Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

slutningen af Anden Verdenskrig og frem til cirka midten af 1960’erne været domineret af en
funktionalistisk samfundsforståelse.
Samfundet forstås indenfor den funktionalistiske verdensanskuelse som en organisk helhed, hvor
alle dele spiller en afgørende rolle for opretholdelse af helheden. Udgangspunktet i funktionalismen
er, at visse eksisterende samfundsfænomener og -institutioner varetager opgaver, der tjener
samfundet som helhed – dvs. de har en funktion. En funktionel forklaring vil derfor hævde, at
konsekvenserne af en given social indretning udgør en væsentlig del af grunden til denne
indretning. Det er altså en fremtidig tilstand, der forklarer en handling eller et fænomen frem for en
bagvedliggende årsag (Fauske 1996). Sociale fænomener som fx prostitution vil derfor opstå og
opretholdes, fordi samfundet har brug for dem og er afhængigt af deres eksistens.
4.1.2 Den funktionelle prostitution
Med en funktionalistisk forståelse anses prostitution for at være et normalt og universelt fænomen,
fordi det ”altid” har eksisteret i alle kendte samfund og også antages fortsat altid at ville eksistere.
Denne antagelse kommer bl.a. til udtryk gennem forestillingen om, at prostitution er kvindens
ældste erhverv. Det er altså et tidløst fænomen, der ikke udspringer eller afhænger af samfundets
øvrige indretning.
Prostitutionen betragtes som et nødvendigt onde i samfundet, der hverken kan eller skal forsøges
undgået, fordi det udfylder vigtige sociale funktioner for samfundet. Her tænkes særligt på
tilfredsstillelsen af det mandlige seksualbehov, da dette ikke kan dækkes indenfor rammerne af et
monogamt forhold, det vil typisk sige indenfor ægteskabets rammer (Järvinen 1990) 12 . Denne
antagelse om prostitutionens funktion hænger sammen med en essentialistisk forståelse af køn og
seksualitet, der er fremherskende i de vestlige samfund, og som bl.a. viser sig ved en udbredt
forestilling om, at seksualitet er en pre-social, instinktiv og iboende del af den menneskelige natur
(Caplan 1987: 3, Borg et al. 1981: 120). Det antages således, at mænd har biologisk større behov for
sex end kvinder, og at de følgelig har brug for at få afløb for deres seksuelle ’drifter’. Sker dette
ikke, er forestillingen, at antallet af voldtægter vil stige, da mændenes seksualitet på den ene eller
anden måde skal have afløb (Carstensen 1981). Kvinder derimod anses for at have et langt mindre
12
De anvendte kilder i dette afsnit er ikke eksempler på funktionalistisk teori eller forskning men er litteratur, der
redegør for den funktionalistiske tilgang.
18