Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

At det at være prostitueret opfattes som problematisk, er der ingen tvivl om. Som Jensen udtrykker
det, er det lige præcis ’tilværelsen som prostitueret’, man skal beskytte de unge imod.
Ud fra denne betragtning er det ikke mærkeligt, at kunderne spiller så lille en rolle i debatterne og
ikke er centrale i forhold til at minimere prostitutionen, for deres seksualitet opfattes reelt som uden
betydning. Det anerkendes ikke, at kundernes seksualitet er en forudsætning for at nogen kan ’blive’
prostitueret. Vi finder således ingen debat eller problematisering af kunders seksualitet, hvilket vi
ser som udtryk for, at den forstås som liggende indenfor den kulturelle norms grænser. I forlængelse
af dette diskuteres heller ikke, hvor mange gange en mand skal have købt en prostitueret, før hans
identitet bliver påvirket heraf. Det at være kunde synes altså ikke på samme måde at være
identitetsskabende som det at være ’luder’.
Der er dog som nævnt ikke absolut opbakning til den daværende regerings definition af prostitution.
Fx siger Melchior: ”I CD kan vi ikke indse, at der er noget problem - eller nogen gavn vil jeg
hellere sige - i dette udtryk »helt eller delvis«. Det er da klart, at når man indgår en aftale og
modtager penge for disse tjenesteydelser, er man da i hvert fald delvis prostitueret” (Arne
Melchior, CD, L43, 2. beh. 1999). Her bliver prostitution altså i højere grad defineret ud fra selve
handelsrelationen og ikke i kraft af sælgerens status som prostitueret eller ej. Dog er det værd at
bemærke, at der også her er fokus på den sælgende part, der altså ”er prostitueret”, også første gang
hun sælger seksuelle ydelser, frem for på kunden, og det at han køber ydelserne eller blot på selve
handlen 49 .
Trods indvendinger og kritik af regeringens lovforslag blev det vedtaget (L43, 3. beh. 1999), og den
forståelse af prostitution og seksualitet, forslaget giver udtryk for, er altså udbredt i det danske
Folketing 50 . Ifølge denne diskurs er det ikke problematisk i sig selv at købe et andet menneske for at
tilfredsstille egne seksualdrifter, og måske derfor bliver det i de danske debatter slet ikke diskuteret,
hvilken betydning prostitution som fænomen kan have på den generelle seksualitetsforståelse i
samfundet. Også i forhold til emnet seksualitet er det altså udelukkende en individtilgang, der tages
i anvendelse, idet det kun er den prostitueredes seksualitet, der kommer på tale i de danske debatter.
49
Det skal nævnes, at Melchiors fokus på den prostituerede ikke skyldes, at det er emnet for debatten. Tværtimod drejer
debatten sig både om den prostituerede/sælgeren og kunden, og taleren før Melchior, Jann Sjursen (KRF), har fx netop
fokuseret på, hvornår kunderne er kriminelle.
50
Ordlyden af denne paragraf ændres dog d. 25.03.2003, således at formuleringen ’helt eller delvist’ og ordet
’prostitueret’ udelades.
101