, og endelig har 6 pct 

været udsat for fysisk vold og 6 pct for voldtægt. 

Anmeldelse af kunder 

Det forekommer sjældent, at en kvinde der prostituerer sig har anmeldt en kunde. 15 

pct har oplyst, at de har foretaget en anmeldelse. Det er typisk kvinder, der har været i 

prostitution i mere end fem år, der har anmeldt kunder. 

Tabel 21. Prostitutionserfaring og anmeldelse af kunder 

Ja Nej Total 

I op til fem år 6% 95% 101% 

I mere end fem år 22% 78% 100% 

Total 15% 85% 100% 

N=123, Y =-0,661 med tilhørende signifikans p=0,05 pct 


Der er endvidere en svag tendens til, at de kvinder der debuterede på barer, på gaden 

eller i egen bolig oftere har anmeldt en kunde, end kvinder der er debuteret på massageklinikker 

eller som escort-prostituerede. 

37


Åbenhed om prostitution 

Tidligere studier af prostitution peger på, at prostituerede oplever en social isolation, og 

at de oftest ikke har fortalt hverken venner eller familie om deres liv som prostitueret. I 

denne undersøgelse er der 15 pct af kvinderne, der ikke har fortalt om deres prostitutionserfaringer 

til nogen anden person. 

Ægtefæller og kærester 

63 pct af kvinderne har angivet, at de har en kæreste eller ægtefælle, og heraf har 69 pct 

fortalt deres kæreste eller ægtefælle om deres prostitution. 

Det er især de ældre kvinder, der har fortalt deres ægtefælle eller kæreste, at de prostituerer 

sig. Af de over 40-årige kvinder har omtrent to ud af tre af dem fortalt deres 

ægtefælle eller kæreste, at de prostituerer sig, mens det blandt de 19-25-årige kvinder er 

38 pct, der har fortalt deres ægtefælle eller kæreste om deres prostitutionserfaringer. 

Der er desuden en tendens til, at de kvinder der har arbejde samtidig med prostitutionen, 

oftere fortæller deres kæreste eller ægtefælle om at de prostituerer sig. 73 pct af 

de, der har et arbejde, har fortalt deres kæreste eller ægtefælle om det, mens 41 pct af 

de, der ikke har et arbejde ved siden af, har fortalt deres kæreste eller ægtefælle om 

deres prostitutionserfaringer. 

I de tilfælde, hvor en kvinde har haft ubehagelige oplevelser med kunder i form af 

aftalebrud, er der 23 pct, der har fortalt deres ægtefælle eller samlever om disse ubehagelige 

oplevelser. Der forekommer således at være en langt mindre åbenhed i forhold til 

at fortælle ægtefælle og samlever om negative oplevelser med prostitution, end i forhold 

til at fortælle om prostitution i det hele taget. 

Familie og børn 

Når det drejer sig om at fortælle familien, det vil sige andre end børn og partnere, om 

prostitution, er der 28 pct, der har gjort det. Der er en tendens til, at kvinder med børn 

oftere har fortalt familien om deres prostitutionserfaringer, end de har fortalt deres børn 

om det. Der er 37 pct af kvinderne, der har børn, og af dem har 17 pct fortalt deres børn 

om deres prostitution, mens 35 pct har fortalt familiemedlemmer om deres erfaringer. 

Der er en tendens til, at de kvinder, der har haft længere pauser fra prostitution, oftere 

fortæller deres familie om deres prostitutionserfaringer, end kvinder, der har haft 

kortere pauser eller slet ingen pauser. 43 pct af de kvinder, hvis længste pause varede 1- 

5 år, har fortalt deres familie om, at de prostituerer sig. Endvidere har 44 pct af de kvin- 

38

der, hvis længste pause var over 5 år, fortalt deres familie, at de prostituerer sig. 

Venner i og uden for prostitutionsmiljøet 

36 pct af kvinderne i undersøgelsen har fortalt venner uden for prostitutionsmiljøet om 

deres prostitution. Over halvdelen, 55 pct, har fortalt venner i prostitutionsmiljøet om 

deres prostitution. Der er således en større åbenhed over for venner end familie i forhold 

til at fortælle om prostitution. 

I prostitutionsmiljøet er der også en større åbenhed i forhold til at fortælle om eventuelle 

ubehagelige oplevelser med kunder, hvor 55 pct af de kvinder, der har været 

udsat for aftalebrud med kunder, har fortalt vagtpigen/telefonpasseren om disse oplevelser. 

