Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

deltagelse på arbejdsmarkedet, den generelle lønforskel og andelen af kvinder i parlamentet, så er
tallene for de to nationer stort set ens og for begge lande gælder, at kvinderne er forfordelt 56 .
Ser vi lidt nærmere på forholdene i Danmark kan man på den ene side påpege, at ligestilling mellem
mænd og kvinder i kraft af lovgivningen formelt set er opnået. Men selvom også selve kvinderollen
de sidste 50 år har undergået store forandringer i retning af ligestilling, særligt i form af kvindernes
entre på arbejdsmarkedet og ikke mindst i uddannelsessystemet 57 , lader det dog alligevel til, at
kønseffekten den dag i dag slår igennem på en række væsentlige områder. Dette kommer til udtryk
fx ved, at det stadig er kvinderne, der har hovedansvaret for familien og hjemmet 58 , at kvinder
stadig får lavere løn og pension end mænd, og at det til stadighed langt overvejende er mænd, der
besidder de magtfulde topposter i det danske samfund. Således er under 10% af samtlige
professorer kvinder og 80% af de såkaldte topposter i det danske samfund besiddes af mænd
(”Kvinder og mænd” 1999, www.dst.dk).
Der er således noget der tyder på, at det stadig giver mening at forstå Danmark som et samfund med
en kønsulighed, hvor kvinderne på mange områder har en mindre magtfuld position.
14.4 Opsummering
Ligestillingens grundlæggende status har betydning for, hvilke politiske indsatser, der opfattes som
mulige og nødvendige. Forstås den manglende ligestilling som udtryk for et kønsmagtsystem, dvs.
en systematisk undertrykkelse af kvinder, bliver målet for den politiske indsats at forsøge at lave
strukturændringer. Forstås uligestilling derimod som udtryk for fordomme, bliver den politiske
indsats rettet mod holdnings- og adfærdsbearbejdning, og sluttelig er der ingen politisk handling,
hvis ligestillingen menes i store træk at være opnået (Dahlerup 2002). Den svenske forståelse ligger
op ad den første og anden model, mens man lidt karikeret, da der naturligvis er undtagelser, kan
sige, at den danske forståelse ligger tættere på den tredje.
56 Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er hhv. 75% i Danmark og 79% i Sverige, mens andelen af mænd er hhv.
80% og 84% i Danmark og Sverige. Mht. til den generelle lønforskel tjener kvinderne ca. 90% af mændenes løn i begge
lande. Tallene for Danmark er hentet fra Danmarks Statistik og Ligestillingsrådets publikation ”Kvinder og mænd” fra
1999 (www.dst.dk), mens tallene for Sverige er fra publikationen ”På tal om kvinnor och män. Lathund om jämställdhet
2002”(www.scb.se).
57 I 2001 var der ifølge Danmarks Statistik lidt flere kvinder (27790) end mænd (26702), der var i gang med en lang
videregående udannelse og derved formelt ved at kvalificere sig til de magtfulde positioner i samfundet.
58 I en pressemedelelse fra SFI 12. juni 2003 om rapporten ”Hvad kvinder og mænd bruger tiden til” slås det fast, at
kvinderne stadig bruger ca. dobbelt så meget tid på de rutinemæssige/hverdags-opgaver i familien som mændene.
117