Stilladsets historie

Elevhæfte
Stilladskursus
på
Grundforløb
EUC Sjælland
Stilladsafdelingen
I Haslev

Indhold
Stilladsets historie 1-2
Uddannelseskrav ved stilladsarbejde 3-5
”Stilladsbekendtgørelsen” 6-15
Stilladstyper og
Belastningsklasser 16-24
Stilladstyper 16
Valg og planlægning 17
Belastningsklasser 18
Eksempler på brug 18-19
Rullestilladser 20-22
God praksis 21-22
DS/HD 1004 22-24
Krav til opstillingsvejledning 23
Brugsanvisninger for rullestilladser 24
Bukkestilladser 25-26
Krav til opstillingsvejledning 25
Bukkestilladsets elementer 26
Sikkerhed og sundhed 27-29
Et spørgsmål om holdninger 27
Personlige værnemidler 28
Løft og løfteteknik 29
Ansvarets fordeling 30
0

Stilladsets historie.
Mennesket har haft behov for og har bygget stilladser lige så
længe, som man har lavet bygningsværker der var højere end man
umiddelbart kunne nå.
Stilladset har altid været et hjælpemiddel til at kunne lave det
egentlige arbejde – Babelstårnet, Peterskirken i Rom eller
kalkmaterierne i de danske middelalderkirker. Sådan har det været
i hele verden og sådan er det stadigvæk i dag.
Op gennem 1900-tallet skete der en stadig udvikling af de
stilladstyper, som man brugte til forskelligt arbejde.
De større stilladser kunne opdeles i to hovedgrupper:
a) Træstilladser - bomstilladser
eller træstigestilladser -
hvor alle delene var af træ.
Her er vist den principielle
Opbygning af et bomstillads
Bomstillads på Helsingør banegård Træstigestillads på Holmens kirke i
1889 – 1891. København. Stilladset er lavet som
Bemærk de udvendige, meget lange hængestillads på gavlsiden ud mod
stiger, som brugtes som Holmens kanal.
adgangsveje.
1

) Rør- og koblingsstilladser, hvor
der blev brugt stålrør som bærende
dele lodret og vandret – sat sammen
med koblinger – og hvor arbejds-
dækkene bestod af stilladsplanker.
Man kan stadig se denne type stillads
i Danmark, men det er ret sjældent.
I England vil man derimod se, at langt
Hovedparten af deres stilladser stadig
laves i rør og koblinger, og i Sverige
skønnes det, at op mod en tredjedel af
stilladserne stadig laves i rør og
koblinger.
Rør- og koblingsstilladsernes fordel
er, at de er meget fleksible, og de
bruges meget til at lave hænge-
stilladser og på steder, hvor der er
brug for stor fleksibilitet.
I forbindelse med udbygningen af
kraftværket på Avedøre holme er
der faktisk lavet en del rør- og
koblingsstilladser, og de blev lavet
af engelske stilladsarbejdere, som
virkelig var eksperter til denne form
for stilladsarbejde.
Arbejdet med disse typer stilladser
var senest beskrevet i et bygnings- Rør- og koblingsstillads
regulativ tilbage i 1965. i Kina
Gennem de sidste 40 år er der sket en stor udvikling indenfor
stilladsområdet i Danmark såvel som i mange andre lande.
I dag arbejdes der her i landet næsten udelukkende med
stilladstyper, som er modulopbyggede, hvilket vil sige, at alle
stilladsdelene bliver fremstillet i bestemte mål og dimensioner.
Det gør arbejdet med dem betydeligt lettere – det bliver en slags
store byggeklodser.
De stilladstyper, der typisk anvendes i dag er følgende:
Rullestilladser (i aluminium) i mange forskellige fabrikater
Rørbukkestilladser (i stål) i ret få næsten ens fabrikater
Rammestilladser (primært i stål) i en hel del fabrikater
I dette hæfte beskæftiger vi os primært med rulle- og
bukkestilladser, men kommer også lidt ind på anvendelsesområder
og opbygningsprincipper for ramme- og enkeltsøjestilladser.
2

Uddannelseskrav ved stilladsarbejde.
Arbejdsmiljøloven er den danske lov, der helt overordnet
bestemmer, hvordan arbejdet på de danske arbejdspladser skal
foregå.
§ 1 beskriver lovens formål, og her står der blandt andet, at det
skal tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Et stillads er et fremragende teknisk hjælpemiddel til at skabe de
rette betingelser for arbejde, der foregår i højden. Og det gælder
uanset om højden er to, ti eller tredive meter.
Stilladser kan bygges og indrettes til alle mulige former for
håndværksmæssigt arbejde – det er udelukkende et spørgsmål om
planlægning.
Men selve arbejdet med at bygge stilladset skal jo også foregå
sikkert og på en sådan måde, at man ikke ødelægger sig selv ved
det.
Ingen vil være uenige i dette, men desværre ser virkeligheden ofte
en del anderledes ud. Der sker ulykker, sommetider også alvorlige
ulykker.
Som det kan ses af nedenstående statistik fra arbejdstilsynet, så
sker der generelt mange ulykker indenfor bygge- og
anlægsområdet – set i forhold til det øvrige arbejdsmarked.
Antal anmeldte arbejdsulykker i perioden 1993-1995
Erhverv Anmeldte
Arbejdsulykker
1993-1995
Samtlige
erhverv
Bygge &
anlæg
Stilladsforretninger
142.844
11.361
207
Antal
beskæftigede
Januar 1994
2.583-866
139.600
1000
Gennemsnitligt
Årligt antal anmel-
delser pr. 1000
Beskæftigede
18,4
27,1
69,0
Som det også kan ses af statistikken, så sker der forholdsvis langt
flere ulykker blandt de folk, der arbejder med at opsætte, ændre
eller nedtage stilladser.
For de professionelle stilladsarbejdere, altså de som er ansat i
stilladsfirmaer og kun beskæftiger sig med stilladsarbejde, er der
også et andet problem – nemlig en stor fysisk nedslidning.
3