Omtrent halvdelen, 48 pct, af de prostituerede taler med andre personer i prostitutionsmiljøet 

om ubehagelige oplevelser, mens 13 pct ikke taler med nogen om dem. 

Navnlig i de situationer, hvor kunder har truet kvinden, taler 70 pct af dem der har 

sådanne oplevelser med andre personer i prostitutionsmiljøet herom. 

Sagsbehandlere i socialforvaltningen 

Lidt under hver tredje kvinde er i kontakt med en sagsbehandler i socialforvaltningen. 

Relativt flere kvinder på massageklinikker i Storkøbenhavn er i kontakt med en sagsbehandler 

end i Vejle Amt og Århus Amt. 

Tabel 22. Kontakt med sagsbehandlere og regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 23% 77% 100% 

Vejle 9% 91% 100% 

Total 30% 70% 100% 

N=122, 2 



Som det fremgår af ovenstående tabel har 44 pct af kvinderne på storkøbenhavnske 

massageklinikker kontakt med en sagsbehandler, mens de tilsvarende andele i Vejle 

Amt og Århus Amt er henholdsvis 9 pct og 23 pct. 

3 pct af kvinderne har oplyst, at de har fortalt deres sagsbehandler, at de prostituerer 

sig. 6 pct forestiller sig, at deres sagsbehandlere har kendskab til deres prostitution. 

Hovedparten, 67 pct, af de kvinder, der er i kontakt med socialforvaltningen, angiver, 

39


at en grund til, at de ikke har fortalt deres sagsbehandler om prostitutionen, er, at de er 

bange for at miste deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. 56 pct fortæller ikke 

sagsbehandleren om prostitution, fordi de er bange for at blive anklaget for socialt 

bedrageri. Næsten lige så mange, 50 pct, holder prostitutionen hemmelig over for sagsbehandleren, 

fordi de er bange for at få fjernet deres børn. Endelig giver 47 pct af de 

kvinder der er er i kontakt med socialforvaltningen udtryk for, at prostitution er et privat 

anliggende, og at dette også er en grund til, at de ikke har involveret sagsbehandleren 

i denne del af deres liv. 

Læge og andet sundhedspersonale 

84 pct af kvinderne i undersøgelsen har ikke fortalt deres læge eller andet sundhedspersonale 

7 om, at de prostituerer sig. Der er dog en tendens til, at jo længere tid kvinderne 

har været i prostitution, jo større sandsynlighed er der for, at de har fortalt om, at 

de prostituerer sig. Halvdelen af de kvinder, der har været i prostitution i over 20 år har 

fortalt deres læge eller andet sundhedspersonale om, at de prostituerer sig. Omvendt er 

der ingen af de kvinder, der har været i prostitution i 1 år eller derunder, der har fortalt 

deres læge eller andet sundhedspersonale om deres prostitutionserfaringer. Denne tendens 

kan også identificeres i forhold til kvindens alder, idet de yngste kvinder oftere 

ikke har fortalt, at de prostituerer sig, sammenlignet med de ældre kvinder. 

Sundhedsfremmende og sociale tiltag 

Kvinderne angiver en række behov for rådgivning i forbindelse med deres prostitution. 

Tabel 23. Behov for rådgivning blandt kvinder, der prostituerer sig 

40 

Sikker sex Prostitution Personlige Økonomi Uddannelse Psykologisk 

og sociale rådgivning 

forhold 

Ja 58% 42% 35% 32% 24% 17% 

Nej 42% 58% 65% 68% 76% 83% 

Total 

N=128 

100% 100% 100% 100% 100% 100% 

7 Sundhedspersonale er eksempelvis sygeplejersker og rådgivere på kønssygdomsklinikker.

Der er flest, 58 pct af kvinderne, der oplyser, at de har brug for rådgivning om sikker 

sex. Det er i særdeleshed de yngre kvinder, der angiver et sådant behov. 80 pct af kvinderne 

under 25 år ønsker rådgivning om sikker sex, mens det blandt kvinder over 40 år 

er 45 pct, der angiver et sådan behov. 

