Download Drager og Dæmoner Kandra - Verden Hinsides

wg@
steder i loven, der er specielt formålstjenlige for
vedkommende. Den advokat kan så senere være
med under forhøret og fremlægge netop de udvalgte
steder.
Den, der fører ordet i domstolen, er dommeren,
selv om en sådan titel ikke eksisterer. Det er RådsoldemandenÆorgmesteren,
der har dette privilegium,
men La. han (eller hun) ikks, peger vedkommende
selv på en erstatning. Ønsker nogen i
Rådet at komme med synspunkter på, hvilken
dom, der skal idømmes, kan vedkommende ggre
det. Og har Mdsoldermanden udpeget en'vikal",
derikke harpladsiRådet, kanhvem som helstfra
Rådet indtage vikarnens plads. Derfor udpeges
disse folk ofte fra selve Rådet, bortset fra ved de
allermest enkle retssager.
FORKI-ARING PÅ STRAFFEN
Straffene, der uddeles i Kandra, kan forekomme
grusomme. Man må dog tænke på, for hvilke forbrydelser
stralfene gives og på, at domstolen er
nogenlunde retfærdig. Forbilledet er hentet i den
europæiske middelalder, men er her meget, meget
nedtonet. I virkeligheden var straffene så hårde
- også for småforbrydelser at middelalderen i
den henseende virkelig må betragtes - som mørk.
Bøde
Den dømte må på gkonomisk vis erstatte den
skade, han/hun har forvoldt. Helt og fuldt eller
efter bedste evne.
Mandebod
Den dømte betaler et beløb, der er fastsat af dommeren,
til den dødes slægtninge for at erstatte
tabet afden døde.
Konfrskering af alle ejendele
Al ejendom (f.eks. p€nge, husdyr, møbler, redskaber,
huse, marker, enge og skove) overgår til
statens ejendom.
Strafarbejde
Arbejde i kortere eller længere tid i statens virksomheder,
f.eks. i stenbrud eller ved fæstningsbyggeri.
Vanære
Den dømte føres bagbundet rundt i byen med et
skilt på sig, der fortæller om vedkommendes forbrydelse.
Æle kan her se, hvem det er, der har
giort sig skyldig i en sådan forbrydelse.
Gabestok
Den dømte sættes i byens gabestok (ellerbindes til
byens skamsØtte) i en eller flere dage. Der må
44
han/hun sidde fra solopgang tit solnedgang, men
opholder sig om natten i fængslet.
Kagstrygning
Den dømte bindes til byens skamsØtte for d6r at
modtage det antal piskeslag, som domstolen har
bestemt.
Spidsrod
Byens vagtfolk eller hvem, der ellers har lyst til at
være med, stiller op på to rækker. Den dømte må
nu løbe mellem de to rækker, mens de slår på vedkommende.
Skarpe hug er ikke tilladte, men ellers
stort set alt andet.
Brændemærkning
Den dømte mærkes med byens våben på den
legemsdel, domstolen bestemmer (valgt med tanke
på forbrydelsens art og karakter).
Brændemærkning i panden
Den dømte mærkes med byens våben i panden, så
mærkningen altid er synlig.
Lcmlæstning*
En legemsdel afhugges alt efter forbrydelsens art
og karakter.
Miste tunge*
En stor del af tungen skæres af.
Miste hånden*
Den ene hånd (ofte den venstre) hugges af.
Miste livet
Bønder og andet godtfolk hænges, borgere hatshugges
med økse, mens riddere og adelige halshugges
med sværd.
Miste livet på bål
Den dømte bindes levende på et opstablet bål, der
derefter antændes.
Eiul og stejle
Den dømte halshugges, hvorefter kroppen parteres
og lægges på et vognhjul, der er placeret for
enden afen høj stang.
* Når dcnne straf udfgres er d,er altid en
munk fra hospitalet eller sygestuen tilstedp,
s&lcdcs øt dcn dømte.ikke dØr af bldnb eller
infektioner.