Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Prostitutionsforståelser
blandt danske og svenske
politikere
Et sammenlignende studie af parlamentsdebatter
Vibeke Jensen
Stinne Louise Hansen
Speciale
Københavns Universitet
Sociologisk Institut
Vejleder: Margaretha Järvinen
Marts 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING 1
1.1 FREMGANGSMÅDE OG SPECIALETS OPBYGNING 4
2 DEFINITION AF PROSTITUTION 7
2.1 PROSTITUTIONENS OMFANG OG FORMER I DANMARK I DAG 8
3 VIDENSKABSTEORETISK OG METODOLOGISK RAMME 11
3.1 SOCIALKONSTRUKTIVISMENS PRÆMISSER 11
3.1.1 DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF PROSTITUTION 11
3.2 METODOLOGI - INSPIRATIONEN FRA FOUCAULT 12
3.2.1 HVAD ER EN DISKURS? 13
3.2.2 DISKURSER, VIDEN OG MAGT 15
4 TEORETISK RAMME – PERSPEKTIVER PÅ PROSTITUTION 17
4.1 DET FUNKTIONALISTISKE PERSPEKTIV 17
4.1.1 DE FUNKTIONALISTISKE ANTAGELSER 17
4.1.2 DEN FUNKTIONELLE PROSTITUTION 18
4.1.3 DEN FUNKTIONALISTISKE TANKEGANG I SAMFUNDET I DAG 21
4.2 TO FEMINISTISKE RETNINGER 22
4.3 DEN ABOLITIONISTISKE TILGANG 23
4.3.1 DEN MORALSKE ABOLITIONISME 23
4.3.2 DEN MODERNE ABOLITIONISME 24
4.3.3 PROSTITUTIONSKUNDERNES BETYDNING 25
4.3.4 PROSTITUTION ER ALDRIG FRIVILLIG 26
4.4 DEN PRAGMATISKE TILGANG: PROSTITUTION SOM ET ERHVERV 27
4.4.1 KRITIK AF PRAGMATISME OG ABOLITIONISME 29
5 PROSTITUTIONENS LOVGIVNINGSMÆSSIGE STATUS 31
5.1 SVENSK LOVGIVNING 32
5.2 HOLLANDSK LOVGIVNING 33
5.3 DANSK LOVGIVNING I HISTORISK PERSPEKTIV 34
5.4 DANSK LOVGIVNING I DAG 36
6 PROSTITUTIONSFORSKNING I DANMARK 38
7 METODEOVERVEJELSER 42
7.1 BEGRUNDELSE FOR AT VÆLGE FOLKETINGS- OG RIKSDAGSDEBATTER 42
7.2 REFLEKSIONER OVER EMPIRIENS KARAKTER OG DENS BETYDNING 42
7.3 TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING 44
I

7.4 INDHOLDSMÆSSIG AFGRÆNSNING 45
7.5 ANALYSESTRATEGI 45
7.5.1 FORTOLKNINGSPROCESSEN 47
7.5.2 VALIDITET 48
7.5.3 ANALYSENS OPBYGNING 49
8 OVERORDNEDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION 50
8.1 DET DANSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM 50
8.1.1 PROSTITUTION SOM ET NØDVENDIGT ONDE 50
8.1.2 PROSTITUTION SOM ET ALMINDELIGT ERHVERV 52
8.1.3 PROSTITUTION SKAL BEGRÆNSES 53
8.2 DET SVENSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM 55
8.3 OPSUMMERING 58
9 DE PROSTITUEREDE 59
9.1 DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER 59
9.2 ER DE PROSTITUEREDE AFVIGERE? 60
9.3 INDIVIDUELLE PROBLEMER FREM FOR STRUKTURELLE 63
9.3.1 LØSNING AF PROBLEMET 65
9.4 SVENSK FORSTÅELSE AF DE PROSTITUEREDE 67
9.4.1 ÅRSAGERNE TIL PROSTITUTION 68
9.5 OPSUMMERING 69
10 TRAFFICKING: DE HANDLEDE UDENLANDSKE PROSTITUEREDE 71
10.1 TRAFFICKING - ET VIGTIGT SAMFUNDSMÆSSIGT PROBLEM 71
10.2 VOR TIDS SLAVEHANDEL 72
10.3 SVENSK FORSTÅELSE AF TRAFFICKING 74
10.4 FORSTÅELSER AF FRIVILLIGHED OG TVANG 76
10.4.1 TVANG I DANSK PROSTITUTION 78
10.4.2 FATTIGDOM OG FRIVILLIGHED 81
10.5 OPSUMMERING 84
11 PROSTITUTIONSKUNDERNE 85
11.1 UDELADELSE AF KUNDERNE FRA PROSTITUTIONSDEFINITIONEN 86
11.2 HVIS DER IKKE VAR NOGEN KUNDER, VAR DER HELLER INGEN PROSTITUTION 87
11.3 UDNYTTEREN, DER HAR BRUG FOR BEHANDLING 89
11.4 ER DET I ORDEN AT KØBE SEKSUELLE YDELSER? 91
11.5 MULIG FORKLARING PÅ KUNDERNES USYNLIGHED 93
11.6 OPSUMMERING 95
12 SEKSUALITET OG PROSTITUTION 96
12.1 KVINDEN SOM LUDER ELLER MADONNA 96
12.1.1 SEKSUALITET SOM NOGET HELLIGT 97
II

12.1.2 MODYDELSER FOR SEX ER NORMALT, MEN MANGE MODYDELSER ER UNORMALT 98
12.2 SEKSUALITET I DE SVENSKE DEBATTER: FOKUS PÅ KØB 102
12.3 OPSUMMERING 104
13 DELKONKLUSION: PROSTITUTIONENS AKTØRER 105
14 PROSTITUTION I RELATION TIL KØN, MAGT OG LIGESTILLING 109
14.1 PROSTITUTION SOM EN TRUSSEL MOD LIGESTILLINGEN? JÄMNSTALDHETTSDEBATTEN I
SVERIGE 109
14.2 FRAVÆRET AF LIGESTILLINGS- OG KØNSPERSPEKTIV I DE DANSKE DEBATTER 111
14.3 LIGESTILLING ELLER JÄMNSTALDHET – TO FORSKELLIGE DISKURSER 112
14.3.1 BETYDNINGEN AF POLITIKERNES KØN I PROSTITUTIONSDEBATTERNE 114
14.3.2 ER LIGESTILLINGEN OPNÅET? 115
14.4 OPSUMMERING 117
15 PROSTITUTION SOM ET SOCIALT PROBLEM 119
15.1 DEFINITIONER AF ET SOCIALT PROBLEM 119
15.1.1 MAGTASPEKTET 120
15.1.2 KAMPEN OM OPMÆRKSOMHED 121
15.1.3 PROSTITUTIONENS USKYLDIGE OFRE OG UBEHAGELIGE SKURKE 123
15.2 PROSTITUTION ER ET SOCIALT PROBLEM – IKKE ET STRAFFERETSLIGT 124
15.2.1 ER PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM I SVERIGE? 126
15.3 OPSUMMERING 127
15.4 ALKOHOL- OG NARKOTIKAPOLITIK I DANMARK OG SVERIGE 128
15.4.1 NARKOTIKAPOLITIK 129
15.4.2 PRIVAT VERSUS OFFENTLIG 131
15.5 OPSUMMERING 132
16 DET DANSKE FRISIND 134
16.1 SEKSUALISERING AF DET OFFENTLIGE RUM 135
16.1.1 OFFENTLIG ANNONCERING AF SALG AF SEX 138
16.1.2 MORAL ER ET PRIVAT ANLIGGENDE 140
16.2 OPSUMMERING: FRISINDETS INDFLYDELSE PÅ PROSTITUTIONSDISKURSERNE 141
17 KONKLUSION 143
17.1 DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER, ENTREPRENØR ELLER AFVIGER? 144
17.2 FORHOLDET MELLEM PROSTITUTION OG TRAFFICKING 145
17.3 ALMINDELIG FORBRUGER ELLER HENSYNSLØS UDNYTTER 145
17.4 DE DOMINERENDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION 147
17.5 SAMMENHÆNGEN MELLEM LIGESTILLING OG PROSTITUTION 147
17.6 ET SOCIALT PROBLEM ELLER BLOT ET FÆNOMEN? 148
17.7 FRISINDETS BETYDNING FOR FORSTÅELSEN AF PROSTITUTION 150
17.8 DEN TEORETISKE RAMMES FORKLARINGSKRAFT 150
17.8.1 FUNKTIONALISTISKE TENDENSER 151
17.8.2 PRAGMATISKE TENDENSER 152
III

17.8.3 ABOLITIONISTISKE TENDENSER 152
17.9 PERSPEKTIVERENDE AFRUNDING 153
18 LITTERATUR 156
19 BILAG 163
19.1 BILAG 1: ANSVARSFORDELING 163
19.2 BILAG 2: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER DANSK EMPIRI 166
19.3 BILAG 3: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER SVENSK EMPIRI 168
19.4 BILAG 4: OVERSIGT OVER MANDATFORDELING I FOLKETINGET OG RIKSDAGEN 174
20 ENGLISH SUMMARY 175
Antal tegn i specialet: 345.984
Antal tegn i fodnoter: 17.699
IV

1 Indledning
Kvindens ældste erhverv. En naturlig del af ethvert samfund. Sådan lyder nogle af de mange
forestillinger, der omgiver prostitutionsfænomenet.
Prostitution findes verden over, men der er store variationer fra samfund til samfund såvel i
prostitutionens omfang og karakter som i holdning til og lovgivning om prostitution. Prostitution
har fx i Holland været et legalt erhverv siden år 2000 og reguleres efter gældende
arbejdsmarkedslovgivning, mens man i eksempelvis Sverige betragter prostitution som et
samfundsproblem og derfor i 1999 kriminaliserede prostitutionskunderne med en strafferamme på
op til 6 måneders fængsel.
Disse lovgivningsmæssige forskelle afspejler grundlæggende forskellige opfattelser af prostitution
og ikke mindst af den, som prostituerer sig. I Holland bliver prostitution officielt forstået som et
erhverv og den prostituerede således som en selvstændig erhvervsdrivende, mens den officielle
holdning i Sverige er, at prostitution er et uacceptabelt samfundsfænomen, og at den prostituerede
skal ses som et offer.
Den danske prostitutionslovgivning kan på mange måder forstås som en mellemposition mellem
disse to yderpunkter. I Danmark har det siden 1999 været tilladt at have prostitution som både biog
hovedbeskæftigelse, men prostitution har ikke status af erhverv, hvilket betyder, at de
prostituerede ikke er berettigede til fx sygedagpenge og arbejdsskadeserstatning. Ligeledes er det
tilladt at være prostitutionskunde, hvis den prostituerede er over 18 år. Det er dog ikke som i
Sverige og Holland klart, hvilke forståelser af prostitution, der ligger til grund for denne lovgivning.
Der er således indenfor et så lille område som EU store forskelle i måden at forstå
prostitutionsfænomenet på og tilsvarende store uenigheder om, hvilke politiske initiativer og
lovgivningsmæssige reguleringer, der er legitime.
I Danmark er prostitution i dag et velkendt og udbredt fænomen over hele landet, og prostitutionens
omfang menes at være stigende. Prostitutionen er ikke skjult, og det er nemt at få kontakt med en
prostitueret bl.a. via annoncer i formiddagsbladet Ekstrabladet, på internettet eller blot ved at gå
efter de let genkendelige røde lamper, der karakteriserer landets bordeller. Desuden optræder
fænomenet hyppigt i kulturelle udtryk som fx film, tv-serier og skønlitteratur. Prostitution spiller
altså tilsyneladende en stor rolle i det danske samfund og den danske kultur. Det debatteres dog
sjældent, hvorvidt prostitution i sig selv er et problematisk samfundsfænomen, hvorvidt
prostitutionens eksistens kan indvirke på fx det danske samfunds seksualitets- og kønsopfattelse, og
1

i hvilken grad det inkluderer skadevirkninger for de enkelte prostituerede. Selvom sociologen Claus
Lautrups befolkningsundersøgelse viser, at det er alment kendt, at der for de prostituerede er visse
alvorlige risici forbundet med prostitution, rejses der intet krav hverken fra befolkningens eller
politikernes side om at debattere prostitution og efterfølgende positionere Danmark tydeligere i
forhold til den internationale debat.
Man kan stille spørgsmålet, om årsagen til denne tavshed i forhold til prostitutionsfænomenet er, at
prostitution ikke anses for at være et problem i Danmark, men måske snarere betragtes som noget
uundgåeligt eller endda naturligt. Men i så fald kan man undre sig over, at der ikke er stærkere
kræfter, der arbejder for at legalisere prostitutionen.
Vi ønsker i dette speciale at se nærmere på de forståelser af prostitutionsfænomenet, der ligger bag
dels de danske politikeres holdninger til prostitution og dels den politik, der føres på
prostitutionsområdet i Danmark. Dette vil vi gøre ved at undersøge, hvorledes de danske
folketingspolitikere forstår og fremstiller fænomenet prostitution. Herved ønsker vi at være med til
at sætte mere fokus på emnet og øge debatten og derudover bl.a. ved inddragelsen af teori vise, at
der findes forskellige måder at forstå prostitutionsfænomenet på.
Vi har valgt at fokusere på politikernes forståelser frem for befolkningens af primært to årsager.
For det første fordi det er politikerne, der fremsætter, debatterer og vedtager lovene. Love der
regulerer prostitution er interessante, idet de som antydet ovenfor indebærer særlige forståelser af
prostitution og har direkte konsekvenser for de implicerede parter i prostitutionen. Desuden har love
en vis normdannende effekt, idet de udstikker rammerne for acceptabel adfærd i samfundet.
For det andet fordi politikerne i sig selv (uanset lovgivning) er meningsdannere og initiativtagere til
debat i samfundet bl.a. i kraft af deres relativt lette adgang til massemedier, hvorved de kan
formidle deres holdninger til størstedelen af Danmarks befolkning 1 .
Man kunne derudover diskutere, hvorvidt folketingspolitikernes holdninger og forståelser kan
forventes at afspejle befolkningens på et område som prostitution. Det mener vi ikke, man kan
antage, at de gør, da dette ikke er tilfældet selv på områder, der er centrale debatemner i bl.a.
valgkampe 2 , så vi baserer ikke vores speciale på eksistensen af en sådan type repræsentativitet.
1
Dette kan også udtrykkes således: "[P]ublic opinion develops through hierarchic discussions, the parliament can be
considered to be at the top of the opinion formation" (Hakkarainen et al. 1996: 83).
2
Vi tænker her bl.a. på spørgsmål om EU, hvor befolkningens og folketingspolitikeres holdninger til Danmarks
deltagelse ikke stemmer overens.
2

Omdrejningspunktet for dette speciale vil altså være at afdække hvilke forståelser af prostitution,
der eksisterer og dominerer i dag på politisk niveau i Danmark. Dette, mener vi, gøres bedst ved at
analysere de debatter, der føres i Folketinget. Til forskel fra den meget ensidige
kommunikationsform massemedierne repræsenterer, har folketingsdebatter den fordel, at der er tale
om reel debat, hvilket bl.a. vil sige, at debattørerne reagerer og svarer umiddelbart på hinandens
udtalelser. Herved tegnes et mere helstøbt billede af de divergerende holdninger og forståelser af
prostitutionens forskellige aspekter.
Vores overordnede problemformulering lyder:
• Hvilke forståelser af fænomenet prostitution er til stede og hvilke dominerer i de
danske folketingsdebatter?
• Hvordan kan disse forståelser begribes i forhold til forskellige teoretiske perspektiver
på prostitution?
Vi vil besvare disse spørgsmål ved at sammenligne de prostitutionsforståelser, der findes i det
danske Folketing med dem, der findes i den svenske Riksdag. Forståelserne i begge parlamenter vil
vi holde op imod tre forskellige teoretiske tilgange til prostitution. Vi vil sammenligne de to lande,
fordi vi finder det interessant, at Danmark og Sverige på trods af store ligheder, har så forskellig
tilgang til prostitution og herunder så forskellig lovgivning. Vi formoder, at der bagved dette også
ligger nogle grundlæggende meget forskellige prostitutionsforståelser. Desuden mener vi, at en
sammenligning med et andet lands debatter kan hjælpe til at tydeliggøre karakteristika ved de
danske og dermed til at forholde os mere kritisk til dem. Sverige er et oplagt land at sammenligne
med, fordi de svenske politikere meget eksplicit har taget stilling til og engageret sig i
prostitutionspolitikken.
To nødvendige underspørgsmål lyder derfor:
• Hvordan forstås fænomenet prostitution i de svenske riksdagsdebatter?
• Hvorved adskiller prostitutionsforståelserne i Danmark og Sverige sig fra hinanden?
3

Vi vil gennem en analyse af de sidste seks års folketings- og riksdagsdebatter om prostitution
besvare ovenstående spørgsmål. De prostitutionsforståelser vi fremanalyserer, vil vi efterfølgende
sætte i forhold til den samfundskulturelle kontekst, de indgår i, for hermed at diskutere hvordan
denne kan have betydning for prostitutionsforståelserne.
1.1 Fremgangsmåde og specialets opbygning
Specialet er overordnet opdelt i to dele. Del 1 indeholder den videnskabsteoretiske, metodologiske
og teoretiske ramme, som ligger til grund for specialets del 2, der indeholder metodeovervejelser og
analysen af det empiriske materiale.
I forlængelse af indledningen følger et kort kapitel, der har til formål dels at afgrænse og definere
brugen af begrebet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i
Danmark.
Specialet bygger på en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket der redegøres for i kapitel 3. Her
præsenteres også nogle teoretiske betragtninger om Michel Foucaults diskursbegreb, da det vi i
dette speciale ønsker at kaste lys over, er de forståelser, definitioner og tankemønstre – med andre
ord de diskurser om prostitution – der kan spores i det danske Folketing og den svenske Riksdag.
Det er altså mere end blot holdninger og meninger om prostitution, vi interesserer os for at afdække.
Den socialkonstruktivistiske forståelse præger også den anvendte teoriramme, der præsenteres i
kapitel 4. Her præsenterer vi henholdsvis en funktionalistisk tilgang til prostitution og to
feministiske tilgange - en pragmatisk og en abolitionistisk. Disse tre teoretiske perspektiver
demonstrerer, at prostitution som fænomen kan forstås og konstrueres forskelligt. Redegørelsen for
teorien rummer samtidig en præsentation af vigtig international litteratur indenfor de to forskellige
feministiske retninger.
I kapitel 5 viser vi, hvordan disse teoretiske forståelser af prostitution kommer til udtryk i
lovgivningen på prostitutionsområdet i henholdsvis Danmark, Sverige og Holland. Dette afsnit har
deskriptiv karakter og har til hovedformål at vise, hvilke meget forskellige konsekvenser,
forskellige konstruktioner af prostitution kan have i praksis.
4

Ligeledes med udgangspunkt i de teoretiske forståelser af prostitution vil vi i kapitel 6 gennemgå
den nyere danske forskningslitteratur om prostitution.
Specialets del 2 indledes med overvejelser om vores valg af metode, og de konsekvenser disse valg
kan have samt en redegørelse for vores analysestrategi. Derudover består denne del af specialets
analytiske kapitler. Her søges de teoretiske betragtninger om såvel diskursbegrebet som de tre
prostitutionstilgange anvendt i en empirisk analyse af prostitutionsforståelser i de danske og
svenske parlamentsdebatter. Vi indleder med at præsentere de to landes overordnede
prostitutionsforståelser. I de næste tre kapitler diskuteres synet på prostitutionens primære aktører,
dvs. de prostituerede og kunderne. I kapitel 9 diskuterer vi hvordan hhv. de danske og svenske
prostituerede bliver positioneret i prostitutionsforståelserne. I kapitel 10 fokuserer vi på de
udenlandske handlede prostituerede, da man særligt i de danske debatter italesætter denne gruppe
prostituerede som markant anderledes end de danske. Endelig i kapitel 11 diskuterer vi betydningen
af kunderne i de danske og svenske prostitutionsforståelser.
Dernæst diskuterer vi i kapitel 12, hvilke seksualitetsdiskurser der implicit danner baggrund for de
politiske prostitutionsforståelser. Kapitel 13 er en delkonklusion på de foregående analysekapitler.
Her skitseres et samlet billede af de dominerende forståelser af prostitutionens
årsagssammenhænge. I kapitel 14 diskuterer vi, hvorledes de hhv. svenske og danske
ligestillingsdiskurser danner rammen for hvilke prostitutionsforståelser, der kan få magt i de to
parlamenter.
De sidste to analysekapitler rummer en mindre empirisk funderet analyse af, hvorledes
prostitutionsforståelserne kan forstås og gives mening i en bredere funderet kontekst. I kapitel 15
diskuterer vi, hvordan det skal forstås, når politikerne i de to lande betegner prostitution som et
socialt problem. Med udgangspunkt i en teoretisk beskrivelse af hvad der konstituerer et socialt
problem, undersøger vi, om betegnelsen ’et socialt problem’ udelukkende skal forstås som
modsætning til et strafferetsligt problem. Da vi når frem til, at prostitution ikke kan beskrives som
et socialt problem i Danmark, diskuterer vi desuden, hvad årsagerne kan være til dette.
Specialets sidste analysekapitel kredser om det danske frisind og retter sig således kun mod de
danske prostitutionsforståelser. Vi forsøger her at skabe en bredere fundering af de forståelser, vi
har afdækket, ved at diskutere hvorvidt den danske selvforståelse som særligt seksuelt frigjort
folkefærd også kan spille ind på forståelsen og definitionen af prostitution, og hvorvidt dette derfor
5

kan ses som en del af forklaringen på de gældende diskurser og den gældende lovgivning på
prostitutionsområdet.
Endelig vil vi i kapitel 17 samle trådende og diskutere, hvorledes man samlet kan beskrive de
dominerende diskurser i henholdsvis det danske Folketing og den svenske Riksdag, og hvorledes
dette konvergerer med de indledningsvist præsenterede teoretiske perspektiver.
6

2 Definition af prostitution
Inden vi for alvor går i gang med specialets første del om den videnskabsteoretiske, metodologiske
og teoretiske ramme, mener vi dels, at det er nødvendigt indledningsvis kort at definere brugen af
ordet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i Danmark.
Da de politiske debatter, som vi senere skal se i analysen, implicit kredser om heteroseksuel
prostitution med kvinden som sælger og manden som køber, er det også denne form for prostitution,
vi skriver om i specialet. Denne forståelse stemmer også i høj grad overens med virkeligheden, da
de kvindelige prostituerede i Danmark – som i så mange andre lande – udgør langt hovedparten af
det samlede antal prostituerede. Vi vil derfor i specialet tillade os at omtale den prostituerede som
”hun” og prostitutionskunden som ”han”.
Vi har valgt at anvende en definition af prostitution, der er inspireret af flere andre definitioner, som
hyppigt anvendes i nordisk prostitutionsforskning. Vi definerer kort prostitution som:
”Køb og salg af seksuelle tjenester mod kontant betaling” (Høigård & Finstad et al. 1986:28).
Til at uddybe dette kan anvendes Kochs definition af prostitution, som er inspireret fra Borg et al.
1981, men her hos Koch forkortet og opsummeret således:
”Der er almindeligvis to parter i handlen: én køber og én sælger. Køberen, eller kunden, som
han som regel kaldes, får mod betaling, brugsretten over sælgerens, den prostitueredes, krop
eller dele af hendes krop, med henblik på tilfredsstillelsen af egne sexuelle formål, i en vis
tid” (Koch 1987: 13).
Denne uddybede definition finder vi anvendelig, idet den fremhæver begge parter i kønshandlen:
Køberen og sælgeren frem for kun at definere prostitution med udgangspunkt i den prostituerede.
Desuden bliver det med denne definition præciseret, hvad formålet med kønshandlen er, nemlig
tilfredsstillelse af kundens seksuelle behov – ikke den prostitueredes (Borget al. 1981: 49f). Hermed
vil vi også understrege, at vi anser prostitution som en aktivitet eller handling, og ikke som en
egenskab ved den prostituerede eller som en del af den prostitueredes identitet.
7

Ved ordene ”betaling” og ”kontant betaling” forstås primært betaling med rede penge, men vi
mener, at det dog også kan være meningsfuldt at forstå betaling lidt bredere. Vi forstår således også
prostitution som et klart aftaleforhold, hvor der umiddelbart før eller efter sexhandlen betales med
en modydelse, som kan omveksles til penge.
2.1 Prostitutionens omfang og former i Danmark i dag
Prostitutionens omfang er vanskeligt at gøre op. For hvordan skal man optælle antallet af
prostituerede og kunder og over hvilken tidsperiode? Og hvordan skal man vægte dem, der kun
køber sex en enkelt gang i forhold til de hyppige kunder? Samme problematik gør sig gældende i
forhold til dem, der kun prostituerer sig sporadisk og dem, der har prostitution som hovederhverv.
De følgende opgørelser over omfanget af prostituerede og kunder skal derfor udelukkende tages
som et vejledende skøn 3 . Det anslås, at der i 1990 var ca. 1.200.000 sexhandler om året i Danmark
(Bechmann Jensen et al. 1990: 145) og det forventes, at tallet er højere i dag 4 .
Der er ikke lavet nogen nyere kvantitativ opgørelse af prostitutionskunder. Det bedste bud på en
opgørelse stammer helt tilbage fra en helbredsundersøgelse i 1987. Her blev mænd mellem 16 og 55
år spurgt, om de nogensinde havde købt sex, hvortil 14 % svarede bekræftende, og 2 % svarede, at
de havde købt sex indenfor det seneste år. Disse tal er gennemsnittet for alle aldersgrupper og
gælder både erfaring med prostitution i Danmark og i udlandet (Wolfsberg Schmidt et al. 1989). En
senere undersøgelse af Melbye et al. fra 1992 viste omtrent samme resultat, idet man nåede frem til,
at 13,1 % af de 1.466 adspurgte mænd havde gjort sig erfaringer med prostitution mindst en gang i
livet 5 (Lyngbye 2000: 13 ff).
3
Disse skøn er baseret dels på socialarbejdere og væresteders kontakt til prostituerede og dels ved optælling af avis- og
internetannoncer samt opringninger på annoncer for at afdække, hvor mange prostituerede en enkelt annonce dækker
over. Der er derfor stor usikkerhed knyttet til optællingerne, hvilket også kommer til udtryk ved at PRO-Centret opgør
antallet af prostituerede over ”en ubestemmelig længere periode” (PRO-Centrets årsberetning 2001: 28). Alternativt
kunne man som Bechmann Jensen et al. 1990 opgøre antallet på en vilkårlig dag, men uanset hvad man vælger, er der
næppe tvivl om, at man ikke kan beskrive prostitutionens omfang nøjagtigt.
4
Antallet af sexhandler må forventes at være højere, da det skønnes, at antallet af prostituerede er væsentlig højere i dag
end det var i 1990.
5
Dette tal svarer stort set overens med Prieur et al. norske undersøgelse fra 1989, hvor det skønnes, at 13 % af de
norske mænd havde købt sex mindst en gang i livet.
8

PRO-Centret 6 , der er et videns- og formidlingscenter om prostitution, laver opgørelser over antallet
af prostituerede i Danmark. PRO-Centrets seneste skøn over omfanget af prostitution er fra 2001,
hvor man vurderede, at der er mellem 5470 og 7800 mænd og kvinder, der ernærer sig ved
prostitution i Danmark, heraf er langt størstedelen kvinder 7 (PRO-Centrets årsberetning 2001: 30).
Heraf mente man, at de udenlandske prostituerede i 1999 udgjorde ca. en tredjedel (PRO-Centrets
årsberetning 1999), men denne andel vurderes i dag af politiet at være vokset til halvdelen 8 .
Prostitution kan antage mange forskellige former, og foregå mange forskellige steder. Vi vil i det
følgende nævne de hyppigst forekommende former i Danmark. Disse afspejler naturligvis både
kundernes efterspørgsel og de prostitueredes udbud.
Den mest udbredte form for prostitution er den annonceafhængige prostitution. Den dækker over
både massage- og escortprostitution, men det er i dag vanskeligt at skelne mellem de to former, da
flere prostituerede udbyder begge dele. Massageprostitution finder oftest sted i private boliger, der
udelukkende er indrettet til formålet. Langt de fleste massageklinikker skaber kontakt til kunder ved
at annoncere i bl.a. Ekstrabladet, turistguiden ’Copenhagen this Week’ og på internettet. Denne
form for prostitution er ekspanderet kraftigt siden 1970’erne og er i dag udbredt over det meste af
landet. PRO-Centret anslår, at der i 2001 var ca. 418 klinikker på landsplan, hvilket svarer til ca.
2500-3600 prostituerede (PRO-Centrets årsberetning 2001: 17ff).
Escortprostitution er særegen ved, at den prostituerede kører ud til kunden på en opgivet adresse.
Det antages, at det er i denne gruppe, at de der prostituerer sig sporadisk skal findes. Denne type
prostitution indebærer, at den prostituerede til tider udover sex også bliver betalt for fx almindeligt
samvær og følgeskab. Escortprostitutionen blev først for alvor populært fra midten af 80’erne. Den
annonceres ligesom massageprostitutionen typisk i blade og på internettet, da den ellers lever
relativt skjult. Tilsammen udgør disse annonceafhængige prostitutionsformer den største del af
markedet, hvilket medvirker til at gøre prostitutionen mindre synlig i det offentlige rum og desuden
til at føre den ud i de mindre byer (Bechmann Jensen et al. 1990: 58ff).
6 PRO-Centret er i dag del af Videns- & formidlingscenter for socialt udsatte.
7 Kvinderne skal tælles i tusinder, mens mændene skal tælles i hundreder.
8 Dette fremgår af forskellige medier (fx Politiken d. 03.01.04).
9

Bar- og værtshusprostitution foregår på (strip)barer, hoteller og værtshuse. Her mødes den
prostituerede og kunden og laver en aftale. Derefter foregår kønshandlen typisk på et hotelværelse
eller i mandens hjem. Det skønnes, at ud af de ca. 400-500 bar- og værtshusprostituerede er ca. 70%
fra ikke-europæiske lande (PRO-Centrets årsberetning 2001: 26).
Sluttelig er der gadeprostitution, som skønnes at udgøre omkring 10 % af den samlede prostitution 9 .
I denne gruppe er udøverne ofte stofmisbrugere. Prostitutionen foregår i afgrænsede gader i
storbyerne og formodes derfor i Danmark kun at finde sted i København, Århus og Odense (PRO-
Centrets årsberetning 2001: 16). Selve kønshandlen finder typisk sted i kundens bil eller på et
værelse i nærheden (Bechmann Jensen et al. 1990: 56).
9
Dette skøn er fremkommet på baggrund af den kontakt værestedet ”Reden” i hhv. København, Århus og Odense
havde i 1999 med de gadeprostituerede.
10

3 Videnskabsteoretisk og metodologisk ramme
I dette kapitel vil vi redegøre for specialets videnskabsteoretiske grundlag; socialkonstruktivismen
og for specialets metodologiske inspirationskilde; Michel Foucaults diskursteori.
3.1 Socialkonstruktivismens præmisser
Socialkonstruktivisme er en samlebetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund. Det
er et erkendelsessociologisk perspektiv, der dækker over en grundlæggende forståelse af, hvordan
den sociale virkelighed konstitueres.
Ifølge Vivien Burr er det ikke muligt at lave én samlet definition af socialkonstruktivisme, men hun
opridser nogle generelle karakteristika for dette forståelsesperspektiv, som vi nu vil se nærmere på.
Helt centralt i socialkonstruktivismen er et opgør med den positivistiske tro på eksistensen af en
objektiv virkelighed. Vores umiddelbare viden om virkeligheden skal altså ikke antages for at være
en direkte afspejling af en reel, bagvedliggende objektiv virkelighed, da en sådan ikke eksisterer.
’Virkeligheden’ kan derfor altid principielt være anderledes, end sådan som vi opfatter den. Derved
afvises universelle sandheder og universalistiske teorier, og socialkonstruktivismen stiller i stedet
spørgsmålstegn ved den viden og de sandheder, vi normalt tager for givne (Burr 1995: 3f).
Socialkonstruktivismen fokuserer på de historiske, kulturelle og sociale specifikke
definitionsprocesser, der skaber vores viden om og forståelse af verden omkring os. Som eksempel
på at definitioner er foranderlige kan nævnes, hvordan synet på børn har forandret sig bare inden for
de sidste 100 år. Tidligere blev børn defineret som små voksne, mens de i dag bliver forstået som én
helt særlig kategori af mennesker, der fx kræver særlige produkter som børnemad, -tandpasta og -
creme. De fleste sociale fænomener må derfor forstås som relative og afhængige af tid og sted, og
en definition skal ikke forstås som mere ’sand’ end en anden, selvom noget opfattes som sådan i
praksis. Viden om virkeligheden skabes gennem definitionskampe i sociale interaktioner og er
således et produkt af mellemmenneskelige kategoriseringer. Der er således et kraftigt antiessentialistisk
element i socialkonstruktivismen (ibid.).
3.1.1 Den sociale konstruktion af prostitution
At specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk betyder, at vi forstår
bl.a. prostitution, prostituerede, prostitutionskunder, seksualitet og køn som konstruktioner, der
afhænger af den specifikke kulturelle og historiske kontekst, de befinder sig i, frem for som
11

fænomener med en iboende naturgiven kerne. Det vil med andre ord sige, at fx de prostituerede og
kunderne ikke forstås som havende en indre essens, der gør dem til hhv. prostituerede og kunder,
men derimod er disse statusbetegnelser et resultat af konstruktionsprocesser såvel i den offentlige
som i den politiske debat. Ligeledes tillægges prostitution forskellig betydning i kraft af de
forskellige måder, emnet omtales på.
Afvisningen af én uforanderlig sandhed åbner op for potentielle forandringer i forståelsen af
prostitutionen og prostitutionens aktører. Grundantagelsen i dette speciale er således, at en given
prostitutionsforståelse kun er én af mange mulige, og den anses derfor for at være produceret som
”en kombineret definitions- og eksklusionsproces, som prioriterer visse fortolkninger og
perspektiver og marginaliserer andre” (Järvinen 1998a: 92). Principielt er der altså uendelig mange
forskellige perspektiver, man kan anlægge på et givent fænomen, men langt de fleste kan man slet
ikke tænke på som en mulighed grundet den allerede eksisterende konstruktion af virkeligheden.
Hvad det er muligt at tænke, mene, sige og gøre er altså i den socialkonstruktivistiske
forståelsesramme altid relativt og betinget af specifikke sociale og historiske forhold.
Styrken ved at anvende den socialkonstruktivistiske optik på sociale fænomener er, at den sætter
spørgsmålstegn ved eksisterende fastlåste tolkningsskemaer og derved åbner op for nye forståelser
og definitioner (Bertilsson 1998:17). De forskellige konstruktioner har dog i praksis konkrete
konsekvenser for organiseringen og forståelsen af det sociale liv, og virker således essentialistiske
og fastlåste i hverdagslivet (Jørgensen & Phillips 1999: 13-14).
3.2 Metodologi - inspirationen fra Foucault
Diskursanalyse anvendes ofte indenfor samfundsvidenskaberne og dækker over et bredt spektrum af
tilgange. Diskursbegrebet er derfor ikke et entydigt begreb, men henviser oftest til de mønstre
sproget i en given social kontekst er struktureret i (Jørgensen & Phillips 1999: 21).
I dette afsnit vil vi se nærmere på Michel Foucaults tankegang om diskurser, da han er en af de
vigtigste bidragydere til udviklingen af særligt det lingvistiske diskursbegreb, som vores tilgang til
analysen af det empiriske materiale er inspireret af.
12

Foucaults diskursteori er en del af hans arkæologi 10 (hans tidlige periode) og er særligt udviklet i
værket ’Vidensarkæologi’ (1970) og ’Talens forfatning’ (1973). Foucaults arkæologi står for
udforskningen af det allerede sagte, ikke på et grammatisk eller indholdsmæssigt niveau men
derimod på det diskursive niveau. Fokus i diskursanalysen er således på ”reglerne for hvilke udsagn
der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode” (Jørgensen &
Phillips 1999: 21) eller med en svensk oversættelse af Foucaults egne ord: ”hur kommer det sig att
denna utsaga uppträtt och inte någon annan i dess ställe?” (Foucault 1972: 34). Foucaults
diskursanalytiske tilgang bygger tydeligvis på den socialkonstruktivistiske forståelse af
virkeligheden som en foranderlig konstruktion. Hans tankegang om diskurser antager derfor også, at
det, der bliver accepteret som ’sand viden’ og meningsfuld tanke, er betinget af den historiske
kontekst. Man kan derfor tale om, at en begrænset videnshorisont eller vidensregime strukturerer,
hvad det overhovedet er muligt at tænke eller sige i en given historisk periode (Jørgensen & Phillips
1999: 22).
3.2.1 Hvad er en diskurs?
Inspireret af den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi bliver sproget i Foucaults
optik anset for at være helt centralt i konstruktionen af virkeligheden. Kun gennem sproget har vi
adgang til virkeligheden, og gennem sproget formidler og konstruerer vi viden om virkeligheden.
Gennem denne proces tillægges fænomener betydninger, og derigennem konstruerer vi den
’virkelighed’, som vi handler i, og vi definerer hvilke handlinger, der kan accepteres i et givent
samfund (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Netop derfor er sproget det centrale i forståelsen af
diskurser.
Foucault kommer ikke med korte og klare definitioner. Andre har derfor opsummeret hans begreb
diskurs som udtryk for ”en bestemt måde at forstå og tale om verden (eller et udsnit af verden) på”
(Jørgensen & Phillips 1999: 9) eller kort og godt som ”viden indenfor en bestemt ramme” (Laursen
Storgaard 2000: 45). En diskurs er altså ”en gruppe af udsagn der tilsammen former et vidensfelt”
(Kjerulf Petersen 1998: 42) og er således én af mange mulige måder at repræsentere et emne på ved
10 Dette står i modsætning til hans senere periode, som betegnes som genealogien. Genealogien dækker over en
historisk tilgang til, hvordan sandheder er blevet konstrueret over tid, dvs. deres historiske muligheds- og
fremkomstbetingelser (ikke deres oprindelse eller essens). Dette gøres ved at fokusere på forandringer og brud i
diskurserne. Der kræves derfor et stort historisk kildemateriale.
13

at fremhæve nogle aspekter frem for andre og ved at bruge nogle ord frem for andre og endelig ved
at anerkende nogle argumenter frem for andre. Diskursbegrebet kan derfor anvendes i analysen til at
fastlægge viden om prostitution og rammerne for prostitutionsdebatten ved at afdække de
dominerende temaer, aktører og forklaringsmodeller.
En diskurs består af en afgrænset mængde af udsagn. Udsagn er derfor grundelementet i Foucaults
vidensarkæologiske analyser af de herskende vidensregimer og er objektet for analysen. Udsagnet
er altid et udsagn i en diskurs, så et enkeltstående udsagn om prostitution er derfor ikke en diskurs i
sig selv men et udtryk for og en del af denne.
Udsagnet skal ikke forstås som den grammatiske sætning eller som det logiske udsagn, men som en
mulighedsbetingelse og som en funktion, der altid er afhængig af konteksten, det indgår i (Foucault
1972: 93). Udsagnet genkendes på dets frembringelser af objekter, subjekter, begrebsnetværk og
strategier. Det er ”gennem italesættelse [at udsagnet] bringer fænomener til deres eksistens”
(Åkerstrøm Andersen 1999: 44f).
Yderligere indskriver udsagn sig i allerede eksisterende begrebsnetværk. Det vil sige, at udsagn
altid refererer til andre udsagn og re-aktualiserer både de allerede sagte udsagn og mulighederne for
potentielt fremtidige udsagn:
”There is no statement in general, no free, neutral, independent statement; but a statement
always belong to a series or a whole, always plays a role among other statements, deriving
support from them and distinguishing itself from them: it is always part of a network of
statements, in which it has a role, however minimal it may be, to play” (Foucault 1986: 99 11 ).
Vores empiriske materiale indskriver sig derfor i en allerede eksisterende samfundsmæssig kontekst
og trækker på andre ’sandheder’ og ideologier om fx seksuelt frisind.
Det er vigtigt at forstå, hvad diskursanalysen er og med Foucaults ofte negative begrebsdefinitioner,
ikke mindst, hvad det ikke er. Diskursen opfattes som en selvstændig hændelse, hvor der aldrig er
noget bagvedliggende skjult. Diskursanalysen forsøger derfor ikke at finde udsagnenes oprindelse
eller bagvedliggende intention men fokuserer derimod på selve fremtrædelsesplanet, det vil sige,
hvad der faktisk bliver sagt, og hvad der bliver accepteret som meningsfuldt. Det vil sige, at den
diskursive analyse ikke skal fortolke den symbolske og bagvedliggende mening, men derimod skal
11 Her citeret fra Åkerstrøm Andersen 1999: 45.
14

man ” gribe udsagnet i dets øjeblikkelige knaphed og absolutte ental, (…) bestemme dets præcise
grænser, etablere forbindelserne til andre udsagn, hvormed det kan være forbundet, og vise hvilke
andre udsagnskategorier det udelukker” (Foucault 1970: 156).
Diskursanalysen skal altså forsøge at behandle materialet på dets fremtrædelsesniveau og beskrive
de diskursive kendsgerninger (Foucualt 1972: 33, 56). Dette tolker vi således, at vi fx i forbindelse
med vores empiri, der består af udsagn fremsat af politikere, ikke skal lede efter den eventuelle
bagvedliggende politiske hensigt. Vi vil tage udsagnene bogstaveligt og ikke forsøge at tage højde
for, hvad der kan ligge af skjulte politiske budskaber eller strategier i udsagnet eller hvilken større
politisk strategisk sammenhæng, de evt. indgår i.
Da diskurser ikke er faste størrelser, er det, vi kan finde i det empiriske materiale ”spor af,
aflejringer af den viden og de forståelser og betydninger, der gennemstrømmer den socialitet som
teksterne er til stede i” (Kjerulf Petersen 1998: 44-45). En diskurs overskrider således den konkrete
talehændelse, og udtrykker et samfundsmæssigt videns- og betydningssystem.
3.2.2 Diskurser, viden og magt
Hos Foucault forudsætter magt og viden hinanden. Magten udfolder sig gennem etableringen af,
hvad der er gyldig viden og derved, hvad der bliver til ’sandheden’ om et givent fænomen (Kjerulf
Petersen 1998: 43). I forhold til prostitutionsfænomenet kan man fx forestille sig, at dette kommer
til udtryk i kraft af fokus i prostitutionsdefinitionen, altså om fokus fx skal være på de prostituerede,
kunderne eller på noget helt tredie. Det er med denne sammenhæng mellem viden og magt ikke
muligt at forstå sandheder, definitioner eller viden om prostitution uden at sætte det i relation til
magt.
Magt er hos Foucault ikke undertrykkende men derimod produktiv og den udgør en positiv
mulighedsbetingelse for det sociale. ”Magt er både det, der skaber vores sociale omverden, og det,
der gør, at omverdenen ser ud og kan italesættes på bestemte måder, mens andre muligheder
udelukkes” (Jørgensen & Phillips 1999: 23). Magt er således både betingelsen for og resultatet af
udelukkelser og opdelinger. Aktørerne i debatterne, det vil i vores tilfælde sige politikerne, er
således med til at producere viden om prostitution.
Da etableringen af en diskurs er sammenvævet med magt, har ikke alle diskurser lige muligheder
for at komme til orde og efterfølgende mulighed for at blive den dominerende og derved
15

’sandhedsskabende’ diskurs. Der vil derfor oftest være flere modstridende diskurser i spil, der
kæmper om definitionsmagten (Kjerulf Petersen 1998: 43). Dette må man ligeledes forestille sig,
kommer til udtryk i vores empiriske materiale, hvor debat netop er formålet med politisk
behandling af lovforslag. Politikkerne ’kæmper’ i disse debatter om retten til at definere
prostitutionsfænomenet og dermed retten til at formulere sandheden om prostitution.
16

4 Teoretisk ramme – perspektiver på prostitution
Vi vil i dette kapitel beskrive den overordnede teoretiske ramme for forståelser af prostitution. Dette
gøres ved at introducere tre grundlæggende forskellige tilgange i form af en funktionalistisk, en
abolitionistisk og en pragmatisk prostitutionsforståelse. Vi vil i kapitlet løbende inddrage relevant
forskningslitteratur, der eksemplificerer og underbygger de tre perspektiver.
Margaretha Järvinen lavede i forbindelse med sin doktorafhandling i 1990 en opdeling af
forskningslitteraturen om prostitution i henholdsvis et funktionalistisk og et feministisk
prostitutionssyn. Vi mener, at den teoretiske beskrivelse af karakteristika ved disse forskellige
prostitutionstilgange stadig kan bringe forståelse i forhold til prostitutionsfænomenet og være
frugtbar i relation til vores empiri. Vi vil derfor nedenfor ridse op, hvad der ligger i henholdsvis det
funktionalistiske og feministiske prostitutionsperspektiv. Dog vil vi sondre mellem to forskellige
typer af feminisme – henholdsvis den abolitionistiske og den pragmatiske – da feminismen og den
feministiske teoretiseren om prostitution har udviklet sig i forskellige retninger, som vi mener, bør
behandles adskilt. Disse perspektiver på prostitution vil være en gennemgående teoretisk sondring,
der vil løbe som en rød tråd igennem hele specialet. Perspektiverne vil udgøre den overordnede
ramme for forståelse af prostitution, som vi vil trække på i både litteraturgennemgang, analyse og
diskussion.
4.1 Det funktionalistiske perspektiv
Indtil 1970’erne var langt størstedelen af al dansk forsknings- og faglitteratur om prostitution
funktionalistisk i sin karakter (fx Kemp 1936, Jacobsen 1937, Vestergaard 1961, Jersild 1962).
Selvom det funktionalistiske perspektiv siden 1970’erne er blevet kraftigt kritiseret og delvist
fortrængt af mere feministiske forståelser, mener vi, at det stadig spiller en stor rolle i befolkningens
og politikernes forestillinger om prostitution. Derfor finder vi det frugtbart at inddrage dette
perspektiv til at belyse det empiriske materiale.
4.1.1 De funktionalistiske antagelser
Det funktionalistiske perspektiv udgør, hvad man kan betegne den klassiske forståelse af
prostitution. Men også indenfor mange andre områder af det sociale liv har forskning fra omkring
17

slutningen af Anden Verdenskrig og frem til cirka midten af 1960’erne været domineret af en
funktionalistisk samfundsforståelse.
Samfundet forstås indenfor den funktionalistiske verdensanskuelse som en organisk helhed, hvor
alle dele spiller en afgørende rolle for opretholdelse af helheden. Udgangspunktet i funktionalismen
er, at visse eksisterende samfundsfænomener og -institutioner varetager opgaver, der tjener
samfundet som helhed – dvs. de har en funktion. En funktionel forklaring vil derfor hævde, at
konsekvenserne af en given social indretning udgør en væsentlig del af grunden til denne
indretning. Det er altså en fremtidig tilstand, der forklarer en handling eller et fænomen frem for en
bagvedliggende årsag (Fauske 1996). Sociale fænomener som fx prostitution vil derfor opstå og
opretholdes, fordi samfundet har brug for dem og er afhængigt af deres eksistens.
4.1.2 Den funktionelle prostitution
Med en funktionalistisk forståelse anses prostitution for at være et normalt og universelt fænomen,
fordi det ”altid” har eksisteret i alle kendte samfund og også antages fortsat altid at ville eksistere.
Denne antagelse kommer bl.a. til udtryk gennem forestillingen om, at prostitution er kvindens
ældste erhverv. Det er altså et tidløst fænomen, der ikke udspringer eller afhænger af samfundets
øvrige indretning.
Prostitutionen betragtes som et nødvendigt onde i samfundet, der hverken kan eller skal forsøges
undgået, fordi det udfylder vigtige sociale funktioner for samfundet. Her tænkes særligt på
tilfredsstillelsen af det mandlige seksualbehov, da dette ikke kan dækkes indenfor rammerne af et
monogamt forhold, det vil typisk sige indenfor ægteskabets rammer (Järvinen 1990) 12 . Denne
antagelse om prostitutionens funktion hænger sammen med en essentialistisk forståelse af køn og
seksualitet, der er fremherskende i de vestlige samfund, og som bl.a. viser sig ved en udbredt
forestilling om, at seksualitet er en pre-social, instinktiv og iboende del af den menneskelige natur
(Caplan 1987: 3, Borg et al. 1981: 120). Det antages således, at mænd har biologisk større behov for
sex end kvinder, og at de følgelig har brug for at få afløb for deres seksuelle ’drifter’. Sker dette
ikke, er forestillingen, at antallet af voldtægter vil stige, da mændenes seksualitet på den ene eller
anden måde skal have afløb (Carstensen 1981). Kvinder derimod anses for at have et langt mindre
12
De anvendte kilder i dette afsnit er ikke eksempler på funktionalistisk teori eller forskning men er litteratur, der
redegør for den funktionalistiske tilgang.
18

ehov og en mere passiv seksualitet. Denne forestilling om kønsspecifik seksualitet hænger
sammen med det kønsstereotype billede af mænd som grundlæggende seksuelt virile, potente og
erobringslystne, mens kvinderne forventes at repræsentere det emotionelle og omsorgen og søge
kærligheden frem for den seksuelle udløsning i parforholdet (Borg 1981: 339, Månsson 1984).
Resultatet bliver således, at prostituerede kvinder er nødvendige for at tilfredsstille mænds
ukontrollable seksualitet. Behovet for en prostitueret er dog ikke udelukkende et spørgsmål om, at
mandens ægtefælle ikke har samme seksuelle lyster som han selv. Derimod forestiller man sig
indenfor det funktionalistiske perspektiv, at en gruppe af mænd har særlige behov. Det drejer sig fx
om socialt isolerede, syge, handicappede, fraskilte eller gamle mænd, som har svært ved at finde en
partner eller for en tid er seksuelt isolerede (Järvinen 1990).
Hvorfor nogle kvinder bliver prostituerede, har det funktionalistiske perspektiv mange typer af
forklaringer på. Fælles for dem alle er, at de udpeger de prostituerede som anormale. Selvom
prostitution betragtes som noget normalt, så forstås de prostituerede altså som anormale, som
afvigere (Järvinen 1991a). En stor del af forklaringerne på kvinders prostitution blev fx i 20’erne og
30’erne hentet hos lægevidenskaben og racehygiejnen (Spanger 2002a). I 1937 foretog dr. med
Tage Kemp en undersøgelse af 530 prostituerede kvinder, som han beskriver som bl.a. psykisk
abnorme, det være sig som ’åndssvage’, ’sinker’, ’uintelligente’ eller ’sindssyge’. Det konkluderes
endvidere, at
”kun ca. 30 % var psykisk normale uden nedsat Intelligens. Og selv hos de sidstnævnte
forekom ofte udprægede Afgivelser fra Normen paa det psykiske Omraade, som f.eks.
Karaktersvaghed, Instabilitet, Energiløshed, stigende til ligefrem Arbejdsskyhed, Impulsivitet,
afstumpet eller mangelfuldt udviklet Følelsesliv, og nu og da om end ret sjældent, utvivlsom
Hyperseksualitet eller ligefrem Erotomani” (Spanger 2002a: 177 13 ).
Endelig har megen funktionalistisk litteratur forklaret kvindernes prostitution med henvisning til fx
dårlig opvækst, misbrug og sygdom (Järvinen 1990). Dvs. der henvises til de prostitueredes
individuelle problemer som årsag.
13 Citatet stammer fra racehygiejnikeren dr. med Tage Kemps tale ved Kriminalistforeningens årsmøde i 1937.
19

