De interaktive filmiske fortaellinger - en brugerhåndbog - NotatWiki

De interaktive filmiske fortællinger
- en brugerhåndbog
Af Karl Jensen
Interaktiv film: http://interaktivfilm.crewscut.com/

ET VISUELT ANSLAG:
Stories have been shared in every culture
I århundreder var viden og litteratur forbeholdt de ganske få
The darkest spot in modern society is a small luminous screen (Regis Debray)
… og vi troede, vi blev klogere – afstanden blev umærkeligt større
Buster Keaton i klipperummet – han kan vælge mellem de gammelkendte genrer med en start, en
midte og en slutning – Necessity is the mother of invention
Invention is the mother of our necessity (Doc Searls)
Don’t worry – be happy: I’m the medium – and the story!
2

INDHOLDSFORTEGNELSE:
INDLEDNING 5
STORYTELLING – FORTÆLLE HISTORIER – HISTORIEFORTÆLLING 6
3 ENKLE SCENARIER 6
DEN KUNSTNERISKE / FORTÆLLEMÆSSIGE UDFORDRING OG FORDRING! 7
DEN FORMIDLINGSMÆSSIGE UDFORDRING OG FORDRING! 7
INTERNETTET – WEB 2.0 8
OG HVORFOR SÅ: INTERAKTIVE FILMISKE FORTÆLLINGER? 11
DEN INTERAKTIVE FORTÆLLING – NØGLEBEGREBER 12
DEN KLASSISKE BERETTERMODEL 14
BØLGEMODELLEN 15
HISTORIE-MASKINEN 15
INTERAKTIV MANUSKRIPTSKRIVNING 16
TRÆSTRUKTUREN 16
DEN FLYVENDE KILE 17
SLANGEN 18
ÅBEN ARKITEKTUR 19
KÅLORMEN 19
THE KORSAKOW-SYSTEM 20
INTERAKTIONSPLATFORME – OURMEDIA – ET EKSEMPEL 21
DEN INTERAKTIVE FILMS START – ET PAR HISTORISKE DRYP 22
PRODUKTIONER / INITIATIVER / EKSPERIMENTER 25
EKSEMPLER PÅ INTERAKTIVE UNDERVISNINGSFILM 28
FILMSKATTEN – EN FILM DU SELV SPILLER MED I (2002) 28
PERKER-DVD-ROM (2005) 29
DEN VIGTIGE KUNDEDIALOG 29
DEN INTERAKTIVE FILM OG DET DANSKE FILMINSTITUT 30
DEN INTERAKTIVE FILM 30
FORESTILLINGER 31
STORVASK 32
SWITCHING 32
3

ET COMPUTERSPIL, DER TAGER LIVTAG MED DE FILMISKE FORTÆLLEVÆRKTØJER 34
FAHRENHEIT 34
FREMTIDEN – OPEN SOURCE / CREATIVE COMMONS 36
FREMTIDEN – DFI / DOKUMENTARFILMEN OG INTERNETTET 37
FREMTIDEN – COPENHAGEN / BOMBAY 38
MUSEER / LOKALARKIVER 38
ANDRE SÆRLIGT INTERESSANTE LINKS 39
AFSLUTNING 44
KILDEOVERSIGT 45
ORDLISTE 46
4

Indledning
Nærværende brugerhåndbog er resultatet af en 3 mdr. studieorlov med temaet: De interaktive filmiske
fortælleformer. Håndbogen er tænkt som et inspirationsmateriale for undervisere. Der er streg under
”inspiration” – ikke alt passer umiddelbart ind i læseplaner og pensumopgivelser!
Man får det fulde udbytte af brugerhåndbogen ved at følge de angivne links. Der er så at sige også sat
streg under ”bruger”! Det er i legen med eller arbejdet med musen / fjernbetjeningen, at de udvalgte
titler ”folder sig ud” og interaktiviteten bliver håndgribelig i dens forskellige former. Brugerhåndbogen
kan også ses som en vejviser igennem et meget komplekst, facetterende og til tider modsætningsfyldt
”stofområde”.
Studieorloven har været en bred afsøgning af det medielandskab, der aftegner sig ud fra begrebet
”interaktiv film” og storytelling. Jeg har været vidt omkring i dette landskab på nettet – forfulgt links,
titler og artikler. Nye sider og opfattelser af begreberne er dukket op undervejs, der har været med til at
præge min afsøgning. Det har hele tiden handlet om at få stillet lidt på optikken – at gå fra vidvinkel
og lege lidt med zoomen – komme tættere på, stille skarpt og vurdere skarphedsdybden i forhold til
lysets retning. Samtidig undervejs at skitsere nogle mulige veje at gå på baggrund af de indsamlede
”råoptagelser” Der tegnede sig gradvist et omrids af nogle centrale felter eller fokuspunkter – ihærdigt
forsøgte jeg at fastholde den filmiske fortælling og interaktionsbegrebet! Det betød at jeg ikke på 3
mdr. også kunne gå langt ned i det store udbud af computerspil – de anførte titler er medtaget, fordi de
på forskellig måde kobler det filmiske univers, fortællingen og interaktiviteten.
Det er tanken at lægge både de links, der er i nærværende brugerhåndbog samt en lang række af links,
der ikke er medtaget her ud på wikien: http://www.crewscut.com.
Det direkte link er: http://interaktivfilm.crewscut.com/. Her vil andre også direkte kunne bidrage med
links og øvrig relevant information. Eller man kan oprette et notat, hvor man giver sin mening til
kende.
Materialet gøres tillige tilgængeligt på nettet – og vil således løbende blive opdateret / korrigeret. Den
hyperlinkede tekst som konstant proces giver nogle enestående formidlingsmæssige, erkendelsesmæssige
og oplevelsesmæssige muligheder.
Der eksisterer nogle grundlæggende og meget forskellige opfattelser af begreberne Interaktivitet og
Narrativitet, både når talen falder på brugen af internettet og når det drejer sig om spil/film på cdrom/dvd-medierne
eller interaktive film tilgængelige på nettet. Ligesom forholdet mellem fortælleren
på den ene side og tilskueren/brugeren på anden side diskuteres i relevante fora – ofte ud fra nogle til
tider snævre teoretiske begreber og/eller konkrete produktionserfaringer med en given film/spil.
Jeg mener at have udvalgt en række titler / projekter / platforme, som på hver deres måde er med til at
skabe et billede af et område af medievirkeligheden, hvor de traditionelle medieformer brydes /
nedbrydes og hvor opfattelsen af ”den passive bruger” ændres til ”den aktive (med-)skaber”. Desuden
har jeg lagt vægt på at de anførte titler er tilgængelige enten via nettet, biblioteket, CD-Rom eller
DVD. Der hvor dette ikke er tilfældet gør jeg opmærksom på det.
Jeg har været meget i tvivl med hensyn til om jeg skulle undlade fokuspunktet: Formidling af historisk
stof/kilder/viden i nærværende Brugerhåndbog. Jeg har dog valgt at fastholde det af flere grunde: Dels
5

er faget Historie blevet opprioriteret i skolerne, dels er der sat mange penge af til at museer og
historiske lokal-samlinger via internettet kan præsentere / profilere deres samlinger. Det er derfor
interessant at fremdrage nogle af de internetsider, der allerede er tilgængelige – og hvor man i en eller
anden grad har medtænkt de interaktive aspekter med og på internettet. Dels foreligger der en række
titler, som nærmest på eksemplarisk måde viser, hvordan man kan koble den nyeste teknologi med et
”ældgammelt” formidlingshverv! Dels har museer og arkiver en enestående mulighed for at åbne op
for samtlige arkiver – (Open Source) – og lade brugerne selv skabe deres historiefortællinger.
En del baggrundsmateriale foreligger på engelsk. Større eller mindre tekstuddrag vil i Brugerhåndbogen
også være på engelsk.
Det er min opfattelse at de nævnte titler / projekter / platforme kan bruges i medieundervisning – både
den praktiske og den teoretiske. Desuden vil mange titler kunne bruges i undervisningen i dansk,
engelsk og historie / samtidshistorie.
Storytelling – Fortælle historier – Historiefortælling
Storytelling is the ancient art of conveying real or fictitious events in words, images, and
sounds. Stories have been shared in every culture and in every land as a means of
entertainment, education, preservation of culture and to instill knowledge and values
morals. Storytelling is often considered to be a crucial aspect of humanity. Human beings
have a natural ability to use verbal communication to teach, explain, and entertain, which
is why storytelling is so prevalent in everyday life. Traditional storytelling differs from
multi-media storytelling, in that it is experienced, and forms within the mind of the
audience. For example, a described dragon will be different for each audience member,
while a visual representation will be more specific. Since traditional storytelling relies on
the recipient's personal experience and imagination, it tends to be stronger in impact.
The earliest forms of storytelling were oral, combined with gesture and expression:
words were spoken from one person to another in an effort to communicate a message or
a feeling. Stories are also seen in the artwork scratched onto the walls of caves. With the
invention of writing, stories were recorded, transcribed and shared over wide regions of
the world; such that today, the medium most commonly-associated with storytelling is
the novel. As human activities have become more refined and complex, visual stories
have been presented in images carved into wood or bamboo, ivory or stone, painted on
either canvas or paper, recorded on film and stored electronically as digital images.
Traditionally, oral stories were passed from generation to generation, and survived solely
by memory. With written media, this has become less important. Conversely, in modern
times, the vast entertainment industry is built upon a foundation of sophisticated
multimedia storytelling.
Kilde: Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Storytelling
Og historierne er fortalt – og de skal fortælles igen – og de kan fortælles på andre måder…
3 enkle scenarier
• Det lyder fra instruktøren til det lyttende publikum: Jeg ser mig selv som STORYTELLER!
6

• IT-konsulenten til kredsen af mennesker, der arbejder med formidling af lokal-historisk stof:
Fortæl historien!
• Læreren til gruppen af elever, der brænder for at lave film: Hvor er historien?
Og alle de eksplicitte og implicitte håndværksmæssige, æstetiske traditioner, færdigheder og krav
buldrer i baggrunden.
• Instruktørens publikum tænker: OK! Jamen, så kom med den historie! Nå! Var det ikke andet!
• IT-konsulentens kreds af lyttende museumsformidlere tænker: Jamen, jeg skal bare ha vist min
samling – det er da i sig selv nok…
• Lærerens elever tænker: Kan vi ikke bare ta’ kameraet og skyde løs – hvad er problemet?
Leonard Cohen har i et interview sagt: Our romance with technology has lead us to believe that
everything is easy! Og det er her DET bliver svært! Under romancens tynde fernis lurer ur-instinkterne
– og intet er længere nemt! At fortælle historier for hinanden – det er ikke for tøsedrenge! Vi skal have
styr på den buldren i baggrunden, hvis det skal rykke – og lykkes.
• Selviscenesættelsen som STORYTELLER gør det ikke alene.
• Lokal-historikerens optagethed af de støvede arkivalier fremkalder blot en tør hosten!
• Elevernes film lægger sig i slipstrømmen af Jack-Ass-syndromet og grinet tørrer hurtigt ind.
Det buldrer stadig væk… Uanset om man befinder sig i den ene eller den anden kategori:
Den kunstneriske / fortællemæssige eller Den formidlingsmæssige
Så er der nogle helt grundlæggende forhold, man skal have styr på for at få den der buldren til at
forstumme med henblik på at alle de eksplicitte og implicitte håndværksmæssige, æstetiske traditioner,
færdigheder og krav kan spille sammen med de teknologiske muligheder. Og der lyder det samme krav
til folk i begge kategorier: ”Fortæl historien!”
Den kunstneriske / fortællemæssige udfordring og fordring!
”Fortæl historien”
Den kunstneriske vilje, nysgerrighed og insisteren på!
Fiktion eller kunstnerisk dokumentar
Det narrative og det interaktive – og det skal være spændende, nærværende,
overraskende
Den formidlingsmæssige udfordring og fordring!
”Fortæl historie”
De gamle medier kender vi.
Udfordringen: Lokalarkivet skal synliggøre sin eksistens!
Det bliver om end endnu vigtigere at forholde sig opfordringen: ”Fortæl historien”, når talen falder på
den interaktive filmiske fortælling eller hvor formidlingen af noget eksakt er på tale i en interaktiv
7

fortællermodel. Interaktionsbegrebets kompleksitet afslører omgående de basale mangler. Lægger
brugerfladen eller user-interfacet op til en egentlig interaktion?
Det handler om at finde ind til historiens ”kerne”. Her kan der være megen hjælp at hente i Trine
Breums bog: Film – Fortælling og forførelse 2. Blot for at nævne en enkelt. Der er mange bogtitler på
markedet, der omhandler de fortællemæssige og dramaturgiske principper og traditioner. Når denne
”kerne” er spottet kommer følger al arbejdet med staffagen.
• Arbejder vi med den lineære fortælling kommer det hurtigt til at hedde: ”Kill your darlings”
• Arbejder vi derimod med den non-lineære interaktive fortælling hedder det nu: ”Nurse your
darlings”
Man kan med rette spørge: Hvorfor interaktive film? Når nu det ikke bare er at trykke på knappen og
hvor ”bare” det at lave et kort, lineært forløb volder så store problemer.
Det kunne jo være at den traditionelle fortælling af nogen opleves som stivnet og uinteressant – jævnt
kedelig – under alle omstændigheder forudsigelig. Det kunne være der var historier, som bedre passede
til den non-lineære rammefortælling
Vi skal tilbage og have fat i Doc Searls: INVENTION IS THE MOTHER OF OUR NECESSITY!
Ikke bare i måden at bruge – interagere – med skærmen på; men måske i endnu højere grad i den måde
at tænke / skabe nye og anderledes filmiske fortællinger ligger den store udfordring. Det gode
håndværk: Den godt fortalte historie – billedet, der emmer af intenst nærvær – lyden, der går rent ind –
skuespilpræstationen, der får de små hår til at rejse sig – bødlen, fra det virkelige liv, der blotlægger
sin sjæl… De historier får med de interaktive fortællemønstre andre måde at udfolde sig på – og vi
inddrages på en ganske anden måde end når vi sidder, mageligt tilbagelænet – med en vis distance – og
blot betragter det storslåede – og snævert tilrettelagte sceneri!
Drejer det sig om en formidlingsmæssig præsentation kan de visuelle, auditive, grafiske og
tekstmæssige elementer tænkes sammen på meget dynamiske måder, der giver ”aktøren” nogle ganske
andre oplevelsesmæssige muligheder. Det forudsætter naturligvis at ”afsenderen” lader sin fascination
af det faktuelle stof skinne igennem.
Bl.a. Michael Valeurs arbejde med de interaktive fortællinger er gode eksempler på, hvorledes man i
koblingen med de forskellige interaktive fortællinger kan inddrage brugeren – se afsnittet: Interaktiv
Manuskriptskrivning. (p. 16)
Det er muligt at udfordre de gammelkendte berettermodeller, som egentlig går ganske langt tilbage i
tiden. Spørgsmålet kan så være om det er muligt at ændre brugernes opfattelse af den godt fortalte
historie. Noget kunne tyde på, at med udviklingen af internettet, vil folk på en lang række områder
ændre sin ”brugeradfærd” til en ”med-brugeradfærd”.
Internettet – WEB 2.0
Web 2.0 refererer til anden generation af services, der er tilgængelige på Internet, der
lader brugere samarbejde om og dele information online. I modsætning til den første
generation, giver Web 2.0 brugere en oplevelse, der minder mere om traditionelt
softwareprogrammel end en statisk web side. Web 2.0 applikationer anvender ofte en
kombination af teknikker udviklet i slutningen af halvfemserne, herunder public service
8