42 pct af kvinderne oplyser endvidere, at de har brug for samtaler om forhold vedrørende 

prostitution, mens 35 pct peger på, at de har brug for samtaler om personlige 

og sociale forhold. Det er i højere grad de kvinder, der ikke har afsluttet en adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse, der angiver dette behov, end dem, der har afsluttet 

sådanne uddannelser. Ligeledes er der en tendens til, at kvinder, der debuterede tidligt, 

i højere grad har ønsker om samtaler om personlige og sociale forhold. 

Tabel 24. Debutalder og ønsker om rådgivning om personlige og sociale forhold 

Ja Nej Total 

15 – 20 år 53% 47% 100% 

21 – 25 år 40% 60% 100% 

26 – 30år 24% 76% 100% 

Over 30 år 17% 83% 100% 

Total 35% 65% 100% 

N=127, Y =0,446 med tilhørende signifikans p=0,0 pct 


53 pct af dem, der debuterede som 15-20-årige, ønsker rådgivning om personlige og 

sociale forhold, mens kun 17 pct af dem, der var over 30 år, da de debuterede, ønsker 

det. 

Derudover vil 32 pct af kvinderne gerne rådgives om økonomiske forhold, herunder 

skat og moms. Det er i højere grad kvinder på massageklinikker i Vejle Amt og Århus 

Amt, der ønsker rådgivning om dette emne end kvinder i Storkøbenhavn. 44 pct af 

kvinderne i Århus Amt og 40 pct af kvinderne i Vejle Amt ønsker økonomisk rådgivning, 

mens kun 20 pct af kvinderne i Storkøbenhavn ønsker en sådan rådgivning. 

Hver fjerde kvinde angiver, at de har brug for vejledning om uddannelse og jobmuligheder. 

De yngre kvinder, 44 pct, ønsker i højere grad denne rådgivning, hvor 20 pct af 

kvinder over 40 år ønsker dette. Denne tendens ses også i forhold til, hvornår kvinden 

debuterede, idet det i højere grad er de kvinder, der debuterede som meget unge, der 

ønsker rådgivning om uddannelse og jobmuligheder, end de, der debuterede senere. 

41


Tabel 25. Debutalder og rådgivning om uddannelse og jobmuligheder 

42 

Ja Nej Total 

15 – 20 år 34% 66% 100% 

21 – 25 år 29% 71% 100% 

26 – 30 år 16% 84% 100% 

Over 30 år 14% 86% 100% 

Total 24% 76% 100% 

N=127, Y=0,338 med tilhørende signifikans p=2,4 pct 

34 pct af de kvinder, der debuterede i 15-20 års alderen ønsker rådgivning om uddannelse 

og jobmuligheder, mens kun 14 pct af dem, der debuterede, da de var ældre end 

30 år, fremsætter ønsker om en sådan rådgivning. 

Endelig vil 16 pct af kvinderne gerne have psykologisk rådgivning. 

Over halvdelen, 55 pct, af kvinderne ønsker, at rådgivningen skal foregå på massageklinikken. 

16 pct vil gerne have, at rådgivningen foregår på et Pro-center. De resterende 

kvinder ønsker enten, at rådgivningen foregår hjemme hos dem selv, telefonisk, 

via Internettet eller på et offentligt kontor. 

87 pct af kvinderne ønsker anonym rådgivning. De fleste kvinder, 39 pct, prioriterer 

at få rådgivning af en rådgiver fra et Pro-center højest. Omtrent hver fjerde prioriterer 

rådgivning fra en tidligere prostitueret højest, mens 17 pct prioriterer at få rådgivning 

fra en aktiv prostitueret højest. 

Tabel 26. Prioritering af hvem rådgivning ydes af 

Pro-rådgiver Eks-prostitueret Aktiv prostitueret 

Højst prioriteret 39% 24% 17% 

Næsthøjest prioriteret 22% 28% 8% 

Lavest prioriteret 14% 6% 10% 

Ikke prioriteret 24% 43% 65% 

Total 

N=127 

99% 101% 100%

Udover de prostitueredes forskellige behov for rådgivning, angiver de også en række 

behov for tilbud som udlevering af kondomer og glidecreme, anonyme test for seksuelt 

overførte sygdomme samt anonyme gynækologiske undersøgelser. 

