Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Den abolitionistiske feminisme i denne nordiske udgave som vi tager udgangspunkt i, kan som vi
har set, siges ofte at anvende et makroperspektiv, hvor samfundsforhold, kultur og -strukturer
tillægges stor betydning. Ikke kun i forhold til at forklare prostitutionens eksistens spiller de en
væsentlig rolle, også konsekvenserne af prostitutionen tænkes at findes, såvel på det individuelle
plan, som på de overordnede strukturer og magtrelationer i samfundet.
4.4 Den pragmatiske tilgang: Prostitution som et erhverv
Siden cirka midten af 1980’erne har den pragmatiske feministiske tilgang vundet terræn overfor den
abolitionistiske tilgang, hvilket bl.a. fremgår af meget af det arbejde for beskyttelse af kvinders
rettigheder, der bliver lavet i FN. Her ser man i stigende grad en forståelse af de prostituerede som
ofre blive afløst af en opfattelse af, at prostitution kan betragtes som et legitimt erhverv (Doezema
1998).
Den pragmatiske forskningstilgang udspringer af prostitutionsbevægelser i Canada og Holland i
1970’erne og 1980’erne. I disse lande har man i langt højere grad end i Norden set, at de
prostituerede kvinder selv har dannet foreninger og bevægelser og er stået frem og har kæmpet for
at blive anerkendt og få tildelt rettigheder 16 som almindelige erhvervsdrivende. For at underbygge
dette anvender pragmatikere ofte betegnelserne ’sex-worker’ og ’sex-work’ for at tydeliggøre, at
der er tale om en erhvervsdrivende frem for en identitet og et arbejde som andre frem for en helt
særlig aktivitet. Afstigmatisering og dermed ophævelse af den moralske fordømmelse af de
prostituerede er således et væsentligt mål for pragmatikerne. Afsættet for den pragmatiske forskning
er altså - modsat den abolitionistiske tilgang - det enkelte individs, den enkelte prostitueredes
perspektiv.
Inden for den pragmatiske tilgang kan man spore forskellige grader af accept af prostitution. Man
kan skelne mellem en moderat tilgang og en mere liberal frigørelsestilgang. Den førstnævnte
vægter, at selvom prostitution ses som udsprunget af kønsuligheder i samfundet, så er prostitution
ikke mere undertrykkende end andre former for ’kvindearbejde’. Derfor skal prostitution i højere
grad ses som en ekstra mulighed for kvinder for at tjene penge og derved forbedre deres position.
16 I Canada findes fx bevægelserne ’La Coalition pour les Droites des Travailleuses et Travailleurs du Sexe’, der
arbejder for legaliseringen af prostitution og ’Canadian Organization for the Rights of Prostitutes’ (CORP). I Holland er
særligt bevægelsen ’De Rode Draad’ fremtrædende.
27