Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

eksisterer i og som betinget af magtrelationerne i samfundsstrukturen. Særligt magtrelationen
mellem kønnene afspejles i prostitutionen, da det som oftest er kvinden, som den svage part hvad
angår sociale, økonomiske og politiske ressourcer, der udbyder seksuelle tjenester og den
ressourcestærke part, manden, der er efterspørgeren (Borg et al. 1981, Månsson & Linders 1984,
Høigård & Finstad 1987, Vanwesenbeeck 1994, Pheterson 1996).
4.3 Den abolitionistiske tilgang
Der eksisterer flere forskellige betydninger af betegnelsen abolitionisme. Én forståelse knytter det
engelske ord ’abolish’ til lovgivningen og ønsker at afskaffe alle love vedrørende prostitution. En
anden forståelse knytter ordet ’abolish’ til selve prostitutionen og har som mål på lang sigt at
afskaffe den (Alexander 1996). Det er i denne betydning, at vi i specialet anvender betegnelsen
abolitionisme. En tredje forståelse af abolitionisme, der forekommer at være en kombination af de
to foregående, finder vi hos Daniela Danna. Danna mener, at abolitionismen ønsker at afskaffe de
love, der regulerer selve kønshandlen, fordi de opfattes som diskriminering af kvinder og en
manifestation af mandlig dominans, mens andre love der vedrører prostitution, fx alfonseri, ønskes
bevaret. Begrundelsen for dette, mener hun, ligger i en moralsk afstandtagen til prostitution, idet
den ses som en degradering af kvinder (Danna 2001: 36) 14 .
4.3.1 Den moralske abolitionisme
Selvom den abolitionistiske tilgang ifølge bl.a. Jo Doezema (1998) har domineret den internationale
diskurs om prostitution i næsten 100 år, så er det altså ikke præcis samme forståelse af og holdning
til prostitution, der har hersket så længe. Ser vi fx på den tidlige abolitionisme i Danmark fra
omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet 15 , så er den relativt moraliserende og
bekymrer sig om ”sædelighedsforfaldet” og det moralske forfald. Udgangspunktet var kvinders ret
til ligeberettigelse, og man fandt det derfor urimeligt, at kvinder skulle stå til ansvar for
usædeligheden og fx underkastes diverse helbreds- og mentalundersøgelser, mens de mandlige
14
Danna mener, at Danmark politisk set tiltrådte denne tilgang i 1901, da man lukkede de offentlige bordeller. Eftersom
prostitution ikke er anerkendt som et legalt erhverv i Danmark, mener hun, at vi stadig tilhører denne abolitionistiske
tilgang (Danna 2001). Denne forståelse af ordet betegnes også af nogle prostitutionsforskere ’forbudstilgangen’
(Spanger 2002b), mens fx Danna forstår forbudstilgangen som en kvalitativt anden tilgang end abolitionismen (Danna
2001).
15
Spanger og Bøge Pedersen beskriver abolitionistiske protester over loven i hhv. 1874 og flere gange i 1920’erne
(Bøge Pedersen 2000, Spanger 2002a).
23