APIs (fra 1998), AJAX (1998) og web-syndikation (1997). De tilbyder ofte massepublikation
(webbaseret 'social' software).
Web 2.0 konceptet inkluderer også blogs og wikis.
Kilde: Wikipedia: [http://da.wikipedia.org/wiki/Web_2.0]
Til at illustrere udviklingen af internettet kan nedenstående skitseringer bruges:
Præsentation – fra afsender til modtager
Afsender Budskab Modtager
Information
Medie
Computeren som (inter-) aktiv formidler
Motivation
Nuancering
Afprøvning
Feedback
Refleksion
Dialog – når afsender og modtager snakker sammen
Spørge ind
Følge op
Nuancere
Skabe en fælles mellemmenneskelig forståelsesramme
9

Kilde: Thomas Petersen / Tihii
Med denne udvikling af nettet – den stadigt stigende interaktion mellem bruger og skærm – og det, der
åbenbarer sig bag skærmen – sker der noget med JEG’et og verden omkring. JEG’et rykker fra den
passive rolle til den aktive, deltagende udøver og skal på helt afgørende vis omfortolke forholdet
imellem det private og det offentlige rum, forholdet imellem producent og forbruger, og forholdet
imellem idé og værk. De tidligere så markante grænser mellem disse begreber er i dag blevet flydende.
De tekniske, juridiske, etiske og sociale ”regelsæt” er under kraftig påvirkning. Begreber som ”Open
Source”, ”Remix Culture” og ”Creative Commons” er med til at sætte en ny dagsorden.
”Internettet - mere end et nyt medie!” var overskriften på internetguruen, forfatteren og bloggeren Doc
Searls oplæg på NewMediaDays i København i oktober i år:
Rigtig mange mennesker er på nettet – i nettet – omkring nettet i dag. Ifølge Doc Searls er det
brugeren, der skaber internettet. Doc Searls ser nettet som et ”0” – eller en 3D-cirkel. Og det er det, der
foregår på ydersiden af denne cirkel – dette ”0” – der er det virkeligt interessante. Det er det ”0”, der
binder os sammen som mennesker og skaber forudsætningen for ”Conversation and Relationship”.
KILDE: [http://www.newmediadays.dk/sw159.asp]
I bogen ”Internet Galaksen” siger Manuel Castells i sin konklusion: ”Netværkssamfundets
udfordringer”: ”Internet-galaksen er et nyt kommunikationsmiljø. Da kommunikation er essensen i
menneskelig aktivitet, bliver alle områder af det sociale liv ændret ved hjælp af Internettets
allestedsnærværende anvendelser…” (Castells: p. 260)
Morten Blaabjerg har efter et interview med Eugene Eric Kim, én af de amerikanske
programmører/tænkere, der deltog i symposiet WikiSym i Odense (august 2006) fremhævet hvor
wikiens egentlige styrke ligger: ”Den ligger i meget høj grad i muligheden for, at udvikle fælles sprog
- i sprogets egentlige forstand; det at vi forstår bestemte begreber og fænomener imens vi formulerer
dem, kategoriserer dem, diskuterer dem, udtrykker dem osv. Dette at skabe fælles sproglighed er
måske det mest vidtrækkende og perspektivrige ved wikier, og ved hele internettet som sådan. Ved at
henvise til bestemte udtryk, værker, titler, personer osv. og blive tvunget til at explicitere dem igennem
links, og gøre betydningsprocessen åben, kan vi i processen blive enige med andre om, hvad de
beskriver og dækker over. Man kan udmærket forestille sig, tror jeg, med endnu bedre værktøjer, at vi
kan skabe en sproglighed der rækker videre end vore national-sproglige barrierer. Her tror jeg det er
virkelig vigtigt ikke at stirre sig blind på og låse de sproglige kategorier vi opfatter sprog som i dag;
dansk, tysk, engelsk osv. fast.”
Kilde: [http://www.crewscut.com/index.php?title=Notat:Interaktiv_film]
10

Tankevækkende synspunkter, der vender op og ned på vores vante forestillinger og relationer. Det vil
føre for vidt at diskutere dette yderligere her. Når jeg trækker det frem i denne sammenhæng, er det
fordi jeg synes, det er et af mange eksempler på, hvordan teknologien og interaktionsbegrebet bruges:
Mus, tastatur og skærm bruger vi til at agere med på alle ledder og kanter.
Internettet er ikke længere lokalavisen på skærmen, virksomhedspræsentationen på skærmen, skolens
eller foreningens billede ud-ad-til. Det er i højere grad blevet et mødested, et debatsted, et
distributionssted, en social platform. Og et sted, hvor man deler ud til højre og venstre – fordi viden er
mere værd når den deles med andre – og man tager det, man lige nu har brug for… man er både
”bruger” og ”skaber”. Den frie adgang til materialet – uanset om det er billede, lyd eller tekst – er her
en væsentlig forudsætning.
Også begreber som ”leg” og ”adspredelse”, ”formel” og ”uformel læring” får nye betydninger og
andre relationer. I undervisningsverdenen vender det op og ned på relationerne mellem lærer og elever.
Det er ikke mit ærinde i denne sammenhæng at vurdere om det er til det bedre – eller til det værre.
Som bevidst og ansvarlig underviser er det absolut værd at være opmærksom på denne udviklings
forskellige retninger. Øvelsen må gå ud på at sikre, at vi får alle med! Det er den demokratiske
udfordring!
Ordet har stadig en overordentlig stor betydning og tager meget plads op på de forskellige sites.
Brugen af tekst, billeder, grafik, lyd, video, musik sætter de traditionelle medieudtryk overfor nye
udfordringer. Nye medietyper eller genretyper dukker op. De gamle mediers fortællemæssige og
håndværksmæssige traditioner brydes i mødet med de teknologiske muligheder og anvendelsesmåder.
Man taler om det konvergerende mediebillede.
Mediekonvergens er et centralt, men også omdiskuteret begreb, der ofte benyttes
indenfor moderne medieteori, til at forklare det fænomen at 'gamle' medier for
massekommunikation, som eksempelvis radio, fjernsyn og trykte medier, integreres med
nye interaktive, digitale medier, og således skaber nye medieudtryk, eksempelvis
indenfor udviklingen af web-TV, interaktive film, mobiltelefoni, DVD, streaming via
internet og lignende.
Medier som fjernsyn, film eller radio kan dermed ikke meningsfuldt anvendes eller
analyseres uafhængigt af andre medier; uden at tage de forandrede
betydningssammenhænge i betragtning - med andre ord hvordan mediet konvergerer med
andre medieudtryk.
Dels integreres 'gamle' medier med nye digitale medier, som det sker på internettet, hvor
streaming og forums bliver en del af enhver avis-redaktions webrepræsentation, og dels
re-medieres de 'gamle' medier, dvs. forandrer form og betydning i lyset af nye mediers
udtryk, idet de indgår i et forandret medielandskab.
KILDE: [http://www.crewscut.com/index.php?title=Mediekonvergens]
Og hvorfor så: Interaktive filmiske fortællinger?
Temaet: De interaktive filmiske fortællinger placerer sig umiddelbart i et ”gråzoneområde” mellem de
traditionelle – fiktive eller kunstneriske dokumentarfortællinger på den ene side og de forskellige typer
af computerspil på den anden side.
Den traditionelle film fungerer – hvorfor så? Selv dansk film har forstået skriften på væggen – Læs:
Ladet sig påvirke af Hollywood! Der sælges billetter som aldrig før!
Og computerspillet fungerer – hvorfor så? Der sælges spil som aldrig før!
11

Nye udtryksformer – nye genretyper. Spørgsmålet om det er en ny FILM-genre eller en ny SPIL-genre
forstummer. Hvorfor FILM eller SPIL? Hvorfor ikke se mulighederne i konvergensen frem for –
måske umiddelbart – uhåndterlige og blokerende modsætningsforhold.
Der er brug for nogle andre fortællinger! Der er behov for at nedbryde de klare og samtidig
forstokkede forventninger, når vi siger FILM. Film skal ikke kun være tidsfordriv. Og måske kunne
man sige det samme om computerspillet.
Interaktion skal ikke forstås som, at nu er alt muligt! Det skal derimod forstå som en ny og særegen
måde at fortælle historier på, hvor den teknologiske udvikling stiller os overfor nye udfordringer.
Udfordringer, vi ikke vil lade ligge! Invention is the mother of our necessity!
Man måske sige, at det komplekse samfund også har behov for INTERAKTIVE berettermodeller eller
non-lineære interaktive RAMMEFORTÆLLINGER. Vi vil både underholdes OG udfordres.
Det konvergerende – samspillende – sam-ud-viklende internet stiller nye krav til ”de store og små
fortællinger”!
Den interaktive fortælling – Nøglebegreber
Begreberne: ”Interaktiv” - ”Interaktion” - ”Narrativ”
Ved opslag i NuDansk Ordbog kommer følgende definitioner frem:
Interaktiv, adj. -t, -e
1. som arbejder sammen el. som bygger på et samspil mellem to el. flere dele el. parter:
· de interaktive elementer i et kredsløb
· interaktiv kommunikation
· internettet er et interaktivt medie
· vi har opbygget en interaktiv brugerflade i programmet
Interaktion, subst. -en, -er, -erne
1. det at forskellige personer el. ting virker el. handler sammen = SAMSPIL:
· interaktion mellem voksne og børn
· være i interaktion med sine omgivelser
Narrativ, adj. -t, -e
1. som har at gøre med den fremadskridende handling i en fortælling = FORTÆLLENDE
· den narrative tids- og personfremstilling
· narrativ struktur
· narrativ teori
Begreberne: ”Interactive movie” - ”Interactive cinema” - “Interactive video” - “FMV games”
Ved opslag på Wikipedia kommer følgende definitioner frem:
12

An interactive movie is a video game genre composed entirely of full-motion video of
either animated or live-action footage. As the genre has fallen out of favor, the term is
sometimes used, in a derogatory way, to describe games
(usually computer role-playing games) that have a heavy emphasis on cut scenes and
plot, at the expense of engaging gameplay.
Kilde: Interactive Movie: http://en.wikipedia.org/wiki/Interactive_movie
Interactive cinema tries to give the audience an active role in the showing of movies.
The movie Kino-Automat by Czechoslovakian director Raduz Cincera presented in the
Czech Pavilion in Expo '67 in Montreal is considered to be the first cinema-like
interactive movie. The availability of computers for the display of interactive video has
made it easier to create interactive movies.
Another newer definition of interactive cinema is a video game which is a hybrid
between participation and viewing, giving the player - or viewer, as it were - a strong
amount of control in the characters' decisions. A recent successful incarnation of this idea
is Indigo Prophecy, a game dubbed as "interactive cinema" by its France-based
developer, Quantic Dream. The game was released under the alternate title Fahrenheit in
the UK and other countries during 2005, and has received international acclaim for reinventing
the adventure game genre.
Kilde: Interactive Cinema: http://en.wikipedia.org/wiki/Interactive_cinema
The term interactive video usually refers to a nowadays uncommon technique used to
create computer games or interactive narratives. Instead of 3D computer graphics an
interactive image flow is created using premade video clips, often produced by
overlaying computer-generated material with 12-inch videodisc images (where the setup
is known as "level III" interactive video, to distinguish it from "level I" or videodisconly,
and "level II" requiring specially made videodisc players that support handheldremote
based interactivity without using an external computer setup). The clips can be
animation like in the video game Dragon's Lair or live action video like in the video
game Night Trap. Technically VJing is also about creating a stream of video
interactively.
Compared to other computer graphics techniques interactive video tends to emphasize
the looks and movement of interactive characters instead of interactivity. Interactive
video has been used in interactive cinema presentations. The addition of video as a media
type to Flash has increased the use of interactive video in web design.
Kilde: Interactive Video: http://en.wikipedia.org/wiki/Interactive_video
FMV games, also known as interactive movies, are a particular video game genre that
was popular during the early nineties as CD-ROMs and Laserdiscs made their way into
the living rooms, providing an alternative to the low-capacity cartridges of most
consoles. The popularity of FMV games declined after around 1995, as more advanced
consoles were released. The latter of these games became
well-known failures in video gaming.
These games rely on full motion video rather than sprites, vectors or 3D models to
display action in the game. Due to the limits set by the format, most games' mechanics
resemble those of modern music/dance games, where the player timely presses buttons
according to a screen instruction. Other games were early rail shooters such as Tomcat
Alley and Sewer Shark and adventure games like Gabriel Knight II - The Beast Within.
Although most games did manage to look better than most sprite-based games, they were
a niche market - a vast majority of FMV games were panned at the time of their release,
and most gamers dislike the lack of interaction inherent of these games.
Cost was also an issue, as these games were often very expensive to produce: Ground
Zero Texas cost Sega around US$ 3 Million, about the same a low-budget movie would
cost in 1994. Others attracted Hollywood stars such as Dana Plato (Diff'rent Strokes, cast
13

for Night Trap) and Ron Stein (fight coordinator of Rocky and Raging Bull, who was
hired as director for Sega's boxing game Prize Fighter).
Another issue that drew criticism was the quality of the video itself. While the video was
often relatively smooth, the hardware it was displayed on, particularly in the case of the
Sega CD, had limited color palettes, which resulted in notably inferior image quality. The
content was also a point of some criticism, as many FMV games featured real actors and
dialogue, which was problematic if the acting itself was poor.
As the first CD-based consoles capable of displaying smooth and textured 3D graphics
appeared, the full-FMV game fad vanished from the mainstream circles around 1995,
although it remained an option for PC adventure games for a couple more years. One of
the last titles released was the 1998 PC and PlayStation adventure
The X-Files: The Game , packed in 7 CDs.
Kilde: FMV Game: http://en.wikipedia.org/wiki/FMV_game
Kategoriseringerne og definitionerne kan absolut være med til at afklare, hvad vi snakker om – blot er
der ikke tale om en fuldstændig og entydig ”øvelse”! I dette felt pågår der konstant en udvikling.
2 berettermodeller – og en ”historie-maskine”:
Den klassiske berettermodel - også kaldet Hollywood-modellen - og bølgemodellen skitseres nedenfor:
Den klassiske berettermodel
Den klassiske berettermodel bygger beretningen op over en stigende intensitet frem mod et klimaks:
Anslaget giver en antydning af hvad indslaget handler om, fungerer samtidig som en krog for at få fat i
brugeren.
Præsentationen fastlægger hvem, hvad, hvor, hvornår - samt fastlægger grundtemaet i den konflikt
beretningen er bygget op over. I didaktiske sammenhænge anvendes også begrebet ”en tricker” om
anslag og præsentation.
Uddybningen udfolder beretningen med baggrund til at forstå bl.a. personer og tematik, dvs. supplerer
hv-ordene ovenfor med et hvorfor.
Point-of-no-return er det punkt hvor konflikten er færdigetableret og brugerens identifikation dermed
er etableret – brugeren er nødt til at få slutningen med.
14

