Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

15 Prostitution som et socialt problem
Dette kapitel har ikke i samme grad som de foregående karakter af en decideret analyse af empirien,
men er derimod en mere overordnet kontekstualiserende diskussion af, hvorvidt fænomenet
prostitution kan forstås som et socialt problem i Danmark og i mindre omfang i Sverige. Begrebet
socialt problem anvendes hyppigt både i politiske debatter og i daglig tale, men hvad dækker det
egentlig over? Vi vil i dette afsnit diskutere, hvordan et socialt problem kan defineres, og hvilke
politiske implikationer det har, hvis et fænomen opnår status af at være et socialt problem.
15.1 Definitioner af et socialt problem
Overskriften ’sociale problemer’ dækker over et bredt felt af forskning, men vi vil her overordnet
skelne mellem en objektiv tilgang og en konstruktivistisk tilgang.
I det, der betegnes den objektive tilgang, forstås sociale problemer som problematiske fænomener,
der har en objektiv eksistens, dvs., at et socialt problem eksisterer allerede inden, man bliver
opmærksom på, at det er et problem. Denne tilgang definerer nogle sociale fænomener som
problematiske, uanset hvilken historisk og kulturel kontekst de indgår i. Sociale problemer
eksisterer således uafhængigt af det omgivende samfunds definitionsproces og derved uafhængigt af
samfundets værdier og ideologier. Med denne forståelse af et socialt problem bliver det relevant at
undersøge fænomenets iboende årsager, karakteristika, skadevirkninger og mulige løsninger.
Objekttilgangen lægger sig således op ad den funktionalistiske forskning om sociale afvigelser
(Bundesen 2000, Simpura & Tigerstedt 1992: 9, Loseke 1999).
Med vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt mener vi ikke, at det er frugtbart at forstå sociale
problemer som objektivt eksisterende fænomener. Derimod forstår vi sociale fænomener som
produkter af sociale processer. Sociale problemer bliver derfor også til i kraft af det omliggende
samfunds definitionsproces. Fænomener som fx prostitution kan således skifte karakter fra noget
uproblematisk (sådan som det kan komme til udtryk i den funktionalistiske forståelse) til et
uacceptabelt problem, (sådan som det tydeligst kommer til udtryk i den abolitionistiske forståelse) i
takt med, at samfundets normer forandres (Edelman 1988: 12). Dette ser vi fx også afspejlet i de
forskellige måder, det problematiske ved prostitution bliver defineret på i Danmark, Sverige og
Holland.
119