KØBES - Zackenberg Research Station

var der i storistiden i maj, så at han ikke
kunne lande omkring Østerbygden, men
kunne se Sydgrønland fra søsiden.
Vi hører fra Island om kraftig stigning i
storisforekomsterne i 1200-tallet. 37 I
1400-tallet hører man om besvær med at nå
Østgrønland, og efter palæoklimatisk
analyse fra Milcent, ca. 100 km øst for
Diskobugten, 38 var der tilsyneladende mere
storisforekomst i 1430’rne, idet klimakurven
i disse år minder meget om det i 1200-tallet.
Set under denne synsvinkel er det ikke bare
umuligt at komme til Østerbygden, men
rejsen måtte stoppe ud for Disko, da der nok
deromkring fortsat lå kanten af vinterisen. 39
De kunne simpelthen ikke komme videre
nordpå ’på grund af isen’, som han jo skrev.
Derved understøttes også hans påstand om,
at han har forsøgt at gengive det, han efter
selvsyn havde beskrevet disse steder. 40
Nogen kunne måske bestride, at man fra
Diskos yderkyst skulle kunne se egnene ved
Svartenhuk i det sydlige Upernavikdistrikt.
– Her kan jeg tilføje eget selvsyn, nemlig at
man i Nuuk fra toppen af Lille Malene /
Quassussuaq, knap 500 m høj, i klart vejr kan
se konturen af fjeldene ved Maniitsoq, 150
km mod nord 41 . - Men på Diskoøens fjelde på
900-1200 m høje kan man se mere end 200
km mod nord, hvis vejret ellers er klart.
Nuussuaq når ikke ud til sigtelinien fra
Diskos yderkyst. Disse detaljer giver os en
mulighed for at formode, på hvilken årstid
denne rejse fandt sted. Maleren Jakob
Danielsen fortæller, at hans familie i hans
barndom tog ud fra Diskofjord til yderkysten
af Disko, hvor faderen tog på fangst
over isen; han kørte på slæde ca. 3 km til
iskanten; men de måtte køre hjem inden
midten af juni, for ellers blev isen i fjorden så
rådden, at de næppe ville kunne køre hjem. 42
I Danielsens barndom var klimaet noget
varmere end midt i 1420’rne eller 1430’rne.
Så jeg vil formode, at Clavus undersøgte
den sydlige østkyst i april/maj, men kunne
ikke komme ind til kysten på grund af
storisen. Han sejlede mod nordøst og kunne
ROBERT PETERSEN: CLAUDIUS CLAVUS NIGER
se kystens fjelde, vel også indlandsisen.
Denne kyst gik mod nordøst, men omkring
Ammassalik blev han stoppet af isen, og
vendte mod sydvest, rundede Kap Farvel, og
fulgte stadig væk storisens yderkant uden at
kunne komme ind til Østerbygden, som han
jo ikke vidste, var der. Længere nordpå kom
han i land, og der så ’karelernes skare’,
måske fra Nuukegnen opefter. Brugen af
’karálek’ som nok var gengivelse af
nordboernes ’skrælling’ var ret sikkert en
slags lokalviden fra omkring Nuuk mod syd.
Det var der, Poul Egede kendte ordet, og det
var derfra, det siden spredte sig langs
kysten. Derved kunne Clavus sige, at
karelerne kom nordfra og var på vej mod
syd. Men dem kunne han ikke kommunikere
med. Så rejste han videre nordpå, men ud for
Diskoøen var vejen videre blokeret af
vinterisen. Så steg han i land og kom op på
de højeste fjelde, ca. 1000 m høje, og kunne
langt mod nord se den lyseblå kontur af
Svartenhuk. Jeg vover at påstå, at det var i
den første halvdel af juni, iskanten stadig
væk lå der, og at det var det fineste vejr, da
han kom på plateauet. Alle de tre forhold er
nødvendige for at kunne forstå ham.
• Det forklarer, at han satte ’navne’ fra
Ammassalik i øst til Aasiaat i vest.
• Det forklarer den totale mangel på
nordboernes navne. Også her gælder det
manglende selvsyn. Han så ikke gårdene i
Østerbygden, heller ikke ruinerne i
Vesterbygden.
• Det forklarer ’karelerne’ blev brugt i stedet
for ’skrællingerne’.
• Det forklarer, at rejsen stoppede ud for Disko,
og at han derfra kunne se så langt
mod nord.
Alt dette kan ikke bruges på at benægte
hans påstand om ’selvsyn’.
Omkring de mærkelige ’navne’
Men der skal være en god grund til den
stærke tvivl, som nogle udtrykte. Det var
Tidsskriftet Grønland 1/2009 51