Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

særligt forsøger at gøre op med den dobbeltmoral, der ligger i funktionalismen, og i stedet ønsker at
acceptere prostitution såvel som de prostituerede.
4.4.1 Kritik af pragmatisme og abolitionisme
Da det pragmatiske og det abolitionistiske prostitutionssyn sameksisterer og konkurrerer indenfor
Europa, forholder de to tilgange sig naturligvis også kritisk til hinanden. Vi vil derfor nedenfor
opridse hovedkritikpunkterne af de to tilgange.
Når man som pragmatikerne ser prostitution som noget, man selv kan vælge af lyst og derfor som
noget, der ikke nødvendigvis udgør et problem, så er der naturligt ikke samme interesse for at
undersøge, hvorfor nogle kvinder bliver prostituerede og nogle mænd kunder, som der er indenfor
den abolitionistiske retning. Der er selvsagt heller ikke samme motivation for at finde på løsninger
til begrænsning af prostitutionens udbud og efterspørgsel. Tværtimod afviser pragmatisk
prostitutionsforskning mange af de forklaringer på prostitutionen, som er blevet påpeget af
abolitionistisk forskning (Pheterson 1996, Doezema 1998). Fx kritiserer Pheterson brugen af
prostitutionsmotiver som fattigdom, undertrykkelse af kvinder og grænsekrænkelser, fordi hun
mener, at forestillingen om en prostitueret hermed uundgåeligt vil blive en fattig, undertrykt og
krænket kvinde. Hun ønsker ikke, at prostituerede kvinder fremstilles som anderledes end andre
kvinder, fordi hun mener, at diversiteten indenfor gruppen af prostituerede er ligeså stor som blandt
andre grupper af kvinder (Pheterson 1996: 53ff).
Den største kritik, som forfattere med en pragmatisk tilgang retter mod abolitionismen, er dog, at
den offergør de prostituerede unødigt ved at fokusere så meget på, at prostitutionen er tvungen (fx
Pheterson 1996, Doezema 1998).
Desuden er det muligt at kritisere abolitionismen for ligesom funktionalismen at opretholde det
patriarkalske seksualitetssyn, der skelner skarpt mellem den ærbare kvinde, der holder på sin dyd,
og den faldne kvinde, dvs. den prostituerede eller den der bliver betragtet som prostitueret. Dette
sker, idet abolitionister fastholder, at ingen selv vælger at prostituere sig, og derfor udskiller alle
prostituerede som én samlet gruppe af offergjorte kvinder. Der er således ikke mulighed for at være
en respektabel og velfungerende prostitueret. Pragmatikere vil sige, at abolitionismen herved er med
til at fastholde kontrollen med den kvindelige seksualitet og begrænse kvindens seksuelle råderum,
29