KØBES - Zackenberg Research Station

MOGENS NORDEN GULDBRANDSEN: TANKER OM EN HÆNDELSE DER KUNNE VÆRE UNDGÅET
Mikkelsen i 1910. Det kan tilføjes, at eventuel
sne på isen eller langs søbredden formentlig,
som på elvlejet i dag, har været iblandet
store mængder grus, sneen er rød og ikke
hvid, det er som at køre på sandpapir. Søen
har, af ovennævnte grunde, ikke været nogen
fristende slædevej.
Ved mødet på Kap Rigsdagen, fortæller
Hagen at Indlandsisen var ubestigelig. Mikkelsen
fortæller, at isfronten i 1910 var så
stejl på de nederste mange meter, at de måtte
hejse sig ned på land. Mikkelsens og Hagens
beskrivelser af isfronten er identiske.
Min konklusion er, at Slædehold 1 ikke har
fulgt ruten via Hagens Fyns Sø grundet den
usikre søis og den syd for søen ubestigelige
isfront.
Er der en anden rute over land fra fjordbunden
til Indlandsisen Slædehold 1 har
kunnet følge? Brønlund har formentlig svaret,
han fortæller i maj om hvad han ser syd
for fjorden: … Bunden af fjorden var ganske lav;
længst inde lå der en sø med en smal langtange af
ler. Ikke langt fra den fjerneste søbred kunne man
se en bræ, som endte, uden at der var faldet noget
ned fra den… (Karen Nørregaards oversættelse).
Brønlunds og Hagens beskrivelser er forskellige,
de må have observeret fra forskellige
steder og ikke set den samme del af Indlandsisens
front. Brønlund har stået østligere
end Hagen og hans beskrivelse passer
nøje på den sø vi i dag kalder Fyns Sø.
I forlængelse af den af Brønlund sete sø
med lertangen, går der en bred svagt stigende
dal mod syd og fra mundingen af denne
kan man, når man kommer fra nord, kun se
den øverste hvælvede del af Indlandsisens
front hæve sig over dalbunden. Han har allerede
i maj set denne dal og dens mulighed
som alternativ rute mod syd. Slædehold l er
kørt op gennem denne dal, enhver erfaren
slædekusk vil vælge dalen frem for Hagens
Fyns Sø (Skjoldungeelv).
Hvor kan de have rejst varder?
Hvorfor skulle de rejse varder syd for fjorden?
De har på dette tidspunkt kun haft livs-
34 Tidsskriftet Grønland 1/2009
nødvendig udrustning med og måske ikke
engang det. Vi ved fra Brønlund, at de to
gange i august har lettet slæden for unødvendig
udrustning, der var ikke mere de
kunne deponere i en varde. Det eneste de
har haft tilbage på dette tidspunkt er egne
dagbøger og Hagens to kortskitser med resultatet
af sommerens arbejde: kortlægningen
af Danmarks Fjord og Independence
Fjord. Der har derfor ikke været nogen
grund til at rejse varder på land syd for fjorden.
Vardebygning kræver tid og megen
energi på denne årstid. Sten til vardebygning
er fastfrosset eller skjult under sneen.
Den afgørende begrundelse for, at der
ikke findes varder på land syd for Danmarks
Fjord er, at de efter at have forladt fjorden
har bevæget sig ind i et område, hvor et eftersøgningshold
ikke ville søge. Brønlund,
Hagen og Mylius-Erichsen har kun kunnet
forvente, at der ville blive søgt efter dem i
Independence Fjord og langs kysterne i mundingen
af Danmarks Fjord, dvs. i de områder
Ekspeditionen vidste Slædehold l sidst havde
opholdt sig. De har været bevidst om, at der
ville være grænser for, hvor langt mod syd
og vest de ville blive eftersøgt, og at eftersøgningen
ville være begrænset i tid grundet afstanden
til depoterne på østkysten og eftersøgningsholdets
egen sikkerhed. Af disse
grunde må Slædehold 1 sidste melding
være deponeret et sted i mundingen af
Danmarks Fjord.
Hvor er de kommet op på
Indlandsisen?
At det er Indlandsisen syd for Danmarks
Fjord, de er kommet op på, ved vi fra Hagens
to kort. På disse er der kun ét sted hvor han
skriver Indlandsis og det er syd for hans
Fyns Sø. Alle andre steder hvor han har set
is på land skriver han Firn. Dette ser jeg
som endnu et bevis på, at Slædehold 1 er
kommet op på Indlandsisen syd for Danmarks
Fjord. Det første bevis var rentegningens
rettede form af Fyns Sø.
Supplerende fortæller Brønlund os den