1 Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk ...
1 Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk ...
1 Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>tingsted</strong> <strong>til</strong> <strong>rådhus</strong><br />
<strong>Mange</strong> <strong>af</strong> <strong>os</strong> <strong>har</strong> <strong>sikkert</strong> <strong>en</strong> <strong>lidt</strong><br />
<strong>romantisk</strong> fores<strong>til</strong>ling om,<br />
hvorledes vore forfædre, i hvert<br />
fald de <strong>af</strong> dem der var udpeget<br />
som byernes eller sogn<strong>en</strong>es<br />
forhandlere, holdt rådslagninger<br />
på <strong>tingsted</strong>erne. Vi kan se for <strong>os</strong>,<br />
hvorledes de sad i det fri, på<br />
bekvemme siddest<strong>en</strong>, måske i læ<br />
<strong>af</strong> et stort skyggefuldt træ.<br />
Det var her de mange<br />
beslutninger <strong>til</strong> gavn for<br />
samfundet blev truffet, her<br />
<strong>af</strong>gjorde man tvister, dømte<br />
forbrydere, diskuterede<br />
fremtidsmål. Ja, vi fores<strong>til</strong>ler <strong>os</strong><br />
vel, at det var her vores<br />
demokrati blev grundlagt.<br />
Hvorledes det efterhånd<strong>en</strong> og<br />
mere nøgternt blev kong<strong>en</strong> eller<br />
stat<strong>en</strong>, der påtog sig alle<br />
beslutningsprocesserne er <strong>en</strong><br />
lang og kompliceret historie. Og<br />
ikke mindst histori<strong>en</strong> om<br />
hvorledes borgerne ig<strong>en</strong> fik<br />
medbestemmelse.<br />
I det følg<strong>en</strong>de skal vi al<strong>en</strong>e<br />
fokusere på de bygninger, der<br />
dannede ramm<strong>en</strong> om<br />
bornholmernes beslutninger fra<br />
omkring 1800 og godt og vel et<br />
halvt århundrede frem.<br />
Peder Hans<strong>en</strong> Res<strong>en</strong>s kort fra o. 1685 er meget interessant, ikke mindst fordi det viser <strong>tingsted</strong>et (3) på<br />
Svaneke Torv, angivet med <strong>en</strong> kreds <strong>af</strong> fire store st<strong>en</strong> og måske med et stort træ i c<strong>en</strong>trum.<br />
1
27. december 1776 1 flyttede man Bornholms<br />
landsting fra Aakirkeby, hvor det havde holdt <strong>til</strong> i<br />
sekshundrede år. Nu lejede man sig ind i Rønne<br />
Rådstue, som var opført i 1729 og havde <strong>af</strong>løst <strong>en</strong><br />
ældre rådstue, som er vist på et <strong>af</strong> de ældste bykort<br />
fra o. 1685. 2<br />
Året efter, i 1777, blev jurist<strong>en</strong> Peder Hersleb Graah<br />
udnævnt <strong>til</strong> landsdommer over Bornholm. Han<br />
havde trådt sine læresko i Danske Kancelli og havde<br />
gode forudsætninger for at reorganisere og for<strong>en</strong>kle<br />
de lokale forhold; bl.a. tog han sig <strong>af</strong> ø<strong>en</strong>s<br />
infrastruktur (vej<strong>en</strong>e) og han udarbejdede <strong>en</strong><br />
fornuftig bjergningsordning.<br />
Det var ikke mindst ham, der i 1783 fik sat gang i<br />
opførels<strong>en</strong> <strong>af</strong> ting‐ eller <strong>rådhus</strong>e i Nexø, Svaneke og<br />
Hasle, således at der efterfølg<strong>en</strong>de skulle være ét<br />
<strong>rådhus</strong> i hvert <strong>af</strong> ø<strong>en</strong>s fire herreder. Ind<strong>til</strong> da havde<br />
man holdt byting i værtshuse eller på sal<strong>en</strong> på de<br />
større gårde. Måske brugte man kirkerne? De gamle<br />
<strong>tingsted</strong>er var blevet <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fet efter at borgernes<br />
