Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Denne tilgang til sociale problemer betyder også, at der ikke nødvendigvis er direkte sammenhæng
mellem fænomenets skadelighed for samfundet, og samfundets definition af det som et problem.
Der behøver altså ikke nødvendigvis at være tale om et ”objektivt” problem 59 (som fx kan måles
statistisk) men blot, at det opleves og defineres som sådan (Loseke 1999: 8). Således kan man
anføre, at rygning, som medfører mange dødsfald og koster samfundet dyrt i behandling af
følgesygdomme, først i de senere år er begyndt at blive defineret som problematisk for samfundet,
men formentlig endnu ikke kan siges at blive defineret som et egentligt socialt problem i Danmark.
Udgangspunktet i den konstruktivistiske tilgang til sociale problemer er at flytte fokus fra det
objekt, der anses for at være problemet, til selve konstruktionen af problemet. Man fokuserer
således på den proces, hvorved et socialt problem bliver til. Et socialt problem bliver derfor
defineret som det, borgerne i et givent samfund opfatter som et problem, dvs. som det, folk tror eller
mener, er et problem. Bundesen definerer et socialt problem på følgende måde:
”Det er en observeret uønsket social situation, som der er en udbredt opfattelse af, at der bør
gøres noget ved gennem kollektiv handling” (Bundesen 2000: 12).
Denne definition ligger meget tæt op ad Donileen Losekes definition 60 , og vi vil derfor i det
følgende anvende begge forfatteres beskrivelser af karakteristika ved et socialt problem parallelt.
15.1.1 Magtaspektet
Vi vil nu udfolde ovenstående definition i forhold til prostitutionsfænomenet for herigennem at
diskutere, hvorvidt man på baggrund af bl.a. politikernes udtalelser kan definere prostitution som et
socialt problem.
Der er sjældent fuld konsensus om, hvad der er en uønsket social situation og derved, hvad der er et
problem. Definitionen af, hvad der er et problem, er derfor udtryk for eller resultatet af en interesseog
magtkamp mellem borgerne (herunder politikerne). Sociale problemer er derfor ikke bare, hvad
59
Med en socialkonstruktivistisk tilgang bliver det problematisk at tale om ’virkelige’ eller objektive problemer, da den
virkelige verden altid er konstrueret.
60
Loseke laver ikke en samlet definition, men opsummerer i følgende sætning de væsentligste komponenter, der skal
være til stede, få at et fænomen kan konstituere sig som et socialt problem: ”[C]laims must convince audiences that a
particular type of condition [is] at hand, that it has a particular type of cause, that it’s frequent, and that its
consequences are morally troublesome” (Loseke 1999: 72-73).
120