Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

9 De prostituerede
Efter at have introduceret de overordnede forståelser af prostitutionsfænomenet vil vi nu vende
blikket mod det, der i de politiske debatter siges om prostitutionens to primære aktører, de
prostituerede og kunderne, og i mindre omfang bagmændene som en tredje aktør. Alt efter øjnene
der ser, træder forskellige aktører frem som centrale i prostitutionsproblematikken. Vi vil derfor i de
følgende kapitler fokusere på, hvordan aktørerne bliver positioneret i forhold til hinanden i de
forskellige prostitutionsdiskurser. Herved forsøger vi at få svar på, hvordan prostitution bliver
betragtet som problem, dvs. hvilken type problem prostitution er, hvem prostitution er et problem
for, og ikke mindst hvordan man forestiller sig, at det kan løses. Dette har naturligvis stor betydning
for hvilke politiske indsatser, der vil blive opfattet som legitime og hensigtsmæssige.
Aktøren ’de prostituerede’ dækker over både de danske prostituerede og de handlede, udenlandske
prostituerede. Da de danske politikere debatterer disse to grupper af prostituerede adskilt, vil de
blive analyseret hver for sig.
9.1 Den prostituerede som offer
Vi vil i dette kapitel forsøge at indkredse, hvilke diskurser der findes, og hvilke der dominerer
blandt de danske og svenske politikere, når det handler om ’de prostituerede’. Vi vil begynde med
at fokusere på hhv. de danske og svenske prostituerede og først i næste kapitel rette fokus mod de
udenlandske kvinder, der arbejder som prostituerede i de to lande.
Det er centralt indledningsvis at slå fast, at de prostituerede, uanset om de er danske eller af
udenlandsk oprindelse, i modsætning til kunder og bagmænd spiller en stor rolle i de danske
debatter om prostitution. Som aktører er de uden tvivl de mest centrale, men også som selvstændigt
delemne i relation til prostitution er ’de prostituerede’ det mest dominerende.
Af måden hvorpå folketingspolitikerne taler om de danske prostituerede, kan vi overordnet se, at
deres forestillingsbilleder og beskrivelser er relativt enslydende. Der er hverken imellem eller inden
for partierne de store variationer i fremstillingerne af prostituerede. Den overordnede diskurs, der
tales indenfor, vil vi betegne som en offerdiskurs, idet den tegner et billede af de prostituerede som
svage og hjælpeløse. Nogle partier, særligt Kristeligt Folkeparti, betegner direkte de prostituerede
som ofre. Man kan sige, at politikerne på dette punkt trækker på en diskurs, der er i
overensstemmelse med den abolitionistiske tilgang.
59