deltagelse i by<strong>en</strong>s styre forsvandt i 1682. <strong>Fra</strong> da <strong>af</strong> var<br />
det d<strong>en</strong> <strong>af</strong> kong<strong>en</strong> udnævnte byfoged, der tr<strong>af</strong><br />
bestemmelse om by<strong>en</strong>s off<strong>en</strong>tlige sager 3 .<br />
De jurister, der tog sig de retlige sager, havde ikke<br />
altid deres uddannelser i ord<strong>en</strong>. Derfor fik Graah i<br />
1780erne udnævnt seks danske juster som rett<strong>en</strong>s<br />
faste prokuratorer. 4<br />
Illustrationerne: Øverst Peder Hans<strong>en</strong> Res<strong>en</strong>s kort<br />
over Rønne o. 1685. Rådhuset er bygning nr. to tæt<br />
ved havn<strong>en</strong>.<br />
Rådstu<strong>en</strong> i Rønne fra 1729; d<strong>en</strong> <strong>af</strong>løste et ældre<br />
<strong>rådhus</strong>. D<strong>en</strong> lå i Rådhusstræde, m<strong>en</strong> blev revet ned i<br />
1889. D<strong>en</strong> grundmurede kælder rummede arresterne.<br />
Tegning <strong>af</strong> C. Weidemann i M.K. Zahrtmanns Rønne<br />
By og Borger, 1927.<br />
1<br />
M. Zahrtmann, Bornholms Historie, 1922, s. 192<br />
2<br />
Res<strong>en</strong>s kort fra o. 1680.<br />
3<br />
Th. Lind, Svaneke Bys Historie 1955, ny udg. 1986, s. 168<br />
4 do. s. 193<br />
2
Hasle målt i 1818 <strong>af</strong> J. Jans<strong>en</strong>. Rådstu<strong>en</strong> lå midt<br />
på torvet. D<strong>en</strong> blev bygget i 1798 med gavl<strong>en</strong>e i<br />
øst og vest. En brandtaksationsbeskrivelse fra<br />
1828 beskrev bygning<strong>en</strong> således: ”Hasle<br />
Tinghus, <strong>en</strong> grundmuret Bygning <strong>til</strong> Raadstue og<br />
Arrester, 23 Al<strong>en</strong> lang, 13½ Al<strong>en</strong> bred, frit<br />
beligg<strong>en</strong>de, forsikret for 1080 rigsdaler. I 1853<br />
drøftede amtsrådet opførels<strong>en</strong> <strong>af</strong> et nyt Ting‐ og<br />
arresthus i Hasle. For at sk<strong>af</strong>fe større torveplads<br />
rev man rådstu<strong>en</strong> ned og <strong>af</strong>gav grund<strong>en</strong> <strong>til</strong><br />
Torvet. Det nye <strong>rådhus</strong> blev opført på Torvets<br />
østside og var færdigt i 1855 5 . Da man i 1906<br />
gravede ud <strong>til</strong> gas‐ og rørledninger på Torvet,<br />
fandt man rester <strong>af</strong> d<strong>en</strong> gamle rådstue.<br />
Aakirkeby havde ikke nog<strong>en</strong> <strong>rådhus</strong>bygning. Landstinget holdt sine møder her, i ”H<strong>os</strong>pitalet”, <strong>en</strong> mindre<br />
bygning over for kirk<strong>en</strong>. Om kirk<strong>en</strong> <strong>har</strong> været b<strong>en</strong>yttet er u<strong>sikkert</strong>. M<strong>en</strong> der var efterhånd<strong>en</strong> ikke bygninger<br />
i Aakirkeby, der var store nok <strong>til</strong> at huse tinget. By<strong>en</strong> havde <strong>en</strong>gang været ø<strong>en</strong>s største, m<strong>en</strong> var blevet<br />
ødelagt <strong>af</strong> g<strong>en</strong>tagne ildebrande. 6 Herredsting<strong>en</strong>e blev <strong>af</strong>holdt i de fire herreders hovedbyer, vestre i Rønne,<br />
søndre i Nexø, østre i Svaneke og nordre i Hasle. Og der<strong>til</strong> birketinget i Sandvig.<br />
I år<strong>en</strong>e 1798, 1799 og 1805 blev der opført nye råd‐ og tinghuse i de bornholmske herreds‐købstæder.<br />
Deres arkitektur var næst<strong>en</strong> <strong>en</strong>s – som det off<strong>en</strong>tlige byggeri, Hovedvagt<strong>en</strong> i Rønne fra 1744 – det var<br />