Tabel 27. Prioritering af behov udover rådgivning 

Kondomer Anonyme test af Anonyme 

og glidecreme seksuelt overførte gynækologiske 

sygdomme undersøgelser 

Højst prioriteret 50% 33% 6% 

Næsthøjest prioriteret 9% 41% 27% 

Lavest prioriteret 13% 6% 38% 

Ikke prioriteret 28% 21% 30% 

Total 

N=127 

100% 101% 101% 

Halvdelen af kvinderne prioriterer at få gratis kondomer og glidecreme højest. 33 pct 

prioriterer, at få tilbud om anonyme test for seksuelt overførte sygdomme højest. Kun 6 

pct af de prostituerede prioriterer tilbud om anonyme gynækologiske undersøgelser 

højest. 

Blandt de knap 71 pct kvinder, der – uanset prioriteringen af tilbudet – ønsker at få 

tilbud om anonyme gynækologiske undersøgelser, er der visse regionale forskelle. 

Tabel 28. Ønsker om anonyme gynækologiske undersøgelser 

– regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 55% 46% 101% 

Vejle 68% 32% 100% 

Total 70% 30% 100% 

N=127, 2 

X = 6,710 med tilhørende signifikans p=3,5 pct 


43


80 pct af kvinderne på massageklinikker i Storkøbenhavn ønsker at have adgang til 

anonyme gynækologiske undersøgelse, mens 68 pct og 55 pct af kvinderne i henholdsvis 

Vejle Amt og Århus Amt angiver dette ønske. 

Prostitueredes behov ved et prostitutionsophør 

47 pct af kvinderne i undersøgelsen angiver, at de har behov for tilbud i forbindelse 

med et prostitutionsophør. Af de øvrige 53 pct, der angiver, at de ikke har behov for tilbud, 

er det særlig de kvinder, der ikke overvejer at ophøre med prostitution, som oplyser, 

at de ikke har nogen behov. 

De prostituerede angiver forskellige behov i forbindelse med et prostitutionsophør. 

Tabel 29. Behov i forbindelse med et prostitutionsophør 

Samtale med Gælds- Samtale med Psykologprostitutions- 

sanering eksprostitueret hjælp 

rådgiver 

Ja 33% 30% 16% 13% 

Nej 67% 70% 84% 88% 

Total 100% 100% 100% 101% 

33 pct angiver, at de ville have brug for rådgivning og samtale med en professionel prostitutionsrådgiver. 

Tabel 30. Ønsker om rådgivning fra en prostitutionsrådgiver i forbindelse med prostitutionsophør 

og regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 15% 85% 100% 

Vejle 21% 79% 100% 

Total 33% 67% 100% 

N=128, 2 


Det er i særdeleshed kvinder på massageklinikker i Storkøbenhavn, der angiver dette 

behov, idet 49 pct angiver, at de gerne vil tale med en prostitutionsrådgiver i forbindelse 

med prostitutionsophør. De tilsvarende andele i Vejle Amt og Århus Amt er henholdsvis 

21 pct og 15 pct. 

30 pct af kvinderne oplyser endvidere, at de vil have brug for gældssanering i for- 

44

indelse med et prostitutionsophør. Det er i højere grad kvinder, der ikke har en 

adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, 41 pct, der angiver, at de har behov for 

gældssanering. Den tilsvarende andel blandt dem med en adgangsgivende eller 

erhvervsrettet uddannelse er 23 pct. Der er endvidere en regional forskel på behovet for 

gældssanering. 

Tabel 31. Ønsker om gældssanering og regionale forskelle 

Ja Nej Total 


Århus 24% 76% 100% 

Vejle 15% 85% 100% 

Total 30% 70% 100% 

N=128, 2 



41 pct af kvinderne i Storkøbenhavn oplyser, at de vil have behov for gældssanering i 

forbindelse med et prostitutionsophør, mens de tilsvarende andele i Vejle Amt og Århus 

Amt er henholdsvis 15 pct og 24 pct. 

Endelig er der 16 pct kvinder, der angiver, at de ville have brug for en samtale med 

en eksprostitueret, mens 13 pct angiver, at de ville have brug for psykologhjælp. Der er 

en svag tendens til, at det i højere grad er kvinder, der har været i prostitution i mere 

end fem år, der angiver at have behov for psykologhjælp. 

45


Opsamling og perspektivering 

Formålet med denne undersøgelse har været at tegne et aktuelt billede af prostitution 

på massageklinikker, og på den baggrund formulere ideer til forebyggende og sundhedsfremmende 

tilbud til kvinder, der prostituerer sig, samt at få viden om kvindernes 

egne ønsker til en indsats på området. 

Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at økonomiske vilkår og forhold har 

afgørende indflydelse på, at kvinder prostituerer sig på massageklinikker. De fleste af de 

kvinder der er med i undersøgelsen, beskriver, at økonomiske problemer er grunden til, 

at de er gået ind i prostitution. De oplyser, at de eksempelvis havde gæld, der skulle 

afvikles, eller at de ville give deres børn flere materielle goder. Det er ligeledes oplevelser 

af økonomiske problemer, der får kvinder til at genoptage prostitution efter en pause, 

ud fra en vurdering af, at der ikke er andre muligheder for at tjene de penge, som de kan 

ved at prostituere sig. Disse resultater kan naturligvis ikke udlægges som, at prostitution 

dermed er udtryk for et fattigdomsproblem. Men resultaterne indikerer, at prostitution 

af kvinderne bliver betragtet som en løsning på økonomiske problemer. Resultaterne 

indikerer desuden, at prostitution betragtes som en midlertidig og kortsigtet løsning på 

økonomiske vanskeligheder, idet de fleste kvinder i undersøgelsen på debuttidspunktet 

forestillede sig, at deres tilknytning til prostitution ville være af kort varighed. Det viser 

sig endvidere, at jo yngre kvinderne er, når de debuterer, jo kortere tid forestiller de sig 

at være i prostitution. Det fremgår imidlertid, at de forventninger kvinderne har, ikke er 

i overensstemmelse med den tilknytning de faktisk får, idet de er i prostitution væsentligt 

længere end forventet. Det er endvidere kendetegnende for de kvinder, der prostituerer 

sig på massageklinikker, at de har en svag tilknytning til arbejdsmarked og 

uddannelsesinstitutioner. Hovedparten af kvinderne har ikke noget arbejde ved siden af 

prostitution, knap halvdelen af dem har ingen adgangsgivende eller erhvervsrettet 

uddannelse, og kun 5 pct er på undersøgelsestidspunktet aktuelt i gang med en uddannelse. 

Såfremt kvinderne har en adgangsgivende eller erhvervsrettet uddannelse, er det 

ofte en erhvervsfaglig-, gymnasial- eller handelsskoleuddannelse. 

Langt de fleste af kvinderne i denne undersøgelse debuterede i prostitution på en 

massageklinik, og den gennemsnitlige debutalder var 26 år. Der er en aldersspecifik tendens 

blandt de kvinder, der på undersøgelsestidspunktet er over 40 år. Jo yngre disse 

46


kvinder var, da de debuterede, jo større er sandsynligheden for, at de debuterede på 

barer, på gaden eller i egen bolig, mens jo ældre de var på debuttidspunktet, jo større er 

sandsynligheden for, at de er debuteret på en massageklinik. Dette hænger sammen 

med, at massageklinikker i Danmark først begyndte at skyde frem i midten af 

1970’erne. Hovedparten af kvinderne prostituerer sig på flere end én massageklinik, og 

i gennemsnit har de 2,6 faste vagter om ugen. 

Godt halvdelen af kvinderne har været i prostitution mellem 2 og 10 år inklusive 

eventuelle pauser. Jo længere kvinderne har været i prostitution, jo større er sandsynligheden 

for, at de har holdt pauser, og jo større er sandsynligheden for, at de pauser, de 

har holdt, har været af længere varighed. Der tegner sig et billede af, at kvinderne ikke 

prostituerer sig kontinuerligt. Når kvinderne har holdt pauser fra prostitution, er disse 

pauser ofte foranlediget af, at de er blevet gravide eller har fået en kæreste. 

Iøjnefaldende er, at omtrent hver femte kvinde i undersøgelsen holder pause fra prostitution, 

fordi de føler afsky ved prostitution, og at hver tiende holder pause, fordi de 

reelt har et ønske om at ophøre med prostitution. 

Mange af kvinderne fik ideen til at prostituere sig gennem en veninde, der allerede 

var i prostitution. Der er således mange, der inden de starter i prostitution har kontakt 

til prostitutionsmiljøet. Det indikerer, at kvindernes omgangskreds i nogle tilfælde kan 

spille en væsentlig rolle i forhold til, at prostitution kan fremstå som en alternativ levevej 

til eksempelvis en hverdag præget af økonomiske begrænsninger og vanskeligheder. 

