1206003 - Samtlige tillæg til Bygningsreglement 1995 \(BR 95\)
1206003 - Samtlige tillæg til Bygningsreglement 1995 \(BR 95\)
1206003 - Samtlige tillæg til Bygningsreglement 1995 \(BR 95\)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Alle <strong><strong>til</strong>læg</strong> <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong> (<strong>BR</strong> 95) 12 06 003<br />
Udfærdiget af Erhvervs- og Boligstyrelsen med 1. udgave 2000-07-07 Sep. 2003<br />
Tilbage <strong>til</strong> menu<br />
Klik her for at vise kronologisk fortegnelse<br />
Alle <strong><strong>til</strong>læg</strong>gene er sammenskrevet med <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong> (<strong>BR</strong> 95). Se 12 02 253<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Tillæg 1<br />
Tillæg 2<br />
Tillæg 3<br />
Tillæg 4<br />
Tillæg 5<br />
Tillæg 6<br />
Tillæg 1 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
I <strong>Bygningsreglement</strong> af 1. april <strong>1995</strong> foretages følgende ændringer:<br />
Nyt afsnit indsættes før kapitel 1. Administrative<br />
bestemmelser:<br />
"Generelle bemærkninger<br />
I henhold <strong>til</strong> artiklerne 28 30 EF i Traktaten Om<br />
Oprettelse Af Det Europæiske Fællesskab kan<br />
byggevarer fra andre EU-medlemsstater og EØSmedlemsstater,<br />
der opfylder kravene i tekniske<br />
standarder eller specifikationer på samme niveau som<br />
de danske standarder, der er medtaget i<br />
<strong>Bygningsreglement</strong> af 1. april <strong>1995</strong>, markedsføres i<br />
Danmark..<br />
Tillæg 1 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> af 1. april <strong>1995</strong> har som<br />
udkast været notificeret i overensstemmelse med<br />
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/ 34/ EF<br />
(informationsproceduredirektivet) som ændret senest<br />
ved direktiv 98/ 48/ EF."<br />
Kapitel 6<br />
6.1, stk. 3<br />
Bestemmelsen og det <strong>til</strong>hørende bilag 3 ophæves.<br />
6.2.1, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. En brandsektion er én eller flere brandceller,<br />
som er adskilt fra <strong>til</strong>stødende brandsektioner med<br />
brandsektionsadskillelser.<br />
(6.2.1, stk. 2) Udførelse af brandsektionsadskillelser<br />
er beskrevet i 6.4."
6.2.2, nyt stk. 3<br />
Ny bestemmelse <strong>til</strong>føjes:<br />
"Stk. 3. Et brandbeskyttelsessystem er et system, som<br />
sikrer, at de brændbare materialer i den beskyttede<br />
konstruktion ikke medvirker <strong>til</strong> eller påvirkes af branden<br />
i det tidsrum, hvor konstruktionen skal bevare sin<br />
brandmodstandsevne. Brandbeskyttelsessystemet skal<br />
udføres af ubrændbare materialer eller materialer, som<br />
har en brændværdi, der ikke er større end 3,0 MJ/ kg.<br />
6.2.2, stk. 3<br />
Nuværende stk. 3 bliver herefter stk. 4, som <strong>til</strong>føjes en<br />
ny vejledningstekst:<br />
6.2.3, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der<br />
er udført i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk<br />
Instituts brandtekniske vejledning nr. 15, Vandfyldte<br />
slangevinder eller DS/ EN 671- 1, Brandslangevinder<br />
med halvstive slanger. En vandfyldt slangevinde skal<br />
installeres, kontrolleres og vedligeholdes i henhold <strong>til</strong><br />
Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning<br />
nr. 15, Vandfyldte slangevinder. Hvor forholdene <strong>til</strong>lader<br />
det, kan der anvendes slangevinder udført i en<br />
konstruktion, der ikke er fastmonteret på væg.<br />
6.2.3, stk. 2<br />
(6.2.2, stk. 3) I Dansk Brandteknisk<br />
Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,<br />
Træbygninger er der beskrevet,<br />
hvorledes et brandbeskyttelsessystem<br />
kan udføres, herunder hvorledes<br />