Eftersom prostitution indenfor det funktionalistiske perspektiv er en samfundsnødvendighed, er der
hverken grund til eller mulighed for at forebygge eller afhjælpe prostitutionen ved hjælp af
myndighedskontrol på området. Den eneste positive effekt, en indgriben kan tænkes at have, er at
skubbe prostitutionen fra gaden og over i mere skjulte former som massage- og escortprostitution.
Dette forventes at kunne mindske problemer med forstyrrelse af den offentlige ro og orden, men
omfanget af prostitutionen antages at forblive uændret, da prostitutionen jo opfylder et behov, som
ikke forsvinder ved en eventuel lovindgriben. Selve kønshandlen angår kun de to involverede parter
– sælgeren og køberen – og bør derfor tilhøre privatlivet. Enhver form for myndighedsindgreb i
form af fx kontrol eller lovindgreb vil således blive anset for helt urimeligt og forfejlet (Järvinen
1990 og 1991a).
Myndighedskontrol ser funktionalister hellere rettet mod følgerne af prostitutionen, primært
skadevirkninger af sundhedsmæssig karakter. I Danmark har man fx ved overgangen til det 20.
århundrede set eksempler på, at prostituerede blev tvangsindskrevet til sundhedsundersøgelser. De
prostituerede har således i mange år været udråbt som smittespredere af diverse kønssygdomme
(Bøge Pedersen 2000 og Spanger 2002a), og siden 1980’erne har der særligt været fokus på risikoen
for spredningen af AIDS. Denne fare, som kunderne udsættes for, anses for et problem, der må
løses, hvilket bl.a. kan ske igennem sundhedstjek og kontrol med bordeller (Järvinen 1991a). Et
andet problem i forbindelse med prostitutionen er, at det ofte er psykisk og socialt meget
omkostningsfuldt for de enkelte prostituerede ikke mindst for de mindreårige. Dette anerkendes af
mange, der deler den funktionalistiske forståelse, og nogle mener endvidere, at de der har flest
problemer, skal tilbydes hjælp til konkrete problemer. Men dette ændrer dog ikke ved den generelle
forståelse af prostitution som acceptabel (Järvinen 1991a).
Følgende citat fremsagt af politimester Aage Seidenfaden ved Kriminalistforeningens årsmøde i
1937 er dog et eksempel på, at ikke alle delte opfattelsen af, at de mest trængte prostituerede skulle
hjælpes:
”Prostitution har eksisteret i ethvert Samfund og vil eksistere i ethvert Samfund, og saa kan
det jo ikke være Meningen med disse Foranstaltninger at udrydde Prostitution, da dette maa
anses for umuligt. …Derfor synes jeg, at de sidste, man skulde gøre noget for at redde, er de
20

halvt aandssvage, det er de mindst værdifulde, og skal man alligevel have en Prostitution,
maa den hellere udøves af dem” (Spanger 2002a: 178).
Vi ser i citatet den funktionalistiske opfattelse af prostitution opsummeret. Seidenfaden hævder, at
prostitution altid har eksisteret, altid vil eksistere og derfor ikke skal forsøges fjernet. Nogle kvinder
skal altså udføre arbejdet, og så kan det lige så godt være dem, der alligevel ikke kan bruges til
andet. Kun sidstnævnte herskede der lidt uenighed om på årsmødet, idet nogle mente, at de
”abnorme” kvinder skulle undersøges og diagnosticeres og herefter tilbydes hjælp, der matchede
diagnosen (Spanger 2002a).
Opsummerende kan man altså sige, at en funktionalistisk tilgang til prostitution er karakteriseret
ved en forståelse af prostitution, som noget der altid har og altid vil eksistere, og som har en gavnlig
funktion for samfundet som helhed fx ved at forhindre voldtægter. Det anerkendes, at prostitution
kan have negative konsekvenser for de prostituerede, men qua fænomenets funktionalitet accepteres
det som et nødvendigt onde. Der er derfor ingen grund til at gribe regulerende ind overfor
prostitution. I denne teoretiske optik er prostitutionen normal, mens de prostituerede er anormale og
de prostituerede udgør den eneste aktør i definitionen af prostitution.
4.1.3 Den funktionalistiske tankegang i samfundet i dag
Funktionalismen som samfundsvidenskabelig teori er blevet kritiseret, og der er blevet sået tvivl om
dens forklaringspotentiale. For det første er antagelsen om, at samfundet har brug for et givent
fænomen problematisk. Heri ligger implicit en forståelse af samfundet som en aktør med egne
behov og mål (Fauske 1996).
For det andet er det problematisk, at funktionalismen som samfundsvidenskabelig teori synes at
udtrykke moralsk normative vurderinger. Man slutter, at blot fordi et fænomen eksisterer, så må det
have en funktion, og ergo er det godt for samfundet og skal bevares.
Endelig kan funktionalismen kritiseres for sin konservative bias. Stabilitet og status quo søges
bevaret, hvilket betyder, at selvom et samfundsfænomen er problematisk og fx har en række
omfattende menneskelige omkostninger, så kan eller skal man som samfund ikke søge at eliminere
pågældende fænomen (Andersen 1996). Funktionalismen kan derfor siges at gå de magtfulde
samfundsgruppers ærinde ved at afvise ulighedsproblematikker vha. funktionalitetsargumentet.
21

På trods af denne kritik er funktionalistiske forståelser stadig udbredt, da den tidligere meget
omfattende funktionalistiske forskning har haft en afsmittende effekt i det danske samfund. Dette
skyldes, at funktionalistisk samfundsteori og videnskabelige undersøgelser naturligvis ikke står som
en afsondret enklave i samfundet. Samfundsvidenskaben betegnes af Heine Andersen som en
kommunikativ deltager i det sociale liv, den studerer. Denne aktive rolle medfører, at dens teorier
udbredes med videnskabelig autoritet og bliver en del af befolkningens forståelse af
samfundsforhold (Andersen 1996: 466). Han fortsætter: ”Faktisk er den funktionalistiske
samfundsforståelse antagelig blevet temmelig udbredt i nutiden over et bredt spektrum af politiske
opfattelser” (ibid.). Denne udbredelse af funktionalismen i befolkningen i dag finder altså sted på
trods af, at funktionalismen som samfundsteori stort set forsvandt herhjemme i 1970’erne og kun i
begrænset omfang og i kraftig revideret udgave er dukket op igen senere (Fauske 1996). Et sådant
tidsmæssigt efterslæb ses også på den afsmitning, der sker fra den danske prostitutionsforskning og
til befolkningens – og herunder politikernes – opfattelse af prostitution. Fx skriver Järvinen, at det
danske Folketing stadig i 1989 er præget af en funktionalistisk forståelse (Järvinen 1991a).
4.2 To feministiske retninger
Det feministiske perspektiv på prostitution opstod som en reaktion på den funktionalistiske
tankegang og den dobbeltmoral, den menes at indebære. Dobbeltmoralen ligger primært i, at
prostitution i sig selv accepteres som nødvendigt samfundsfænomen samtidig med, at de
prostituerede fordømmes. Det feministiske perspektiv stammer fra ca. starten af 1900-tallet men
blev i Norden udviklet i 70’erne og 80’erne (Järvinen 1990), hvor bl.a. mange nordiske
forskningsrapporter om prostitution tilsluttede sig feminismen (fx Borg et al. 1981, Månsson 1981,
Høigård & Finstad1986, Prieur & Taksdal 1989, Bechmann Jensen et al. 1990, Järvinen 1990).
Indenfor feministisk prostitutionsforskning har man fra 1990’erne skelnet mellem en abolitionistisk
tilgang og en pragmatisk tilgang til prostitution. Da der i prostitutionslitteraturen er divergerende
opfattelser af, hvad de to retninger indeholder, vil vi her redegøre for, hvorledes vi opfatter
kendetegnene ved disse to tilgange.
Fælles for den pragmatiske og abolitionistiske tilgang er, at de begge opfatter prostitution som et
problematisk samfundsfænomen, som den forekommer i sin traditionelle form. Derudover forstår
feminismen modsat funktionalismen prostitution som stærkt afhængig af det samfund, den
22

eksisterer i og som betinget af magtrelationerne i samfundsstrukturen. Særligt magtrelationen
mellem kønnene afspejles i prostitutionen, da det som oftest er kvinden, som den svage part hvad
angår sociale, økonomiske og politiske ressourcer, der udbyder seksuelle tjenester og den
ressourcestærke part, manden, der er efterspørgeren (Borg et al. 1981, Månsson & Linders 1984,
Høigård & Finstad 1987, Vanwesenbeeck 1994, Pheterson 1996).
4.3 Den abolitionistiske tilgang
Der eksisterer flere forskellige betydninger af betegnelsen abolitionisme. Én forståelse knytter det
engelske ord ’abolish’ til lovgivningen og ønsker at afskaffe alle love vedrørende prostitution. En
anden forståelse knytter ordet ’abolish’ til selve prostitutionen og har som mål på lang sigt at
afskaffe den (Alexander 1996). Det er i denne betydning, at vi i specialet anvender betegnelsen
abolitionisme. En tredje forståelse af abolitionisme, der forekommer at være en kombination af de
to foregående, finder vi hos Daniela Danna. Danna mener, at abolitionismen ønsker at afskaffe de
love, der regulerer selve kønshandlen, fordi de opfattes som diskriminering af kvinder og en
manifestation af mandlig dominans, mens andre love der vedrører prostitution, fx alfonseri, ønskes
bevaret. Begrundelsen for dette, mener hun, ligger i en moralsk afstandtagen til prostitution, idet
den ses som en degradering af kvinder (Danna 2001: 36) 14 .
4.3.1 Den moralske abolitionisme
Selvom den abolitionistiske tilgang ifølge bl.a. Jo Doezema (1998) har domineret den internationale
diskurs om prostitution i næsten 100 år, så er det altså ikke præcis samme forståelse af og holdning
til prostitution, der har hersket så længe. Ser vi fx på den tidlige abolitionisme i Danmark fra
omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet 15 , så er den relativt moraliserende og
bekymrer sig om ”sædelighedsforfaldet” og det moralske forfald. Udgangspunktet var kvinders ret
til ligeberettigelse, og man fandt det derfor urimeligt, at kvinder skulle stå til ansvar for
usædeligheden og fx underkastes diverse helbreds- og mentalundersøgelser, mens de mandlige
14
Danna mener, at Danmark politisk set tiltrådte denne tilgang i 1901, da man lukkede de offentlige bordeller. Eftersom
prostitution ikke er anerkendt som et legalt erhverv i Danmark, mener hun, at vi stadig tilhører denne abolitionistiske
tilgang (Danna 2001). Denne forståelse af ordet betegnes også af nogle prostitutionsforskere ’forbudstilgangen’
(Spanger 2002b), mens fx Danna forstår forbudstilgangen som en kvalitativt anden tilgang end abolitionismen (Danna
2001).
15
Spanger og Bøge Pedersen beskriver abolitionistiske protester over loven i hhv. 1874 og flere gange i 1920’erne
(Bøge Pedersen 2000, Spanger 2002a).
23

kunder kunne gå fuldstændig fri for kontrol og fordømmelse. Dansk Kvindesamfund kæmpede
således i 1920’erne for at få selve prostitutionen forbudt ved lov, hvorved mænds såvel som
kvinders deltagelse i kønshandlen skulle kriminaliseres (Bøge Pedersen 2000: 18, Spanger 2002a:
169).
4.3.2 Den moderne abolitionisme
En mere moderne form for abolitionisme, der slog igennem i slutningen af forrige århundrede er,
som vi skal se, langt mindre moraliserende, men opfatter stadig prostitution som en degradering af
kvinder, og ønsker den afskaffet. Det er altså i denne betydning, vi i specialet forstår og bruger
betegnelsen abolitionisme. Ydermere afgrænser vi vores forståelse af abolitionismen ved at
fokusere på den variant af perspektivet, der er fremkommet i den nordiske forskningslitteratur ikke
mindst i Sverige. Størstedelen af den litteratur, der vil blive anvendt i dette afsnit, vil derfor være
nordisk (Høigård & Finstad 1987, Prieur & Taksdal 1989, Borg et al. 1981, Månsson 1981, 1997,
Månsson & Linders 1984, SOU 1995 nr. 15).
Udgangspunktet for den abolitionistiske tilgang er antagelsen om, at prostitution ikke er et
universelt eller naturgivent fænomen. Tværtimod må den forstås som socialt og kulturelt produceret
(Borg et al. 1981). Derfor er det også muligt at gribe ind og ændre på den, og målet er ifølge denne
tilgang at mindske prostitutionens omfang mest muligt. Dette kan fx ske gennem lovgivning, hvor
man kan kriminalisere fx alfonser, kunder eller prostituerede. Derudover kan man forsøge at
holdningspåvirke kunderne, eller man kan forsøge gennem socialt arbejde at hjælpe de kvinder ud,
der allerede er havnet i prostitutionen.
Fokus indenfor den abolitionistiske litteratur er i høj grad på den strukturelle ulighed mellem
kønnene, dvs. den skæve fordeling af sociale, økonomiske og politiske ressourcer mellem mænd og
kvinder, som sikrer mænd retten til at kræve seksuel tilfredsstillelse af kvinder (Borg et al. 1981,
Barry 1995). Søger man efter forklaringen på prostitutionsfænomenet, finder man derfor først og
fremmest svaret i de strukturelle og kulturelle mekanismer. De er forudsætningen for, at prostitution
kan finde sted. Dernæst kan også mere individuelle faktorer være medbetydende for hvem, der
bliver prostitueret, og hvem der bliver kunde (Borg et al. 1981).
Denne forståelse hænger sammen med, at megen feministisk forskningslitteratur særligt fra 70’erne
og 80’erne havde en opfattelse af samfundet som patriarkalsk. Det patriarkalske samfund er
kendetegnet ved mandlig dominans og kvindelig underordning (Widerberg 1996). Dette betyder, at
24

kvinder til stadighed systematisk bliver nedvurderet i konstruktionen som ’den anden’, som den
ikke-normale og som den kønnede, i modsætning til manden, der udgør normen.
På det overordnede plan mener abolitionister, at kønsroller og seksualitetsforståelsen i et samfund
danner fundamentet for prostitution. Ifølge traditionelle patriarkalske kønsroller er kvinden til for
mandens lyst – ikke sin egen. Seksualitet handler derfor om hans udløsning - ikke om mødet
mellem to mennesker. Borg et al. udtrykker det således: ”När man djupare förstår kvinnans
upplevelse blir prostitutionens egentliga innebörd – för männen – med få undantag en
onanihandling i kvinnosköte” (Borget al. 1981: 319). Prostitution kan således ses som udtryk for
den patriarkalske seksualitet og de patriarkalske kønsroller, hvor kvinden er objekt og manden
subjekt (Borg 1981, Månsson & Linders 1984).
Fordi kvinder besidder færre økonomiske, sociale og politiske ressourcer end mænd, bliver
prostitution til tider deres eneste mulighed for at nå et bestemt mål. Prostituerede ses altså i dette
perspektiv ikke som afvigere, men derimod som værende helt normale kvinder underlagt den
mandlige dominans. Årsagen til, at nogle kvinder bliver prostituerede, ligger således i denne
underordnede samfundsposition, og er typisk af økonomisk art og bunder fx i dårlig uddannelse og
begrænsede arbejdserfaringer. Dette kommer fx til udtryk i Højgård & Finstads ”Baggader”, hvori
det fastslås, at den vigtigste årsag til, at nogle kvinder prostituerer sig er penge (Høigård & Finstad
1987: 60). Det er således ydre negative omstændigheder frem for indre karaktertræk, der får nogle
til at prostituere sig. Der kan desuden være forklaringer af mere individuel karakter såsom misbrug,
social rodløshed, ensomhed og det man kalder grænsekrænkelser, dvs. incest- og
voldtægtsoplevelser (SOU 1981 nr. 71, Høigård & Finstad 1987).
4.3.3 Prostitutionskundernes betydning
Abolitionismen tillægger prostitutionskunderne stor betydning for prostitutionens eksistens og
betragter funktionalismens forklaring på kundefænomenet som forsimplet. Det var bl.a. Borg et al.,
der med udgivelsen ”Prostitution” i 1981 brød med det hidtidige fokus på de prostituerede som den
væsentligste aktør i prostitutionen. Kunderne blev nu i ligeså høj grad som de prostituerede
problematiseret, hvilket resulterede i en stigende mængde forskning om prostitutionskunder (Hedin
& Månsson 1998: 13ff). En af de primære forklaringer på forekomsten af kunder, som
abolitionistisk forskning har givet, kredser igen om de strukturelle mekanismer og magtfordelingen
25

i samfundet. Ifølge denne tankegang er kunderne derfor almindelige mænd, der forsøger at leve op
til de krav om kontrol og uafhængighed, som et patriarkalsk samfund stiller til manderollen. Bl.a.
forventes det af mænd, at de er aktive, erobrende og dominerende i forhold til kvinder, som
omvendt forventes at være passive og modtagende. Prostitutionen kan bl.a. tilbyde manden at
bekræfte disse kønsroller, eller han kan for en kort stund få en pause fra selv samme krav (Månsson
& Linders 1984, Prieur & Taksdal 1989, Borg 1981).
Abolitionistiske forskere mener desuden, at kunderne ikke i særlig grad er seksuelt isolerede og
frustrerede, som funktionalismen har hævdet. Tværtimod udgør kunderne en sammensat gruppe af
mænd, der repræsenterer alle alders- og socialgrupper og lige så ofte er gifte som ugifte. Desuden
har de flere seksuelle erfaringer end ikke-kunder (Månsson & Linders 1984, Prieur & Taksdal 1989,
Høigård & Finstad 1987, Borg et al. 1981: 320ff). Også kundernes motiver til at købe seksuelle
ydelser, mener abolitionister, handler om meget andet end blot seksuel isolation. Motiverne for
mænds sexkøb spænder fra ensomhed og usikkerhed overfor kvinder, over en søgen efter kærlighed
og intimitet, til at prøve noget nyt og få særlige ønsker opfyldt (Borg 1981, Prieur & Taksdal 1989,
Månsson 2002).
4.3.4 Prostitution er aldrig frivillig
Grundet den kønsulige magtfordeling i samfundet, der ses som den primære årsag til prostitution,
kan prostitutionen ikke betragtes som frivillig. Prostitution forstås tværtimod af mange med en
abolitionistisk tilgang som vold mod kvinder og betragtes som en degradering af kvinder (se fx
Høigård & Finstad 1987, Barry 1995, Borg et al.1981). I ”Baggader” lyder forklaringen, at
prostitutionen medfører selvforagt, skyldfølelse, splittethed og en generel forarmelse og
ødelæggelse af kvindernes følelsesliv. Derfor kan det, som kunderne udsætter kvinderne for,
betegnes som grov vold (Høigård & Finstad 1987: 140). Dette syn på prostitutionen ses også i den
svenske lovgivning, hvor den lov, der kriminaliserer kunder, er del af en større lovpakke, hvis mål
er at bekæmpe netop vold mod kvinder.
Prostitutionen er i det abolitionistiske perspektiv dog ikke kun problematisk for de implicerede
parter, men er også skadelig for hele samfundet, fordi man mener, at prostitution reproducerer det
ulige magtforhold mellem kønnene (SOU 1995 nr. 15: 148). Abolitionister mener således, at
prostitution fastholder undertrykkelsen af kvinder, idet den afspejler og bekræfter en generel
opfattelse af kvindekroppen som seksualobjekt og handelsvare, som kan købes, sælges og ikke
mindst bruges (Borg et al. 1981, Månsson 2002).
26

Den abolitionistiske feminisme i denne nordiske udgave som vi tager udgangspunkt i, kan som vi
har set, siges ofte at anvende et makroperspektiv, hvor samfundsforhold, kultur og -strukturer
tillægges stor betydning. Ikke kun i forhold til at forklare prostitutionens eksistens spiller de en
væsentlig rolle, også konsekvenserne af prostitutionen tænkes at findes, såvel på det individuelle
plan, som på de overordnede strukturer og magtrelationer i samfundet.
4.4 Den pragmatiske tilgang: Prostitution som et erhverv
Siden cirka midten af 1980’erne har den pragmatiske feministiske tilgang vundet terræn overfor den
abolitionistiske tilgang, hvilket bl.a. fremgår af meget af det arbejde for beskyttelse af kvinders
rettigheder, der bliver lavet i FN. Her ser man i stigende grad en forståelse af de prostituerede som
ofre blive afløst af en opfattelse af, at prostitution kan betragtes som et legitimt erhverv (Doezema
1998).
Den pragmatiske forskningstilgang udspringer af prostitutionsbevægelser i Canada og Holland i
1970’erne og 1980’erne. I disse lande har man i langt højere grad end i Norden set, at de
prostituerede kvinder selv har dannet foreninger og bevægelser og er stået frem og har kæmpet for
at blive anerkendt og få tildelt rettigheder 16 som almindelige erhvervsdrivende. For at underbygge
dette anvender pragmatikere ofte betegnelserne ’sex-worker’ og ’sex-work’ for at tydeliggøre, at
der er tale om en erhvervsdrivende frem for en identitet og et arbejde som andre frem for en helt
særlig aktivitet. Afstigmatisering og dermed ophævelse af den moralske fordømmelse af de
prostituerede er således et væsentligt mål for pragmatikerne. Afsættet for den pragmatiske forskning
er altså - modsat den abolitionistiske tilgang - det enkelte individs, den enkelte prostitueredes
perspektiv.
Inden for den pragmatiske tilgang kan man spore forskellige grader af accept af prostitution. Man
kan skelne mellem en moderat tilgang og en mere liberal frigørelsestilgang. Den førstnævnte
vægter, at selvom prostitution ses som udsprunget af kønsuligheder i samfundet, så er prostitution
ikke mere undertrykkende end andre former for ’kvindearbejde’. Derfor skal prostitution i højere
grad ses som en ekstra mulighed for kvinder for at tjene penge og derved forbedre deres position.
16 I Canada findes fx bevægelserne ’La Coalition pour les Droites des Travailleuses et Travailleurs du Sexe’, der
arbejder for legaliseringen af prostitution og ’Canadian Organization for the Rights of Prostitutes’ (CORP). I Holland er
særligt bevægelsen ’De Rode Draad’ fremtrædende.
27

Den mere liberale variant fokuserer på kulturelle restriktioner på kvinders seksuelle udfoldelse og
understreger, at anerkendelsen af prostitution som et almindeligt erhverv, skal forstås som en
forudsætning for kvinders frigørelse og herigennem ligestilling med mændene. Ingen af de to
tilgange mener, at prostitution reproducerer kønsuligheden, sådan som vi så i abolitionismen - man
kan særligt med den sidstnævnte variation af pragmatismen sige tværtimod (Vanwesenbeeck 1994:
6ff). Vi vil i det efterfølgende ikke skelne mellem disse varianter af pragmatismen, da vi mener, at
de trækker på den samme grundforståelse af prostitution.
Nogle pragmatikere mener ligesom abolitionisterne, at prostitution er et problematisk
samfundsfænomen, og ønsker derfor også at begrænse dets omfang. Men denne problematik bliver
ikke betragtet så simpelt som i den abolitionistiske forståelse, der ønsker, at alle prostituerede skal
hjælpes ud af prostitutionen, fordi de er ofre. I stedet differentierer den pragmatiske forståelse
billedet ved hjælp af dimensionerne frivillighed og tvang, og den betoner retten til selv at vælge at
prostituere sig. Al form for tvungen prostitution betragtes som uacceptabel, men er prostitutionen
frivillig, kan den være et udtryk for frigørelse af kvinders seksualitet og en mulig udvidelse af deres
råderum. Derudover differentieres også i højere grad indenfor gruppen af hollandske prostituerede.
Vanwesenbeeck skelner således mellem de ’professionelle’ prostituerede, og dem hun kalder
’survivors’, hvorved hun mener den gruppe af prostituerede, der er hårdt belastede og lider under en
række problemer. Kun sidstnævnte gruppe behøver støttende sociale indsatser, og disse skal
udelukkende være rettet mod kvindernes generelt sårbare situation og ikke specifikt mod
prostitutionen. Gruppen af professionelle, mener Vanwesenbeeck, er samfundet forpligtet til at
behandle som alle andre arbejdstagere (Vanwesenbeeck 1994: 157f). Tilhængere af den
pragmatiske tilgang mener således ikke, at prostitution i alle tilfælde bør bekæmpes, og at alle
prostituerede skal hjælpes ud af prostitution. Tværtimod er det muligt at betragte prostitution som et
almindeligt erhverv, da det bør accepteres, hvis kvinden hævder selv at have valgt at prostituere sig
(Pheterson 1996, O’Connel Davidson 1998, Doezema 1998, van Doorninck 2002a).
For at beskytte de prostituerede lægger man indenfor pragmatismen stor vægt på deres rettigheder
som almindelige erhvervsdrivende og som almindelige borgere. Dette søges bl.a. opnået ved at
kæmpe for, at prostitution betragtes og behandles som ethvert andet arbejde med hvad dertil hører
af forsikringer, beskyttelse (fx mod udnyttelse fra alfonser og kunder), og krav til arbejdsvilkår
(Doezema 1998, Pheterson 1996, Vanwesenbeeck 1994). Man kan sige, at pragmatismen herved
28

særligt forsøger at gøre op med den dobbeltmoral, der ligger i funktionalismen, og i stedet ønsker at
acceptere prostitution såvel som de prostituerede.
4.4.1 Kritik af pragmatisme og abolitionisme
Da det pragmatiske og det abolitionistiske prostitutionssyn sameksisterer og konkurrerer indenfor
Europa, forholder de to tilgange sig naturligvis også kritisk til hinanden. Vi vil derfor nedenfor
opridse hovedkritikpunkterne af de to tilgange.
Når man som pragmatikerne ser prostitution som noget, man selv kan vælge af lyst og derfor som
noget, der ikke nødvendigvis udgør et problem, så er der naturligt ikke samme interesse for at
undersøge, hvorfor nogle kvinder bliver prostituerede og nogle mænd kunder, som der er indenfor
den abolitionistiske retning. Der er selvsagt heller ikke samme motivation for at finde på løsninger
til begrænsning af prostitutionens udbud og efterspørgsel. Tværtimod afviser pragmatisk
prostitutionsforskning mange af de forklaringer på prostitutionen, som er blevet påpeget af
abolitionistisk forskning (Pheterson 1996, Doezema 1998). Fx kritiserer Pheterson brugen af
prostitutionsmotiver som fattigdom, undertrykkelse af kvinder og grænsekrænkelser, fordi hun
mener, at forestillingen om en prostitueret hermed uundgåeligt vil blive en fattig, undertrykt og
krænket kvinde. Hun ønsker ikke, at prostituerede kvinder fremstilles som anderledes end andre
kvinder, fordi hun mener, at diversiteten indenfor gruppen af prostituerede er ligeså stor som blandt
andre grupper af kvinder (Pheterson 1996: 53ff).
Den største kritik, som forfattere med en pragmatisk tilgang retter mod abolitionismen, er dog, at
den offergør de prostituerede unødigt ved at fokusere så meget på, at prostitutionen er tvungen (fx
Pheterson 1996, Doezema 1998).
Desuden er det muligt at kritisere abolitionismen for ligesom funktionalismen at opretholde det
patriarkalske seksualitetssyn, der skelner skarpt mellem den ærbare kvinde, der holder på sin dyd,
og den faldne kvinde, dvs. den prostituerede eller den der bliver betragtet som prostitueret. Dette
sker, idet abolitionister fastholder, at ingen selv vælger at prostituere sig, og derfor udskiller alle
prostituerede som én samlet gruppe af offergjorte kvinder. Der er således ikke mulighed for at være
en respektabel og velfungerende prostitueret. Pragmatikere vil sige, at abolitionismen herved er med
til at fastholde kontrollen med den kvindelige seksualitet og begrænse kvindens seksuelle råderum,
29

ved netop ikke at tillade kvinder selv at bestemme over deres kroppe og selv tage ansvar for det de
gør med den (Pheterson 1996).
Omvendt kan den pragmatiske tilgang forekomme stærkt liberalistisk med sin optagethed af de
prostitueredes frie valg. Og også denne tilgang kan anklages for at være funktionalistisk, idet den
ønsker at betragte prostitution som ethvert andet erhverv og derved negligerer den undertrykkelsesog
udnyttelsesrisici, der er indenfor prostitution. Desuden stiller den pragmatiske tilgang ikke
spørgsmål ved opfattelsen af, at mænd har en særlig naturlig drift og forsøger således ikke på den
måde at ændre på det patriarkalske seksualitetssyn (Sjørup & Spanger 2001).
Endelig forekommer pragmatismen også på andre måder nært beslægtet med funktionalismen. At
man vælger at gøre prostitutionen til et erhverv, betyder samtidig, at man accepterer det som en del
af det moderne samfund – om end måske ikke en nødvendig del – som man må leve med og få det
bedste ud af. Dette, mener vi, ligner den funktionalistiske accept af prostitution som et normalt
fænomen.
30

5 Prostitutionens lovgivningsmæssige status
Efter nu at have præsenteret tre teoretiske perspektiver på prostitution, vil vi i de følgende to
kapitler dels vise eksempler på, hvorledes de forskellige teoretiske perspektiver udmøntes i konkret
lovgivning og dels se, hvorledes den danske forskning om prostitution indskriver sig i forhold til
disse perspektiver.
Vi vil i dette kapitel fokusere på prostitutionslovgivningen i hhv. Sverige, Holland og Danmark. Vi
inddrager både Sverige og Holland, fordi disse landes politik udgør de tydeligste eksempler på hhv.
den abolitionistiske og pragmatiske forståelse af prostitution. Desuden udgør de to lande to
yderpoler i den europæiske prostitutionslovgivning, hvilket har medført, at de markerer sig kraftigt i
den internationale debat. Det er derfor uundgåeligt disse to modeller, de danske politikere implicit
eller eksplicit forholder sig til i debatterne om danske lovændringer på prostitutionsområdet.
Endelig skal denne korte præsentation af de danske og svenske prostitutionslovgivninger fungere
som baggrundsviden, da det er disse love, vi siden hen skal se blive debatteret i analysen.
Lovgivningen kan siges at udstikke grænserne for acceptabel adfærd og fastlægge en straf for en
eventuel overskridelse. I relation til prostitution vil dette sige, at lovgivningen er den øverste
myndighed, der mest tydeligt udtrykker, hvordan prostitution kan og bør forstås i det pågældende
land. Lovgivningen har altså en vis opdragende og normdannende rolle overfor befolkningen 17 .
Som vi så i det indledende teoriafsnit, trækker enhver prostitutionsforståelse på andre underliggende
forståelser af fx kønsroller, seksualitet og moral. Prostitutionslovgivningen bliver dog ikke kun
påvirket af disse uudsagte køns- og seksualitetsforestillinger, men påvirker også dem, da
prostitutionslovgivningerne legitimerer en særlig køns- og seksualitetsopfattelse. Således er det
vores opfattelse, at enhver lovgivning vedrørende prostitution uundgåeligt vil spille ind på kvinders
og mænds forståelse af deres eget og det modsatte køns seksualitet og dermed på definitioner af
seksualitet og køn i samfundet generelt.
Denne gensidige påvirkning, mener vi, bl.a. kan komme til udtryk ved, at prostitutionens omfang
tilsyneladende kan variere afhængigt af et lands prostitutionslovgivning. Det skønnes eksempelvis,
at der i år 2000 i Sverige, hvor der bor 8 ½ mio. indbyggere, var ca. 2.500 prostituerede, mens det
skønnes, at der i 1999 i Holland, hvor der bor 15 ½ mio. indbyggere, var 20.000-30.000
17 Jørgen Dalberg-Larsen er i bogen ”Lovene og livet” inde på noget tilsvarende, idet han skriver, at lovgivningen kan
ses som et ’særtilfælde af kategorien sociale normer’, der har gyldighed for hele samfundet (Dalberg-Larsen 1989: 39).
31

prostituerede (PRO-Centrets årsberetning 2000). Forholdet mellem antallet af indbyggere og
antallet af prostituerede er således ikke konstant, og må derfor formodes at afhænge bl.a. af kulturen
i det pågældende land, hvilket vi mener, også omfatter lovgivningen og holdningerne til
prostitution.
Måske kan Danmarks lovgivningsmæssige position et sted imellem den meget liberale og den
meget restriktive holdning også siges at blive afspejlet i antallet af prostituerede. Det skønnes, at der
i år 2001 var ca. 5450-7800 prostituerede i landet, altså et forholdsmæssigt meget højere tal end det
svenske og samtidig forholdsmæssigt lidt lavere end det hollandske (PRO-Centrets årsberetning
2001).
5.1 Svensk lovgivning
Sverige kan med sin restriktive prostitutionspolitik ses som en repræsentant for den ene pol i de
europæiske prostitutionslovgivninger. Prostitution i Sverige bliver behandlet under overskriften
”vold mod kvinder”. I januar 1999 trådte ”sexköpslagen” i kraft, som del af en større samling
lovændringer, der alle vedrører vold af forskellig slags mod kvinder. Loven har som formål at
mindske prostitutionens omfang ved at gøre det forbudt at være prostitutionskunde i Sverige. At
loven er rettet mod kunderne er udtryk for en prostitutionsforståelse, hvor netop kunderne frem for
(blot) de prostituerede bliver anset som centrale aktører i prostitutionsproblematikken. Straffen for
overtrædelse af loven er bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Udover alfonser, bagmænd,
bordelejere og de, der udlejer hotelværelser til prostitution, der alle også er kriminaliserede i den
danske lovgivning, er også partnere, der lever af udbyttet af prostitutionen kriminaliserede (Danna
2001). Siden 1999 er der ikke sket væsentlige ændringer af loven.
Sigtet med vedtagelsen af sexköpslagen er udover den konkrete kriminalisering af kunden i ligeså
høj grad lovens store signalværdi. Man ønsker tydeligt at markere, at prostitution ikke er en
acceptabel del af det svenske samfund. Lovgivningen skal således fungere som et redskab 18 , der på
længere sigt gør det socialt uacceptabelt at købe sex (BRÅ-Rapport 2000 nr. 4).
De væsentligste kritikpunkter af kriminaliseringen af kunderne er, at de prostitueredes vilkår er
blevet forringede, og at de lever et mere risikofyldt liv, da prostitutionen af hensyn til kunderne
18
Lovgivning anses kun som én ud af mange muligheder til at begrænse prostitution og erstatter derfor ikke sociale
tiltag.
32

formodes at foregå mere skjult end tidligere. Desuden mener kritikere, at en kriminalisering i sig
selv formentlig ikke vil mindske prostitutionens omfang (ibid.).
5.2 Hollandsk lovgivning
Holland repræsenterer modpolen i de europæiske prostitutionslovgivninger og er, hvad man kan
kalde det reneste eksempel på en operationalisering af den pragmatiske tilgang til prostitution.
I Holland er der en vis tradition for tolerance overfor kontroversielle emner som fx milde stoffer og
aktiv dødshjælp. I tråd med denne tolerante holdning har man også ønsket at acceptere
prostitutionens tilstedeværelse og hjælpe de prostituerede til at leve et så almindeligt liv som muligt.
Man har derfor ikke ønsket at retsforfølge dem, da man mener, det gør mere skade end gavn. Siden
1911 har prostitution, dvs. både køb og salg af seksuelle ydelser, været lovligt i Holland (van
Doorninck 2002a).
Ligesom i den pragmatiske tilgang til prostitution skelnes der i den hollandske lovgivning skarpt
mellem frivillig og tvungen prostitution. Enhver form for alfonseri eller anden form for profit af
tvungen prostitution er forbudt. Derimod legaliserede man i år 2000 bordeldrift og organisering af
frivillig voksenprostitution i hele Holland. Det er således ikke længere forbudt at profitere af andres
prostitution (ibid.).
De enkelte kommuner fastlægger selv deres egen politik på området, dog indenfor de rammer, at et
forbud af prostitution ikke er tilladt. Den legale prostitution kontrolleres ved hjælp af et offentligt
licenssystem, og er underlagt regler om bordellernes standard og de prostitueredes arbejdsforhold.
Prostitutionen er på denne måde blevet fuldt legaliseret som et egentligt erhverv, hvor de
prostituerede har samme rettigheder og pligter som enhver anden erhvervsdrivende 19 (van
Doorninck 2002a, www.mrgraaf.nl 2003).
De overordnede mål med lovgivningen er ifølge det hollandske justitsministerium at kontrollere og
regulere udbytningen af prostitution, at forbedre retsforfølgelsen af ufrivillig udbytning, at beskytte
mindreårige og de prostitueredes position og endelig at bekæmpe kriminalitet og tilstedeværelsen af
illegale indvandrere i prostitutionen (van Doorninck 2002a: 196).
19 Dog må bordeller ikke ligge i nærheden af skoler eller kirker.
33

Den hollandske prostitutionslovgivning retter sig i overensstemmelse med den pragmatiske tilgang
primært mod beskyttelse af de prostituerede og ønsker at forbedre de prostitueredes
arbejdsbetingelser, rettigheder og position i samfundet, fordi målet er, at ”[p]rostitution should
become a more or less integrated, accepted part of Dutch society” (van Doorninck 2002b: 5). I
Holland ønsker man således at afstigmatisere de prostituerede bl.a. ved at fastholde, at de frivilligt
prostituerede har valgt deres erhverv. Et eksempel på at dette på visse områder er lykkes er, at
prostituerede tidligere ofte blev diskrimineret i flere henseender, men nu er det fx ikke længere
tilladt for banker og forsikringsselskaber at afvise de licensregistrerede prostituerede som
erhvervskunder.
På den anden side, lader det dog til, at langt fra alle prostituerede er organiserede under
licenssystemet, og der er således opstået en parallel illegal prostitutionssektor 20 (van Doorninck
2002a). Det er som følge heraf muligt, at de illegale prostituerede har fået dårligere arbejdsvilkår
med indførelsen af licenssystemet.
Denne dobbelthed gælder ligeledes for gadeprostitutionen. Man har nu i de større hollandske byer
etableret geografisk afgrænsede zoner, der typisk er placeret i udkanten af byen, hvor det er mindst
til gene for beboerne. I disse zoner er der et værested for de prostituerede med mulighed for
lægehjælp o. lign. På den ene side forbedrer sådanne zoner angiveligt de gadeprostitueredes
sikkerhed og styrker deres position overfor kunderne (www.mrgraaf.nl, 2002). På den anden side
forbliver de gadeprostituerede adskilt fra resten af samfundet i og med, at denne prostitution kun må
foregå i særligt afgrænsede zoner i yderliggende områder. Vi mener derfor, at man kan
problematisere, hvorvidt en egentlig afstigmatisering af såvel den prostituerede som selve
prostitutionen finder sted og kan finde sted under sådanne omstændigheder.
5.3 Dansk lovgivning i historisk perspektiv
Inden vi nedenfor skitserer den lovgivning, der gælder på prostitutionsområdet i Danmark i dag, vil
vi i korte træk beskrive den danske prostitutionslovgivnings udvikling fra slutningen af det 19.
århundrede. Dette vil vi gøre for at kontekstualisere den nuværende lovgivning og den forståelse af
prostitution, der danner grundlag for den.
20
Dette skyldes dels, at nogle ikke ønsker at stå offentligt frem eller blive skatteregistreret som prostitueret og dels at
man skal man være EU-borger for at få licens.
34

I 1874 trådte ”Lov om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse” i kraft.
Denne lov illustrerer den funktionalistiske opfattelse af prostitution, som både før 1874 og længe
efter har været dominerende i Danmark. Lovens primære formål var at mindske smitten med
veneriske 21 sygdomme igennem forbud og straf af skjult prostitution og gennem kontrol med
offentlig reglementeret prostitution. Kvinder, der trods advarsel prostituerede sig, kunne tvinges til
at underkaste sig regelmæssige lægeundersøgelser og som yderste konsekvens kunne de
tvangsindskrives som såkaldte offentlige fruentimmere. Dette betød, at de var underkastet politiets
straffemyndighed og ugentlige visitationer. Det var således kun den statsautoriserede prostitution,
der var lovlig, idet de ikke-kontrollerede prostituerede ansås for at være hovedkilde til udbredelsen
af veneriske sygdomme (Bøge Pedersen 2000). Lovens formål var altså ikke at beskytte de
prostituerede, men derimod at beskytte kunderne mod sygdomme og andre farer forbundet med
prostitutionen. Tanken bag loven var, at kontrolleret prostitution var et onde, men dog et onde man
måtte tolerere af hensyn til befolkningens sundhed (Rasmussen i Høigård & Finstad 1987). Derved
havde denne lovgivning et klassisk funktionalistisk islæt.
Dette funktionalistiske syn på prostitution stod dog ikke uanfægtet hen. Anført af en abolitionistisk
kvindebevægelse blev loven af 1874 kritiseret for at være en indirekte legalisering af prostitutionen
og for at være kvindenedgørende. Desuden fandt bevægelsen det urimeligt, at kun kvinderne skulle
underkastes omfattende sundhedskontrol, mens mændene gik helt fri (Bøge Pedersen 2000). Denne
protest førte til, at man i 1895 ændrede loven, så det ikke længere var muligt at tvangsindskrive
kvinder til bordellerne. Selve den reglementerede prostitution eksisterede dog helt frem til 1906,
hvor den blev ophævet med den såkaldte ’Oktoberlov’ (Rasmussen i Høigård & Finstad 1987,
Spanger 2002a: 168). Med denne lov grundlagdes fundamentet til den retstilstand på
prostitutionsområdet, som har været gældende helt frem til 1999 22 . Efter 1906 blev prostituerede
betragtet som løsgængere 23 , og fik derfor pålæg af politiet om at søge lovligt erhverv (Rasmussen i
Høigård & Finstad 1987, Spanger 2002a). Selv efter Oktoberloven og til langt op i 1900-tallet
kunne de prostituerede kvinder – eller rettere de, der af politiet var mistænkte for prostitution – dog
21 Veneriske sygdomme er forskellige kønssygdomme som syfilis, gonorré og venerisk sår (Bøge Pedersen 2001).
22 I perioden fra loven af 1906 og helt frem til 1999 sker der kun mindre ændringer i prostitutionslovgivningen, men
disse ændringer får ikke lovgivningen til at fremstå mindre funktionalistisk, da de er rettet mod opretholdelse af den
offentlige orden frem for en beskyttelse af kvinderne.
23 I 1930 bliver loven om løsgængeri til straffelovens §199 og §200.
35

stadig underkastes lægeundersøgelser og politimæssig kontrol. I 1930 supplerede man desuden
straffeloven med § 233, der gjorde det forbudt at ”opfordre til utugt” eller ”stille usædelig levevis til
skue” på en måde, der kan virke anstødelig. Det var altså en paragraf, der i høj grad kunne bruges
mod gadeprostituerede 24 . Denne paragraf eksisterer stadig i dag, men bringes sjældent i anvendelse
(Rasmussen i Høigård & Finstad 1987: 270).
Til stadighed lød der op igennem 1900-tallet i vekslende omfang indsigelser mod
prostitutionslovgivningen fra den abolitionistiske front (den moralske abolitionisme jf. afsnit 4.3.1).
Fx gentog Dansk Kvindesamfund i 1920’erne i forbindelse med revideringen af loven af marts 1906
sin kritik af, at ikke begge køn blev stillet til ansvar (og derved underlagt kontrol) for hvad Dansk
Kvindesamfund anså for et sædelighedsforfald og for udbredelsen af veneriske sygdomme. Desuden
ønskede de et klart forbud mod selve kønshandlen. Kritikken af den ulige behandling af mænd og
kvinder var dog tilsyneladende forgæves, og i midten af 30’erne indførtes mentalhygiejniske
undersøgelser af kvinder, der var mistænkt for prostitution (Spanger 2002a) 25 .
5.4 Dansk lovgivning i dag
Helt frem til 1999 var prostitution i Danmark således underlagt straffelovens § 199 om løsgængeri,
hvilket vil sige, at prostitution kun var tilladt som bierhverv. Kvinder, der ernærede sig ved
prostitution og ikke efterkom politiets krav om at søge lovligt erhverv, kunne straffes med hæfte
eller fængsel indtil et år (Bechmann Jensen et al. 1990).
I 1999 blev en ny lov indført, der fuldstændig afkriminaliserede de prostituerede i Danmark. Det
blev lovligt at have prostitution som skattepligtigt hovederhverv, dog uden at selve prostitutionen
blev gjort til et lovligt erhverv, og prostitution er dermed ikke omfattet af den gældende
arbejdsmarkedslovgivning. Desuden vedtog man § 223a, der kriminaliserer kunder til prostituerede
under 18 år. Det er således stadig lovligt at være kunde til prostituerede over 18 år.
24 Paragraf 233 lyder: ”Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en måde, der
er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende
omstændigheder med bøde”.
25 Det drejede sig om kvinder, der for første gang stod tiltalt for overtrædelse af et pålæg efter straffelovens § 199. Et
sådant pålæg blev givet kvinder, der ernærede sig ved prostitution og derfor (efter loven om løsgængeri) var blevet givet
et tilhold om at søge et lovligt erhverv. Pålægget bestod i, at kvinderne skulle møde op på politistationen for at oplyse
om deres erhvervsforhold (Spanger 2002a).
36

Andre dele af prostitutionsområdet er forblevet kriminaliseret. Det drejer sig bl.a. om at ”holde
bordel” eller på anden måde at tjene penge på andres prostitution, at opfordre, presse eller tvinge
nogen til prostitution, at forhindre prostitutionsophør, at optræde som mellemmand, og altså som
nævnt som prostitueret at ”markedsføre sig” på en måde som kan virke anstødelig og krænkende 26 .
Den danske lovgivning kan siges indtil slutningen af det 20. århundrede at have haft
funktionalistiske undertoner i og med, at restriktioner og straf udelukkende har været rettet mod de
prostituerede. Lovgivningen har således de sidste 100 år ikke udfordret den funktionalistiske
antagelse om prostitutionens eksistens i det danske samfund og derved heller ikke antagelsen om
mandens ukontrollerbare seksualitet. Derimod har lovgivningen indtil for få år siden muliggjort
kontrol af kvinders udfoldelse i det offentlige rum, fordi de blev defineret som løsagtige, hvis de
brød normerne for kvinderollen og den kvindelige seksualitet. Dette gjorde sig særligt gældende
indtil 1970’erne, hvor prostitutionsbegrebet blev indsnævret til kun at inkludere salg af sex for
penge og derved ikke længere kunne bruges generelt mod kvinder med såkaldt løsagtig adfærd
(Spanger 2002a: 173). Som vi også har været inde på ovenfor, har der dog gennem hele perioden i
varierende grad eksisteret moddiskurser til den dominerende funktionalistiske forståelse af
prostitution ofte i kraft af kvindebevægelserne.
26 Jf. straffelovens § 228, § 229 og § 233.
37

6 Prostitutionsforskning i Danmark
Vi vil i dette kapitel kort opridse den nyere danske prostitutionsforskning og diskutere, hvordan
denne kan placeres i forhold til de tre teoretiske perspektiver på prostitution, som vi præsenterede i
kapitel 4. Dette gør vi for at give et overblik over, hvilken dansk forskningsmæssig kontekst de
politiske debatter befinder sig i, da der – som vi var inde på i afsnittet om funktionalisme – må
forventes at være et samspil mellem forskning og politikernes forståelser af og holdninger til
prostitution.
Først og fremmest skal det slås fast, at der ikke eksisterer megen forskning om prostitution i
Danmark, og at danske forskere ikke har beskæftiget sig med at udvikle egentlig teori om
prostitution. Den eksisterende forskning har primært en empirisk beskrivende karakter med fokus
på de prostituerede. Nærmere betegnet kredser den om, hvordan den typiske prostituerede kan
karakteriseres, og hvilke konkrete problemer prostitutionen medfører for de prostituerede.
Flere forskere har indsendt projektansøgninger og søgt om penge fra bl.a. Nordisk Ministerråd til
forskning i prostitution, men dette er ikke blevet bevilget. Der har altså ikke været politisk vilje til
at finansiere forskning på dette område. Bl.a. søgte Koch, Kongstad og Rasmussen om midler til en
bred undersøgelse om prostitution i Danmark og Kongstad, Järvinen og Jørgensen søgte om midler
til en kundeundersøgelse (Døssing 1998: 84).
Vi begynder vores korte litteraturgennemgang med Ida Kochs bog ”Prostitution. Om truede unge og
socialt arbejde” fra 1987, der beskriver ungdomsprostitution i Danmark. Koch skeler til
abolitionismen og indleder med at gøre op med de mest udbredte funktionalistiske antagelser om
prostitution ved at kalde dem myter. Hun mener således ikke, at prostitutionen er nødvendig eller, at
mænd har en ukontrollabel seksualitet. Bogens målgruppe er socialarbejdere og hovedsigtet med
den er - frem for at udvikle reel ny viden om feltet - snarere at udarbejde konkrete
handleanvisninger til, hvordan man tackler truede unges erfaringer med prostitution, og hvordan
man hjælper dem ud af prostitutionen igen.
I 1988 udkom bogen ”Prostitutionsliv” skrevet af de to socialrådgivere Henriksen & Springborg.
Bogens indhold består bl.a. af en beskrivelse af livet som prostitueret baseret på interviews med
prostituerede. Derudover rummer bogen bl.a. en historisk redegørelse for samfundets syn på
prostitution igennem tiderne, et kapitel om den danske lovgivning og en oversigt over skandinavisk
38

forskning. Prostitutionssynet i bogen er eksplicit inspireret af den nordiske abolitionisme, og
forfatterne ser prostitution som kvindeundertrykkende og som foragt for kvinder – såvel fra
kundernes som fra samfundets side (Henriksen & Springborg 1988: 181).
På foranledning af en folketingsdebat om prostitution (F19, 1989) blev en række aktiviteter om
prostitution igangsat to år senere. Først og fremmest udarbejdedes der en rent beskrivende
situationsrapport, ”Prostitution i Danmark” (Bechmann Jensen et al. 1990), der dels redegjorde for
prostitutionens fremtrædelsesformer, geografiske spredning, omfang og udbredelse i Danmark, og
dels forsøgte at give en karakteristik af de prostituerede. Rapporten anbefaler yderligere
undersøgelser om bl.a. debut, rekruttering, følgevirkninger og desuden om prostitutionskundernes
færden, motiver og erfaringer for at kunne afdække sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel.
Endelig anbefales det, at man igangsætter en undersøgelse af prostitutionens samfundsmæssige
betydning for herigennem at udvikle en teoretisk forståelse af såvel prostitutionen som de
prostitutionsfremmende forhold 27 . Rapporten lægger således op til yderligere prostitutionsforskning
på såvel individ- som samfundsniveau med en begrænsning af prostitutionen for øje.
På baggrund af denne rapports anbefalinger oprettes Daphnecentret i 1991 som et treårigt projekt
med det formål at udvikle metoder til at begrænse nytilgangen af unge, afbøde prostitutionens
skadevirkninger og udvikle strategier for vejene ud af prostitution. Daphnecentret udgiver to
centrale rapporter, ”Prostitutionsdebut” i 1992 og ”Daphnesyndromet” i 1994, som begge er rettet
mod folk, der arbejder i behandlingssystemet. Rapporterne har til formål at udvikle metoder til at
begrænse tilgangen af unge til prostitution samt at afbøde prostitutionens skadevirkninger (Døssing
et al. 1998: 51).
I Dahnerapporterne er det bemærkelsesværdigt, at næsten hele forklaringen på prostitution søges i
den prostitueredes baggrund frem for fx i kulturelle kønsforskelle, og at de prostituerede derfor
bliver defineret som en helt særlig gruppe (her kvinder), der ”kommer fra familier, der i særlig grad
er kendetegnet ved arbejdsløshed, dårlig økonomi, usikre normer og værdier, manglende
personkonstans og bestandige normkonflikter” (Daphne 1992: 37). Rapporternes forklaringer på
prostitution er primært af psykologisk art, fx lyder en forklaring, at den prostituerede har været
udsat for grænsekrænkelser i barndommen. Daphnecentret definerer således (kvindelig) prostitution
som et problem for den prostituerede, og omtaler ydermere prostitutionen som et socialt problem.
27 Her nævnes kulturelle, moralske, køns- og familiepolitiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold.
39

På trods af Daphnerapporternes noget ensidige fokus på de prostituerede tilslutter både disse
rapporter og ”Prostitution i Danmark” sig den nordiske prostitutionsforsknings abolitionistiske
forståelse af prostitution, og argumenterer således for, at prostitutionen bør begrænses mest muligt,
da den har alvorlige skadevirkninger for de prostituerede.
I 1997 blev PRO-Centret (i dag en del af Videns- & Formidlingscenter for Socialt Udsatte) oprettet
under Socialministeriet. PRO-Centrets formål er, udover at formidle viden og dokumentation om
prostitutionens udbredelse, karakter og udvikling i Danmark, også ”at forebygge og bremse
udviklingen af prostitution” herunder handel med kvinder og ”at bidrage med løsningsmuligheder
til de prostitueredes sociale og sundhedsmæssige problemer” (PRO-Centrets strategiplan 2003-
2005). PRO-Centret definerer prostitution som en afspejling af ulighed i relation til bl.a. køn og
magt og som en følge af bl.a. fattigdom og kommercialisering af seksualitet. Centret er altså
abolitionistisk inspireret i såvel formål som forklaring på prostitutionens eksistens (PRO-Centrets
årsberetning 2002: 8). Centret mener som følge heraf, at den pragmatiske politik er udtryk for en
opgivende og funktionalistisk indstilling (www.pro-centret.dk).
Forskning om den mandlige prostitution har ikke helt samme karakter som den om kvindelig
prostitution 28 . Man kan fx spore en tendens til, at mandlig prostitution bliver beskrevet som mindre
problematisk end den kvindelige. Den mandlige prostitution bliver således fremstillet som en mulig
positiv identitetsstilskrivning i og med, at trækkerdrengen for det første får mulighed for at indfri
drømme ved en pludselig indtægtsstigning, og for det andet kan blive del af et socialt fællesskab og
endelig for det tredje kan afprøve og udleve sin seksualitet (Dahl 1990). Der synes altså at være en
langt mere pragmatisk tilgang til den mandlige prostitution end til den kvindelige.
Trafficking, dvs. handel (både frivillig og ufrivillig) med udenlandske kvinder til prostitution i
Danmark, er i dag et emne, der tiltrækker relativ stor national og international politisk bevågenhed.
Dette har indtil nu primært resulteret i artikelpublikationer (fx Grønnemose Butler 2002, Lisborg
2001, Bang Fossum 2001, Thorbek 2002, Moustgaard 2001 (sidstnævnte er en journalistisk bog))
og har ikke som sådan resulteret i forskning om prostitution i sig selv men i højere grad om de
28 Der findes kun meget lidt forskning om mandlig prostitution i Danmark fx Finn Dreibeks interviewsamling
”Trækkerdreng i København” fra 1988, Dahl et al’s kortlægning af den mandlige prostitution i København (Dahl et al
1990) og rapporter vedr. PAF (Prostitution Af Fyre) (Jacobsen 1992) og FIP (Fyrer i prostitution) (Andersen & Laursen
1995).
40

udenlandske kvinders vilkår og problemer herunder særligt tvangselementet og den feminiserede
fattigdom. Der er således inden for dette emne i vid udstrækning en underliggende abolitionistisk
prostitutionsforståelse, dvs. en afvisning af, at prostitution kan være et reelt og acceptabelt valg for
disse kvinder. En undtagelse herfra er dog Anders Lisborg, der karakteriserer thailandske
prostituerede i Danmark som handlekraftige, viljestærke, modige og mulighedssøgende aktører og
minder om den store diversitet, der er indenfor gruppen af migrantprostituerede (Lisborg 2001).
Lisborg har således i sin forskning et mere pragmatisk prostitutionssyn.
Der er alt i alt kun få spor af den pragmatiske prostitutionsforståelse i den danske
prostitutionsforskning. Den danske forskning har derimod flere lighedspunkter med den nordiske,
men har dog efter vores opfattelse til forskel herfra, et meget ensidigt fokus på de enkelte
prostituerede og disses problemer. Dette kunne tyde på, at den funktionalistiske
prostitutionsforståelses fokusering på de prostituerede stadig hænger ved. Dette understreges af, at
forskning i prostitutionskunderne kun eksisterer i meget begrænset omfang. Den eksisterende
kundeforskning sætter desuden kun i begrænset omfang kundeproblematikken i relation til fx
maskulinitetsformer, hvilket kunne bibringe en mere nuanceret forståelse af kundefænomenet.
Endelig inddrages de mere strukturelle og kulturelle problematikker forbundet med prostitutionen
næsten ikke i den danske forskning, hvilket står i modsætning til den svenske forskningstradition,
som vi så i forrige kapitel.
41