Mange kvinder lever et dobbeltliv i forhold til prostitutionen. Det kommer til udtryk 

i, at prostitutionen hemmeligholdes over for partneren, børn, familie og venner. Der 

mangler således en fortrolighed til at fortælle om prostitution i kvindens allernærmeste 

relationer. Der er dog en tendens til, at venner i prostitutionsmiljøet og partnere i højere 

grad delagtiggøres i kvindernes prostitutionserfaringer end familie og børn samt 

venner uden for miljøet. Men når det gælder partnere bliver de sjældnere involveret i 

de negative sider af prostitution som aftalebrud og overgreb; i disse tilfælde taler kvinderne 

med venner i prostitutionsmiljøet. Andre undersøgelser peger på, at denne fortrolighed 

i prostitutionsmiljøet er med til at fastholde kvinderne i prostitution, idet 

deres netværk og de primærpersoner, de kan betro sig til, risikerer at blive indsnævret 

til prostitutionsverdenen, fordi de ikke har netværk, der opfylder deres basale behov 

uden for prostitution. (Lautrup 2000, Bjørnholk 1994). 

Hovedparten af kvinderne har børn, og typisk har de et eller to børn. I undersøgel- 

47


sen Daphnesyndromet, havde lidt over halvdelen børn, og omtrent hver tredje boede 

sammen med deres børn. I denne undersøgelse er det derimod kun hver femte kvinde, 

der ikke bor sammen med sine børn. Der skal dog i denne sammenhæng tages højde 

for, at Daphneundersøgelsen udover massageklinikker også omfattede andre prostitutionsmiljøer, 

som narkoprostitution på gaden. Forskellen på hvorvidt de prostituerede 

har børn, og om de bor sammen med dem, kan være udtryk for, at det er forskellige 

grupper af prostituerede, der er med i de to undersøgelser. Dette resultat kan muligvis 

pege i retning af, at de kvinder, der er tilknyttet massageklinikker, i højere grad er i 

stand til at etablere og opretholde familierelationer end kvinder i andre former for prostitution. 

Hovedparten af kvinderne har oplevet aftalebrud i forbindelse med prostitutionen. 

Nogle af de hyppigst forekommende aftalebrud fra kunders side er, at de prøver at 

kysse, at tage kondomet af eller at penetrere med en finger i kvindens skede eller anus. 

Derudover er der få kvinder, der har været udsat for fysisk vold og voldtægt. 

Det viser sig, at aftalebrud oftere opleves blandt kvinder, der ikke har en adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse, end blandt kvinder, der har. Ligeledes er der 

også en større risiko for at opleve aftalebrud, jo tidligere kvinderne er debuteret i prostitution. 

Det kan hænge sammen med, at yngre kvinder har sværere ved at sætte og 

opretholde en fastsat grænse, end ældre og mere erfarne. Derudover har hovedparten 

af kvinderne været udsat for, at deres grænser er blevet overskredet. Omtrent hver fjerde 

af kvinderne angiver dog, at deres grænser aldrig er blevet overskredet. 

Næsten hver tredje kvinde i undersøgelsen overvejer at ophøre med prostitution. 

Langt flere – cirka hver anden – forestiller sig at være ude af prostitution inden for en 

periode af fem år. Hver tredje kvinder forestiller sig dog at prostituere sig så længe som 

muligt. 

Undersøgelsen peger på, at der er forskelle i kvindernes vurderinger af, dels hvor 

længe de forestiller sig at være i prostitution, dels hvornår de forestiller sig at ophøre 

med prostitution. Denne forskellighed afspejles i kvindernes debutalder og deres 

uddannelsesmæssige baggrund. Jo yngre kvinderne er, når de debuterer, jo kortere tid 

forestiller de sig at være i prostitution. De kvinder, der ikke har en adgangsgivende eller 

erhvervsrettet uddannelse, forestiller sig, at deres tilknytning til prostitution vil være af 

kort varighed. Ligeledes gælder det, at en langt større del af kvinderne uden adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse overvejer at slutte med prostitution, end af 

dem med uddannelse. Disse forskelle blandt kvinderne kan være udtryk for forskellig 

48


afklaring og vurdering af, hvilken prioritet prostitution har som en alternativ løsning på 

økonomiske problemer. Der er angivet forskellige grunde til at vælge prostitution, og 

nogle af de grunde kan hænge sammen med kvindens alder, livserfaring, adgangsgivende 

eller erhvervsrettet uddannelse og arbejde. Disse forhold kan også medvirke til, 

at nogle af de ældre kvinder vurderer, og har den holdning til deres muligheder, at prostitution 

er den mest realistiske levevej for dem. Unge kvinder og kvinder uden uddannelse 

kan derimod forestille sig, at der vil dukke andre og bedre muligheder op, end 

den, der aktuelt byder sig med prostitution – eksempelvis at tage en uddannelse. 