Stilladsarbejdernes landsklub har op gennem 1980’erne og
1990’erne lavet en række undersøgelser af deres arbejdsmiljø, og
alle disse undersøgelser har peget i samme retning:
Mange små og nogle større arbejdsulykker, mange nedslidende
skader og en gennemsnitlig ”levealder” i stilladsbranchen på kun
omkring syv til otte år.
I betragtning af, at et arbejdsliv i Danmark normalt regnes til ca.
40 år, så er de syv til otte år indenfor stilladsbranchen selvfølgelig
helt uacceptabelt.
Mange uheld og ulykker skyldes manglende viden, dårlig eller slet
ingen instruktion, uforsigtighed, overmod eller dovenskab.
Alle har sikkert hørt forklaringer eller dårlige undskyldninger, der
starter med : ”Ja, men – jeg skulle bare lige……….”
Uddannelse, det vil sige større viden og større ansvarsbevidsthed
om det, som man arbejder med, vil på alle måder øge sikkerheden
og formindske nedslidningen.
Da der i 1995 kom ny bekendtgørelse fra arbejdstilsynet om
anvendelse af tekniske hjælpemidler, indeholdt den også et afsnit
om stillladser.
Omkring uddannelse står der følgende i bilag 1, afsnit 6.24:
Fra den 1. september 1997 må der ved opstilling, ændring af
opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter kun
beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse,
der gør dem kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype.
Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes
af Direktoratet for arbejdstilsynet.
Ansatte som i forbindelse med deres faglige uddannelse eller på
anden måde har opnået et tilsvarende, anerkendt fagligt niveau, er
undtaget fra uddannelseskravet.”
(Bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995:bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler).
I en del håndværksfag indenfor bygge- og anlægsområdet bruges
stilladser tit og ofte. Derfor er der også indenfor disse fag et ønske
om selv at kunne opsætte og nedtage de mest almindelige
stilladstyper.
Det har betydet to ting:
For det første er der mange håndværkere og
arbejdsmænd, der bliver sendt på
efteruddannelseskurser.
4

for det andet er stilladsundervisning nu en obligatorisk
del på en række grundforløb indenfor bygge- og
anlægslinjen på de tekniske skoler. Undervisningen på
grundforløbene skal dels give en generel viden om
arbejde på stilladser og dels give den enkelte elev
kompetence til at arbejde med rulle- og bukkestilladser.
Helt præcist står der følgende om stilladsundervisningen på
grundforløbet, som er på begynderniveu og varer en halv uge.
Mål og indhold:
Eleven har kendskab til anvendelse af og arbejde med stilladser ud
fra relevante anvisninger og opstillingsvejledninger, herunder
kendskab til typer af rulle- og bukkestilladser, funktionsprincipper,
anvendelsesområder og terminologi.
eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre
og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til gældende love og
regler, og har kendskab til arbejdet med at opstille, ændre og
nedtage systemstilladser.
eleven har indsigt i planlægning og udførelse af arbejde på
stilladser i overensstemmelse med gældende krav til konstruktion,
bæreevne og sikkerhed.
(Bekendtgørelse nr. 1228 af 18. december 2000:.bekendtgørelse om grundforløb i
erhvervsuddannelserne, bygge- og anlægsindgangen. Uddannelsesfamilie 1: anlæg,
byggeri og installation, fælles områdefag.)
De elever, der vælger at uddanne sig til murere eller
bygningsstruktører, vil få mere stilladsundervisning på deres
hovedforløb. De skal nemlig også erhverve sig kompetence til at
stille systemstilladser op til eget arbejde. Systemstilladser er f.eks.
rammestilladser og murerstilladser (enkeltsøjlestillads).
5

Bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske
hjælpemidler.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af
tekniske hjælpemidler. (Brug af stilladser,stiger og rapelling.)
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004
§ 1 I bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelsen af
tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august
1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, foretages følgende
ændringer:
1. § 21, indsættes efter ”arbejdet”: ”, som ændret ved Rådets direktiv nr.
01/45/EF.”
2. Bilag 1, afsnit 6, affattes som bilag 1 i denne bekendtgørelse.
§ 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2004.
§ 3 Følgende ansatte er undtaget for uddannelseskravene i bilag 1, pkt. 6.24,
indtil d. 15. juli 2006, hvis den ansatte modtager en særlig fyldestgørende
instruktion af arbejdsgiveren, jf. bilag 1, pkt. 6.26:
1. Ansatte, der fra arbejdstilsynet har modtaget skriftlig fritagelse fra
uddannelseskravet i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 670 af
7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af
tekniske hjælpemidler.
2. Ansatte, der overfor arbejdsgiveren har afgivet en tro- og love
erklæring inden d. 15. juli 2004 om på anden måde at have opnået
et tilsvarende anerkendt fagligt niveau.
Stk. 2. I perioden frem til 15. juli 2006 skal der på stilladser, der er højere
end 5 meter eller længere end 10 meter og som benyttes af flere end 10
personer samtidig, være separate opgangsfelter. Fra den 15. juli 2006 skal der
på stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal
benyttes af flere end 2 personer samtidigt, være separate opgangsfelter, jf.
bilag 1, pkt. 6.33.
Arbejdstilsynet, den 29. juni 2004
Jens jensen/Charlotte Skjoldager
Separat =
særskilt; adskilt
6