7 Metodeovervejelser
For at gøre analyseprocessen og dens grundlag mere gennemsigtigt og derved give læseren
mulighed for selv at vurdere validiteten og pålideligheden af analysens resultater, vil vi i dette
kapitel redegøre for vores valg (og fravalg) af empirisk materiale og afgrænsning af dette.
Derudover vil vi reflektere over materialets særlige karakter samt redegøre for vores
analysestrategi, fortolkningsproces og analysens validitet.
7.1 Begrundelse for at vælge folketings- og riksdagsdebatter
Fokus i dette speciale er som indledningsvis nævnt at finde frem til politikernes
prostitutionsforståelser i hhv. Sverige og Danmark. Vi kunne af rent praktiske grunde ikke inddrage
de hollandske parlamentsdebatter, da vi ikke behersker sproget i tilstrækkelig grad, og vi mente
heller ikke, at specialets omfang kunne rumme en så omfattende analyse.
Vi undersøger de danske og svenske politikeres prostitutionsforståelser ved at analysere de
transskriberede debatter fra det danske Folketing og den svenske Riksdag. Valget faldt på denne
type empiri af flere grunde. Som udgangspunkt mente vi, at en belysning af politikernes forståelser
primært lod sig gøre på tre forskellige måder: Ved analyse af enten interviews, ”tekster” (i bred
forstand) i massemedier eller parlamentsdebatter. Vi besluttede os for parlamentsdebatterne, da de
to andre tilgange er behæftet med forskellige ulemper. I massemedietekster mener vi, at der kunne
være et problem med validiteten af udsagnene, da jagten på stemmer ikke kan undgå at spille en stor
rolle. Man kunne således forestille sig, at fx selve mediet havde stor indflydelse på, hvad en
politiker giver udtryk for at mene om en given sag. Desuden vil både denne metode og
interviewmetoden i højere grad end parlamentsdebatter være betinget af vores subjektive
udvælgelse, da vi i så fald selv skulle udvælge enten materialet eller interviewspørgsmålene og
dermed påvirke materialet mere. Interviewmetoden er desuden behæftet med den ulempe, at det
ville kræve enorme ressourcer at opnå et lige så dækkende og varieret materiale, som
parlamentsdebatterne kan tilbyde.
7.2 Refleksioner over empiriens karakter og dens betydning
Grundlaget for vores analyse er således parlamentsdebatter, der har den fordel, at det er allerede
offentligt tilgængeligt skriftligt materiale, der er produceret uafhængigt og upåvirket af vores
42

forforståelser og fordomme. Vi har med andre ord i højere grad indsamlet end egentlig produceret
materialet.
Da der er tale om politiske debatter, har materialet en særlig karakter. For det første er det
politikere, der debatterer, og man må forvente, at de alle (i større eller mindre grad) har
bagvedliggende politiske strategier for deres udtalelser. Disse kan ikke nødvendigvis anses for at
være udtryk for politikernes ’sande’ eller personlige holdning, da de fleste taler som ordførere for
deres parti og således i nogen grad er underlagt en officiel partiholdning. Dette mener vi dog ikke er
problematisk, da vi udelukkende ønsker at analysere det sagte og ikke er interesserede i at søge efter
bagvedliggende eller dybereliggende intentioner og tanker, sådan som man ville gøre med en
hermeneutisk tilgang.
I denne forbindelse skal det nævnes, at riksdagsdebatterne naturligvis er på svensk, og da dette ikke
er vores modersmål, er det muligt, at vi ikke er i stand til at forstå de sproglige nuancer i samme
grad som i det danske materiale.
For det andet er det empiriske materiale karakteriseret ved, at der er mange forskellige politikere der
kommer til orde, dels som ordførere for partierne og dels som menige medlemmer. Der er således
mulighed for (på trods af eller netop på grund af den særlige regelbundne form for kommunikation),
at grundlæggende politisk modstridende grundsyn kan komme frem. Dette karakteristikum ved
materialet mener vi giver god mulighed for, at spændvidden i prostitutionsforståelserne kan komme
til udtryk i empirien.
Derudover er vi opmærksomme på, at debatterne altid er affødt af et konkret forslag eller
spørgsmål, som politikerne skal forholde sig til, hvilket uundgåeligt giver et andet resultat, end hvis
de blot blev spurgt om deres opfattelse af prostitution i al almindelighed. Dette kan bl.a. have
indflydelse på hvilke delemner vedrørende prostitution, der bliver fokuseret meget på, og hvilke der
ikke får opmærksomhed. Vi tager hensyn til dette i selve analysen ved kun at analysere og forholde
os kritisk til deres italesættelse af et givent delemne, efter at vi har kontrolleret, at der eksisterer
debatoplæg, der bringer dette specifikke emne på bane.
Det usædvanlige ved vores empiriske materiale er endvidere, at vi så at sige har indsamlet alt, hvad
der findes på området. Vi har inddraget alt hvad der officielt siges om prostitution blandt de danske
43

folketingspolitikere og svenske riksdagspolitikere i de respektive parlamenter. Der er således ikke
nogen diskussion om, hvorvidt materialet er repræsentativt for de to parlamenter. Dog kan man
naturligvis påpege, at det kun er nogle få personer ud af samtlige parlamentsmedlemmer, der udtaler
sig. Men eftersom det typisk er de medlemmer, der besidder de relevante ordførerskaber, der udtaler
sig, må man formode, at de i hvert fald udtrykker den generelle partiholdning.
7.3 Tidsmæssig afgrænsning
Vi er interesserede i at analysere nutidige prostitutionsforståelser og valgte derfor i første omgang at
afgrænse os til de seneste fem folketingsår/riksdagsår, dvs. 1998/99-2002/03, da vi vidste, at der
både i Danmark og i Sverige var væsentlige lovændringer i 1999. Det viste sig dog, at det var
nødvendigt at gå endnu et år tilbage i Sverige for at få alle de væsentlige debatter, der dannede
grundlag for lovgivningen, med. Vi valgte også at inddrage folketingsåret 1997/1998 for at have
den samme periode i de to lande.
Med hensyn til det danske materiale overvejede vi senere en yderligere udvidelse af materialets
omfang for at kunne beskrive en eventuel tidsmæssig udvikling af prostitutionsforståelser. Vi søgte
derfor efter prostitutionsdebatter fra 1982 og fremefter, men det viste sig, at prostitution kun havde
været debatteret i folketingsåret 1988/1989 i form af én forespørgselsdebat (F19), og så havde det
ikke været taget op og debatteret igen før i 1998/1999 29 . Vi besluttede derfor at afgrænse det
empiriske materiale til seks folketingsår, da vi mente, at det ville være ufrugtbart at supplere med én
forholdsvis lille debat fra 1989, da dette materiale ikke alene ville kunne bære konklusioner om den
tidsmæssige udvikling i prostitutionsforståelserne. Derudover mente vi ikke, at denne debat
indholdsmæssig adskilte sig væsentligt fra vores øvrige materiale.
Da et folketingsår går fra første tirsdag i oktober i et kalenderår til den første tirsdag i oktober det
følgende kalenderår, strækker vores endelige datamateriale sig over perioden fra oktober 1997 til
oktober 2003 for det danske materiales vedkommende. I den svenske Riksdag går det såkaldte
’riksmöte’ fra midten af september hvert år. Derfor strækker vores svenske datamateriale sig fra
september 1997 til september 2003.
29
I den mellemliggende periode bliver det ganske få gange taget op, men da kun i form af spørgsmål, der vedrører
prostitution, dvs. der er ingen egentlig debat.
44

7.4 Indholdsmæssig afgrænsning
Vores empiriske materiale består af debatter, betænkninger, udvalgsbilag, redegørelser og
spørgsmål fra det danske Folketing og tilsvarende fra den svenske Riksdag. Fokus vil ligge på
debatterne, primært førstebehandlingerne, da det er i disse, de principielle diskussioner foregår og
derfor her man må forvente, at prostitutionsforståelserne kommer tydeligst til udtryk. Når der i
analysen henvises til ’debatterne’, er det derfor disse 1. og 2. behandlinger, der menes.
I udvælgelsesprocessen af dokumenter som vi fandt på hhv. Riksdagens og Folketingets
hjemmesider, gennemlæste vi indledningsvis alle dokumenter, hvori ordet prostitution (eller dette
ord i trunkeret form) forekom. Vi valgte ikke at inddrage de dokumenter, hvori prostitution kun var
nævnt som eksempel på et socialt marginaliseringsproblem som fx i forbindelse med afvænning af
narkomaner. Ydermere har vi undladt at inddrage dokumenter omhandlende børn fx dokumenter
om pædofili, børneporno og børneprostitution, da vi mener, dette udgør et emne for sig. Disse valg
bunder således i vores subjektive vurderinger, og her kan vi derfor ikke sige os fri for - i en vis grad
- at have haft indvirkning på vores materiales karakter og omfang. Denne udvælgelse er naturligvis
påvirket af vores teoretiske forforståelse og dermed den prostitutionsdiskurs, vi er indlejret i.
Vores materiale består af dokumenter, der udover direkte at omhandle dansk og svensk prostitution
også omhandler bagmænd og trafficking. Desuden har vi inddraget danske ligestillingsredegørelser
for at finde udtryk for regeringernes ligestillingsopfattelse.
7.5 Analysestrategi
Formålet med analysen er at afdække hvilke forståelser af prostitution, man kan spore i hhv. den
danske folketingsdebat og den svenske riksdagsdebat. Diskursbegrebet vil vi i analysen anvende i
en bred betydning og relativt synonymt med begrebet forståelse. Forståelser skal dog ses som
delelementer af en diskurs. Vi vil undersøge, hvorledes prostitutionsforståelserne indbyrdes
forholder sig til hinanden, dvs. hvilke der har magt i debatterne og hvilke, der bliver ignoreret eller
udkonkurreret. Endelig vil vi forsøge at placere prostitutionsforståelserne i forhold til vores tre
overordnede teoretiske perspektiver, hhv. det funktionalistiske, det abolitionistiske og det
pragmatiske perspektiv.
45

Den danske empiri er primær i forhold til den svenske og udgør derfor størstedelen af analysen både
kvalitativt og kvantitativt. Den svenske empiri bliver draget ind som en form for perspektiverende
diskussion, og der er således ikke tale om nogen egentlig komparativ analyse. Udover det
indholdsmæssigt interessante ved den svenske prostitutionsforståelse er fordelen ved en
sammenligning, at de forskelle og ligheder vi finder, kan medvirke til at synliggøre forhold og
nuancer i de danske debatter, som vi ellers kunne have overset, fordi de virker selvfølgelige. Dog
må det forventes, at en sådan sammenligning medfører, at forskelle kommer til at fremstå
tydeligere, end de ville gøre, hvis vi havde inddraget flere lande. Den dominerende svenske
prostitutionsforståelse skal ikke forstås som den ’rigtige’ eller den ’mest korrekte’ måde at forstå
prostitution på, men det svenske materiale skal hjælpe os til at relativere de danske forståelser og
derved fremføre en mulig kritik af disse.
Analysen har karakter af en tematisk analyse af de to empiriske materialer. Vi har i høj grad ladet
tematikkerne udspringe af både den danske og den svenske empiri og har således forsøgt at være så
åbne som muligt overfor det empiriske materiale. I kapitlet ’prostitution’ har vi dog forsøgt at
opridse de overordnede forståelser af prostitution i de to parlamenter, uafhængigt af hvor
fremtrædende og synligt dette tema var i debatterne.
Temaerne ’de prostituerede’ og ’trafficking’ er derimod et direkte resultat af indholdet i de danske
debatter, idet det er emner, der tales meget om. Temaerne ’kunder’ og ’ligestilling’ er snarere
udsprunget af de svenske debatter, hvor de synes centrale i forståelsen af prostitution. De resterende
temaer ’seksualitet’, ’sociale problemer’ og ’frisind’ har vi derimod selv valgt at inddrage og
behandle.
Temaet seksualitet er inddraget, fordi vi mente, at det var et nødvendigt emne at diskutere, da
prostitution er køb og salg af seksuelle ydelser. Vi mente ikke, at vi kunne udelade dette emne,
selvom det ikke er fremtrædende i den svenske empiri og næsten fraværende i den danske.
Temaerne ’sociale problemer’ og ’frisind’ afviger fra de resterende, idet de er mere løsrevne fra
empirien, og disse kapitler fungerer snarere sammen med kapitlet om ligestilling som en
perspektivering eller kontekstualisering af debatterne i forhold til andre samfundsforhold. Temaet
’sociale problemer’ udsprang af analyseprocessen, hvori der dels opstod et spørgsmål om
definitionen og brugen af betegnelsen ’sociale problemer’ og dels om prostitutionens status som
samfundsfænomen. Temaet ’frisind’ opstod pga. en undren fra vores side over den fraværende
seksualitetsdiskussion blandt politikerne, der fik os til at overveje, hvilke seksualitetsdiskurser der
46

eksisterer i samfundet, og som kan tænkes at være en del af de danske politikeres
virkelighedsbillede og påvirke deres prostitutionsforståelse.
Vi har valgt denne meget empirinære analysestrategi, fordi vi er interesserede i at fremanalysere,
hvilke diskurser der er på spil, det vil bl.a. sige hvilke inklusioner og eksklusioner, der foretages
omkring prostitution. Den teoretiske ramme, vi præsenterede i specialets første del, hjælper os til at
se de ekskluderede emner og vil i analysen udgøre det primære teoretiske redskab.
Man kan sige, at nogle af de spørgsmål vi forsøger at stille til vores empiriske materiale er 30 :
- Hvad fremstilles som problemer ved prostitution?
- Hvad fremstilles ikke som problemer?
- Hvilke aktører konstrueres og hvordan fremstilles de?
- Hvilke forudsætninger og antagelser bygger fremstillingerne af prostitution på?
- Hvilke effekter og konsekvenser har fremstillingerne?
- Hvilke betydninger har forskellige fremstillinger af samme fænomen?
7.5.1 Fortolkningsprocessen
En del af analysen har bestået i at fortolke de mange udsagn og de få skriftlige tekster, der udgør
vores materiale. Fortolkningen af vores empiri kan ikke afgrænses til et enkelt stadium i
analyseprocessen, men er forløbet over længere tid og ved stadig tilbagevenden til de samme
ytringer. Særligt vores danske empiri har vi således gennemlæst adskillige gange undervejs i
processen og med varierende samspil med teori og den svenske empiri. Under første
gennemlæsning af både dansk og svensk empiri var vi ikke bevidst fortolkende, men forsøgte at
lade teksten tale til os så at sige, og være så åbne som muligt overfor, hvad teksten kunne give af
information, associationer og ideer, herunder også til teoretisk fundering. Under anden
gennemlæsning kategoriserede vi indholdet ud fra temaer, som vi på baggrund af vores teoretiske
forståelsesramme og første gennemlæsning fandt interessante og mente, at materialet kunne bære.
Derefter gennemgik vi sammen teksterne igen og sammenlignede vores resultater, og udførte
dermed en ”kontrol” af gyldigheden af vores inddelinger og dermed første tolkning af teksten.
30
Vi er inspireret til disse spørgsmål af Carol Lee Bacchis ’What’s the problem-tilgang’ til sociale fænomener (Bacchi
1999: 12f).
47

Denne kontrol er gentaget løbende, idet vi også har diskuteret selve fortolkningen af hvert enkelt
citat, vi har brugt. Endelig gjorde vi det, man kan beskrive som ”dekontekstualiseringrekontekstualisering”,
dvs. vi trak tekstbrudstykker ud af deres rette kontekst og samlede dem igen i
en ny sammenhæng under forskellige temaer (Stormhøj 1998: 72). Visse brudstykker optrådte dog
under flere temaer, fordi nogle udsagn rummer mange adskilte former for information på samme
tid. Disse nye tekster, der opstod som følge af denne proces, udgjorde første udkast til vores
analysetemaer, dog har den efterfølgende analyse både reduceret antallet af selvstændige temaer og
tilføjet helt nye analyseemner, der er mindre knyttet til empirien.
Pga. vores socialkonstruktivistiske tilgang skal fortolkning ikke opfattes som et forsøg på at finde
frem til den indre mening eller sandhed, som det pågældende udsagn udtrykker. Derimod er
fortolkningen et forsøg på at give udsagnene mening på baggrund af vores teoretiske forståelse af
prostitutionsdiskurser.
7.5.2 Validitet
I kraft af vores socialkonstruktivistiske tilgang mener vi ikke, at det giver mening i positivistisk
betydning at diskutere, hvorvidt dette speciales analyse og konklusion er udtryk for gyldig - i
betydningen sand - viden. Den konstruktivistiske tænkning understreger muligheden for en
mangfoldighed af fortolkninger, og vores tolkning kan ikke siges at være mere sand end andre
konstruktioner af virkeligheden (Kvale 1997: 67, 207, 226). Vi håber derfor, at vores analyse
fremstår klar og dokumenteret, så det i det mindste er muligt at følge vores tankegang og forstå,
hvorfor vi ser det, vi ser. Vi har forsøgt at tilstræbe dette, bl.a. ved at redegøre så grundigt som
muligt for vores analysestrategi og ved inddragelsen af et stort antal citater i analysen.
Ifølge Jørgensen og Phillips er det vigtigt, at man redegør for, hvorledes man selv står i forhold til
de diskurser, man undersøger (ibid: 32f). Vi er naturligvis ikke fri for at være indlejret i en
prostitutionsdiskurs og kan derfor ikke sige, at vi er neutrale. For det første har vi et feministisk
udgangspunkt, og vi mener derfor, at prostitutionsfænomenet må forstås i relation til de øvrige
kønsuligheder, der er i et givent samfund. Vi er således afvisende overfor den funktionalistiske
prostitutionsforståelse men inspireret af både den abolitionistiske og pragmatiske tilgang.
For det andet arbejder vi, som vi også var inde på i kapitel 2, ud fra en grundlæggende forståelse af,
at prostitution består af to parter; en køber og en sælger. Da vi derudover mener, at prostitution
primært afhænger af køberens seksualitet, forstår vi kunden som en særligt vigtig aktør. I denne
48

forbindelse kan det ydermere spille ind, at vi selv er unge kvinder, og derfor sandsynligvis har mere
blik for de kvindeundertrykkende aspekter, end vi ville have, hvis vi var mænd, mens der
sandsynligvis er andre perspektiver, vi har svært ved at se.
I forhold til mange af de andre aspekter af prostitution har vi dog ikke én klar mening. Tværtimod
har vi jævnligt ændret holdning og været indbyrdes uenige, hvilket vi ser som en fordel, da det har
gjort det lettere at forholde sig kritisk til de forskellige prostitutionsforståelser, vi har set. Uden at
være nået til nogen endelig konklusion har vi fx løbende diskuteret, hvorvidt man kan tale om
frivillig prostitution, og hvorvidt den abolitionistiske tilgang indirekte kontrollerer den kvindelige
seksualitets frie udfoldelse og derved hæmmer kvinders handlerum generelt.
7.5.3 Analysens opbygning
Analysen kan groft deles op i tre dele. Første del består af kun et kapitel, der opridser de helt
overordnede prostitutionsforståelser. På baggrund heraf fokuserer vi i anden del på prostitutionens
primære aktører, nemlig de prostituerede, herunder de traffickede/udenlandske prostituerede,
kunderne og i mindre grad bagmændene. Sidstnævnte er ikke blevet til et selvstændigt afsnit, men
behandles primært under temaet ’trafficking’. I tredje del af analysen fokuserer vi mere på
forståelser af prostitution som fænomen, ved at undersøge i hvilken grad prostitution bliver forstået
som et ligestillingsproblem og som et socialt problem. Denne del afsluttes af en diskussion af,
hvordan det danske frisind på det seksuelle område kan tænkes at spille ind på
prostitutionsdiskurserne i Danmark.
49

8 Overordnede forståelser af prostitution
Indledningsvis vil vi fokusere på, hvordan de danske og de svenske politikere helt overordnet
forstår og beskriver prostitution. Dette vil være fundamentet, som resten af analysen tager udspring
fra. Det første karakteristikum ved prostitutionsforståelserne, som vi vil fokusere på, er, i hvilken
grad politikerne mener, at prostitution kan og skal bekæmpes eller begrænses, da dette er et af de
centrale punkter, hvor de tre teoretiske perspektiver på prostitution adskiller sig grundlæggende fra
hinanden.
8.1 Det danske forståelsesspektrum
8.1.1 Prostitution som et nødvendigt onde
Hvis vi starter i den ene ende af forståelsesspektret i de danske debatter, finder vi udtryk for, at
prostitution er en grundlæggende samfundsnødvendighed og ikke noget, der er problematisk i sig
selv. Som særlig stærke repræsentanter for en sådan funktionalistisk forståelse af prostitution finder
vi Fremskridtpartiets Tom Behnke og CD’s Arne Melchior, der begge giver udtryk for en forståelse
af prostitution som noget, der hverken kan eller skal begrænses. Tom Behnke siger fx:
”Jeg er af den overbevisning, at prostitution er kommet for at blive, og jeg tror ikke, at
Folketinget - uanset hvad Folketinget så i øvrigt har tænkt sig at vedtage - på nogen måde er i
stand til at afskaffe prostitutionen. (…) Det er vores opfattelse, at der ikke er brug for, ikke
behov for at bekæmpe prostitutionen” (Tom Behnke, FP, F20 1999).
Ligeledes afviser Arne Melchior muligheden for, at man gennem politiske tiltag kan influere på
prostitutionens omfang, sådan som man har forsøgt i Sverige ved bl.a. at kriminalisere kunderne.
”[F]or vi ved jo af erfaring gennem generation og århundreder og årtusinder, at det
[prostitutionen] så finder nye veje, og så må man da overveje, om det er bedre eller måske værre”
(Arne Melchior, CD, L43 2.beh. 1999). Melchior bruger med formuleringen ӌrhundreder og
årtusinder” historien som et gyldigt bevis på, at prostitution heller ikke i fremtiden kan begrænses
eller udryddes og italesætter herved implicit prostitution som et naturligt fænomen, der
nødvendigvis vil eksistere på den ene eller anden måde. Ved yderligere at udtale at man ikke skal
”foreskrive andre mennesker, hvad de skal gøre af og med deres egne kroppe, så længe de ikke
dermed forstyrrer den offentlige orden eller skader andre mennesker” (ibid.), giver Melchior
50

ligeledes udtryk for en forståelse af prostitution som en forholdsvis harmløs handling. Både Behnke
og Melchior giver altså udtryk for en klassisk funktionalistisk accept af prostitution som en
selvfølgelig del af samfundet, og de mener derfor ikke, der er grund til at gribe begrænsende ind
overfor prostitutionen.
Vi finder ikke i det danske materiale andre udtryk for, at prostitutionen ikke skal begrænses, selvom
der dog omvendt heller ikke er nogen, der direkte modsiger og diskuterer Melchior og Behnkes
udsagn. Langt de fleste politikere er af den opfattelse, at prostitution direkte eller indirekte er
skadeligt for de fleste prostituerede og derfor i større eller mindre grad må forsøges begrænset. Dog
giver adskillige politikere udtryk for antagelsen om, at prostitution ikke kan udryddes, som det fx
ses her:
”Vi ved godt, at prostitution ikke kan afskaffes (…) Der vil altid være prostitution. Det har
der altid været, og det vil der også være i fremtiden. Men vi kan gøre vores til, at så få
mennesker som muligt uforskyldt eller selvforskyldt havner i denne situation. Vi kan være med
til at sige, at vi ikke via de lovgivningsmæssige initiativer vil være med til at blåstemple det at
være prostitueret. Der er vel ingen, der ønsker, at deres egne børn havner i denne situation”
(Gitte Seeberg KF, L43, 1. beh. 1999).
”Det kan vi nok ikke hindre eller udrydde, uanset hvad vi ellers mener om det, når det drejer
sig om voksne mennesker ” (Else Marie Mortensen, S, L43 1. beh. 1999).
Man kan naturligvis mene, at udsagn som ovenstående blot er udtryk for en klar realisme, og intet
har med at gøre, hvad de pågældende politikere mener om prostitutionens eksistens i samfundet. Vi
mener dog, at en sådan type forbehold er et svagt udgangspunkt, hvis man virkelig ønsker en indsats
imod prostitutionen. Har man ambitioner om at bekæmpe prostitutionen, må man italesætte det på
en sådan måde, at en politisk løsning fremstår mulig, dvs. med en tro på at prostitution rent faktisk
kan bekæmpes.
Vi finder det interessant, at der ikke på noget tidspunkt bliver redegjort for, hvorfor prostitution
ikke kan udryddes eller afskaffes, ”uanset hvad vi ellers mener om det” dvs. uafhængigt af politiske
holdninger, sådan som Else Marie Mortensen (S) udtrykker det. Der synes således, at eksistere en
51

sandhed om prostitution som et universelt fænomen og som et nødvendigt onde, som samfundet
blot er nødsaget til at acceptere.
8.1.2 Prostitution som et almindeligt erhverv
Forestillingen om, at prostitution ikke kan udryddes, fører dog ikke umiddelbart til en pragmatisk
holdning til prostitution, dvs. til opfattelsen, at man skal skabe mere ordnede forhold for de
prostituerede ved at anerkende prostitution som et egentligt erhverv, når nu prostitutionen alligevel
eksisterer. Tværtimod giver størstedelen af politikerne udtryk for, at prostitution ikke kan eller skal
forstås som et almindeligt arbejde. Det fremhæves adskillige gange i debatterne, at en
afkriminalisering af prostitution ikke er det samme som en legalisering og dermed accept af
prostitutionen, hvilket fx formuleres således:
”Den foreslåede ophævelse af strafbestemmelsen skal ses som udtryk for et ændret syn på de
enkelte prostituerede, ikke på udbredelsen af prostitutionserhvervet” (Frank Jensen, S,
Skriftlig fremsættelse af L43 1998).
”Med vedtagelsen er det lykkedes at løse det dilemma, der har forekommet som en gordisk
knude i mange år, nemlig at afkriminalisere prostituerede kvinder og mænd uden at legalisere
prostitution som et egentligt erhverv” (Else Marie Mortensen, S, F20 1999).
Prostitution er således efter lovændringen i 1999 31 stadig ikke et lovligt erhverv og derfor ikke
underlagt arbejdsmarkedslovgivningen, men er en lovlig og skattepligtig bi- og hovedbeskæftigelse.
Denne særlige lovgivningsmæssige status rejser spørgsmål som: ”Hvilke initiativer vil ministeren
tage for at komme de store skatte- og momsunddragelser til livs, som angiveligt eksisterer inden for
prostitutions- og bordelmiljøet?” (Mikkel Dencker, DF, S1789 2003), da en stor del af de
prostituerede ikke betaler skat af deres prostitutionsindkomst. Denne type spørgsmål fjerner fokus
fra den principielle diskussion om prostitution og flytter det over til et fokus på, hvorvidt de
prostituerede bryder skattelovgivningen. Dencker forsøger herved at sætte en politisk dagsorden,
hvor prostitutionen i nogen grad anses for en normal og uproblematisk virksomhed, dvs. som en
acceptabel del af samfundet, der derfor ligesom alle andre ’erhverv’ skal indordne sig under de
31 I 1999 blev prostitution afkriminaliseret med vedtagelsen af L43.
52

gældende skatteregler. Dette forsøg på at normalisere prostitution bliver dog afvist i svaret: ”Jeg
mener dog ikke, at man kan bagatellisere problemstillingen til at dreje sig om skatte- og momssnyd.
Der er i lige så stort omfang tale om kriminalitet og sociale problemer på området” (Skatteminister
Svend Erik Hovmand, V, S 1789 2003). Hovmand afviser herved at forstå prostitution som et
almindeligt erhverv, i stedet fremhæver han prostitution som et (socialt og kriminalitets-) problem.
Der er heller ikke generelt opbakning i Folketinget til den pragmatiske legaliseringstanke.
På trods af at den generelle holdning er, at ”… prostitution ikke bør blive et arbejde” (Karen
Rønde, V, L43 1.beh. 1999), sniger forestillingsbilledet om prostitution som et erhverv sig alligevel
ind gennem politikernes sprogbrug. De taler ofte om prostitution som et erhverv og bruger de
samme termer om prostitutionen, som man ville bruge, hvis man talte om et lovligt erhverv, som
når fx Simonsen taler om at ”drive en virksomhed” (Irene Simonsen, V, L132, 1.beh. 2003) og
Søndergaard taler om ”arbejdsforhold” (Søren Søndergaard, EL, F20 1999). Selv stærke
modstandere af prostitutionens eksistens som Kristeligt Folkeparti taler om faktorer, der kan ”…
fastholde de prostituerede i deres erhverv” (Jann Sjursen, KRF, S1619 1999). Selvom politikerne
er modstandere af at gøre prostitution til et lovligt erhverv, omtaler de altså prostitution som et
erhverv, og efter vores opfattelse bestyrker de herved utilsigtet og indirekte forestillingen om, at
prostitution er en form for erhverv – bare et dårligt erhverv. Herved normaliserer de i nogen grad
prostitutionshandlingen og gør det implicit til en mere acceptabel del af samfundet.
8.1.3 Prostitution skal begrænses
Den mest dominerende holdning i det danske Folketing er, at prostitution i større eller mindre
omfang både kan og skal begrænses. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem udsagn, hvor der ikke
siges noget om, i hvilken grad det rent faktisk er muligt at mindske prostitutionen, sådan som
ordvalget ”skal forsøge” indikerer i de to følgende citater: ”… at vi i videst muligt omfang skal
forsøge at komme prostitutionen til livs” (Justitsminister Lene Espersen, KF, L 132, 1. beh. 2003),
og ”Vi i Venstre er ikke i tvivl om, at vi skal forsøge at bekæmpe prostitution” (Irene Simonsen, V,
L132, 1. beh. 2003). Ordvalgene som at ’bekæmpe’ og ’komme til livs’, udtrykker altså en form for
kamp mod prostitutionen. Prostitution bliver herved gjort til en form for samfundsfjende, dog uden
at der er enighed om, hvori denne kamp består og om hvilke våben, der skal tages i anvendelse.
53

Som modsætning til den funktionalistiske tilgang, som vi så eksempler på i starten af kapitlet, finder
vi også udtryk for en abolitionistisk forståelse, der repræsenterer den anden ekstrem i
forståelsesspektret i det danske Folketing. Her finder vi udsagn, der mere eksplicit end de
ovenstående slår fast, at det er muligt og ønskværdigt at minimere prostitutions omfang. Som det
tydeligste eksempel herpå er Kristeligt Folkeparti, der mener, at ”[p]rostitution er ikke noget
naturgivent, som et samfund må leve med” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999). Herved repræsenterer
Videbæk (og Kristeligt Folkeparti) en position, der antager, at prostitutionens omfang kan
mindskes/fjernes, hvis man har politisk vilje hertil. Citatet er et forsøg på at etablere et alternativ til
forståelsen af prostitution som et uundgåeligt fænomen. Denne grundantagelse om prostitutions
foranderlige karakter og nødvendigheden af ikke blot at begrænse men at bestræbe sig på helt at
afskaffe prostitutionen forsøger Videbæk at underbygge og give magt ved at fremhæve, at ”[d]er er
adskillige internationale konventioner, der siger, at vi ikke alene skal begrænse, men vi skal
afskaffe prostitution og handel med kvinder” (Videbæk, KRF, F20 1999). Her ser vi altså et
eksempel på et parti, der virkelig har afskaffelse af prostitution på dagsordenen, og derfor
italesætter dette mål meget klart og tydeligt som den mest meningsfulde politiske strategi.
At den dominerende holdning blandt de danske folketingspolitikere er, at prostitutionen bør
begrænses, underbygges af det stærke ordvalg og den meget negative måde, hvorpå politikerne
generelt omtaler prostitution og det at være prostitueret. I deres beskrivelser af prostitution taler de
fx om:
”… det forfærdelige, som prostitution faktisk er” (Skaarup, DF, L43 1999).
”… prostitution er i den grad en krænkelse af det enkelte menneskes værd og psykisk
invaliderende” (Jann Sjursen, KRF, L43, 1. beh. 1999).
”… prostitution er et sygdomstegn i samfundet” (Inge Refshauge, DF, F20 1999).
” prostitution er en fornedrelse af de prostituerede” (Anne Baastrup, SF, F20 1999).
Selvom flere politikere fremhæver, at man ikke kan afvise, at nogle ” måske trives” (Sonja Albrink,
CD, L43, 1. beh. 1998) med at være prostituerede, så finder vi ingen, der direkte omtaler
54

prostitutionen positivt. Udgangspunktet for resten af analysen er således, at den dominerende
forståelse i Folketinget er, at prostitution er problematisk.
Opsummerende kan man sige, at der er modsatrettede grundforståelser af prostitution til stede i
Folketinget. Prostitutionsforståelserne varierer fra den funktionalistiske, der definerer prostitution
som universel, naturlig og nødvendig, over til den abolitionistiske, der forstår prostitutionen som
skadelig og derfor mener, den må bekæmpes. Den pragmatiske derimod finder vi kun implicitte
udtryk for.
8.2 Det svenske forståelsesspektrum
De svenske prostitutionsdebatter adskiller sig på mange måder fra de danske. Dette skyldes først og
fremmest, at prostitution har været på den politiske dagsorden i længere tid, hvilket også afspejles i
omfanget af svensk prostitutionsforskning, herunder de officielle prostitutionsudredninger (i 1981,
1993 og 1995), som indgår i debatterne som faktuel og teoretisk baggrundsviden. Prostitution har
således allerede i 1997, som er starten på vores empiriske materiale, en central plads på den
politiske dagsorden i Sverige.
På tværs af de politiske partier bliver prostitution i Sverige defineret som et stort og alvorligt
samfundsproblem, der udspringer af historisk etablerede ulige magtforhold mellem kønnene. Der er
derfor enighed om, at prostitution skal begrænses. Denne enighed er tilsyneladende etableret
allerede inden den seksårige tidsperiode, som vores empiriske materiale dækker. Vi ser altså, at der
findes en ganske anden overordnet ramme for, hvad det er meningsfuldt og legitimt at sige end i den
danske debat. Uenigheden i debatterne går derfor primært på, hvordan prostitutionens omfang kan
mindskes, hvilket hovedsagelig kommer til udtryk ved diskussioner om, hvorvidt kriminalisering af
hhv. de prostituerede og/eller prostitutionskunderne er den bedste løsning. For eksempel er det store
parti Moderata Samlingspartiet (M) og det noget mindre parti Folkpartiet Liberalerna (FP) imod
kriminaliseringen af kunder.
Da enigheden om prostitutionsforståelsen således er langt større end i Danmark, vil vi her kun
meget kort skitsere den prostitutionsforståelse, der dominerer i den svenske Riksdag for at give
indtryk af den overordnede svenske forståelsesramme.
55

Med til en forståelse af den svenske prostitutionsdebat hører, at man kaster et blik på den kontekst,
som prostitution diskuteres i. I februar 1998 præsenterede regeringen Riksdagen for et lovforslag,
der med en samlet betegnelse kaldes ”Kvinnofrid”. Kvinnofrid handler om vold mod kvinder,
særligt den vold der udføres af nærtstående mænd, typisk partneren, og lovpakken indfører en helt
ny forbrydelse i den svenske straffelov med dertilhørende strafudmåling 32 . Selvom det overordnede
emne altså er vold mod kvinder, så indeholder lovforslaget forslag til indgreb på en række
forskellige områder, hvor kvinder undertrykkes i det svenske samfund, herunder bl.a. vold i
hjemmet, voldsporno, kvindelig omskæring og prostitution. Selvom prostitution ikke i forslaget
defineres som vold, er det yderst interessant, at det behandles sammen med og er en del af et
lovforslag, hvis overordnede emne er vold mod kvinder. Desuden giver nogle af de svenske
politikere direkte udtryk for, at de mener prostitution er en form for seksualiseret vold.
Særligt i debatten om Kvinnofrid debatteres prostitution i vid udstrækning sammen med disse andre
meget alvorlige emner, og det er ofte uden en klar markering af, hvornår der tales om fx fysisk vold,
og hvornår der tales om prostitution. Tværtimod lader mange betegnelsen ’vold’ omfatte det hele 33 ,
og ser det som forskellige udtryk for mænds undertrykkelse og udnyttelse af kvinder. Målet med
diskussionerne og lovforslaget beskrives således: ”Målsättningen för oss alla bör vara ett samhälle
fritt från könsförtryck!” (Alice Åström, V, 1997/98: 114 34 ).
Denne kontekstualisering af prostitution siger meget om, hvilket yderst negativt grundsyn de
svenske riksdagspolitikere har på prostitution. Som sagt synes enigheden herom allerede at være
opnået, og ingen modsætter sig denne forståelse af prostitution som værende i samme bås som bl.a.
vold og voldsporno.
Ligesom i de danske debatter defineres prostitution som skadeligt for de prostituerede, og der
anvendes stærke ord som mishandling, udnyttelse og krænkelse:
”Jag ser försäljning av sexuella tjänster som en misshandel av dessa kvinnor” (Alice Åström,
V, 2000/01: 83).
32
www.kvinnofrid.gov.se/regeringen/faktadel1.htm.
33
Vold mod kvinder defineres også bredt i Kvinnofrid og omfatter vold i ægteskab, kvindelig omskæring, sexchikane
på arbejdet, handel med kvinder og tvungen prostitution.
34
I de svenske debatter henviser vi til Riksdagsår og protokolnummer. I dette tilfælde protokol 114 i ’riksmöte’
1997/98.
56

”Min uppfattning är att vi på olika sätt måste bekämpa den exploatering av människor som
prostitution innebär” (Thomas Bodström, S, Svar på interpellation 2001/02:20).
Men i modsætning til de danske debatter, bliver der også taget mere principiel stilling til
prostitution som fænomen:
”Vi accepterar inte att män kan köpa kvinnor för sexuella tjänster, och därför anser vi att det
ska vara kriminellt. Sedan har vi aldrig trott att man kan utrota prostitutionen med det
[lovgivningen], men det är en viktig signal om vad som är acceptabelt i ett samhälle och inte”
(Alice Åström, V, 2001/02: 78).
”Prostitution hör inte hemma i ett samhälle där en av grundbultarna är alla människors lika
värde. Man kan inte köpa en annan människa” (Margareta Viklund, KD, 2001/02:25).
”Det är en icke önskvärd samhällsföreteelse. Alla ser gärna att prostitutionen ska minska”
(Ingemar Vänerlöv, KD, 2001/02: 78).
”Det är ett enormt framsteg att samhället har kunnat säga att det inte kan acceptera att några
människor utnyttjar andras kroppar på det sätt som det gäller” (Kia Andreasson, MP,
2000/01:83).
Prostitution bliver altså defineret som et uønsket og uacceptabelt fænomen i det moderne svenske
samfund. Ydermere bliver prostitutionsfænomenet kædet sammen med spørgsmål om ligestilling,
køn og magt, som vi senere skal se i kapitlet om ligestilling.
Prostitution bliver således generelt ikke set som en acceptabel del af det svenske samfund. En
eventuel legalisering af prostitution mødes derfor med afsky og bliver opfattet som udtryk for et
kynisk og opgivende menneskesyn (fx Anna Lindh, S, 2001/2002: 66, Dèsirée Pethus Engstöm.
KD, 2001/2002:48).
57

8.3 Opsummering
Opsummerende kan man sige, at den overordnede prostitutionsforståelse er langt mere fragmenteret
i Danmark end i Sverige. Selvom de svenske riksdagspolitikere naturligvis ikke er enige om alle
aspekter af prostitutionsdefinitionen, så mener vi dog, at de i langt højere grad arbejder ud fra
samme grundlæggende fundament, hvor de tager afstand fra prostitutionsfænomenet og søger at
begrænse dets omfang. I Danmark derimod mener vi ikke, det på samme måde er klart, i hvilken
grad politikerne tager afstand fra selve prostitutionsfænomenet, og hvori det problematiske består.
Derudover er der, som vi har vist, ikke en entydig holdning til, hvorvidt prostitutionen skal
begrænses, og i hvilket omfang det skal forstås som muligt. Dette hænger sammen med, at der i de
danske debatter er et bredt udsnit af prostitutionsforståelser repræsenteret.
58

9 De prostituerede
Efter at have introduceret de overordnede forståelser af prostitutionsfænomenet vil vi nu vende
blikket mod det, der i de politiske debatter siges om prostitutionens to primære aktører, de
prostituerede og kunderne, og i mindre omfang bagmændene som en tredje aktør. Alt efter øjnene
der ser, træder forskellige aktører frem som centrale i prostitutionsproblematikken. Vi vil derfor i de
følgende kapitler fokusere på, hvordan aktørerne bliver positioneret i forhold til hinanden i de
forskellige prostitutionsdiskurser. Herved forsøger vi at få svar på, hvordan prostitution bliver
betragtet som problem, dvs. hvilken type problem prostitution er, hvem prostitution er et problem
for, og ikke mindst hvordan man forestiller sig, at det kan løses. Dette har naturligvis stor betydning
for hvilke politiske indsatser, der vil blive opfattet som legitime og hensigtsmæssige.
Aktøren ’de prostituerede’ dækker over både de danske prostituerede og de handlede, udenlandske
prostituerede. Da de danske politikere debatterer disse to grupper af prostituerede adskilt, vil de
blive analyseret hver for sig.
9.1 Den prostituerede som offer
Vi vil i dette kapitel forsøge at indkredse, hvilke diskurser der findes, og hvilke der dominerer
blandt de danske og svenske politikere, når det handler om ’de prostituerede’. Vi vil begynde med
at fokusere på hhv. de danske og svenske prostituerede og først i næste kapitel rette fokus mod de
udenlandske kvinder, der arbejder som prostituerede i de to lande.
Det er centralt indledningsvis at slå fast, at de prostituerede, uanset om de er danske eller af
udenlandsk oprindelse, i modsætning til kunder og bagmænd spiller en stor rolle i de danske
debatter om prostitution. Som aktører er de uden tvivl de mest centrale, men også som selvstændigt
delemne i relation til prostitution er ’de prostituerede’ det mest dominerende.
Af måden hvorpå folketingspolitikerne taler om de danske prostituerede, kan vi overordnet se, at
deres forestillingsbilleder og beskrivelser er relativt enslydende. Der er hverken imellem eller inden
for partierne de store variationer i fremstillingerne af prostituerede. Den overordnede diskurs, der
tales indenfor, vil vi betegne som en offerdiskurs, idet den tegner et billede af de prostituerede som
svage og hjælpeløse. Nogle partier, særligt Kristeligt Folkeparti, betegner direkte de prostituerede
som ofre. Man kan sige, at politikerne på dette punkt trækker på en diskurs, der er i
overensstemmelse med den abolitionistiske tilgang.
59

Med varierende ordlyd er det sådan, de prostituerede fremstilles, som det fx fremgår af følgende
række af citater:
”… de prostituerede, som er hårdt pressede…” (Sandy Brinck, S, L133, 1. beh. 2003).
”… man ophæver kriminaliseringen af ofrene, nemlig de prostituerede” (Line Barfod, EL,
L43, 1. beh. 1998)
”Vi er af den opfattelse, at alle prostituerede uanset alder er ofre…” (Jann Sjursen, KRF,
L43, 2. beh. 1999).
”… de prostituerede skal have hjælp…” (Peter Skaarup, DF, L43, 1. beh. 1998).
”Jeg tror ikke på, at der findes lykkelige og glade prostituerede, men udelukkende ulykkelige
kvinder, der af den ene eller anden grund bliver ydmyget” (Inge Refshauge, DF, F20 1999).
Det er bemærkelsesværdigt, at der med ganske få undtagelser som vi skal se i næste kapitel, ikke er
nogen, der giver udtryk for, at prostituerede skal forstås som stærke, selvstændige, autonome
kvinder. Der er fx ingen, der anvender pragmatismens begreb ’sex worker’ og eksplicit
argumenterer for, at prostituerede skal forstås som handlekraftige entreprenører. Tværtimod vil
politikerne med Seebergs ord ikke ”være med til at blåstemple det at være prostitueret” (Gitte
Seeberg, KF, L43 1. beh. 1998). Prostitution skal altså ikke være en acceptabel måde at forsørge sig
på.
Som vi også løbende skal se i dette kapitel, er den dominerende opfattelse altså, at prostituerede er
en gruppe svage kvinder med mange problemer, som mange mener, at de skal have hjælp til at løse.
9.2 Er de prostituerede afvigere?
Udover at politikerne giver de prostituerede status som svage individer, tegner der sig også en
tendens til at forstå dem som nogle, der på forskellig vis er afvigere. Det bliver fx udtrykt således af
Irene Simonsen (V):
60

”Vi ved godt i dag - og jeg kan være enig eller uenig med de kvinder - at der findes to typer af
prostituerede. Der findes de prostituerede, som har et massivt socialt problem. Og mit hjerte
banker (…) for at hjælpe de kvinder i videst muligt omfang. Men så findes der en anden type
af prostituerede, som også er dukket op på markederne. Jeg har været ude og tale med nogle
stykker for at prøve at forstå. Jeg forstår dem ikke, og jeg forstår ikke deres model af,
hvordan man vil drive en virksomhed med prostitution, her salg af kroppe, men jeg må
konstatere, at det er dér, de er, og enhver har retten til at bestemme over sin egen krop”
(Irene Simonsen, V, L132, 1. beh. 2003).
Vi ser, at Simonsen her skelner mellem to forskellige grupper af prostituerede. På den ene side er
der dem, som afviger ved at have nogle alvorlige sociale problemer, og dem vil hun gerne hjælpe.
På den anden side er der dem, der tilsyneladende gerne vil arbejde som prostituerede. Det er dem
Simonsen ikke kan forstå, dvs. hun giver udtryk for, at de i hvert fald afviger fra hendes normer.
Men selvom de gør det, så mener hun altså, at de skal have lov til at arbejde som prostituerede. Dvs.
deres afvigelse ligger trods alt inden for det acceptable handlespektrum.
Dette citat synes altså at rumme en implicit pragmatisk forståelse af de prostituerede og er i
overensstemmelse med på den ene side denne tilgangs opfattelse af, at man skal respektere kvinders
valg, når de siger, at de gerne vil arbejde som prostituerede og på den anden side den liberalistiske
opfattelse af, at det enkelte menneske er frit til at tage ansvar for sit eget liv.
Et andet eksempel på, at de prostituerede forstås som en særlig gruppe mennesker, lyder sådan:
”Jeg tror - og det er vel også de erfaringer, man kan høre fra politifolk, der bevæger sig i det
miljø, hvor de prostituerede kommer - at man godt ved, hvem det er, der er prostitueret. Man
kender dem, man ved, hvem det er, der kommer i miljøet, og man ved, hvem der er ved at
starte en karriere som prostitueret. Det varer ikke længe, efter at de har været der første
gang, før man kan se, at det bliver en livsstil at være prostitueret…” (Frank Jensen, S, L43, 2.
beh. 1999).
”Jeg er enig med justitsministeren i, at de prostituerede for så vidt er meget nemme at
identificere, for man skal ikke have arbejdet i miljøet i ret mange timer, før man ved, hvem
der er de prostituerede, og hvem der ikke er det” (Tom Behnke, FP, L43, 1. beh. 1998).
61

Jensen associerer her tilsyneladende til de gade-/narkoprostituerede, når han forestiller sig de
prostituerede. Denne gruppe må formodes at være de prostituerede, der afviger mest markant fra
normalsamfundet og samtidig er mest synlige, hvilket sandsynligvis er forklaringen på, at det er
dem, Jensen først tænker på, da de jo ikke ved deres antal udgør en markant gruppe 35 . Denne
forståelse bakkes op af Behnke, men også for flere andre politikere, synes den gade-
/narkoprostituerede – at dømme efter antallet af referencer til denne gruppe - at fungere som
kulturelt forestillingsbillede af den prostituerede, dvs. det er et billede af den prostituerede som
synligt anderledes. I modsætning til Simonsen forholder Jensen og Behnke sig dog ikke til, hvorvidt
den prostitueredes afvigelse ligger indenfor det acceptable handleområde, de konstaterer blot, at de
(gade)prostituerede er grundlæggende anderledes end de ”normale”.
Endelig vil vi her nævne det mest markante eksempel på, at prostituerede bliver fremstillet som
afvigere, et udsagn, der trækker på en ganske anden diskurs end de foregående. Udtalelsen
fremsættes af Per Dalgaard (DF), der med en henvisning til en AIDS-bekæmpende organisation
påpeger, at risikoen for AIDS eller andre kønssygdomme kan forøges, hvis man kriminaliserer
kunderne (L132, 1. beh. 2003). Dalgaard uddyber ikke, hvorledes dette kan ske, men forklaringen
må formodes at findes i frygten for, at prostitutionen vil blive mere skjult ved en kriminalisering af
kunderne. Foregår prostitutionen skjult og ulovligt, bliver den sundhedsmæssige kontrol
vanskeliggjort, og myndighedernes mulighed for at hjælpe og beskytte de prostituerede mindskes.
Desuden kan man forestille sig, at de kunder, der trodser et forbud, er dem, der efterspørger fx
usikker sex og andre mere ekstreme former for seksuelle ydelser, hvorved smitterisikoen forøges.
Ved inddragelsen af dette emne om befolkningens sundhed trækker Dalgaard på den klassiske
funktionalistiske diskurs, der fremstiller de prostituerede som smittespredere og dermed som en fare
for samfundet. Denne del af diskursen bliver dog ikke fulgt op af andre og får således ingen magt.
For Dalgaard er denne fare for smittespredning et væsentligt argument imod den svenske model,
som han ikke kan tilslutte sig: ”Ingen andre lande end Sverige har et sådant forbud. Tværtimod
forsøger man at afkriminalisere rundtomkring i andre lande, sågar så langt væk som i Australien.
Vi tror ikke på den svenske model” (L132, 1. beh. 2003). Udover at Dansk Folkeparti ifølge
Dalgaard altså er modstander af den svenske politik, så kan man af dette citat få det indtryk, at
partiet faktisk går ind for den pragmatiske legalisering af prostitutionen, da man i Australien
35 Som nævnt i afsnit 2.1 udgør de gadeprostituerede (som ofte er narkomaner) ca. 10 % af de prostituerede.
62

