Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

Luderen er Madonnaens modsætning, og opfattes som den erotiske og ”farlige” kvinde, fordi hun
med sin aktive seksualitet lokker mænd i fordærv 47 . Denne seksuelle afvigelse gør hende samtidig
til den mest foragtede af alle kvinder (ibid., Borg et al. 1981: 578).
Mænd derimod har tilsyneladende ikke en sådan dyd at vogte over. Det kulturelle billede af den
mandlige seksualitet betyder, at de bliver ’mere’ mænd af at have været sammen med mange
kvinder. Kvinder bliver således stigmatiseret for de samme handlinger, som mænd gives status for
(Pheterson 1996: 11, 84).
Feministiske forskere har forsøgt at vise, at den form for kontrol med prostituerede, der ligger i at
behandle dem som anormale, også har til hensigt at markere grænserne for acceptabel opførsel for
kvinder generelt. Fremstillingen af luder/Madonna-dikotomien i film og litteratur bidrager fx til
dette. Pheterson påpeger, at det hun kalder ’the whore stigma’ således har en skjult politisk
funktion, idet alle kvinder er i fare for at blive angrebet med betegnelsen ’luder’ og derved holdes
under kontrol. Det er altså ikke blot det at sælge seksuelle ydelser, der kan føre til et stempel som
’luder’, men derimod alle mulige former for seksuel aktivitet, der bryder med normerne, som fx
lesbisk sex, sex med flere partnere, sex før og udenfor ægteskab osv. (Pheterson 1996: 65ff). At
stigmatisere prostituerede kan altså ses som et led i en disciplinering af alle kvinder i samfundet.
12.1.1 Seksualitet som noget helligt
I de danske debatter finder vi ganske modstridende forståelser om, hvad seksualitet er for en
størrelse, og hvordan den skal behandles. På den ene side finder vi udsagn, der udtrykker, at
kroppen eller seksualiteten er noget særligt, der skal værnes om, hvilket følgende citater illustrerer:
”Det er af stor betydning for os, at lovforslaget juridisk afkriminaliserer de prostituerede,
men ikke legaliserer prostitution, for det at sælge sin krop må aldrig nogen sinde blive det
samme som at sælge en sæk kartofler” (Karen Rønde, V, L43, 1. beh. 1998).
47 Denne opdeling af forskellige typer af kvinder gør sig gældende i forstærket form i forhold til såvel klasse som
etnicitet. Beverley Skeggs beskriver i ”Formations of Class and Gender. Becoming Respectable” fra 1997, hvordan
arbejderklassens kvinder selv i dag bliver associeret med det farlige, det ukontrollable og med en særlig afvigende
(aktiv) seksualitet. Arbejderklassens kvinder har derfor sværere ved at blive accepteret som respektable kvinder og
derved falde ind i Madonna-kategorien. Ligeledes spiller forestillinger om race ind på seksualitetsforventninger
(Pheterson 1996: 70).
97