Jernvitriolkalkning - på godt og ondt - KulturarvBornholm

Jernvitriolkalkning - på godt og ondtEt lille byhus i Laksegade i Rønne. Nykalket med jernvitriol, pænt lyst og jævnt, men dog med lidt liv og farvespil.Indenfor de sidste 20-30 år har kalkning med jernvitriol været en meget yndet overfladebehandling,både til gamle huse og i nybyggeri. Ofte ser man meget mørke og blakkede jernvitriolkalkninger.Det kan man måske tolke som at smag og behag er forskellig, men jeg tror det har en andenbaggrund. Der er måske en fejl i de opskrifter man bruger.I bogen LANDHUSET om byggeskik og istandsættelse, første gang udgivet i 1975, var der enanvisning på kalkning af jernvitriol. Det var der også i senere udgaver og i bogen BYHUSET fra1982, skrevet af de samme fire forfattere, hvoraf jeg er den ene af dem.Da jeg en del år efter skulle kalke mit eget hus med jernvitriol blev jeg opmærksom på at opskrifteni BYHUSET gav en væsentlig mørkere kalkning end jeg synes var det rette; jeg kalkede meget medjernvitriol i 1970erne.Jeg blev da opmærksom på en forskel i opskriften i LANDHUSET og BYHUSET. Der må væresket et fejl, og det vil jeg hermed gerne gøre opmærksom på.Det er desværre sådan, at stort set alle opskrifter på jernvitriolkalk, efter 1982, tilsyneladende er”skrevet af” efter BYHUSET, og ingen, ej heller forfatterne, var opmærksom på fejlen, der giver enflere gange kraftigere blanding end med den ”rigtige” opskrift fra 1973, som jeg har kopi af.Hvis man ikke er en erfaren ”jernvitriolkalker”, så bemærker men det måske ikke. Man blanderkalken, stryger den op, lader den tørre, og synes så at det ser fint ud, og fortsætter.Men jernvitriolkalken opfører sig imidlertid på en anden måde end kalk indfarvet med pigmenter.

Jernvitriolgul er en ”kemisk” gul som dannes ved tilsætning af vandopløste grønne krystaller(jernsulfat) til kalken, hvorimod en almindelig gul kalk blandes ved tilsætning af et gult farvepulver(okker) til den hvide kalk.Den forskel fornemmer man dog med det samme under blanding og opstrygning medjernvitriolkalk.Under blanding bliver kalken grøn, og ved opstrygningen på murfladen skifter kalken farve fra lysgrøn til rustbrun for endelig som optørret at være gul. Men farven ændrer sig med tiden; jo mereregn og fugtpåvirkning, jo hurtigere mørkner farven, og det bliver faktisk ved i årevis.Blanding af jernvitriolkalk. De grønne jernvitriolkrystaller blandes med vand til en klar brunligvæske, som hældes i kalken, der straks ”gryner” med grønne klumper. Der piskes grundigt til detgrynede fordeles og vand tilsættes til konsistens som ”kaffefløde”.Den færdige kalk striber lidt gul-brunt i spanden, bliver grønlig ved opstrøg, derefter bruntlig ogtørrer lyst gult op. Spændende som trylleri.Mange kan godt lide at kalken bliver rigtig rustbrun og ”levende”, andre bliver lidt skuffede over atden bliver så mørk og skjoldet.Svenskerne bruger også jernvitriol meget, og har gjort det siden 1700-tallet, det har danskernesikkert også, men nok knapt så meget før det i 1970erne blev en modefarve. Svenske undersøgelserviser imidlertid at jernsulfat kan nedbryde kalken, som da smitter og regner af, og det er afhængigaf hvor meget jernsulfat der er i kalken, eller mørtlen som nogle også bruger at gøre.Dette er altså en ”advarsel”, som gør opmærksom på jernvitriolens skavanker, men også dentidligere omtalte opskriftfejl, som netop kan give uheldige resultater.Jeg kalker selv med en meget svag blanding, og får en smuk varm gul, der kan minde om den varmefranske okkergule, som i øvrigt også med tiden mørkner under kraftig fugtpåvirkning, men slet ikkesom jernvitriolkalk gør det. Den lyse jernvitriolkalk minder meget om en lyd fransk okkerkalk – ogden er meget holdbar – det er en mørk jernvitriolkalking ikke.I al korthed gives her opskrifterne fra LANDHUSET og BYHUSET til sammenligning.LANDHUSET, 1975: 3 dele jernvitriolblanding (1:5) blandes med 2 dele kalkdej, som fortyndesmed vand. Det giver forholdet: ca.1 liter jernvitriolkrystaller til 4 liter kalkdej.BYHUSET, 1982 : 1 del jernvitriolblanding (1:5) blandes med 1 del hvid kalkmælk ( 1del vand til 5dele kalkdej), som fortyndes med vand. Det giver forholdet: ca.1 liter jernvitriolkrystaller til 1 literkalkdej – altså tre til fire gange kraftigere en i LANDHUSET’s opskrift.Det er forholdet mellem mængden af jernvitriolkrystaller og kalkdej der er afgørende for hvor mørkkuløren bliver.

Curt v. Jessen skrev afsnittene om overfladebehandling i begge bøger, og hvorfor der er så storforskel på opskrifter, det ved jeg ikke, måske er ordene kalkdej og kalkmælk blevet forvekslet. Curtkan vi desværre ikke mere spørge.Jernvitriolgul er en livfuld og smuk kalkfarve, men den er temperamentsfuld og utilregnelig, og kanvære vanskelig at have med at gøre.Jernvitriolkalk kan måske sløre eller bortlede opmærksomheden fra en uensartet bund, men det kanblive for meget, for mørk og dyster, synes jeg. I en passende blanding er det en god og holdbar kalk,som ikke ”flammer” så meget.På hjemmesiden www.kulturarvbornholm.dk kan der under punktet Restaurering læses meget mereom kalkning og der er flere artikler og opskrifter med jernvitriolkalk.Jernvitriolkalken påvirkes meget affugtighed.Skavanker og ujævn bund kan blivefremhævet, men det kan skabe liv ogcharme.Langvarig fugtpåvirkning kan dannehelt mørke rustbrune partier, som herved soklen, og i hjørner tones kalkenmørkere. Solskin ændrer igen billedetlidt - men de meget mørke partier kanikke lysnes, og selvom man siger atjernvitriolen hindrer grønnealgedannelser, så aftager det medtiden.Her er kalket med en relativ svagblanding med jernvitriol– opskrift: Lys.Niels-Holger Larsen, december 2011. – www.kulturarvbornholm.dk