Bilag 1
6. Tekniske hjælpemidler der stilles til rådighed for midlertidigt
arbejde i højden.
Generelle bestemmelser
6.1 Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det
tekniske hjælpemiddel, som er bedst egnet, og som sikrer
ergonomisk hensigtsmæssige forhold.
6.2 Det tekniske hjælpemiddel skal være dimensioneret under
hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå
forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og
færdes i sikkerhed.
6.3 Tekniske hjælpemidler der anvendes til midlertidigt arbejde,
ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil, så
anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal
anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det
pågældende hjælpemiddel.
6.4 Det tekniske hjælpemiddel skal altid være anbragt på et plant
og bæredygtigt underlag.
6.5 Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for
foranstaltninger til individuel beskyttelse.
6.6 Under hensyn til den type tekniske hjælpemiddel der vælges,
fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de
risici, arbejdstagerne udsættes for, når de bruger denne type udstyr.
Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre,
såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse
sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde og
have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra
højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade.
6.7 Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på
steder med adgang til og fra trapper
eller stiger.
7

6.8 Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig
arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv
sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre
effektive sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når
den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis
arbejdsstedet midlertidigt forlades, genetableres den kollektive
sikkerhedsforanstaltning.
6.9 Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til
midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til,
hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt
den skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne
bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Passagen fra
adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må
ikke frembyde yderlige faldrisici.
6.10 Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når
vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og
sundhed.
8

Stilladser
6.11 Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter
den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den
valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning,
der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling.
Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og
stabilitetsberegning.
6.12 En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det
valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person.
Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i
opstilling, nedtagning og brug. Brugsanvisningen kan være en
leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret
med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete
stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra
den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen.
6.13 Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til
arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold,
påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold,
der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne.
6.14 Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets
støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må
ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes
med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig
konstruktion.
6.15 Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der
tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet.
6.16 Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører
til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at
kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal
være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og
må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som
er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan
anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand.
Gode og sikre
stilladser – ja tak!
9

6.17 Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde,
skal være dimensionerede, have en form og placering, så
anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Afstanden fra
et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til
de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt
beliggende og udformede adgangsveje.
6.18 Rullestilladser skal være forsynet med passende
anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres
arbejde i højden fra det.
6.19 Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og
udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer
skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med
arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger
og –bevægelser.
6.20 Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være
forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.21, eller anden effektiv
afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til
det omgivende underlag. Der skal tillige træffes
sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der
på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis
nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig
fare.
6.21 Rækværk efter pkt. 6.20 skal have fornøden styrke og være
forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters
højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste der er mindst 15 cm.
Rækværket kan også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer
på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste
undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare.
6.22 Rækværk efter pkt. 6.20 kan udelades, hvor stilladsdæk o.
l. følger en mur eller anden fast bygningsdel af mindst samme
højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring
mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og mur,
bygningsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke
overstige 0,3 meter.
Separat =
særskilt; adskilt
Den angivne højde
er ståhøjden - altså
dækkets placering
10

6.23 Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af
stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt
sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt
fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling og
nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de
berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt. 6.12.
6.24 Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af
stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der
har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres
faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende
stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter
og godkendes af arbejdstilsynet.
6.25 Ansatte, der inden den 15. juli 2006 har gennemført og
bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne
stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må dog
tilsvarende opstille, ændre opstilling og nedtage stilladser højere
end 3 meter.
6.26 Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af
stilladser lavere end eller på 3 meter må der kun beskæftiges
ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion,
navnlig for så vidt angår:
1. forståelse af opstillings-, nedtagnings- og
ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,
2. sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de
pågældende stilladser,
3. foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer
eller genstande styrter ned,
4. sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i
vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende
stilladsers sikkerhed i fare,
5. tilladte belastningsforhold og
6. andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling,
nedtagning og ændring.
11

6.27 Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af
personer, der har kendskab til og erfaring i opstilling og
ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget
eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 6.28.
6.28 Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af
opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes
med skilte, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet
til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal
iagtages, når der foretages ændring i stilladsets
opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det
eftersyn, jf. § 14, som sidst er foretaget jf. pkt. 6.27.
6.29 Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, fx i
forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller
nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler
i overensstemmelse med bekendtgørelse om
sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.
Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang
til farezonen.
6.30 Under brugen af et stillads skal det sikres, at
stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som
det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer
anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal
holdes god orden på og omkring stilladset.
6.31 Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun
foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller
ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje.
6.32 Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller
afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På
stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes
lukkede eller afspærrede.
6.33 Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10
meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer
samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre
det ikke er teknisk eller praktisk muligt.
separat =
særskilt; adskilt
12

6.34 Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger,
bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er
nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må
denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som
skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra
arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet
sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra
arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt. 6.20 – 6.22 og
pkt. 6.32.
6.35 Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for
påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt
sikrer de beskæftigede, fx passende afskærmning eller
markering.
6.36 Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan
falde ned fra stilladset, skal der træffes passende
foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved
afspærring eller afskærmning.
13