solide grundmurede huse (som kunne rumme sikre arrester) med helvalmede tegltage og de synes at have<br />
været næst<strong>en</strong> lige store. Svaneke Rådstue fik stejlgavle fra start<strong>en</strong>.<br />
Hasle, hvor<strong>til</strong> landsdommer Graah havde tænkt sig at flytte Hammershus Birketing, fik sit tinghus opført i<br />
1798. Allinge‐Sandvigborgerne var dog meget u<strong>til</strong>fredse med at skulle <strong>til</strong> Hasle, for de var bange for, at de<br />
ville miste alt for mange <strong>af</strong> deres gamle rettigheder. Det nordligste Bornholm havde fra gammel tid udgjort<br />
<strong>en</strong> særlig retskreds, Hammershus Birketing eller Brotinget, som forud<strong>en</strong> de to byer omfattede<br />
Hammershus, Hammer<strong>en</strong>, Hammersholm og Slotslyng<strong>en</strong>. Det ældste tinghus på Hammershus ligger tæt<br />
ved slotsbro<strong>en</strong>. Omkring 1700 blev funktion<strong>en</strong> flyttet <strong>til</strong> Sandvig, hvor rett<strong>en</strong> blev sat i <strong>en</strong> privat stue.<br />
Borgerne klagede deres u<strong>til</strong>fredshed med flytning<strong>en</strong> <strong>til</strong> Hasle <strong>til</strong> myndighederne, og med <strong>en</strong><br />
kancelliskrivelse <strong>af</strong> 22. september 1798 fik de lov <strong>til</strong> at beholde deres gamle ”Værneting”, mod at de på<br />
eg<strong>en</strong> bek<strong>os</strong>tning opførte og vedligeholdt et pass<strong>en</strong>de tinghus, hvor rett<strong>en</strong> med anstændighed kunne<br />
holdes. (Se ”Ug<strong>en</strong>s historie” om Rådstu<strong>en</strong> i Sandvig).<br />
5 Mørk Hans<strong>en</strong>s arkiv, Bornholms Museum BM 3403<br />
6 Sv<strong>en</strong>d Kramp, artikel i Aakirkebybog<strong>en</strong>, 1996, s. 70<br />
3
På billedet <strong>til</strong> højre ses d<strong>en</strong> næst<strong>en</strong> helt intakt<br />
bevarede Rådstue i Sandvig. Længst mod vest,<br />
mod Hammerknud<strong>en</strong> lå retslokalet eller rådstu<strong>en</strong>,<br />
i midt<strong>en</strong> <strong>en</strong> forstue med et ildsted mod nord. De<br />
to smalle vinduer er forsynet med jerngitre og<br />
bag dem findes Rådstu<strong>en</strong>s to arrester. Huset er<br />
bygget i granit – måske h<strong>en</strong>tet på det store<br />
”st<strong>en</strong>brud”, Hammershus.<br />
Fot<strong>os</strong> herover: Til v<strong>en</strong>stre Nexø Rådstue næst<strong>en</strong> midt i billedet med helvalmet tag. Dog ud<strong>en</strong> d<strong>en</strong><br />
oprindelige skorst<strong>en</strong>, der må være blevet fjernet efter 1856. Foto o. 1865. Til højre havn<strong>en</strong> i 1890 med<br />
rådstu<strong>en</strong> efter ombygning<strong>en</strong> <strong>til</strong> pakhus i to etager i 1880.Foto B<strong>en</strong>dt Kjøller, Bornholms Museum.<br />
Nexø Raadstue findes også <strong>en</strong>dnu. M<strong>en</strong> d<strong>en</strong> er nu to etager høj. D<strong>en</strong> er bygget <strong>af</strong> sandst<strong>en</strong>sbrokker fra<br />
Frederik St<strong>en</strong>brud i 1799, m<strong>en</strong> oprindelig kun i <strong>en</strong> etage. D<strong>en</strong> <strong>af</strong>løste <strong>en</strong> ældre rådstuebygning, 7 som var<br />
så brystfældig, at d<strong>en</strong> ifølge kongeligt reskript <strong>af</strong> 9. september 1796 skulle rives ned. D<strong>en</strong> nye rådstue, der<br />
blev opført på samme sted for 680 rdl 8 , var indrettet i otte fag med rådstue med skorst<strong>en</strong> og vagtlokale<br />