Konfliktoptrapningen er ofte det længste afsnit i beretningen: her foregår typisk kampen mellem det
gode og det onde, jagten på offeret eller forbryderen intensiveres osv. – tid indgår ofte som et centralt
dramaturgisk delelement.
Klimaks er det delforløb hvor spændingen udløses.
Udtoningen kan bl.a. anvendes til at sætte historien i perspektiv – vi kan som i dannelsesromanen være
tilbage ved udgangspunktet med ny erkendelse, eller historien kan placeres i en fortsat livscyklus.
Bølgemodellen
Bølgemodellen er en alternativ berettermodel, hvor vægten mere ligger på at komme rundt om emnet.
Fremdriften ligger ikke i spændingen, men i højere grad i udforskningen.
Bølgemodellen indeholder derfor ikke et point-of-no-return, men gennemløber en række
uddybningsfaser, evt. bundet sammen med et mellemspil. Modellen kaldes også for den cirkulære
berettermodel eller spiralmodellen. De enkelte mellemspil/uddybninger kan i sig selv være bygget op
over den klassiske berettermodel og dermed sikre fremdriften på delniveauet.
KILDE: http://www.forskningsnettet.dk/berettermodel
Den klassiske berettermodel er den lineære fortællings grundstruktur.
Bølgemodellen danner i nogle interaktive databasefunderede non-lineære fortællinger grundstrukturen.
Historie-maskinen
Den interaktive film forudsætter en database – et komplekst data- og styresystem. Dette styresystem
kaldes en ”game-engine” eller ”story-engine”. Det er den software, som bestemmer hvad fortællingen
kan, hvordan fortællingens struktur opbygges og ser ud og hvordan man navigerer. Styresystemet er
således helt centralt. Nogle styresystemer er free-ware og kan downloades via nettet. The Korsakow-
System (p. 20) er en story-engine, der er frit tilgængelig.
Storytelling i skitseform
15

Der findes andre – mere komplekse non-lineære interaktive beretter-modeller. Eksempler på disse vil
blive skitseret i det følgende afsnit.
Interaktiv manuskriptskrivning
Hvor det i den lineære fortælling handler om at beslutte sig for hvilket plot, der skal være hele
fundamentet for fortællingen, så handler det om i den non-lineære databaserede fortælling at beslutte
sig for en lang række af interagerende faktorer. Hvordan ser den dramaturgiske ”ramme” eller struktur
ud indenfor hvilken den interaktive fortælling kan udspille sig?
Frem for alt handler det om at forholde sig til det narrative og det interaktive.
Hvordan skal ”historien” eller ”historierne” foldes ud og hvilken grad af interaktion skal brugeren have
mulighed for at benytte sig af? Taler vi om en lukket eller en åben arkitektur.
Med hjælp fra Michael Valeur kan et par illustrationer måske tydeliggøre problemfeltet:
Træstrukturen
Som grundlæggende eller overordnet princip for den interaktive model, den klassiske træstruktur;
kaldet “Juletræet” eller “Pyramiden”. Du står i punkt a, og kan vælge punkt b eller c. Vælger du punkt
b, kan du gå til d eller e - og vælger du c, kan du gå til f eller g. Hvert valg splitter altså op i et nyt valg
- og historien bevæger sig udad som et juletræ eller en pyramide. Pyramiden tager udgangspunkt i de
principper vi allerede er fortrolige med fra filhåndteringsprogrammer. Modellen er principielt god nok,
men kan selvfølgeligt ikke bruges som praktisk fortællemæssigt redskab. Den viser hvordan manus
grundlæggende splitter sig ud, frem for at følge en lineær struktur. Skulle denne model bruges på et
praktisk niveau, ville manuskriptet hurtigt vokse sig meget stort og uoverskueligt. Hvilket ville skabe
alt for mange ligegyldige og uinteressante historier, så i praksis ville dynamikken blive meget lav, man
ville simpelthen lynhurtigt sidde med halvtreds forskellige slutninger. Så modellen er en meta-model
der anskueligører grundprincippet, nemlig at så snart vi kan interagerer, er vi nødt til at forlade det
lineære, til fordel for en opsplittende struktur. For at få den slags til at fungere i praksis, er der mange
strategier til hvordan man kan holde antallet af valg på et overskueligt niveau. De fleste manuskripter
der er bygget op efter en opsplittende model, er derfor udstyret med det man kalder “Loop backs”,
eller ”Chinese doors”. Det vil sige at man stadig har linien med valg, men at nogen af valgene ikke
fører ud i endnu en opsplitning, men sender brugeren tilbage igen. Eksempelvis; du står i punkt a, og
kan vælge b eller c… b splitter op i d eller e, mens valget c ikke splitter op, men sender dig retur til a.
16

Den flyvende kile
I Brenda Laurel´s bog Computer as Theatre, prøver hun at se hvad der vil ske, hvis den flyvende kile
overføres til en opsplittet struktur: Kilen ligger vandret, og ender i en spids. Der hvor kilen er bredest,
ligger alle historiens muligheder - dem er der mange af når man starter. Der hvor kilen bliver smallere
er de sandsynlige muligheder, og ved kilens spids ligger nødvendigheden - den mulighed der til sidst
krystalliserede sig ud.
Den flyvende kile
Denne model er god til at fange et teaterstykke eller et stykke litteratur, men den har svært ved at fange
dynamikken i en interaktiv fiktion, hvor der f.eks. er tre slutninger. Derfor foreslår Laurel en model
hvor man lægger tre kiler let forskudt af hinanden - de vil således have et fælles net af muligheder ved
fiktionens start. Siden vil sandsynlighederne være forskellige, alt efter hvordan man bevæger sig - en
del sandsynligheder vil overlappe for alle tre kiler, andre vil ligge mere separat, alt efter spillerens
valg. Nødvendigheden vil til sidst munde ud i slutning et, to eller tre.
17

Den flyvende kile med 3 slutninger
Slangen
En model der mere eller mindre kan vokse ud af ”kilemodellen” er den struktur vi kalder ”slangen”.
Man kan illustrere den måde vi arbejder os frem i et interaktivt manuskript på, med en linie der er
historiens rygrad, hvorom historien snor sig som en spiral, med små påhæftede loops. Historien har
altså en fast rygrad, men det vi oplever alle de ting der sker udenom denne rygrad. Der er et grundplot,
som vi ikke oplever direkte, men som distribueres ud i den interaktive historie. Det betyder at hoved
historien – eller rygraden – bliver fortalt indirekte. At forestille sig en historie på den måde er ikke
bare en akademisk øvelse i abstrakt tænkning, men noget der bliver meget konkret i
manuskriptarbejdet. Her bliver det nemlig et spørgsmål om at lade personer og begivenheder sidde
inde, med hver sin lille brik af den samlede historie rygrad, så rygraden ikke præsenteres direkte, men
kan samles vilkårligt ud fra brugerens egen adfærd og afsøgning af miljøet. ”Slangen” kan se sådan ud
som på illustrationen neden for.
Slangen
Modellen arbejder med en lang historielinie (rygrad), men vi følger aldrig den sorte linie direkte, men
får alting fortalt udenom i de små cirkler, der indirekte refererer til historien. Ved hvert besøg i en af
de små cirkler forstår vi et nyt lag i historien. I stedet for en streng har vi nu flere, der løber uden om
baggrundshistorien. Men for mange vil ”Slangen” stadig være alt for lukket en repræsentation, til at
illustrere hvordan brugeren virkelig har sin frihed til at deltage. I ”slangens” tilfælde har vi jo ikke fået
repræsenteret den frihed der er til at opsøge historien i vilkårlig og valgfri rækkefølge.
18

Åben arkitektur
Et alternativ til ”Slangen” er derfor de modeller der snarere tænker i rum, altså en “åben arkitektur”.
Det er baseret på, at man har friheden til at gå hvor som helst, når som helst. En model med en åben
arkitektur ser væsentlig anderledes ud end pyramidemodellen. Den åbne arkitektur tænker langt mere i
rum, med aktive punkter, der så siden forbindes af brugerens egne valg (se modellen nedenunder).
Man har en verden med forskellige locations, der alle indeholder oplysninger der skal anvendes af
brugeren. Den rækkefølge oplysningerne gives i, er mere eller mindre vilkårlig, og styret af spillerens
egen måde at navigere rundt i det virtuelle univers på. Vi kender det typisk fra de spil, hvor man frit
bevæger sig rundt, det kan f.eks. være en by som vi kender den fra Grand Theft Auto eller et større
land, som vi kender det fra Diablo II. Selvom der er en storyline, der er knyttet til de forskellige quests
man præsenteres for, så skabes handlingen primært af de ting og handlinger der foretages undervejs.
Faren ved en sådan fuldstændig åbning i strukturen, og
opløsning af lineariteten, er selvfølgelig at man kan ende i et
udynamisk miljø. Spilleren kan i princippet komme til,
konsekvent at ramme de kedeligste dele af spillet, og derfor
fuldstændig stå uden drive og motivation. For at imødegå det
indlægger man forskellige ting der ”skubber” til spilleren
undervejs. Derfor arbejder de fleste spil med en eller anden
form for quests eller formulerede opgaver, der skal hjælpe
brugeren i den retning hvor tingene sker. Eller der bruges skift i
levels, så at udfordringerne hele tiden stiger. Når man har løst
en opgave, rykker man op til næste level eller opgave, hvor
alting er lidt sværere og intensiveres. Det ryk op til næste trin,
skaber dynamikken, og den opadstigende spændingskurve,
uden at man holdes fast i en lineær række af scener. Den åbne
Eksempel på åben arkitektur
arkitektur kan altså godt bibeholde en eller anden form for oplevelse af et lineært forløb, selvom
spilleren får lov til at bevæge sig frit. Men den åbne arkitekturs vigtigste force er, at den giver spilleren
lov til at udforske sit univers helt frit - den arbejder med nysgerrigheden. Selve afsøgningen af hvad
der kan lade sig gøre i den opstillede verden, bliver i sig selv en væsentlig drivkraft når historien skal
fortælles. De modeller der bliver arbejdet med, når man opererer med åben arkitektur og fri navigation,
ligner derfor oftest landkort, hvor de forskellige zoner og mønstre indtegnes. Og disse ledsages af en
traditionel lineær storyline, der indeholder rækkefølgen af quests.
Kålormen
En stiliseret model af Simon Løvind.
Modellen består af en lang tidsakse, der er delt op i fire akter. Hver akt er skilt af et plotpoint, hvor der
gives essentiel information til brugeren. Første og anden akt, har en hel åben struktur, mens handlingen
snævres mere ind i tredje akt. Herefter kulminerer handlingen og splitter sig ud i fire slutninger. I
praksis betyder det at der er fire ”faste” punkter i handlingen, kaldet plotpoints. Hvert fast punkt åbner
for nye muligheder i miljøet, som man derefter kan udforske frit. I vores første del af arbejdet med
Blackout, holdt vi også den helt åbne struktur i tredje akt, men kunne se at det gav problemer i praksis,
fordi brugeren havde brug for en form for pay-of på sine valg, derfor samlede vi handlingen lidt mere i
tredje akt, så det blev tydeligt for brugeren, at ”det der sker nu, er en konsekvens af det jeg gjorde før”.
Det sidste plotpoint udfolder dramaet for alvor, giver os de sidste essentielle valg, og sender os ud til
en af de fire slutninger:
Alt i alt er det en måde at prøve på at forene den åbne arkitektur, med en dynamisk fremadskridende
handling. Det interessante er faktisk, at hvis man siden lægger den traditionelle spændingskurve
19

nedover denne interaktive model, så vil det faktisk kunne lade sig gøre med en stigende kurve, takket
være den støtte der ligger i de forskellige plotpoints.
Kålormen – en stiliseret model af Blackouts dramaturgi
Ovenstående illustrationer og tekst er fra: Michael Valeurs hvidbog: Interaktiv Manuskriptskrivning –
Principper, Begreber og Redskaber. (Dramatiska Institutet, Enheten för konstnärligt utvecklingsarbete,
Skriftserie – Nr. 3 – 2004).
I hvidbogen redegør Michael Valeur for hvilke principper og begreber, det er relevant at beslutte sig
for, når talen er om den interaktive fortælling. Bogen er i sig selv et udviklingsarbejde! Den består af 4
kapitler:
PRINCIPPER – Kunsten at tage kunsten op til overvejelse
BEGREBER – Interaktion som kunstnerisk disciplin
REDSKABER – Kunsten at skabe dramaturgiske modeller
PEJLEPUNKTER – Kunsten at skabe enkle og brugbare regler
Michael Valeur skitserer og diskuterer de divergerende opfattelser af interaktionsbegrebet. Bogen er
også interessant, fordi den det ene øjeblik er ovre i computerspil-verdenen – det næste øjeblik er det de
filmiske universer, der refereres til. Samtidig spænder han problematikken op mellem de akademiske
traditioner og den skabende udfordring – læs: nødvendighed! Og frem for alt tilstræber han en åbenhed
overfor de 4 forskellige betragtningsmåder ved at fokusere på netop ”brugeren” – det inter-agerende
menneske.
Interessant er det, at han kobler det hele til sit arbejde som manuskriptforfatter med de interaktive
fortællinger. Jeg har her vedlagt en oversigt over Michael Valeurs produktion. [ 1 ]
”Pejlepunkter” er vedlagt som bilag [ 2 ]
Det kan absolut anbefales den meget interesserede kollega at anskaffe bogen!
The Korsakow-System
The Korsakow-System er et eksempel på en GAME eller STORY ENGINE / HISTORIE-MASKINE.
20

Et udmærket bud på en software, man kan anvende i den konkrete, kreative medieundervisning. Det er
forholdsvis enkelt at gå til – den 27 siders manual er meget klar og overskuelig.
The Korsakow-System is an interactive narrative, i.e. its plot is varied by the user’s
(re)actions. Thus, the user becomes an active part of the narrative. You – as the author –
define the user’s role within the narrative and how her actions affect the narrative.
A Korsakow-System consists of a data -folder (containing all the elements of your
interactive narrative) and two applications: the Korsakow-Tool and the Korsakow-
System
You can download the Korsakow System for free here.
You can make an interactive narrative using the Korsakow System, which consists of the
Korsakow Tool (for editing and authoring) and the Korsakow Engine (for presenting and
viewing the final project).
More on Korsakow projects, artists and the growing community on korsakow.com
The Korsakow-System Manual: [http://www.korsakow.com/ksy/]
KILDE: http://www.mediamatic.net/set-9637-en.html
The Korsakow-System was invented by Florian Thalhofer in 2000. In March 2003, the
Korsakow-Foundation was founded in Amsterdam. The Korsakow-Foundation organizes
workshops and takes care about the further development of the Korsakow-System.
Interaktionsplatforme – OurMedia – Et eksempel
Med fokus på de fortællemæssige elementer har jeg valgt at fremhæve Our Media – The Global
Home for Grassroots Media: http://www.ourmedia.org/ som et eksempel på en interaktionsplatform.
Jeg forstår ”interaktionsplatform” som et samlingssted for både professionelle og ikke-professionelle,
der har lyst til / behov for at skabe og dele historier, tanker og erfaringer.
Jeg kunne have valgt YouTube eller en af mange andre platforme. Jeg synes OurMedia udmærker sig
ved de klart markerede målsætninger samt en gennemført og konsekvent oplistning af de væsentlige
faktorer, man bør tage højde for, når man bevæger sig ud i dette spændende felt. Desuden er der en
lang række vejledninger med henblik på at få ens budskab rent igennem. Der er meget inspiration at
hente her!
Går man ind under: “mission” på sitet kan man læse:
21