Stiger
6.37 Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af
arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det
under hensyntagen til pkt. 6.1 – 6.5 ikke vil være
hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr,
fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er
kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende
begrænsninger på arbejdsstedet, som arbejdsgiveren ikke
kan ændre.
6.38 Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er
sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt,
bæredygtigt, og fast underlag af passende størrelse, så
trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres
forsvarligt og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan
forskubbe sig, og svingninger undgås.
6.39 Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten
ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved
hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så
effektiv måde.
6.40 Der må kun transporteres lette og lethåndterlige byrder og
værktøj ad løse stiger.
6.41 Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end
adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene
som støtte ved færdsel til og fra stigen, med mindre der er
et andet sikkert holdepunkt.
6.42 Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal
bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de
forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til
hinanden under brugen.
6.43 Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning.
6.44 Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har
et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til rådighed.
Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv
om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på
en stige.
14

Rapelling (rebunderstøttet arbejde)
6.45 Rapelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) må kun
anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge
arbejdspladsvurderingen, jf. § 4, § 6 og §§ 6a – 6c i
bekendtgørelse om arbejdets udførelse, kan udføres sikkert,
og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er
hensigtsmæssig. På baggrund af arbejdspladsvurderingen
og især under hensyn til arbejdets varighed og de
ergonomiske begrænsninger skal der være en passende
indrettet stol.
Bemærk!
En bekendtgørelse er en uddybelse – en tydeliggørelse – af en lov
og har samme status som en lov i straffemæssig sammenhæng.
Stilladsbekendtgørelsen er et af dine værktøjer til at lave gode,
sikre og lovlige stilladser.
Den skal bruges i sammenhæng med en række andre papirer,
nemlig:
Leverandørernes opstillings- og brugsvejledninger.
Arbejdsmiljøloven.
Andre bekendtgørelser og vejledninger fra arbejdstilsynet om fx
Krav til og brug af personlige værnemidler
Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og
anlægspladser m. v.
Manuel håndtering
Anhugning
Med mere
15

Stilladstyper og belastningsklasser
Langt de fleste stilladser, der bruges i Danmark i dag, kan placeres
i disse 4 kategorier:
Bukkestillads Rullestillads
Enkeltsøjlestillads
(Murerstillads)
Rammestillads
16

Valg og planlægning
Planlægning af det rigtige stillads til en given arbejdsopgave kan
kræve mange overvejelser alt efter arbejdets omfang og karakter,
hvor og hvornår arbejdet skal foregå m.m.
I første omgang skal der for eksempel tages stilling til følgende:
a) Hvilke pladsbehov har du på selve stilladset
Hvilke typer arbejde skal udføres?
Skal der foregå knæliggende arbejde?
Skal der oplagres materialer på stilladset?
Skal der transporteres materialer på stilladset?
Svarene på disse spørgsmål har betydning for bredden på dit
stillads.
b) Stilladset og omgivelserne:
Er der risiko for påkørsel af stilladset?
Er der risiko for materialenedstyrtning?
Skal der foregå færdsel under stilladset?
Skal der laves beskyttelse mod vejrliget?
Svarene på disse spørgsmål har betydning for afskærmning,
afdækning og inddækning.
c) Hvilke belastninger bliver stilladset udsat for?
For at kunne dimensionere stilladset rigtigt, det vil sige vælge et
stillads med den fornødne styrke og stabilitet, er det nødvendigt at
kende de påregnelige belastninger.
Belastningerne kan opdeles i 4 kategorier:
Brugsbelastning(eller nyttelast) Brugsbelastningen består af de
personer der arbejder på stilladset, deres værktøj og de materialer
der er oplagret på stilladset.
Stilladsets egenvægt
Statiske påvirkninger fra påmonteret udstyr, som for eksempel et
elektrisk hejs.
Vindkræfter
Brugsbelastning
Egenvægt
Statiske
påvirkninger
Vindkræfter
17

Belastningsklasser
Med udgangspunkt i brugsbelastningen har man på internationalt
plan inddelt stilladserne i 6 belastningsklasser – eller
stilladsklasser (defineret første gang i HD 1000:1988).
Klasserne angiver, hvor meget stilladsdækkene må belastes – dels
jævnt fordelt pr. m 2 og dels som nogle punktbelastninger. Der er
6 stilladsklasser, og til hver af dem hører der 4 belastningskrav.
Når man laver beregninger på stilladser, regner man meget ofte
med en måleenhed, som hedder kiloNewton (kN).
1 kN svarer i vores sammenhæng til 100 kg.
Stilladsklasser og belastningskrav
Stillads-
klasse
A
Fladelast
jævnt
fordelt
B
Koncentreret
last
Areal=
500x500 mm
C
Koncentreret
last
Areal=
200x200 mm
D
Belastning
på
delareal
kN/m 2 kN kN kN/m 2 Delareal
1 0,75 1,5 1,0
2 1,50 1,5 1,0 Ikke relevant
3 2,00 1,5 1,0
4 3,00 3,0 1,0 5,0 0,4xA
5 4,50 3,0 1,0 7,5 0,4xA
6 6,00 3,0 1,0 10,0 0,5xA
Eksempler på brug
Stilladsklasse 1 (0,75 kN/m 2 )
Denne klasse anvendes meget sjældent i Danmark – i givet fald
kun til visuel inspektion og eventuelt til småreparationer med
meget let værktøj.
Man kan også komme ud for, at meget store arbejdsplatforme er
klassificeret til stilladsklasse 1. I disse tilfælde skyldes
stilladsklassen ikke det enkelte dæks bæreevne, men den samlede
belastning, som overføres til eksempelvis gitterdragere eller
stilladssøjler.
Stilladsklasse 2 (1,5 kN/m 2 )
Belastningen kommer fra personer, mindre værktøj og materialer i
mindre omfang.
Anvendelsesomr
åderne er for
eksempel
inspektion,
malerarbejde,
små ny- eller
reparationsarbejd
er indenfor
murer-,
blikkenslager-
,tømrer-,
struktør- og
stukkatørarbejde
m. m.
En hel del
rullestilladser
hører til i denne
klasse.
Isaac Newton (1642-
1727)
Britisk fysiker og
matematiker.
Newton var den
klassiske fysiks
grundlægger. Fra ham
kommer bl.a.
tyngdeloven, som var
en af hans 3 love for
legemers bevægelse.
18