lagdelte produkter kan anvendes i et<br />
brandbeskyttelsessystem. Et<br />
brandbeskyttelsessystem indgår ved<br />
vurdering af en konstruktions<br />
brandmodstandsevne."<br />
"(6.2.2, stk. 4) Bygningsdeles og<br />
materialers brandtekniske egenskaber<br />
kan dokumenteres ved prøvning efter<br />
gældende standarder, beregning, MKgodkendelser<br />
eller lignende metoder.<br />
Dansk Brandteknisk Instituts<br />
brandtekniske vejledning nr. 30,<br />
Brandtekniske eksempler kan indgå som<br />
et led i dokumentationen af en<br />
bygningsdels eller et materiales<br />
brandtekniske egenskaber."<br />
(6.2.3, stk. 1 og 2) Der henvises <strong>til</strong> kap.<br />
12.4."<br />
Ny vejledningstekst <strong>til</strong>føjes: "(6.2.3, stk. 2) DS 431, norm for<br />
automatiske sprinkleranlæg og Dansk<br />
Brandteknisk Instituts forskrift 251,<br />
Automatiske sprinkleranlæg omfatter<br />
også boligsprinkleranlæg."<br />
6.3, stk. 6<br />
Vejledningsteksten ophæves.<br />
6.4<br />
Overskriften i 6.4 ændres <strong>til</strong>:<br />
"6.4 Brandvægge og brandsektionsadskillelser"<br />
6.4.1, stk. 1
Ny vejledningstekst <strong>til</strong>føjes: "(6.4.1, stk. 1 - 2) Tagudhæng,<br />
altangangsoverdækninger og lignende<br />
konstruktioner, som passerer en<br />
brandadskillende væg, skal sikres, så de<br />
ikke kan medvirke <strong>til</strong> brandspredning."<br />
6.4.1, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. En brandsektionsadskillelse skal udføres mindst<br />
som BS-bygningsdel 60. I bygninger, hvor de bærende<br />
konstruktioner kan udføres efter 6.7.2, stk. 7, kan<br />
brandsektionsadskillelser udføres mindst som BDbygningsdel<br />
60 af materialer, som mindst er klasse B<br />
materialer, såfremt brandsektionsadskillelserne udføres<br />
med et brandbeskyttelsessystem. En<br />
brandsektionsvæg skal under brand bevare sin<br />
stabilitet, uanset fra hvilken side væggen<br />
brandpåvirkes.<br />
6.5.1, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal<br />
udføres mindst som klasse 1 beklædning. På vægge i<br />
gange kan der dog opsættes klasse 2 beklædning <strong>til</strong> en<br />
højde af 1,2 m over gulv. Dette gælder dog ikke i<br />
bygninger, hvor de bærende konstruktioner er udført i<br />
henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7."<br />
6.5.4, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. Trapper, der er flugtveje, skal udføres mindst<br />
som BS-bygningsdel 30. I bygninger med op <strong>til</strong> 2<br />
etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 5,1<br />
m over terræn, kan trapper dog udføres mindst af<br />
klasse B materialer. I bygninger med op <strong>til</strong> 4 etager,<br />
hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over<br />
terræn, kan trapper udføres<br />
enten<br />
mindst som BD-bygningsdel 30, hvis trappen på<br />
undersiden og langs siderne indklædes med et<br />
brandbeskyttelsessystem<br />
eller<br />
mindst som BD-bygningsdel 30 beklædt på undersiden<br />
med mindst klasse 1 beklædning, hvis bygningerne,<br />
herunder trapperummene, udføres med et automatisk<br />
sprinkleranlæg.<br />
6.7.1 og 6.7.2<br />
Kapitel 6.7.1 og 6.7.2 ændres <strong>til</strong>:<br />
"6.7.1 Generelt<br />
(6.4.1, stk. 2) Et<br />
brandbeskyttelsessystem skal udformes<br />
som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. I Bygge-<br />
og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse<br />
af 17. april 1985 og Dansk Brandteknisk<br />
Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,<br />
Træbygninger er nærmere forklaret<br />
kravet vedrørende stabilitet for<br />
brandsektionsvægge."<br />
(6.5.4, stk. 2) Et<br />
brandbeskyttelsessystem skal udføres<br />
som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. Et<br />
