KØBES - Zackenberg Research Station

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET
uden jagt. I sidst nævnte perioder måtte de
dele en mager hund mellem mændene og de
til enhver tid resterende hunde.
Tanker om en hændelse der kunne være
undgået, er tanker om de vilkår og mulige
hjemrejseruter Brønlund, Hagen og Mylius-
Erichsen har haft, da de efter deres ufrivillige
oversomring i Danmarks Fjord påbegynder
hjemrejsen den 12. september 1907.
Slædehold 1 sidste rejse.
Ingen kan leve sig ind i hvad Brønlund, Hagen
og Mylius-Erichsen har været igennem
og hvilke overvejelser de har gjort sig - vi var
der ikke. Selv med relevant kompetence som
ballast, skal man være forsigtig med at fremlægge
et muligt hændelsesforløb.
Med udgangspunkt i det begrænsede kildemateriale
vi har: Brønlunds dagbog, de
uberørte depoter langs yderkysten, forløbet
af mødet ved Kap Rigsdagen, samt Hagens og
Kochs kort, og vurderet på baggrund af
mine egne erfaringer fra flere års slæderejser,
herunder kørsel i Danmarks Fjord, over
Nioghalvfjerds Bræen og på Flade Isblink, vover
jeg alligevel at beskrive og begrunde en
rute holdet kan have fulgt.
Hvilken vej kørte Slædehold 1?
Fra MyIius-Erichsens vardeberetning, fundet
ved Ulvebakkerne ved vi, at de har haft tanker
om at køre sydover fra Danmarks Fjordens
bund ind til Indlandsisen og på denne
gå mod Nioghalvfjerdsfjorden for, ad denne -
den korteste vej, at komme til depotet ved
Lamberts Land. Denne rute kan de ikke følge
i september, fordi der stadig er åbent
vand i den indre del af Danmarks Fjord.
Slædehold l kører derfor nordover ud af
fjorden for via nordkysten af Flade Isblink at
komme ud til yderkysten og de derværende
depoter. De har gjort holdt ved det lille depot,
som de på udrejsen havde lagt på nordvest
kappet af Prinsesse Dagmars Halvø. Da
der ikke senere er fundet det mindste spor
af dette depot, er det nærliggende at tro, at
de har medtaget hele depotet på deres videre
28 Tidsskriftet Grønland 1/2009
rejse. Depotets indhold var ikke en drøm for
et sultent slædehold. Bertelsen beskriver det
som bestående af en værktøjskasse, hvori der
var efterladt en primus med petroleum,
snavsede kogekar og tallerkener, samt privat
gods. Hertil kom 26 kilo hundefoder.
Efter at have forsynet sig fra depotet på
Dagmars Halvø er de fortsat nordover, men
har mødt drivis eller åbent vand i Wandels
Hav og langs nordkysten af Flade Isblink.
Åbent vand og drivis ses ofte i dette område
i efterårs- og vintermånederne. Ruten via
Nordostrundingen og videre sydover langs
yderkysten, der var aftalt med Koch ved
mødet på Kap Rigsdagen, har Slædehold l
derfor været afskåret fra at følge.
Er de kørt mod øst over
Flade Isblink?
Flade Isblink dækkede i 1907 et større areal
end i dag. Ser man på Kochs færdige kort,
strakte iskappen sig så langt mod nordvest,
at den dækkede halvdelen af Prinsesse Dagmars
Ø, Finderup Land og hele Prinsesse Ingeborgs
Halvø, hvor Station Nord ligger i
dag. Brønlund beklager sig den 4. maj over
at: … det land, der ligger nærmest os, er en eneste
bræmasse. Den 5. skriver han: Det temmelige flade
land, som lå foran os, gjorde os bekymrede - da
det selvfølgelig var en bræ.
Kochs kort og Brønlunds tekst fortæller
os, at dengang var den sydlige del af Dagmars
Ø og alt land syd og øst for denne dækket
af firn eller bræis og de tilstødende havområder,
Kongefjord og Hvidebugt, har været
tæt pakket af gammel fjordis (sikussak*)
og kalvis, af Brønlund under et opfattet som
bræ/ bræmasse.
Færdsel mod øst, over den dengang større
Isblinks ujævne overflade, har derfor ikke
været tillokkende. Denne rute ville i øvrigt
kun føre dem direkte ud til det åbne vand
langs østkysten og derfor ikke løse deres problem.
Forsøg på kørsel tværs over Flade Isblink
til yderkysten har de med nævnte begrundelser
opgivet.