Stilladsklasse 3 (2,0 kN/m 2 )
Lettere bygningsarbejde. Dækkene belastes med personer, værktøj
og materialer til snarlig brug.
Anvendelsesområderne er blandt andet tømrerarbejde,
blikkenslagerarbejde, stenhugger- og stukkatørarbejde med lettere
materialer og lettere murerarbejde (materialer i spande).
En del rullestilladser hører til i denne klasse.
Alle rammestilladser (ofte også kaldet lette facadestilladser) hører
til her i det omfang, at det er almindelige dæk, der bruges.
Enkeltsøjlestilladser med almindelige dæk hører også til her.
Stilladsklasse 4 (3,0 kN/m 2 )
Tungere bygningsarbejde. Belastningen kommer fra personer,
værktøj og større mængder af materialer.
Anvendelsesområderne er murerarbejde med oplag af materialer
(mørtel i baljer og sten på små paller), betonarbejde,
stenhuggerarbejde med mindre blokke og andet arbejde med behov
for mindre oplagring af materialer.
Fra og med denne klasse forventer man oplagring af materialer på
dele af stilladset, og der skal derfor også regnes på belastning på
delareal (belastningsskemaets kolonne D)
Stilladstyperne er enkeltsøjlestilladser med tralledæk eller med
andre dæk med stor belastningsevne (f.eks. ståldæk eller dæk i
halv bredde)
Rammestilladser med dæk med stor belastningsevne.
Stilladsklasse 5
(4,5 kN/m 2 )
Tungt
bygningsarbejde.
Belastningen
kommer fra
personer,
værktøj og større
mængder af
materialer, som
kan være
oplagret på
paller med en
vægt på op til 7,5
kN.
Typiske
anvendelsesområ
der er murer-,
beton- og
stenhuggerarbejd
e med større
mængder af
materialer, større
elementer og
blokke.
Stilladstyperne
er
enkeltsøjlestillad
ser med
tralledæk eller
med andre dæk
med stor
belastningsevne
(f.eks. ståldæk
eller dæk i halv
bredde).
Stilladsklasse 6
(6,0 kN/m 2 )
Belastningen
kommer fra
personer,
værktøj og
meget tunge
19

materialer såsom paller med materialer op til 10 kN, store
betonelementer eller store sten-, granit- eller marmorblokke.
Typiske anvendelsesområder er murer-,beton- og
stenhuggerarbejde eller tagarbejde med oplag af tegl på stilladset.
Stilladserne er enkeltsøjlestilladser (eventuelt forstærkede) med
traller eller dæk med meget stor belastningsevne.
Belastningskrav
Rullestillads
er
Rullestilladser er
meget populære
og bruges til
lettere arbejder
indenfor næsten
alle
håndværksfag.
Årsagerne til
dette er
åbenlyse:
De
rullestillads
er, der
typisk
anvendes i
dag, vejer
ikke ret
meget –
næsten alle
dele er lavet
af
aluminium.
De er
hurtige at
sætte op og
pille ned.
Og så kan
de jo flyttes
rundt,
således at et
forholdsvis
lille stillads
faktisk kan
være
tilstrækkelig
20

t på ret store arealer.
Man skal dog samtidig være opmærksom på, at fritstående
rullestilladser ikke er så stabile. Deres lethed er også deres
akilleshæl – vinden kan forholdsvis nemt tage fat i de lette
konstruktioner. Vindbelastningen lægger nogle begrænsninger på,
hvor højt man må bygge rullestilladser, og på hvornår man skal
sikre dem eller ophøre med at arbejde fra dem.
Der findes forskellige fabrikater af rullestilladser, med lidt
forskellig udformning og lidt forskellige enkeltdele og
benævnelser på disse enkeltdele.
Her på skolen har vi for øjeblikket disse 3 forskellige fabrikater:
Kwiktower Climalloy
Leverandør: Pascal Leverandør: Haki
Stilladsklasse 2 Stilladsklasse 2
Jumbo
Leverandør:
Jumbo
Stilladsklasse 3
Udover
“Stilladsbekendt
gørelsen” er der
umiddelbart to
papirer, som har
betydning ved
arbejde med og
på rullestilladser:
21