automatisk sprinkleranlæg skal udføres i<br />
henhold <strong>til</strong> 6.2.3, stk. 2."<br />
Stk. 1. Bygningsdele skal sammenbygges, så den (6.7.1, stk. 1) I Dansk Brandteknisk<br />
Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,
samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er<br />
ringere end, hvad der kræves for de enkelte<br />
bygningsdele i konstruktionen. Bygninger skal udføres,<br />
så en brand ikke kan sprede sig fra en brandcelle <strong>til</strong> et<br />
hulrum, som passerer flere brand-adskillende<br />
bygningsdele.<br />
6.7.2 Konstruktioner<br />
Stk. 1. I bygninger med 1 etage skal bærende<br />
konstruktioner udføres mindst som BD- bygningsdel 30<br />
i brandsektioner med et etageareal på højst 1000 m² og<br />
mindst som BD-bygningsdel 60 i brandsektioner med et<br />
større etageareal.<br />
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 s<strong>til</strong>les ingen<br />
krav <strong>til</strong> brandmodstandsevnen for de bærende<br />
konstruktioner i bygninger i 1 etage med let<br />
tagkonstruktion, såfremt der i tagfladen findes jævnt<br />
fordelte brandven<strong>til</strong>ationsåbninger med et frit<br />
åbningsareal på mindst 5 pct. af etagearealet. Dog skal<br />
de bærende konstruktioner i bygninger med mere end<br />
1000 m² etageareal udføres mindst som BDbygningsdel<br />
30, hvis konstruktionen bærer mere end<br />
200 m² tagkonstruktion, og mindst som BD-bygningsdel<br />
60, hvis den bærer mere end 600 m² tagkonstruktion.<br />
Stk. 3. I bygninger med kælder skal etageadskillelsen<br />
over kælder samt de konstruktioner, der bærer<br />
etageadskillelsen, udføres mindst som BS-bygningsdel<br />
60.<br />
Vejledningsteksten <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 3 ophæves.<br />
Stk. 4. I bygninger med op <strong>til</strong> 2 etager, hvor gulv i<br />
øverste etage ikke er mere end 5,1 m over terræn, skal<br />
bærende konstruktioner <strong>til</strong> og med gulvet i øverste<br />
etage udføres mindst som BD-bygningsdel 60.<br />
Stk. 5. I bygninger med mere end 2 etager, hvor gulv i<br />
øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal<br />
bærende konstruktioner <strong>til</strong> og med gulvet i øverste<br />
etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60.<br />
Stk. 6. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere<br />
end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner i<br />
bygningens øverste 12 m regnet fra gulv i øverste<br />
etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De<br />
bærende konstruktioner i den underliggende del af<br />
bygningen, som bærer højere beliggende etager, skal<br />
udføres mindst som BS-bygningsdel 120.<br />
Etageadskillelser, altangange og altaner samt<br />
konstruktioner, der kun bærer én etageadskillelse, kan<br />
dog udføres mindst som BS-bygningsdel 60 uanset<br />
beliggenhed over terræn.<br />
Træbygninger er der vist, hvorledes<br />
brandstop i hulrum kan udføres, og hvor<br />
de bør placeres.<br />
(6.7.2, stk. 1 10) Bærende<br />
konstruktioner omfatter bl. a. vægge,<br />
søjler, bjælker samt etageadskillelser,<br />
altangange og altaner. Bygninger i 1<br />
etage, som sammenbygges med<br />
bygninger i flere etager, er omfattet af<br />
stk. 1 og 2, hvis bygningerne i 1 etage<br />
udgør selvstændige brandsektioner.<br />
(6.7.2, stk. 2) Det areal af<br />
tagkonstruktionen, som kan udløse<br />
særlige krav <strong>til</strong> brandmodstandsevne for<br />
en bærende konstruktionsdel, f. eks. en<br />
søjle, bedømmes efter de sædvanlige<br />
regler for fordeling af last ved beregning<br />
af bærende konstruktioner.<br />
(6.7.2, stk. 6) Etageadskillelser kan<br />
udføres som BS-bygningsdel 60, uanset<br />
hvilken funktion etageadskillelsen har i<br />
bygningen.
