Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

3 Videnskabsteoretisk og metodologisk ramme
I dette kapitel vil vi redegøre for specialets videnskabsteoretiske grundlag; socialkonstruktivismen
og for specialets metodologiske inspirationskilde; Michel Foucaults diskursteori.
3.1 Socialkonstruktivismens præmisser
Socialkonstruktivisme er en samlebetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund. Det
er et erkendelsessociologisk perspektiv, der dækker over en grundlæggende forståelse af, hvordan
den sociale virkelighed konstitueres.
Ifølge Vivien Burr er det ikke muligt at lave én samlet definition af socialkonstruktivisme, men hun
opridser nogle generelle karakteristika for dette forståelsesperspektiv, som vi nu vil se nærmere på.
Helt centralt i socialkonstruktivismen er et opgør med den positivistiske tro på eksistensen af en
objektiv virkelighed. Vores umiddelbare viden om virkeligheden skal altså ikke antages for at være
en direkte afspejling af en reel, bagvedliggende objektiv virkelighed, da en sådan ikke eksisterer.
’Virkeligheden’ kan derfor altid principielt være anderledes, end sådan som vi opfatter den. Derved
afvises universelle sandheder og universalistiske teorier, og socialkonstruktivismen stiller i stedet
spørgsmålstegn ved den viden og de sandheder, vi normalt tager for givne (Burr 1995: 3f).
Socialkonstruktivismen fokuserer på de historiske, kulturelle og sociale specifikke
definitionsprocesser, der skaber vores viden om og forståelse af verden omkring os. Som eksempel
på at definitioner er foranderlige kan nævnes, hvordan synet på børn har forandret sig bare inden for
de sidste 100 år. Tidligere blev børn defineret som små voksne, mens de i dag bliver forstået som én
helt særlig kategori af mennesker, der fx kræver særlige produkter som børnemad, -tandpasta og -
creme. De fleste sociale fænomener må derfor forstås som relative og afhængige af tid og sted, og
en definition skal ikke forstås som mere ’sand’ end en anden, selvom noget opfattes som sådan i
praksis. Viden om virkeligheden skabes gennem definitionskampe i sociale interaktioner og er
således et produkt af mellemmenneskelige kategoriseringer. Der er således et kraftigt antiessentialistisk
element i socialkonstruktivismen (ibid.).
3.1.1 Den sociale konstruktion af prostitution
At specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk betyder, at vi forstår
bl.a. prostitution, prostituerede, prostitutionskunder, seksualitet og køn som konstruktioner, der
afhænger af den specifikke kulturelle og historiske kontekst, de befinder sig i, frem for som
11