(ligesom i Holland) fører en pragmatisk politik og har gjort prostitution til et erhverv. At man
foretrækker denne politik frem for den svenske kan ses som et eksempel på, hvor kort der kan være
mellem den funktionalistiske og den pragmatiske diskurs. Det, der med et funktionalistisk syn
forekommer som et problem, i dette tilfælde sygdomsspredning forbundet med prostitution, søges
løst med en pragmatisk politik, ifølge hvilken en legalisering skal følges af større kontrol.
Dansk Folkeparti har dog ikke en entydig pragmatisk tilgang til prostitution, hvilket kan læses af
bl.a. Refshauges citat i starten af dette kapitel. Heri afviser hun blankt den pragmatiske tro på den
’lykkelige luder’. I stedet siger hun, at Dansk Folkeparti betragter prostitution som et
”sygdomstegn” og prostituerede som ”ulykkelige kvinder, der af den ene eller den anden grund er
presset ud i prostitution” (Inge Refshauge, DF, F20, 1999). Refshauge trækker altså snarere på en
abolitionistisk diskurs, idet prostituerede fremstilles som ydmygede og ulykkelige kvinder tvunget
ud i prostitution, og prostitutionen i sig selv ses som en abnormitet i samfundet. Også hun
portrætterer således prostituerede som en særlig gruppe kvinder, men modsat Dalgaards
funktionalistiske fremstilling af deciderede afvigere, ser Refshauge kvinder, der skiller sig ud ved at
være ofre.
De prostituerede bliver således på forskellig vis portrætteret som afvigende fra normen – et billede
vi mener bliver endnu tydeligere, når vi i nedenstående ser nærmere på forestillingerne om
årsagerne til prostitution.
9.3 Individuelle problemer frem for strukturelle
Som vi allerede har været inde på, bliver prostitution betragtet som et negativt fænomen af de fleste
danske politikere. Og problemet ved prostitutionen synes, som det lod sig ane i forrige kapitel om
prostitution, at befinde sig på et individniveau frem for på et mere overordnet niveau. Betydningen
af disse niveauer vil vi her undersøge nærmere, for at komme tættere på en forklaring af, hvad
prostitutionsproblemet udspringer af, og hvad det store fokus på prostituerede skyldes.
Ser vi først på, hvad politikerne opfatter som årsagen til prostitution, så er det generelle billede, at
det er nogle relativt individuelle omstændigheder, der tillægges betydning. Det er naturligvis
vanskeligt at bestemme, hvornår noget er et individuelt eller et strukturelt problem. Fx kan
økonomiske problemer og dårlige opvækstforhold ses som udtryk for et klasse- eller
63

socialgruppeproblem og dermed tolkes som et strukturproblem. Vi vil ikke her afgøre, hvorvidt
hvert enkelt problem er strukturelt eller ej, da vi ikke mener at have tilstrækkeligt grundlag herfor i
debatterne. Vi kan dog konstatere, at der synes at være en overvægt af problemer, der umiddelbart
kan forstås som individuelle og ikke mindst, at politikerne selv synes at forstå de fleste problemer
som individuelle frem for at forklare dem ved at henvise til strukturelle mønstre.
Om årsagerne til prostitution siges fx følgende:
”[P]rostitution er en løsningsstrategi, og bagved den ligger altid psykiske, sociale og
økonomiske problemer. Prostituerede har valgt at løse deres problemer ved at prostituere
sig” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999).
”Det er dårlige og destruktive forældre, det er fattigdom, misbrug, offer for seksuelle
overgreb, sociale faktorer” (Sandy Brinck, S, L132, 1. beh. 2003).
”Kristeligt Folkeparti opfatter alle, der prostituerer sig, som ofre. Prostitution er en
løsningsstrategi for den enkelte prostituerede på grund af økonomiske problemer, tidligere
seksuelt misbrug i barndommen, lav selvværdsfølelse m.v. Samfundet må ikke svigte disse
mennesker ved at acceptere, at andre (kunderne) udnytter den sårbare situation, de er havnet
i” (Jann Sjursen, KRF, L43, ændringsforslag til 2. beh. 1999).
”[D]er er næppe nogen, der af lyst beslutter sig for at sælge sin krop, som om det var en slags
købmandsvare. Snarere er prostitution endestation for mennesker, der er vokset op under
dårlige forhold, mennesker, der har haft en forkvaklet barndom, hvor svigt og misbrug har
været en del af dagligdagen, og derfor er de havnet på livets skyggeside” (Karen Rønde, V,
F20 1999).
Alle disse citater fremhæver primært individuelle problemer, der kan føre til, at nogle kvinder bliver
prostituerede. Generelt er der ikke mange bud på årsagsforklaringer, men det er interessant så enige
de politikere, der forsøger sig, er om, at det hovedsageligt er problemer, der stammer fra kvindernes
barndom og opvækst, der fører til prostitution. Andetsteds nævner Rønde dog, at også mere
strukturelle forhold vedr. køn, familiepolitik, moral mv. kan være medbetydende faktorer for
64

prostitutionens eksistens (Karen Rønde, V, F20 1998), så enigheden om individperspektivet er ikke
fuldstændig.
Samtidig er disse fremstillinger af prostituerede med til at forstærke billedet af dem som afvigere.
Det er en gruppe mennesker, der skiller sig ud ved alle deres problemer. Og fordi disse udsagn om
prostitutionens årsag får lov at stå alene og stort set ikke bliver suppleret af forklaringer om fx
relativ fattigdom og kønsulighed, så bliver de prostituerede og deres afvigelser selv den egentlige
årsag til prostitutionen. Det afvigende ved de prostituerede kommer således til at være centralt i
politikernes prostitutionsdefinition, der derved forekommer at være funktionalistisk inspireret.
9.3.1 Løsning af problemet
Denne meget individorienterede tænkning går igen i overvejelserne omkring løsninger af problemet
med prostitution. Når dette emne debatteres, er det som oftest i form af tilkendegivelser af, at man
mener, de prostituerede skal tilbydes hjælp til nogle af deres problemer. Fx nævnes det, at
kommunerne skal være bedre til at imødekomme de prostituerede, der ønsker at komme ud af
prostitutionen (Karen Jespersen, S, F20 1998). Der fremsættes også forskellige andre udsagn, der på
forskellig vis og i mere eller mindre detaljeret grad udtrykker, at de prostituerede skal hjælpes:
”Alle prostituerede har brug for beskyttelse mod den seksuelle, fysiske og psykiske udnyttelse
og fornedrelse, der er forbundet med prostitutionen” (KRF, L43, ændringsforslag til 2. beh.
1999).
”Det vil betyde, at det bliver meget sværere for de sociale myndigheder at komme i kontakt
med de mest udsatte prostituerede, altså de prostituerede, der i allerhøjeste grad behøver
vores hjælp” (Lene Espersen, K, L132, 1. beh. 2003).
”…de prostituerede skal have hjælp - det er vi enige i i Dansk Folkeparti” (Peter Skaarup,
DF, L43, 1. beh. 1998).
Det sker også - om end sjældent, at nogle kommer ind på forebyggelse:
65

”Vi skal derfor i debatten holde fast i, at det er forfærdelig vigtigt at sikre reel forebyggelse,
så vi forhindrer nytilgang til prostitution. Men det forudsætter, at vi ved, hvem det er, der
lokkes til denne tilværelse, og hvordan vi kan forhindre det” (Anne Baastrup, SF, F20, 1999).
Men selvom der tænkes i disse baner, så er det som her typisk også på individniveau og med fokus
på de prostituerede. Dvs. man tænker primært på de individuelle kvinder, der har risiko for at blive
prostituerede, frem for i større grad at inddrage overvejelser om fx hvilke samfundsforhold, der
muliggør, at nogle kan prostituere sig og nogle kan købe sig til sex.
Der er dog afvigelser fra denne individtankegang, og nogle få partier inddrager udover overvejelser
om en individrettet indsats også ønsker om en mere overordnet indsats. Selvom KRF, som vi har
set, giver udtryk for, at prostitution primært skyldes individuelle faktorer, så er de fx af den
opfattelse, at man kan sætte ind på et mere overordnet niveau nemlig vha. lovgivning:
”Danmark (…) bør følge Sverige, der fra den 1. januar i år har gjort det strafbart at være
kunde til en prostitueret uanset dennes alder” (Jann Sjursen, KRF, L43 2. beh. 1999).
Denne politik følges senere op af Kornbek:
”Man kan desværre også let få den tanke, at det danske samfund har accepteret et kvindesyn,
som går ud på, at kvinden er en vare, man kan købe for penge, og at mænd har seksuelle
drifter, som de har krav på at få tilfredsstillet når som helst. Det er ikke det billede, jeg ønsker
at stå for. Jeg ønsker et billede af en samlet indsats mod den udnyttelse af kvinder og mænd,
som prostitution er. Jeg ønsker, at vi tager stilling til, hvordan vi sikrer en indsats, der når ud
i alle hjørner af prostitutionsproblemet. (…) De prostituerede er allerede stigmatiserede, så
her vil vores lovforslag [om kriminalisering af prostitutionskunder] hverken gøre fra eller til.
Men det kan sammen med vores andet lovforslag, nemlig L 133, hjælpe ved at fortælle både
kunder og bagmænd, at vi som samfund ikke accepterer prostitution og det menneskesyn, der
ligger bag” (Bodil Kornbek, KRF, L132, 1. beh. 2003).
Selve det, at Kornbek her inddrager overvejelser om menneskesyn, kvinde- og mandesyn, vidner
om en forståelse af, at prostitution er noget, der vedrører og hænger sammen med
samfundsstrukturerne og ikke blot findes på individniveau. Forud for citatet har Kornbek
66

efterspurgt en debat om den overordnede danske holdning til prostitution, og her ser vi, hvordan
hun forsøger at indføre en forståelse, i hvilken selve prostitutionens eksistens udtrykker en
abnormitet i samfundets menneskesyn. Dette, mener hun altså, skal være den overordnede danske
holdning til prostitution. Kornbek forsøger at vise, at prostitutionen er ensbetydende med, at kvinder
bliver tingsliggjort og mænd fremstillet som særligt seksuelle væsener med specielle rettigheder.
Hun forholder sig her implicit til den feministiske kritik af den funktionalistiske diskurs og støtter
op om denne kritik.
Kornbeks udsagn er altså et forsøg på at bryde med den dominerende diskurs, der definerer
prostitution som et individuelt problem, der kan afhjælpes på individniveau. I stedet ønsker hun en
langt bredere indsats og giver også et eksempel på, hvordan hun tænker, at dette kan gøres, nemlig
ved en holdningsprægning via lovgivningen. Der er således tale om en indsats, der skal ændre det
generelle kvinde- og mandesyn, og som derved skal komme såvel alle nuværende som potentielle
prostituerede til gode. Der bliver dog ikke opbakning om denne alternative diskurs, og lovforslaget
vedtages som bekendt heller ikke.
9.4 Svensk forståelse af de prostituerede
I de svenske debatter findes ikke nær samme fokus på de prostituerede som i de danske debatter.
Man taler i langt højere grad om selve prostitutionen, og der findes derfor ikke mange udtalelser,
der vidner om de svenske politikeres syn på prostituerede. Når det dog en gang i mellem
forekommer, er det bl.a. fordi, man diskuterer, hvorvidt den prostituerede bør kriminaliseres på lige
fod med kunden til sexhandlen. Nogle mener, at en kriminalisering ville kunne afholde nogle
kvinder fra at begynde at prostituere sig (fx Ingemar Vänerlöv, KD, 1999/2000: 63). Uanset
holdningen til dette spørgsmål, er der enighed om, at selve det, at nogle prostituerer sig, er
problematisk, bl.a. fordi det ikke er noget de gør af lyst, men snarere af nød. Dette udtrykkes både
direkte som her:
”Tror Alice Åström att det finns någon prostituerad kvinna som från början har längtat efter
att få ge sig ut i prostitution? Jag tror inte att någon vill göra det, men av olyckliga
omständigheter har de hamnat i den” (Ingemar Vänerlöv, KD, 1999/2000: 63).
67

Og mere indirekte igennem beskrivelser af de prostituerede:
”Dessa kvinnor - de flesta; undantag finns ju alltid - är kvinnor som tidigt i barndomen har
utsatts för incest eller övergrepp av andra slag och som har fått sin självkänsla totalt
nedvärderad” (Kia Andreasson, MP, 1999/2000: 63).
”…är det åtminstone Vänsterpartiets uppfattning att även den prostituerade är ett offer och
är den som är utnyttjad i prostitutionen” (Alice Åström, V, 1997/98).
Som det fremgår af citaterne, er synet på de prostituerede meget lig det, vi ser, i de danske debatter.
Prostituerede fremstilles som svage kvinder med en dårlig opvækst og som ofre i og for
prostitutionen 36 . Som det særlig fremgår af det første citat, er der ingen forståelse for det
pragmatiske krav om at se prostituerede som aktivt vælgende prostitutionen og om at respektere
dette valg. Tværtimod er det også i forhold til de prostituerede den abolitionistiske diskurs, der
dominerer den svenske debat.
9.4.1 Årsagerne til prostitution
Trods ligheden med den danske debat er tendensen til at fremstille prostituerede som afvigere langt
svagere end i Danmark og rækker således ikke længere end den afvigelse, der ligger i det
kendetegn, at de på forskellig vis er ofre. Denne forskel kan tolkes som en naturlig konsekvens af
den variation, der også er mellem de to parlamenters syn på årsagerne til prostitution. Vi mener
således, at man for at forstå de svenske politikeres opfattelse af prostituerede må se på, hvad der
yderligere siges om prostitutionens eksistensvilkår, også når det ikke direkte vedrører de
prostituerede. Her finder vi fx, som vi kommer mere ind på i et senere kapitel om ligestilling, at en
almen opfattelse i den svenske Riksdag er, at prostitution bygger på et ulige magtforhold mellem
kønnene. Mændenes magtposition medfører, at nogle hævder retten til seksuel tilfredsstillelse af
kvinder. Når det gælder at forklare prostitutionens eksistens, så er det altså ikke de prostitueredes
dårlige opvækst og problemfyldte liv alene, der forårsager prostitution. Derimod er der i samfundet
nogle på forhånd givne forudsætninger, der gør det muligt overhovedet at ”vælge” at prostituere sig.
36 Til forskel fra danskerne beskriver de svenske politikere endvidere prostituerede som psykisk syge. Flere nævner
undersøgelser, der påviser, at et karakteristikum ved gruppen af prostituerede er psykisk forstyrrelse (fx Siw Persson,
FP, 1997/98: 114 og Kia Andreasson, MP, 1997/98: 114).
68

Vi tolker det sådan, at man herefter kan se de individuelle karakteristika som afgørende for hvem,
der kommer ud i prostitution. Opmærksomheden på dette samspil af strukturer og individuelle
skæbner står i skarp modsætning til de danske debatter, der altså stort set udelukkende beskæftiger
sig med de individuelle kvinders karakteristika og dermed signalerer, at prostitution findes, såfremt
der står dårligt stillede og svage kvinder klar til at udbyde seksuelle ydelser.
9.5 Opsummering
Den sælgende part i prostitutionen er uden tvivl den aktør, der er mest fokus på i de danske debatter.
De prostituerede er overordnet betragtet indlejret i en offerdiskurs, der beskriver dem som svage
kvinder, der har brug for hjælp. Men samtidig bliver de beskrevet som nogle mennesker, der i et vist
omfang afviger fra normen. Fx kan de skille sig ud ved at have valgt at ville arbejde som
prostituerede, eller ved at være særligt synlige eller endelig ved at blive identificeret med AIDSspredning.
Denne kategorisering af de prostituerede som afvigere udgør altså samtidig et brud med
den abolitionistisk-inspirerede offerdiskurs.
Yderligere i modstrid med denne diskurs står det faktum, at der i de danske debatter primært er tale
om, at årsager til og afhjælpning af prostitutionsproblemet skal findes på individniveau. Vi ser
meget få udtalelser, der indikerer, at prostitution kan skyldes andet end individuelle problemer og
økonomisk fattigdom. Og selv fattigdommen betragtes ikke som et strukturelt fænomen, der kan og
bør ændres på. Derimod er det opfattelsen, at dårlig opvækst, misbrug, seksuel udnyttelse osv. fører
til prostitution. I overensstemmelse med denne individtilgang ser vi i overvejende grad
tilkendegivelser af, at de prostituerede skal tilbydes hjælp, hvis de har brug for det, mens langt færre
giver udtryk for, at prostitution kan og skal afhjælpes på et mere overordnet og grundlæggende
niveau.
Man får altså det samlede indtryk, at i den udstrækning prostitution udgør et problem, så er det et
problem næsten udelukkende for de prostituerede. Dette tyder efter vores opfattelse på en
pragmatisk eller funktionalistisk tilgang til prostitutionsfeltet, hvor man evt. fokuserer på de
praktiske eller sociale problemer, de prostituerede måtte have, mens prostitution i sig selv
accepteres som en forekomst i samfundet.
69

I den sammenhæng hører det dog med til billedet, at på trods af dette fokus på de prostitueredes
problemer så findes der kun ganske få hjælpetilbud til danske prostituerede. I Midt- og Nordjylland
laver PRO-Centrene opsøgende arbejde for prostituerede, men i resten af landet herunder
København findes ingen hjælpeforanstaltninger eller projekter møntet specielt på prostituerede, der
ikke er gadeprostituerede og derfor kan gøre brug af værestederne ’Reden’ i København, Århus og
Odense 37 .
For de traffickede prostituerede findes der ifølge Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af
kvindehandel bl.a. en telefonisk hotline og et værested, hvor de kan opholde sig i maksimalt 15
dage, før de sendes tilbage til deres oprindelsesland.
Den politik vi ser i Danmark kan med andre ord ikke sammenlignes med den pragmatiske politik,
der føres i Holland, og man kan derfor overveje, om den i højere grad er et udtryk for en
funktionalistisk accept af prostitutionen på trods af erkendelsen af, at den er til skade for mange
prostituerede.
I de svenske debatter går offerdiskursen igen, men de prostituerede sættes ikke nær så meget i
centrum som i de danske debatter. I stedet er der fokus på de strukturelle indretninger i samfundet,
der skaber mulighederne for prostitution og dermed for at nogle kan prostituere sig. Prostitution
forstås således generelt i den svenske Riksdag som et samspil mellem strukturelle og individuelle
mekanismer, hvilket fratager de prostituerede en væsentlig del af ansvaret for prostitution
sammenlignet med opfattelsen i Danmark.
37 Denne oplysning har vi fået ved henvendelse til PRO-Centret i København 20.01.04.
70

10 Trafficking: De handlede udenlandske prostituerede
Vi vil i dette kapitel analysere først de danske og siden hen de svenske debatter med henblik på at
afklare, hvorledes der blandt danske og svenske politikere tales om trafficking og de traffickede
kvinder, som afgrænsede emner indenfor prostitutionsfeltet. Spørgsmålene, som vi vil fokusere på i
denne del af analysen, er bl.a.: Bliver trafficking/traffickede kvinder betragtet og behandlet som
selvstændige kategorier, der adskiller sig fra anden prostitution? I så fald hvordan og hvorfor? Dvs.
hvorved adskiller denne form for prostitution sig fra den ”almindelige” danske og svenske
prostitution? Dette leder til slut til en teoretisk diskussion af begreberne frivillighed og tvang særligt
i forhold til fattigdom. Aktøren bagmændene bliver desuden i mindre omfang inddraget løbende.
10.1 Trafficking - et vigtigt samfundsmæssigt problem
Trafficking kan ifølge en FN-protokol kort defineres som transport eller salg af mennesker, indenfor
eller over grænser, med eller uden ofrets samtykke, brug af lokkemidler, bedrageri, magt eller
intimidering, med prostitution eller anden udnyttelse som formål (Grønnemose Butler 2003) 38 . I
Folketinget omtales fænomenet primært som ’handel med kvinder’, og denne betegnelse vil vi også
bruge synonymt med trafficking. Selvom definitionen altså også indeholder ”anden udnyttelse som
formål”, benyttes begge betegnelser i vores materiale fra det danske Folketing til at beskrive det, at
nogle kvinder handles til Danmark med det ene formål at skulle prostitueres her.
Der findes naturligvis udenlandske prostituerede i Danmark, der er taget hertil på egen hånd uden
nogen kontakt med bagmænd, men disse optræder ikke i de danske debatter.
38 I Danmark anvendes ofte FN’s mere uddybede definition, der lyder:
a. “Trafficking in persons” shall mean the recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of persons, by
means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of abuse of
power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent
of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a
minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labour or
services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs;
b. The consent of a victim of trafficking in persons to the intended exploitation set forth in subparagraph (a) of this
article shall be irrelevant where any of the means set forth in subparagraph (a) have been used.
c. The recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of a child for the purpose of exploitation shall be
considered “trafficking in persons” even if this does not involve any of the means set forth in subparagraph (a) of
this article;
d. “Child” shall mean any person under eighteen years of age (Kongstad 2001).
Den korte definition i teksten er inspireret af en overhead præsenteret af Grønnemose Butler ved en forelæsning på
Sociologisk Institut d. 13.03.03.
71

I forhold til hvor hyppigt prostitution generelt er på den politiske dagsorden i det danske Folketing,
debatteres trafficking relativt meget, og der er bred enighed om, at det er et stort problem, der må
gribes politisk ind overfor. Frank Jensen (S), der på det tidspunkt er justitsminister, sætter derfor
trafficking højt på dagsordenen, idet han omtaler det som ”et meget vigtigt samfundsmæssigt
problem”, ”en meget alvorlig kriminalitetsform, der må og skal skrides effektivt ind over for”
(B104 2001). Sammenlignet med ”almindelig” prostitution tilskrives trafficking generelt en mere
alvorlig betydning, da det bliver karakteriseret som et vigtigt samfundsproblem. At man skal se
trafficking som et meget alvorligt emne bakkes op af flere andre politikere:
”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at samtlige 179 medlemmer af dette Folketing finder det her
så uanstændigt, at vi alle tager på det med den allerstørste alvor” (Sandy Brinck, S, B104
2001).
”Jeg er ikke i tvivl om, at alle 179 folketingsmedlemmer faktisk ønsker at gøre noget ved det
her” (Gitte Seeberg, KF, B104 2001).
Overfor sådanne inkluderende udsagn er det ekstra svært at give udtryk for en anden opfattelse. Det
er så at sige slået fast, hvad ’man’ mener om dette emne, og det ville dermed ikke være acceptabelt
at give udtryk for en anden holdning, hvad der da heller ikke er nogen, der forsøger. Således er
forståelsen af trafficking som et uacceptabelt fænomen en magtfuld diskurs, som ikke modsiges. Vi
kan altså spore en større konsensus om forståelsen af trafficking, sammenlignet med holdningen til
den ”almindelige” prostitution.
10.2 Vor tids slavehandel
I debatterne om trafficking er det dramatiske ord og vendinger, der bruges, hvilket viser, hvor
kraftigt politikerne reagerer på dette emne. Det ifølge vores analyse stærkeste og samtidig det
hyppigst anvendte ord til beskrivelse af trafficking-fænomenet er slavehandel. Stort set alle partier
fra SF over Socialdemokratiet, Det radikale venstre og CD til Venstre og Dansk Folkeparti benytter
sig af dette udtryk, så det må ses som en fuldt ud acceptabel og anerkendt forståelse af fænomenet.
Hvad angår årsagen til denne forståelse af trafficking, får vi følgende forklaring:
72

”Jeg tror, alle mennesker har nogle meget stærke følelsesladede erindringer fra det første
møde, vi havde med eksempelvis »Onkel Toms hytte« og tv-serien »Rødder«. De følelser
husker vi, fordi slaveri, det at gøre mennesker og menneskelighed til en handelsvare, er
umiddelbart afskyeligt og rædselsvækkende. Det er nøjagtig de samme følelser, der vækkes,
når nogle individer misbruger og udnytter andre menneskers seksualitet og handler med den”
(Else Marie Mortensen, S, F20 1998).
Det er altså forestillingen om mennesker som en ufrivillig handelsvare, der vækker den kraftige
modstand mod trafficking. Ved at drage en parallel til traditionel slavehandel etableres tydelige
negative associationer til tvang, udnyttelse, misbrug, fangenskab og ufrivillighed. Denne forståelse
er sandsynligvis kraftigt påvirket af massemediernes beskrivelse af fænomenet. Læser man derimod
videnskabelige rapporter og undersøgelser om trafficking, tegner der sig et væsentlig mere
nuanceret billede, hvor frivillighed af varierende grad spiller en rolle (fx Lisborg 2001, Spanger
2001, Kongstad 2001). Men dette kan siges at være et eksempel på den ”forsinkelse”, der kan være
fra videnskaben bringer en ny diskurs eller viden på banen, og til den får tag i de politiske diskurser.
I de danske debatter finder vi generelt et billede af trafficking som værende lig med slavehandel,
tvang og udnyttelse, men man synes ikke at forholde sig til den del af det, der drejer sig om selve
prostitutionen, dvs. til det at købe og sælge sex. Trafficking forstås tværtimod som relativt
uafhængig af det danske prostitutionsmarked. Det er således ikke det, at kvinderne skal prostituere
sig i modtagerlandet, som i dette tilfælde er Danmark, der får politikerne op af stolene. Kvinderne
kunne for så vidt komme hertil for at gøre rent. Det forfærdelige synes at være, at de bliver handlet
og tvunget eller lokket hertil. Det forekommer altså at være ved den konkrete handel med ”hele”
mennesker - i modsætning til den handel med kvinders seksualitet der foregår i prostitutionen - og
ved den meget direkte udnyttelse, at trafficking adskiller sig fra og bliver mere end ”blot”
prostitution. Det er dermed også en forklaring på, at prostitution i sig selv ikke bliver opfattet som
et nær så alvorligt problem.
I de danske debatter udgør bagmændene en central aktør, og ligesom trafficking bliver beskrevet
som slaveri, benyttes også dramatisk og følelsesladet sprogbrug omkring bagmændene, som det ses
af følgende citater:
73

”De bagmænd, der står bag aktiviteterne, er af en særlig kynisk og afskyvækkende type, og de
finder under ingen omstændigheder nogen sympati hos Dansk Folkeparti” (Per Dalgaard, DF,
L133, 1. beh. 2003).
”Så regeringen og jeg er enige i, at her bør vi både nationalt og internationalt tage skridt til
at ramme de bagmænd, der koldt og kynisk spekulerer i at sælge kvinder og børn med henblik
på seksuelt misbrug” (Justitsminister Frank Jensen, S, L43 1. beh. 1998).
Generelt hersker der i de danske debatter en sådan sprogbrug, hvor bagmændene stereotypt og
ensidigt italesættes som et indiskutabelt onde. Bagmændene, mener man, udnytter kvinderne for at
tjene penge, mens det at kunderne bruger de prostituerede til seksuel tilfredsstillelse ikke opfattes
som kynisk eller principielt forkasteligt.
10.3 Svensk forståelse af trafficking
De svenske politikere prioriterer ligesom i Danmark trafficking meget højt. Som det fremgår af
følgende citater, bliver det italesat som et meget alvorligt samfundsproblem:
”Människohandel är en av vår tids grövsta kränkningar av den mänskliga värdigheten” (Jan
O. Karlsson, S, 2002/02: 80).
”Handeln med människor, mänskligt slaveri, utgör ett större problem i vårt moderna
samhälle än någon kunnat ana” (Margareta Viklund, KD, 2001/02: 66).
Betegnelsen slaveri benyttes, som det fremgår, også i Sverige til at beskrive trafficking. Desuden
inddrages temaer som menneskelig værdighed, ligestilling og menneskerettigheder i den svenske
debat, hvilket næsten ikke forekommer i den danske. Der levnes dermed ingen tvivl om, at
trafficking i den svenske forståelse krænker de basale menneskerettigheder hos de kvinder, der
udsættes for handlen. Disse krænkelser går på flere ting fx handlen, det at blive gjort til en vare og
ikke mindst på selve prostitutionen.
Trafficking italesættes desuden som en fornedrelse af kvinder og dermed som et fænomen, der
modarbejder den tilstræbte ligestilling mellem kønnene. På dette område betragtes trafficking altså
74

på lige fod med ”almindelig” prostitution, dvs. som et stort ligestillingsmæssigt problem. Dette
hænger sammen med, at man i Sverige ikke fører debatterne om prostitution og trafficking så
adskilt som i Danmark. De svenske politikere giver udtryk for, at de to problemer hænger uløseligt
sammen, og derfor også må løses sammen, sådan som det kommer til udtryk i nedenstående række
af citater:
”Prostitution och människohandel är två sidor av samma mynt. Så länge det finns män som
anser sig ha rätt att köpa kvinnor och flickor för att tillfredsställa sina egna lustar kommer
problemet med människohandel att bestå” (Karin Granbom, FP, 2002/03: 70).
”Vad som är så sjukt med hela samarbetet i EU när det gäller denna fråga är ju att man
gärna kan samtala om trafficking men att man inte kan tala om prostitution, det som
kvinnorna förväntas göra när de på olika sätt har tagits över gränsen. Man vägrar att tala om
själva prostitutionen. Man talar bara om själva handeln men inte om det som de ska göra,
nämligen sälja sin kropp” (Ewa Larsson, MP, 2000/01: 78).
”I Sverige finns det ett officiellt erkännande att prostitution är en form av exploatering av
dem, främst kvinnor och barn, som prostitueras, och sedan 1999 har vi en lag som förbjuder
köp av sexuella tjänster. Det är ett viktigt instrument i kampen mot både prostitution och
människohandel i Sverige. Lagen är dessutom en internationell förebild för det förebyggande
arbetet mot människohandel för sexuella ändamål. Om det inte fanns några kunder, skulle det
inte heller finnas någon handel med kvinnor och barn för sexuellt utnyttjande” (Jan O.
Karlsson, S, 2002/03: 80).
Dette lille udpluk af citater illustrerer denne forståelse af trafficking som tæt sammenvævet med den
”almindelige” prostitution, og man får ligefrem - ikke mindst af Larsson-citatet - opfattelsen af, at
det værste ved trafficking faktisk er prostitutionen, det at sælge sin krop. Det er således
”slutproduktet” af trafficking, dvs. selve prostitutionen, der gør handlen med kvinder foragtelig,
hvilket står i skarp kontrast til den danske holdning om, at det mest problematiske er selve handlen,
det der i Larsson citatet bliver reduceret til at ’tage over grænsen’. Man kan omvendt mene, at de
svenske politikere ved at nedtone handlen og det eventuelle tvangselement, der knytter sig hertil,
negligerer den nedgørelse, der ligger i dette.
75

I og med at der i Sverige ikke er samme store fokus på handlen og tvangen som i Danmark, er der
heller ikke stor interesse for bagmændene. Denne fraværende interesse skal ses i perspektivet af, at
de svenske riksdagspolitikere generelt mener, at kvinder i ”almindelig” prostitution også handles,
og at deres seksualitet eller køn udnyttes og misbruges af kunderne og vigtigst af alt, at
prostitutionen aldrig kan siges at være fuldstændig frivillig. Flere svenske politikere beklager, som i
ovenstående citat af Larsson, den manglende vilje i EU til at se sammenhængen mellem trafficking
og prostitution. En kritik der, som vi har set, også kan rettes mod den danske debat.
I modsætning til de danske politikere ser de svenske det som deres pligt at gå forrest i den
europæiske kamp mod trafficking, ligesom de gør det, hvad angår prostitution generelt. Flere
svenske politikere giver bekymret udtryk for, at de ser en øget legalisering af prostitution i Europa
og en stigende tendens til at se prostitution og herunder migrant-prostitution som et almindeligt
erhverv. Denne tilgang opfattes som en uacceptabel og opgivende løsning, der kun kan forstærke
uligheden mellem mænd og kvinder og opfattelsen af menneskekroppen som en handelsvare (se fx
Désirée Pethrus Engström, KD, 2001/02: 48 og Thomas Bodström, S, 2001/02: 48).
10.4 Forståelser af frivillighed og tvang
Den hhv. danske og svenske forståelse af trafficking kan ses som udtryk for to forskellige
opfattelser af, hvornår noget er frivilligt og hvornår noget er tvunget. En uenighed der går igen
indenfor den feministiske forskning i forlængelse af diskussionen mellem den abolitionistiske og
den pragmatiske tilgang til prostitution.
Indenfor den abolitionistiske prostitutionsdiskurs anskues prostitutionsrelationen som en relation
mellem den handlende kunde (et subjekt), og den objektiverede og varegjorte kvinde. Den
prostituerede kvinde er i dette perspektiv objekt og offer for en samfundsstruktur og køns- og
seksualitetsideologi, der indirekte har tvunget hende ind i prostitution. Det fremhæves derfor (af
bl.a. Høigård & Finstad 1987, Borg et al. 1981, Barry 1995), at det er problematisk at diskutere
frivillighedsaspektet, fordi frivillighed forudsætter, at der er tale om frie individer, der har reelle
muligheder at vælge imellem. Dette krav menes ikke at være opfyldt, når kvinderne er placeret i
bunden af samfundshierarkiet og evt. er afhængige af alfonser. Det giver derfor ikke mening at
bruge betegnelsen frivillighed i forhold til prostitution. Det er denne forståelse, der også skinner
76

igennem i de svenske debatter og også grunden til, at både trafficking og prostitution forstås som
ufrivillig.
I de danske debatter forstår man derimod tvang langt mere bogstaveligt, dvs. man forstår det som
direkte fysisk eller psykisk tvang, når ordene handel, misbrug og udnyttelse benyttes. Man taler om
hele mennesker – ikke blot deres krop/underliv – der købes og sælges af ”kyniske bagmænd”,
spærres inde og tvinges til seksuelle ydelser. Dette ses bl.a. ved, at denne type beskrivelser af
handel og udnyttelse oftest nævnes i samme åndedrag som bagmænd (ikke kunder), og desuden ved
at sådanne beskrivelser stort set ikke findes i forbindelse med ”almindelig” prostitution 39 . I
Danmark forstår man således handel, udnyttelse og tvang som noget, der knytter sig specifikt til
trafficking og derved kommer den ’danske’ prostitution indirekte til at fremstå som frivillig.
Som vi har set, er det danske syn på trafficking præget af en forståelse af, at det handler om slaveri
og udnyttelse af kvinder, og der ligger derfor implicit en opfattelse af, at kvinderne er udsat for
tvang og bedrageri. I de danske debatter optræder således mange udsagn af typen:
”Mange af de udenlandske kvinder, der kommer til Vesten, er blevet lokket hertil med løfter
om restaurations- eller husholdningsarbejde, men når de ankommer, tvinges de til
prostitution (Karen Rønde, V, B110 1999).
”Jeg vil godt vove den påstand, at der ikke er nogen udenlandske kvinder eller mænd, der
kommer til Europa eller til Danmark med det formål at blive prostitueret” (Ebbe Kalnæs, CD,
F20 1998).
”Det er sager, hvor kvinder oftest udsættes for voldtægt, vold og trusler om vold mod sig selv
eller familien” (Jann Sjursen, KRF, B104 2001).
Ikke alle giver udtryk for en lige så dramatisk opfattelse af trafficking, som den der fremgår af
citaterne, men generelt er det danske Folketing præget af en forståelse af, at kvinderne er kommet
hertil under falske forudsætninger og ikke uden videre kan tage væk igen, selvom de måtte ønske
39 Med undtagelse af Kristeligt Folkeparti, som bruger disse ord om ”almindelig” prostitution.
77

det (da de er underlagt bagmænds dominans og kontrol) – dvs. der indgår en eller anden form for
tvang.
Dette voldsomme fokus på tvangselementet ved trafficking kan måske forklares ved at
sammenholde det med politikernes opfattelse af ”almindelig” prostitution. I og med at man i
Danmark ikke har en officiel holdning, der siger, at prostitution principielt er problematisk og
forkert, så bliver det af afgørende betydning, hvorvidt de handlede kvinder er her frivilligt eller
tvunget. Når det er selve handlen og udnyttelsen i modsætning til prostitutionen, som politikerne
fordømmer, så bliver det vigtigt, at denne handel med kvinder virkelig også er en form for
slavehandel, som foregår mod kvindernes vilje. Ellers er der i sig selv ikke noget problematisk ved
trafficking udover den udnyttelse/udbytning af andre mennesker, som ”bagmænd” også har i
forbindelse med ”salg” af fx popstjerner, fodboldspillere og au pair-piger.
Den alternative mulighed for politikerne er at vælge den hollandske strategi og sige, at trafficking –
lige som ”almindelig” prostitution - ikke er problematisk, medmindre der er tale om tvang. Men
denne model har der hidtil heller ikke været tilslutning til. Så for at bevare en forståelse af, at
trafficking er et stort kriminalitetsproblem, som den generelle holdning også er i EU, så er de
danske politikere nødt til at fastholde en diskurs om, at de handlede kvinder er tvunget, presset og
lokket hertil under falske forudsætninger og løfter. Herved kan der blive enighed om en fælles
modstand mod trafficking, og om hvad der skal gøres ved det nemlig at bekæmpe bagmændene.
Bagmænd knyttes således næsten udelukkende sammen med tvungen prostitution. Man antager, at
en ’frivilligt’ prostitueret ikke ville vælge at have en alfons eller bagmand til at organisere og
beskytte sit arbejde 40 . Vi mener derfor ikke, at man af afskyen for bagmændene kan udlede en afsky
for selve prostitutionen. Det kyniske og usympatiske ved bagmændene går primært på tvangs- og
handelselementet frem for på selve prostitutionen.
10.4.1 Tvang i dansk prostitution
Vender vi igen for en kort bemærkning blikket mod den danske prostitution, ser vi, at det kun i
meget begrænset omfang forekommer, at der tales om bagmænd og alfonser og dermed også om
tvang, da de danske prostituerede som nævnt i foregående afsnit sjældent opfattes som direkte
tvunget. Men når disse aktører omtales, så er det også her med stor foragt: ”Der er ingen tvivl om,
40 Flere undersøgelser viser dog, at dette ikke sjældent finder sted, og det er således ikke nødvendigvis opfattelsen
blandt de prostituerede, at fx alfonser er et onde (se fx Høigård & Finstad 1987).
78

at når vi taler om den tvungne prostitution - altså alfonseri og rufferi - skal der slås meget, meget
hårdt ned. Der skal slås hårdt ned over for de bagmænd, som udnytter andre mennesker til at
udføre prostitution” (Tom Behnke, FP, F20, s. 20). Vi ser igen her, at bagmænd sættes lig med
tvungen prostitution, og som følgende citat viser, forstås dette typisk som en meget fysisk form for
tvang:
”Kvinder, som udsættes for vold og trusler, kvinder, som lever i dyb afhængighed af alfonser,
som betaler beskyttelsespenge, og ikke har et frivilligt valg om at stoppe og om at komme ud
af prostitution, lever et dobbeltliv og får store sår på sjæl og krop af det fordækte liv” (Sandy
Brinck, S, L132, 1. beh. 2003).
Prostituerede, der ikke har en bagmand eller alfons og dermed ikke udsættes for den meget direkte
form for tvang, opfattes altså ikke som tvunget ud i prostitution.
Det forekommer dog også i sjældne tilfælde, at der kredses om tvang i en langt mere subtil form
sammenlignet med trafficking. Det siges imidlertid ikke tydeligt, hvilken form for tvang – fx en
individuel akut problematisk situation eller strukturel tvang - man forestiller sig kan presse
kvinderne ud i prostitution. Det formuleres derimod relativt svævende som i disse tre citater:
”Prostitution er ikke et erhverv, man vælger, hvis man har andre valgmuligheder. SF er da
godt klar over, at der kan findes prostituerede, som formår at holde på egen værdighed og
fastholde selvrespekten, men det er langtfra det almindelige. De forskellige sluseprojekter har
blandt andet vist, at 75 pct. af de prostituerede, som fik muligheden for det, gerne ville ud af
deres prostitutionsfælde. Vi skal derfor i debatten holde fast i, at det er forfærdelig vigtigt at
sikre reel forebyggelse, så vi forhindrer nytilgang til prostitution. Men det forudsætter, at vi
ved, hvem det er, der lokkes til denne tilværelse, og hvordan vi kan forhindre det” (Anne
Baastrup, SF, F20, 1999).
”I Dansk Folkeparti ser vi prostitution som et sygdomstegn i samfundet. Vi ser ulykkelige
kvinder, der af den ene eller den anden grund er presset ud i prostitution. Der kan være
mange grunde til det. Mange gange er der narko med i spillet og sociale ting, som er svære at
afdække” (Inge Refshauge, DF, F20, 1999).
79

”Det, der her er særlig brug for, er, at prostituerede ikke mødes med fordømmelse og
attituden, at »det har du jo selv valgt«, men derimod med et tilbud om hjælp og accept af, at
de også er mennesker, som har følelser” (Karen Rønde, V, F20 1999).
Disse udtalelser viser forskellige tilkendegivelser af, at prostitution ikke skal forstås som noget man
frivilligt vælger at beskæftige sig med, men tværtimod som noget man i en eller anden grad tvinges
til. Sammenholder man dog disse citater med udsagn, der beskriver traffickede prostituerede (fx
citaterne i afsnit 10.4) ses det, at ordlyden i beskrivelserne af de danske er langt mindre slagkraftig
og dramatisk.
Som årsager til at prostitution kan forstås som ufrivillig ser vi, at narko og ”sociale ting” nævnes.
Narko nævnes adskillige gange og accepteres som en reel tvingende faktor. Bl.a. udtaler Behnke, at
”Der er ingen tvivl om, at hvis man kunne få dem ud af deres narkotikamisbrug, ville de også med
det samme være ude af prostitutionen, som på grund af narkotikaen ikke kan kaldes for frivillig”
(Tom Behnke, FP, F20 1999). Men herudover bliver det ikke nærmere afklaret, hvad man mener,
kan være forklaringen på, at nogle bliver tvunget ud i prostitution. Når det ikke tydeliggøres, hvad
problemet er, mener vi, at det efterfølgende bliver vanskeligt at diskutere mulige løsninger.
Som vi tidligere har set, er det dog også en udbredt opfattelse, at det er forskellige, primært
individuelle problemer, som fx en dårlig opvækst, der er årsagen til, at nogle bliver prostituerede.
Dette kan ligeledes tolkes som et udtryk for opfattelsen, at de i en mild grad er tvunget til
prostitutionen. Alt i alt er det ikke nogle stærke udmeldinger om tvang, der forekommer i
forbindelse med danske prostituerede, men de er til stede i en noget mere afdæmpet form
sammenlignet med trafficking.
Der er dog også udsagn, der viser en ganske anden opfattelse, som her repræsenteret ved Arne
Melchior: ”… derfor må jeg fastholde, at der er tusindvis af udsagn fra prostituerede om, at de har
det godt med det [prostitutionen], at de har valgt det ganske frivilligt, og at de er godt stillet. Det
skal vi andre ikke blande os i” (Arne Melchior, CD, L43, 2. beh. 1999). Melchior forsøger her at
fastslå ”sandheden” om den ’lykkelige luder’, der har valgt sit erhverv, fordi hun kan lide det. Med
anvendelsen af det kvantitative mål ’tusindvis af udsagn’ søger han at give sit postulat en vis vægt
og overbevisning og vil dermed legitimere, at der ikke fra politisk hold gribes ind i forhold til
prostitution. Dette udsagn må dog ses som et yderpunkt i spektret af politikernes forståelser af tvang
og frivillighed.
80

10.4.2 Fattigdom og frivillighed
I den svenske debat tegner der sig et ganske andet billede. I relation til ”almindelig” prostitution er
den dominerende holdning, at det aldrig er frivilligt, som det fx udtrykkes meget klart her: ”I
Sverige utgår vi från att ingen frivilligt väljer att sälja sin kropp” (Ewa Larsson, MP, 1997/98: 55).
I forbindelse med trafficking er der ikke samme vedvarende betoning af tvangen, de falske løfter og
bagmændene som i de danske debatter. Denne type udsagn ér til stede, men de blandes med mange
udtalelser, der er mindre dramatiske og fx giver plads til muligheden for, at nogle kvinder kan have
valgt at rejse til udlandet for at prostituere sig uden at være tvunget af en bagmand. Men det er altid
med et forbehold overfor værdien af denne frivillighed, da fattigdom kommer ind som en
mulighedsindskrænkende faktor:
”Många unga, fattiga flickor i östra Europa och runtom i världen har inte någonting emot,
tvärtom, de ställer upp på, att komma hit och prostituera sig, därför att de inte har några
andra utkomstmöjligheter. De är alltså införstådda med detta” (Helena Bargholtz, FP, Svar
på interpellationerna 2002/03: 46).
”Kvinnor kan t.o.m. själva anamma frivillighetsperspektivet i och med att möjligheten att
tjäna stora och snabba pengar kan uppfattas som det enda alternativet för den som befinner
sig i ekonomisk misär. Detta val är betingat av omständigheterna. Detta val kan inte likställas
med de val som en person som har sina materiella och mentala behov tillgodosedda kan göra
(Kia Andreasson, MP, 2001/02: 101).
Den holdning, der kommer til udtryk i citaterne, er, at når man ingen andre muligheder har, så kan
man ”vælge” prostitution som en indkomstkilde. Det er altså et fattigdomsproblem, og derfor kan
frivilligheden ikke betegnes som reel. At prostitution skyldes fattigdom, og at fattigdom så at sige
kan tvinge nogle i prostitution har længe været opfattelsen i den svenske forskning. Og dette syn er
stadig fremtrædende ikke blot i forskning men også blandt politikere og gælder typisk både
”almindelig” prostitution og trafficking (fx Månsson 2002). Herved adskiller de svenske politikere
sig fra de danske, idet fattigdom i det danske Folketing ikke er et emne, der tales meget om i
relation til hverken prostitution eller trafficking. Det nævnes nogle ganske få gange, men bliver
aldrig til en dominerende diskurs.
81

Men selve det at tale om frivillig eller tvungen prostitution betragtes i Sverige ikke som særskilt
interessant, hvilket kommer til udtryk i fortsættelsen af ovenstående citat af Kia Andreasson:
”Oavsett om kvinnorna är införstådda med att de ska arbeta som prostituerade i den s.k.
sexbranschen eller inte är det gemensamt för de kvinnor som varit föremål för denna handel
att de i slutändan blir tvingade, utnyttjade eller lurade och att de är isolerade och
manipulerade. De har fått sina grundläggande mänskliga rättigheter åsidosatta. Att jämföra
människohandel för sexuella ändamål med modern slavhandel är ingen överdrift” (Kia
Andreasson, MP, 2001/02: 101).
Holdningen blandt de svenske politikere er altså kendetegnet ved opfattelsen, at det ikke gør en
væsentlig forskel, hvorvidt de handlede kvinder er kommet hertil og arbejder tvunget eller frivilligt.
Man ser det som omtrent lige alvorligt, idet man opfatter kvinderne som ofre under alle
omstændigheder.
Her ser man en stor forskel i forhold til det pragmatiske syn på prostitution, som det fx ses udtrykt i
den hollandske lovgivning. Som nævnt tidligere lægger man dér stor vægt på at skelne mellem den
frivillige og den tvungne prostitution, og tvang bliver i den pragmatiske tilgang forstået ganske
anderledes og langt mere konkret end i Sverige. Der skal tilsyneladende være tale om, at nogen
fysisk eller psykisk bliver tvunget til at prostituere sig. Denne lidt grove definition kan siges at være
nødvendig for at opretholde forståelsen af, at nogle virkelig vælger prostitutionen. Hvis en
prostitueret hævder at have valgt at prostituere sig, må man nødvendigvis tage dette for gode varer
for at kunne tillægge hende aktørstatus og handlekraft, frem for at mene, at nogle strukturer eller
omstændigheder har tvunget hende. Derfor accepterer pragmatikere heller ikke fattigdom som en
forklaringsfaktor, der tvinger nogle i prostitution. Arbejder en fattig kvinde som prostitueret, er det
altså fordi, hun har valgt dette erhverv frem for andre til at tjene nogle penge.
Gail Pheterson, der er pragmatiker, ønsker, at man slet ikke fokuserer på fattigdom og anden form
for ”tvang”, da det efterlader indtrykket, at alle prostituerede er fattige og undertrykte kvinder, der
ikke selv kan have valgt deres erhverv (Pheterson 1996). Ligeledes kritiserer Jo Doezema, der også
har en pragmatisk forskningstilgang, brugen af fattigdom-som-tvang argumentationen for at være
82

acistisk, fordi man med en sådan argumentation mangler respekt for de valg, som kvinder fra
udviklingslande træffer. Argumentationen implicerer ifølge Doezema en afvisning af, at prostitution
kan være et erhverv, og dermed viser det en forståelse af, at ingen ”normal” kvinde ville prostituere
sig, med mindre hun var tvunget til det (Doezema 1998: 43f).
Variationer af en sådan forståelse findes der også eksempler på i de danske debatter men primært i
forhold til danske prostituerede, da man som nævnt ikke diskuterer fattigdom i relation til
traffickede kvinder. Som vi så i forrige kapitel, hersker der generelt en opfattelse af, at prostituerede
kvinder afviger fra normen, de er altså ikke helt ”normale”. Enten afviger de ved at lide under
forskellige problemer, herunder er ikke fattigdom men dårlig økonomi ofte nævnt, eller også – hvis
de ikke er presset til prostitution af disse problemer – så afviger de ved deres normer. Dette så vi
særligt repræsenteret ved Simonsens beskrivelse af de to typer af prostituerede.
Endvidere mener Doezema, at det at ligestille fattigdom med tvang og den kraftige fokusering på
tvangen generelt er problematisk, idet det fører til, at dikotomien tvang/frivillighed sidestilles med
uskyldig/skyldig-dikotomien. Det vil sige, at den megen fokus på at hjælpe de tvungne
prostituerede skaber en forestilling om, at fattige, handlede kvinder er uskyldige og derfor har ret til
beskyttelse af deres menneskerettigheder, modsat de frivilligt prostituerede, der betragtes som
skyldige i normbrud og derfor skal straffes, hvorved deres rettigheder risikerer at blive krænket
(Doezema 1998: 41ff).
Doezema mener, at der fx er en tendens til, at regeringer og internationale sammenslutninger
fokuserer på at stoppe tvungen prostitution, mens de frivilligt prostituerede bliver tilsidesat. Denne
kritik er ganske rammende i forhold til den dominerende danske diskurs, der etablerer tvungen
prostitution og handel med kvinder som alvorlige problemer, mens den (langt mere) frivillige
danske prostitution ikke tildeles samme grad af opmærksomhed.
Doezema er altså på linie med de svenske riksdagspolitikere, idet begge parter ønsker at undgå
fokusering på tvang og frivillighed og finder denne modstilling mere eller mindre irrelevant. Men
baggrunden herfor er forskellig, idet de svenske politikere argumenterer med, at alle prostituerede
er ofre, og derfor skal prostitution forhindres, mens Doezema som pragmatiker fokuserer på
(menneske)rettigheder og vil, at disse skal gælde for alle uanset grad af frivillighed og uskyldighed
(ibid.).
83

Man kunne dog i denne diskussion om fattigdom og tvang indvende, at man med Pheterson og
Doezemas kritik af at ligestille fattigdom med tvang risikerer at afvise, at nogle kvinder fx fra
udviklingslande faktisk er så fattige, at de ser prostitution som eneste udvej og derfor føler sig
tvunget ud i prostitution. Er disse kvinder så ikke dårligt tjent med at blive mødt af ’forståelse for
deres valg’? Og er det ikke blot den nemme løsning for os i den rige vestlige verden at sige, at vi
skal respektere deres valg? Man kan således kritisere de to for at negligere fattigdomsproblemet og
påstå, at alle handlede kvinder selv har valgt deres prostitution.
10.5 Opsummering
Såvel i det danske Folketing som i den svenske Riksdag hersker der en udbredt forståelse af, at
trafficking er et yderst alvorligt samfundsproblem, der kan beskrives som moderne slaveri. De
svenske politikere adskiller sig fra de danske ved desuden at anse trafficking for at være så
alvorligt, at det bryder med menneskerettigheder og menneskelig værdighed, og ved at betragte
trafficking som et ligestillingsproblem.
I Danmark bliver trafficking betragtet som et større problem end prostitution, hvilket også afspejles
i synet på hhv. de udenlandske og de danske prostituerede. De udenlandske ses ubetinget som ofre
for tvang, mens forestillingen om de danske er, at de typisk ikke er tvunget til at prostituere sig,
fordi de principielt har andre valgmuligheder.
Problemet ved trafficking, mener man, består i selve handlen og i langt mindre grad i det, at
kvinderne skal prostituere sig. Ord som udnyttelse og varer knyttes i Danmark til handlede kvinder,
mens det i Sverige bruges om prostituerede generelt. Det vil altså sige, at man i Danmark ser
trafficking som adskilt fra prostitution. Det er netop, hvad de svenske politikere mener er at lukke
øjnene for en væsentlig og uundgåelig sammenhæng. For dem er det vigtigt at se de to ting som
uadskillelige, og prostitutionen ses i Sverige som ”hovedproblemet”, idet den er målet med og
dermed årsagen til trafficking. Prostitutionskunderne forstås derfor som kilden til problemerne,
modsat i Danmark hvor det næsten udelukkende er bagmændene, der anskues som ”de skyldige” og
derfor dem, der skal sættes ind overfor for at kunne bekæmpe trafficking.
84

11 Prostitutionskunderne
Vi lader Bechmann Jensen indlede dette kapitel med disse ord:
”Fordi udbudssiden og efterspørgselssiden, som i ethvert andet marked, gensidigt betinger
hinanden, og fordi kunderne principielt udgør en lige så stor del af prostitutionsfænomenet
som de prostituerede, synes det ikke uvæsentligt at vende blikket mod denne gruppe. Det er
samtidig værd at erindre sig, at kunderne antalsmæssigt udgør en langt større gruppe end de
prostituerede” (Bechmann Jensen et al.1990: 240).
Med vores nordisk inspirerede definition af prostitution forstår vi prostitution som en kønshandel
mellem to parter – kunden og den prostituerede 41 . Vi vil derfor i dette kapitel undersøge nærmere,
hvordan prostitutionskunderne bliver italesat i debatterne. De svenske debatter inddrages for at vise,
hvor grundlæggende forskellige forståelser af kundernes betydning for prostitutionen, der eksisterer
i hhv. Danmark og Sverige.
Som vi har vist i analysen indtil nu, er der i prostitutionsdebatterne i Danmark særligt stort fokus på
den ene side af prostitutionsrelationen - nemlig de prostituerede, mens kunderne forbliver stort set
usynlige og uproblematiserede. Dette ensidige fokus mener vi ikke bunder i vores empiriske
materiales karakter, da folketingsdebatterne L43, F20 og L132 direkte omhandler
kundeproblematikkerne. Derfor er det vores opfattelse, at den generelt manglende inddragelse af
kunden som en central aktør i prostitutionsrelationen kan tages som et udtryk for, at de dominerende
diskurser stort set udelader kunderne fra prostitutionsdefinitionen.
”De osynliga männen” er titlen på Lars Hydéns socialpsykologiske studie af mandlige
prostitutionskunder i Sverige fra 1990. Denne titel er ganske betegnende for den dominerende
forståelse af prostitutionskunderne i Danmark. Da det naturligvis er vanskeligt at beskrive det, der
ikke er til stede i materialet, vil hovedvægten i dette analysekapitel ligge på, hvordan de alternative
diskurser etablerer sig som modsætning til den dominerende diskurs. Dog vil vi indledningsvis kort
forsøge at beskrive den dominerende kundediskurs karakteristika ud fra temaerne udeladelse og
naturliggørelse/normalisering.
41
Kunder bliver som tidligere nævnt forstået som mandlige kunder til kvindelige prostituerede, da det er denne relation,
der bliver debatteret af politikerne.
85

