Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

At det at være prostitutionskunde ikke er acceptabelt kommer også til udtryk rent sprogligt ved, at
prostitutionskunder bliver omtalt som ’torsk’ både af de svenske politikere og i den svenske
prostitutionsforskning. Det at være prostitutionskunde har herved fået sin helt egen betegnelse, der
adskiller kunderne fra blot at være almindelige forbrugskunder.
Forskellene fra den danske forståelse skal desuden forstås ved hjælp af den kontekst prostitution
diskuteres i i Sverige. Som nævnt sættes prostitution i bås med emner som vold mod kvinder i
hjemmet, sexchikane på arbejdspladsen, voldsporno osv., hvilket naturligt fører til et fokus på
udøverne af volden og chikanen, dvs. på mændene. Prostitution og prostitutionskunder diskuteres i
en debat, hvor der også forekommer udsagn af typen, ”[i] Sverige dör fortfarande en kvinna
ungefär var tionde dag, ihjälslagen av den man som hon hade ett förhållande med och levde
tillsammans med” (Inger Segelström, S, 1997/98: 114). Der ses altså som udgangspunkt i disse
debatter med stor alvor på mændene, da de anses for at være både direkte og indirekte udøvere af
vold af forskellig slags og dermed ansvarlig for problemerne.
Prostitutionskunden bliver følgelig ofte beskrevet som den, der er med til at opretholde en
samfundsmæssig undertrykkelse og udnyttelse af de prostituerede. Han har derfor ifølge politikerne
misforstået, hvordan man skal opføre sig i et moderne ligestillet demokratisk samfund. Flere
svenske politikere opfatter endvidere prostitutionskunder som nogle, der har et problem, og som
derfor behøver hjælp og behandling til at ophøre med at være kunder:
”Det finns därför ingen anledning att betrakta många av de män, som köper sexuella tjänster
av prostituerade, på annat sätt än många av de prostituerade - dvs. som människor som också
de behöver stöd och hjälp” (Lennart Rohdin (FP) 1997/98: 114).
Kunderne skal i behandlingen med Vänerlövs ord bl.a. lære, ”… att om man köper ett samlag är det
som att onanera i någon annans kropp. Det upplever kvinnan egentligen inte lustfyllt, osv.”
(Ingemar Vänerlöv, KD, 2001/02: 78). Herved afvises enhver tanke om den funktionalistiske
forståelse af de prostituerede som hyperseksuelle.
Man kunne forestille sig, at den signalværdi, der ligger i behandlingselementet i den svenske
kundediskurs i sig selv kunne være medvirkende til forandringer i kundernes selvforståelse – at
kunden og den potentielle kunde i højere grad foranlediges til at reflektere over deres egne
handlinger, når staten definerer disse som behandlingskrævende.
90