over <strong>en</strong> høj st<strong>en</strong>sat kælder, hvori der blev indrettet et arrestkammer med indgang fra <strong>en</strong> vagtskanse. Man<br />
kan fors<strong>til</strong>le sig, at kælder<strong>en</strong> stammer fra d<strong>en</strong> ældre rådstuebygning; også d<strong>en</strong> gamle rådstue i Rønne havde<br />
kælder med arrester. Taget var <strong>af</strong> tegl og helvalmet (som Sandvig Rådstue). I 1856 blev det nye <strong>rådhus</strong> i<br />
Købmagergade indviet. Det betød, at d<strong>en</strong> gamle rådstue fik ny funktion, d<strong>en</strong> blev indrettet som ”Havn<strong>en</strong>s<br />
Pak‐ og Materialhus”. I 1880 blev bygning<strong>en</strong> forhøjet <strong>til</strong> de nuvær<strong>en</strong>de to etager og forsynet med stejlgavle.<br />
Bygning<strong>en</strong> forsynedes med større og mindre luger og fungerede som pakhus, udlejet <strong>til</strong> by<strong>en</strong>s købmænd. I<br />
1969 indrettedes bygning<strong>en</strong> <strong>til</strong> museum – det åbnede på 100års dag<strong>en</strong> for forfatter<strong>en</strong> Martin Anders<strong>en</strong><br />
Nexøs fødsel. 9<br />
7 Peder Hans<strong>en</strong> Res<strong>en</strong>s kort over Nexø o. 1684.<br />
8 K.A. Peters<strong>en</strong> og M.K. Zahrtmann, Nexø Byes Historie, BS 1 XIV, 1922.<br />
9 Robert Egevang, Nexø, 1995.<br />
4
Rådstu<strong>en</strong> i Svaneke 1922. D<strong>en</strong> fungerede efter formålet frem <strong>til</strong> 1858, hvor et nyt <strong>rådhus</strong> blev taget i brug.<br />
Som i Nexø er port<strong>en</strong> <strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere <strong>til</strong>føjelse og skorst<strong>en</strong><strong>en</strong> er blevet fjernet. Bygning<strong>en</strong> er s<strong>en</strong>ere nedrevet og<br />
flyttet. Fot<strong>os</strong> Hugo Matthiess<strong>en</strong>, Bornholms Museum.<br />
Svaneke Raadstue eller Svaneke og Østre Herreds Tinghus blev ligesom Sandvigs bygget i 1805. D<strong>en</strong> lå i<br />
Storegade, hvor gad<strong>en</strong> deler sig i Storegade og Nans<strong>en</strong>sgade. Det var <strong>en</strong> grundmuret bygning opført <strong>af</strong><br />
sandst<strong>en</strong>sbrokker, 22 al<strong>en</strong> lang og 12 al<strong>en</strong> bred, med stejlgavle, tegltag og skorst<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> indeholdt<br />
rådstuesal og arrester. I 1858 blev Svanekes nye <strong>rådhus</strong> taget i brug – og d<strong>en</strong> gamle blev solgt <strong>til</strong> købmand<br />
Mog<strong>en</strong>s Smidt og brugt som udhus. I 1936 købte kommun<strong>en</strong> rådstu<strong>en</strong> <strong>til</strong>bage, m<strong>en</strong> kun for at rive d<strong>en</strong> ned<br />
for at rette gad<strong>en</strong> ud. D<strong>en</strong> blev flyttet <strong>til</strong> Vestergade, hvor d<strong>en</strong> nu er udhus <strong>til</strong> <strong>en</strong> ej<strong>en</strong>dom. 10<br />
Rådstuegrund<strong>en</strong> ligger nu som <strong>en</strong> øde plads i by<strong>en</strong>.<br />
<strong>Fra</strong> 1834 <strong>til</strong> 1881 byggede man seks nye <strong>rådhus</strong>e på Bornholm. Aakirkeby og Allinge‐Sandvig fik som de<br />
sidste byer deres <strong>rådhus</strong>e i 1867 og 1881.<br />
1834 Rønne<br />
1855 Hasle<br />
1856 Nexø<br />
1858 Svaneke<br />
1867 Aakirkeby<br />
1881 Allinge‐Sandvig<br />
Ann Vibeke Knuds<strong>en</strong><br />
Januar 2009<br />
10 Kilder <strong>til</strong> Svanekes Bygningshistorie, 1969.<br />
5