Stk. 7. I bygninger med op <strong>til</strong> 4 etager, hvor gulv i<br />
øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan<br />
de bærende konstruktioner <strong>til</strong> og med gulvet i øverste<br />
etage udføres mindst som BD-bygningsdel 60 af<br />
materialer, som mindst er klasse B materialer, når<br />
enten<br />
bygningen forsynes med automatisk sprinkleranlæg,<br />
eller<br />
de bærende konstruktioner <strong>til</strong> og med gulvet i øverste<br />
etage udføres med et brandbeskyttelsessystem.<br />
Stk. 8. I bygninger med mere end 1 etage skal de<br />
bærende konstruktioner i bygningernes øverste etage<br />
samt adskillende væg- og loftskonstruktioner mod<br />
uudnytteligt tagrum udføres mindst som BDbygningsdel<br />
30.<br />
Stk. 9. En altan, der kun betjener én brandcelle, kan<br />
udføres enten med bærende konstruktioner, der er BDbygningsdel<br />
60 eller på følgende betingelser:<br />
a. Altanen skal fastgøres <strong>til</strong> BS-bygningsdele 60 med<br />
ubrændbare materialer, som har et smeltepunkt på<br />
mindst 850º C,<br />
b. Bærende altankonstruktioner skal udføres af<br />
ubrændbare materialer, og stabiliteten af den<br />
enkelte altan skal bevares, hvis der ved brand sker<br />
svigt i konstruktionen i én af de øvrige altaner og<br />
c. Rækværk og altanplader skal udføres som let<br />
konstruktion.<br />
Undersiden af altanplader af brændbart materiale skal<br />
udføres mindst som klasse 1 beklædning.<br />
Stk. 10. Ikke- bærende ydervægge skal udføres mindst<br />
som BD-bygningsdel 30."<br />
6.7.4, stk. 3 - 6<br />
Ny bestemmelse indsættes som stk. 3:<br />
"Stk. 3. Ydervægge i bygninger med automatisk<br />
sprinkleranlæg, hvor underkant af redningsåbning i<br />
øverste etage er højst 6,3 m over terræn, kan udføres<br />
med udvendige overflader mindst som klasse 2<br />
beklædning."<br />
Nuværende stk. 3 ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Ydervægge i bygninger, hvor underkant af<br />
redningsåbning i øverste etage højst er 23 m over<br />
terræn, kan udvendigt have mindre partier udført som<br />
klasse 2 beklædning. Det samlede areal af klasse 2<br />
beklædningen må højst udgøre 20 pct. af ydervæggens<br />
areal. Det skal sikres, at brandspredning via<br />
beklædningen begrænses, og at beklædningen ikke<br />
bidrager <strong>til</strong> brandspredning i bygningen.<br />
Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 5 7.<br />
(6.7.2, stk. 7) Et<br />
brandbeskyttelsessystem skal udføres<br />
som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. Et<br />
automatisk sprinkleranlæg skal udføres i<br />
henhold <strong>til</strong> 6.2.3, stk. 2. I bygninger med<br />
kælder skal etageadskillelsen over<br />
kælder samt de konstruktioner, der<br />
bærer etageadskillelsen, udføres efter<br />
6.7.2, stk. 3.<br />
(6.7.2, stk. 8) Spærkonstruktioner er<br />
også omfattet af bestemmelsen, hvis der<br />
er risiko for progressivt kollaps, og når<br />
spærene har indflydelse på andre<br />
bærende bygningsdeles stabilitet.<br />
(6.7.4, stk. 4) Kravet betyder blandt<br />
andet, at der ikke må være<br />
sammenhængende partier med klasse 2<br />
beklædning mellem over hinanden<br />
liggende vinduer."<br />
Det nye stk. 5 <strong>til</strong>føjes en vejledningstekst: "(6.7.4, stk. 5) Kravet omfatter også<br />
væg- og loftsoverflader i tagrum, som<br />
anvendes på en sådan måde, at det
6.7.5, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A<br />
materiale med en brændværdi, der ikke er større end<br />
3,0 MJ/ kg."<br />
6.7.5, stk. 2<br />
1. punktum ændres <strong>til</strong>:<br />
"Isoleringsmaterialer, der ikke er mindst klasse A<br />
materiale med en brændværdi, som ikke er større end<br />
3,0 MJ/ kg, kan dog anvendes følgende steder:"<br />
6.7.5, stk. 2b<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"b. Til isolering af ydervægge i etageboligbyggeri og<br />
<strong>til</strong>svarende bygninger med op <strong>til</strong> 4 etager, hvor gulv i<br />
øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn,<br />
såfremt de bærende konstruktioner ikke er udført i<br />
henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7. Isoleringsmaterialet skal<br />
dækkes med mindst klasse 1 beklædning uden<br />
bagvedliggende hulrum og opdeles i felter af højst 50<br />
m² samt ud for etageadskillelser og<br />
brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal<br />
foretages med mindst F-bygningsdel 30 i tæt<br />
forbindelse med beklædningen. "<br />
6.7.5, stk. 3<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 3. Andre konstruktioner, der indeholder<br />
isoleringsmaterialer, som ikke er mindst klasse A<br />
materiale med en brændværdi, der ikke er større end<br />
3,0 MJ/ kg, skal godkendes af By- og Boligministeriet."<br />
6.8.1, stk. 2 og 3<br />
Bestemmelserne ophæves.<br />
6.8.1, stk. 4 - 6<br />
Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 2 - 4<br />
