Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

More documents

Recommendations

Info

associeret med anden kriminalitet. Der er derudover tale om en gruppe, som det er risikofrit at kritisere offentligt, og derfor er det også politisk en gruppe, det er ufarligt at sætte ind overfor. 11.6 Opsummering I betragtning af at der er overvejende konsensus i det danske Folketing om, at prostitutionen af hensyn til de prostituerede skal begrænses, er det interessant, at politikerne ikke mere eksplicit forholder sig til kundens rolle i prostitutionen, da han trods alt udgør den ene halvdel af prostitutionsrelationen. I den dominerende danske forståelse af prostitution er kunderne stort set ikke eksisterende. De er med andre ord udeladt af prostitutionsdefinitionen. Hermed fratages kunderne indirekte ansvaret både for prostitutionens eksistens og for de problemer, prostitutionen antages at medføre for de prostituerede. Kunderne har vi derfor betegnet som de usynlige mænd. Selve kunderollen synes i modsætning til det at være prostitueret ikke at være forbundet med nogen form for stigma eller fordømmelse. At være prostitutionskunde bliver ikke anset for at være en identitet, men blot som en handling, der ligger indenfor det normale handleområde. Dette kommer også til udtryk ved, at der ikke på dansk eksisterer et særligt ord for det at være prostitutionskunde som fx det svenske ’torsk’, og at der stort set ikke eksisterer dansk forskning om prostitutionskunder. Denne forståelse står i skarp kontrast til den dominerende forståelse i de svenske debatter, hvor der er stor opmærksomhed på prostitutionskundernes handlinger, og hvor det naturlige, normale og legitime ved at købe sex udfordres og debatteres. Den dominerende svenske forståelse fastslår, at det er uacceptabelt at købe sex. At prostitution bliver debatteret under overskriften ’vold mod kvinder’ betyder ydermere, at det bliver kunden frem for den prostituerede, der kommer i centrum som afviger og bliver objekt for politisk handling. I de danske debatter har vi også set ansats til en kundeinkluderende forståelse, men som vi har vist i analysen, har denne aldrig fået magt, og den bliver end ikke debatteret. Vi har kun en enkelt gang set spørgsmålet om køb af sex blive taget op, og denne manglende debat tolker vi som en indirekte naturliggørelse og accept af, at nogle køber sex af andre. 95
12 Seksualitet og prostitution I vores danske materiale tales der meget lidt om seksualitet, hvilket vi finder tankevækkende, da prostitution netop er køb og salg af seksuelle ydelser. Det diskuteres ikke, hvad seksualitet er eller bør være, og om dette kan forenes med prostitutionens vareliggørelse af sex. Eftersom de danske debatter om prostitution altså ikke omfatter eksplicitte udtryk for, hvorledes politikerne forstår seksualitet, vil vi i denne del af analysen forsøge at afdække hvilke seksualitetsdiskurser, der implicit kan siges at danne baggrund for prostitutionsforståelserne. Derudover vil vi undersøge, hvorledes synet er på forholdet mellem prostitution og seksualitet, det vil fx sige, hvordan prostitution afhænger af seksualitetsforståelsen, og hvorledes de to kan påvirke hinanden. Dette sammenstiller vi med det, der udtrykkes om seksualitet i de svenske prostitutionsdebatter. 12.1 Kvinden som luder eller madonna Både abolitionistiske og pragmatiske feminister kritiserer det patriarkalske seksualitetssyn, der trods den seksuelle revolution stadig hersker i mange vestlige samfund, fordi de mener, det drager et skel mellem den faldne og den ærbare kvinde. Denne skelnen, som teoretisk er blevet betegnet som en dikotomi mellem ’luder’ og ’Madonna’, vil vi kort redegøre for her for dernæst at bruge denne teoretiske optik i analysen af, hvordan de prostitueredes seksualitet italesættes i debatterne. Den kvindelige seksualitet bliver i det patriarkalske seksualitetssyn betragtet som en eftertragtet og ikke mindst begrænset vare eller gave, som kvinden vogter over og kun lader særligt udvalgte personer (som oftest ægtemanden/samleveren) få adgang til (Borg 1981: 239, 286). Kvinden forventes således at have en monogam seksualitet, der er underordnet hendes reproduktive funktioner (Järvinen 1991b: 82). Dette seksualitetssyn findes ikke bare indvævet i de hverdagslige omgangsformer, men afspejles bl.a. også i litteraturen og film, hvor kvinder fremstilles som ”rigtige” kvinder, dvs. som Madonnaer, hvis de lever op til denne forestilling og passer på deres dyd. Omvendt stemples de som nemme og billige (bemærk den sproglige association til prostitution) og får betegnelsen ’luder’, hvis de bryder med dette kulturelle billede på en ”normal” kvinde. 96
Page 1 and 2:
Prostitutionsforståelser blandt da
Page 3 and 4:
7.4 INDHOLDSMÆSSIG AFGRÆNSNING 45
Page 5 and 6:
17.8.3 ABOLITIONISTISKE TENDENSER 1
Page 7 and 8:
i hvilken grad det inkluderer skade
Page 9 and 10:
Vi vil gennem en analyse af de sids
Page 11 and 12:
kan ses som en del af forklaringen
Page 13 and 14:
Ved ordene ”betaling” og ”kon
Page 15 and 16:
Bar- og værtshusprostitution foreg
Page 17 and 18:
fænomener med en iboende naturgive
Page 19 and 20:
at fremhæve nogle aspekter frem fo
Page 21 and 22:
’sandhedsskabende’ diskurs. Der
Page 23 and 24:
slutningen af Anden Verdenskrig og
Page 25 and 26:
Eftersom prostitution indenfor det
Page 27 and 28:
På trods af denne kritik er funkti
Page 29 and 30:
kunder kunne gå fuldstændig fri f
Page 31 and 32:
i samfundet. Ifølge denne tankegan
Page 33 and 34:
Den mere liberale variant fokuserer
Page 35 and 36:
ved netop ikke at tillade kvinder s
Page 37 and 38:
prostituerede (PRO-Centrets årsber
Page 39 and 40:
Den hollandske prostitutionslovgivn
Page 41 and 42:
stadig underkastes lægeundersøgel
Page 43 and 44:
6 Prostitutionsforskning i Danmark
Page 45 and 46:
På trods af Daphnerapporternes nog
Page 47 and 48:
7 Metodeovervejelser For at gøre a
Page 49 and 50: folketingspolitikere og svenske rik
Page 51 and 52: Den danske empiri er primær i forh
Page 53 and 54: Denne kontrol er gentaget løbende,
Page 55 and 56: 8 Overordnede forståelser af prost
Page 57 and 58: sandhed om prostitution som et univ
Page 59 and 60: Som modsætning til den funktionali
Page 61 and 62: Med til en forståelse af den svens
Page 63 and 64: 8.3 Opsummering Opsummerende kan ma
Page 65 and 66: Med varierende ordlyd er det sådan
Page 67 and 68: Jensen associerer her tilsyneladend
Page 69 and 70: socialgruppeproblem og dermed tolke
Page 71 and 72: ”Vi skal derfor i debatten holde
Page 73 and 74: Og mere indirekte igennem beskrivel
Page 75 and 76: I den sammenhæng hører det dog me
Page 77 and 78: I forhold til hvor hyppigt prostitu
Page 79 and 80: ”De bagmænd, der står bag aktiv
Page 81 and 82: I og med at der i Sverige ikke er s
Page 83 and 84: det (da de er underlagt bagmænds d
Page 85 and 86: ”Det, der her er særlig brug for
Page 87 and 88: Men selve det at tale om frivillig
Page 89 and 90: Man kunne dog i denne diskussion om
Page 91 and 92: 11.1 Udeladelse af kunderne fra pro
Page 93 and 94: Den kundeinkluderende diskurs komme
Page 95 and 96: At det at være prostitutionskunde
Page 97 and 98: ”Jeg har ikke forhørt mig hos he
Page 99: eskriver en række kendetegn ved en
Page 103 and 104: Her gives der fra et liberalt parti
Page 105 and 106: Vi har før i kapitel 11 været ind
Page 107 and 108: 12.2 Seksualitet i de svenske debat
Page 109 and 110: Der er altså tilsyneladende vilje
Page 111 and 112: Figur 13.1: Den dominerende danske
Page 113 and 114: svenske forståelse af årsager og
Page 115 and 116: ”Huvudpoängen är alltså är se
Page 117 and 118: ligestillingen i Danmark generelt.
Page 119 and 120: Også hvad angår den officielle pa
Page 121 and 122: ”Jeg synes faktisk ligestillingsd
Page 123 and 124: På trods af at begge lande officie
Page 125 and 126: Denne tilgang til sociale problemer
Page 127 and 128: samme tid. Man kan sige, at prostit
Page 129 and 130: isolation, misbrug, vold og manglen
Page 131 and 132: opprioriteres både over for dem, d
Page 133 and 134: Derudover mangler endnu en forudsæ
Page 135 and 136: gælder politiets ”jagt” på na
Page 137 and 138: skandinaviske landes narkopolitik v
Page 139 and 140: 16 Det danske frisind De prostituti
Page 141 and 142: ”Ikke blot svulmer massemedier af
Page 143 and 144: med dette formål, at man beskæfti
Page 145 and 146: Selvom Mortensen tager afstand fra
Page 147 and 148: Frisindsideologien betyder altså,
Page 149 and 150: 17.1 Den prostituerede som offer, e
Page 151 and 152:
Kunden er stort set usynlig i de da
Page 153 and 154:
defineret som et ligestillingsprobl
Page 155 and 156:
17.7 Frisindets betydning for forst
Page 157 and 158:
17.8.2 Pragmatiske tendenser Lidt o
Page 159 and 160:
Man ville forvente, at det danske (
Page 161 and 162:
18 Litteratur Alexander, Priscilla
Page 163 and 164:
Edelman, Murray (1988): Constructin
Page 165 and 166:
Lisborg, Anders (2001): ”Fra mode
Page 167 and 168:
Van Doorninck, Marieke (2002b): Mee
Page 169 and 170:
7 METODEOVERVEJELSER S 7.1 BEGRUNDE
Page 171 and 172:
19.2 Bilag 2: Kronologisk oversigt
Page 173 and 174:
19.3 Bilag 3: Kronologisk oversigt
Page 175 and 176:
Protokoll 2000/01:20 Svar på inter
Page 177 and 178:
Tisdag den 5. marts Kl. 14.00 - 16.
Page 179 and 180:
19.4 Bilag 4: Oversigt over mandatf
Page 181:
The dominating Swedish concept of p
show all

Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?