Leverandørens opstillings- og brugsvejledning.
Harmoniseringsdokumentet DS/HD 1004, som vi vil komme
nærmere ind på om lidt.
God praksis i forbindelse med arbejde med rullestilladser.
Før opstilling:
Læs opstillingsvejledningen grundigt igennem.
Kontroller at stilladset må bygges til den højde,
som du ønsker.
Kontroller at stilladset kan klare de forventede belastninger.
Kontroller at underlaget er plant og bæredygtigt.
Kontroller at alle stilladsdele er til rådighed og i orden.
Vær også opmærksom på vejrliget – stilladset skal hurtigt
kunne sikres eller pilles ned, hvis det blæser op.
Under opstilling:
Hovedprincippet for opbygning af et rullestillads er, at sikkerheden
etableres hurtigst muligt
Det betyder blandt andet:
Aktivèr hjulbremserne med det samme.
Montèr støtteben og/eller ballast så snart det kan lade sig
gøre. Placèr støttebenene så de giver størst mulig bredde.
På mange rullestilladser monteres støttebenene på
bundsektionen, på andre først på mellemsektionen.
Montèr hånd- og knælister (hegn) så hurtigt som muligt.
Monteres disse på rammernes lodrette rør, skal det altid ske
på indersiden.
Det kan være en god idè at placere midlertidige stilladsdæk i
mellemniveau for nemmere at kunne montere rammerne på
næste højde.
Værktøj. Almindeligvis kræves der ikke andet værktøj end et
vaterpas og en tommestok for at kunne opstille et rullestillads.
Vold på stilladsdelene er strengt forbudt!
Midlertidigt
montagedæk
Under flytning:
22

Det er ikke tilladt at flytte rullestilladset med materialer eller
personer på det.
Rullestilladset må kun flyttes manuelt.
Terrænet skal være fast, fladt og fri for forhindringer.
Hvis der er monteret faste støtteben (støtteben uden hjul) på
rullestilladset, må disse kun løftes ganske lidt under
flytningen. Kig i brugsanvisningen.
Efter flytning gøres følgende inden arbejdet påbegyndes.
Hjulbremserne aktiveres.
Det kontrolleres om stilladset fortsat er i lod. Er dette ikke
tilfældet, rettes stilladset op, så det atter er i lod.
Støtteben indstilles, så de igen har kontakt med underlaget.
DS/HD 1004: 1992
Betegnelsen står for ”Dansk Standard/HarmoniseringsDokunent
nr.1004 gældende fra 1992”. I daglig tale siger vi bare HD 1004.
Papiret er et fælleseuropæisk dokument der beskriver de
konstruktionskrav, som rullestilladser som minimum skal leve op
til. Danmark har tiltrådt dokumentet i maj 1994, og derfor gælder
det herhjemme for rullestilladser der er taget i brug efter maj 1994.
HD 1004 indeholder også en beskrivelse af de oplysninger, der
som minimum skal være i en opstillings- og brugsvejledning.
Endelig indeholder HD 1004 også et sæt ”færdselsregler” for
arbejde med og på rullestilladser.
Harmoniseringsdokumenter som HD 1004 bliver udsendt på 3
officielle sprog, og det er engelsk, tysk og fransk. Det er så op til
det enkelte medlemsland selv at få oversat dokumentet, hvis man
ønsker det.
I Danmark har man valgt, at det er den engelske version, der er
gældende her i landet.
De afsnit fra HD 1004, som vi har medtaget i dette elevhæfte, er
fra en udmærket – men uofficiel – oversættelse af Niels Otto
Poulsen, som er faglærer på AMU i Århus.
23

Krav til opstillingsvejledningen
Ifølge HD 1004 skal en opstillingsvejledning som minimum
indeholde følgende oplysninger:
a) Fabrikantens eller leverandørens navn og adresse.
b) Stilladsets klasse i henhold til tilladt belastning. Antal
stilladsplatforme, som må blive udsat for belastning.
c) Tilladt højde under forskellige omstændigheder hvis det er
hensigtsmæssigt.
d) Vægt og mål på de enkelte stilladsdele.
e) Data vedrørende ballastkrav for at opnå den nødvendige
modstand mod væltning, og instruktion i at placere
ballasten sikkert.
f) Største tilladte ballast.
g) Instruktion vedrørende opstilling og nedtagning af
rullestilladset inklusiv angivelse af de nødvendige
hjælpemidler.
h) Instruktioner vedrørende vedligeholdelse af stilladsdelene
både under brug og oplagring, men undtaget instruktion i
reparation af beskadigede stilladsdele.
Herudover skal leverandøren (HD 1004:”fabrikanten”) forsyne
brugeren med instruktioner vedrørende brugen af rullestilladset.
Disse instruktioner findes i bilag C i HD 1004 og er her i hæftet
listet op på næste side.
24

Brugsanvisninger for rullestilladser og arbejdstårne*
a) Rullestilladser og arbejdstårne må kun opstilles og nedtages af
personer, som har kendskab til disse instruktioner for
opstilling og brug.
b) Beskadigede stilladsdele bør ikke anvendes.
c) Der bør kun anvendes originale stilladsdele, som er i
overensstemmelse med de oplysninger, som fabrikanten har
givet
d) Underlaget, som et rullestillads flyttes på, skal være i stand til
at bære vægten af konstruktionen.
e) Det er ikke tilladt at flytte rullestilladset med materialer eller
personer på det.
f) Tårne må kun flyttes manuelt, og kun på fast, fladt terræn,
som er fri for forhindringer. Normal ganghastighed må ikke
overskrides under flytningen.
g) Før ibrugtagning er det nødvendigt at kontrollere – i henhold
til fabrikantens vejledning – at tårnet er opbygget korrekt og
at det står lodret
h) Det er ikke tilladt at montere og bruge hejseapparater i tårne,
medmindre der er taget hensyn til dette i konstruktionen.
i) Det er ikke tilladt at etablere bro mellem et tårn og en
bygning.
j) Før brug kontrolleres, at der er taget alle nødvendige
forholdsregler imod utilsigtet rulning, f.eks. ved anvendelse af
bremser eller ved at bruge justerbare fodplader.
k) Det er udelukkende tilladt at skaffe sig adgang til eller fra
rullestilladser ved hjælp af disses egne adgangsveje.
l) Det er forbudt at hoppe på stilladsdæk.
m) Tårne, som bliver brugt udendørs skal – når det er muligt –
være forankret til en bygning eller lignende.
* Når der tales om både rullestilladser og arbejdstårne, hænger det sammen
med, at den engelske udgave har titlen: ”Mobile access and working towers
made of prefabricated elements..”
På den officielle danske udgave, som har en dansk forside er titlen:
”Rullestilladser fremstillet af prefabrikerede elementer..”
Når der står ”arbejdstårne” eller ”tårne” skal I bare læse
”rullestilladser”.
25