OurMedia's mission:
Learn. Create. Share. Get noticed. Ourmedia is a global community and learning center
where you can gain visibility for your works of personal media.
How does Ourmedia differ from YouTube and the 250 flavors of video hosting sites
today (besides the fact that we predate all of them)? Here are six key factors that set us
apart:
1) We're a nonprofit, open-source, volunteer effort to support the community.
We’re not here to show off funny videos to audiences and advertisers. We’re here to
serve the needs of media producers and creative individuals, by helping them not just
watch video but use and participate in media. Ourmedia is for users, not just consumers.
2) We’re about learning.
Ourmedia is a gathering place for people to learn how to create media through our
Learning Center and a community that connects newcomers with experienced media
makers.
3) We're about creativity and quality media.
We don't want to be another site where people just post frothy, dumb videos. We’re after
something deeper: telling meaningful stories. We want to encourage and nurture highvalue
grassroots media.
4) We’re a hub for sharing.
We’re about open media. Open standards. Open source. An open registry. No DRM. We
want to serve as glue to help bring together far-flung open media sites and repositories.
We’re building open source tools that can be shared across other sites. So Ourmedia is an
interesting open source project and not just another walled-garden destination site.
5) We support Remix Culture.
We’re working with Creative Commons, Outhink and several open media projects and
repositories to create a space for people to mash up and remix video, audio, music and
images. We are providing collaborative tools for the next wave of online creativity:
collaboration, in which artists borrow from each other and the culture at large to create
new works.
6) We support podcasts and music, not just video.
As media convergence deepens, users will look for solutions that tie together video,
audio, games, images and text. Ourmedia is a life-long hosting solution that believes in
all of your work.
Now, we need to become easier to use as we move forward.
Please come join us, and volunteer to help build out the site.
The Ourmedia Project team and Advisory Board
Kilde: http://www.ourmedia.org/mission
Den interaktive films start – Et par historiske dryp
Siden de første forsøg med filmiske interaktive fortællinger i begyndelsen af 1980-erne har der hersket
forskellige opfattelser af det nye medie – også kaldet et multi-medie. Er det spil, er det film eller noget
ganske andet. Diskussionerne er fortsat op gennem de sidste 2 årtier – ofte i en diskussionsramme hvor
22

det er et spørgsmål om enten-eller. En del af disse diskussioner handler i mange tilfælde om, hvorvidt
der er tale om ”kunst” eller ”spil-underholdning”. Og det handler om 2 meget forskellige
produktionsmiljøer: Film-miljøet og computerspil-miljøet.
Der er gjort mange forsøg på at bringe de 2 verdener sammen – både i udlandet og her i landet.
Matias Stuven indleder sin anmeldelse af ”Fahrenheit” (p. 33) med følgende:
I halvfemserne blev der pralet flittigt med begrebet "interaktiv film", men det viste sig som regel at
være lidt for meget film og for lidt interaktivitet. Er dette spillet der kan bevise, at begrebet rent faktisk
giver mening? For fjorten år siden blev bastarden fra Philips født. Bæstet blev kaldt CD-i, og formatet
skulle vise, at spil sagtens kunne være filmiske værker. Philips postede tonsvis af penge i formatet for
at sikre sig, at deres afspillere fandt vej til de små hjem, men selvom produktet først blev taget ud af
produktion syv år senere, var det manglen på gode interaktive titler, der var platformens primære
problem. Det viste sig betydeligt sværere end beregnet at lave titler, der havde filmenes kvalitet og
spillenes friheder.
I den mellemliggende periode har der med varierende grad af succes været adskillige forsøg på at
udvikle en titel, der kunne skabe en naturlig bro mellem de to medier. Det første X-Files-spil til pc, der
blev leveret på syv cd'er, er et af de bedre eksempler, men selv det var for meget film og for lidt spil.
I Danmark er især projektet ”Den Interaktive Film” værd at opholde sig ved:
Projektet blev igangsat og finansieret af DFI i samarbejde med Kulturministeriets nu nedlagte
Udviklingsfond og blev rent praktisk blevet administreret af Filmværkstedet. Målet med projektet har
været at høste erfaringer med interaktive fortælleformer på et højt kunstnerisk og produktionsmæssigt
niveau - samt at etablere forbindelser mellem DFI (og filmens verden i det hele taget) og det brede felt
af aktører, som beskæftiger sig med interaktivitet, fra undergrundskunstgrupper til kommercielle
spilproducenter.
I en samtale publiceret i FILM #28, april/maj 2003 med Lars Movin fortæller Prami Larsen, leder af
Det Danske Filminstituts Filmværksted om Instituttets visioner og om samarbejdet med
computerspilbranchen:
"Vi vil gerne etablere en støtteordning efter de retningslinier, som er skitseret i Filminstituttets
handlingsplan. DFI foreslår femogtyve millioner givet som en særbevilling til en ny støtteordning.
Midlerne går ind i DFI's bevilling og administreres fra Produktions- og Udviklingsafdelingen, men
har ellers sine egne producerer og sin egen kunstneriske ledelse."
"Det næste spørgsmål er, hvor megen kunstnerisk vurdering der skal ind over. Computerspilbranchen
ønsker ingen kunstnerisk vurdering. De vil have, at man smider et projekt ind sammen med nogle
vurderinger af markedsmulighederne, og så får man firs procent. Mere eller mindre automatisk a la
60/40-ordningen. Men det får man næppe nogen med på i Kulturministeriets regi. Så skal det over i
Erhvervsministeriet."
- Du antyder, at computerspilbranchen har nogle forbehold i forhold til DFIs udspil. Hvad kan man
lægge i det?
"For det første synes man i den verden, at femogtyve millioner er en hån. For det andet frygter man, at
hvis en sådan ordning skal administreres i DFIs regi, så vil filmfolkene rende med alle pengene. Hvad
det sidste angår, mener jeg, at det blot er et spørgsmål om at vælge en konsulent med omhu. Hvem
siger, at det ikke kan være en person fra multimediebranchen, der bliver konsulent?"
Som et tredje punkt nævner Prami Larsen, at man i multimediebranchen grundlæggende mener, at
området har så lidt med film at gøre, at det skal have sit eget institut, sin egen støtteordning, sin egen
administration.
23

"Hertil kan man sige, at enten kan man vælge at betragte multimedier som en ny selvstændig kunstart;
eller også kan man betragte multimedier netop som en digital, interaktiv, mediemæssig udbygning af
kunstformer, vi kender i forvejen. Det sidste er formentlig det mest interessante. Dvs. at
filmkonsulenterne, billedkunstkuratorerne, litteraterne, og hvem det ellers måtte berøre, bør lægge de
samme værdikriterier og ambitioner ned over de nye medier. Det er stadig de samme spørgsmål, der
gør sig gældende: Er det god film, eller er det ikke god film? Er det god kunst, eller er det ikke god
kunst?
Både de store producenter af hardware og software – i dette tilfælde Philips – og de nationale
filminstitutter – her DFI – har forsøgt og forsøger fortsat at tage livtag med de teknologiske
nyvindinger med afsæt i markedsøkonomiske eller kulturelle og kunstneriske interessefelter.
Computerspilbranchen opererer let og elegant med ord og begreber fra filmens verden. Siden filmen
”ET” skabte interessen for at udvikle et computerspil af samme navn er en lang række filmtitler blev
flugt af spilversioner. Og der er store økonomiske interesser på spil.
I samtalen med Lars Movin, FILM #28, april/maj 2003, fortæller Prami Larsen videre om erfaringerne:
- I formålsbeskrivelsen fra 2000 til pilotprojektet Den interaktive film står, at målet er at "lokalisere og
analysere den kunstneriske multimedieproduktions udviklingsmuligheder og støttebehov." Hvad er den
overordnede konklusion på den proces?
"Først og fremmest kunne vi se med det antal projekter, vi fik, at der findes en kæmpe talentmasse
inden for feltet, fra de meget filmiske projekter i den ene ende til de meget interaktive - computerspil,
internetprojekter - i den anden. Ting, som Filminstituttet normalt aldrig kommer i nærheden af."
"Dernæst fik vi med hensyn til støttebehov den erfaring, at vi bliver nødt til at have nogle
udviklingspenge i Danmark. Det er så benhårdt et marked, at hvis vi vil have noget her i Danmark og
holde liv i det, må der en startkapital til. Til gengæld må det så gerne være markedsorienteret
efterfølgende. Det vil være hensigtsmæssigt for de fleste af produktionerne at orientere sig mod
markedet, så man får en produktionsfinansiering. Men sådan som situationen er i Danmark, er
produktionsselskaberne tvunget til at have succes hver gang. Der investeres så mange ressourcer i
hvert eneste projekt, at man blot skal lave ét flop - så er man ude. Uden offentlige midler er der stort
set ikke plads til eksperimenter og udvikling."
"Et mål med tilførsel af udviklingspenge skulle selvfølgelig også være at sikre et kunstnerisk højt
niveau. Som det er nu, må de fleste lægge sig i halen på udenlandske investorers kommercielle krav,
og man kunne godt ønske sig, at der var en frihed til at starte op på et dansk, eventuelt skandinavisk,
marked, hvor man kunne holde en lidt højere kulturel profil. Og hvor man også indholdsmæssigt i lidt
højere grad kunne holde sig til nogle problemkomplekser, som er forankrede i den danske eller den
nordiske kultur."
I universitetsverdenen har der tillige været fokus på både den teknologiske udviklings muligheder, de
fortællemæssige begreber samt det konvergerende medielandskab – her nævnes blot 2:
Blandt andet har man på MIT Media Laboratory i Cambridge, Massachusetts, siden 1987 arbejdet
med interaktive fortællinger i The Interactive Cinema Group under ledelse af professor Glorianna
Davenport.
“The Interactive Cinema Group focus on formal structures, construction methods, and
social impact of highly distributed motion video stories.”
KILDE: MIT Media Laboratory: http://ic.media.mit.edu/
Et andet meget spændende projekt er: The Labyrinth Project
A RESEARCH INITIATIVE FOR EXPANDING THE LANGUAGE OF
INTERACTIVE NARRATIVE
24

The Labyrinth Project is an art collective and research initiative on interactive cinema
and database narrative at the University of Southern California’s Annenberg Center for
Communication.
KILDE: The Labyrinth Project: http://www.annenberg.edu/labyrinth/laby.html
Endelig har en lang række kunstnere og kunstnersammenslutninger verden over eksperimenteret med
de udtryksmæssige muligheder, som teknologien byder på – her skal blot nævnes 2
Mediamatic.net:
New Media, Art, Culture, Theory
Mediamatic is a cultural institution in Amsterdam. We do exhibitions, presentations,
workshops and other activities in Amsterdam and internationally. This site gives you an
overview combined with news and theory. The site is edited automatically with anyMeta.
It matches the topical with heritage in a sometimes fuzzy, but always surprising way. Just
to get you started, there's a list of recent contributions below.
Kilde: http://www.mediamatic.net/index
Media Art Net:
Objectives:
Media art - by definition multimedia, time-based or process-oriented - cannot be
sufficiently mediated in book form. Mainstream art and cultural mediation, still being
primarily print-based, do little justice to its specificity. On the other hand, Net-based
media have not yet been able to establish platforms that reach more than the usual circle
of insiders. Introducing the range of topics related to media and art, «Media Art Net»
thus aims at establishing an Internet structure that offers highly qualified content by
granting free access at the same time. Tendencies of art and media technology
development throughout the twentieth century serve as the background for promoting
historic and contemporary perspectives on artistic work in and with the media. A
combination of diverse representational modes will offer a condensed, attractively
presented multimedia focus for the interested 'surfer,' as well as profusely documented in
depth information for users specifically involved in research. The main objective is,
therefore, to establish theoretically and audio-visually convincing forms of relationships
and references that cross the boundaries of genre. A consistently bilingual version
(German/English) further transmits the international character of this undertaking.
Kilde: http://www.medienkunstnetz.de/mediaartnet/
Kendetegnende for disse ikke-kommercielle initiativer er, at de repræsenterer nogle ganske andre og
meget oprigtige og originale ”vinkler” på det narrative og interaktionen i dens mange forskellige
former.
Produktioner / Initiativer / Eksperimenter
Nedenfor er oplistet en række links til korte, enkle eksperimenter hvor brugeren er aktiv med musen.
Følg de enkelte links og gå på opdagelse i de forskellige fortællinger! Bliv forundret – træk dig
undrende, måske tvivlende tilbage – og klik så igen! Er der mere at komme efter? De første titler er
forholdsvis enkle fortællinger. Gradvist bliver de mere og mere komplekse:
25

De korte beskrivelser til de enkelte titler, har jeg hentet fra de pågældende titlers sites.
”Sodaconstructor”:
http://www.sodaplay.com/constructor/player.htm
Ingen ”bagvedliggende” info
”Vilket vackert väder vi har i dag”:
http://www.kindvall.net/vackert.html
Ingen ”bagvedliggende” info
”I disappear”:
http://www.idisappear.net/home.php
This photograph contains 20 000 pixels.
Since 2004 september 22th, each day, a pixel of this photo
is replaced by a white pixel.
In 20 000 days, the 20 000 pixels of this photo will be white
and my face wil alll have disappeared.
20 000 days, that means 54 years.
In 54 years, I will be close to death.
Jook Leung: Times Square - New York City - The New Year's Eve Celebration welcomes 2005:
http://360vr.com/2005/
360VR Studio is a production team focused on creating exceptional quality panoramic
images for use in print and panoramic virtual tour production.
These are 360 degree panoramic images captured using rotational cameras with spherical
fisheye lenses. Our award winning 360VR images are full 360 degree spherical
panoramic images used in building photographic "Virtual Reality" style virtual tours.
You can interactively "be there and look around" with the full realism that expert digital
photography capture offers.
Who is….?:
http://www.agencetopo.qc.ca/whois/accueil.html
Who is...?
is a body of work presenting with texts, photos and videos artist's portraits created by
Swedish artist Magnus Bärtås. These «biographies» articulate themselves around a series
of statements, short sentences reconstituted through the memories of conversations
between the author and the artists met randomly during journeys throughout the world.
Agence TOPO proposes a multimedia adaptation of Bärtås' work. Taking for starting
point the narrative method of the artist, Agence TOPO adds an element of creation to it
by opening a section where the Net surfers can in their turn build a portrait.
In its interactive form, the project plays with the questions of identity with the Internet.
Between the "googlisation" of the people, the multiplication of the data banks and the
26

