Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Men selve det at tale om frivillig eller tvungen prostitution betragtes i Sverige ikke som særskilt
interessant, hvilket kommer til udtryk i fortsættelsen af ovenstående citat af Kia Andreasson:
”Oavsett om kvinnorna är införstådda med att de ska arbeta som prostituerade i den s.k.
sexbranschen eller inte är det gemensamt för de kvinnor som varit föremål för denna handel
att de i slutändan blir tvingade, utnyttjade eller lurade och att de är isolerade och
manipulerade. De har fått sina grundläggande mänskliga rättigheter åsidosatta. Att jämföra
människohandel för sexuella ändamål med modern slavhandel är ingen överdrift” (Kia
Andreasson, MP, 2001/02: 101).
Holdningen blandt de svenske politikere er altså kendetegnet ved opfattelsen, at det ikke gør en
væsentlig forskel, hvorvidt de handlede kvinder er kommet hertil og arbejder tvunget eller frivilligt.
Man ser det som omtrent lige alvorligt, idet man opfatter kvinderne som ofre under alle
omstændigheder.
Her ser man en stor forskel i forhold til det pragmatiske syn på prostitution, som det fx ses udtrykt i
den hollandske lovgivning. Som nævnt tidligere lægger man dér stor vægt på at skelne mellem den
frivillige og den tvungne prostitution, og tvang bliver i den pragmatiske tilgang forstået ganske
anderledes og langt mere konkret end i Sverige. Der skal tilsyneladende være tale om, at nogen
fysisk eller psykisk bliver tvunget til at prostituere sig. Denne lidt grove definition kan siges at være
nødvendig for at opretholde forståelsen af, at nogle virkelig vælger prostitutionen. Hvis en
prostitueret hævder at have valgt at prostituere sig, må man nødvendigvis tage dette for gode varer
for at kunne tillægge hende aktørstatus og handlekraft, frem for at mene, at nogle strukturer eller
omstændigheder har tvunget hende. Derfor accepterer pragmatikere heller ikke fattigdom som en
forklaringsfaktor, der tvinger nogle i prostitution. Arbejder en fattig kvinde som prostitueret, er det
altså fordi, hun har valgt dette erhverv frem for andre til at tjene nogle penge.
Gail Pheterson, der er pragmatiker, ønsker, at man slet ikke fokuserer på fattigdom og anden form
for ”tvang”, da det efterlader indtrykket, at alle prostituerede er fattige og undertrykte kvinder, der
ikke selv kan have valgt deres erhverv (Pheterson 1996). Ligeledes kritiserer Jo Doezema, der også
har en pragmatisk forskningstilgang, brugen af fattigdom-som-tvang argumentationen for at være
82