Dermed kan de yngre og uuddannede kvinder have en forventning om, at prostitution 

er en midlertidig løsning. Derudover kan prostitution for disse yngre kvinder være 

udtryk for, at de betragter prostitution som noget, der skal afprøves. 

Undersøgelsen tegner ligeledes et billede af, at afstanden mellem kvinder, der prostituerer 

sig, og det sociale system opleves som stor af kvinderne. Ganske vist er hver 

tredje kvinde i undersøgelsen i kontakt med en sagsbehandler i socialforvaltningen, 

men meget få kvinder har fortalt deres sagsbehandler om prostitutionen. Til sammenligning 

havde omtrent halvdelen af de prostituerede i Daphneundersøgelsen kontakt 

med socialforvaltningen, og to ud af tre havde i en periode været i forbindelse med 

systemet (Bjørnholk 1994:65). Endvidere viser resultaterne fra Daphnerapporten, at 35 

pct af dem, der var i kontakt med socialforvaltningen havde fortalt om deres prostitutionserfaringer. 

Disse 35 pct var typisk prostituerede stofmisbrugere. 

Ligeledes er der få kvinder, der har fortalt deres praktiserende læge eller andet sundhedspersonale 

om prostitutionen. 

Hemmeligholdelsen af prostitutionserfaringer over for det sociale og sundhedsmæssige 

system kan hænge sammen med en angst blandt kvinderne for, at det offentlige 

system ikke har indsigt i eller kan vise forståelse for deres prostitutionserfaringer. De 

grunde, de prostituerede i denne undersøgelse giver for ikke at delagtiggøre deres sagsbehandler 

i deres prostitution, svarer til dem, som de prostituerede gav i 

Daphneundersøgelsen. Den altovervejende grund er frygten for økonomiske konsekvenser, 

såsom at miste kontanthjælpen eller en anden offentlig ydelse og at blive 

anklaget for socialt bedrageri. Derudover er der også en frygt for at miste deres børn, 

hvis kvinderne fortæller deres sagsbehandler om prostitutionen. 

49


Ideer til sundhedsfremmende og sociale indsatser 

De rådgivningsbehov, kvinderne i denne undersøgelse angiver, svarer til de ønsker om 

tiltag, der fremkom i Daphnerapporten. Blandt kvinder, der prostituerer sig, er ønsket 

om anonym rådgivning på massageklinikkerne som en social og sundhedsfremmende 

foranstaltning stor. Den anonyme rådgivning skal ifølge kvinderne handle om sikker 

sex, forhold vedrørende prostitution, økonomi samt sociale og personlige forhold. 

Tilbud om anonym rådgivning eksisterer pt. med de to modelprojekter i Vejle Amt og 

Århus Amt, der tilbyder anonyme møder mellem opsøgende medarbejdere og de prostituerede 

samt anonym telefonrådgivning. Dette tilbud har indtil 1. december 2002 

også eksisteret for prostituerede i Storkøbenhavn, men er ophørt. 

Derudover ønsker kvinderne fortsat uddeling af kondomer og glidecreme, samt 

adgang til anonyme test af seksuelt overførte sygdomme og anonyme gynækologiske 

undersøgelser. I forbindelse med et muligt ophør med prostitution fremhæver kvinderne 

ønsker om samtaler med en prostitutionsrådgiver, samt at opnå gældssanering. 

Nye spørgsmål 

Med denne undersøgelse er der dokumenteret en række forhold om prostitution, og der 

er også givet en række svar på, hvordan kvinder er tilknyttet massageklinikker. Men 

undersøgelsen rejser en række nye spørgsmål, som trænger til at blive belyst og afdækket. 