Civilites:
self-representation of the Net surfers who draw themselves a profile real or idealized in
the community's sites, the questions of identity remain fundamental while being sources
of fiction, of staging.
http://www.agencetopo.qc.ca/civilites/index.html
Civilities is a modular, collective fiction that brings together some ten Montreal artists
from a range of disciplines and backgrounds who offer diverse perspectives on “living
together.” The invited artists explore potential spaces of confidence, reconciliation and
the cohabitation of persons, peoples and religions. From the rules of religious
fundamentalisms to the movements of anonymous crowds in the city, the projects
examine various aspects of social organization, cultural norms and the collective spaces
of shared practices. Working from interfaces representing public space, that of the
community and of civitas, small stories emerge like windows onto more universal
situations, onto a certain state of the world, somber and violent indeed.
Isabelle Hayeur – Capella:
http://isabelle-hayeur.com.hosting.domaindirect.com/enligne/capella/index2.html
Ingen ”bagvedliggende” info
Welcome to my home:
http://mc.clintock.com/first_floor/index.php
Ingen ”bagvedliggende” info
Serial Writer – The Movie:
http://www.nobudget.org/serialwriter/
SERIAL WRITER is a desktop interactive movie developed in a Digital Interactive
Movie Making Workshop organised by SAGAS and held by Chris Hales.
THE STORY is about a woman who can't write. She is at the window observing people
crossing the street. They stimulate contradictory thoughts that will lead her to different
actions.
THE USER will determine, by choosing her thoughts, whether she will become a serial
killer or she will be able to write again, taking the story to one of the two distinct ends
RANDOM is an important feature in this movie. All the scenes in the middle appear
randomized; allowing a different experience every time it is played. Originally created
with Macromedia Director using QuickTime video, Serial Writer was entirely converted
to Flash.
Façade – a one act interactive drama:
http://interactivestory.net/
Description:
Façade is an artificial intelligence-based art/research experiment in electronic narrative –
an attempt to move beyond traditional branching or hyper-linked narrative to create a
fully-realized, one-act interactive drama. Integrating an interdisciplinary set of artistic
practices and artificial intelligence technologies, we have completed a five year
collaboration to engineer a novel architecture for supporting emotional, interactive
character behavior and drama-managed plot. Within this architecture we have built a
dramatically interesting, real-time 3D virtual world inhabited by computer-controlled
characters, in which the player experiences a story from a first-person perspective.
Façade was publicly released as a freeware download / cd-rom in July 2005.
You, the player, using your own name and gender, play the character of a longtime friend
27

of Grace and Trip, an attractive and materially successful couple in their early thirties.
During an evening get-together at their apartment that quickly turns ugly, you become
entangled in the high-conflict dissolution of Grace and Trip’s marriage. No one is safe as
the accusations fly, sides are taken and irreversible decisions are forced to be made. By
the end of this intense one-act play you will have changed the course of Grace and Trip’s
lives – motivating you to re-play the drama to find out how your interaction could make
things turn out differently the next time.
Afrundende i forhold til “legen” med disse enkle ”titler”:
Ved at arbejde med disse titler i en undervisningsmæssig sammenhæng, kan der sættes fokus på, hvad
en ”historie” eller en fortælling osse kan være. Interaktionsbegrebet kan desuden gøres til genstand for
en diskussion – eventuelt i en sammenligning med en række af de spil, eleverne er optaget af. Ikke
forstået sådan, at pc-spillene nedvurderes.
Med denne rundgang med musen kan det nu være på sin plads at se på nogle andre titler!
Eksempler på interaktive undervisningsfilm
3 oplagte produktioner at trække frem i denne sammenhæng er:
Filmskatten fordi den blander spillet og den interaktive film på en ganske sjov måde. Perker DVD-
ROMen giver eleverne mulighed for at lege med nogle af filmfortællingens værktøjer.
Kundedialogspillet er et fint eksempel på en meget vellykket anvendelse af den interaktive dimension
og de filmiske fortælleværktøjer.
FILMSKATTEN – En film du selv spiller med i (2002)
"Filmskatten" er et interaktivt filmeventyr for børn. I en dampdrevet, labyrintisk fantasibiograf skal
man hjælpe filmens gode fe med at finde film at vise. Den umulige altmuligmand gør sit bedste for at
narre de film, man finder, fra én med sine gåder. "Filmskatten" er filmundervisning på mediets egne
præmisser. Gennem deres oplevelser i den filmiske og visuelt spændende verden tilegner børnene sig
en nuanceret viden om film.
Formålet med "Filmskatten" er at give børn et nuanceret kendskab til filmiske fortælleformer. På en
interaktiv rejse i ni danske børnefilm undervises børnene i filmens opbygning og tilblivelsesproces. De
lærer at forstå filmens sprog og de karakteristiske træk ved forskellige filmtyper som fiktion,
dokumentar og animation.
"Filmskatten" folder sig ud som en fantasibiograf, hvor man går på opdagelse, og ligesom i rigtige
huse kan man bevæge sig rundt mellem rum og etager. Denne formidlingsmæssige nyskabelse er
formmæssigt en blanding mellem spil og interaktiv film.
28

Det teknologiske pionerprojekt, "Filmskatten", er produceret på DVD-ROM, som udmærker sig ved at
være særligt egnet til filmisk materiale. DVD'en vil blive distribueret af Det Danske Filminstitut til
skoler, biblioteker, kulturhuse, skolefritidsordninger og filmklubber. Den primære målgruppe er børn
mellem 9 og 13 år, men børn og voksne uden for denne aldersgruppe kan også have fornøjelse af
"Filmskatten".
[http://www.dfi.dk/DfiKataloget/Skolekatalog/SoegeResultat/Filmbeskrivelse.htm?id=719]
PERKER-DVD-ROM (2005)
Perker DVD-ROM er et interaktivt undervisningsmateriale om filmens virkemidler. Materialet
henvender sig primært til grundskolens ældste klasser.
Materialet er baseret på den danske novellefilm "Perker" (Instr.: Dennis Petersen, 2002, 28 min.)
Perker DVD-ROM bliver i september 2005 udsendt gratis til skoler, gymnasier og biblioteker i
Danmark.
DVD-ROMen indeholder:
· Shot-to-shot-øvelse: Registrer en sekvens fra filmen ned til mindste detalje
· Lydøvelse: Lav din egen lydside til en af filmens scener
· Klippeøvelse: Klip en scene sammen på en ny måde
· Postproduktionsøvelse: Klip selv nogle af filmens originaloptagelser sammen og arbejd med farverne
· Skriftligt analysemateriale til filmen. Materialet kan printes ud og bruges i undervisningen.
· Videointerviews med "Perker"'s instruktør, der fortæller om sin brug af de filmiske virkemidler
· Et detaljeret referat af filmens handling
· En liste over alle filmens sekvenser med mulighed for at se dem
· En liste over gængse filmudtryk, illustreret med billeder og klip fra filmen
[http://www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/perker/perker.htm]
Begge titler er fra DFI til brug i medieundervisningen, hvor eleverne skal interagere med skærm og
mus. Titlerne kan købes hos DFI eller lånes på biblioteket.
DEN VIGTIGE KUNDEDIALOG
Producenten Søren Kuhn har for Farmakonomforeningen produceret ”Den vigtige kundedialog” eller
”Kundedialogspillet” – et interaktivt kursusmateriale, der både distribueres på CD-Rom og tillige er
tilgængelig på Farmakonomforeningens hjemmeside: www.farmakonom.dk
Gå ind under Uddannelse – vælg: Kundedialogspillet, der ligger i øverste højre hjørne.
Kundedialogspillet
Hvordan oplever kunden dig egentlig som rådgiver? Får du gjort dit arbejde som
farmakonom godt nok?
Som en forlængelse af kundedialogprojektet har Farmakonomforeningen udviklet et
interaktivt simulationsspil, som simulerer forskellige kundesituationer og -dialoger. Du
kan teste dig selv her på siden.
29

Spillet, som kan spilles både via en CD-Rom og her på internettet tester en række
situationer på et apotek.
Kunderne spilles af professionelle skuespillere. Du er selv spilleren, der bag skærmen
afgør hvilken replik, spørgsmål eller svar, som kunden skal have på sine spørgsmål.
Du kan bagefter evaluere, hvordan du har klaret dig. Fik din kunde den rigtige viden?
Det tager mellem fem og otte minutter at spille spillet til ende.
Den interaktive film og Det Danske Filminstitut
Den interaktive film
I en samtale publiceret i FILM #28, april/maj 2003 med Lars Movin fortæller Prami Larsen, leder af
Det Danske Filminstituts Filmværksted om projektet 'Den interaktive film: Nyt multimedieprojekt'.
Ved deadline for indsendelse af projektideer, i februar 2001, stod man med 67 projekter. En redaktion
bestående af repræsentanter for såvel filmbranchen som multimediemiljøet udpegede 21 projekter til
pitching, hvorefter syv af disse modtog udviklingsstøtte hen over sommeren 2001. I sidste ende
besluttede man at lade de tre ovenfor nævnte projekter gå i produktion.
"Vi søgte ét interaktivt projekt til børn, ét til voksne og ét dokumentar ud fra den betragtning, at det er
den type projekter, DFI i forvejen støtter. Vores argumentation var, at hvis det skulle foregå inden for
DFIs rammer, måtte det placeres i forlængelse af de aktiviteter, vi i forvejen har."
"I oktober 2001, blev de tre projekter udvalgt. Med hjælp fra DFIs producere og områdedirektør Lars
Feilberg gik vi i realitetsforhandlinger om kontrakterne med henblik på at finde et fælles grundlag.
For det første skulle vi finde ud af, hvad det overhovedet var for en type projekter, vi havde med at
gøre. Og for det andet skulle Filminstituttets støtteregler og jura gennemgås, idet der som sagt er tale
om produktionsmåder, der adskiller sig fra dem, man kender fra filmens verden. Hvordan kunne en
støtteordning til multimedier se ud? Hvordan kunne kontrakterne se ud? Hvad er det for en
terminologi, der er gældende? Hvad gør man med kildekoder? Hvad gør man med arkivering? Hvem
har rettigheder til hvad? Vi var nødt til at gå helt ned i kommaerne og forsøge at forudsige alle de
problemer, der kunne opstå undervejs."
- Hvad er de største problemer?
"I kontraktkomplekset er det rettighedsspørgsmålene. Og dét, at produktionerne aldrig bliver færdige.
Der er altid et: "Og hvad så bagefter ...?" I budgetkomplekset handler det om, at ingen leisure
software, altså underholdningssoftware, nogensinde har holdt budgettet eller er blevet færdigt til
deadline. Det er aldrig sket. Og som de siger: Selv Bill Gates kan ikke flytte juleaften. Selv de
allerstørste firmaer har kæmpe problemer med at lave budgetter og produktionsplaner på dette
område."
- Hvad har I gjort af erfaringer med de tre projekter?
"Flemming Lyngses "Glistrup"-projekt er på en måde det mest pionéragtige af de tre, fordi man stort
set har været nødt til at udvikle og programmere alle de værktøjer, man skulle bruge. De fandtes ikke i
forvejen."
"Med hensyn til "Switching" kan man sige, at optagefasen på mange måder mindede om en almindelig
spillefilm, blot med den ekstra dimension, at man undervejs i hele processen skulle kunne overskue alle
de andre tangenter, som historien også kunne bevæge sig ud ad. Så projektet indebærer ikke bare en
avanceret programmering af en dvd, men også dette at man udnytter mediet til allersidste tekniske
punkt. Dét er ikke set før. De har virkelig været ude og grave i manualerne for at se, om man lige
kunne få dén eller dén ekstra ting til at fungere."
"Så er der Kassandra Wellendorfs "Storvask", der et langt stykke hen ad vejen ligner de computerspil,
som bliver produceret andre steder. Blot er det meget tungere at håndtere, fordi mængden af
filmmateriale er så stort. Det stiller enorme tekniske krav. Computerspil udkommer som regel på en
30

cd-rom; men fordi der er så store mængder af stof, skal det over på en dvd-rom, hvorfra man så
lægger det ned på en harddisc og afvikler det derfra. Og det er kun de allernyeste maskiner med
hurtige grafikkort og store processorer, som kan afvikle det."
Tre vidt forskellige projekter, der undersøger mulighederne i samspillet mellem konventionel film,
digitale værktøjer og nye interaktive fortælleformer.
Disse 3 titler viser på hver deres måde en afsøgning af nogle muligheder i forbindelse med den
interaktive fortælling.
I ”Forestillinger” er der oplagte muligheder for at sammenligne den non-lineære fortælling og den
lineære fortælling ved at inddrage dokumentarfilmen ”Glistrup”.
”Switching” kan være meget interessant at arbejde med i en kobling med TV-serier a la Nynnes
Dagbog og i øvrigt TV-serie-konceptet. En anden sammenstilling kunne være med titler som ”Den
eneste ene”
”Storvask” kan eksempelvis bruges i en sammenstilling med animerede dokumentarfilm, der
beskæftiger sig med de samme temaer: Uvenskab, mobning og grænsesætning.
FORESTILLINGER
"FORESTILLINGER" er en interaktiv, dokumentarisk fortælling til det kommende bredbåndsnet.
Instruktøren Flemming Lyngse havde tidligere i år (2001) premiere på filmen "Glistrup". På baggrund
af et meget omfattende materiale samt arkivstof fra mere end 30 års dansk historie bliver projektet en
rejse ind i Glistrups univers og et billede af dansk politisk historie. En rejse som publikum må deltage
aktivt i.
Forestillinger (Bredbånd)
Instruktion Flemming Lyngse og Mia Fryland / Interaktionsdesigner Sebastian Campion / Programmør
Jeppe Sohn / PRODUCENT Minimum.
"Forestillinger" er en interaktiv, dokumentarisk fortælling til det kommende bredbåndsnet.
Instruktøren Flemming Lyngse havde tidligere instrueret filmen "Glistrup". På baggrund af et meget
omfattende materiale samt arkivstof fra mere end 30 års dansk historie bliver projektet en rejse ind i
Glistrups univers og et billede af dansk politisk historie. En rejse som publikum må deltage aktivt i.
Flemming Lyngse 1962, uddannet på Den Danske Filmskoles tv-linie. Har siden instrueret en lang
række dokumentarfilm for tv. Filmene "Udenfor" (1998) og "Glistrup" (2001) er i Filminstituttets
distribution.
Mia Fryland 1963, billedkunstner og fotograf, uddannet på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdan og
Konsthögskolan i Malmö. Udstillet i Amsterdam og København. Har desuden arbejdet som illustrator,
tekstildesigner og scenograf.
[http://www.dfi.dk/tidsskriftetfilm/28/mennesketerenlabyrint.htm]
31

FORESTILLINGER kan ses her: [http://filmwork.dk/index.php]
Det kræver en egen bredbåndsforbindelse at se FORESTILLINGER.
Det kan enten være 2 Mbit ADSL, kabel modem, Stofanet eller tdc.
Maskinkrav er en pc med større processorhastighed end 1,5 GHz og mindst 256 Mbyte RAM.
Der er 15 biograf sæder.
STORVASK
"Storvask" er et interaktivt, filmisk spil for børn. Spillet starter i en vasketøjskurv og ender på en
tørresnor. Undervejs kommer man gennem en vaskemaskines voldsomme tumulter af kampe og
forelskelser mellem de forskellige stykker tøj. Instruktøren Kassandra Wellendorf har en lang række
prisvindende eksperimenterende film bag sig, og hendes interesse for de interaktive medier opstod, da
hun var involveret i produktionen "Wallflower".
STORVASK (DVD-Rom)
IDÉ, INSTRUKTION OG PRODUCENT Kassandra Wellendorf MANUSKRIPT Kassandra
Wellendorf og Merete Pryds Helle ANIMATION Kresten Foerlev & Charlotte Woersaa Production
DESIGN Arthur Steijn og Ave Räkk LYDDESIGN Morten Dalsgaard PROGRAMMERING Jannik
Nilsson
"Storvask" er et interaktivt, filmisk spil for 3-7 årige børn. Spillet foregår i en vaskekurv, i en
vaskemaskine og på en tørresnor. Vasketøjet, der har børnestemmer, er besjælet gennem animation og
special effects. Tøjet mimer på dets vej gennem vask og tørring børns konflikter med uvenskab,
mobning og grænsesætninger. I sæbeskum og blæst, i kulde og regn, i hede og brand, kommer tøjet ud
for utallige trængsler, som brugeren skal hjælpe tøjet igennem.
[http://www.dfi.dk/tidsskriftetfilm/28/konflikterikogevask.htm?NRMODE=Published&N
RORIGINALURL=%2ftidsskriftetfilm%2f28%2fkonflikterikogevask.htm&NRNODEG
UID=%7b90779634-64AE-4D0A-B79B-
01DB91D2237B%7d&NRCACHEHINT=NoModifyGuest&print=1]
Der er mulighed for at leje det filmiske spil med tilhørende computer. Ønsker man at leje filmen/spillet
alene kræves der følgende systemkrav til computeren: PC Pentium 4, 3 GHz, 7200 RPM, 1 GB RAM,
4 GB HD ledig harddisk plads, DVD drev.
Henvendelse direkte til Kassandra Wellendorf på mobil 28 19 76 56.
SWITCHING
32

