13.07.2015 Views

Jernvitriolkalkning - på godt og ondt - KulturarvBornholm

Jernvitriolkalkning - på godt og ondt - KulturarvBornholm

Jernvitriolkalkning - på godt og ondt - KulturarvBornholm

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Jernvitriolgul er en ”kemisk” gul som dannes ved tilsætning af vandopløste grønne krystaller(jernsulfat) til kalken, hvorimod en almindelig gul kalk blandes ved tilsætning af et gult farvepulver(okker) til den hvide kalk.Den forskel fornemmer man d<strong>og</strong> med det samme under blanding <strong>og</strong> opstrygning medjernvitriolkalk.Under blanding bliver kalken grøn, <strong>og</strong> ved opstrygningen <strong>på</strong> murfladen skifter kalken farve fra lysgrøn til rustbrun for endelig som optørret at være gul. Men farven ændrer sig med tiden; jo mereregn <strong>og</strong> fugt<strong>på</strong>virkning, jo hurtigere mørkner farven, <strong>og</strong> det bliver faktisk ved i årevis.Blanding af jernvitriolkalk. De grønne jernvitriolkrystaller blandes med vand til en klar brunligvæske, som hældes i kalken, der straks ”gryner” med grønne klumper. Der piskes grundigt til detgrynede fordeles <strong>og</strong> vand tilsættes til konsistens som ”kaffefløde”.Den færdige kalk striber lidt gul-brunt i spanden, bliver grønlig ved opstrøg, derefter bruntlig <strong>og</strong>tørrer lyst gult op. Spændende som trylleri.Mange kan <strong>godt</strong> lide at kalken bliver rigtig rustbrun <strong>og</strong> ”levende”, andre bliver lidt skuffede over atden bliver så mørk <strong>og</strong> skjoldet.Svenskerne bruger <strong>og</strong>så jernvitriol meget, <strong>og</strong> har gjort det siden 1700-tallet, det har danskernesikkert <strong>og</strong>så, men nok knapt så meget før det i 1970erne blev en modefarve. Svenske undersøgelserviser imidlertid at jernsulfat kan nedbryde kalken, som da smitter <strong>og</strong> regner af, <strong>og</strong> det er afhængigaf hvor meget jernsulfat der er i kalken, eller mørtlen som n<strong>og</strong>le <strong>og</strong>så bruger at gøre.Dette er altså en ”advarsel”, som gør opmærksom <strong>på</strong> jernvitriolens skavanker, men <strong>og</strong>så dentidligere omtalte opskriftfejl, som netop kan give uheldige resultater.Jeg kalker selv med en meget svag blanding, <strong>og</strong> får en smuk varm gul, der kan minde om den varmefranske okkergule, som i øvrigt <strong>og</strong>så med tiden mørkner under kraftig fugt<strong>på</strong>virkning, men slet ikkesom jernvitriolkalk gør det. Den lyse jernvitriolkalk minder meget om en lyd fransk okkerkalk – <strong>og</strong>den er meget holdbar – det er en mørk jernvitriolkalking ikke.I al korthed gives her opskrifterne fra LANDHUSET <strong>og</strong> BYHUSET til sammenligning.LANDHUSET, 1975: 3 dele jernvitriolblanding (1:5) blandes med 2 dele kalkdej, som fortyndesmed vand. Det giver forholdet: ca.1 liter jernvitriolkrystaller til 4 liter kalkdej.BYHUSET, 1982 : 1 del jernvitriolblanding (1:5) blandes med 1 del hvid kalkmælk ( 1del vand til 5dele kalkdej), som fortyndes med vand. Det giver forholdet: ca.1 liter jernvitriolkrystaller til 1 literkalkdej – altså tre til fire gange kraftigere en i LANDHUSET’s opskrift.Det er forholdet mellem mængden af jernvitriolkrystaller <strong>og</strong> kalkdej der er afgørende for hvor mørkkuløren bliver.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!