Undersøgelsen viser, at der er regionale forskelle på tilrettelæggelsen af prostitution. 

Vagterne er kortere og flere i hovedstadsområdet, mens de er længere og færre i Vejle 

Amt og Århus Amt. Dette forhold kan formodes at afspejle forskellige organisatoriske 

forhold på massageklinikkerne, og at der er færre kvinder tilknyttet massageklinikkerne 

uden for hovedstadsområdet. I den forbindelse vil det være interessant at undersøge 

ejerforholdene omkring massageklinikker, og hvilke betingelser og lejeaftaler, der eksisterer 

mellem ejeren af en massageklinik og de kvinder, der prostituerer sig. 

Kendetegnende for kvinderne i denne og andre undersøgelser er, at mange lever et 

dobbeltliv, og at de har svage og skrøbelige sociale netværk i relation til den del af deres 

liv, der handler om prostitution. Der er behov for at belyse, hvordan kvinderne indretter 

den del af deres liv, der ikke har med prostitution at gøre, hvilke ressourcer de har, 

samt hvilke netværk de indgår i. Det vil yderligere være interessant at afdække kvindernes 

opvækstvilkår, samt deres familiemæssige og socioøkonomiske baggrunde. I 

forlængelse heraf vil det endvidere være interessant at belyse, om økonomiske trange 

50


vilkår, der af kvinderne fremhæves som værende af afgørende betydning for, at de prostituerer 

sig, også har kendetegnet deres opvækst. I den forbindelse rejser der sig også 

et behov for at få belyst de objektive økonomiske forhold i kvindernes liv, samt deres 

reelle muligheder på arbejdsmarkedet kontra deres forventninger og drømme til 

uddannelse og arbejde. 

Undersøgelsen tydeliggør endvidere, at kvinderne har forventninger om, at deres tilknytning 

til prostitution vil være kortvarig, men deres virkelighed udvikler sig anderledes, 

idet tendensen er, at kvinder er i prostitution i væsentlig flere år, end de forestiller 

sig. Medvirkende til dette er de prostitutionsfastholdende faktorer. Problematikken 

om forventninger til varighed af prostitution og den virkelighed, kvinder indgår i, trænger 

således til at blive yderligere afdækket. 

Endelig er der behov for øget viden om betydningen af aftalebrud og grænseoverskridelser 

blandt kvinder, der prostituerer sig. Resultaterne i denne undersøgelse peger 

på en sammenhæng mellem visse aftalebrud og et ønske om at slutte med prostitution. 

Resultaterne peger også på, at visse aftalebrud opleves som en grænseoverskridelse for 

nogle kvinder, men ikke for andre kvinder. Der er i den sammenhæng behov for at forstå 

problematikken mellem aftalebrud og grænseoverskridelser mere tilbundsgående. 

Øget viden herom vil også kunne kvalificere det forebyggende og sundhedsfremmende 

arbejde. 

51


Litteraturliste 

Beckert, Birgitte; Døssing, Lis, 1998. Indendørs prostitution i Danmark. En evaluering af 

et forsøgsprojekt med socialt arbejde for prostituerede i 6 kommuner. København: 

Formidlingscenter Storkøbenhavn. 

Bjørnholk, Janne. 1994. Daphne-syndromet. Om følger af et liv i prostitution. Esbjerg. 

Sydjysk Universitetscenter. 

Friis Jensen, Nana: Sagsbehandleres viden om prostitution – En evalueringsrapport af 

sagsbehandleres udbytte af Sluse-projekternes formidlingsdel. Europap 1997. 

Lautrup, Claus. 2000. Jeg gør det jo kun en gang imellem. En kvalitativ sociologisk undersøgelse 

af prostitutionens fastholdende faktorer. Københavns Universitet: Sociologisk 

Institut. 

Lautrup, Claus. 2002. Unge i prostitution og lovgivning. Evaluering af Straffelovens § 

223 a. København: PRO-Centret. 

Mainz, Hanne. 2000. Opsamling og evaluering af PRO•ÅRHUS. Århus: 

Forebyggelsesafdelingen. 

Socialpolitisk Redegørelse. 2002. De udsatte grupper. Fra kanten af samfundet til kernen i 

socialpolitikken – socialpolitik på brugernes præmisser. Socialministeriet: Socialpolitisk 

Juridisk Center. 

52

• Prostitution på massageklinikker - Reden København

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?