"SWITCHING" er en cirkulær roadmovie. Omdrejningspunktet i filmen er et opgør mellem det unge
par Frida og Simon; mødestedet en kaffebar. Filmen vil udnytte dvd-mediets interaktive muligheder på
en ny og meget radikal måde. Instruktøren Morten Schjødt - uddannet på SpaceInvader - har tidligere
lavet interaktive filmprojekter i firmaet oncotyp-e, ligesom han er medlem af kunstnergruppen
ARTNODE.
Switching (DVD video)
Medvirkende Laura Drasbæk, Rasmus Botoft, Tonny Landy, Johan Widerberg, Kaya Brüel, Lærke
Winther Andersen, Henrik Prip / Instruktør Morten Schjødt / Manuskript Morten Schjødt og Rasmus
Arrildt / Komponist Antonio Tublén / Cheffotograf Rasmus Arrildt, DFF / Producer Filip von
Spreckelsen / Klipper Bettina Tvede Hansen / Lyd design Jens Bønding / Tonemester Henry
Michaelsen / DVD mastering Mattias Bodlund / Art director Morten Westermann / PRODUKTION
Oncotype ApS.
Frida og Simon er kærester, men noget har forandret sig, og de må tage et valg. Kan de undvære
hinanden, eller vil de kæmpe for deres forhold. De befinder sig i en tilstand, hvor ønsket om forandring
står i modsætning til ønsket om at fastholde øjeblikket. Du fanges i dette øjeblik, og gennem dine valg
indkredser du deres forvirrede tilstand - og din egen måde at se filmen på.
En rejse tilbage til det sted i Sverige, hvor de mødte hinanden... et møde på en cafe... to steder de hele
tiden vender tilbage til. Fridas søster lægger planer. Fridas far kommer hjem fra Amerika. En forførisk
DJ... en servitrice, der ser ud til at have forbindelse med dem alle. Det hele virker som et øjeblik...
alligevel slutter det aldrig.
Morten Schjødt (f.1969), er uddannet i digital design hos SPACE INVADERS, medstifter af den
digitale kunstnergruppe ARTNODE og af selskabet Oncotype. Har siden 1994 arbejdet med
videobaseret kunst, som i 1998 førte til arbejdet med interaktive film. The Intruder, Bath, en interaktiv
film på cd-rom, samt Enantiodromia, en interaktiv filminstallation er de første Morten Schjødt skrev
og instruerede.
[http://www.switching.dk/da/]
[www.oncotype.dk]
[http://www.dfi.dk/tidsskriftetfilm/28/liveteretloop.htm]
Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Switching_%28interactive_movie%29
Artikel i Filmtidsskriftet 16:9 –: http://www.16-9.dk/2005-06/side06_feature3.htm
Filmen kan købes hos DFI, lånes på biblioteket eller købes hos forhandlere af DVD-film.
33

Et computerspil, der tager livtag med de filmiske
fortælleværktøjer
FAHRENHEIT
Jeg har valgt at citere Matias Stuvens anmeldelse af Fahrenheit på
GeekCulture: [http://www.geekculture.dk/arkiv.php3?reviewid=2634&hl=fahrenheit]
Den er i særlig grad interessant, fordi den både relaterer til spilverdenen og filmverdenen.
Et noget usædvanligt mord
Lucas Kane er ikke en særlig lykkelig mand. Hans forældre døde for ti år siden, hans
kæreste er lige gået fra ham, og han har lige slået en tilfældig mand ihjel på et toilet i et
cafeteria. Udenfor fyger det med enorme snefnug, og vinteren raser over Manhattan.
Mordet skete uden at han havde kontrol over sin egen krop, og nu må han skynde sig
væk, inden politimanden i cafeteriaet bliver trængende. Han skynder sig at slette sine
spor og går stille og roligt forbi politibetjenten, hvorefter han forvirret tager en taxa hjem
til sig selv. Han har brug for hjælp og kontakter sin storebror Markus Kane, der er præst.
Hvorfor har han snittet et symbol ind i sin arm, og hvordan kan det være, at han slog en
mand ihjel?
Politibetjentene Carla Velenti og Tyler Miles tilkaldes for at finde hoved og hale i
mordet. Deres opdagelser peger hurtigt i retning af, at morderen var sløset, og at der var
rituelle gerninger bag. Makkerparret Carla og Tyler prøver at arbejde sig frem til en
forklaring, men hver gang de finder nye oplysninger, dukker nye ubesvarede spørgsmål
op. Samtidig skal Carla kæmpe mod sine indre dæmoner, der forhindrer hende i at udføre
sit arbejde godt nok. Kan de finde morderen, inden han begår et nyt mord, og hvorfor er
hele sagen søbet ind i ritualistiske henvisninger?
Morderen, præsten og de to politibetjente
Var ovenstående beskrivelse fra et typisk spil, ville historien primært blive vist som
intro- og mellemsekvenser mellem spilsektionerne. Sådan er det ikke med Fahrenheit,
her styrer man som spiller alle dele af historien. Du er morderen, du er politibetjentene,
der prøver at opklare sagen, og du er morderens bror. Disse centrale karakterer har på
skift hovedrollen i scener i filmen. For det er lige præcis filmmediet, som spillet prøver at
efterligne.
En film bedømmes primært ud fra historien, karaktererne og underlægningsmusikken, og
det er samme elementer, der typisk ikke tildeles samme værdi i spiltitler. Her er det oftest
kvaliteten af grafikken, styringsmekanismerne og variationen i spillet, der er essentielt.
34

Skal man vurdere kvaliteten af Fahrenheit, bør det bedømmes på samtlige af
ovenstående punkter.
Man opdager meget hurtigt, at der er lagt et enormt arbejde fra udviklernes side i at
komme med et originalt og interessant plot. Historien har godt nok tydelige
inspirationskilder fra tv-serier som X-Files, CSI og visuelle referencer til The Matrix,
men er samtidig så anderledes og godt skruet sammen, at den er helt sin egen. Der er
næsten ikke noget, der virker utroværdigt eller upassende, hvilket er en utrolig bedrift i
sig selv, når historien har overnaturlige elementer i sig. Det eneste der generer, er nogle
lidt lange spring i tiden hen mod slutningen, der ødelægger den intense struktur, der er i
resten af spillet.
De skuespillere, der har lagt stemme til hovedpersonerne, fortjener en pris for deres
arbejde, for det er tydeligt begavede personer med en fantastisk indlevelsesevne.
Manuskriptet er også prisværdigt, da det er forbilledligt strikket sammen. At få 44 vidt
forskellige scener til at hænge sammen og give en uforglemmelig samlet oplevelse er
filmkunst af højeste art. Kombineret med et utroligt smukt lydspor fra Angelo
Badalamanti, der blandt andet har arbejdet tæt sammen med David Lynch, løftes filmen
Fahrenheit op til klassiske højder.
Er det en film, et spil eller noget helt tredje?
Genialiteten fra udviklernes side viser sig, når de filmiske og spilmæssige elementer
knyttes sammen. I næsten alle situationer styrer man sin hovedperson ved hjælp af en
kombination af de to joysticks. Venstre joystick styrer, hvilken retning personen bevæger
sig, mens højre giver begrænset mulighed for at styre kameraet. Ligesom i de første
Resident Evil-titler skifter kameravinklen automatisk, når man bevæger sig ind i et nyt
område, men det er sjældent så frustrerende som i disse spil. En gang imellem kan man
dog godt blive småarrig over, at karakteren fortsætter med at bevæge sig i en helt anden
retning, end man havde planlagt.
Den noget begrænsede kamerastyring kan også stedvist give anledning til milde
frustrationer, når man for eksempel skal overskue et stort militæranlæg, og skal
planlægge en rute frem til en hangar. Her ville et frit kamera have været guld værd, og
man risikerer at skulle spille sekvensen om flere gange, før man finder den rigtige rute,
fordi man ikke har et godt nok overblik. Det er dog ikke noget, der generelt ødelægger
oplevelsen, da det forekommer sjældent, og fordi man oftest kan klare sig på anden vis.
Skal man interagere med et objekt, en person eller noget helt tredje, sker dette ved at
nærme sig tingen og bruge højre joypad til at vælge et svar, en handling eller et
bevægelsesmønster ud fra en række muligheder. Variationen i opgaver og
svarmuligheder er rigtig god, og det er fantastisk, at alle disse kan løses ved brug af den
ene pind. Ofte er mulighederne kombineret med et tidspres, hvor man skal vælge
imellem flere svar, inden en timer er nået ned på nul. Det har betydning for indlevelsen i
spillet, for det er ikke tilstrækkeligt blot at læne sig tilbage og langsomt vælge en
svarmulighed, man skal følge med og vælge det svar, man mener, er rigtigt. At der så
ofte er tale om, at man kan vælge to-tre ud af fire mulige svar, og at det derfor kun er
rækkefølgen man bestemmer, er sekundært.
Newtons lov om aktion-reaktion
Illusionen af det frie valg og dets påvirkning på spillets historie finder man også, når man
med jævne mellemrum får muligheden for at spille tre forskellige sekvenser med hver sin
hovedperson. Som regel skal man nemlig igennem alle sekvenser, og det er igen kun
rækkefølgen, man kan vælge, mens det andre gange sætter sig tydelige spor i dele af
historien.
En anden måde at interagere med filmen er ved at bruge, hvad spillet betegner som
Physical Action Reaction (PAR). Man bliver bedt om at gøre sig klar, og en svag visuel
repræsentation af de to joysticks dukker op på skærmen, alt imens hovedpersonen gør sig
klar til en fysisk eller mental handling. I bedste Simon Says-stil skal man hurtigt gengive
den sekvens, som spillet angiver med de to joysticks, og det er nogle gange en større
udfordring, end man lige skulle tro. Til gengæld bliver man belønnet med visuelt flotte
35

kampspring, undvigemanøvrer, boksekampe, kloge observationer og sex-scener.
Sidstnævnte var for meget for den amerikanske censur, og derfor blev denne del fjernet
på den anden side af Atlanten, men det er egentlig ret harmløst og heller ikke særligt
ophidsende.
For ligesom med en del af de andre PAR-handlinger fokuserer man som spiller i høj grad
på den visuelle gengivelse af joystick'ene, og kan derfor ikke nyde frugten af sit arbejde.
Det kan tilskuere til gengæld, og det kan stærkt anbefales, at spille mens en god ven ser
på - alternativt at man skiftes til at styre en person igennem en sekvens.
Endelig er der også sekvenser, der kræver, at man kontinuerligt trykker på skiftevis L1-
og R1-knapperne. Det kan eksempelvis være, når man skal dyrke motion, eller når man
skal svømme hurtigt ned til bunden af en sø.
En grafikmotor der hakker og sprutter
Ser man på de mere klassiske vurderingskriterier for spil, er grafikken i PS2-udgaven
ikke helt så god, som man kunne forvente. Den er lidt for kornet, lider af mangel på antialiasing
[*] og i mere komplekse sekvenser kan grafikmotoren sagtens finde på at hakke
og sprutte lidt. Igen er det alt sammen noget, man hurtigt tilgiver, fordi man bliver
fuldkommen suget ind i historien, i karaktererne og af den let genkendelige musik. Har
man ikke fået nok, når spillet er slut, kan man prøve at finde frem til de to alternative
slutninger eller åbne op for det enorme væld af bonusmateriale spillet skjuler.
Fahrenheit er det hidtil bedste eksempel på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at
blande to medier sammen, uden at det går ud over nogle parter. Strukturen,
præsentationen og salgstallene er så gode, at der ikke kan gå længe, førend der
annonceres en efterfølger til en kraftigere platform.
Link: [http://www.fahrenheitgame.com]
Spillet kan købes hos udbydere af PC-spil eller lånes på biblioteket.
Fremtiden – Open Source / Creative Commons
Med internettet som DEN sociale platform – eller måske den sociale 3D ”O” (cirkel) – må det betyde
at forholdet imellem det private og det offentlige rum, forholdet imellem producent og forbruger, og
forholdet imellem idé og værk skal genfortolkes. Grænserne flyder nu på nettet. Ikke i den forstand at
der hersker kaos-lignende tilstande. De traditionelle forestillingsverdener er under pres – de er ikke
længere tidssvarende. Ifølge Morten Blaabjerg har Rasmus Fleischer opsummeret nogle af disse
problemstillinger i en af dennes seneste blog-artikler: Between Artworks and Networks
Kilde: [http://www.crewscut.com/index.php?title=Notat:Interaktiv_film]
Begreberne: Open Source, Remix Culture og Creative Commons o. a.
Det handler om ADGANG til materialet – materialet forstået som den samling af fælles ”arvegods” –
det være sig fra TV, museer, aviser, filmsamlinger – Morten Blaabjerg: At vi skaber langt bedre
adgang til film, lydklip, arkivmateriale m.v. så vi kan udnytte den kolossale rigdom vi i fællesskab kan
opbygge i form af ikke blot "færdige film", men også råbånd og fraklip osv., så vi kan "klippe" egne
versioner, lige så let som det er at redigere en Wikipedia artikel i tekst. (…) Vi har også brug for at
åbne de økonomiske processer op, så vi har lige god adgang til at drive forretning på de ting vi kan
med materialet, dvs. tage os betalt for bestemte typer af services osv., også via nettet. Det kan alt
sammen lade sig gøre i dag, men er endnu lidt besværligt.
36

Kilde: [http://www.crewscut.com/index.php?title=Notat:Interaktiv_film8
I England har BBC netop afsluttet et sådant projekt, hvor man gav borgerne i 4 regioner adgang til
BBC’s materiale: http://creativearchive.bbc.co.uk/
Fremtiden – DFI / Dokumentarfilmen og Internettet
I eftersommeren 2006 udmeldte DFI en ny forsøgspulje. På et informationsmøde i Filmhuset i oktober
blev det understreget, at der var meget var meget vide rammer med hensyn til projektforslagenes
udformning – der skulle være højt til loftet:
DOX NETWISE
Det Danske Filminstitut har igangsat en forsøgspulje til støtte for dokumentarfilmprojekter, der
anvender internettet på den mest innovative måde. Det kan være som en del af produktionen og/eller
distributionen, så vidt distributionen er en del af projektets samlede koncept. Deadline for ansøgninger
var den 26. oktober 2006. Alle ansøgninger forventes at være behandlet senest den 18. december
2006.
Projekterne skal være en del af et dokumentarfilmprojekt, som forventes at søge eller for nyligt har
modtaget produktionsstøtte fra en af Det Danske Filminstituts støtteordninger – såvel
konsulentordningen som Filmværkstedet - for at komme i betragtning.
Støttebeløbet vil blive udmålt på baggrund af projektbeskrivelse og budget. Budgettet vil blive
vurderet af interne og evt. eksterne producere med kendskab til foreslået produktion. Teknisk støtte fra
Filmværkstedet kan indgå efter konkret vurdering. Midlerne kan anvendes til den del af det samlede
projekt, som ikke rummes indenfor rammerne af den almindelige filmproduktion. Projekterne skal
være tilendebragt senest med udgangen af 2007.
Vi efterlyser projekter, der udvikler, spejler eller bevæger filmkunsten. Det kan være i en ændring af
værkopfattelsen eller i værkets møde med sit publikum. Konkret efterspørger vi projekter, som bruger
internettets muligheder produktionelt. Det kan være en total omlægning af projektudvikling fra verbal
til visuel ”formulering” af filmens idé. Det kan være inddragelse af web’et som den del af den
kommunikative virkelighed, som internettet er kommet til at repræsentere særligt overfor børn og unge
– men også for singler, gamere og hasardspillere. Det kan tage udgangspunkt i indhentning af
filmmateriale via nettet. Det kan være adgang til lukkede sociale rum. Det kan tage udgangspunkt i
opbygning af netværk– en slags filmens community. Og det kan være alt det, der tænkes i dag og
bliver aktuelt i morgen.
Ansøgningerne vil blive vurderet med en filmkunstnerisk målestok. Der vil blive lagt vægt på
projektets radikalitet og nytænkning.
Kilde: www.dfi.dk/filmstoette/filmvaerkstedet/projekter/doxnetwise/
Det bliver overordentlig spændende at se, hvilke projekter der opnår støtte. På den hyperlinkede
version af nærværende Brugerhåndbog, vil jeg lægge relevant info-materiale om DOX NETWISEprojektet.
37