Bukkestilladser
Tidligere var træbukke med dæk af stilladsplanker meget
almindelige, men i dag er det næsten udelukkende
rørbukkestilladser der anvendes.
Bukkestilladserne bruges kun til mindre opgaver, typisk er det ved
villabyggeri. Her bruger murerne ofte bukkestilladser til opmuring,
filtsning, pudse- og reparationsarbejde.
Mange steder ser man også tømrere, der bruger bukkestilladser,
når de laver tagarbejde på parcelhuse.
Er det tilfældet skal man selvfølgelig være opmærksom på de krav,
der er til arbejde på tage og til stilladser opsat til tagarbejde. Også
andre håndværksgrupper såsom blikkenslagere, struktører med
flere bruger ind imellem bukkestilladserne.
Bukkestilladset består af ganske få grundelementer, og det er
hurtigt at samle og nemt at bruge.
Dækkene kan enten bestå af stilladsplanker, stilladsdæk eller
vandfaste krydsfinerplader med tilstrækkelig styrke.
Vær opmærksom på, at der også til et bukkestillads skal medfølge
en udførlig opstillings- og brugsvejledning, og at denne skal være
på dansk.
Vejledningen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger:
Maksimal tilladt byggehøjde (til arbejdsdæk)
Maksimal tilladt belastning
Krav til underlagets beskaffenhed
Krav til diagonalføring
Krav til forankringer og deres styrke
Det kan i den forbindelse
være på sin plads at slå fast,
at ”Stilladsbekendtgørelsen”
selvfølgelig også gælder for
bukkestilladser.
26

Bukkestilladsets elementer
Der er en række leverandører af bukkestilladser på markedet, og opbygningen
af stilladset er stort set ens.
Der kan være lidt forskel på, hvad de kalder de forskellige enkeltdele. Vores
bukkestillads her i skolens stilladsafdeling er fra firmaet 4A, og det er deres
betegnelser der er brugt på nedenstående tegning.
Adgangsveje til bukkestilladset.
Hvordan kommer man op på et bukkestillads, hvor dækkene er vandfaste
krydsfinerplader – der er jo ingen indvendig adgangsvej?
Svaret er, at man anvender en udvendig stige, der som regel placeres ved den
ene af stilladsets gavle.
Uanset hvor stigen anbringes, skal man være opmærksom på følgende:
Den skal fastgøres forsvarligt
Den skal opstilles med en hensigtsmæssig hældning på 60-70 0
Der skal være håndfæste ca. 1,0 meter over dækket
Adgangen til og fra stigen skal være uhindret, f.eks. må det ikke
være ind over et rækværk
Vær opmærksom på kravet om fuldt rækværk, hvor der kan ske
fald på mere end 2 meter
1 Bulk
2 1 m forlænger
3 Afstivningsdiago
nal
4 Overligger
5 Stilladsvange
6 Strø
7 Hjørnegelænderr
ør
8 Specialstrø for
gelænderrør
9 Alm.
gelænderrør
10 Håndliste
11 Knæliste
12 Fodliste
13 Forankring
27

Sikkerhed og sundhed
- et spørgsmål om holdninger
Som nævnt tidligere skal alt arbejde tilrettelægges, så det kan
foregå sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Dette gælder selvfølgelig – og absolut ikke mindst – også for
arbejde med stilladser, hvor en enkelt forkert eller uoverlagt
bevægelse kan få alvorlige konsekvenser.
Sikkerhed betyder sikkerhed for dig og dine arbejdskolleger, når I
arbejder med at opstille, ændre eller nedtage stilladserne.
Sikkerhed betyder sikkerhed for de håndværkerne, der skal lave
arbejde fra stilladserne.
Sikkerhed betyder sikkerhed for de mennesker, der færdes under
og rundt omkring stilladset.
Sundhed betyder, at du skal undgå pludseligt opståede løfteskader
som følge af forkerte eller for tunge løft.
Sundhed betyder, at du undgår nedslidende skader som følge af
langvarig overbelastning eller forkert løfteteknik.
Sundhed betyder, at du
beskytter dig ved hjælp af
de personlige
værnemidler, som du skal
have stillet til rådighed.
Du må godt være træt
når du kommer hjem
fra arbejde, men der er
forskel på en
naturlig
træthed og så på
træthed, ømhed
eller
smerter som
følge af
overbelastning
eller
forkerte
arbejdsstillinger.
28