11.1 Udeladelse af kunderne fra prostitutionsdefinitionen
Den dominerende forståelse af kunderne er først og fremmest karakteriseret ved, at kunderne ikke
bliver anskuet som vigtige aktører i prostitutionsproblematikken, og herved bliver de heller ikke
forstået som ansvarlige for de problemer, som prostitutionen medfører. Dette italesætter bl.a. Else
Marie Mortensen (S):
”[D]et er sjældent, at nogen beskæftiger sig med den kendsgerning, at der altid er to parter i
en prostitutionshandel, nemlig den prostituerede og kunden eller rettere sagt måske mere
korrekt: Den prostituerende ” (Else Marie Mortensen, S, L 43, 1. beh. 1998).
Hydén er inde på, at eksklusionen af kunderne i offentlige debatter har betydning for opretholdelsen
af kundernes forestilling om, at prostitutionshandlen er noget, der foregår i en adskilt verden fra
’normalverdenen’. Det, der foregår i denne prostitutionsverden, har derfor ikke betydning for livets
gang og kundens status i normalverdenen. Kunderne bliver således hverken af andre eller af dem
selv kategoriseret som prostitutionskøbere, de bliver ikke stigmatiserede, men kan opretholde
selvforståelsen som normale og derved som ikke-deltagere i prostitutionsverdenen. På trods af at
kunderne er eksistensbetingelsen for både national prostitution og trafficking, bliver der, i hvert fald
i de danske debatter, sjældent fokuseret på denne sammenhæng, og derved bliver kunden ikke tillagt
medansvar for prostitutionen. Kunderne bliver herved ikke tvunget til at reflektere over deres
handlinger, og over hvilke konsekvenser disse har for de prostituerede (Hydén 1990).
Derudover er betegnelsen ’kunde’ i modsætning til ’prostitueret’ ikke en social status eller identitet,
men en aktivitet, der er mere eller mindre fri for nogen form for kontrol 42 . At være
prostitutionskunde betyder derfor ikke, at omverden lægger afstand til en som person. Dette ligger
også i tråd med, at der ikke på dansk eksisterer en særlig betegnelse for dem, der køber sex. Selve
ordet kunde er ustigmatiseret og neutralt i og med, at vi alle er kunder fx i dagligdagens forbrug.
Ovennævnte udeladelse af kunderne i debatterne kan siges at føre til såvel en naturliggørelse som
en normalisering af kundepositionen. Det konstateres i debatterne, at kunderne eksisterer, men man
forholder sig kun i yderst begrænset omfang til hvorfor og til hvilke faktorer, der spiller ind på
antallet af kunder.
42
Historisk har det fx været de prostituerede, der er blevet anset som smittespredere, og det har derfor været deres
adfærd, der har skullet reguleres.
86

11.2 Hvis der ikke var nogen kunder, var der heller ingen prostitution
Efter nu kort at have præsenteret hovedtrækkene i den dominerende diskurs vender vi blikket mod
nogle af de forsøg på at etablere en alternativ diskurs, der er at spore i den danske debat. Særligt
visse af de kvindelige politikere forsøger at inddrage kunderne som centrale aktører og give dem et
medansvar for prostitutionens omfang og derved udfordre det ’naturlige’ og det uproblematiske ved
det at være kunde. Arnold er et eksempel på dette, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citater:
”[J]eg er lidt ked af, at selve debatten næsten udelukkende har handlet om, hvordan vi
hjælper de prostituerede og de potentielle prostituerede, og hvordan vi får ram på
bagmændene. Der er jo hele den del af det, der hedder kunderne. Hvis der ikke var kunder,
var der heller ikke prostitution” (Elisabeth Arnold, RV, F20 1999).
”Vi må også tale om, hvilket ansvar kunderne har” (Elisabeth Arnold, RV, B104, 1. beh.
2001).
Arnold forsøger her for det første eksplicit at gøre opmærksom på, at kunderne ikke indgår i den
dominerende prostitutionsforståelse, hvilket hun ser som fejlagtigt, da de er centrale i
prostitutionsrelationen. For det andet tager hun skridtet videre og forsøger at etablere en ny
årsagssammenhæng for prostitutionens eksistens, idet hun hævder, at det er kunderne, der skaber
prostitutionen – frem for de prostituerede selv, sociale faktorer eller bagmændene, som vi tidligere
har set eksempler på.
Samme årsagssammenhæng ser vi argumenteret for af andre politikere fx her af Herløv Andersen,
der har den, ”… ganske enkle og måske noget banale opfattelse, at hvis der ingen er til at købe sex,
så vil der heller ikke være så forfærdelig megen prostitution” (Yvonne Herløv Andersen, CD, L43
2. beh. 1999). Endelig så vi i Mortensens citat i starten af afsnit 11.1, at hun fremhævede ikke blot
kunden som en væsentlig aktør, men ydermere anvendte betegnelsen ”den prostituerende” om
kunden, hvorved hun også indikerede, at det er kunden, der skaber prostitutionen. Disse forsøg på at
inddrage kunden i forståelserne af prostitution forbliver dog kun forsøg.
87

Den kundeinkluderende diskurs kommer også til udtryk ved, at man forsøger at dagsordensætte
kunderne som nogen, der må tilvejebringes mere viden om. Kunderne skal altså gøres til objekt for
forskning, hvorved deres normalitet implicit problematiseres. Den eksisterende danske forskning på
dette område er af en relativt begrænset og overfladisk karakter, fx udgør det blot et enkelt afsnit i
prostitutionsudredningen fra 1990 43 . I vore nordiske broderlande derimod er der langt større fokus
på dette område, og kundeundersøgelserne er langt mere omfattende og dybdegående
samfundsvidenskabelige undersøgelser (fx Prieur & Taksdal 1989, Hydén 1990, Månsson &
Linders 1984 og 1998, Pettersson 1996).
Selvom flere politikere (Baastrup (SF), Mortensen (S)) med Kristeligt Folkeparti i spidsen stiller
spørgsmålet, ”[h]vem er de prostitueredes kunder?” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999) og opfordrer
til, at der genereres mere viden om dette område, så bliver nødvendigheden af dette ikke en del af
den generelle politiske forståelse og udmøntes følgelig heller ikke i konkrete politiske initiativer.
Denne kamp om definitionsmagten mener vi kommer helt tydeligt til udtryk ved behandlingen af de
to konkurrerende forslag, der bliver stillet i forespørgselsdebatten om begrænsning af prostitution
(F20 i 1999). Kristeligt Folkepartis oprindelige forslag rummer udover ønsker om en social indsats
mod de prostituerede forslag om, at man også
”skal skærpe efterforskningen og håndhævelsen af bestemmelser, der har til formål at
begrænse prostitution og international handel med kvinder til prostitutionsformål ved en
særlig indsats rettet mod kunder og bagmænd [samt] iværksætte forskning vedrørende
prostitutionskunder” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999).
Dette forslag bliver dog forkastet, og i stedet vedtages Socialdemokratiets forslag, der adskiller sig
fra Kristeligt Folkepartis ved slet ikke at nævne kunder. Derved giver Socialdemokratiets forslag
udtryk for, at det ikke er vigtigt at forholde sig til kunderne i forsøget på at begrænse prostitutionen.
Der er i debatterne ikke tale om en direkte konfrontation mellem de to diskurser men derimod en
usynlig forhandling, hvor den kundeinkluderende diskurs bliver tiet ihjel. Der er således ingen
politikere, der direkte siger, at kunderne ikke har nogen betydning, men kunderne glider blot
umærkeligt ud af diskussionerne af forslagene og er ikke til stede i de endelige beslutninger. End
43
I denne udredning var en af anbefalingerne, at der skulle igangsættes yderlige forskning om kunder i Danmark. I dag
14 år efter er dette stadig ikke iværksat.
Poul Lyngbyes speciale fra RUC år 2000 omhandlende kunder er desuden blevet udgivet.
88

ikke repræsentanter for Kristeligt Folkeparti, der er det parti, der kæmper mest for at inddrage
kunderne, nævner, at den store forskel på de to forslag er hhv. inddragelsen og udeladelsen af
kundeelementet. Tværtimod siger Videbæk, at partiet ikke mener, at der i substansen er nogen
større afstand mellem de to forslag (Tove Videbæk, KRF, F20 1999).
Den kundeinkluderende forståelse får aldrig magt til i debatterne for alvor at indsætte kunden som
aktør - og slet ikke som en problematisk del af prostitution. Kunderne diskuteres således ikke på
lige fod med de prostituerede. De utallige spørgsmål som politikerne stiller, når de debatterer de
prostituerede, gentages ikke i forhold til kunderne. Fx debatteres det ikke, hvorfor nogle (men langt
fra alle) bliver og forbliver kunder, om disse har særlige psykiske eller socioøkonomiske
karakteristika og om det er et problem for kunderne at være kunder.
11.3 Udnytteren, der har brug for behandling
Den svenske kundediskurs adskiller sig på flere områder fra den danske. Dette hænger naturligvis
sammen med den grundlæggende anderledes og abolitionistisk inspirerede prostitutionsforståelse,
der er dominerende i Sverige, hvor prostitution forstås i et strukturelt kønsperspektiv. Som vi
tidligere har været inde på, forstås prostitution som følge heraf i højere grad som en
samfundsproblematik frem for som en individuel/privat problematik.
Først og fremmest adskiller den svenske kundeforståelse sig fra den danske ved, at der er almen
accept af, at kunden er en væsentlig aktør i prostitutionsproblematikken. Vil man begrænse
prostitutionen går vejen altså ifølge det officielle Sverige via mindskelse af efterspørgslen. Dette
kommer til udtryk ved, at man i Sverige har kriminaliseret alle prostitutionskunder. Der er dog ikke
enighed i Riksdagen om, at dette er den mest hensigtsmæssige indsats mod prostitution. Fx
argumenterer Moderaterne imod en kriminalisering af kunderne, da de mener, at prostitution
udelukkende må forstås som et socialt problem (fx Jeppe Johnsson, M, 1997/98: 114). Men på trods
af uenigheden om kriminaliseringsaspektet, er der enighed om, at kunden har betydning og ansvar
for prostitutionen.
Det er således kunden, der overskrider grænserne for acceptabel adfærd – ikke den prostituerede.
89

At det at være prostitutionskunde ikke er acceptabelt kommer også til udtryk rent sprogligt ved, at
prostitutionskunder bliver omtalt som ’torsk’ både af de svenske politikere og i den svenske
prostitutionsforskning. Det at være prostitutionskunde har herved fået sin helt egen betegnelse, der
adskiller kunderne fra blot at være almindelige forbrugskunder.
Forskellene fra den danske forståelse skal desuden forstås ved hjælp af den kontekst prostitution
diskuteres i i Sverige. Som nævnt sættes prostitution i bås med emner som vold mod kvinder i
hjemmet, sexchikane på arbejdspladsen, voldsporno osv., hvilket naturligt fører til et fokus på
udøverne af volden og chikanen, dvs. på mændene. Prostitution og prostitutionskunder diskuteres i
en debat, hvor der også forekommer udsagn af typen, ”[i] Sverige dör fortfarande en kvinna
ungefär var tionde dag, ihjälslagen av den man som hon hade ett förhållande med och levde
tillsammans med” (Inger Segelström, S, 1997/98: 114). Der ses altså som udgangspunkt i disse
debatter med stor alvor på mændene, da de anses for at være både direkte og indirekte udøvere af
vold af forskellig slags og dermed ansvarlig for problemerne.
Prostitutionskunden bliver følgelig ofte beskrevet som den, der er med til at opretholde en
samfundsmæssig undertrykkelse og udnyttelse af de prostituerede. Han har derfor ifølge politikerne
misforstået, hvordan man skal opføre sig i et moderne ligestillet demokratisk samfund. Flere
svenske politikere opfatter endvidere prostitutionskunder som nogle, der har et problem, og som
derfor behøver hjælp og behandling til at ophøre med at være kunder:
”Det finns därför ingen anledning att betrakta många av de män, som köper sexuella tjänster
av prostituerade, på annat sätt än många av de prostituerade - dvs. som människor som också
de behöver stöd och hjälp” (Lennart Rohdin (FP) 1997/98: 114).
Kunderne skal i behandlingen med Vänerlövs ord bl.a. lære, ”… att om man köper ett samlag är det
som att onanera i någon annans kropp. Det upplever kvinnan egentligen inte lustfyllt, osv.”
(Ingemar Vänerlöv, KD, 2001/02: 78). Herved afvises enhver tanke om den funktionalistiske
forståelse af de prostituerede som hyperseksuelle.
Man kunne forestille sig, at den signalværdi, der ligger i behandlingselementet i den svenske
kundediskurs i sig selv kunne være medvirkende til forandringer i kundernes selvforståelse – at
kunden og den potentielle kunde i højere grad foranlediges til at reflektere over deres egne
handlinger, når staten definerer disse som behandlingskrævende.
90

Andre er dog uenige i denne beskrivelse af kunderne som svage, afvigende mænd, og argumenterer
i stedet for, at de ”…i väldigt stor utsträckning är vanliga, ganska hyggliga medelålders män som
har det ganska bra och många gånger är ganska trevliga…” (Peter Eriksson, MP, 1997/98: 114).
Denne opfattelse hænger sammen med forståelsen af, at det er et strukturelt og kulturelt problem i
samfundet, der danner basis for prostitutionskøb, hvorfor man ikke kan forklare det med
individuelle afvigelser (ibid. og Ewa Larsson, MP, 1997/98: 114). Dog er det ikke sådan, at en
tilslutning til denne strukturelle optik udelukker en opbakning til projekter, der arbejder med
behandling af prostitutionskøbere. Tværtimod er der stor tilslutning til begge dele, og en
repræsentant for miljøpartiet, et parti der i høj grad anvender den strukturelle optik, mener, at der i
alle svenske storbyer bør findes sådanne projekter (Kia Andreasson, MP, 1997/98: 114).
11.4 Er det i orden at købe seksuelle ydelser?
Ikke overraskende er det i Danmark Kristeligt Folkeparti, der stiller det meget centrale, men ellers
helt oversete spørgsmål, nemlig ”… om det er i orden at købe sig til seksuelle ydelser…” (Bodil
Kornbek, KRF, L132 1. beh.). Det er interessant, at vi ikke ellers i vores danske materiale ser nogen
debat om det at sælge og købe seksuelle ydelser, altså selve prostitutionen. Kornbek spørger her
eksplicit, om man politisk skal acceptere det at købe et andet menneskes krop til seksuel
tilfredsstillelse, dvs. om man skal acceptere prostitutionens essens. Svaret er næsten ligeså
tankevækkende som spørgsmålet, for i første omgang besvarer Simonsen spørgsmålet ved at tale
om dem, der sælger sex, idet hun siger:
”Jeg har været ude og tale med nogle stykker for at prøve at forstå. Jeg forstår dem ikke, og
jeg forstår ikke deres model af, hvordan man vil drive en virksomhed med prostitution, her
salg af kroppe, men jeg må konstatere, at det er dér, de er, og enhver har retten til at
bestemme over sin egen krop. Så til fru Bodil Kornbek: Ja” (Simonsen, V, L132, 1.beh.
2003).
Det lader således ikke til, at køberne i Simonsens umiddelbare forståelse af prostitution er
interessante. Kornbek præciserer efterfølgende, at hendes spørgsmål ikke gik på salg, men derimod
på køb af seksuelle ydelser, og får i anden omgang dette svar:
91

”Jeg har ikke forhørt mig hos hele Venstres folketingsgruppe, hos hvert enkelt medlem, om de
tager klart afstand fra køb af seksuelle ydelser. Det tror jeg faktisk de gør, men for mit eget
vedkommende kan jeg sige: Jeg forstår det ikke, og jeg tager også personlig afstand” (Irene
Simonsen, V, L132, 1. beh. 2003).
Denne skelnen mellem en personlig holdning og en officiel partilinie vidner om, at det at købe sex
tilsyneladende ikke er noget, man i partiet Venstre har diskuteret, og derfor heller ikke har en
officiel holdning til. Der åbnes herved op for en vis legitimitet overfor, at nogle af partiets
folketingsmedlemmer kunne have en anden holdning og kunne acceptere det at være kunde.
I de debatter der vedrører kriminalisering af kunder problematiseres hverken kundens ret eller
motiver til at købe seksuelle ydelser. Derimod fokuseres der på udbyderen af den seksuelle ydelse,
som fx i debatten om § 223a 44 , hvor det tillægges afgørende betydning hvorvidt, der er tale om en
helt eller delvist prostitueret under 18 år 45 . Hermed bliver det altså mere væsentligt, om udbyderen
er prostitueret, end om kunden har ret til at købe seksuelle ydelser fra personer under 18 år, eller
hvilken type kunder, der udgør et marked for salg af sex fra meget unge mennesker.
Det samme fokus på udbyderen gør sig gældende i debatten om kriminalisering af alle
prostitutionskunder. Debatten handler således ikke om det principielle spørgsmål, om køb af
seksuelle ydelser er en acceptabel handling i det danske samfund, men snarere om de mulige
konsekvenser for de prostituerede ved en sådan kriminalisering. Fx forventes det, at prostitutionen
vil blive mere skjult, hvilket vil medføre mere risikofyldte arbejdsbetingelser for de prostituerede,
og det vil gøre det sværere for socialarbejderne at komme i kontakt med de prostituerede (fx Frank
Jensen, S, svar på S3846, 2001, Lene Espersen, K, L132 1.beh. 2003).
I modsætning hertil problematiserer de svenske politikere i høj grad kundernes ret til at købe et
andet menneske til seksuel tilfredsstillelse, fordi dette efter deres opfattelse er at udnytte andre
mennesker.
44 § 223a lød indtil 25. marts 2003: ”Den, der som kunde har samleje med en person under 18 år, der helt eller delvis
ernærer sig ved prostitution, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”. I dag er formuleringen: ”Den, der som
kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år.”
45 Formålet med § 223a er at beskytte den unge, overfor hvem prostitution kan være en social trusselsfaktor. Formålet er
således ikke at tage afstand fra køb af sex eller at forsøge at mindske antallet af kunder.
92

”En förutsättning för prostitution och människohandel är att det finns män som anser sig ha
rätt att köpa och att sexuellt utnyttja kvinnor och flickor“ (Elisebeht Markström, S, 2002/03:
70).
”Det handlar om att visa att det inte är okej att köpa en annan människas kropp” (Johan
Pehrson, FP, 2002/03: 70).
”[A]tt kriminalisera att män skall ha rätt att köpa kvinnors kroppar, kvinnor som dessutom
har varit utsatta för förtryck tidigare” (Alice Åström, V, 1997/98: 114).
Denne forestilling om retten til at købe sex beskrives som en kulturelt betinget misforståelse og som
en af de grundlæggende årsager til prostitutionens vedblivende eksistens. Det forstås som ”en kultur
som är oacceptabel och som förnedrar kvinnor” (Peter Eriksson, MP, 1997/98: 114). Derfor
fokuserer svenskerne, som vi vil komme tilbage til senere, i høj grad på påvirkning af befolkningens
holdninger til prostitution og til det at være kunde. Man anser det for statens opgave at stække den
kultur, der accepterer prostitution og i stedet styrke værdier om ligestilling i det svenske samfund.
11.5 Mulig forklaring på kundernes usynlighed
Selvom vi i den danske empiri kan spore en diskurs, der forsøger at gøre kunderne til en central del
af prostitutionsproblematikken, mener vi ikke, at denne for alvor formår at slå igennem og skabe
debat om, hvorvidt samfundet skal acceptere kundernes efterspørgsel. Mændenes ret til at købe sex
og normaliteten i dette udfordres derfor ikke for alvor i de eksisterende danske politiske diskurser.
Den alternative moddiskurs bliver ikke direkte modsagt – den bliver blot overhørt, så der aldrig
rigtig kommer en debat i gang om kundernes rolle i prostitutionen.
Man kan diskutere, om eksklusionen af kunderne som centrale aktører i prostitutionsproblematikken
kan tages som udtryk for deres magtposition i samfundet og dermed for deres magt til at definere
sig selv som ikke-problemer. Vi mener, at man kan bruge Kettil Bruun og Nils Christies begreb
”den gode fjende” (Bruun & Christie 1985) til at forklare, hvordan prostitutionskunderne i Danmark
undgår at blive italesat som deltagende i og medansvarlige for prostitutionen. Bruun og Christie
93

eskriver en række kendetegn ved en god samfundsfjende eller syndebuk, og disse vil vi her kort
introducere.
For det første er den gode fjende karakteriseret ved at være anderledes end ’os andre’, dvs. der er
tale om en afgrænset gruppe, som normalborgeren ikke identificerer sig med, men derimod har
afsky for og endog muligvis finder farlig for samfundet eller for en gruppe i samfundet. Den gode
fjende tillægges således en negativ symbolværdi.
For det andet er den gode fjende ikke for magtfuld i samfundet og har ikke magtfulde støtter. Den
gode fjende er altså ikke i stand til at forsvare sig i offentligheden. Herved bliver det ufarligt at
kritisere fjenden. Og for det tredje er den gode fjende defineret utydeligt, således at det er svært at
vurdere fjendens styrke, og derudover muliggør den relative anonymitet, at man problemfrit kan
tillægge den gode fjende negative egenskaber (Bruun & Christie 1985: 55-58).
Overfører man dette til prostitutionskunder bliver det tydeligt, at de ikke har den gode fjendes
karakteristika. Kunderne bliver, som vist i analysen ovenfor, netop ikke anskuet som anderledes
eller afvigende, men bliver derimod af majoriteten opfattet som normale og derved ikke som farlige
for samfundet. Kundeundersøgelser viser ligeledes, at kunderne repræsenterer mange typer af
mænd, både enlige og gifte/samlevende fra mange forskellige socioøkonomiske positioner og ofte
med et aktivt seksualliv ved siden af (Lyngbye 2000, Prieur & Taksdal 1989, Månsson & Linders
1984 og 1998, Pettersson 1996). Derudover er forestillingen om kunderne ofte, at det er mænd, der
besidder samfundets magtfulde topposter, og derfor er det risikofyldt at kritisere kundegruppen
generelt, da kunderne både har mulighed for selv at forsvare sig og har magtfulde støtter i
samfundet til at styrke dette forsvar. Alt i alt er kunderne ganske uegnede som samfundsfjender, og
det opfattes tilsyneladende næsten som en provokation at foreslå en generel kriminalisering af
kunderne 46 .
Som vi har set i forrige kapitel, bliver bagmændene italesat på helt anden vis, og passer langt bedre i
rollen som samfundsfjende. Dette skyldes bl.a., at der ikke er så megen viden om, hvem
bagmændene er, og derfor er det nemt at tillægge dem meget negative eller ligefrem ondskabsfulde
egenskaber og hensigter. Bagmændene bliver altså anskuet som afvigende og bliver desuden ofte
46
Dette kom fx til udtryk i medierne, da folketingspolitiker Mette Frederiksen i 2002 foreslog sit parti at kunderne
skulle kriminalisere.
94

associeret med anden kriminalitet. Der er derudover tale om en gruppe, som det er risikofrit at
kritisere offentligt, og derfor er det også politisk en gruppe, det er ufarligt at sætte ind overfor.
11.6 Opsummering
I betragtning af at der er overvejende konsensus i det danske Folketing om, at prostitutionen af
hensyn til de prostituerede skal begrænses, er det interessant, at politikerne ikke mere eksplicit
forholder sig til kundens rolle i prostitutionen, da han trods alt udgør den ene halvdel af
prostitutionsrelationen.
I den dominerende danske forståelse af prostitution er kunderne stort set ikke eksisterende. De er
med andre ord udeladt af prostitutionsdefinitionen. Hermed fratages kunderne indirekte ansvaret
både for prostitutionens eksistens og for de problemer, prostitutionen antages at medføre for de
prostituerede. Kunderne har vi derfor betegnet som de usynlige mænd.
Selve kunderollen synes i modsætning til det at være prostitueret ikke at være forbundet med nogen
form for stigma eller fordømmelse. At være prostitutionskunde bliver ikke anset for at være en
identitet, men blot som en handling, der ligger indenfor det normale handleområde. Dette kommer
også til udtryk ved, at der ikke på dansk eksisterer et særligt ord for det at være prostitutionskunde
som fx det svenske ’torsk’, og at der stort set ikke eksisterer dansk forskning om
prostitutionskunder.
Denne forståelse står i skarp kontrast til den dominerende forståelse i de svenske debatter, hvor der
er stor opmærksomhed på prostitutionskundernes handlinger, og hvor det naturlige, normale og
legitime ved at købe sex udfordres og debatteres. Den dominerende svenske forståelse fastslår, at
det er uacceptabelt at købe sex. At prostitution bliver debatteret under overskriften ’vold mod
kvinder’ betyder ydermere, at det bliver kunden frem for den prostituerede, der kommer i centrum
som afviger og bliver objekt for politisk handling.
I de danske debatter har vi også set ansats til en kundeinkluderende forståelse, men som vi har vist i
analysen, har denne aldrig fået magt, og den bliver end ikke debatteret. Vi har kun en enkelt gang
set spørgsmålet om køb af sex blive taget op, og denne manglende debat tolker vi som en indirekte
naturliggørelse og accept af, at nogle køber sex af andre.
95

12 Seksualitet og prostitution
I vores danske materiale tales der meget lidt om seksualitet, hvilket vi finder tankevækkende, da
prostitution netop er køb og salg af seksuelle ydelser. Det diskuteres ikke, hvad seksualitet er eller
bør være, og om dette kan forenes med prostitutionens vareliggørelse af sex. Eftersom de danske
debatter om prostitution altså ikke omfatter eksplicitte udtryk for, hvorledes politikerne forstår
seksualitet, vil vi i denne del af analysen forsøge at afdække hvilke seksualitetsdiskurser, der
implicit kan siges at danne baggrund for prostitutionsforståelserne. Derudover vil vi undersøge,
hvorledes synet er på forholdet mellem prostitution og seksualitet, det vil fx sige, hvordan
prostitution afhænger af seksualitetsforståelsen, og hvorledes de to kan påvirke hinanden. Dette
sammenstiller vi med det, der udtrykkes om seksualitet i de svenske prostitutionsdebatter.
12.1 Kvinden som luder eller madonna
Både abolitionistiske og pragmatiske feminister kritiserer det patriarkalske seksualitetssyn, der trods
den seksuelle revolution stadig hersker i mange vestlige samfund, fordi de mener, det drager et skel
mellem den faldne og den ærbare kvinde. Denne skelnen, som teoretisk er blevet betegnet som en
dikotomi mellem ’luder’ og ’Madonna’, vil vi kort redegøre for her for dernæst at bruge denne
teoretiske optik i analysen af, hvordan de prostitueredes seksualitet italesættes i debatterne.
Den kvindelige seksualitet bliver i det patriarkalske seksualitetssyn betragtet som en eftertragtet og
ikke mindst begrænset vare eller gave, som kvinden vogter over og kun lader særligt udvalgte
personer (som oftest ægtemanden/samleveren) få adgang til (Borg 1981: 239, 286). Kvinden
forventes således at have en monogam seksualitet, der er underordnet hendes reproduktive
funktioner (Järvinen 1991b: 82).
Dette seksualitetssyn findes ikke bare indvævet i de hverdagslige omgangsformer, men afspejles
bl.a. også i litteraturen og film, hvor kvinder fremstilles som ”rigtige” kvinder, dvs. som
Madonnaer, hvis de lever op til denne forestilling og passer på deres dyd. Omvendt stemples de som
nemme og billige (bemærk den sproglige association til prostitution) og får betegnelsen ’luder’, hvis
de bryder med dette kulturelle billede på en ”normal” kvinde.
96

Luderen er Madonnaens modsætning, og opfattes som den erotiske og ”farlige” kvinde, fordi hun
med sin aktive seksualitet lokker mænd i fordærv 47 . Denne seksuelle afvigelse gør hende samtidig
til den mest foragtede af alle kvinder (ibid., Borg et al. 1981: 578).
Mænd derimod har tilsyneladende ikke en sådan dyd at vogte over. Det kulturelle billede af den
mandlige seksualitet betyder, at de bliver ’mere’ mænd af at have været sammen med mange
kvinder. Kvinder bliver således stigmatiseret for de samme handlinger, som mænd gives status for
(Pheterson 1996: 11, 84).
Feministiske forskere har forsøgt at vise, at den form for kontrol med prostituerede, der ligger i at
behandle dem som anormale, også har til hensigt at markere grænserne for acceptabel opførsel for
kvinder generelt. Fremstillingen af luder/Madonna-dikotomien i film og litteratur bidrager fx til
dette. Pheterson påpeger, at det hun kalder ’the whore stigma’ således har en skjult politisk
funktion, idet alle kvinder er i fare for at blive angrebet med betegnelsen ’luder’ og derved holdes
under kontrol. Det er altså ikke blot det at sælge seksuelle ydelser, der kan føre til et stempel som
’luder’, men derimod alle mulige former for seksuel aktivitet, der bryder med normerne, som fx
lesbisk sex, sex med flere partnere, sex før og udenfor ægteskab osv. (Pheterson 1996: 65ff). At
stigmatisere prostituerede kan altså ses som et led i en disciplinering af alle kvinder i samfundet.
12.1.1 Seksualitet som noget helligt
I de danske debatter finder vi ganske modstridende forståelser om, hvad seksualitet er for en
størrelse, og hvordan den skal behandles. På den ene side finder vi udsagn, der udtrykker, at
kroppen eller seksualiteten er noget særligt, der skal værnes om, hvilket følgende citater illustrerer:
”Det er af stor betydning for os, at lovforslaget juridisk afkriminaliserer de prostituerede,
men ikke legaliserer prostitution, for det at sælge sin krop må aldrig nogen sinde blive det
samme som at sælge en sæk kartofler” (Karen Rønde, V, L43, 1. beh. 1998).
47 Denne opdeling af forskellige typer af kvinder gør sig gældende i forstærket form i forhold til såvel klasse som
etnicitet. Beverley Skeggs beskriver i ”Formations of Class and Gender. Becoming Respectable” fra 1997, hvordan
arbejderklassens kvinder selv i dag bliver associeret med det farlige, det ukontrollable og med en særlig afvigende
(aktiv) seksualitet. Arbejderklassens kvinder har derfor sværere ved at blive accepteret som respektable kvinder og
derved falde ind i Madonna-kategorien. Ligeledes spiller forestillinger om race ind på seksualitetsforventninger
(Pheterson 1996: 70).
97

Her gives der fra et liberalt parti direkte udtryk for, at den pragmatiske legaliseringstanke ikke bør
accepteres. Seksuelle ydelser forstås altså tilsyneladende ikke som en vare, der kan eller bør sælges
frit ligesom andre varer, og der er således klare grænser for liberalisering. Et andet udsagn synes at
være i overensstemmelse med denne holdning:
”Derfor må vi (…) hjælpe den enkelte prostituerede til et liv, hvor han eller hun ikke skal leve
af at sælge sin egen krop og sjæl med” (Jann Sjursen, KRF, L43, 1. beh. 1998).
I dette citat ser vi et udtryk for den opfattelse, at salg af seksuelle ydelser er ødelæggende for
personen, da det antages, at man ikke kan sælge seksuelle ydelser uden også at sælge sig selv.
Derfor kan prostitution ikke betragtes som en acceptabel indkomstkilde. Citatet deler altså implicit
en forståelse, der ligner den Rønde gav udtryk for; at det at sælge seksuelle ydelser ikke er og heller
ikke bør blive betragtet som almindelige handlinger. Det at sælge sin krop synes altså på en eller
anden måde at involvere mere af ens person end bare dele af kroppen.
Denne forståelse af seksualitet kan måske forklare den modstand mod at acceptere prostitution som
et erhverv, som vi så i kapitel 8. Seksualitet forstås tilsyneladende som noget meget personligt og
ikke-vareliggjort i sin natur, hvilket gør det uforeneligt med erhvervs-tankegangen. Almindelige
markedsmekanismer kan tænkes at tvinge seksualiteten ind i rammer, hvor den der udbyder den
vildeste, den billigste eller den mest ekstreme form for sex har den bedste forretning. Dette ville i så
fald kunne forventes at have store menneskelige omkostninger, hvis man tænker sig, at
seksualiteten er en del af ens person.
Ovenstående citater synes altså at udtrykke bekymring for de prostitueredes seksualitet og sjæl eller
person. Hvad der derimod er absolut fraværende er udsagn, der demonstrerer overvejelser om
konsekvenserne for den mandlige seksualitet i kundernes tilfælde. Ingen giver udtryk for at have
gjort sig tanker om, om det kan påvirke en mands seksualitet og/eller hans person, at han køber
seksuelle ydelser.
12.1.2 Modydelser for sex er normalt, men mange modydelser er unormalt
Heroverfor ser vi den mere udbredte opfattelse repræsenteret, at seksualitet ikke er noget, der
kræver særbehandling. Tværtimod er opfattelsen, at seksuelle ydelser fx kan sælges eller byttes for
98

et par sko, uden at dette bør vække forargelse eller misbilligelse i det omkringværende samfund,
eller i øvrigt er til skade for hverken køberens eller sælgerens identitet og seksualitet.
Regeringen foreslår som et led i indsatsen mod seksuelt misbrug af mindreårige en kriminalisering
af kunder til prostituerede under 18 år, der helt eller delvist ernærer sig ved prostitution (L43 1998).
Dette forslag bliver kritiseret fra flere sider primært pga. formuleringen ’helt eller delvist ernærer
sig ved prostitution’, og Venstre foreslår en anden formulering, hvori denne sætning er taget ud, så
køb af seksuelle ydelser fra unge bliver ulovligt også første gang (L43, Betænkning 1999). Det er
dette ændringsforslag den daværende justitsminister i følgende to citater reagerer på:
”For hvis der er tale om, at man allerede vil strafforfølge kunden første gang, får vi det
dilemma, at den 18-årige unge mand, der har et forhold til en person på 16 eller 17 år,(…)
og der i den forbindelse indgår en eller anden form for modydelse - og det behøver ikke
nødvendigvis at være penge, men kan være et par nye sko eller en middag, eller hvad ved jeg -
er det jo ikke meningen at vi vil kriminalisere. Men hvis det er en kvinde eller en mand, der
har udviklet det dertil, at den pågældende lever helt eller delvis af sine seksuelle ydelser, så er
det, kunden bliver kriminaliseret, for så må kunden også vide, at det ikke bare er, fordi den
prostituerede ønsker en eller anden form for modydelse, men det er en levevej, vedkommende
er på vej ud i eller har. Og det er dér, der er tale om, at det er prostitution, af hensyn til
beskyttelsen af unge mennesker under 18 år, som vi jo som samfund har en lang række
forpligtelser til at beskytte, også ifølge FN's børnekonvention” (Frank Jensen, S, L43, 1. beh.
1998).
”De enkeltstående forhold, hvor der kan være betaling af forskellige former - det kan være et
par nye sko, det kan være en ny jakke, det kan være en middag osv. - er ikke de tilfælde, hvor
der ligger en social trussel for den unge, og derfor: Regeringens målsætning med forslaget
her er, at vi som samfund skal påtage os den opgave at beskytte de mindreårige 48 mod at få en
tilværelse som prostituerede, og det er baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte Venstres
udvidelse af kriminaliseringen” (Frank Jensen, S, L43, 2. beh. 1999).
48 Brugen af ordet ’mindreårige’, antager vi, er en fejl. Jensen må formodes her at mene unge under 18 år, som vi også
ser han siger i citatet ovenfor, og som debatten handler om.
99

Vi har før i kapitel 11 været inde på, at spørgsmålet om, hvorvidt det er acceptabelt at købe sig til
seksuelle ydelser af et andet menneske, ikke er noget, der optager de danske folketingspolitikere, og
det er derfor heller ikke noget, man kan blive enige om at tage afstand fra. I ovenstående citater
bliver det tydeliggjort, at den daværende regering ikke mener, at der principielt er noget forkert i at
købe seksuelle ydelser. Man får indtrykket, at det er denne regerings opfattelse, at det er helt
almindeligt og dermed problemfrit, at en mand betaler en kvinde eller en ung pige en modydelse for
at have sex med hende og dermed altså også, at det normale heteroseksuelle sexforhold ikke
nødvendigvis bygger på gensidig lyst. Det vil med andre ord sige, at det, vi har defineret som
prostitution jf. kapitel 2, ikke er prostitution i denne regerings øjne og end ikke er problematisk, før
det er blevet gentaget adskillige gange. Først når en kvinde ”handler” sin seksualitet til for mange
mænd, er der tale om prostitution. Her har hun altså – jf. den ovenstående teori - bevæget sig fra
Madonna til luder, og først her har vi et problem. Lovgivningen og de argumenter, der føres for den,
kan således siges at have en kontrolfunktion, idet den markerer acceptabel og uacceptabel opførsel
for unge piger. Den har derimod ingen kontrolfunktion i forhold til kunden, manden. Der bliver
heller ikke mundtligt taget afstand fra den handling at betale sig fra at modtage seksuelle ydelser.
Tværtimod bliver den normaliseret bl.a. i kraft af, at Jensen i en beskrivelse af det normale
heteroseksuelle forhold bruger betegnelserne ’modydelse’ og ’seksuel ydelse’ med den største
selvfølgelighed. Betegnelser der efter vores opfattelse langt fra signalerer gensidig respekt,
ligestilling eller kærlighed.
Selvom den prostitutionsdefinition, der kommer til udtryk i Jensen-citaterne, synes at være
beslægtet med den pragmatiske opfattelse af, at selve det at modtage penge eller andre goder for
seksuelle ydelser ikke udgør en problematik i sig selv, da det indgår som en naturlig del i mange
ikke-prostituerede kvinders liv, så hører sammenfaldet hurtigt op. For det, som bl.a. Pheterson
udleder af denne lighed mellem prostituerede og ikke-prostituerede, er, at stigmatiseringen af de
prostituerede er grundløs, hvilket altså langt fra er regeringens ærinde (Pheterson 1996). Tværtimod
får man indtrykket i de to citater, at prostitution er forbundet med en særlig identitet og stigma.
Dette tolker vi på baggrund af det ræsonnement, at først når sexhandlen har fundet sted adskillige
gange, er der overhovedet tale om prostitution, fordi her lever personen af at sælge seksuelle ydelser
og er altså prostitueret. Prostitution knytter sig således til personen, og det er derfor snarere noget,
man er, en identitet, end noget man gør.
100

At det at være prostitueret opfattes som problematisk, er der ingen tvivl om. Som Jensen udtrykker
det, er det lige præcis ’tilværelsen som prostitueret’, man skal beskytte de unge imod.
Ud fra denne betragtning er det ikke mærkeligt, at kunderne spiller så lille en rolle i debatterne og
ikke er centrale i forhold til at minimere prostitutionen, for deres seksualitet opfattes reelt som uden
betydning. Det anerkendes ikke, at kundernes seksualitet er en forudsætning for at nogen kan ’blive’
prostitueret. Vi finder således ingen debat eller problematisering af kunders seksualitet, hvilket vi
ser som udtryk for, at den forstås som liggende indenfor den kulturelle norms grænser. I forlængelse
af dette diskuteres heller ikke, hvor mange gange en mand skal have købt en prostitueret, før hans
identitet bliver påvirket heraf. Det at være kunde synes altså ikke på samme måde at være
identitetsskabende som det at være ’luder’.
Der er dog som nævnt ikke absolut opbakning til den daværende regerings definition af prostitution.
Fx siger Melchior: ”I CD kan vi ikke indse, at der er noget problem - eller nogen gavn vil jeg
hellere sige - i dette udtryk »helt eller delvis«. Det er da klart, at når man indgår en aftale og
modtager penge for disse tjenesteydelser, er man da i hvert fald delvis prostitueret” (Arne
Melchior, CD, L43, 2. beh. 1999). Her bliver prostitution altså i højere grad defineret ud fra selve
handelsrelationen og ikke i kraft af sælgerens status som prostitueret eller ej. Dog er det værd at
bemærke, at der også her er fokus på den sælgende part, der altså ”er prostitueret”, også første gang
hun sælger seksuelle ydelser, frem for på kunden, og det at han køber ydelserne eller blot på selve
handlen 49 .
Trods indvendinger og kritik af regeringens lovforslag blev det vedtaget (L43, 3. beh. 1999), og den
forståelse af prostitution og seksualitet, forslaget giver udtryk for, er altså udbredt i det danske
Folketing 50 . Ifølge denne diskurs er det ikke problematisk i sig selv at købe et andet menneske for at
tilfredsstille egne seksualdrifter, og måske derfor bliver det i de danske debatter slet ikke diskuteret,
hvilken betydning prostitution som fænomen kan have på den generelle seksualitetsforståelse i
samfundet. Også i forhold til emnet seksualitet er det altså udelukkende en individtilgang, der tages
i anvendelse, idet det kun er den prostitueredes seksualitet, der kommer på tale i de danske debatter.
49
Det skal nævnes, at Melchiors fokus på den prostituerede ikke skyldes, at det er emnet for debatten. Tværtimod drejer
debatten sig både om den prostituerede/sælgeren og kunden, og taleren før Melchior, Jann Sjursen (KRF), har fx netop
fokuseret på, hvornår kunderne er kriminelle.
50
Ordlyden af denne paragraf ændres dog d. 25.03.2003, således at formuleringen ’helt eller delvist’ og ordet
’prostitueret’ udelades.
101

12.2 Seksualitet i de svenske debatter: Fokus på køb
Som det er fremgået, kredses der i de danske debatter i forhold til emnet seksualitet om det at sælge
sex og det at være prostitueret, dvs. om kvinden. I Sverige, hvor der generelt er langt mere
opmærksomhed på den købende part, er det derfor også kundeperspektivet, der anlægges i
diskussionen om forholdet mellem seksualitet og prostitution.
Mandlige politikere giver udtryk for, at mænd generelt skal tage ansvar i forhold til prostitution som
problem. Det er bl.a. af stor betydning at mænd markerer sig og siger fra, når der i herreselskab
tales stereotypt om seksualitet, hvor det ellers er almindeligt at fnise og grine smørret eller blot at tie
(fx Birger Schlaug, MP, 1997/98: 114). Endvidere stilles der spørgsmål ved mandens såkaldte
naturlige behov, og ved at mænd har retten til at købe et andet menneskes krop for at tilfredsstille
deres egne seksuelle lyster (fx Ulla Hoffmann, V, 2002/03: 122, Christina Nenes, S, 2001/02: 78).
Således er det altså på forskellig vis manden og den potentielle sexkøber frem for kvinden og den
(potentielle) prostituerede, der sættes i centrum i de svenske debatter.
Desuden fokuseres langt mere på ligestilling, hvilket gør, at man anser prostitution for uacceptabelt,
da det ikke ses som et lige forhold mellem to parter. Ligestilling også i seksuelle relationer er vigtigt
for mange svenske politikere, som det fx kommer til udtryk her:
”Jag vill att fler människor ska ha sex - och oftare. Det ska vara en jämställd sexualitet som
utgår från att både män och kvinnor har rätt att söka och rätt att finna sin egen sexuella
identitet” (Kalle Larsson, V, 1999/2000: 72).
Den svenske debat afviger desuden fra den danske ved at rumme diskussioner om prostitution og
porno på samme tid som to sider af samme sag. Nogle mener endog, at porno er prostitution. Dette
hænger bl.a. sammen med, at voldsporno og prostitution, som vi tidligere har nævnt, begge er del af
den voldspakke, der går under navnet ’Kvinnofrid’. Desuden behandles prostitution og seksualiseret
vold eller slet og ret vold mod kvinder ofte i samme diskussion uden en klar adskillelse. Dette
vidner om, at prostitution af mange betragtes som noget virkelig abnormt, og som vi har set, forstås
kunder af mange i overensstemmelse med dette som mennesker med behov for hjælp til at tackle
deres afvigende adfærd.
102

Den stærkt fordømmende holdning til prostitution bygger bl.a. på en underliggende opfattelse, som
tilsyneladende har næsten total opbakning: Kroppe bør ikke være en handelsvare. Det bliver
gentagne gange slået fast:
”Kriminaliseringen av sexköparna innebär inte att prostitutionsfrågan är löst men det är en
tydlig signal om att kvinnor inte är en handelsvara, att kvinnokroppen inte är ett ting som kan
köpas och säljas” (Margareta Winberg, S, 1999/2000: 21).
”Det viktiga är också att slå fast att det [prostitution] inte handlar om kvinnors sexualitet och
att samhällets budskap skall vara: Ditt kön skall ej vara till salu, och ditt kön skall ej gå att
köpa. Det är den viktiga markeringen. I meddelanden på Internet får jag se att många
organisationer tvärtom menar att det rör kvinnlig sexualitet och att kvinnan skall kunna leva
ut denna genom prostitution, vilket jag anser vara helt fel” (Kia Andreasson, MP, 1997/98:
114).
Kriminaliseringen af kunder har altså det vigtige formål at markere, at kvindekroppen ikke skal ses
som en vare, man kan handle med. Andreasson mener desuden, at et vigtigt mål for
kriminaliseringen er at påpege, at prostitution ikke hænger sammen med kvindens seksualitet. Hun
afviser blankt herved den pragmatiske/funktionalistiske opfattelse, at prostituerede kan være
kvinder med en særlig (hyper)seksualitet. Dette synspunkt synes dog heller ikke at være
repræsenteret i hverken den svenske Riksdag eller det danske Folketing.
Endelig finder vi det interessant at bemærke, at flere svenske politikere kommer ind på den
seksualundervisning, der gives i de svenske skoler. Bedre og mere tidssvarende undervisning i sex
og samliv efterspørges, bl.a. for at kunne udgøre en stærkere modpol til den megen porno på tv
(Beatrice Ask, M, 1999/2000: 72 og Kalle Larsson, V, 1999/2000: 72). Birgitta Sellén (C) mener at:
”Eleverna ska lära sig skillnaden mellan porr, erotik och sex. Eleverna ska förstå att sex utan
kärlek och ömhet oftast är negativt. (…) Vi ska lära våra ungdomar att sex är en
kärleksyttring som ska var fin och bestå av ömsesidig respekt för varandra” (Birgitta Sellén,
C, 1999/2000: 72).
103

Der er altså tilsyneladende vilje til via en bred indsats at forebygge en – i svensk forståelse -
forkvaklet seksualitetsopfattelse og dermed også prostitutionens udbredelse, og vi finder ingen
modstand imod det fremsatte ønske om at normpåvirke i undervisningen.
12.3 Opsummering
Den danske seksualitetsdebat i forhold til prostitution er såvel i omfang som i indhold ganske
begrænset og omfatter stort set kun betragtninger omkring de prostitueredes seksualitet. I Sverige
ser vi en markant anderledes og langt bredere diskussion om seksualitet, idet den dels foregår mere
eksplicit og dels favner diskussioner om bl.a. porno og seksualiseret vold, der anses for nært
beslægtede emner til prostitution. Hovedemnet er mænds/kunders seksualitet eller
seksualitetsopfattelse, da man opfatter disse som årsagen til prostitutionsproblemet.
Denne forskel i indhold og bredde, mener vi, skal forstås i sammenhæng med den status prostitution
har i de to lande. I Sverige har prostitution som nævnt længe fået stor opmærksomhed, da man
opfatter det som et reelt problem, mens man i Danmark ikke på samme måde har beskæftiget sig
med emnet. Prostitutionens negative konsekvenser anses i Sverige således for at være vidtrækkende
og fx give en uhensigtsmæssig opfattelse af den kvindelige krop og seksualitet, hvilket er emner,
der ikke debatteres i Danmark.
Den seksualitetsopfattelse, der ligger bag prostitutionsdiskurserne i hhv. Danmark og Sverige,
forekommer derfor også at være forskellige at dømme ud fra de relativt implicitte forståelser, vi kan
afdække i det danske materiale. Via de danske debatter og den lovgivning de munder ud i, får man
indtrykket, at den dominerende opfattelse er, at det anses for relativt almindeligt både at sælge og
købe seksuelle ydelser i heteroseksuelle forhold. Det er derimod ualmindeligt og uacceptabelt, hvis
samme kvinde sælger seksuelle ydelser mange gange. Man kan således sige, at den lov, der bliver
vedtaget i Danmark, markerer og opretholder skellet mellem kvindebillederne luder og Madonna. I
Sverige opfatter man salg og ikke mindst køb af seksuelle ydelser samt selve den seksuelle relation i
prostitutionen som værende i strid med ligestillingsidealet. Man ønsker derfor bl.a. ved hjælp af
lovgivningen og i skoleundervisningen at vise, at køb af menneskekroppe til seksuel tilfredsstillelse
er uacceptabelt.
104

13 Delkonklusion: Prostitutionens aktører
Vi satte os indledningsvis i analysen for at undersøge, hvordan prostitutionens aktører bliver italesat
for herigennem at belyse, hvordan prostitution bliver betragtet som problem, dvs. hvilken type
problem prostitution er, hvem prostitution er et problem for og ikke mindst, hvordan man forestiller
sig, at det kan løses.
Gennem de ovenstående analysekapitler er vi nået frem til, at disse indledende spørgsmål besvares
ganske forskelligt i de dominerende prostitutionsdiskurser i Danmark og i Sverige.
I begge lande bliver prostitutionen italesat som et problem. I de svenske debatter er det selve
handlen med seksuelle ydelser, der bliver italesat som problem, primært for de prostituerede og
sekundært for samfundet som helhed. I de danske debatter derimod gøres det ikke klart, hvori
problemet ved prostitution består, men vi mener at kunne konkludere, at det drejer sig om de følger,
prostitutionen har for de enkelte prostituerede.
Ligeledes bliver der opstillet meget forskellige årsagssammenhænge for prostitutionen i de
dominerende prostitutionsforståelser i de to lande. I de danske debatter bliver det igen ikke udtrykt
helt tydeligt, hvad der opfattes som den bagvedliggende årsag til prostitution, men mange politikere
synes at have en forståelse af, at det er individuelle problemer hos kvinderne, primært forårsaget af
en dårlig opvækst, der kan føre dem ud i prostitution. En forståelse der forekommer at være
inspireret af det funktionalistiske prostitutionssyn.
Logikken synes således at være, at der kommer prostituerede – og dermed også prostitution – ud af
fx en barndom med incest, svigt og misbrug. Først dernæst kommer kunderne ind i billedet, og de
har således intet ansvar for prostitutionens eksistens og ej heller for de skadevirkninger,
prostitutionen har for de prostituerede.
Denne årsagssammenhæng har vi opsummeret i følgende figur:
105

Figur 13.1: Den dominerende danske forståelse af prostitutionens årsagssammenhænge.
Individuelle, sociale
og psykiske
problemer
Prostituerede
Løsningen på prostitutionsproblemet vil med denne tankegang naturligt gå på at løse de
prostitueredes problemer. Det er med andre ord nærliggende at tænke sig den pragmatiske models
betoning af forbedringer af de prostitueredes forhold inddraget og argumenteret for i debatterne.
Men dette er ikke, hvad vi ser, til trods for at mange danske politikere giver udtryk for, at de
prostituerede skal hjælpes. Hvilken type hjælp, man forestiller sig, at de prostituerede skal have,
forbliver uklart og unuanceret, hvorfor de mange tilkendegivelser om hjælp heller ikke udmønter
sig i reelle tiltag.
De danske politikere diskuterer ikke emnet seksualitet til trods for dets oplagte relevans i
prostitutionsdebatter. Der bliver altså ikke stillet spørgsmål ved værdien af den
seksualitetsopfattelse, der danner grundlaget for prostitutionen, herunder ikke mindst forestillinger
om den mandlige seksualitet. Der bliver dog implicit fremsat en forståelse af den kvindelige
seksualitet som en vare, hun kan og må forhandle inden for nogle udefinerbare rammer af et
”normalt” heteroseksuelt forhold.
Den dominerende danske prostitutionsdiskurs kan opsummeres til at definere
prostitutionsfænomenet, problemet ved prostitution og evt. løsninger på prostitutionsproblemet som
næsten udelukkende omhandlende de prostituerede.
106
Yderligere sociale
problemer for de
prostituerede =
Problemet
Kundeefterspørgsel