Fremtiden – Copenhagen / Bombay
Et andet meget spændende initiativ, der er ved at se dagens lys er det nystartede produktionsselskab
Copenhagen/Bombay, der planlægger en ungdomsfilm, der skal udspilles/iscenesættes på Vesterbro i
København under instruktøren Michael Noors ledelse. Projektet kobler BLOG-ideen og det
amerikansk-inspirerede TV-serie-koncept. Hovedrolleindehaverne skal være ”almindelige Vesterbroborgere”.
Og der arbejdes med et koncept, hvor internettet og de enkelte serie-afsnit bindes sammen og
påvirker hinanden. Instruktøren er ankermand og bindeled.
Museer / Lokalarkiver
Der sker i disse år en markant profilering af museer og historiske lokal-samlinger via internettet. Det er
derfor interessant at fremdrage nogle af de internetsider, der allerede er tilgængelige – og hvor man i
en eller anden grad har medtænkt de interaktive aspekter med og på internettet. Museer og arkiver har
en enestående mulighed for at åbne arkivsamlingerne – (Open Source) – og lade brugerne selv skabe
deres historiefortællinger.
Nedenfor er oplistet eksempler på museers og lokal-historiske samlingers anvendelse af internettet i
synliggørelsen af deres eksistens og tilbud til borgerne. De udvalgte eksempler eksemplificerer
forskellige måder at interagere på.
Ringsted – Historiens Hus: http://historienshus.ringsted.dk/
Historiens Hus er en statsanerkendt, kommunal institution i Ringsted Kommune, bestående af museum
og arkiv. De to institutioner blev lagt sammen til én organisation i 2005. Formålet var at samle
ressourcerne i en nyudvikling af det kulturhistoriske arbejde.
Arkivet i Ringsted blev oprettet i 1959, mens museet åbnede i 1982 som kulturhistorisk museum for
Ringsted og Omegn. Museet drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle, der ejes af
Ringsted Vindmøllefond.
I 2008 får arkiv og museum større og bedre fysiske rammer i bymidten med adresse på den tidligere
amtstuegård fra 1720erne, tæt ved Skt. Bendts Kirke.
Gentofte – Kulturjagt: http://kulturjagt.dk/kulturjagt
Kulturjagt.dk er udviklet i 2005-06, som en del af modelprojektet "Alle børn har en kulturarv".
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen, Gentofte Kommune, Lokalhistorisk
Arkiv for Gentofte Kommune, Kroppedal Museum og Øregaard Museum m.fl.
Faaborg – Historisk byvandring gennem Faaborg købstad: http://www.fkm.nu/
Velkommen til en vandring gennem Købstaden Faaborg fra tiden før den tætte biltrafik, før
Mellemgades forlængelse og før moderne og moderniserede huse forandrede byens udseende til det vi
kender i dag.
Byvandringen vil føre dig igennem Faaborgs gader, pladser og parker, som de så ud på historiske
fotografier fra ca. 1880 til ca. 1940.
Ingen enkelt fotograf har fotograferet hele byen på én gang, så de historiske fotografier er blevet
optaget af mange forskellige kendte og ukendte fotografer. Derfor skifter årene, årstiderne og
bygningernes udseende fra billede til billede.
I sommeren 2005 har fotograf Niels Hansen gået i de gamle fotografers fodspor og har genfotograferet
alle motiver, som de ser ud i dag.
38

Den virtuelle købstad: www.byhistorie.dk/virtuel
Den Virtuelle Købstad er en dansk købstad med ca. tusind indbyggere. Året er 1830.
Byen er fiktiv, men alt i den stammer fra virkelige steder: Byplanen er således fra Stege, og store dele
af byens huse og inventar er hentet fra malerier eller andre samtidige kilder. Mange af husene står den
dag i dag i danske købstæder eller i Den Gamle By i Århus.
Du kan klikke på ikonerne inde i byen og læse alt om livet i en dansk købstad anno 1830. I boksen
under bymodellen er der genveje til de forskellige temaer og tekster, så du kan springe direkte til det,
der interesserer dig mest.
Den digitale byport: http://www.byhistorie.dk/den_digitale_byport.aspx
Den Digitale Byport giver adgang til databaser og præsentationer af de danske byers historie.
Hovedvægten er lagt på perioden 1600-1900.
absalon.nu: http://www.absalon.nu
Københavns historie er nu på nettet. På absalon.nu, der løbende udbygges og opdateres, ligger der
mange typer materialer, der fortæller Københavns historie. absalon.nu indeholder en række forskellige
søgemuligheder, og som noget helt nyt kan der søges i en såkaldt Mindnavigator, som kan bruges til at
få nye og uventede forbindelser i materialet frem.
Andre særligt interessante links
Her medtages nogle eksempler på titler og new media institutioner som jeg finder originale,
forfriskende, spændende og inspirerende. I øvrigt vil en lang række links, jeg ikke har medtaget i
Brugerhåndbogen, blive lagt på: http://interaktivfilm.crewscut.com/.
Lumiere Festival of Interactive Film and Storytelling:
http://www.hyperbole.com/lumiere/lumiere.html
The Lumiere Festival is dedicated to the belief that interactive art and entertainment has a huge
creative and expressive potential beyond what is currently explored in the moribund genre of computer
and video games.
To this end, Lumiere serves as platform to stimulate discussion and a showcase for innovative work,
creating a forum where important works are brought before a larger constituency.
Perhaps the biggest challenge in developing this event was determining a definition of "interactive
film". With that in mind, part of the draw for interactive media creators to participate is the opportunity
to actively pursue the definition of "interactive film or story" in an organized forum. Simultaneously,
interactive works are showcased to help introduce this media to the world.
The primary target for The Lumiere Festival is any creative individual in the interactive world. While
a more public audience is an important part of the actual festival, Lumiere focuses on the creative
community. This establishes a credible forum worldwide to attract artists exploring interactivity as art,
business, or entertainment.
HyperBole Studios Online:
http://www.hyperbole.com/home.html
Welcome to HyperBole Studios online. When we began working on this site (many years ago) we
knew we wanted to create something special. Something more than just another "billboard on the
information highway". Yeah sure, we've got the corporate stuff and the online orders, but we've also
39

got cool interactive serials, navigable environments (in the Grotto -- look for "The Garden") and
participatory thought-ness (The Sandbox).
We first began online publishing (HyperBole Magazine) ten years ago, where we explored the
intersection of art and interactivity. It's nice to be able to return to some of those original ideas, here on
the web. The future will bring you new interactive series, online features, and more!
Mediamatic Interactive Film Labs:
http://www.mediamatic.net/set-9637-en.html
Workshops on interactive data based storytelling
In the Interactive Film Labs participants develop prototypes of online interactive film-, TV- or radio
projects, using the Korsakow System, an elegant data based film-editing tool. In five days individual
project concepts are explored, worked out and (re)evaluated, ultimately resulting in a working project
pilot.
TRAVELLING IN ZAGORI:
http://ic.media.mit.edu/projects/Zagori/zagoriJava.html
This multithreaded story centered around a tale of mythic dimensions is an introduction to the
geography and culture of Zagori, a mountainous enclave in Northern Greece. Through visual and
textual snapshots of the landscape, architecture and people, the audience is invited to construct a story
about a local legend while discovering aspects of Zagori's extraordinary history and legacy.
Visiting Zagori was an event that marked me deeply. This was a trip that I had long wanted to make, a
sort of pilgrimage in the architectural shrine of Epirus. I had heard about Zagori's legacy during my
first year at the school of architecture.
I arrived in Tsepelovo in the winter of 1997 to find not only an architectural shrine but also a culture
steeped in history and tradition, a people fresh and alive with eyes that look to the future and beyond,
finally, a landscape so varied and rich in its colors and textures that I might be as bold as to call Eden.
One of my dearest memories is that of Kostas Zisidis who lives and works in Tsepelovo. Kostas, an
avid photographer, maintains an exhibition and education center for travellers in a very simple
classroom in the old school of the village. His photographs are indeed works of art, so naturally when I
saw them I wanted to buy one. Kostas very simply responded that he doesn't sell his work because his
photographs do not have an exchange value in money. At another point he related that although he
loves to take pictures in his travels he has abstained from doing so for "it might confuse future
researchers of my work." Kostas earns a living as a postman in a village of 500 people although to me
he is the quintessential artist.
Zagori has endless stories to tell for those who have the ears to hear them. I hope that with this
traveling journal the audience might sense some of the unique complexities of this culture and people
who live in the edge of the world but so close to the center of meaning.
Matina Halkia
40

Interactive Cinema
Media Laboratory
Massachusetts Institute of Technology
May 1998
The Labyrinth Project:
http://www.annenberg.edu/labyrinth/laby.html
A RESEARCH INITIATIVE FOR EXPANDING THE LANGUAGE OF INTERACTIVE
NARRATIVE
"A labyrinth is a multicursal maze representing alternate paths to the source of being."
The Labyrinth Project is an art collective and research initiative on interactive cinema and database
narrative at the University of Southern California’s Annenberg Center for Communication. Under the
direction of cultural theorist Marsha Kinder since 1997, this initiative works at the pressure point
between theory and practice. After hosting "Interactive Frictions," a groundbreaking international
conference and exhibition at USC in 1999, Kinder decided to focus on producing interactive narratives
and installations in collaboration with visual artists and writers known for their experimentation with
nonlinear forms. She assembled a group of talented digital artists --headed by Rosemary Comella,
Kristy H.A. Kang, Scott Mahoy and associate producer and curator JoAnn Hanley--to oversee these
productions. These collaborations also involve the participation of talented students from several
divisions within USC’s School of Cinema-Television--animation, critical studies, interactive media,
and production. No matter whether our primary collaborator is a filmmaker or writer, we choose to
make our projects cinematic. For, Labyrinth is committed to creating a productive dialogue between
the immersive language of cinema and the interactive potential and database structures of digital
media.
Tracing the Decay of Fiction:
http://www.annenberg.edu/labyrinth/electronic2.html
41

Based on Pat O’Neill’s 35 mm film, The Decay of Fiction (2002), this interactive project is an
archeological exploration of the Hotel Ambassador, a vintage building now in ruins. Erected in 1920,
the hotel played a crucial role in the development of Los Angeles and its urban sprawl. Well known for
its glamorous Cocoanut Grove nightclub where Hollywood stars and movie moguls mingled with
foreign dignitaries and downtown power brokers, the Ambassador was also the site of one of our
nation’s most disturbing events—the 1968 assassination of Democratic Presidential Candidate Robert
Kennedy.
Visitors wander through these abandoned rooms encountering cultural traces of the historical traumas
and personal dramas that occurred there. Either they navigate within O’Neill’s original camera moves,
or slide from one adjacent zone into another, or use the original designs of architect Myron Hunt (with
detailed descriptions of each location in voice-over) to go directly to a specific room. Inside the hotel,
the borders between past and present are deliberately blurred. Sometimes contemporary images are
combined with dialogue from vintage movies and radio dramas, and modern voices are paired with
period prints and newsreels. At other times old and new images are inextricably fused, as if ghostly
figures and voices lie deeply embedded within the hotel’s decaying surfaces. Once outside the hotel on
the city’s celebrated "Miracle Mile," a stark contrast emerges between vintage stills and contemporary
digital footage, especially when accompanied by provocative commentaries from noted cultural
theorists (including Michael Dear, David James, Norman Klein, and Kevin Starr) speaking about the
history of Los Angeles.
Labyrinth’s Marsha Kinder invited Pat O’Neill to collaborate on a DVD-ROM and installation that
would explore the possibilities of interactive cinema. Since he was already in the early stages of
shooting a new film called The Decay of Fiction, they agreed to produce an interactive version
simultaneously. Though the DVD-ROM uses O’Neill’s footage, it has an entirely different structure
and includes additional archival materials and cultural commentaries that are not in the film. Rosemary
Comella and Kristy H.A. Kang, Labyrinth’s co-directors on the project, created a unique interface that
enables interactors to explore this rich narrative field and create their own stories. This narrative
impulse is experienced most strongly during earthquakes, which trigger a random montage of images
and sounds drawn from the underlying databases. Functioning as a delirious automated search engine,
these earthquakes generate new combinations that entice visitors to linger a little longer within this
intriguing cultural space.
Link til filmen: The Decay of Fiction af Pat O’Neill (2002):
http://www.sensesofcinema.com/contents/cteq/04/decay_of_fiction.html
42

The Dawn at My Back: Memoir of a Black Texas Upbringing
http://www.annenberg.edu/labyrinth/electronic2.html
This is a story about my mother, Mollie Carroll Parrott, and me, Carroll Parrott Blue. I invite you to
experience our story through the memories, places, and moments that are embedded in the quilt of my
great grandmother, Luisah Richardson. In her quilt, you’ll encounter HOME HELL, AND DAWN –
spaces that connect you to a variety of thematic wonderlands. Each theme addresses how the power
dynamics underlying racism, gender and economics have a major impact on our lives. And how we, as
individuals and groups, can successfully challenge these limitations to bring about change.
– Carroll Parrott Blue
Based on a memoir written by Carroll Parrott Blue, The Labyrinth Project has produced a DVD-ROM
that expands on the book by encouraging users to explore unique visual fields of interwoven narratives
and create their own pathway in response to their journey. Using an interface inspired by her great
grandmother’s quilt, users can interweave stories that are embedded within several animated
"panscapes" created from original photographs, video and archival materials. While exploring accounts
of Blue’s family, they encounter oral histories by members of Houston’s black community and become
immersed within a rich cultural landscape. With veteran actors Debbie Allen, Ruby Dee and Ossie
Davis performing the voice-over narrations that accompany this exploration, Blue and the Labyrinth
team have created a provocative and engaging audio-visual experience.
This DVD-ROM is being distributed by University of Texas Press in a special edition that combines
the book and disk.
De 3 titler er ikke mig bekendt tilgængelige I Danmark. De kan købes i USA.
43

Afslutning
De 3 måneders studieorlov har gjort det muligt for mig at skabe et fundament for det videre arbejde
med Den interaktive filmfortælling. Både i forhold til formidlingsaspektet: Foredrag, kurser, artikler.
Og i forhold til i undervisningen i IT&Mediefagene at afprøve nogle af de interaktive fortælleprincipper
og fortælleværktøjer, der er tilgængelige.
Med denne Brugerhåndbog har læseren / læreren mulighed for at danne sig et overblik over den
traditionelle historiefortælling og den interaktive fortælling. Brugerhåndbogen definerer udførligt
forskellene på disse fortællemåder, således at brugeren får en udførlig baggrundsforståelse for denne
nye fortælleform. Brugerhåndbogen fokuserer særligt på den filmiske interaktive fortælling, og giver
en række eksempler på produktioner – med fokus på undervisningsbrug. Ligeledes giver
brugerhåndbogen eksempler på adskillige andre interessante anvendelsesformer af den interaktive
fortælling. Det er muligt at følge disse eksempler via links til internettet, men Brugerhåndbogen giver
en introduktion til disse produktioner, og man kan således nøgternt vælge links ud i forhold til
interesseområde.
Idet studieorloven er afsluttet for nylig har jeg endnu ikke gennemført længere undervisningsforløb
med dette tema, men der er ingen tvivl om at bevidstheden om den interaktive fortælling vil være et
stort aktiv i den fremtidige undervisning. Som nævnt skabes der med denne mulighed nye muligheder i
forholdet mellem lærer og elev, hvor altså interaktionen spiller en større rolle end tidligere. Ligeledes
skaber det en forbindelse til elevernes øvrige liv i og med deres allerede omfattende kendskab til
internettets muligheder og ikke mindst deres kendskab til parallelle 3D-universer på
computerskærmen. Som underviser er det en fremtrædende udfordring at beskæftige sig med dette
område, der i høj grad præger elevernes hverdag nu og fremover, samt være medvirkende til at give
dem nogle redskaber der fungere i 3D!
Jeg håber Brugerhåndbogen kan inspirere til at man selv går på opdagelse… Vandringsmand, der er
ingen vej! Gå!
Jeg skylder at sige tak til:
Mia Fryland, instruktør, fordi du havde tid til i den tidlige fase af dette projekt lige at stille et par
væsentlige – og kritiske – spørgsmål til projektbeskrivelsen.
Søren Kuhn, producent og instruktør, fordi du beredvilligt har stillet nogle af dine produktioner til
disposition.
Torben Olander, journaliststuderende, vi mødtes nærmest tilfældigt på CPH:DOX – faldt i snak og du
havde nogle rigtig gode bud på sites, der var værd at kigge på.
44