Personlige værnemidler
For at imødegå ulykkesfarer bruger man personlige værnemidler.
Ved arbejde med stilladser drejer det sig i første omgang om
sikkerhedsfodtøj og sikkerhedshjælm.
Afhængigt af arbejdets art, omgivelserne og årstiden kan der ofte
være brug for:
Arbejdshandsker eller arbejdsvanter til beskyttelse mod kulde,
klemmeskader og træsplinter eller metalgrater.
Høreværn, hvis stilladset skal forankres til murværk og der i
den forbindelse skal bores med slagboring, eller hvis der er
kraftig støj i nærheden (f.eks. på en byggeplads).
Andre værnemidler, som der kan blive brug for i forskellige
situationer, er f.eks.;
Beskyttelsesbriller Faldsikringsudstyr
Åndedrætsværn Særligt arbejdstøj, f.eks. engangsdragter
Arbejdstilsynet har udarbejdet en lang række bekendtgørelser og
AT-meddelelser om personlige værnemidler (PV)
Blandt dem er der i hvert fald fem, som umiddelbart har betydning
ved stilladsarbejde:
AT-bekendtgørelse nr. 651 af 23. juli 1992, med senere ændringer
(sikkerhedskrav med videre til PV)
AT-bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992, med senere
ændringer (om brug af PV)
AT-meddelelse
nr. 4.09.4
(oktober 96) om
beskyttelseshjæl
me.
AT-meddelelse
nr. 4.09.2
(oktober 96) om
faldsikring.
AT-meddelelse
nr. 4.09.6 (juni
91) om
værnefodtøj.
29

Mange løft.
Arbejdet med stilladser indeholder mange løft:
Tunge løft
Løft i skæve stillinger
Løft over hovedet
Løft på begrænset plads
Løft med krav om præcision
Mange småskader er resultatet af forkert løfteteknik – en
muskelforstrækning, et hold i ryggen og lignende.
Større nedslidende skader på f.eks. lænderyggen er ofte et resultat
af gentagne løft i dårlige arbejdsstillinger.
Rigtig løfteteknik.
Mange af de
uhensigtsmæssig
e løft og
arbejdsstillinger
kan undgås ved
planlægning, ved
at være
forudseende og
ved at have lært
nogle gode løfte-
og
arbejdsmetoder.
Gode løfte- og
arbejdsmetoder.
Løft så tæt
på kroppen som
muligt
Bøj i
knæene – ikke i
ryggen
Planlæg
tunge løft, vær
eventuelt to om
at løfte
Brug det
allerede opsatte
stillads som
hjælpemiddel,
f.eks. til
vippeteknik
eller aflastning
ved oplægning af
stilladsdæk.
Skal der
bæres meget
eller
transporteres
over længere
afstande, så
brug trillebøre,
30

trækvogne eller lignende
Hold et fornuftigt arbejdstempo, og husk at muskler, led og
ledbånd skal have tilstrækkeligt med hvile
Husk.
Arbejdet med stilladser er ikke en ”stærk mand”konkurrence, og
det er ikke et udstillingsvindue for folk med Tarzan-ambitioner.
Sikkerhed og sundhed styrkes tværtimod ved uddannelse (=større
viden), planlægning, overblik, gode rutiner, sund fornuft og
afskaffelse af begrebet ”det er jo bare lige…..)
Ansvarets
fordeling.
Hvem har
egentlig ansvaret
for, at det
stillads, som er
sat op, er i orden,
er korrekt opsat
og bliver brugt
på den rigtige
måde?
Det kan
præciseres på
følgende måde:
Arbejdstilsy
net har aldrig
ansvaret for, at
det enkelte
stillads er i
orden – eller hele
byggepladsen for
den sags skyld.
Men
arbejdstilsy
net laver
reglerne, f.eks.
”stilladsbekendtg
ørelsen” og de
kan vejlede,
påbyde eller
31

nedlægge forbud mod videre arbejde, hvis de kommer på
kontrolbesøg og finder, at forholdene ikke er i orden.
Producenten af stilladset er ansvarlig for, at stilladset lever op
til de krav, der beskrives i gældende normer og standarder
f.eks. de minimumskrav for rullestilladser, som er beskrevet i
DS/HD 1004, 1992.
Leverandøren (som i nogle tilfælde også er producent) er
ansvarlig for, at der medfølger en monterings- og
brugsvejledning på dansk. Indholdet af en sådan vejledning er
f.eks. beskrevet i AT-meddelelse nr. 2.14.1 (sept. 1998)
Opstilling og brug af stilladser – generelle krav – side 3-4.
Den projekterende skal sørge for at planlægge således, at man
har det rigtige stillads til det pågældende arbejde.
På store byggerier vil det ofte være en rådgivende arkitekt
eller ingeniør, men til daglig vil det ofte være jeres mester.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at I får den relevante
uddannelse til det arbejde, som I skal lave – her
stilladsuddannelse. Han skal endvidere sørge for, at I får (og
bruger) relevante personlige værnemidler stillet til rådighed,
ligesom han skal sørge for de nødvendige tekniske
hjælpemidler.
Stilladsmontøren skal opstille stilladset i henhold til den
modtagne instruks og i henhold til opstillingsvejledning,
således at det lever op til kravene i bl.a.
”stilladsbekendtgørelsen”.
Brugerne af stilladset skal bruge det i overensstemmelse med
brugsvejledningen og/eller det opsatte godkendelsesskilt.
Det betyder kun at bruge det til det, som det er beregnet til og
sørge for, at de ikke kommer til at overbelaste stilladset.
32