Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Den kundeinkluderende diskurs kommer også til udtryk ved, at man forsøger at dagsordensætte
kunderne som nogen, der må tilvejebringes mere viden om. Kunderne skal altså gøres til objekt for
forskning, hvorved deres normalitet implicit problematiseres. Den eksisterende danske forskning på
dette område er af en relativt begrænset og overfladisk karakter, fx udgør det blot et enkelt afsnit i
prostitutionsudredningen fra 1990 43 . I vore nordiske broderlande derimod er der langt større fokus
på dette område, og kundeundersøgelserne er langt mere omfattende og dybdegående
samfundsvidenskabelige undersøgelser (fx Prieur & Taksdal 1989, Hydén 1990, Månsson &
Linders 1984 og 1998, Pettersson 1996).
Selvom flere politikere (Baastrup (SF), Mortensen (S)) med Kristeligt Folkeparti i spidsen stiller
spørgsmålet, ”[h]vem er de prostitueredes kunder?” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999) og opfordrer
til, at der genereres mere viden om dette område, så bliver nødvendigheden af dette ikke en del af
den generelle politiske forståelse og udmøntes følgelig heller ikke i konkrete politiske initiativer.
Denne kamp om definitionsmagten mener vi kommer helt tydeligt til udtryk ved behandlingen af de
to konkurrerende forslag, der bliver stillet i forespørgselsdebatten om begrænsning af prostitution
(F20 i 1999). Kristeligt Folkepartis oprindelige forslag rummer udover ønsker om en social indsats
mod de prostituerede forslag om, at man også
”skal skærpe efterforskningen og håndhævelsen af bestemmelser, der har til formål at
begrænse prostitution og international handel med kvinder til prostitutionsformål ved en
særlig indsats rettet mod kunder og bagmænd [samt] iværksætte forskning vedrørende
prostitutionskunder” (Tove Videbæk, KRF, F20 1999).
Dette forslag bliver dog forkastet, og i stedet vedtages Socialdemokratiets forslag, der adskiller sig
fra Kristeligt Folkepartis ved slet ikke at nævne kunder. Derved giver Socialdemokratiets forslag
udtryk for, at det ikke er vigtigt at forholde sig til kunderne i forsøget på at begrænse prostitutionen.
Der er i debatterne ikke tale om en direkte konfrontation mellem de to diskurser men derimod en
usynlig forhandling, hvor den kundeinkluderende diskurs bliver tiet ihjel. Der er således ingen
politikere, der direkte siger, at kunderne ikke har nogen betydning, men kunderne glider blot
umærkeligt ud af diskussionerne af forslagene og er ikke til stede i de endelige beslutninger. End
43
I denne udredning var en af anbefalingerne, at der skulle igangsættes yderlige forskning om kunder i Danmark. I dag
14 år efter er dette stadig ikke iværksat.
Poul Lyngbyes speciale fra RUC år 2000 omhandlende kunder er desuden blevet udgivet.
88