Michael Valeur, manuskriptforfatter, der meget venligt har stillet sit manuskript til rådighed for mit
projekt.
Kaj Henningsen, turleder m.v., fordi du gad læse 1. udgaven og stillede et par rigtigt irriterende
spørgsmål.
Morten Blaabjerg, initiativtager til CrewsCut.com – bl.a., for din reaktion på 1. udgaven i form af dit
Notat – det vender jeg tilbage til – og for de inspirerende samtaler, vi har haft.
Sidst men ikke mindst Tak til Faaborgegnens Efterskole og Efterskolernes Sekretariat!
Karl Jensen
menageri@mail.dk
Kildeoversigt
Michael Valeur: Interaktiv Manuskriptskrivning – Principper, Begreber og Redskaber.
(Dramatiska Institutet, Enheten för konstnärligt utvecklingsarbete, Skriftserie – Nr. 3 – Stockholm
2004).
Thorkild Hanghøj og Nicolai Knudsen: Når nye medier fortæller, Gyldendal, Købehavn 2004
http://www.nyemedier.gyldendal.dk
Manuel Castells: Internet Galaksen, Systime, Århus 2003
http://www.systime.dk
Trine Breum: Film – fortælling og forførelse 2, Frydenlund grafisk, København 2001
www.forlagene.dk/frydenlund
GeekCulture: www.geekculture.dk
Thomas Petersen / Tihii: www.tihii.com
DOX Magazine: http://www.dox.dk/
KommunikationsForum: http://www.kommunikationsforum.dk/?id=1
BITCONOMY: http://www.bitconomy.dk/default.asp
Bo Fibiger / UniVid: http://www.forskningsnettet.dk/berettermodel
Wired Magazine: http://www.wired.com/wired/
The Internet Archive: http://www.archive.org/index.php
Matt Hansson: http://www.adobe.com/designcenter/thinktank/form_in_motion.html
TECH HEAD STORIES - DIGITAL STORYTELLING http://tech-head.com/dstory.htm
CPH:DOX 2006: http://www.cphdox.dk/d1/ft.lasso?s=2006101&aa=653
Det Danske Filminstitut: http://www.dfi.dk
45

NewMediaDays 2006: http://www.newmediadays.dk/sw159.asp
The Internet Movie Database (IMDb): http://imdb.com
Lokalhistorisk Netværk: www.lokalhistorisknet.dk
CrewsCut.com: http://www.crewscut.com/index.php?title=Crewscut.com:Opslagstavle
Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page
Atom Films: http://www.atomfilms.com/home.jsp
Ordliste
Creative Commons (som betyder 'kreative fælleder') er en organisation, grundlagt i 2001, der arbejder
for at udvide ophavsrets-begrebet og den del af kulturlandskabet, som frit kan deles og
videredistribueres, uden at spørge ophavsrettighedshaveren om lov, hver gang, som det er tilfældet
indenfor det traditionelle ophavsrets-/copyright-regime, hvor 'alle rettigheder reserveres' ('all rights
reserved').
Creative Commons er samtidig navnet på de juridiske licenser, som organisationen har udarbejdet, til
brug for kreativt skabende aktører, der på forhånd ønsker at sikre, at deres værk frit kan kopieres,
bearbejdes og distribueres - i et af licensen nærmere bestemt omfang.
Baggrund : Kopiering, fildeling og ophavsret
Internetjuristen Lawrence Lessig var een af initiativtagerne til Creative Commons, i forlængelse af de
tanker han lancerede i Code og Free Culture. Lessigs grundlæggende idé er, at det nuværende
copyright-regime, hvor enhver skal spørge enhver om lov, før man kopierer, endsige viderebearbejder
eller formidler et kreativt værk, truer med at kvæle en lovende kulturel udvikling, som internettet ellers
giver mulighed for. Kreative værker, det være sig tekster, musik, billedkunst, film, software m.v. kan
ved hjælp af fildeling og P2P-netværk deles med mange mennesker, hvor kun båndbredden sætter
grænsen - hvis det altså ikke var for det aktuelle copyright-regime, der gør, at ophavsmanden
principielt skal spørges om lov, hver gang en fil kopieres på et netværk.
Ophavsret giver på den ene side en juridisk beskyttelse, men begrænser således også en 'fri' udveksling
af idéer, viden og kulturelle udtryk.
Creative Commons licenser
Creative Commons vender dette system på hovedet, ved at tilbyde en række licenser, der i
divergerende grad tillader en kreativt udøvende ophavsmand, at afgive disse rettigheder på forhånd, for
at tilgængeliggøre hans værk for en større kreds, end hvis han selv skulle autorisere hver eneste
udveksling og kopiering af værket. Creative Commons opererer således typisk med betegnelsen 'some
rights reserved' ('nogle rettigheder reserveres') fremfor det totale 'all rights reserved' (den totale
kontrol), og det ligeså totale 'no rights reserved' (den totale afgivelse af alle rettigheder - der
overdrager værket til Public Domain).
Licenserne giver kreativt arbejdende ophavsmænd - forfattere, kunstnere, musikere, designere og
forskere m.fl. - mulighed for i forskellige grader at forbeholde - eller fraskrive sig - de rettigheder,
ophavsretten giver. Princippet er, at enhver ophavsmand kan give offentligheden adgang til at bruge
sine værker uden, at der skal indgås individuelle aftaler.
46

Mediekonvergens er et centralt, men også omdiskuteret begreb, der ofte benyttes indenfor moderne
medieteori, til at forklare det fænomen at 'gamle' medier for massekommunikation, som eksempelvis
radio, fjernsyn og trykte medier, integreres med nye interaktive, digitale medier, og således skaber nye
medieudtryk, eksempelvis indenfor udviklingen af web-TV, interaktive film, mobiltelefoni, DVD,
streaming via internet og lignende.
Medier som fjernsyn, film eller radio kan dermed ikke meningsfuldt anvendes eller analyseres
uafhængigt af andre medier; uden at tage de forandrede betydningssammenhænge i betragtning - med
andre ord hvordan mediet konvergerer med andre medieudtryk.
Dels integreres 'gamle' medier med nye digitale medier, som det sker på internettet, hvor streaming og
forums bliver en del af enhver avis-redaktions webrepræsentation, og dels re-medieres de 'gamle'
medier, dvs. forandrer form og betydning i lyset af nye mediers udtryk, idet de indgår i et forandret
medielandskab.
Divergens
Modsat konvergens taler medieforskere også om 'divergens', der betegner det fænomen, at 'gamle'
medier under indtryk af nye medier skærper og hævder deres egenart, således at f.eks. fjernsyn bliver
'mere fjernsyn', eller avisen bliver 'mere avis'. Det sker når eksempelvis gamle medier lægger vægt på
deres kerneydelser og traditionelle kvaliteter. I avisens tilfælde eksempelvis tid til fordybelse, modsat
flimmer og stress forbundet med de audio-visuelle medier. Ligeledes kan fjernsynet hævdes at lægge
vægt på den linearitet og kontinuitet, som f.eks. traditionelle underholdningsprogrammer eller episke
serier som f.eks. Krøniken kan samle familien Danmark omkring, i den verden af 'valgfrihed og globalt
kaos', som andre medier tilbyder.
Vidtrækkende implikationer
Mediekonvergens er i sig selv ikke noget nyt, idet kommunikationsmedier også tidligere i historien har
anvendt beslægtede teknologier, og lånt udtryksformer fra beslægtede medier. Men med de digitale
mediers udbredelse i slutningen af det 20. århundrede, herunder især internettets fremvækst,
konvergerer medierne i et omfang, der åbner vidtrækkende perspektiver for udviklingen og
anvendelsen af kommunikationsmedier - og for selve de betydningssammenhænge de indgår i.
Mediekonvergensen åbner eksempelvis for nye spørgsmål om hvad viden er, og hvad virkelighed er -
hvordan der meningsfuldt kan fortælles om virkeligheden - som det f.eks. tematiseres og formuleres
hos medieteoretikere som Jean Baudrillard og Paul Virilio.
I praksis udfordres etablerede kulturelle, korporative og politiske interesser og magtsfærer, ved at det
forandrede mediebillede destabiliserer på forhånd givne fortællinger og autoriteter. Etablerede
institutioner og systemer, indenfor nyhedsmedier, videnskab, erhvervsliv, lovgivning og kulturliv, må
nytænke og reformulere budskaber, udtryksmåder, værdier og metoder, for at kunne navigere og
operere i et hastigt foranderligt medielandskab - med såvel fortællemæssige, kulturelle, politiske og
juridiske implikationer.
Eksempelvis har fildeling via internettet udfordret, undergravet og rystet traditionelle korporative
kulturelle distributionssystemer og statslig lovgivning om ophavsret, i et omfang, så pladeproducenter
og filmselskaber har erklæret krig mod fildelerne, den såkaldte war on piracy.
Et andet markant eksempel på mediekonvergens, er den meget direkte indflydelse, visuelle medier har
haft i krigsførelse, senest under Irak-krigen i 2004, hvor terrorister har anvendt video via internet til
broadcast af offentlige henrettelser, og den amerikanske hær har frigivet video-materiale til vestlige
nyhedsmedier, hvor Saddam Hussein befamles på nedværdigende måde af en amerikansk militærlæge.
Videooptagelsen stiller den slagne diktator til fuld offentligt skue, som et led i demoraliseringen af
irakiske oprørsgrupper. I sådanne tilfælde bliver selve billedet et magtfuldt våben, jævnfør f.eks.
Virilio.
Politisk bevågenhed
Med de gennemgribende perspektiver, som medielandskabets udvikling har for det øvrige samfund,
har mediekonvergens-begrebet stor politisk bevågenhed. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling offentliggjorde i juni 2001 i samarbejde med Kulturministeriet rapporten "Konvergens i
netværkssamfundet", som beskriver de væsentligste udviklingstendenser og opstiller alternative
47

scenarier for det fremtidige medielandskab. Endeligt opstilles målsætninger for den fremtidige politik
og regulering af medieområdet.
Læs rapporten online : Konvergens i netværkssamfundet
Læs mere
Manovich, Lev : The Language of New Media, MIT Press, Cambridge Mass., USA, 2001.
Hentet fra "http://www.crewscut.com/index.php?title=Mediekonvergens"
Multimedia is media that uses multiple forms of information content and information processing (e.g.
text, audio, graphics, animation, video, interactivity) to inform or entertain the (user) audience.
Multimedia also refers to the use of (but not limited to) electronic media to store and experience
multimedia content. In fine art it is a synonym for traditional mixed media as well as technological
new media (ArtLex, NWD). Rich media is also a synonym for multimedia.
http://en.wikipedia.org/wiki/Multi-media
Open source er en betegnelse for software hvor brugeren får adgang til kildekoden til
computerprogrammet.
Man kan sammenligne open source med nogen som bygger et hus og får en kopi af tegningen, så hun
eller han selv kan ændre på huset. Alternativet er at arkitekten alene beholder alle tegninger, så alle
ændringer skal udføres af samme byggefirma. At sammenligne open source med en madopskrift kunne
være en anden god analogi.
Ofte knyttes 'open source' software sammen med en licens, der tillader brugeren at modificere og
måske forbedre kildekoden og at videredistribuere sit arbejde, blot det finder sted under samme licens.
Free Software Foundation og Creative Commons er eksempler på organisationer, der tilbyder gratis,
juridisk korrekt udformede licenser for open-source software.
MediaWiki, som Crewscut.com baserer sig på, er open source software, der er frigivet under en sådan
licens.
De fleste kommercielle computerprogrammer og systemer har ikke åben kildekode, og ønsker som
regel at beskytte kildekoden bedst muligt, af hensyn til piratkopiering. Her må brugeren gå tilbage til
softwareproducenten med sine ønsker om forbedringer, eller undvære support. Dette er problematisk
hvis leverandøren f.eks. ikke er interesseret i at lave forbedringer, er gået konkurs, eller
computerprogrammet på anden måde er gået ud af kommerciel distribution. I så tilfælde er det ikke
længere muligt at få support på softwaren.
Da open-source software ofte også er gratis tilgængeligt via internettet, kan det ofte være en
økonomisk fordel at udskifte kommercielle systemer med open source-systemer. Den brasilianske
regering valgte fornylig at skifte fra Microsoft-baserede programmer til open-source software - i hele
den offentlige administration, for dermed at spare betragtelige omkostninger til kommercielle licenser.
Denne tekst er i sin oprindelige form baseret på Piratgruppens ordbog
Hentet fra "http://www.crewscut.com/index.php?title=Open_source"
Remix culture is a term employed by Lawrence Lessig to describe a society which allows and
encourages derivative works. Such a culture would be, by default, permissive of efforts to improve
upon, change, integrate, or otherwise remix the work of copyright holders. Lessig presents this as a
desirable ideal and argues, among other things, that the health, progress, and wealth creation of a
culture is fundamentally tied to this participatory remix process.
Sampling in musicmaking is a prime example of reuse, and hip-hop culture's implicit acceptance of the
practice makes it a remix culture.
This term is often contrasted with permission culture.
Lessig is now using the term 'Read/Write Culture' to refer to broadly the same thing and 'Read Only
Culture' to refer to a permission based culture. He has been queried as to his reliance on a binary
opposite rather than a spectrum of permissions but this he explains is his way to broadcast this
message to a mainstream audience.
Hentet fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Remix_culture
48

Social software enables people to rendezvous, connect or collaborate through computer-mediated
communication and to form online communities.
Broadly conceived, this term could encompass older media such as mailing lists and Usenet, but some
would restrict its meaning to more recent software genres such as blogs and wikis. Others suggest that
the term social software is best used not to refer to a single type of software, but rather to the use of
two or more modes of computer-mediated communication that result in community formation.[1] In
this view, people form online communities by combining one-to-one (e.g., email and instant
messaging), one-to-many (Web pages and blogs), and many-to-many (wikis) communication
modes.[2] In many online communities, real life meetings become part of the communication
repertoire. The more specific term collaborative software applies to cooperative work systems.
Common to most definitions is the observation that some types of software seem to facilitate "bottomup"
community development, in which membership is voluntary, reputations are earned by winning
the trust of other members, and the community's mission and governance are defined by the
communities' members themselves.[3] Communities formed by "bottom-up" processes are contrasted
to the less vibrant collectivities formed by "top-down" software, in which users' roles are determined
by an external authority and circumscribed by rigidly conceived software mechanisms (such as access
rights).
Also social software systems create persistent links between users, and through these persistent links, a
community is formed. The ownership and control of these links - who is linked, and who isn't - is in
the hands of the user. Thus, these links are asymmetrical - you might link to me, but I might not link to
you. Also, these links are functional, not decorative - you can choose not to receive any content from
people you are not connected to, for example. Social software therefore by design reflects the traits of
[social networks].
Hentet fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Social_software
49