Når det handler om trafficking, mener vi, at bagmændene i de danske debatter kan identificeres som
den primære årsag til problemet, og at det er selve tvangs- og handelselementet, der bliver italesat
som problematisk. Dette er illustreret i figur 13.2. Løsningen på problemet med trafficking er derfor
tilsyneladende at slå hårdt ned på bagmændene.
Figur 13.2: Den dominerende danske forståelse af traffickings årsagssammenhænge.
Bagmænd
Tvang =
Problemet
Prostituerede
Kunderne er bevidst udeladt af figuren, da de og deres prostitutionsefterspørgsel ikke indgår i den
årsagssammenhæng, der bliver skitseret i politikernes udtalelser om trafficking.
Vi finder det interessant, at trafficking og prostitution i Danmark bliver debatteret som to næsten
uafhængige fænomener og som udtryk for vidt forskellige årsagssammenhænge. Derudover er det
interessant, at prostitutionskunderne hverken i forhold til den ”almindelige” prostitution eller i
forhold til trafficking bliver problematiseret, og at selve fænomenet prostitution ej heller bliver
italesat som principielt problematisk.
Denne forståelse står i modsætning til den dominerende svenske prostitutionsforståelse, hvor den
strukturelle kønsulighed inddrages som prostitutionens forudsætning, og kunderne forstås som
centrale og medansvarlige aktører. Derfor bliver der i de svenske debatter ikke i samme grad som i
de danske skelnet mellem svenske og udenlandske prostituerede. Selvom de svenske politikere også
lægger afstand til tvangselementet i trafficking, fastholder de, at trafficking-fænomenets
eksistensgrundlag er de svenske kunders efterspørgsel.
Ifølge den dominerende svenske forståelse er det derfor kunderne, man må sætte ind overfor, hvis
man vil forebygge eller begrænse prostitutionen. Samme omdrejningspunkt findes i diskussionerne
om seksualitet, da man i de svenske debatter afviser retten til at købe sex, hvilket står i modsætning
til de danske debatter, hvor det snarere er det at sælge sex, der er på dagsordenen. Den dominerende
107
Sociale problemer
bl.a. via tvang

svenske forståelse af årsager og følgevirkninger i prostitution og trafficking er illustreret i
nedenstående figur.
Figur 13.3: Den dominerende svenske forståelse af årsagssammenhænge for prostitution og
trafficking.
Kønsmagtstrukturer i
det svenske samfund
Kundernes
efterspørgsel
Udbud:
Prostituerede
108
Sociale problemer for de
prostituerede = Problem
Manifestation/reproduktion
af ulige magtforhold mellem
kønnene = Problem

14 Prostitution i relation til køn, magt og ligestilling
Vi har i analysen indtil nu fokuseret på, hvordan prostitutionens hovedaktører samt deres seksualitet
er blevet defineret, problematiseret og positioneret i prostitutionsdebatterne. Vi vil i de følgende tre
kapitler diskutere, hvordan prostitution kan forklares som samfundsfænomen. Dette vil vi gøre ved
at kontekstualisere prostitution i lidt bredere samfundsmæssige rammer og diskutere det i forhold til
ligestilling, en teoretisk forståelse af sociale problemer samt den danske frisindsdiskurs.
Vi vil i dette kapitel koncentrere os om forståelsen af prostitution som et strukturelt og kulturelt
fænomen knyttet til køn og magt. Dette er naturligvis kun én af mange mulige måder at forstå
prostitution på, og som vi har set, er denne dominerende i Sverige og stort set fraværende i
Danmark. Denne markante forskel finder vi interessant og værd at undersøge nærmere. Vi lægger
ud med at tydeliggøre, hvordan forståelsen af prostitution som et kønsligestillingsproblem kommer
til udtryk i de svenske debatter. Dernæst vil vi vise, hvordan det er svært at finde den tilsvarende
forståelse i de danske debatter, hvorefter afsnittet afsluttes med en kontekstualisering af forskellene
mellem Danmark og Sverige ved bredt at inddrage ligestillingens generelle status i de to lande.
14.1 Prostitution som en trussel mod ligestillingen? Jämnstaldhettsdebatten i Sverige
Den dominerende forståelse af prostitution i de svenske debatter ligger, som vi har set, i tråd med de
abolitionistisk feministisk inspirerede prostitutionsudredninger, som de siddende svenske regeringer
gennem tiden har fået lavet (1981, 1993, 1995, 1998). Disse udredninger er karakteriseret ved en
underliggende forestilling om, at det er de grundlæggende historisk betingede kulturelle og
strukturelle kønsuligheder i samfundet, der muliggør prostitutionens eksistens i den form, der er den
mest fremtrædende, med kvinden som sælger, og manden som køber. Således afvises den
funktionalistiske antagelse om, at prostitution er et universelt fænomen, man hverken kan eller skal
gøre noget ved. I stedet er der på tværs af politiske skel enighed om at gøre prostitution til et kønsog
ligestillingsproblem i Sverige. Det opfattes således i de svenske debatter som nødvendigt at
diskutere køn, magt og ligestilling i forhold til prostitution.
I de svenske debatter knyttes altså en direkte forbindelse mellem prostitution og ulige magtforhold
mellem mænd og kvinder i det svenske samfund, som det her kommer til udtryk i nedenstående
citater:
109

”Huvudpoängen är alltså är sexuellt utnyttjande av kvinnor i prostitution ses som ett uttryck
för mäns våld mot kvinnor, ett uttryck för mäns överordning och kvinnors underordning och
som ett verkligt hinder för jämställdhet så länge som det tillåts pågå” (Elisebeht Markström,
S, 2002/03: 70).
”Vi tycker att prostitutionen är ett av de värsta uttrycken för den ojämna maktfördelningen
mellan män och kvinnor och att detta inte bara drabbar de prostituerade eller dem som köper
de prostituerades tjänster utan hela samhället” (Statsrådet Ulrica Messing, S, 1997/98: 114).
Vi ser, at prostitution opfattes som både en manifestation af kønsuligheden og som en hindring for
ligestillingen generelt. Det er derfor ikke muligt at tale om, at ligestilling er opnået, så længe der
findes prostitution. Det er ydermere interessant, at Messing fremhæver, at prostitution ikke kun er et
problem for de involverede parter i prostitutionen men derimod for hele samfundet. Prostitution er
således ikke blot problematisk for de prostituerede, sådan som vi har set det i de danske debatter,
men bliver opfattet som en krænkelse af alle kvinder og som problematisk for kvindesynet i
samfundet.
Som det ses i nedenstående citat taler Kristdemokraterne derfor om, at det er et kvindefjendtligt
samfund, der accepterer prostitution, sådan som en evt. legalisering vil være udtryk for:
”Kristdemokraterna arbetar starkt emot en legalisering av prostitution och anser att
legaliseringen skapar ett kvinnofientligt samhälle som erkänner den manliga makt och
kontroll som tar sig i uttryck i köp och utnyttjande av en kvinna” (Annelie Enochson, KD,
2002/03: 55).
Birger Schlaug underbygger og udvider denne forståelse ved at fremhæve kønsrollekonstruktioner
som centrale i bestræbelserne på at mindske prostitutionens omfang:
”Jag vill också betona att det här [prostitution] inte är någon kvinnofråga eller något
kvinnoproblem, utan det är ett mansproblem. Det är nämligen männen som är problemet,
framför allt mansrollen, den traditionella mansrollen. Därför är det så oerhört viktigt att vi
110

som män och som pappor engagerar oss och inte är tysta, eller flinar när de här frågorna tas
upp så som ofta sker i grabbigt sällskap. Det har även varit ett allmänt flinande här bakom
riksdagens stolar. Jag tycker att det är väldigt pinsamt” (Birger Schlaug, MP, 1997/98: 114).
Han forsøger her, som vi også før har set, at dreje fokus i prostitutionsproblematikken væk fra
kvinderne og slår fast, at det er et problem, som vedrører alle mænd, selv Riksdagspolitikere. Det er
altså i Sverige i modsætning til i Danmark legitimt at diskutere den betydning køn og magt har for
prostitutionen.
14.2 Fraværet af ligestillings- og kønsperspektiv i de danske debatter
Mens der i de svenske debatter er utallige og meget tydelige udtryk for en forståelse af prostitution
som et magt-, køns- og ligestillingsproblem, ser billedet ganske anderledes ud i de danske debatter.
Her skal man lede længe for at finde tilsvarende udsagn i såvel debatterne om prostitution som i de
egentlige ligestillingsdebatter 51 .
Få steder i det danske materiale kan vi finde udtryk for, at køn, magt og ligestilling har noget at
gøre med prostitution, som fx i denne udtalelse af Anne Baastrup, der generelt skiller sig ud fra de
øvrige politikere ved at have en mere abolitionistisk forståelse:
”Prostitution er farlig og krænkende for dem, der er så uheldige at være direkte berørt af den,
og samtidig understreger og viderefører den alle kvinders stilling i samfundet. Det er derfor
ikke kun de talrige tilfælde af vold, prostituerede kvinder udsættes for, der gør prostitution til
et overgreb. Det er selve det forhold, at kvinders kroppe købes og sælges af mænd, der
understøtter kvinders og børns underlegne rolle på globalt plan. Prostitution forstærker og
viderefører altså uligheden mellem kønnene” (Anne Baastrup, SF, L132, 1.beh. 2003).
I en debat om trafficking fremhæver også Arnold (RV) kønnets betydning ved at sige, at ”[d]et er et
stort kvindepolitisk problem” (Elisabeth Arnold, RV, B104, 2001), men hun udfolder ikke denne
forståelse yderligere og knytter den ej heller eksplicit til den nationale prostitution eller til
51
Ej heller på Ligestillingsministeriets hjemmeside kan man finde en eksplicit kobling mellem prostitution og
ligestilling (www.lige.dk, december 2003).
111

ligestillingen i Danmark generelt. Andre steder i det empiriske materiale kan vi finde udsagn, der
udgør undtagelser fra tendensen til kun at se prostitution i sammenhæng med individuelle faktorer.
Eksempler på dette er Rønde (V) og Videbæk (KRF), der begge knytter baggrunden for
prostitutionen sammen med strukturelle faktorer i det danske samfund:
”[E]n række kulturelle, køns- og familiepolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og moralske
forhold er en del af baggrunden for den prostitution, vi har i Danmark i dag” (Karen Rønde,
V, F20 1999).
”Prostitution handler om, at man ikke vil se de sociale, kulturelle og samfundsøkonomiske
årsager, der gør prostitution mulig, i øjnene” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999).
Det er bemærkelsesværdigt, at de to politikere udover disse overvejelser om relationen mellem
prostitution og forskellige samfundsforhold heller ikke finder det nødvendigt at uddybe, hvordan
disse forhold mere specifikt tænkes at influere på prostitutionens eksistens i Danmark, og hvad man
politisk kan gøre ved det. Dette kan være med til at gøre det nemt for andre politikere at komme
udenom at diskutere og forholde sig til emnet, og vi finder ingen, der bakker op om at inddrage
dette perspektiv, men heller ingen der argumenterer imod.
Generelt accepteres kønsmagtperspektivet altså ikke som en relevant problematik at inddrage, når
prostitution er på den politiske dagsorden. Med andre ord forstås prostitution i de danske debatter
relativt uafhængigt af kønsuligheder i samfundet og kobles derfor heller ikke sammen med den
generelle ligestilling. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at inddragelsen af kønsperspektivet,
ligesom vi så det med emnet kunder, ikke bliver direkte udfordret eller modsagt men snarere
ignoreret og overdøvet af andre prostitutionsforståelser. Ligestillingsproblematikken har altså i de
danske debatter ikke legitimitet nok til at blive inddraget som et relevant perspektiv.
14.3 Ligestilling eller jämnstaldhet – to forskellige diskurser
I det empiriske materiale fra hhv. Sverige og Danmark har vi i analysen ovenfor fundet store
forskelle i forståelsen af relationen mellem prostitution og strukturel kønsmagt. Disse
grundlæggende forskelligheder omhandler ikke kun prostitution, derimod mener vi, at de indgår i et
112

større kompleks af forskelle mellem de to nationer. Måderne hvorpå det er muligt at debattere
prostitution afhænger således bl.a. af, hvor accepteret det er at tale om ligestilling og af nationale
holdningsforskelle til, hvor meget staten skal regulere det sociale liv. Vi vil derfor nu kort med
udgangspunkt i Drude Dahlerups analyse af ligestillingsdebatten i Danmark og Sverige se på,
hvorledes kønsligestilling generelt debatteres i de to lande.
Ligestilling som begreb fik rigtig magt i Norden i 1960’erne og 1970’erne, hvor ligestilling for
alvor begyndte at blive tænkt ind i politik og få sine egne institutioner 52 . Der er i såvel Sverige som
Danmark bred enighed om, at ligestilling mellem kønnene er efterstræbelsesværdigt. Ligestilling er
derfor i begge lande en officiel målsætning for regeringens politik. Denne målsætning kommer dog
til udtryk i vidt forskellige opfattelser af, hvordan man opnår ligestilling, på hvilke områder
ligestilling skal indtænkes og ikke mindst, i hvilken grad ligestilling er opnået i dag.
Den svenske interesse for ligestilling kommer også udenfor prostitutionsdiskussionerne til udtryk
ved et stærkt fokus på kønsroller, diskriminering og kvindeundertrykkelse. Udover at tale om
magtulighed mellem kønnene og om kønsroller, benyttes i de svenske debatter også betegnelser
som fx patriarkat, hvorved det fremhæves, at disse mere eller mindre subtile magtuligheder mellem
mænd og kvinder stadig er systematiske og fuldstændig indlejret i det svenske samfund:
”Vi i Vänsterpartiet säger att vi lever i ett patriarkat där kvinnorna konsekvent är
underordnade männen. Det sexualiserde våldet är det yttersta tecknet på detta förtryck. (...)
Att synliggöra det här maktperspektivet är en av de allra viktigaste uppgifterna i kampen mot
det sexualiserade våldet (…) Målsättningen för oss alla bör vara ett samhälle fritt från
könsförtryck!” (Alice Aström, V, 1997/98: 114).
Udtalelser som ovenstående vil sandsynligvis virke overdrevne i de danske debatter og vække
associationer til rabiate rødstrømper eller yderliggående feminister, som traditionelt ikke tages
alvorligt i Danmark (Dahlerup 2002: 235). Et ord som patriarkat vil ydermere blive forbundet med
et noget forældet samfundssyn, for som man i sociologiske grundbøger kan læse, er forståelsen af
samfundsorganiseringen som patriarkalsk i Danmark forbundet med 1970’ernes samfundsanalyser
og er altså dermed et afsluttet kapitel i forståelsen af køn (Wiederberg 1996: 498-500).
52 Termen ligestilling kom dog ind i Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf allerede i 1906.
113

Også hvad angår den officielle partipolitik afviger Sverige markant fra Danmark. De svenske partier
præsenterer sig som feministiske i deres partiprogrammer, og flere svenske politikere går enkeltvis
ud og erklærer officielt, at de er feminister (Dahlerup 2002: 230ff). Dette er naturligvis ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at partierne på det praktiske plan agerer efter dette, men det er
udtryk for, at ligestilling er politiseret i Sverige, det vil bl.a. sige, at man formoder, at det er noget,
der er stemmer i, og at det langt fra er noget, der er pinligt at bekende sig til. Også i forhold til den
nationale statistiske afrapportering og opgørelse har Sverige indarbejdet ligestillingsperspektivet:
”Riksdagen har beslutat att jämnställhetsstatistiken är officiell statistik. Målet är att all
statistik som relaterar till individer dels skall vara insamlad, analyserad och presenterad på
kön, dels spegla jämställdhetsfrågor och problem i samhället. Kön skall vara en övergripande
och genomgående indelningsgrund i statistiken” (www.scb.se) 53 .
Ligestilling bliver således tænkt ind på mange områder i Sverige. I Danmark findes ligeledes
følgende krav: ”Alle offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i
al planlægning og forvaltning” (www.lige.dk), men denne såkaldte ’mainstreaming’ er endnu i sin
startfase, og er derfor ikke i samme grad udfoldet i praksis.
Det er altså nogle grundlæggende forskelle i ligestillingens status i de to lande, der påvirker måden,
hvorpå man diskuterer prostitution og dens relation til køn og magt.
14.3.1 Betydningen af politikernes køn i prostitutionsdebatterne
Ikke blot køn som en rolle og position i samfundet har betydning for emnet prostitution, men også
kønnet på de individuelle politikere synes at spille ind. Særligt i de danske debatter har politikernes
køn tilsyneladende betydning for deres forståelse af prostitution. Generelt er det de samme - relativt
få - politikere, der deltager aktivt i debatterne om prostitution med få afvigelser imellem de to
regeringsperioder. Blandt disse er kvinderne overrepræsenterede dels i antal og mere tydeligt i
taleaktivitet dvs. i antal indlæg i debatten, som det også er kommet til udtryk i analysens citater.
Prostitution er således tilsyneladende et emne, der primært interesserer de kvindelige politikere,
eller i hvert fald tenderer til i højere grad at falde ind under de mere ’kvindelige’ ordførerskaber.
53 Scb står for ’Statistika centralbyrån’, og er den svenske pendant til Danmarks statistisk.
114

Også på det indholdsmæssige niveau mener vi, at man kan spore en kønsforskel. De mandlige
politikere synes i højere grad end kvinderne at definere prostitutionen som uproblematisk. Udsagn,
der italesætter prostitution som et køns- og ligestillingsproblem, findes udelukkende hos de
kvindelige politikere, som vi så i afsnit 14.2.
Denne tendens svarer i øvrigt til de holdninger til prostitution, vi finder i befolkningen. Resultaterne
af en undersøgelse fra 2002 viser således, at markant flere mænd end kvinder mener, at prostitution
er en helt eller delvist acceptabel del af samfundet (Lautrup 2002) 54 .
Samme mønster genfinder vi ikke i de svenske debatter, hvor mænd i større omfang end i Danmark
deltager og italesætter prostitution som et ligestillingsproblem og som et alvorligt
samfundsproblem.
Vi mener, at denne forskel i betydningen af politikernes køn bl.a. kan forklares med, at det er langt
mere legitimt at diskutere køn og ligestilling i Sverige – også blandt mænd. Denne type debatter har
således sandsynligvis højere politisk status i Sverige, end den har i Danmark, hvor det heller ikke
udenfor det politiske liv er almindeligt, at mænd aktivt deltager i ligestillingsarbejdet.
14.3.2 Er ligestillingen opnået?
En anden væsentlig forskel i de to landes ligestillingsdiskurser er forestillingen om, i hvilken grad
man rent faktisk har opnået ligestilling. I de offentlige debatter i Sverige tales om alt det, der
mangler at blive gjort, før der er ligestilling mellem kønnene, sådan som vi har set det udtrykt i
prostitutionsdebatterne. I Danmark derimod taler man i højere grad om ligestilling som noget, der
allerede er opnået, sådan som det implicit ses af dette citat: ”Og det er også for os meget vigtigt, at
vi bekæmper alle forestillinger om, at kvinder er underordnet mænd, som vi bl.a. ser i nogle af de
mere fundamentalistiske lande” (Hanne Severinsen, V, F65 2001). Det er altså ikke i Danmark, at
en sådan ulighed mellem kønnene finder sted men kun i de mindre demokratisk udviklede lande.
Ligeledes giver ligestillingsministeren i nedenstående citater tydeligt udtryk for, at ligestilling efter
hendes opfattelse stort set er opnået, hvilket naturligvis ikke fremmer inddragelsen af kønsfaktoren i
diskussionen af prostitutionsproblematikken.
54 Hhv. 40% af mændene og 15% af kvinderne har svaret, at de mener, at prostitution er en acceptabel del af samfundet
og 41% af mændene og 38% af kvinderne, at det er delvist acceptabelt. Omvendt svarer 8% af mændene og 21% af
kvinderne, at prostitution er helt uacceptabelt og 6% af mændene og 16% af kvinderne, at det er delvist uacceptabelt.
115

”Jeg synes faktisk ligestillingsdagsordenen er ved at være udtømt” (Minister for ligestilling
Henriette Kjær, KF, R8 2003).
”Jeg synes ikke længere, at ligestillingsarbejdet skal fremstille kvinder som ofre for mænds og
samfundets uretfærdigheder. Tværtimod må vi følge med tiden og den virkelighed, vi befinder
os i. Ligestillingsarbejdet skal tage udgangspunkt i, at både kvinder og mænd vil have lov til
at udnytte deres individuelle ressourcer, som de selv ønsker det” (Minister for ligestilling
Henriette Kjær, KF, R8 2003).
Ministeren må altså formodes ikke at opfatte prostitution som en hindring for ligestilling på trods
af, at prostitutionen i Danmark sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande er af et ganske
betydeligt omfang.
Det andet citat ovenfor er ydermere et udtryk for, at strukturperspektivet ikke (længere) bliver
anskuet som hensigtsmæssigt. I stedet skal man fokusere på individuelle faktorer, hvilket er i tråd
med forståelsen af, at prostitution er et individuelt frem for et kollektivt problem. I forlængelse af
dette fremhæver Dahlerup som endnu et karakteristikum ved forskellene i ligestillingsdebatterne, at
politikerne i den danske debat konstant er bange for at være for ekstreme, da ligestilling og
feminisme kan have negative konnotationer i Danmark 55 . Derfor inkorporeres ofte forbehold i
ligestillingsdebatterne, for derigennem hele tiden at legitimere ligestillingspolitikken. Dette kan fx
gøres ved at sige, at ”[l]igestilling handler ikke om at være ens” (Eva Kjer Hansen, V, R12, 2001),
eller at en moderne ligestillingspolitik skal”fokusere på menneskers forskellighed” (Henriette Kjær,
KR, R8, 2003). Herved bliver ligestillingspolitikken langt mere individualistisk, hvilket i nogen
grad står i modsætning til det faktum, at ligestilling handler om kønsforskelle og derved om nogle
kollektive forskelle mellem mænd og kvinder.
Man kan naturligvis mene, at denne forskel mellem den danske og den svenske ligestillingsdebat
blot afspejler, at Danmark rent faktisk er et langt mere ligestillet samfund end det svenske, eller at
man i det danske samfund ligefrem har opnået fuld ligestilling for mænd og kvinder. Ser man blot
på nogle få nøgletal, er der dog ikke noget, der tyder på, at der er fuld ligestilling i nogen af de to
lande, eller at Danmark skulle have opnået mere ligestilling end Sverige. Sammenligner man fx
55 Fx ser vi, at megen af den internationale litteratur om prostitution eksplicit indskriver sig i forskellige feministiske
traditioner og forstår prostitution som uadskilleligt fra køn og magt. Dette genfinder vi ikke i samme grad i den
sparsomme danske litteratur om prostitution.
116

deltagelse på arbejdsmarkedet, den generelle lønforskel og andelen af kvinder i parlamentet, så er
tallene for de to nationer stort set ens og for begge lande gælder, at kvinderne er forfordelt 56 .
Ser vi lidt nærmere på forholdene i Danmark kan man på den ene side påpege, at ligestilling mellem
mænd og kvinder i kraft af lovgivningen formelt set er opnået. Men selvom også selve kvinderollen
de sidste 50 år har undergået store forandringer i retning af ligestilling, særligt i form af kvindernes
entre på arbejdsmarkedet og ikke mindst i uddannelsessystemet 57 , lader det dog alligevel til, at
kønseffekten den dag i dag slår igennem på en række væsentlige områder. Dette kommer til udtryk
fx ved, at det stadig er kvinderne, der har hovedansvaret for familien og hjemmet 58 , at kvinder
stadig får lavere løn og pension end mænd, og at det til stadighed langt overvejende er mænd, der
besidder de magtfulde topposter i det danske samfund. Således er under 10% af samtlige
professorer kvinder og 80% af de såkaldte topposter i det danske samfund besiddes af mænd
(”Kvinder og mænd” 1999, www.dst.dk).
Der er således noget der tyder på, at det stadig giver mening at forstå Danmark som et samfund med
en kønsulighed, hvor kvinderne på mange områder har en mindre magtfuld position.
14.4 Opsummering
Ligestillingens grundlæggende status har betydning for, hvilke politiske indsatser, der opfattes som
mulige og nødvendige. Forstås den manglende ligestilling som udtryk for et kønsmagtsystem, dvs.
en systematisk undertrykkelse af kvinder, bliver målet for den politiske indsats at forsøge at lave
strukturændringer. Forstås uligestilling derimod som udtryk for fordomme, bliver den politiske
indsats rettet mod holdnings- og adfærdsbearbejdning, og sluttelig er der ingen politisk handling,
hvis ligestillingen menes i store træk at være opnået (Dahlerup 2002). Den svenske forståelse ligger
op ad den første og anden model, mens man lidt karikeret, da der naturligvis er undtagelser, kan
sige, at den danske forståelse ligger tættere på den tredje.
56 Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er hhv. 75% i Danmark og 79% i Sverige, mens andelen af mænd er hhv.
80% og 84% i Danmark og Sverige. Mht. til den generelle lønforskel tjener kvinderne ca. 90% af mændenes løn i begge
lande. Tallene for Danmark er hentet fra Danmarks Statistik og Ligestillingsrådets publikation ”Kvinder og mænd” fra
1999 (www.dst.dk), mens tallene for Sverige er fra publikationen ”På tal om kvinnor och män. Lathund om jämställdhet
2002”(www.scb.se).
57 I 2001 var der ifølge Danmarks Statistik lidt flere kvinder (27790) end mænd (26702), der var i gang med en lang
videregående udannelse og derved formelt ved at kvalificere sig til de magtfulde positioner i samfundet.
58 I en pressemedelelse fra SFI 12. juni 2003 om rapporten ”Hvad kvinder og mænd bruger tiden til” slås det fast, at
kvinderne stadig bruger ca. dobbelt så meget tid på de rutinemæssige/hverdags-opgaver i familien som mændene.
117

På trods af at begge lande officielt har ligestilling som målsætning i den samlede nationalpolitik, er
der meget stor forskel på, hvorledes ligestillingsproblematikken i praksis betragtes, og hvilken
status den tildeles. Derfor er det også muligt at se så forskelligt på sammenhængen mellem
prostitution og ligestilling, som det gøres i de to lande. Vi har set, at man i Sverige har opfattelsen,
at prostitution udgør et alvorligt ligestillingsproblem og er udtryk for mændenes underordning af
kvinder i samfundet, mens ligestilling og køn stort set er fraværende begreber i de danske debatter.
Det er en diskurs, der ikke får nogen magt og ikke tages alvorligt, hvilket harmonerer med den
status ligestilling og feminisme generelt tildeles i Danmark.
118

15 Prostitution som et socialt problem
Dette kapitel har ikke i samme grad som de foregående karakter af en decideret analyse af empirien,
men er derimod en mere overordnet kontekstualiserende diskussion af, hvorvidt fænomenet
prostitution kan forstås som et socialt problem i Danmark og i mindre omfang i Sverige. Begrebet
socialt problem anvendes hyppigt både i politiske debatter og i daglig tale, men hvad dækker det
egentlig over? Vi vil i dette afsnit diskutere, hvordan et socialt problem kan defineres, og hvilke
politiske implikationer det har, hvis et fænomen opnår status af at være et socialt problem.
15.1 Definitioner af et socialt problem
Overskriften ’sociale problemer’ dækker over et bredt felt af forskning, men vi vil her overordnet
skelne mellem en objektiv tilgang og en konstruktivistisk tilgang.
I det, der betegnes den objektive tilgang, forstås sociale problemer som problematiske fænomener,
der har en objektiv eksistens, dvs., at et socialt problem eksisterer allerede inden, man bliver
opmærksom på, at det er et problem. Denne tilgang definerer nogle sociale fænomener som
problematiske, uanset hvilken historisk og kulturel kontekst de indgår i. Sociale problemer
eksisterer således uafhængigt af det omgivende samfunds definitionsproces og derved uafhængigt af
samfundets værdier og ideologier. Med denne forståelse af et socialt problem bliver det relevant at
undersøge fænomenets iboende årsager, karakteristika, skadevirkninger og mulige løsninger.
Objekttilgangen lægger sig således op ad den funktionalistiske forskning om sociale afvigelser
(Bundesen 2000, Simpura & Tigerstedt 1992: 9, Loseke 1999).
Med vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt mener vi ikke, at det er frugtbart at forstå sociale
problemer som objektivt eksisterende fænomener. Derimod forstår vi sociale fænomener som
produkter af sociale processer. Sociale problemer bliver derfor også til i kraft af det omliggende
samfunds definitionsproces. Fænomener som fx prostitution kan således skifte karakter fra noget
uproblematisk (sådan som det kan komme til udtryk i den funktionalistiske forståelse) til et
uacceptabelt problem, (sådan som det tydeligst kommer til udtryk i den abolitionistiske forståelse) i
takt med, at samfundets normer forandres (Edelman 1988: 12). Dette ser vi fx også afspejlet i de
forskellige måder, det problematiske ved prostitution bliver defineret på i Danmark, Sverige og
Holland.
119

Denne tilgang til sociale problemer betyder også, at der ikke nødvendigvis er direkte sammenhæng
mellem fænomenets skadelighed for samfundet, og samfundets definition af det som et problem.
Der behøver altså ikke nødvendigvis at være tale om et ”objektivt” problem 59 (som fx kan måles
statistisk) men blot, at det opleves og defineres som sådan (Loseke 1999: 8). Således kan man
anføre, at rygning, som medfører mange dødsfald og koster samfundet dyrt i behandling af
følgesygdomme, først i de senere år er begyndt at blive defineret som problematisk for samfundet,
men formentlig endnu ikke kan siges at blive defineret som et egentligt socialt problem i Danmark.
Udgangspunktet i den konstruktivistiske tilgang til sociale problemer er at flytte fokus fra det
objekt, der anses for at være problemet, til selve konstruktionen af problemet. Man fokuserer
således på den proces, hvorved et socialt problem bliver til. Et socialt problem bliver derfor
defineret som det, borgerne i et givent samfund opfatter som et problem, dvs. som det, folk tror eller
mener, er et problem. Bundesen definerer et socialt problem på følgende måde:
”Det er en observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør
gøres noget ved gennem kollektiv handling” (Bundesen 2000: 12).
Denne definition ligger meget tæt op ad Donileen Losekes definition 60 , og vi vil derfor i det
følgende anvende begge forfatteres beskrivelser af karakteristika ved et socialt problem parallelt.
15.1.1 Magtaspektet
Vi vil nu udfolde ovenstående definition i forhold til prostitutionsfænomenet for herigennem at
diskutere, hvorvidt man på baggrund af bl.a. politikernes udtalelser kan definere prostitution som et
socialt problem.
Der er sjældent fuld konsensus om, hvad der er en uønsket social situation og derved, hvad der er et
problem. Definitionen af, hvad der er et problem, er derfor udtryk for eller resultatet af en interesseog
magtkamp mellem borgerne (herunder politikerne). Sociale problemer er derfor ikke bare, hvad
59
Med en socialkonstruktivistisk tilgang bliver det problematisk at tale om ’virkelige’ eller objektive problemer, da den
virkelige verden altid er konstrueret.
60
Loseke laver ikke en samlet definition, men opsummerer i følgende sætning de væsentligste komponenter, der skal
være til stede, få at et fænomen kan konstituere sig som et socialt problem: ”[C]laims must convince audiences that a
particular type of condition [is] at hand, that it has a particular type of cause, that it’s frequent, and that its
consequences are morally troublesome” (Loseke 1999: 72-73).
120

’folk’ mener, er et problem, men i højere grad hvad magtfulde og indflydelsesrige personer og
grupper (som fx politikerne) mener, er et problem (Bundesen 2000: 11, Loseke 1999: 117).
Edelman uddyber dette magtaspekt i definitionen af sociale problemer ved at fremhæve, at sociale
problemer ofte er ganske komplekse og indvævet i mange modsatrettede interesser. Eksistensen af
nogle sociale problemer er således direkte eller indirekte til fordel for nogle grupper i samfundet, fx
kan arbejdsløshed være til fordel for arbejdsgiverne, og ligeledes kan de prostitueredes eksistens
siges at være til fordel for kunderne. Jo mere et skadeligt fænomen er til fordel for nogle magtfulde
grupper i samfundet, desto mindre er sandsynligheden for, at der politisk vil blive grebet effektivt
ind overfor fænomenet (Edelman 1988: 14). Edelman fremhæver ydermere, at hvis et givent
fænomen ved udråbelsen til et socialt problem vil true de eksisterende magtpositioner, vil det have
sværere ved at etablere sig som problem.
Dette, mener vi, kan overføres til prostitutionsproblematikken. Hvis man vil gøre prostitution til et
socialt problem, som samfundet må forsøge at løse og til et problem, hvis årsag defineres som fx
magtuligheder mellem kvinder og mænd, vil det sandsynligvis være nødvendigt at granske dele af
samfundets organisering kritisk - i dette tilfælde kønsstrukturerne. Herved udfordres de eksisterende
magtrelationer, og som vi så i afsnittet om ligestilling, er der heller ikke på nuværende tidspunkt
politisk vilje eller interesse for en sådan tænkning i Danmark.
Et andet centralt aspekt af konstruktionen af et socialt problem ligger i løsningspotentialet. For at et
fænomen kan opnå status af et socialt problem, kræves som nævnt enighed om, at der bør gøres
noget ved problemet, hvorved man som politiker forpligter sig til at præsentere en mulig løsning.
Dette forudsætter naturligvis, at man tror, at det er muligt at forandre den givne situation (Loseke
1999: 6). Kan man ikke opfylde disse krav, risikerer man at underminere sin egen politiske magt.
Måske er en del af forklaringen på, at prostitutionsfænomenet i Danmark ikke bliver til et socialt
problem netop, at der generelt ikke er tro på, at dens omfang for alvor kan mindskes, og at det ej
heller er klart, hvad der er problemet ved prostitution.
15.1.2 Kampen om opmærksomhed
For at et fænomen kan blive konstrueret som et socialt problem er det nødvendigt, at der bliver vakt
opmærksom om fænomenet. Vi bombarderes dagligt med store mængder potentielle problemer, og
der er derfor en stadig kamp mellem forskellige fænomener om at få opmærksomhed, da det
naturligvis er begrænset, hvor mange fænomener, der kan opnå status af sociale problemer på
121

samme tid. Man kan sige, at prostitution som fænomen er velkendt og nyder relativ megen
opmærksomhed særligt indenfor kunstens verden (fx film, litteratur og teater), men også som en
god historie i aviser og magasiner. Prostitution bliver dog sjældent fremstillet som et egentligt
problem, derimod romantiseres det ofte som et fascinerende og universelt fænomen. Men ifølge
definitionen på et socialt problem er opmærksomhed i sig selv ikke tilstrækkeligt. Det er
nødvendigt, at der er opmærksomhed om fænomenet som en uønsket social situation og derved en
situation, man bør gøre noget for at forandre (Bundesen 2000: 28, Edelman 1988:28, Loseke 1999).
Vi fremhævede i det indledende analyseafsnit om de overordnede forståelser af prostitution, at de
danske politikere italesætter prostitution som noget, der bør begrænses og derved som et problem,
der bør gøres noget ved. Men på trods af dette er prostitution ikke en problematik, der ofte er på den
politiske dagsorden i Folketinget, og når den er, er det som regel et enkelt parti, Kristeligt
Folkeparti, der har stillet et forslag herom. Indenfor de sidste 20 år har der – med undtagelse af to
debatter i hhv. 1989 og 1990 - ikke været nogle egentlige debatter om prostitution som fænomen i
Folketinget indtil vores indsamling af empiri begynder i 1997 61 . Fra 1997 og frem til i dag har der
udover debatter om afkriminalisering af de prostituerede og kriminalisering af kunderne primært
været debatter om trafficking, men som vi også har været inde på tidligere, bliver trafficking i de
danske debatter stort set ikke knyttet sammen med prostitution. Prostitution som fænomen i sig selv
har således kun i yderst begrænset omfang været på den politiske dagsorden og kan altså ikke siges
at være etableret som en uønsket social situation.
At prostitutionsfænomenet ikke kan siges at have opnået status af et egentligt socialt problem
underbygges af, at to ud af tre i den føromtalte undersøgelse af den danske befolknings holdninger i
2002 svarede, at prostitution er helt eller delvist acceptabelt 62 . Dette tal dækker over en væsentlig
kønsforskel. Således er det 4 ud af 5 mænd (81 %), der helt eller delvist accepterer prostitutionens
eksistens, mens det kun er lidt over hver anden kvinde (53 %) (Lautrup 2002). Prostitution bliver
således tilsyneladende heller ikke i den brede befolkning opfattet som et alvorligt uønsket problem.
61 Dette underbygges også af, at der på de officielle danske hjemmesider som fx socialministeriets,
ligestillingsministeriets og indenrigsministeriet kun er meget få ’hits’ på søgeordet prostitution. Sammenligner man med
de tilsvarende svenske hjemmesider er der næsten 10 gange så mange hits og heraf flere, der tydeligt definerer Sveriges
officielle holdning til prostitution.
62 Holdningerne til ungdomsprostitution er endnu mere entydig, men her er langt de fleste imod prostitution. Næsten alle
(98 %) mener, at ungdomsprostitution er et uacceptabelt fænomen i samfundet, som skal bekæmpes, dog ikke ved at
kriminalisere den unge men gennem sociale indsatser overfor den unge prostituerede (Lautrup 2002). Dette, mener vi
ikke nødvendigvis, kan tages som udtryk for, at prostitution er uacceptabelt, men derimod et udtryk for den kulturelle
forståelse af børn som aseksuelle. Enhver sammenkobling af børn og voksnes seksualitet bliver betragtet som pervers,
og børnene bliver betragtet som ufrivillige ofre for de voksnes handlinger.
122

15.1.3 Prostitutionens uskyldige ofre og ubehagelige skurke
Det sidste karakteristikum ved sociale problemer, som vi her vil fokusere på, er, at der ifølge
Loseke skal være et uskyldigt offer og også gerne en skurk. Offeret er nødvendigt for at overbevise
om, at der er tale om en uønsket social situation dvs., at der er tale om en uacceptabel skadelig
situation for en gruppe i samfundet. Det, der karakteriserer et offer, er for det første, at det fortjener
omverdenens sympati. Det er således ikke alle, der er udsat for skade, der bliver til ofre. For at gøre
sig fortjent til sympati er ofret oftest uskyldigt og dermed uden ansvar for den skade, det bliver
udsat for.
Som vi også har været inde på i kapitlet om de prostituerede, bliver der i de danske debatter skelnet
kraftigt mellem de almindelige danske prostituerede og de traffickede prostituerede. De traffickede
prostituerede bliver kaldt ’ofre for vor tids slavehandel’, hvorved det antages, at de alle er underlagt
en form for tvang. De traffickede prostituerede er derfor, sådan som vi har set dem beskrevet i
afsnittet om trafficking, gode ofre 63 . De danske prostituerede derimod bliver italesat som nogle, der
i større grad selv har valgt at prostituere sig, da de ikke er underlagt direkte tvang og principielt har
andre handlemuligheder. De danske prostituerede lever derfor ikke op til kravet om at være
uskyldige og uden ansvar for deres egen situation. Tværtimod bliver den prostituerede i den vestlige
kultur ofte set som en trussel for den offentlige moral, hvilket yderligere svækker sandsynligheden
for at vinde sympati og medfølelse fra befolkningen.
Denne forsimplede skelnen mellem de traffickede og de danske prostituerede som værende i
grundlæggende forskellige situationer på trods af, at begge grupper lever af at prostituere sig i
Danmark, forsøger Kristeligt Folkeparti at gøre op med, som det kommer til udtryk i dette citat:
”Et andet problem ved regeringens kampagne er, at den opstiller en modsætning mellem de
udenlandske og de danske prostituerede. Groft sagt bliver udlændingene gjort til nogle
stakler, mens danskerne selv har valgt prostitutionen. Hvordan kan man betragte udenlandsk
prostitution som et socialt problem, men ikke dansk prostitution? Uanset baggrund er
prostituerede en af de mest marginaliserede grupper i samfundet med deraf følgende
63 De traffickede prostituerede bliver hyppigt fremstillet som uvidende om, at de skal prostituere sig i Danmark (hvilket
ikke alle er) og får fra politikernes side næsten ubetinget sympati. Det samme gør sig i nogen grad gældende for de
prostituerede under 18 år, for disse gøres ikke som dem over 18 år ansvarlige for den situation, de er i.
123

isolation, misbrug, vold og manglende fremtidsudsigter” (Bodil Kornbek, KRF, L132, 1.beh.
2003).
Kornbek forsøger således at definere alle prostituerede som ofre og som mennesker, der ikke kan
gøres 100 % ansvarlige for den situation, de er havnet i. At tale om misbrug, vold og isolation
skaber et billede af også den danske prostituerede som en stakkel, vi kan føle sympati for, og derved
forsøger Kornbek at gøre alle former for prostitution til et socialt problem, som det omgivende
samfund bør føle sig forpligtet til at begrænse 64 .
Loseke fremhæver som nævnt, at et fænomen nemmere bliver til et socialt problem, hvis man kan
identificere en skurk, som er ansvarlig for den skade, fænomenet indebærer, dvs. hvis man kan
personificere årsagen til problemet. I forhold til prostitutionsproblematikken er det vanskeligt at
identificere en god skurk, for hvem er egentlig ansvarlig for prostitutionens eksistens? Når det
handler om trafficking, fungerer bagmændene som gode skurke. De stilles ansvarlige for, at
kvinderne er tvunget til at prostituere sig. Men hvis vi ser på den almindelige danske prostitution,
bliver det uklart, hvem man kan kalde de egentlige skurke, og hvem der er ansvarlige for
prostitutionens skadevirkninger.
15.2 Prostitution er et socialt problem – ikke et strafferetsligt
Med udgangspunkt i ovenstående definition af et socialt problem vil vi nu vende tilbage til det
empiriske materiale for at se, hvordan begrebet socialt problem bruges om prostitution i debatterne i
Danmark og dernæst i Sverige.
I de danske debatter er der på tværs af partiskel konsensus om at beskrive prostitution som et socialt
problem, sådan som det ses af nedenstående citater:
”Prostitution er som udgangspunkt et socialt problem, ikke en forbrydelse” (Karen Rønde, V,
F20 1998).
64 Dette billede af den prostituerede som en stakkel bliver dog ofte udfordret af de prostituerede selv. Eksempelvis
skriver interesseforeningen BDEA på deres hjemmeside (www.bdea.dk), at de arbejder mod billedet af de prostituerede
som stakler, da de anser prostitution for at være et erhverv på linie med alle andre. En gruppe af de prostituerede
arbejder således mod definitionen af prostitution som et socialt problem.
124

”Prostitution er efter CD's opfattelse i lige så høj grad et socialt problem, som det er et
politimæssigt og strafferetligt problem” (Sonja Albrink, CD, L43, 1. beh. 1999).
”Prostitution er primært et socialt problem, der bør forebygges og løses via
sociallovgivningen. Prostitution kalder på hjælpeforanstaltninger og ikke på straf” (Karen
Rønde, V, L43 1.beh. 1998).
Selvom politikerne kalder prostitution et socialt problem, er det ikke på forhånd givet, at fænomenet
prostitution lever op til ovenstående kriterier for et socialt problem og derved heller ikke, at det i
praksis bliver behandlet som et sådant. Italesættelsen af prostitution som et socialt problem kommer
særligt til udtryk i debatterne umiddelbart før vedtagelsen af afkriminaliseringen af de prostituerede.
En lovændring der manifesterer, at det ikke længere anses for at være formålstjenstligt at forstå
prostitution som et kriminalitets- eller ordensproblem og derved også, at det ikke længere anses for
hensigtsmæssigt at straffe de prostituerede. Der er således tale om en officiel omdefinering af
prostitutionsfænomenets status – eller i hvert fald synet på de prostituerede. Som det ses af
ovenstående citater skal ytringerne om prostitution som et socialt problem ikke forstås isoleret, men
derimod skal det forstås som modsætning til et strafferetsligt problem. Vi mener derfor ikke, at
disse udsagn alene kan tages som udtryk for, at prostitutionsfænomenet i debatterne bliver forstået
som et socialt problem.
Som vi tidligere har været inde på, kendetegnes det danske materiale af et altovervejende fokus på
de prostituerede 65 . Kunderne og de principielle spørgsmål om handel med sex spiller således kun en
marginal rolle i definitionen af prostitution. Det samme snævre fokus kommer til udtryk, når
prostitutionen italesættes som et socialt problem. Her er det igen ikke prostitutionen i sig selv (dvs.
sexhandlen), der er et socialt problem, derimod er det sociale problem knyttet til de prostituerede,
sådan som det tydeligst kommer til udtryk, når Baastrup siger, at ”… det er et socialt problem at
være prostitueret” (Anne Baastrup, SF, L43 1. beh. 1999), men også andre politikere kobler det at
være prostitueret sammen med sociale problemer:
”Prostitution er et socialt problem og bør først og fremmest løses socialt. Det er derfor
også for Enhedslisten utrolig vigtigt, at der fortsat ydes en social indsats, og at denne
65 De prostituerede dækker i denne sammenhæng kun over de danske prostituerede dvs. ikke de handlede kvinder.
125

opprioriteres både over for dem, der er i prostitution, og for at forebygge, at flere
kommer ud i prostitution” (Line Barfod, EL, L43 1.beh 1999).
”Jeg synes, det er værd at bemærke, at der bag justitsministerens holdning til at
afkriminalisere prostitution ligger et nyt syn på de prostituerede: at der ikke er tale om
kriminelle mennesker, som man først og fremmest skal reagere over for ved straf og ved
det syn, at de er kriminelle, men netop se prostitution som et symptom på sociale
problemer, og at det at være prostitueret ofte også er årsag til sociale og andre
sundhedsmæssige problemer, at det altså trækker nye problemer med sig” (Karen
Jespersen, S, F20 1999).
”Prostitution er som oftest udtryk for og kan også være årsag til sociale problemer, som
vi ikke bare kan se gennem fingre med. Det gælder derfor om at undgå, at personer - og
det er jo oftest kvinder - rekrutteres til prostitution eller fastholdes i prostitution” (Lene
Espersen, KF, L132, 1. beh. 2003).
Som det ses af ovenstående citater, er fokus i vidt omfang på en social indsats overfor de
prostituerede, men som vi har nævnt tidligere, udmønter dette sig hverken i konkrete initiativer eller
yderligere opmærksomhed på problemet.
De danske politikere synes altså at bruge betegnelsen socialt problem væsentlig anderledes, end vi
gør med vores teoretiske definition, og vi mener ikke, at der ud fra debatterne er belæg for at se
hverken prostitution som fænomen eller de prostitueredes problemer som et socialt problem.
15.2.1 Er prostitution et socialt problem i Sverige?
Som vi har påvist gennem analysen indtil nu, er der grundlæggende forskelle i forståelsen af
prostitution i Sverige og Danmark. På det sproglige niveau kommer dette ikke ligeså tydeligt til
udtryk, når det handler om prostitution som et socialt problem. Ligesom i de danske debatter bliver
det også i Sverige særligt i kriminaliseringsdebatterne slået fast, at prostitution må forstås som et
socialt frem for et strafferetsligt problem. At kalde prostitution for et socialt problem bliver altså
også i de svenske debatter brugt som et modargument mod kriminalisering. Dog bliver det her
primært brugt som argument mod en kriminalisering af de prostituerede, men ’Moderata
126

Samlingspartiet’ anvender også denne argumentation mod en kriminalisering af kunderne (Johnson,
M, 1997/98: 114).
På trods af at betegnelsen socialt problem i begge lande bliver brugt som modsætning til et
strafferetsligt problem, mener vi, at der, hvis man inddrager de mere overordnede linier i debatterne,
er stor forskel i den betydning, det tillægges at betegne prostitution som et socialt problem i de to
lande. For det første har der som vi har set i Sverige i mange år været stor opmærksomhed på
prostitution ikke mindst i forskningen, og der er stadig i dag stor politisk interesse for prostitution.
For det andet bliver prostitution i Sverige i modsætning til Danmark defineret som et så
uacceptabelt fænomen, da det, som vi har været inde på i kapitlet om ligestilling, forstås som
skadelig for hele samfundet i kraft af dens repræsentation af et ulige kønsbillede og således ikke
kun som skadelig for de enkelte prostituerede. Der er således stor konsensus blandt politikerne og
opbakning fra befolkningen om, at man ikke kan acceptere prostitution som en del af et moderne og
ligestillet Sverige og dermed er der enighed om, at prostitution er et socialt problem, der kræver
statslig indgriben. I Danmark bliver beskrivelsen af prostitution som et socialt problem i stedet
brugt til at underminere legitimitetsgrundlaget for en eventuel kriminalisering af kunderne.
15.3 Opsummering
Selvom prostitution af de danske politikere bliver omtalt som et socialt problem, der skal søges
begrænset, mener vi, at disse udtalelser skal forstås primært som en modsætning til et strafferetsligt
problem. Ud fra de overordnede teoretiske karakteristika vi opstillede for et socialt problem, mener
vi på baggrund af analysen ikke, fænomenet prostitution bliver anerkendt som et socialt problem i
Danmark.
Forklaringen herpå, mener vi, er den relativt begrænsede opmærksomhed prostitution får som et
negativt fænomen i det danske samfund. Det gælder såvel politisk i kraft af det lille antal politiske
debatter om emnet, som i befolkningen hvor langt størstedelen helt eller delvist accepterer
prostitution som en del af samfundet. Dernæst spiller det også en stor rolle, at ikke tilstrækkeligt
mange magtfulde personer, herunder ikke mindst de danske folketingspolitikere, udråber
prostitution som et egentligt problem. Af dette følger også, at der ikke i vores debatter tages
beslutninger om at bevilge penge til fx forskning i prostitution, projekter rettet mod prostitutionens
aktører, kampagner imod prostitutionen eller lignende.
127

Derudover mangler endnu en forudsætning, idet de prostituerede, sådan som de bliver defineret af
flertallet af de danske politikere, ikke opfylder kravet om at være uskyldige ofre, da de i
modsætning til de handlede prostituerede bliver fremstillet som mere frivillige og dermed mere
ansvarlige for deres situation. De handlede prostituerede og dermed trafficking er med andre ord i
højere grad et egentligt socialt problem end prostitution. Dette skyldes også, at fænomenet
trafficking opfylder kravet om en god skurk i kraft af bagmændene, hvilket prostitution ikke på
tilsvarende måde er i stand til.
Til trods for at de svenske politikere ligesom de danske italesætter prostitution som et socialt
problem som modsætning til et strafferetsligt, mener vi at kunne konkludere, at prostitution er et
socialt problem i Sverige. Dette baserer vi primært på den kendsgerning, at prostitution får meget
stor opmærksomhed i Sverige og længe har været på både den politiske og forskningsmæssige
dagsorden. Prostitutionsfænomenet vurderes af de svenske politikere til at være langt mere alvorligt,
end det gør i Danmark, fordi man ikke blot anser det for at være et problem for de implicerede
prostituerede, men derudover også for samfundet som helhed i kraft af det køns- og
seksualitetsbillede prostitutionen reproducerer. Der er derfor også overvejende enighed blandt
politikerne og opbakning fra befolkningen til et lovindgreb på området.
Prostitution bliver således i de svenske debatter primært forstået som et samfundsmæssigt
anliggende og ikke som en privat relation mellem kunden og den prostituerede.
15.4 Alkohol- og narkotikapolitik i Danmark og Sverige
Som vi har set ovenfor, betyder det at definere noget som et socialt problem, at man som politiker
forpligter sig til at gøre noget ved det. Mængden af ressourcer (såvel økonomiske som tidsmæssige)
kan derfor have betydning for, hvad man prioriterer at definere som et socialt problem. Men da
Sverige og Danmark ligner hinanden meget ved begge at være relativt rige velfærdssamfund og
med samfundsproblematikker og –indretning, der er meget ens, vil vi ikke tillægge denne eventuelle
forskel i ressourcer nogen betydning her. Derudover kan udpegning af samfundsfænomener som
sociale problemer også have noget at gøre med tradition for statsindgriben og regulering af
samfundet.
Som vi har set, defineres prostitution i højere grad som et socialt problem i Sverige end i Danmark.
Der gøres mere for at bekæmpe prostitution i Sverige, og stærkere midler i form af lovindgreb tages
128

i brug. Det er vores påstand i dette afsnit, at denne forskel, udover de sammenhænge det har med
bl.a. synet på ligestilling i de to lande, ikke er en tilfældighed. At det altså ikke lige så godt kunne
forholde sig omvendt, så det var Danmark, der forstod prostitution som et socialt problem.
Inddrager vi andre samfundsfænomener som alkohol- og stofmisbrug og ser på, hvilken status de
har i de to lande, viser der sig, hvad vi mener kan opfattes som et mønster. Sverige er kendt for sin
officielle strenge alkoholpolitik. Ligesom i de øvrige nordiske lande med undtagelse af Danmark er
der i Sverige et statsligt monopolsystem for alkohol, hvorigennem staten kan kontrollere og
begrænse forbruget af alkohol 66 (Simpura 1992: 17). Dette monopolsystem og nogle relativt høje
afgifter på alkohol er der stadig opbakning til i den svenske Riksdag, da man frygter, at lettelser af
afgifterne vil få svenskernes alkoholforbrug til at øges (Politiken 11.10.03).
Ifølge Simpura & Tigerstedt (1992) har den officielle danske alkoholpolitik modsat den svenske
været at fornægte alkohol som et alvorligt socialt problem, og Danmark har derfor afvist den
nordiske politik med statsmonopol på alkohol. Den statslige indgriben i alkoholforbruget har i
Danmark næsten udelukkende bestået i at hæve priserne gennem afgifter (ibid.: 197f). En taktik, der
dog nu er ophørt, da EU-samarbejdet har betydet et fald i priserne på alkohol. Mindre ændringer i
retning af at se alvorligt på alkoholens skadevirkninger er også begyndt at ske, fx er aldersgrænsen
for køb af alkohol hævet til 16 år.
Det kan altså tyde på, at der i Danmark er spæde skridt i retning af at se alkohol(mis)brug som et
socialt problem, mens dette i Sverige længe har været holdningen, og hvor man derfor har fulgt op
med en matchende politik.
15.4.1 Narkotikapolitik
Den officielle holdning til stofmisbrug er ligeledes ganske forskellig i de to lande og samtidig i tråd
med tilgangen til alkohol. I Sverige indtager man en ganske restriktiv politik i forhold til
narkomisbrug. Man har tilsluttet sig den sammenslutning, der kaldes ’Cities Against Drugs’ 67 , hvis
mål det er at bekæmpe narkoen med streng kontrol og meget restriktive kriminalpolitiske midler.
Man skelner ikke mellem hårde og bløde stoffer eller mængderne, de forekommer i, og derfor
66 Der er naturligvis en ukendt produktion af hjemmebrændt alkohol, som staten ikke har kontrol med.
67 Denne sammenslutning består af Stockholm, Oslo, Moskva, Budapest, Prag og flere andre østeuropæiske byer.
129

gælder politiets ”jagt” på narkoen såvel de større bagmænd som de enkelte narkomaner på gaden.
Målet er et stoffrit samfund, og et af midlerne kan fx være tvangsafvænning af narkomaner (Balvig
1999:132f).
Overfor denne sammenslutning findes den såkaldte ’Frankfurter-bevægelse’ 68 , der går ind for en
langt mere liberal politik overfor narkoen. Bl.a. kæmper man for en afkriminalisering, når der kun
er tale om meget små mængder narkotika, hvorved den enkelte narkoman bliver afkriminaliseret.
Desuden skelner man mellem hårde og bløde stoffer og håber at adskille markederne for de to,
sådan som Holland er kendt for. Generelt er målet ’harm reduction’, dvs. man ønsker at mindske
skaderne for såvel narkomaner som det omgivende samfund. Dette søges endvidere opnået ved bl.a.
forsøg med sprøjterum og udlevering af heroin og metadon (ibid.).
Danmark har hverken ideologisk eller i praksis en kontrolpolitik, der er lige så streng som i Sverige,
men den er på den anden side langt fra så liberal som i Holland (ibid.). Man kan altså sige, at
Danmark befinder sig et sted midt i mellem de to bevægelser uden at have valgt eller ønsket at
vælge side. Man kan naturligvis spørge, om ikke det skyldes, at narkomisbrug blot er et mindre
problem i Danmark end i hhv. Sverige og Holland, og at man derfor finder, at begge strategier er for
drastiske.
Dette synes dog langt fra at være tilfældet, hvis man opgør problemets størrelse i antallet af
narkomaner og narkodødsfald. Der er ca. dobbelt så mange narkomaner i Holland som i Danmark,
mens indbyggertallet er tre gange så stort, så relativt er antallet altså størst i Danmark, ligesom
antallet af dødsfald forårsaget af narkotika er størst her (ibid.) 69 .
Det er ikke muligt at lave en tilsvarende sammenligning med Sverige, da opgørelsesmetoden der er
væsentlig anderledes i kraft af, at definitionen af narkomisbrugere er meget bredere. Dette resulterer
selvsagt i et højere tal, men på trods af den bredere definition har antallet af narkorelaterede
dødsfald i Sverige op igennem 90’erne de fleste år ligget et stykke under niveauet i Danmark
(Olsson 2001).
Igen kan man altså sige, at Sverige har valgt en hårdere linie i sin politik på narkoområdet og i
større grad har udråbt narko(mis)brug som et socialt problem, end tilfældet er i Danmark.
68 Denne bevægelse består ud over Frankfurt am Main af byerne Hamburg, Zürich og Amsterdam.
69 Man skønner normalt, at der er ca. 10.000 hårde stofmisbrugere i Danmark og 20.000 i Holland (Balvig 1999: 138).
En undersøgelse foretaget i 1996 viser dog, at en optælling i amter og kommuner, giver et tal på 12.500-13.000
narkomaner i Danmark og en optælling i behandlings og Landspatientregistret giver et tal på ca. 14.000 (Olsson 2001).
130

