Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

at når vi taler om den tvungne prostitution - altså alfonseri og rufferi - skal der slås meget, meget
hårdt ned. Der skal slås hårdt ned over for de bagmænd, som udnytter andre mennesker til at
udføre prostitution” (Tom Behnke, FP, F20, s. 20). Vi ser igen her, at bagmænd sættes lig med
tvungen prostitution, og som følgende citat viser, forstås dette typisk som en meget fysisk form for
tvang:
”Kvinder, som udsættes for vold og trusler, kvinder, som lever i dyb afhængighed af alfonser,
som betaler beskyttelsespenge, og ikke har et frivilligt valg om at stoppe og om at komme ud
af prostitution, lever et dobbeltliv og får store sår på sjæl og krop af det fordækte liv” (Sandy
Brinck, S, L132, 1. beh. 2003).
Prostituerede, der ikke har en bagmand eller alfons og dermed ikke udsættes for den meget direkte
form for tvang, opfattes altså ikke som tvunget ud i prostitution.
Det forekommer dog også i sjældne tilfælde, at der kredses om tvang i en langt mere subtil form
sammenlignet med trafficking. Det siges imidlertid ikke tydeligt, hvilken form for tvang – fx en
individuel akut problematisk situation eller strukturel tvang - man forestiller sig kan presse
kvinderne ud i prostitution. Det formuleres derimod relativt svævende som i disse tre citater:
”Prostitution er ikke et erhverv, man vælger, hvis man har andre valgmuligheder. SF er da
godt klar over, at der kan findes prostituerede, som formår at holde på egen værdighed og
fastholde selvrespekten, men det er langtfra det almindelige. De forskellige sluseprojekter har
blandt andet vist, at 75 pct. af de prostituerede, som fik muligheden for det, gerne ville ud af
deres prostitutionsfælde. Vi skal derfor i debatten holde fast i, at det er forfærdelig vigtigt at
sikre reel forebyggelse, så vi forhindrer nytilgang til prostitution. Men det forudsætter, at vi
ved, hvem det er, der lokkes til denne tilværelse, og hvordan vi kan forhindre det” (Anne
Baastrup, SF, F20, 1999).
”I Dansk Folkeparti ser vi prostitution som et sygdomstegn i samfundet. Vi ser ulykkelige
kvinder, der af den ene eller den anden grund er presset ud i prostitution. Der kan være
mange grunde til det. Mange gange er der narko med i spillet og sociale ting, som er svære at
afdække” (Inge Refshauge, DF, F20, 1999).
79