Ifølge Arthur Gould, lektor i svensk socialpolitik, hænger den svenske kriminalisering af
prostitutionskunder sammen med denne narkotikapolitik. Han mener, at diskussionerne om begge
emner og de politikker, der besluttes, trækker på samme diskurser, der fx beskriver både den
prostituerede og narkomanen som tvunget ind i hhv. prostitution og narkomisbrug og som mere
eller mindre fastholdt i dette. Desuden har begge diskussioner fokus på forbrugeren, dvs. hhv.
køberen af seksuelle ydelser og brugeren af narkotika, og logikken er, at kun ved at mindske
forbruget kan man mindske eller helt fjerne markedet (Gould 2002).
Man kan ifølge Lau Laursen beskrive den politiske diskurs om narkoproblematikken i Sverige som
præget af moralske, filosofiske og ideologiske argumenter, mens han finder, at den danske diskurs
er pluralistisk, politisk pragmatisk og præget af praktiske overvejelser om bl.a. realiserbarhed og
konsekvenser (Laursen 1996: 49). Denne beskrivelse matcher den prostitutionsdiskurs, som vi har
beskrevet, overordentlig godt. Vi har set, at de i Sverige i langt højere grad end i Danmark
diskuterer det principielle og det moralsk forkerte i at købe et andet menneske (selvom de svenske
politikere som mange danske dog ikke holder af at benytte ordet moral). De inddrager teori om bl.a.
kønsroller og patriarkatsamfund, og de er – sammenlignet med danskerne – mere enige om
holdningen til de forskellige emner indenfor prostitution, idet de fleste synes at følge den
abolitionistiske tankegang.
De danske politikere derimod er ofte meget uenige, og deres holdninger og argumentationer stikker
ofte i mange retninger. De inddrager ikke teoretiske eller principielle overvejelser i diskussionerne,
men holder sig derimod til det praktiske og håndgribelige niveau. I begge lande diskuteres
realiserbarheden og konsekvenserne af at kriminalisere prostitutionskunderne, men i Sverige bliver
disse praktiske overvejelser og bekymringer opvejet af de ideologiske argumenter, mens de i
Danmark er så tungtvejende, at loven bl.a. derfor ikke kan vedtages, og nogle foretrækker i stedet at
vente på flere svenske erfaringer. Det tyder således på, at måden hvorpå man i både Danmark og
Sverige takler prostitutionsproblematikken, og de diskurser der skabes, næsten kan betegnes som
traditionelle.
15.4.2 Privat versus offentlig
Det er altså ifølge Gould de samme principper og rationaler, der ligger bag den svenske politik på
prostitutions- og narkoområdet, og man kunne tilføje i mindre omfang også alkoholområdet. Og
vores sammenligning af prostitutionsdiskurserne med Laursens og Goulds analyser af de
131

skandinaviske landes narkopolitik viser ligeledes et stort sammenfald i diskurser og
løsningsmodeller. I den svenske politik er tankegangen, at det drejer sig om individuelle
menneskers brug eller misbrug af forskellige ”varer”, men staten kan og bør gå ind i og hjælpe med
at regulere dette misbrug.
I Danmark kan individet forekomme at blive hyldet – på godt og ondt. Der synes at være en tendens
til fra politisk side, at lade forskellige valg som fx køb og salg af seksuelle ydelser være op til den
enkelte. Kun hvis disse valg medfører tilstrækkelig mange problemer for nogle få individer, er det
muligt, at staten kan gå ind og tilbyde hjælp, sådan som vi tidligere i analysen har set de danske
politikere give udtryk for. Vi ser også eksempler på denne hyldest til det individuelle valg i de
danske prostitutionsdebatter, som fx dette udsagn fra Behnke:
”Når vi i Fremskridtspartiet skal se på emnet prostitution, tager vi udgangspunkt i
Fremskridtspartiets grundlæggende politik om den personlige frihed. Vi har den opfattelse, at
hvis der er nogle, der har lyst til at være prostituerede, skal de have lov til at være det.
Udgangspunktet må være, at vi hver især har ejendomsretten til vores egen krop. Det er ikke
staten, det er ikke det offentlige, der har ejendomsretten over vores krop, det har vi selv, og
hvad vi ønsker at gøre med den, skal vi i øvrigt have lov til at gøre” (Tom Behnke, FP, F20
1999).
Fremskridtspartiet er altså af den opfattelse, at det individuelle valg er det primære, og at staten
derfor skal regulere og blande sig så lidt som muligt i den enkeltes livsførelse. Simonsen slutter
andetsteds op om denne liberale holdning om, at enhver har friheden og retten til at bestemme over
sin egen krop (Simonsen L132, 1. beh. 2003). Denne diskurs får dog ikke eksplicit tilslutning i det
danske Folketing, men snarere indirekte via den store fokus på den enkelte prostituerede og det
store fravær af interesse for statslig regulering og indgriben.
15.5 Opsummering
Vi mener i dette afsnit på forskellig vis at have sandsynliggjort, at hhv. den danske og den svenske
politik på prostitutionsområdet i høj grad er i tråd med den politik, de to lande fører på andre
områder, der kan betegnes som samfundsproblemer eller sociale problemer. I Sverige føres en
politik, der i høj grad udråber et fænomen til socialt problem og lader staten gribe ind og regulere i
det sociale liv, mens man i Danmark i langt videre udstrækning giver plads til det enkelte individs
132

udfoldelser, hvilket vil sige den personlige frihed, men også friheden til at gøre skade på sig selv.
Dette har vi set gælder for såvel alkohol og narkomisbrug som for prostitution.
Vi har inddraget disse emner for at sætte prostitutionspolitikken i perspektiv og for at vise, at den
danske og den svenske strategi i forhold til prostitution langt fra er vilkårlig, men derimod hænger
sammen med en vis tradition for at betragte eller ikke betragte visse samfundsfænomener som
sociale problemer. Afsnittet skal ikke ses som et argument for, at man bør følge samme politiske
linie hele vejen, tværtimod mener vi, at det bør være muligt at indtage forskellige positioner og
holdninger til forskellige problemer.
133

16 Det danske frisind
De prostitutionsforståelser, der kom til udtryk i analysen af de danske folketingdebatter, mener vi,
bliver mere forståelige, hvis de ses i forhold til den samfundskulturelle kontekst, som de indgår i.
Vi vil derfor med dette kapitel tydeliggøre, at seksualitet i kraft af bl.a. dens synlighed spiller en
stor rolle i den danske kultur. Derudover vil vi diskutere, hvorvidt den danske selvforståelse som
frisindede i forhold til seksualitet kan tænkes at have betydning for hvilke prostitutionsforståelser,
der bliver mulige i Folketinget. Desuden vil vi komme ind på, hvorvidt det danske frisind indirekte
kan tænkes at legitimere prostitutionens eksistens og underbygge, at prostitution i overvejende grad
bliver anskuet som et privat anliggende i Danmark.
Frisind især på det seksuelle område, bliver ofte fremhævet som noget særligt dansk, som noget
danskerne er stolte af og som centralt i den danske selvforståelse (Gundelach 2002b: 105).
Den seksuelle revolution eller seksuelle frigørelse i 1960’erne markerede på flere områder store
forandringer i samfundets normer og organisering. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet,
velstanden steg og velfærdsstaten grundlagdes. Synet på kontrol af seksualitet undergik ligeledes
væsentlige forandringer.
Pornografiens frigivelse i 1967-69 bliver i dag ofte set som et symbol på et mere frisindet
seksualitetssyn end tidligere. Denne forestilling om seksuelt frisind bygger på den freudianske
forestilling om seksualitet som en undertrykt iboende drift i os alle. Seksualiteten er i den
freudianske forståelse udtryk for ens ’sande jeg’, hvorfor det bliver et ubetinget gode at slippe
seksualiteten løs i stort set alle dens former.
Særlig blandt de unge betød den seksuelle frigørelse, at kønsrollerne og samfundets normer blev
udfordret, udforsket og til dels opløst. Ægteskabet (og herigennem seksualitet) som institution gik
fra at være et kollektivt familieanliggende til i højere grad at være et individuelt anliggende, og
derved også noget man i større udstrækning kunne vælge til eller fra. Det blev mere almindeligt og
ikke mindst accepteret at bo (og have sex) sammen uden at være gift og at have sex med vekslende
partnere. Legaliseringen af abort i 1972 og udbredelsen af p-pillen gav kvinderne nye muligheder
for kontrol over deres kroppe og gav derved yderligere muligheder for seksuel udfoldelse.
Den seksuelle frihed gjaldt også friheden til at købe sig til sex, så de samfundsmæssige forandringer
kom på denne måde også til at spille ind på prostitutionssynet. ”Myndighederne skulle ikke
[længere] blande sig i folks seksualliv. Og det blev en privat sag, hvordan folk valgte at få opfyldt
deres seksuelle behov. Også om de valgte at gå til en prostitueret” (Rasmussen i Høigård & Finstad
134

1986: 275). I tråd hermed mener også sociolog Peter Gundelach, at det danske frisind ofte fortolkes
som, at ”[f]olk skal have lov til at gøre som de vil i hvert fald inden for det civile samfund”
(Gundelach 2002b: 97). Denne holdning til seksuel behovsopfyldelse som en privat sag, som ingen
andre skal blande sig i, mener vi stadig, gør sig gældende den dag i dag som en central værdi i den
danske selvforståelse.
Selvom forestillingen om seksuelt frisind er stærk blandt danskerne, er det ikke det samme som, at
danskerne nødvendigvis er mere frisindede end andre nationaliteter. Ifølge den europæiske
værdiundersøgelse fra 1999 er der ikke nogen indikatorer på, at danskerne som nation er mere
frisindede end fx hollænderne eller svenskerne, når man ser på fx accepten af tilfældige seksuelle
forhold 70 (Gundelach 2002a). Vi vælger derfor i dette kapitel at bruge betegnelsen ’forestillet
frisind’ for at markere, at der ikke nødvendigvis er tale om et reelt frisind. Denne forskel mener vi
dog ikke betyder, at konsekvenserne af (det forestillede) frisind bliver mindre udtalte, for som
omtalt tidligere kan en social konstruktion have alvorlige følger.
16.1 Seksualisering af det offentlige rum
Lad os nu se på, hvordan dette forestillede seksuelle frisind kommer til udtryk i det danske
samfund. Først og fremmest er sex et emne, der bliver afbilledet, talt og skrevet meget om i
nutidens Danmark. I tv, radio, internet, mode, musik og film bliver vi til stadighed bombarderet
med mere eller mindre direkte henvisninger til og fremvisninger af sex og seksualitet.
Det danske forestillede seksuelle frisind kommer altså tydeligt til udtryk ved en udpræget grad af
accept af seksualitetens synlige udbredelse i det offentlige rum. For danskeren er det derfor hverdag
at se på og høre om sex, sådan som sociolog Henning Bech også udtrykker det i disse citater:
”For den sociale virkelighed i nutidens vestlige samfund er i væsentligt omfang en
seksualiseret virkelighed – ikke blot, om man så må sige, i de sociale relationer under dynen,
i privaten, men i stigende grad også offentligt, udtrykkeligt og eftertrykkeligt. Og det gælder
da specielt i Danmark, som sikkert er verdens mest seksualiserede land” (Bech 1994: 96).
70 Undersøgelsen viser, at 25 % af danskerne billiger tilfældige seksuelle forhold, mens det gælder for hhv. 26 % og 40
% af hhv. hollænderne og svenskerne. Hvad angår homoseksualitet billiger 55 % af danskerne mod hele 78 % og 71 %
af hhv. hollænderne og svenskerne. Endelige billiger 6 % af danskerne utroskab, mens det gælder for hhv. 10 % og 7 %
af hollænderne og svenskerne (Gundelach 2002a: 98).
135

”Ikke blot svulmer massemedier af sex, de svulmer også af selvfølgelighed i forbindelse med
sex. De anser det for en selvfølge at de skal omtale og fremvise sex, de anser det for deres
selvfølgelige ret at gøre det, og tilsyneladende er der næsten heller ingen som for alvor tager
afstand fra det eller forlanger det standset. Danmark er formentlig det eneste land i verden
hvor den opvoksende generation ved sengetid (eller efter) ganske enkelt ved at tænde for
fjernsynet kan få anskuelsesundervisning i en række basale samlejevariationer” (Bech 1994:
97).
Der er flere samfundsforskere, der mener, at der ikke bare er tale om en øget seksualisering men
også en øget pornoficering af det danske samfund i dag, særligt i det offentlige rum (fx Cawood
2002, Søndergaard 2002). Dette kommer til udtryk mange steder men måske stærkest i
reklameindustrien, hvor sex og seksualitet er et yndet middel til at fange forbrugerens interesse.
Reklamer er centrale, fordi de præger bybilledet og rent visuelt seksualiserer det offentlige byrum 71 .
Det er dog ikke bare sex, der sælger, men i høj grad kvinden som seksualiseret objekt for den
mandlige seksualitet, der bruges til at reklamere for efterhånden hvad som helst. Den nøgne
kvindekrop eksponeres i alle vinkler som et appetitligt lystobjekt for manden og som en vare for
konsumption. Dette bliver anset for at være problematisk, fordi reklamer derved med inspirationen
fra pornografien fremstiller et forenklet syn på seksualitet med uforpligtede anonyme deltagere,
med fokus på kønsdele og ikke mindst på mandens udløsning som det endelige slutprodukt
(Cawood 2002, Thielst 2002). Herved får seksualiteten, frem for at handle om et gensidigt intimt
møde mellem to mennesker, karakter af en selvcentreret ydelse, en vare der udelukkende handler
om mandens udløsning. Reklamerne reproducerer således en stereotyp kønsopfattelse, hvilket
betyder, at ”kvinder stadig er kroppe, og at kroppe stadig er til for mænds lyst og glæde” (Rokamp
2003: 35). Det er altså mandens frem for kvindens seksualitet, der er i centrum 72 . Der er med andre
ord tale om en kulturel eksponering af samme seksualitetsforhold, som er at finde i
71 Ligeledes er tv-mediet centralt, fordi det også har en stor udbredelse, og her finder man ofte programmer, der enten
direkte viser pornografi (fx Kanal København) eller som indirekte handler om seksualitet og pornografi ved at følge
’arbejdsdagen’ hos fx strippere, pornomodeller eller prostituerede.
72 Fra 1990’erne er manden også i stigende grad blevet seksualiseret i reklamer. Der er dog ifølge Andersen og Perthou
ikke enighed om, hvordan denne fremstilling af mændene skal fortolkes. På den ene side kan man forstå denne
eksponering af mændene som et tegn på forandring i relationen mellem kønnene dvs. et brud med de traditionelle
kønsroller, sådan som fx Anette Dina Sørensen mener. På den anden side kan man mene, at der ikke er tale om en
ændring i de patriarkalske forhold mellem kønnene. Fx fremhæver Berit von der Lippe, at mændene i reklamerne oftest
bliver fremstillet som stærke, stående og aktive i modsætning til den liggende (passive) kvinde, der med halvåben mund
venter på at blive erobret af manden (Andersen & Perthou 2000).
136

prostitutionsrelationen. Herved kommer det danske forestillede seksuelle frisind ikke alene i kraft af
dets ideologi men også i dets konkrete udtryk indirekte til at legitimere og normalisere prostitution
som fænomen.
Det er derfor også muligt at problematisere den seksuelle frigørelses omfang. Den seksuelle
revolution har øget og ikke mindst legitimeret den kulturelle forestilling om kvinder som
kønsobjekter for mændenes lyst. Kvinder fremstilles som objekter, der kan/skal erobres, frem for
som subjekter med egen seksuel lyst og vilje. Samtidig med forestillingen om at kvinder er
tilgængelige, mener vi, at den danske kultur til stadighed reproducerer de traditionelle kønsroller,
herunder forestillingen om at kvinder skal vogte over deres dyd. Dette kommer fx til udtryk ved, at
et af de værste skældsord mod kvinder i dag netop er ordet ’luder’, der associerer til en kvinde, der
er sammen med mange mænd, og som vi før har været inde på, kan dette forstås som en kontrol af
den kvindelige seksualitet. Samtidig udgør prostituerede en af de mest stigmatiserede grupper af
kvinder, hvilket, vi antager, skyldes, at de i vid udstrækning overtræder nogle grundlæggende
danske normer.
Det er derfor muligt at hævde, at den seksuelle revolution primært har været på mændenes
præmisser, mens kvindernes situation er blevet mere modsætningsfuld. Det kræves af kvinderne, at
de skal være seksuelt tilgængelige for ikke at blive stemplet som værende snerpede eller frigide,
men samtidig må de ikke være for tilgængelige.
Eksponering af seksualitetens frie udfoldelse bliver sjældent debatteret i det danske samfund, og
tillader nogen sig at problematisere den, reagerer omverdenen kraftigt. To kvindelige daværende
specialeskrivere, Andersen og Perthou, beskriver følgende reaktioner fra omverdenen, da de
undersøgte betydningen af seksualisering af kvinder i reklamer for danske kvinder i dag:
”(…) hvis vi ikke var så indebrændte, hvis vi nu bare fik en ordentlig gang sex – eller hvis vi
ikke var så grimme, kedelige og frigide, så kunne vi tiltrække en mand, som ville give os en
ordentlig omgang sex – og så behøvede vi ikke være så snerpede overfor andres naturlige
trang til at dyrke sex rent visuelt. Så ville vi ikke være krigeriske (feministiske) i vores
fordømmelse af billederne og have trang til at bekæmpe det offentlige rums sex. For det er vel
137

med dette formål, at man beskæftiger sig med seksualisering af kvinder i reklamer... er det
ikke?” (Andersen og Perthou 2000: iv).
Den danske selvforståelse om det seksuelle frisind gør det tilsyneladende vanskeligt at
problematisere fremvisningerne af seksualitet bl.a. i det offentlige rum, da forsøg på kritik bliver
afværget som et udslag af forstokkethed og intolerance. Det er svært overhovedet at diskutere,
hvorvidt en stereotyp fremstilling af hhv. mandlig og kvindelig seksualitet kan have betydning for
andre fænomener i samfundet, som fx holdningen til prostitution, og om denne eventuelle
indflydelse er af en ønskværdig art.
Ligeledes bliver kritik af seksualiseringen af det offentlige rum sjældent taget alvorligt. Fx udtaler
direktøren for Cult Scandinavia, Brian Sørensen, i forbindelse med Kvindeligt Selskabs indsigelser
mod den direkte pornografiske billedopsætning 73 i Cults reklameplakater, at ”jeg tror ikke, de
[kvindeligt selskab] repræsenterer ret mange almindelige mennesker” (Olsen 2003). Dette er et
eksempel på den kulturelle forestilling om, at ’rigtige’ danskere er frisindede og derfor ikke bliver
stødt af at se sex og pornografi i det offentlige rum.
16.1.1 Offentlig annoncering af salg af sex
Det er dog ikke kun indirekte gennem den almene seksualisering af det offentlige rum, at man kan
finde kulturelt legitimeringsgrundlag for prostitutionsrelationens eksistens. Også selve handlen med
sex – prostitutionen og pornografien - er meget synlig i Danmark. I det landsdækkende
formiddagsblad Ekstrabladet, der med sit letlæste indhold appellerer til en bred læserskare, er der
hver dag flere sider fyldt med annoncer for prostituerede. Disse annoncer har ofte en ganske direkte
tekst om salg af forskellige seksuelle ydelser 74 . Danskerne bliver således dagligt tilbudt prostitution
som en normal og naturlig del af hverdagslivet i Danmark. Ud fra et kønsperspektiv kan man sige,
at ”[d]et, annoncerne udtrykker, er seksualitet på mænds præmisser i en grotesk form, og derfor er
de i sig selv kvindeundertrykkende” (Kongstad 1994: 210-211).
73 Der er tale om to reklameplakater af hhv. en olieindsmurt nøgen mand og en olieindsmurt nøgen kvinde, der under
overskriften ’Shake it baby’ ryster en Cult-flaske på en måde, der giver stærke associationer til en penis.
74 På Ekstra Bladets hjemmeside kan man ydermere søge på område og ydelser i prostitutionsannoncerne, og på en
tilfældig dag fik vi 126 hits blot på københavnsområdet (www.eb.dk).
138

Man kan derfor undre sig over, at disse ganske direkte annoncer for salg af seksuelle ydelser ikke
vækker offentlig forargelse eller forulemper en stor gruppe af de læsere, der ikke er potentielle
kunder men blot læser avisen, og som ikke ønsker, at de selv eller fx deres børn skal læse
prostitutionsannoncer.
Hverken politikere eller politiet griber regulerende ind overfor prostitutionsannoncerne, selvom der
i straffelovens § 233 om anstødelig markedsføring står, at
”[d]en, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue på en
måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse, straffes med hæfte
eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde”.
En paragraf man skulle mene kunne bringes i anvendelse overfor prostitutionsannoncerne, hvis der
var politisk vilje herfor. Men igen mener vi, at det er sandsynligt, at det danske seksuelle frisinds
ideal om, at enhver skal have lov til at udleve sin seksualitet, kan tænkes at spille ind.
Da lovgivningen principielt kunne anvendes, må den manglende indgriben tolkes som om, at
prostitutionsannoncerne ikke bliver anskuet som noget, der kan vække offentlig forargelse eller
opfordre til usædelig levevis.
Da det er helt tydeligt, at fx Ekstra Bladet tjener store summer på de prostitueredes annoncer, kan
man også undre sig over, at straffelovens § 229 ikke træder i kraft. Denne paragraf siger nemlig, at
man ikke må tjene penge på andres prostitution ved fx at formidle kontakt mellem de prostituerede
og deres kunder. Tove Videbæk stiller i 1998 (F20) spørgsmålet, om ikke det, Ekstra Bladet
bedriver, er en form for mellemmandsvirksomhed, og får følgende svar:
”Med hensyn til spørgsmålet vedrørende Ekstra Bladet: Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Jeg
kan ikke lide Ekstra Bladet, men jeg bliver jo nødt til i den sammenhæng at sige:
Jeg synes, at det ikke er særlig sympatisk. Jeg synes faktisk, det er temmelig ulækkert og
ubehageligt, men der ligger en så gammel praksis, så når jeg spørger til det område, får jeg
at vide, at det er en velerhvervet ret eller en indarbejdet praksis. Det kan jeg være lige så
forbløffet over som alle andre” (Else Marie Mortensen, S, F20 1998).
139

Selvom Mortensen tager afstand fra annonceringen og forbløffes over retspraksisen, så konstaterer
hun samtidig, at man tilsyneladende ikke kan noget at gøre ved. I det danske samfund accepteres
altså åbenlys formidling af prostitutionshandel og åbenlys indirekte mellemmandsvirksomhed.
Dette, mener vi, må tolkes som en officiel accept af prostitutionshandlens eksistens og som en
underbygning af, at det ikke er selve prostitutionen, politikkerne ser som problematisk, når de taler
om prostitutionens sociale problemer.
16.1.2 Moral er et privat anliggende
Vi vil nu vende blikket mod opfattelsen af moral i de danske debatter og diskutere, hvordan dette
hænger sammen med det forestillede danske frisind.
Moral udtrykker forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvor der tidligere var autoritære
institutioner som fx kirken, til at bedømme moralske spørgsmål, er det i dag vanskeligt at sige
hvem, der har denne autoritet. I dag er der en tendens til, at ingen må foreskrive andre, hvad der er
rigtigt og forkert. Derimod er den slags vurderinger individuelle. ”Moral bliver et indre, privat og
subjektivt anliggende, noget enhver må gøre op med sig selv og vælge ud fra personlige
overbevisninger” (Andersen 1996: 463). Denne afstandstagen fra at blande sig i andres anliggender
fx forholdet mellem den prostituerede og kunden, genfinder vi i de danske debatter, hvad
efterfølgende citat er et eksempel på.
”Jeg tager egentlig ordet for at henvende mig til hr. Jann Sjursen: Altså, det med at vogte
moralen er dejligt, især når det gælder ens egen, og jeg skal ikke være den, der vil være med
til at foreskrive andre moral. (…) Personligt er jeg allermest imod, at man vil foreskrive
andre mennesker, hvad de skal gøre af og med deres egne kroppe, så længe de ikke dermed
forstyrrer den offentlige orden eller skader andre mennesker. I så fald er det klart, at man kan
sætte ind med forbud. Jeg vil godt rejse en advarsel imod at være moralsk på andres vegne.
Det bryder jeg mig ikke om” (Arne Melchior, CD, L43, 2. beh. 1999).
Pointen er her, at der i Folketinget synes at være grænser for, på hvilke områder man kan sige, at
noget er grundlæggende forkert.
Dette ideal om, at man skal undgå indblanding, mener vi, som vi har været inde på før, også
kommer til udtryk i forhold til seksualitet. Kritikere af seksualitetens frie udfoldelse bliver betegnet
som ’moralske dommere’, der forsøger at fratage andre retten til at udleve deres (frigjorte)
140

seksualitet, hvis den vel at mærke falder inden for kulturens normer for dette. Dette kom bl.a. til
udtryk, da Mette Frederiksen (S) i september 2002 foreslog en kriminalisering af kunderne, hvilket
førte til en heftig mediedebat, der endte, da hun til slut trak sit forslag tilbage.
Ifølge filosoffen Peter Thielst kan man beskrive den dominerende danske holdning til seksualitet
som meget liberal. Tankegangen opsummerer han sådan:”[D]et er jo et frit land, vi lever i, og man
skal ha’, hvad man har lyst til” (Thielst 2002: 68-69). Dvs., at der skal ikke være grænser for det
enkelte individs seksuelle udfoldelse, så længe man vurderes ikke at skade andre mennesker. Derfor
er det heller ikke legitimt, hvis den danske stat forsøger at være ’moraliserende’ eller
normdannende, på samme måde som vi ser det i Sverige, hvor det netop er hensigten, at den
lovændring, der kriminaliserer kunderne, skal virke holdningsdannende.
Bagsiden af dette frisind mener Thielst kan være, at ”angsten for restriktioner og skam har ledt os
til det holdningsløse samfund (…) [og dette] har afviklet enhver form for seksualmoral” (Thielst
2002: 86), eller som Gundelach opsummerer det: ”Frisindet har en forside og en bagside. Forsiden
er at danskerne oplever en frihed til at agere som de ønsker, bagsiden er at det kan betyde
ligegyldighed over for sociale problemer” (Gundelach 2002b: 105). Med andre ord kan det danske
forestillede frisind og afstandstagen til moralske vurderinger kritiseres for at gøre blind overfor, at
nogle samfundsfænomener kan være skadelige og kræve en indgriben.
16.2 Opsummering: Frisindets indflydelse på prostitutionsdiskurserne
Selvom danskerne ikke nødvendigvis er mere tolerante eller frisindede end andre nationer, mener
vi, at selve forestillingen om frisind kan spille ind på forståelsen af prostitution i Danmark. Frisindet
betyder nemlig, at seksualitetens udfoldelse ikke må hæmmes og reguleres, hvad enten den består i
fremvisning af seksualitet i reklamer i byrummet, eller det er den enkeltes private seksuelle
udfoldelse. I det offentlige rum kommer frisindet til udtryk ved reklamernes gentagne fremvisning
af seksualitet, men som vi har diskuteret ovenfor, kombineres et stereotypt kønsrollebillede med en
kommercialiseret seksualitet ofte i reklamerne på en måde, der kan understøtte og legitimere
prostitutionsrelationen og dermed prostitutionens eksistens i Danmark i dag. Også annoncerne for
salg af sex forbliver uproblematiserede på trods af deres store udbredelse og deres meget entydige
sprog, og bliver således snarere opfattet som en normalitet.
141

Frisindsideologien betyder altså, at det omgivende samfund ikke har ret til hverken moralsk at
fordømme eller juridisk at regulere prostitutionens udbredelse i Danmark.
142

17 Konklusion
Det var med udgangspunkt i en undren over de store lovgivningsmæssige forskelle i Europa, at vi
satte os for at undersøge danske og svenske parlamentspolitikeres prostitutionsforståelser. For
selvom der ofte tales om prostitution som ét objektivt fænomen, så dækker betegnelsen, som vi har
set i både de tre teoretiske perspektiver og analysen, over mange forskellige forståelser af
fænomenet. Der er derfor også forskellige bud på, hvilke politiske initiativer der er mest
hensigtsmæssige.
Et centralt omdrejningspunkt for analysen af det empiriske materiale har været spørgsmålene om
hvem eller hvad, der – eventuelt - bliver defineret som problemer ved prostitution, dvs. om den er et
problem for prostituerede, kunder eller om det er et moralsk, ordens-, ligestillings- eller socialt
problem for samfundet.
I dette afsluttende kapitel vil vi samle trådene fra analysekapitlerne til en overordnet beskrivelse af
primært den danske prostitutionsforståelse og sekundært den svenske. Vi vil primært fokusere på
forskellene mellem den dominerende danske og den dominerende svenske forståelse, frem for på
nuancer og modsætninger indenfor hvert af de to lande.
Først vil vi sammenfatte de væsentligste karakteristika ved de dominerende forståelser. Dernæst vil
vi diskutere, hvordan de tre kontekstualiserende perspektiver – ligestilling, sociale problemer og det
forestillede frisind – kan medvirke til at forklare, hvorfor prostitution forstås, som det gør i
Danmark og i mindre omfang i Sverige. Derudover vil vi diskutere, hvordan de dominerende
danske og svenske forståelser placerer sig indenfor den tredelte teoretiske ramme. Sluttelig vil vi
reflektere over betydningen af den dominerende forståelse i Danmark.
Både i Danmark og i Sverige bliver prostitution i overvejende grad betegnet som et problem, og
mange politikere i begge lande taler om, at prostitutionen skal begrænses. På baggrund af analysen
kan vi dog konkludere, at prostitutionsfænomenet bliver defineret ganske forskelligt i de to lande og
der er derfor meget forskellige argumentationer for, hvorfor og hvordan prostitution skal begrænses.
143

17.1 Den prostituerede som offer, entreprenør eller afviger?
De danske politikere har meget stort fokus på de prostituerede og synes overordnet at forstå dem
som ofre. Prostituerede fremstilles i de danske debatter som en relativt homogen gruppe bestående
af hjælpeløse og svage kvinder, der befinder sig i en udsat social position.
Offerdiskursen stikker dog ikke så dybt, at man forstår prostituerede som tvungne ud i
prostitutionen af individuelle eller strukturelle omstændigheder. Indirekte, og til tider også direkte,
gives der derimod udtryk for en forståelse af, at de har valgt det selv. På trods af dette er der ingen i
de danske debatter, der eksplicit argumenterer for en forståelse af de prostituerede som stærke
autonome kvinder, der fx forsøger at forbedre en økonomisk dårlig situation. Dette hænger sammen
med, at de fleste politikere tilkendegiver, at de ikke mener prostitution er en acceptabel måde at
forsørge sig på.
De prostituerede bliver herudover af de danske politikere italesat som grundlæggende anderledes
end ’normalkvinden’, ikke mindst pga. deres mange problemer, der primært er forårsaget af en
forkvaklet barndom. En forståelse der afspejler en stor del af den danske forskningslitteratur om
prostitution. De prostitueredes individuelle kendetegn, de psykiske og sociale afvigelser, fungerer
samtidig – i fraværet af andre typer af forklaringer – som forklaringen på selve prostitutionen.
Politikernes store opmærksomhed på de prostituerede mener vi ikke kan tolkes som hverken en
pragmatisk interesse for prostitueredes rettigheder og vilkår eller et abolitionistisk ønske om at
hjælpe prostituerede ud af prostitutionen. Det bliver med andre ord lidt uklart, hvad politikernes
ønsker og mål er for de prostituerede.
I Sverige er den prostituerede som aktør ikke nær så central som i de danske debatter. Når der tales
om de prostituerede, bliver de ligesom i Danmark beskrevet som personer i en særlig udsat social
situation – som ofre. Men selvom der også i de svenske debatter henvises til individuelle årsager, så
bliver de strukturelle betingelser for prostitutionens eksistens vægtet langt tungere. På denne måde
bliver den enkelte prostituerede frataget en stor del af ansvaret for den situation, hun befinder sig i.
Ifølge den svenske forståelse er det ikke et reelt valg at være prostitueret men derimod udtryk for en
følge af ulige magtrelationer. Prostitution betragtes som undertrykkelse, udnyttelse, krænkelse og
misbrug af den prostituerede. Som følge heraf afvises sex-worker tankegangen fuldstændig.
144

17.2 Forholdet mellem prostitution og trafficking
I de danske debatter bliver trafficking defineret som noget ganske andet end ”almindelig”
prostitution, og der er i større grad enighed om, at trafficking udgør et alvorligt problem. Problemet
ved trafficking ligger tilsyneladende ikke i, at der er tale om prostitution. Derimod synes
forklaringen snarere at skulle findes i den måde fænomenet omtales på nemlig som ’handel med
kvinder’ eller ligefrem ’vor tids slavehandel’. Problemet ligger således for det første i, at kvinderne
bliver handlet over landegrænser som varer og for det andet i at disse udenlandske kvinder er
tvunget af bagmænd til at prostituere sig. Debatterne om trafficking fokuserer således næsten
udelukkende på de prostituerede og ikke mindst tvangselementet og dermed på bagmændene frem
for på kundernes (mis)brug af de prostituerede. Politikerne inddrager altså ikke det faktum, at målet
med handlen er reel prostitution i Danmark og at betingelsen for, at trafficking kan finde sted,
derfor er kundernes efterspørgsel i Danmark.
I og med at trafficking forstås som et større problem end prostitution, og fordi problemet ved
trafficking synes at være den meget bogstavelige og håndgribelige tvang og udnyttelse, så
fremstilles prostitution indirekte som uproblematisk, da den yderst sjældent er direkte tvungen. Som
vi har diskuteret i analysen kan denne skarpe skelnen resultere i, at udenlandske handlede
prostituerede fremstår som uskyldige og dermed bliver de en modsætning til de ’skyldige’ danske
prostituerede, der ikke har samme krav på hjælp.
Dette står i skarp kontrast til forståelserne i Sverige, hvor man i langt mindre grad end i Danmark
skelner mellem indenlandske og udenlandske prostituerede. I stedet forstås begge som en krænkelse
af menneskelig værdighed og i strid med ligestilling. Trafficking defineres ligesom ”almindelig”
prostitution som betinget af de svenske kunders efterspørgsel. Billedet af trafficking gøres desuden
mere nuanceret, idet graden af tvang differentieres og betydningen af den diskuteres.
17.3 Almindelig forbruger eller hensynsløs udnytter
Forståelserne af den anden direkte implicerede part i prostitutionsrelationen - kunden - er et andet
væsentligt knudepunkt for forskellighederne i den overordnede danske og svenske forståelse af
prostitution. Forståelserne af kunden repræsenterer to forskellige kausaltankegange i forhold til
prostitutionens eksistens.
145

Kunden er stort set usynlig i de danske debatter. Det konstateres, at han eksisterer, men man
forholder sig ikke eksplicit til, hvilken rolle han spiller i prostitutionsproblematikken.
Prostitutionskunden bliver ikke tildelt medansvar for prostitutionens eksistens og for de
skadevirkninger, politikerne giver udtryk for, at prostitutionen har for de prostituerede. Dette fravær
af kunden i debatterne afspejles også ved, at der stort set ikke er lavet undersøgelser af
prostitutionskunder i Danmark. Der er med andre ord simpelthen ikke tradition i Danmark for at
interessere sig for kunderne. Vi tolker denne manglende interesse for kunderne som udtryk for en
kulturel normalisering af det at være prostitutionskunde.
I de svenske debatter udgør kunden derimod en mindst lige så central aktør som den prostituerede.
Årsagslogikken er her, at hvis der ikke var nogle kunder, ville der heller ikke være prostitution.
Kunden er altså i de svenske debatter både synlig og ansvarlig for prostitutionens eksistens.
I Sverige er retten til sex-køb et omdrejningspunkt for diskussion, og det bliver principielt slået fast,
at køb af sex er en uacceptabel handling. Derfor ser vi også flere svenske politikere give udtryk for,
at kunderne skal i behandling. Det at købe seksuelle ydelser er således ikke omfattet af normal
mandlig adfærd. Herved er den svenske prostitutionsforståelse i direkte opposition til det
funktionalistiske perspektiv.
I de danske debatter blev der kun én gang, i de seks år vores materiale strækker sig over, sat
spørgsmålstegn ved retten til at købe sex, og dette udviklede sig ikke til en diskussion, tværtimod
døde spørgsmålet ubemærket hen. Der er altså ikke dansk enighed om at tage afstand fra det at købe
seksuelle ydelser, til trods for at politikerne fremstiller den prostituerede som en kvinde med mange
sociale, psykiske og økonomiske problemer.
Heller ikke det at sælge seksuelle ydelser anses blandt danske politikere for problematisk,
medmindre samme pige/kvinde ofte sælger seksuelle ydelser. Dette anses for problematisk, for så er
hun prostitueret. Denne forståelse synes således at demonstrere den kulturelle modstilling af den
pæne kvinde, der holder på sin dyd overfor den billige kvinde, der opfører sig promiskuøst. Samme
forestilling om den mandlige seksualitet findes ikke.
En seksualitetsforståelse som accepterer køb og salg af seksuelle ydelser, er altså ikke problematisk
ifølge den dominerende danske forståelse.
Vores analyse viser dog også, at en anden mindre udbredt opfattelse er, at seksualitet er noget
ganske særligt og personligt, hvorfor det ikke må vareliggøres. Denne opfattelse er i tråd med den
146

svenske, da der i Sverige er udbredt enighed om, at kvindekroppen ikke må ses som en vare, der
kan handles med.
17.4 De dominerende forståelser af prostitution
Vi kan konkludere, at mens danske politikere fokuserer på de prostituerede, fokuserer de svenske på
prostitution som fænomen. Den overordnede danske forståelse fokuserer på de prostitueredes
problemer, uden at dette dog udmønter sig i konkret politisk handling. Årsagen til prostitution synes
at ligge i de prostitueredes problemfyldte sociale baggrund, og det forekommer således, at de
danske politikere arbejder ud fra en årsagslogik, hvor det udelukkende er de prostituerede, der
influerer på prostitutionens omfang. Derfor skal de politiske initiativer kun rettes mod denne
gruppe. Kundernes efterspørgsel medtages tilsyneladende ikke som afgørende faktor i denne
forbindelse.
Den dominerende danske definition af prostitution indeholder således ikke begge aktører i
prostitutionen, sådan som den prostitutionsdefinition vi selv indledningsvis præsenterede. Det er
med andre ord kun den ene halvdel af køber-sælger-relationen de danske politikere debatterer.
I den overordnede svenske forståelse er det primært kunderne, der er fokus på, og da disse forstås
som en direkte årsag til prostitutionens eksistens, finder de svenske politikere det meningsfuldt at
kriminalisere netop denne part i prostitutionen.
17.5 Sammenhængen mellem ligestilling og prostitution
Vi mener, at forskelle i ligestillingsdiskurser og prostitutionens status som hhv. socialt problem og
fænomen i de to samfund er anvendelige forklaringsperspektiver på karakteristika ved de to landes
dominerende prostitutionsforståelser.
Den svenske debat hviler på et grundlæggende feministisk fundament, der i forhold til prostitution
bl.a. er blevet skabt i kraft af de svenske prostitutionsudredninger. Det er en del af den almene
samfundsforståelse, at kvinder stadig den dag i dag er forfordelte i det svenske samfund, og at
denne ulige magtrelation er del af prostitutionens eksistensgrundlag. Der er bred enighed om at
forstå prostitution ikke kun som undertrykkende for de kvinder, der prostituerer sig, men også for
de svenske kvinder generelt og derved for hele samfundet. Prostitution er altså i Sverige eksplicit
147

defineret som et ligestillingsproblem, hvorfor kampen for ligestilling fungerer som legitimt
argument i prostitutionsdiskussionerne. Dette bestyrker nødvendigheden af at forstå prostitution
som et objekt for politisk styring.
I de danske debatter er kønsperspektivet derimod stort set ikke til stede, og når det endelig bringes
på bane, er en larmende tavshed det eneste svar. Dette mener vi til dels, kan forklares ved, at køn og
ligestilling generelt ikke er emner, der har høj status i Danmark. Ligestilling italesættes i Danmark
som noget, der allerede er opnået, mens det i Sverige ses som et vigtigt politisk mål, man stadig må
arbejde hen imod. Disse grundlæggende forskelle mener vi har betydning for, hvad det er muligt at
sige om køn i de to landes prostitutionsdebatter. Ved at inddrage ligestillingsperspektivet opnås
således større forståelse for, hvorfor køn og ligestilling kun i minimal grad inddrages i de danske
prostitutionsdebatter og -forståelser.
Forestillingen om at mænd og kvinder er grundlæggende ligestillede i det danske samfund, kommer
indirekte til at underbygge forestillingen om frivillighed i den nationale prostitution. For hvis
prostitutionsrelationen finder sted mellem to ligestillede individer, bliver det at prostituere sig i
højere grad et muligt og frivilligt valg for den enkelte.
Når ligestillingsperspektivet i de danske debatter underkendes som legitimt, støtter det ydermere en
individualisering af prostitutionsproblematikken, og prostitution bliver dermed den enkelte
prostitueredes problem frem for et kønspolitisk samfundsproblem.
17.6 Et socialt problem eller blot et fænomen?
Vi har slået fast, at langt de fleste danske politikere siger, at de anser prostitution for et problem og
derfor mener, at det skal begrænses. Samtidig kan vi dog konstatere, at dette ikke udmøntes i
konkrete initiativer. Vi mener, at en del af forklaringen på dette misforhold findes ved det faktum,
at betegnelsen ’socialt problem’, som politikerne anvender om prostitutionen, primært skal forstås
som modsætning til et strafferetsligt problem. De forstår altså ikke prostitution som et fænomen, der
udgør så stort et samfundsproblem, at det kræver politisk intervention.
Argumenterne for at prostitutionen skal begrænses, består stort set udelukkende i henvisninger til
prostitutionens skadevirkninger for de prostituerede. Prostitution forstås altså som et problem på
148

individniveau og ikke som et problem, der berører resten af samfundet. Ifølge vores teoretiske
definition af et socialt problem kan tilstedeværelsen af ”gode ofre” medvirke til, at der bliver skabt
et socialt problem. Men netop denne beskrivelse synes de prostituerede ikke at leve op til, da de i
modsætning til de handlede udenlandske prostituerede ikke forstås som tvungne, hvorved de
indirekte bliver ansvarlige for deres prostitution.
Endelig er en anden vigtig forudsætning for at konstituere prostitution som et socialt problem ikke
tilstede, idet hverken politikerne eller andre magtfulde personer i samfundet arbejder for at sætte
prostitution på dagsordenen. Heller ikke fra befolkningen rejses der krav om indgriben, og en
undersøgelse viser, at over halvdelen af befolkningen accepterer prostitution som en del af
samfundet.
Forklaringen på hvorfor der ikke skabes politisk enighed om at gribe ind med foranstaltninger, der
kan begrænse prostitutionen, synes altså at være, at politikerne ikke opfatter prostitution som et reelt
socialt problem i det danske samfund. Hvorfor politikerne så enstemmigt giver udtryk for, at
prostitution skal begrænses, mener vi dog ikke at kunne besvare på andre måder end ved at henvise
til almindelig medfølelse med de prostituerede.
I Sverige er politikerne derimod i høj grad med til at sætte prostitution på dagsordenen og betragte
det som et socialt problem, da prostitution anses for et uacceptabelt fænomen i et moderne samfund.
Faktisk opfatter de svenske politikere prostitution som et så alvorligt problem, at de mener, Sverige
bør være foregangsland i europæisk sammenhæng i kampen for at bekæmpe prostitution. Også den
svenske befolkning ser prostitution som et alvorligt problem og bakker op om kriminaliseringen af
kunderne for at mindske prostitutionens omfang.
Forskellen i den politiske måde at gribe prostitution an på i Danmark og Sverige synes at være
typisk for de to landes tilgang til sociale fænomener/problemer. Generelt er tendensen til fra statens
side at påtage sig ansvar og gribe regulerende ind større i Sverige end i Danmark, hvilket bl.a.
kommer til udtryk i de to landes alkohol- og narkopolitik.
149

17.7 Frisindets betydning for forståelsen af prostitution
Inddragelsen af forestillingen om det danske seksuelle frisind mener vi kan være med til at forklare,
at prostitution ikke udgør et socialt problem i Danmark. Forestillingen om frisind ser vi som et
centralt element i den danske kultur og selvforståelse. Frisindet betyder, at sex og seksualitet har en
meget synlig og fremtrædende rolle i det danske samfund bl.a. i kraft af reklamer. Det
seksualitetsforhold der repræsenteres i reklamer, kan i nogen grad sidestilles med det som
prostitutionen repræsenterer, dvs. et forhold hvor manden er den aktive udøvende part og kvinden
den passive modtagende. Herved mener vi, at prostitutionsrelationen indirekte normaliseres i
almindelige dagligdags reklamer.
Desuden er selve salget af sex synligt i det offentlige rum. Blandt andet er prostitutionsannoncer
relativt synlige på trods af, at lovgivningens forbud mod anstødelig markedsføring principielt giver
mulighed for at forbyde annoncering. Dette viser efter vores opfattelse, hvordan det seksuelle
frisind også understøtter prostitutionens eksistensmuligheder i det danske samfund.
Forestillingen om det seksuelle frisind kan altså i vid udstrækning umuliggøre, at samfundet sætter
begrænsninger for andres udfoldelse af seksualitet, da holdningen – også hos flere politikere - er, at
ingen må moralisere over andres handlinger på det seksuelle område. Herved underbygges
forestillingen om, at sex ikke er noget, som staten skal blande sig i. Det vil med andre ord sige, at
sex forstås som et privat anliggende – også for de prostituerede.
Vi mener alt i alt, at forestillingen om det danske seksuelle frisind kan tænkes indirekte at
legitimere prostitutionens eksistens og underbygge, at prostitution forstås som et privat anliggende
udenfor det politiske reguleringsområde.
Samtidig kan en forklaring på, hvorfor prostitution ikke af de danske politikere ses som et problem
være, at prostitution ikke bryder med gældende normer i samfundet.
17.8 Den teoretiske rammes forklaringskraft
Formålet med dette speciale har ikke været at efterprøve de tre teoretiske perspektivers
forklaringskraft i forhold til virkeligheden, derimod har teoriens funktion været at hjælpe os til at
afdække forståelser af prostitution i Danmark og i Sverige. Og som vi har vist gennem analysen, har
150

vi fundet spor af alle tre tilgange i det danske materiale, mens vi i det svenske materiale har fundet
udtryk for en meget entydig abolitionistisk forståelse.
Inddragelsen af teori har medvirket til at tydeliggøre forskellige måder at forstå prostitution.
Teorien har derved i analysen givet os blik for både de perspektiver, der indgår og de, der ikke
indgår som en del af de danske og svenske politikeres prostitutionsforståelser.
Vi mener ikke, at de danske prostitutionsdebatter vidner om ét dominerende prostitutionssyn, der
kan betegnes som rent abolitionistisk, funktionalistisk eller pragmatisk. Derimod kan vi her og der
finde brudstykker, der svarer til en af de tre tilgange, og vi vil nu afslutningsvist på tværs af
analysekapitlerne samle op på, hvorledes vi kan placere de overordnede danske og svenske
prostitutionsforståelser i forhold til de tre teoretiske tilgange.
17.8.1 Funktionalistiske tendenser
Centralt i den funktionalistiske diskurs er som tidligere nævnt, at prostitution forstås som et
nødvendigt samfundsfænomen, fordi den udfylder den funktion, der består i at tilfredsstille det
mandlige seksuelle behov. Denne og andre af funktionalismens antagelser bliver ikke udtrykt i de
svenske debatter. I de danske derimod optræder sådanne antagelser, om end ikke hyppigt i en meget
direkte form, men oftere i en indirekte.
Analysen har vist, at prostitutionen som fænomen kun i yderst begrænset omfang diskuteres blandt
de danske politikere. Der tages således ikke stilling til eller sættes spørgsmålstegn ved selve
kønshandlen og vi har set, at prostitution af en bred skare af politikere bliver forstået som en
grundlæggende bestanddel af det danske samfund, som man kun i mindre omfang kan forsøge at
regulere omfanget eller karakteren af. Dette underbygges også af, at seksualitet og ikke mindst den
seksualitetsforståelse som prostitution bygger på, reelt ikke bliver diskuteret. Det kan således tyde
på, at politikerne trækker på nogle uudsagte funktionalistiske forestillinger om seksualitet.
Vi mener også, at det kan ses som et træk af den funktionalistiske forståelse, at der er så stor fokus
på de prostituerede, og at deres individuelle afvigende karakteristika i sidste instans gøres til
prostitutionens årsag, da ingen andre forklaringer bliver opstillet.
Slutteligt mener vi, at den fraværende interesse for prostitutionskunderne i de danske debatter
indirekte udtrykker en accept af prostitutionskøb som noget naturligt og normalt. Dette mener vi
kan tolkes som en funktionalistisk eller pragmatisk tilgang til prostitution.
151

17.8.2 Pragmatiske tendenser
Lidt overraskende finder vi kun svage direkte indikationer på den pragmatiske
prostitutionsforståelse i de danske debatter. På trods af interessen for de prostituerede anskues disse
sjældent som stærke selvstændige forretningsmennesker, og der synes ikke at være stemning for at
arbejde for en afstigmatisering af de prostituerede, som det fx ses i Holland. Det tydeligste symbol
på pragmatismen; legaliseringen af prostitution afvises ligeledes pure.
På den anden side er der dog indirekte nogle aspekter, der kunne tyde på en pragmatisk
forståelsesramme. Det gælder fx opmærksomheden på spørgsmålet om frivillighed og tvang. For
ved at fokusere så meget på, at de traffickede prostituerede er tvunget til prostitution, er vejen kort
til at slutte, at man også kan tale om frivillige prostituerede, og derved kan prostitutionen nemmere
gøres til et egentligt erhverv. Et andet aspekt vi mener kunne pege i denne retning, er den synlighed
prostitution har i samfundet i dag. Fx reklameres der tydeligt med salg af seksuelle ydelser i det
danske samfund. Prostitution er altså langt fra skjult og tabubelagt, men synes næsten at indgå som
del af normalsamfundet. På den måde har den generelle holdning i Danmark lighedstræk med den
hollandske tradition for tolerance overfor fx prostitution. Dog rækker tolerancen i Danmark ikke
længere, end at luder/Madonna-dikotomien stadig synes at blive opretholdt. Pragmatismen synes
altså snarere at være en grundlæggende tilgang eller holdning i samfundet, end en forståelse af
prostitution, der åbent lægges frem og diskuteres i det danske Folketing.
17.8.3 Abolitionistiske tendenser
Abolitionismen har vi set tydeligt gennemstrømmer prostitutionsforståelserne i de svenske debatter.
Der er generelt meget stor enighed om, hvorledes prostitution skal forstås blandt de svenske
politikere. De divergerende opfattelser der findes, synes alle at holde sig indenfor den
abolitionistiske forståelsesramme.
Vores tredelte teoretiske optik har primært haft til formål at beskrive de danske
prostitutionsforståelser, og det er muligt, at den har været for ’grov’ til også at kunne opfange
nuancer indenfor de svenske forståelser. Hertil havde det måske været en fordel at udvide med en
differentiering af forskellige abolitionistiske retninger.
Den udbredte svenske enighed betyder, at det overfor såvel befolkningen som andre nationer
fremstår meget klart og tydeligt, hvordan de svenske politikere forstår og forholder sig til
152

prostitutionsfænomenet. Dog kan man forestille sig, at enigheden også i en vis grad hæmmer den
politiske debats udfoldelse og spændvidde, og at de svenske politikere i nogen grad er blinde
overfor aspekter af prostitutionen, som fx en pragmatisk inspireret politiker ville kunne inddrage i
debatterne.
I de danske debatter har vi også set spor af den abolitionistiske forståelse, men denne er primært
kommet til udtryk hos en lille gruppe kvindelige politikere, og den har aldrig rigtig fået ørenlyd. De
synspunkter, den abolitionistiske tilgang repræsenterer, har således aldrig til fulde fået magt til at
udfolde sig, men er heller ikke blevet direkte udfordret.
De abolitionistisk inspirerede politikere, har bl.a. ønsket at diskutere hvilke strukturelle og
kulturelle faktorer, der spiller ind på prostitutionens eksistens. Yderligere har de i debatterne forsøgt
at inddrage kundernes rolle og ansvar for prostitutionen. Endelig giver nogle få politikere udtryk
for, at sex ikke kan og bør handles som andre varer, hvilket vi også mener er en del af det
abolitionistiske prostitutionssyn.
17.9 Perspektiverende afrunding
Afsluttende kan man konkludere, at der er grundlæggende forskelle på den dominerende danske og
den dominerende svenske prostitutionsforståelse. Selvom det er samme fænomen, der debatteres i
de to parlamenter, er definitionerne så forskellige, at det i praksis ikke er det samme, de taler om.
Den væsentligste forskel er, at svenskerne indenfor rammerne af en stærk abolitionistisk forståelse i
debatterne i højere grad end danskerne kommer rundt om prostitutionsfænomenet og således
diskuterer både de prostituerede, kunderne og selve kønshandlen. I Danmark er der tendens til kun
at debattere det første af disse tre hovedelementer af prostitutionen. Ydermere sætter de danske
politikere kun sjældent prostitution ind i en større samfundsmæssig kontekst.
Dette finder vi problematisk, da man for at kunne yde et fænomen retfærdighed og diskutere det
grundigt må se på alle dele af det – personer involveret, årsager, forklaringer, konsekvenser mv.
Udelukkelsen af kunderne og kønshandlen som centrale dele af prostitutionen får efter vores
opfattelse den uheldige konsekvens, at politikerne får en meget snæver opfattelse af, at det er de
prostituerede, der skaber prostitutionen. De får svært ved at se hvilke (andre) elementer, der er
forudsætninger for prostitutionens eksistens. Herved bliver det ikke mindst vanskeligt at begrænse
prostitutionen.
153

Man ville forvente, at det danske (forestillede) frisind førte til åbenhed overfor at tale om
seksualitet, men der bliver i Folketinget ikke taget hul på en diskussion af den mandlige seksualitet
og de seksualitetsforestillinger i samfundet, som udgør fundamentet for at prostitution i dag er et
udbredt fænomen. Måske kommer det her til udtryk, at det kun er en forestilling om frisind, idet
man ikke kan/må tale om og diskutere seksualitet, men kun forholde sig passivt accepterende til det.
Det er dog ikke muligt for os at afgøre, hvorvidt den fraværende diskussion virkelig skyldes
manglende mod eller åbenhed til at tage et sådant delikat emne op, eller det snarere skyldes, at man
ikke mener, der er noget at diskutere. Er sidstnævnte tilfældet, således at der ikke kan stilles
spørgsmålstegn ved det mandlige seksuelle behov, så forekommer synet på prostitution at rumme en
delvist funktionalistisk opfattelse af, at selve prostitutionen ikke udgør et problem og dermed ikke
skal begrænses.
De danske politikere synes alt i alt uafklarede om deres forståelse af prostitution og dermed også
om deres holdning til, om det overhovedet er et emne, der bør have opmærksomhed. Også dette får
de danske debatter til at fremstå som prægede af en vis funktionalistisk accept af prostitutionen.
Det mener vi, får flere negative konsekvenser.
Først og fremmest hæmmer det naturligvis den politiske debat, at debattørerne ikke engagerer sig
mere og entusiastisk forfægter en bestemt prostitutionsforståelse og dermed heller ikke skaber en
diskussion om hvilken forståelse af og tilgang til prostitution, der er den rigtige. Deraf følger
naturligvis, at der heller ikke bliver klarhed og enighed om, hvad problemet med prostitution er, og
hvordan det skal løses.
For samfundet, for kvindesynet og for mandesynet får det den konsekvens, at de køns- og
seksualitetsbilleder, der bliver fremstillet i prostitutionen, vedbliver at være uproblematiserede og
dermed accepterede.
For de prostituerede får det naturligvis helt særlige konsekvenser, at de fastholdes i en position,
hvor det, de tjener penge på, hverken er kriminaliseret eller legaliseret.
Vi mener derfor, det ville gavne prostitutionsdebatten og samfundet som helhed, hvis de danske
folketingspolitikere forholdt sig mere eksplicit til de tre tilgange til prostitution, som vi har
skitseret. Hermed efterspørger vi ikke, at de nødvendigvis tilslutter sig én af disse, men at de
154

diskuterer dem og tager stilling til hvilken forståelse af prostitution (muligvis en kombination af de
tre eller en helt fjerde) de selv kan stå inde for og ønsker at fremme. Dette ville tydeliggøre – både
for politikerne selv og for befolkningen – hvad målet med den danske prostitutionspolitik skal være,
og hvilke konsekvenser eller betydninger den har for såvel de i prostitutionen involverede parter
som for samfundet som helhed.
Dermed har vi også sagt, at vi finder det nødvendigt i en diskussion om prostitution at inddrage
nogle mere strukturelle overvejelser om prostitutionens betydning for og indlejring i samfundet.
Dvs. overvejelser over bl.a. hvilke diskurser, socioøkonomiske strukturer og magtforhold, der gør
prostitutionen mulig, og hvilke der påvirkes af prostitutionen.
Det er vores opfattelse, at vi i det danske samfund i dag befinder os i en brydningstid i forhold til
synet på prostitution. Medierne har i øjeblikket stor opmærksomhed på prostitution. Deres
fremstillinger heraf afspejler det forestillede danske frisind og har ofte karakter af en vis
normalisering af prostitution som erhverv. Herved kan de siges at afspejle en pragmatisk tilgang.
Denne tendens underbygges af den stigende opmærksomhed om prostitueredes skatteunddragelse
og kravet om indgriben overfor dette. Dette vidner også om en forståelse af de prostituerede som
almindelige erhvervsdrivende frem for som socialt udsatte eksistenser. Vi mener derfor, at
bevægelsen i samfundet går i retning af en tilnærmelse til pragmatismen, og hvis politikerne ønsker
indflydelse på denne bevægelse, må de skabe debat om og forholde sig til, om det er denne vej, vi
som samfund bør gå.
155

18 Litteratur
Alexander, Priscilla (1996): “Prostitution. A Difficult Issue for Feminists”. I Feminism and
Sexuality. A reader. Jackson & Scott (red.). Edinburgh: Edinburgh University Press.
Andersen, Britta & Laursen, Jens Wraa (1995): FIP - en rapport om mandlig prostitution i Århus.
Projektgruppen FIP.
Andersen, Heine (1996): ”Samfundsteori, moral og det civile samfund”, i Andersen, H. &
Kaspersen, L. B. (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, Kathrine Vitus & Perthou, Anette Sejer (2000): Hvad betyder seksualisering af kvinder i
reklamer for danske kvinder i dag? Specialeserien nr. 5. Sociologisk Institut.
Bacchi, Carol Lee (1999): Women, Policy and Politics. The Construction of Policy Problems.
London: Sage Publications.
Balvig, Flemming (1999): Kriminalitet og social kontrol. København: Columbus.
Bang Fossum, Mikkel (2001): ”Men sådan er min kæreste ikke… Om mandlige turisters forhold til
prostituerede kvinder i et thailandsk ferierejsemål” i Kvinder, køn & forskning. Årg. 10, nr. 3, s. 61-
73.
Barry, Kathleen (1995): The Prostitution of Sexuality. New York: New York University Press.
Bech, Henning (1994): ”Er 90’ernes sociologi postmoderne?” i Madsen, Allan et al. (red.) Den
kultursociologiske omtanke. København: Akademisk Forlag.
Bechmann Jensen, Torben, Koch, Ida, Kongstad, Annalise & Dahl, Anders (1990): Prostitution i
Danmark – en situationsrapport 1989. København: Socialforskningsinstituttet, rapport 90:8.
Bertilsson, Margareta (1998): ”Socialkonstruktivisme: Et erkendelsessociologisk perspektiv” i
Järvinen, Margaretha & Bertilsson, Margareta (red.) Socialkonstruktivisme. Bidrag til en kritisk
diskussion. København: Hans Reitzels Forlag.
Bjørnholk, Janne (1994): Daphne-syndromet - om følger af et liv i prostitution. Esbjerg: Sydjysk
Universitetscenter.
Borchorst, Anette et al. (2002): ”Diskurser om køn, magt og politik i Skandinavien”. I Borchorst, A.
(red): Kønsmagt under forandring. Side 247-266. Magtudredningen, København: Hans Reitzels
Forlag.
Borg, A. et al. (1981): Prostitution, beskrivning, analys och förslag till åtgärder. Vällingby:
Publica.
Bruun, Kettil & Christie, Niels (1985): Den gode fiende. Narkotiakepolitik i Norden. København:
Christian Ejlers’ Forlag Aps.
156

Bundesen, Peter (2000): Sociale problemer og socialpolitik. Odende: Odense Universitetsforlag.
Burr, Vivien (1999): An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge.
BRÅ-Rapport (Brottsförebyggande Rådet) (2000): Forbud mot köp av sexuella tjänster.
Tillämpningen av lagen under första året. Stockholm: Brottsförebyggande rådet.
Bøge Pedersen, Merete (2000): Den reglementerede prostitution i København fra 1874 til 1906.
København: Museum Tusculanums Forlag.
Bøge Pedersen, Merete (2001): "Et socialhistorisk portræt af prostitutionen i København ca. 1874 til
1906". Kvinder, køn og forskning, nr. 3, 2001.
Caplan, Pat (red.) (1987): The Cultural construction of sexuality. London: Routledge
Carstensen, G. & Kongstad, A. & Larsen, S. & Rasmussen, N. (1984): Voldtægt – På vej mod en
helhedsforståelse. DELTA Forlag A/S.
Cawood, Sarah H. & Anette Dina Sørensen (2002): Ej blot til lyst – pornografi i et
ligestillingsperspektiv. Videnscenter for ligestilling.
Dahl, Anders (1990): Træk af den mandlige prostitution. København: Projektgruppen,
Kommunehospitalet.
Dahlerup, Drude (2002): ”Er ligestillingen opnået? Ligestillingsdebattens forskellighed i Danmark
og Sverige” i Borchorst (red): Kønsmagt under forandring. Side 226-246 Magtudredningen,
København: Hans Reitzels Forlag.
Dalberg-Larsen, Jørgen (1989): Lovene & livet. En retssociologisk grundbog. København:
Akademisk Forlag.
Danmarks Statistik & Ligestillingsrådet (1999): Kvinder og mænd. (www.dst.dk)
Danna, Daniela (2001): "Danish Abolitionism in Relation to Policy Models about Prostitution in the
EU". Kvinder, køn og forskning, nr. 3, 2001.
Daphne (1992): Prostitutionsdebut. København: Socialpolitisk Forlag.
Doezema, Jo (1998): ”Forced to Choose. Beyond the Voluntary v. Forced Prostitution Dichotomy”
i Global Sex Workers. Rights, Resistance and Redefinition. Kempadoo, Kamala & Doezema, Jo
(red.). New York: Routledge.
Dreibek, Finn (1988): Trækkerdreng i København. Valby: Borgen.
Døssing, Lis, Jokil, Kay, Thomsen, Ole, Messell, Lars (1998): Prostitution i Danmark I 1990'erne -
en statusopgørelse over prostitutionsområdet. Formidlingscentret Storkøbenhavn.
157

Edelman, Murray (1988): Constructing the Political Spectacle. Kap. 2 side 12-35. London: The
University of Chicago Press.
Fauske, Halvor (1996): ”Funktionalisme” i Andersen & Kaspersen (red): Klassisk og moderne
samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Foucault, Michel (1970): ”Diskurs og diskontinuiteten” i Madsen, Peter: Strukturalisme. En
antologi. København: Rhodos.
Foucault, Michel (1972): Vetandets arkeologi. Stockholm: Bo Cavefors Bokförlag.
Foucault, Michel (1978): Seksualitetens Historie 1. Viljen til viden. København: Rhodos.
Gould, Arthur (2002): "Sweden's Law on Prostitution: Feminism, Drugs and the Foreign Threat". I
Thorbek, S. & Pattanaik, B. (red.): Transnational Prostitution. Changing Global Patterns. London:
Zed Books.
Grønnemose Butler, Gitte (2002): "The Fight against Trafficking: a European Obligation - and the
Danish Approach". www.pro-centret.dk.
Gundelach, Peter (red.) (2002a): Danskernes værdier 1981-1999. København: Hans Reitzels Forlag.
Gundelach, Peter (2002b): Det er dansk. København: Hans Reitzels Forlag.
Hakkarainen, Pekka et al. (1996) “Arguing drug policies in Nordic parliaments". I Hakkarainen, P.
& Laursen, L. & Tigersted, C. (red.) (1996): Discussing drugs and control policy: comparative
studies on four Nordic countries. Helsinki: Nordic Council for Alcohol and Drug Research.
Hede, Dag (1997): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. København: Museum
Tusculanums forlag.
Hedin, Ulla-Carin & Månsson, Sven-Axel (1998): Vägen ut!: om kvinnors uppbrott ur
prostitutionen. Stockholm: Carlssons Bokförlag.
Henriksen, S. van Deur & Springborg, S. (1988): Prostitutionsliv. København: Gyldendal.
Hjort, Katrin (1997): Diskurs. Analyser af tekst og kontekst. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Hydén, Lars (1990): De osynliga männen. En socialpsykologisk studie av manliga
prostitutionskunder. FoU-rapport nr 122, Stockholm: Stockholms socialförvaltning.
Høigård, Cecilie & Finstad, Liv (1987): Baggader. København: Hans Reitzels Forlag.
Jacobsen, Eva Thune & Timm, Helle U. (1992): Socialt arbejde med mandlige prostituerede:
evaluering af et et-årigt forsøg: PAF - Prostitution Af Fyre. København: Social- og
Sundhedsforvaltningen.
158

Jacobsen, Thune (1937): ”Prostitution som politimæssig og socialt problem”. Forhandlingerne på
Dansk Kriminalistforenings otte og tyvende årsmøde d. 15. november 1937. Stockholm: De
Nordiska Kriminalistföreningarnas Årsbok.
Järvinen, Margaretha (1990): Prostitution i Helsingfors. En studie i kvinnokontroll. Åbo: Åbo
Akademis Förlag.
Järvinen, Margaretha (1991a): ”Skal prostitution forebygges?” Social kritik, nr. 15, 1991.
Järvinen, Margaretha (1991b): ”Könsperspektiv på prostitution”. I Nordisk Tidsskrift for
Kriminalvidenskab 1991.
Järvinen, Margaretha (1998b): ”Att konstruera och dekonstruera sociala problem” i Kongstad, A. Et
al. (red.): Kvinder på Randen. Århus: Århus Universitetsforlag.
Jørgensen, Marianne Winther & Louise Phillips (1999) Diskursanalyse som teori og metode.
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Kemp, Tage (1936): Prostitution. An investigation of its causes, especially with regard to hereditary
factors. København: Munksgaard.
Kjerulf Petersen, Lars (1998): “Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde” i Dansk
sociologi nr.2 side 39-59.
Koch, Ida (1987): Prostitution. Om truede unge og socialt arbejde. København: Munksgaard.
Kongstad, Annalise (1994): ”Prostitution og debat i Danmark”. I Kriminalistisk årbog 1994.
Kongstad, Annalise (2001): Trafficking in Women and Prostitution. www.pro-centret.dk.
Kvale, Steinar (1997): InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels Forlag.
Lautrup, Claus (2002): Unge i prostitution og lovgivning - Evaluering af Straffelovens § 223 a.
København: PRO-Centret.
Laursen Storgaard, Lau (1996): ”Scandinavia's tug of war on drugs”. I ". I Hakkarainen, P. &
Laursen, L.& Tigersted, C. (red.) (1996): Discussing drugs and control policy: comparative studies
on four Nordic countries. Helsinki: Nordic Council for Alcohol and Drug Research.
Laursen Storgaard, Lau (2000): Konstruktionen af narkotikakontrolpolitik siden 1965. København:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Ligestillingsministeriet: Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.
Lindgren, Sven-Åke (1996): ”Michel Foucault”. I Andersen & Kaspersen (red.): Klassisk og
moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels forlag.
159

Lisborg, Anders (2001): ”Fra moderne slaver til modige entreprenører: om prostitutionsrelateret
migration fra Thailand til Danmark”. I Kvinder, køn & forskning. Årg. 10, nr. 3, side 74-86.
Loseke, Donileen (1999): Thinking about Social Problems. An Introduction to Constructionist
Perspectives. New York: Aldine De Gruyter.
Loseke & Best (Eds) (2003): Social Problems. Constructionist Readings. New York: Aldine de
Gruyter.
Lyngbye, Paul (2000): Mænd der betaler kvinder – om brug af prostitution. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag.
Melbye, M & Biggar, R. J. 1992: Interactions between Persons at Risk for AIDS and the General
Population in Denmark. American Journal of Epidemiology, volume 135, nr. 6.
Moustgaard, Ulrikke & Henrik Brun (2001): Kroppe over grænser: Når kvinder handles til
Danmark. København: Informations Forlag.
Månsson, Sven-Axel (1981): Könshandelns främjare och profitörer. Doxa
Månsson, Sven-Axel, Linders, Annulla 1984: Sexualitet utan ansikte. Könsköparna. Stockholm:
Carlsson & Jönsson Bokförlag AB.
Månsson, Sven-Axel (2002): Why do men buy sex? Interview af Maria Jacobson i NIKK magasin
2002 no.1.
Nencel, Lorraine (2001): Ethnography and Prostitution in Peru. Side 1-9. London: Pluto Press.
O’Connel Davidson, Julia (1998): Prostitution, power and freedom. Michigan: University of
Michigan Press.
Olsen, Karen Witt (2003): Hvorfor ser reklamen ud, som den gør. Og virker den? I Tænk+ test 2003
nr.36.
Olsson, Börje (2001): "Tungt narkotikamissbruk I Norden 1995-2000", i Bruk, Missbruk, Marknad
och Reaktioner. Nakotika i Norden 1995-2000. Helsinki: NAD
Pheterson, Gail (1996): The Prostitution Prism. Amsterdam: Amsterdam University Press.
Prieur, Annick & Taksdal, (1989): Å sette pris på kvinner : menn som kjøper sex. Oslo: Pax Forlag.
PRO-Centrets årsberetning 1999.
PRO-Centrets årsberetning 2000.
PRO-Centrets årsberetning 2001.
PRO-Centrets strategiplan 2003-2005.
160

Rasmussen, Finn (1996): Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse. København:
Columbus.
Rasmussen, Nell (1987): "Hvad ved vi om prostitutionen i Danmark?". I Høigård &
Finstad. Baggader. København: Hans Reitzels Forlag.
Rokamp, Sanne (2003): ”Objektivisering af kvindekroppen og identitetsdannelse” i NIKK magasin
no. 1 2002.
Simpura & Tigerstedt (1992): “Theoretical perspective and historical context: introduction to a
comparative study” i Simpura & Tigerstedt (Eds): Social Problems around the Baltic Sea. Helsinki:
NAD Publication no. 21.
Sjørup, Karen & Spanger, Marlene (2001): ”Sex til salg”. Kvinder, køn og forskning, nr. 3, 2001.
Skeggs, Beverley (1997): Formations of Class and Gender. Becoming Respectable. London: Sage.
Socialministeriet: Vejledning om seksualitet – uanset handikap (Vej nr. 36 af 28/02/2001).
SOU 1981: 71: Prostitutionen i Sverige. Bakgrund och åtgärder. Stockholm: Socialdepartementet.
SOU 1995: 15: Könshandeln. Betänkande av 1993 års prostitutionsutredning. Stockholm:
Socialdepartementet.
Spanger, Marlene (2002a): "Det tilfældige og uforpligtende møde. Overvågning og regulering af
løsagtige kvinder fra 1920 til 1960". Den Jyske Historiker, nr. 98/99 2002.
Spanger, Marlene (2002b): ”Tre teoretiske positioner”. Konferencepapir til Konference om
prostitution. Holdning – teori – lovgivning. København den 28. november 2002.
Statistika centralbyrån: ”På tal om kvinnor och män. Lathund om jämställdhet 2002” (www.scb.se,
01.12.03).
Stormhøj, Christel (1998): Kønnet vi tænker, kønnet vi gør. Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut,
Københavns Universitet, Ph.d.-serien nr. 7.
Søndergaard, Per (2002): Ung i en pornotid. Århus: CDR-Forlag.
Thielst, Peter (2002): Det køvede eros. København: Tiderne skifter.
Thorbek, Susanne (2002): ”The European Inheritance: Male Perspectives”. I Thorbek, S. &
Pattanaik, B. (red.): Transnational Prostitution. Changing Global Patterns. London: Zed Books.
Van Doorninck, Marieke (2002a): ”A Business like any other? Managing the sex industry in the
Netherlands” i Thorbek, s. & Pattanaik, B. (red.): Transnational Prostitution. Changing Global
Patterns. London: Zed Books.
161

Van Doorninck, Marieke (2002b): Meeting Report, 2nd General Meeting, European Network Male
Prostitution. Amsterdam, 5 till 8 September 2002.
Vanwesenbeeck, Ine (1994): Prostitutes’ Well-being and Risk. Amsterdam: VU University Press.
Vestergaard, Emma & Mortensen, Gunnar (1961): ”Psykiatrisk undersøgelser af unge prostituerede
kvinder”, Nordisk tidsskrift for kriminalvidenskab.
Wiederberg, Karin (1996): ”Køn og samfund” i Andersen, H. & Kaspersen, L. B. Klassisk og
moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Windsløw, Jakob Hilden (1984): Narreskibet. Holte: SOCPOL.
Wolfsberg Schmidt, Kirsten et al. 1989: “Occurrence of sexual behaviour related to the risk of HIVinfection”.
I Danish Medical Bulletin, vol. 36, no.1 side 84-88.
Åkerstrøm Andersen, Niels (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra
samfundsvidenskaberne.
Hjemmesider:
www.bdea.dk: Hjemmeside for en sammenslutning af prostituerede.
www.dst.dk: Danmarks statistik (statistikbanken)
www.eb.dk: Ekstrabladet. Her findes særligt prostitutionsannoncer.
www.folketinget.dk
www.lige.dk: Ligestillingsministeriet
www.mrgraaf.nl: Mr A. de Graaf Foundation is the Dutch national centre for research,
documentation, public information, policy development and advice on the issue of
prostitution and related phenomena.
www.pro-centret.dk
www.prostitutionsradgivning.com
www.reden.dk
www.retsinfo.dk: Her findes bl.a. den danske straffelov.
www.riksdagen.se
www.scb.se: Statistika centralburån i Sverige.
www.venuslogen.dk: Kundehjemmeside.
Avisartikler:
Gylling Trier, Anders: ”Bortfald af øststøtte kan give flere prostituerede”. Politiken den 03.01.04.
Ritzau : Svensk nej til billig sprut. Politiken den 11.10.03.
162

19 Bilag
19.1 Bilag 1: Ansvarsfordeling
Vi hæfter solidarisk for hele specialet, da alle afsnit er skrevet i tæt samarbejde. Indledning,
delkonklusion og samlet konklusion er udarbejdet i fællesskab. Nedenfor følger en
ansvarsfordeling, hvor S står for Stinne Louise Hansen, og V står for Vibeke Lybecker Jensen.
1 INDLEDNING S+V
2 DEFINITION AF PROSTITUTION S
2.1 PROSTITUTIONS OMFANG OG FORMER I DANMARK I DAG V
3 VIDENSKABSTEORETISK OG METODOLOGISK RAMME S
3.1 SOCIALKONSTRUKTIVISMENS PRÆMISSER V
3.1.1 DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF PROSTITUTION S
3.2 METODOLOGI - INSPIRATIONEN FRA FOUCAULT V
3.2.1 HVAD ER EN DISKURS? S
3.2.2 DISKURSER, VIDEN OG MAGT V
4 TEORETISK RAMME – PERSPEKTIVER PÅ PROSTITUTION S
4.1 DET FUNKTIONALISTISKE PERSPEKTIV S
4.1.1 DE FUNKTIONALISTISKE ANTAGELSER V
4.1.2 DEN FUNKTIONELLE PROSTITUTION S
4.1.3 DEN FUNKTIONALISTISKE TANKEGANG I SAMFUNDET I DAG V
4.2 TO FEMINISTISKE RETNINGER S
4.3 DEN ABOLITIONISTISKE TILGANG V
4.3.1 DEN MORALSKE ABOLITIONISME S
4.3.2 DEN MODERNE ABOLITIONISME V
4.3.3 PROSTITUTIONSKUNDERNES BETYDNING S
4.3.4 PROSTITUTION ER ALDRIG FRIVILLIG V
4.4 DEN PRAGMATISKE TILGANG: PROSTITUTION SOM ET ERHVERV S
4.4.1 KRITIK AF PRAGMATISME OG ABOLITIONISME V
5 PROSTITUTIONENS LOVGIVNINGSMÆSSIGE STATUS S
5.1 SVENSK LOVGIVNING V
5.2 HOLLANDSK LOVGIVNING S
5.3 DANSK LOVGIVNING I HISTORISK PERSPEKTIV V
5.4 DANSK LOVGIVNING I DAG S
6 PROSTITUTIONSFORSKNING I DANMARK V
163

7 METODEOVERVEJELSER S
7.1 BEGRUNDELSE FOR AT VÆLGE FOLKETINGS- OG RIKSDAGSDEBATTER V
7.2 REFLEKSIONER OVER EMPIRIENS KARAKTER OG DENS BETYDNING S
7.3 TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING V
7.4 INDHOLDSMÆSSIG AFGRÆNSNING S
7.5 ANALYSESTRATEGI V
7.5.1 FORTOLKNINGSPROCESSEN S
7.5.2 VALIDITET V
7.5.3 ANALYSENS OPBYGNING S
8 OVERORDNEDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION V
8.1 DET DANSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM V
8.1.1 PROSTITUTION SOM ET NØDVENDIGT ONDE S
8.1.2 PROSTITUTION SOM ET ALMINDELIGT ERHVERV V
8.1.3 PROSTITUTION SKAL BEGRÆNSES S
8.2 DET SVENSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM V
8.3 OPSUMMERING S
9 PROSTITUEREDE S
9.1 DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER V
9.2 ER DE PROSTITUEREDE AFVIGERE? S
9.3 INDIVIDUELLE PROBLEMER FREM FOR STRUKTURELLE V
9.3.1 LØSNING AF PROBLEMET S
9.4 SVENSK FORSTÅELSE AF PROSTITUEREDE V
9.4.1 ÅRSAGERNE TIL PROSTITUTION S
9.5 OPSUMMERING V
10 TRAFFICKING: DE HANDLEDE UDENLANDSKE PROSTITUEREDE S
10.1 TRAFFICKING - ET VIGTIGT SAMFUNDSMÆSSIGT PROBLEM S
10.2 VOR TIDS SLAVEHANDEL V
10.3 SVENSK FORSTÅELSE AF TRAFFICKING S
10.4 FORSTÅELSER AF FRIVILLIGHED OG TVANG V
10.4.1 TVANG I DANSK PROSTITUTION S
10.4.2 FATTIGDOM OG FRIVILLIGHED V
10.5 OPSUMMERING S
11 PROSTITUTIONSKUNDERNE
11.1 UDELADELSE AF KUNDERNE FRA PROSTITUTIONSDEFINITIONEN V
11.2 HVIS DER IKKE VAR NOGEN KUNDER, VAR DER HELLER INGEN PROSTITUTION S
11.3 UDNYTTEREN, DER HAR BRUG FOR BEHANDLING V
11.4 ER DET I ORDEN AT KØBE SEKSUELLE YDELSER? S
11.5 MULIG FORKLARING PÅ KUNDERNES USYNLIGHED V
11.6 OPSUMMERING S
12 SEKSUALITET OG PROSTITUTION V
12.1 KVINDEN SOM LUDER ELLER MADONNA V
164

12.1.1 SEKSUALITET SOM NOGET HELLIGT S
12.1.2 MODYDELSER FOR SEX ER NORMALT, MEN MANGE MODYDELSER ER UNORMALT V
12.2 SEKSUALITET I DE SVENSKE DEBATTER: FOKUS PÅ KØB S
12.3 OPSUMMERING V
13 DELKONKLUSION: PROSTITUTIONENS AKTØRER S+V
14 PROSTITUTION I RELATION TIL KØN, MAGT OG LIGESTILLING S
14.1 PROSTITUTION SOM EN TRUSSEL MOD LIGESTILLINGEN? JÄMNSTALDHETTSDEBATTEN I SVERIGE S
14.2 FRAVÆRET AF LIGESTILLINGS- OG KØNSPERSPEKTIV I DE DANSKE DEBATTER V
14.3 LIGESTILLING ELLER JÄMSTALDHET – TO FORSKELLIGE DISKURSER S
14.3.1 BETYDNINGEN AF POLITIKERNES KØN I PROSTITUTIONSDEBATTERNE V
14.3.2 ER LIGESTILLINGEN OPNÅET? S
14.4 OPSUMMERING V
15 PROSTITUTION SOM ET SOCIALT PROBLEM V
15.1 DEFINITIONER AF ET SOCIALT PROBLEM S
15.1.1 MAGTASPEKTET V
15.1.2 KAMPEN OM OPMÆRKSOMHED S
15.1.3 PROSTITUTIONENS USKYLDIGE OFRE OG UBEHAGELIGE SKURKE V
15.2 PROSTITUTION ER ET SOCIALT PROBLEM – IKKE ET STRAFFERETSLIGT S
15.2.1 ER PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM I SVERIGE? V
15.3 OPSUMMERING S
15.4 ALKOHOL- OG NARKOTIKAPOLITIK I DANMARK OG SVERIGE V
15.4.1 NARKOTIKAPOLITIK S
15.4.2 PRIVAT VERSUS OFFENTLIG V
15.5 OPSUMMERING S
16 DET DANSKE FRISIND S
16.1 SEKSUALISERING AF DET OFFENTLIGE RUM V
16.1.1 OFFENTLIG ANNONCERING AF SALG AF SEX S
16.1.2 MORAL ER ET PRIVAT ANLIGGENDE V
16.2 OPSUMMERING: FRISINDETS INDFLYDELSE PÅ PROSTITUTIONSDISKURSERNE S
17 KONKLUSION S+V
165

19.2 Bilag 2: Kronologisk oversigt over dansk empiri
Samtlige debatter kan findes enten i Folketingstidende eller i elektronisk form på Folketingets
hjemmeside (www.folketinget.dk).
Forkortelser:
1997-1998
Spørgsmål: S201, S358
1998-1999
B = Beslutningsforslag
F = Forespørgselsdebat
L = Lovforslag
R = Redegørelse
S = Spørgsmål
L43
Forslag til lov om ændring af straffeloven (afkriminalisering af prostitution m.v. samt
kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år” (Justitsminister Frank Jensen, S)
Skriftlig fremsættelse 8/10-98
1. beh. 20/10-98
Betænkning afgivet af Retsudvalget 23/2-99
Ændringsforslag til 2. behandling
2. beh. 2/3-99
3. beh. 4/3-99 - VEDTAGES
F20 1999
”Hvilke initiativer vil regeringen tage for at begrænse prostitution mest muligt gennem en indsats,
der rettes mod både prostituerede, potentielle prostituerede, kunder bordelindehavere, alfonser,
boligudlejere, annonceudbydere og dem, der i øvrigt tjener på prostitution?” (KRF) –
Ændringsforslag stillet af S vedtages.
Spørgsmål: S883, S898, S958, S1216, S1217, S1619, S2954, S2955
1999-2000
Spørgsmål: S673, S1031, S1032, S1134, S1135, S1155, S1296, S1297, S1685, S3501, S3502,
S3503
2000-2001
R12 (02.03.2001)
Ligestilling – en forudsætning for velfærd, bæredygtighed og demokrati
B104
166

Forslag til folketingsbeslutning om forstærket indsats mod udnyttelse af udenlandske kvinder til
prostitution. Fremsat af SF.
B110
Forslag til folketingsbeslutning om højere straf for handel m.v. med personer med henblik på
seksuel udnyttelse. Fremsat af KRF
B112
Forslag til folketingsbeslutning om opholdstilladelse og rehabilitering til personer, som er ofre for
handel med personer med henblik på seksuel udnyttelse. Fremsat af KRF
B104, B110 og B112 behandles samlet
1.beh. 23/3-01
Efter 1. beh. henvist til retsudvalget.
F65 (26.04.2001)
Forespørgsel til ministeren for udviklingsbistand og ministeren for ligestilling: Hvilke initiativer
agter regeringen at tage for at føle op på vedtagelserne fra den 23. særlige samling af FN’s
generalforsamling: Kvinder 2000. Ligestilling, udvikling og fred i det 21- århundrede?
Stillet af Margot Torp (S) m.fl. (V, DK, SF, DF, CD, RV, EL, KRF)
Spørgsmål: S75, S250, S2852, S3381, S3359, S3846
2001-2002
Spørgsmål: S47-S50, S156-162, S766, S989, S1291, S1292, S1349, S1618, S2082
2002-2003
Spørgsmål: S1270, S1658, S1776, S1789, S1790, S1868, S3271, US55, US56
R8 (28.02.2003)
Redegørelse for ligestilling 2002 og perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2003.
L132
Kriminalisering af prostitutionskøbere. Fremsat af KRF.
Forslag fremsat 29/1-03
1.beh. 18/3-03
2. beh. 6/3-03
Betænkning afgivet af retsudvalget 24/4-03
3. beh. 13/5-03 - FORKASTES
L133
Lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi
m.v.) KRF.
1. beh. 18/3-03
2. beh. 6/5-03
3. beh. 13/5-03 – FORKASTES
167

19.3 Bilag 3: Kronologisk oversigt over svensk empiri
Det empiriske materiale fra Sverige er hentet elektronisk i Rikslex,
http://www.riksdagen.se/debatt/protokoll/index.asp. Der henvises til år og protokolnummer, da vi
mener, at dette er den letteste måde at genfinde de relevante debatter.
1997/98
Protokoll 1997/98:5: Fråga 1997/98:11 av Ulla Hoffmann (v) till justitieministern om lagstiftning
mot könshandel
Tisdag den 23. september, Kl. 14.00 - 14.04
Protokoll 1997/98:54: 7 § (forts. från 5 §) Allmänpolitisk debatt Sociala frågor (forts. från 5 §)
Torsdag den 22. januar, Kl. 9.00 - 18.21
Protokoll 1997/98:98: 8 § Svar på interpellation 1997/98:246 om föreställningar om manliga
egenskaper
Tisdag den 28. april, Kl. 14.00 - 16.17, 18.00 -18.40
Protokoll 1997/98:114: Kvinnofrid, Föredrogs Justitieutskottets betänkande 1997/98: JuU13
Kvinnofrid (prop. 1997/98:55).
Torsdag den 28. maj, Kl. 12.00 - 17.56, 19.00 - 22.58
1998/99
Protokoll 1998/99:43, 3 § (forts. från 1 §) Allmänpolitisk debatt
Demokratifrågor (forts.)
Torsdag den 21. januar, Kl. 09.00 - 21.38
Protokoll 1998/99:45, 8 § Svar på interpellation 1998/99:79 om lagen om kriminalisering av
könsköpare
Tisdagen den 26 januari, Kl. 14.00 - 16.34, 18.00 - 19.19
Protokoll 1998/99:52, Interpellation 1998/99: 144 af Ewa Larsson om de prostituerades
livssituation
Tirsdag den 9. februar, Kl. 14.00 - 14.31
Protokoll 1998/99:56, Svar på fråga 1998/99:304 om behandlingsmöjligheter för missbrukande
kvinnor
Tirsdag den 16. februar, Kl. 14.00 - 16.31, 18.00 - 19.34
Protokoll 1998/99:59, 12 § Svar på interpellation 1998/99:144 om de prostituerades livssituation
Fredag den 19. februar, Kl. 9.00 - 12.18
Protokoll 1998/99:87: 8 § Familjerättsliga frågor, m.m. Föredrogs Lagutskottets betänkande
1998/99:LU18 Familjerättsliga frågor, m.m.
Onsdag den 28. april, Kl. 09.00 - 18.01, 19.01 - 23.03
Protokoll 1998/99:98: 23 § Svar på interpellation 1998/99:254 om kvinnomisshandel
Fredag den 21. maj, Kl. 09.00 - 18.54
168

Protokoll 1998/99:102: Föredrogs Kulturutskottets betänkande 1998/99:KrU11
Kasinospel i Sverige m.m. (prop. 1998/99:80)
Fredag den 28. maj, Kl. 9.00 - 15.27
Protokoll 1998/99:107: Fråga 1998/99:705 av Ewa Larsson (mp) till justitieministern om åtgärder
mot prostitution Svar på fråga 1998/99:645 om KAST-projektet i Göteborg
Torsdag den 10. juni, Kl. 12.00 - 12.02
Protokoll 1998/99:110: Meddelande om svar på fråga 1998/99:705 Fråga av Ewa Larsson om
åtgärder mot prostitution.
Tirsdag den 15. juni, Kl. 09.00 - 16.30,18.00 - 22.39
1999/2000
Protokoll 1999/2000:8, Svar på fråga 1998/99:909 om Internet och prostitution
Tirsdag den 28. september, Kl. 14.00 - 15.38
Protokoll 1999/2000:12, 2 § Partiledardebatt
Onsdagen den 13 oktober, Kl. 09.00 - 17.58, 19.00 - 22.21
Protokoll 1999/2000:21, 7 § Information från regeringen om regeringens skrivelse om
jämställdhetspolitiken inför 2000-talet
Torsdagen den 28 oktober Kl. 12.00 - 12.56
Protokoll 1999/2000:41 Svar på fråga 1999/2000:218 om sexköp
Tisdag den 7. december, Kl. 11.00 - 16.22
Protokoll 1999/2000:63, 9 § Straffrättsliga frågor Föredrogs justitieutskottets betänkande
1999/2000:JuU7 Straffrättsliga frågor.
Onsdag den 9. februar, Kl. 9.00 - 18.01, 19.00 - 22.00
Protokoll 1999/2000:72: 3 § Aktuell debatt: TV-kanalernas pornografiska utbud
Torsdagen den 24 februari Kl. 12.00 - 15.02
Protokoll 1999/2000:76: 5 § Jämställdhetspolitiken Föredrogs arbetsmarknadsutskottets
betänkande 1999/2000:AU6 Jämställdhetspolitiken (skr. 1999/2000:24).
Onsdag den 8. mars, Kl. 09.00 - 17.58, 19.00 - 23.00
Protokoll 1999/2000:126, 16 § Brottsoffer Föredrogs justitieutskottets betänkande
1999/2000:JuU23 Brottsoffer.
Tisdagen den 13 juni, Kl. 10.00 - 16.31, 18.00 - 22.59
2000/01
Protokoll 2000/01:17. Interpellation 2000/01:34 av Ewa Larsson (mp) till socialminister Lars
Engqvist om trafficking
Tirsdag den 24. oktober Kl. 14.00 - 16.27 18.00 - 18.34
169

Protokoll 2000/01:20 Svar på interpellation 2000/01:34 om trafficking
Fredag den 27. oktober Kl. 09.00 - 12.15
Protokoll 2000/01:30 Interpellation 2000/01:119 av Ulla-Britt Hagström (kd) till justitieminister
Thomas Bodström om trafficking
Tirsdag den 21. november Kl. 15.00 - 16.32 18.00 - 18.22
Protokoll 2000/01:34 Svar på interpellation 2000/01:119 om trafficking
Mandag den 27. november Kl. 10.00 - 13.02
Protokoll 2000/01:55 Yttrande- och tryckfrihetsfrågor Föredrogs konstitutionsutskottets betänkande
2000/01:KU9 Yttrande- och tryckfrihetsfrågor.
Onsdag den 24. januar Kl. 9.00 - 17.27
Protokoll 2000/01:61 Interpellation 2000/01:229 av Lars Elinderson (m) till jordbruksminister
Margareta Winberg om legalisering av prostitution
Tirsdag den 6. februar, Kl. 14.00 - 16.26 18.00 - 21.54
Protokoll 2000/01:67 Svar på interpellation 2000/01:229 om legalisering av prostitution
Torsdag den 15. februar Kl. 12.00 - 13.28 14.00 - 15.45
Protokoll 2000/01:74 Interepellation 200/2001:264 om sexköpslagen
Tirsdag den 6. marts Kl. 14.00 - 16.34 18.00 - 23.08.
Protokoll 2000/01:74 Fråga 2000/01: 747 av elizabeth Nyström til Margaretha Winberg om
inkonsekvent prostitutionspolitik
Tirsdag den 6. marts Kl. 14.00 - 16.34 18.00 - 23.08.
Protokoll 2000/01:83 Straffrättsliga frågor Föredrogs justitieutskottets betänkande 2000/01:JuU14
Straffrättsliga frågor
Onsdag den 21. marts Kl. 9.00 - 17.53 19.00 - 21.08
Protokoll 2000/01:91 Motioner om företags- och kapitalbeskattning Föredrogsskatteutskottets
betänkande 2000/01:SkU19 Motioner om företags- och kapitalbeskattning.
Onsdag den 4. april Kl. 09.00 - 18.01
Protokoll 2000/01:102 Interpellation 2000/01:412 av Inger Segelström (s) till justitieminister
Thomas Bodström om prostitutionspolisens arbete i Stockholm
Onsdag den 2. maj Kl. 10.00 - 16.39
Protokoll 2000/01:105 13 § Svar på interpellation 2000/01:412 om prostitutionspolisens arbete i
Stockholm
Mandag den 7. maj Kl. 12.00 - 15.32
Protokoll 2000/01:107, Nordiskt samarbete Föredrogs utrikesutskottets betänkande
2000/01:UU13 Nordiskt samarbete (skr. 2000/01:90 och redog. 2000/01:NR1).
Onsdag den 9. maj, Kl. 09.00 - 18.01, 19.00 - 19.37
170

Protokoll 2000/01:111, Fråga 2000/01:1205 av Ulla-Britt Hagström (kd) till socialminister Lars
Engqvist om kvinnors hälsa och prostitution
Tirsdag den 15. maj Kl. 14.00 - 16.08 18.00 - 18.01
Protokoll 2000/01:116: Fråga 2000/01:1261 av Ingemar Vänerlöv (kd) till justitieminister Thomas
Bodström om sexköpslagen
Tirsdag den 29. maj, Kl. 12.00 - 16.27 18.00 - 21.19
Protokoll 2000/01:116, Svar på fråga 2000/01:1205 om kvinnors hälsa och prostitution
Tirsdag den 29. maj, Kl. 12.00 - 16.27 18.00 - 21.19
Protokoll 2000/01:122: Utvecklingssamarbetet med Central- och Östeuropa Föredrogs
utrikesutskottets betänkande 2000/01:UU9 Utvecklingssamarbetet med Central- och Östeuropa
(prop. 2000/01:119).
Mandag den 11. juni Kl. 10.00 - 18.05
2001/02
Protokoll 2001/02:14 Frågestund
Torsdagen den 18 oktober Kl. 11.00 - 20.28
Protokoll 2001/02:16 Tisdagen Interpellation 2001/02:34 av Ulla-Britt Hagström (kd) till
justitieminister Thomas Bodström om prostitutionslagstiftningen
den 23. oktober Kl. 14.00 - 16.30 18.00 - 19.17
Protokoll 2001/02:20 Svar på interpellation 2001/02:34 om prostitutionslagstiftningen
Tirsdag den 30. oktober Kl. 14.00 - 16.14 18.00 - 18.01
Protokoll 2001/02:25 Svar på interpellation 2001/02:48 om ökande legalisering av prostitution
Tisdag 13. november Kl. 14.00 - 15.32
Protokoll 2001/02:30 Interpellation 2001/02:66 av Margareta Viklund (kd) till utrikesminister
Anna Lindh om kvinnan i ett globalt perspektiv
Tirsdag den 20. november Kl. 14.00 - 16.23 18.00 - 18.31
Protokoll 2001/02:40 Fråga 2001/02:284 av Carina Hägg (s) till jordbruksminister Margareta
Winberg om ordvalet sexuella tjänster
Tisdag den 4. december Kl. 11.00 - 16.43
Protokoll 2001/02:53 Frågestund – Prostitution
Torsdag den 17. januari Kl. 12.00 - 17.58
Protokoll 2001/02:76 Svar på interpellationerna 2001/02:276 och 277 om kampen mot prostitution
Tisdag den 5. marts Kl. 14.00 - 16.34 18.00 - 22.48
Protokoll 2001/02:76 interpellationerna 2001/02:276 och 277 om kampen mot prostitution
171

Tisdag den 5. marts Kl. 14.00 - 16.34 18.00 - 22.48
Protokoll 2001/02:78 Torsdagen Straffrättsliga frågor Föredrogs justitieutskottets betänkande
2001/02:JuU10 Straffrättsliga frågor.
den 7. marst, Kl. 12.00 - 17.59, 19.00 - 21.05
Protokoll 2001/02:81 Onsdagen Jämställdhet m.m. (forts. AU3)
den 13 mars Kl. 9.00 - 17.53 19.00 - 21.58
Protokoll 2001/02:101 Föredrogs justitieutskottets betänkande 2001/02:JuU28 Godkännande av
rambeslut om åtgärder för att bekämpa människohandel.
Onsdag den 24. april Kl. 9.00 - 17.53, 19.00 - 22.08
Protokoll 2001/02:115, Straffansvaret för gränsöverskridande människohandel Föredrogs
justitieutskottets betänkande 2001/02:JuU27 Straffansvaret för gränsöverskridande människohan-
del (prop. 2001/02:124).
Onsdag den 29. maj, Kl. 09.00 - 17.40
Fråga 2001/02:435 av Inger René (m) til Margareta Winberg om staten föhållningssätt till
prostituerade
Fråga 2001/02:355 av Desirée Pethrus Engström (KD) til Anna Lindh om prostituerade som
egenföetagare
Fråga 2001/02:948 av Inger René (m) til thomas Bodström om trafficking
Fråga 2001/02:1256 av Inger René til Thomas Bodström: om ressurser för att bekämpa trafficking
Regeringens skrivelse 2002/03:140 Jä,t pcj ständigt – Regeringens jämställhetspolitik med
handlingsplan för mandatperioden
2002/03
Protokoll 2002/03:31 Svar på interpellation 2002/03:59 om författningsutredning
Fredag den 6. december, Kl. 09.00 - 14.10
Protokoll 2002/03:46 Svar på interpellationerna 2002/03:80 om ansvaret för offren för trafficking
och 81 om tillfälliga uppehållstillstånd
Fredag den 24. januar Kl. 09.00 - 13.09
Protokoll 2002/03:56 Utrikespolitisk debatt
Onsdag den 12. februar, Kl. 09.00 - 15.27
Protokoll 2002/03:70 Människohandel och prostitution Föredrogs justitieutskottets betänkande
2002/03:JuU5 Människohandel och prostitution.
Onsdag den 12. mars Kl. 9.00 - 18.00
Protokoll 2002/03:111 Svar på interpellation 2002/03:380 om prostitution som näringsverksamhet
172

Måndag den 26. maj Kl. 10.00 - 21.38
Protokoll 2002/03:117 Frågestund: Gränshinder
Torsdagen den 5. juni Kl. 09.00 - 17.27
Protokoll 2002/03:122 Partiledardebatt
Fredag den 13. juni 2003 Kl. 09.00 - 12.59.
Fråga 2002/03:773 af Ina Järlesjö til Thomas Bodström om prostitution (besvaret 16. april)
173

19.4 Bilag 4: Oversigt over mandatfordeling i Folketinget og Riksdagen
Fra 11.03.98 til 20.11.2001 er Folketingets mandatsammensætning som følger:
Socialdemokratiet: 63
Venstre (V): 42
Konservative (KF): 16
Socialistisk Folkeparti (SF): 13
Dansk Folkeparti (DF): 13
Centrum Demokraterne (CD): 8
Radikale Venstre (RV): 7
Kristeligt Folkeparti (KRF): 4,
Fremskridtspartiet (FP): 4
Enhedslisten (EL): 5
Fra 20.11.2001 er Folketingets mandatsammensætning som følger:
Venstre (V): 55
Socialdemokratiet (S): 52
Dansk Folkeparti (DF): 22
Konservative (KF): 16
Socialistisk Folkeparti (SF): 12
Radikale Venstre (RV): 9
Kristeligt Folkeparti (KRF): 4
Enhedslisten (EL): 4
U. parti: 2
I 1998 var Riksdagens mandatsammensætning som følger:
Socialdemokraterna (S): 131
Moderata Samlingspartiet (M): 82
Folkpartiet Liberalerna (FP): 17
Kristdemokraterna (KD): 42
Vänsterpartiet (V): 43
Centerpartiet (C): 18
Miljöparitet de Gröna (MP): 16
Fra 2002 er mandatsammensætningen som følger:
Socialdemokraterna (S):144
Moderata Samlingspartiet (M): 55
Folkpartiet Liberalerna (FP): 48
Kristdemokraterna (KD): 33
Vänsterpartiet (V): 30
Centerpartiet (C): 22
Miljöparitet de Gröna (MP): 17
174

20 English Summary
Concepts of prostitution
The aim of this thesis is to examine the various concepts of prostitution among politicians in the
Danish Parliament and to determine which concepts predominate.
By comparing the Danish concepts to those found in the Swedish National Parliament other ways of
understanding prostitution are revealed.
The theoretical starting point is three theoretical perspectives on prostitution: functionalism,
pragmatism and abolitionism. The functionalistic perspective defines prostitution as a necessary
part of every society in order to satisfy the male sexual need.
Both the pragmatic and the abolitionsitic perspectives define the existence of prostitution as an
expression of unequal gender relations. The pragmatic perspective regards prostitution as a possible
choice and emphasizes the rights of the prostitutes. This results in the legalization of prostitution as
a possible political goal. Abolitionism on the other hand emphasizes that prostitution cannot be
considered a choice, and the political goal is accordingly regarded as the elimination of prostitution.
The prostitute is always regarded as a victim, and the nature of the male sexuality is questioned.
These perspectives are used in the analysis as a general theoretical frame in which the various
concepts are rooted.
The empirical foundation of the analysis is transcriptions of debates about prostitution in the period
1997/98-2002/03 from the Danish and Swedish Parliaments. The analysis is inspired by Michel
Foucault’s ideas of discourse analysis.
The first part of the analysis focuses on the politicians’ definitions of prostitution as a problem, and
how they position the primary actors: the prostitutes and the customers.
The second part of the analysis is a contextualization of the various understandings of prostitution
in order to discuss how underlying cultural themes such as gender inequality, social problems and
sexual broad-mindedness may influence concepts of prostitution.
A main conclusion is that there are significant differences in the predominating Danish and Swedish
concepts of prostitution.
175

The dominating Swedish concept of prostitution is strongly inspired by abolitionism. Prostitution is
understood as causing problems not only for the prostitutes but also for society as a whole. This is
due to the fact that prostitution is understood in relation to the general gender inequality structures
in the Swedish society. Prostitution is subsequently defined as an unacceptable phenomenon in a
modern Swedish society.
In the predominating Danish concept, on the other hand, prostitution is defined primarily as a
subject concerning the prostitutes and their problems. The causes of prostitution are defined as
negative social factors in the individual prostitute’s childhood. The customers are excluded from the
definition and are regarded as neither responsible for the damages of prostitution nor as having
influence on the extent of prostitution.
Prostitution is not understood as a social problem in Denmark. The predominating Danish concept
can, accordingly, still be said to be influenced by the functionalistic approach.
176