medfører en forøget brandbelastning<br />
eller brandrisiko."<br />
(6.7.5, stk. 2b) Bestemmelsen omfatter<br />
også andre bygninger, der kan opføres<br />
efter samme brandmæssige<br />
bestemmelser som<br />
beboelsesbygninger."<br />
Vejledningsteksten <strong>til</strong> 6.8.1, nyt stk. 3 ændres <strong>til</strong>: "(6.8.1, stk. 3 og 4) Anvendelse af<br />
klasse 2 beklædning er en lempelse i<br />
forhold <strong>til</strong> de generelle krav i kap. 6.7.4,<br />
stk. 5."<br />
6.8.1, stk. 6<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor<br />
underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 23<br />
m over terræn (8 etager) og hvor de bærende
konstruktioner ikke er udført i henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7,<br />
kan udføres mindst som klasse 2 beklædning."<br />
6.9.1, nyt stk. 3<br />
Nyt stk. 3 indsættes:<br />
"Stk. 3. Overflader på lofter og vægge i soverum i<br />
bygninger med 1 etage kan udføres mindst som klasse<br />
2 beklædning.<br />
6.9.1, stk. 3 - 4<br />
Bestemmelserne ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Overflader på lofter i soverum i bygninger, hvor<br />
underkant af redningsåbning i øverste etage er højst<br />
6,3 m over terræn (2 etager) og hvor de bærende<br />
konstruktioner ikke er udført i henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7,<br />
kan udføres mindst som klasse 2 beklædning.<br />
Stk. 5. Vægoverflader i soverum i bygninger, hvor<br />
underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 23<br />
m over terræn (8 etager) og hvor de bærende<br />
konstruktioner ikke er udført i henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7,<br />
kan udføres mindst som klasse 2 beklædning."<br />
6.10.1, stk. 3<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 3. I bygninger med mere end 1 etage med<br />
soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end<br />
1000 m² skal de bærende konstruktioner udføres i<br />
henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 3 - 6 og 8 - 10."<br />
6.11.1, stk. 4<br />
(6.9.1, stk. 3 - 5) Anvendelsen af klasse<br />
2 beklædning er en lempelse i forhold <strong>til</strong><br />
de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 5."<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(6.11.1, stk. 4) Bestemmelsen er en<br />
lempelse af de generelle krav i kap.<br />
6.7.4, stk. 5."<br />
6.12.1, stk. 4<br />
1. punktum i vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>:<br />
"(6.12.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de<br />
generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 5."<br />
6.14.1, stk. 4<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Vægoverflader i butikker, hvis samlede<br />
etageareal ikke overstiger 600 m² og hvor de bærende<br />
konstruktioner ikke er udført i henhold <strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7,<br />
kan udføres mindst som klasse 2 beklædning.<br />
6.15.1, nyt stk. 3<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 3. Overflader på lofter og vægge i brandceller på<br />
ind<strong>til</strong> 150 m² kan i bygninger med 1 etage udføres<br />
(6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en<br />
lempelse i forhold <strong>til</strong> de generelle krav i<br />
kap. 6.7.4, stk. 5."<br />
(6.15.1. stk. 3 - 5) Bestemmelserne er<br />
en lempelse i forhold <strong>til</strong> de generelle
mindst som klasse 2 beklædning. krav i 6.7.4, stk. 5."<br />
6.15.1, stk. 3 og 4<br />
Bestemmelserne ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Overflader på lofter i brandceller på ind<strong>til</strong> 150<br />
m² i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i<br />
øverste etage er højst 6,3 m over terræn (2 etager) og<br />
hvor de bærende konstruktioner ikke er udført i henhold<br />
<strong>til</strong> 6.7.2, stk. 7, kan udføres mindst som klasse 2<br />
beklædning.<br />
Stk. 5. Vægoverflader i brandceller på ind<strong>til</strong> 150 m² i<br />
bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste<br />
etage er højst 23 m over terræn (8 etager) og hvor de<br />
bærende konstruktioner ikke er udført i henhold <strong>til</strong><br />
6.7.2, stk. 7, kan udføres mindst som klasse 2<br />
beklædning."<br />
6.16.1, stk. 6<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(6.16.1, stk. 6) Bestemmelsen er en<br />
lempelse i forhold <strong>til</strong> det generelle krav i<br />
kap. 6.7.2, stk. 10."<br />
6.16.1, stk. 8<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(6.16.1, stk. 8) Bestemmelsen er en<br />
lempelse i forhold <strong>til</strong> de generelle krav i<br />
kap. 6.7.4, stk. 5."<br />
Ændringerne træder i kraft den 1. august 2000.<br />
Samtidig med ikrafttrædelsen af Tillæg 1 af 7. juli 2000<br />
<strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> af 1. april <strong>1995</strong> ophæves Tillæg 1<br />
af 15. oktober 1999.*<br />
By- og Boligministeriet den 7. juli 2000.<br />
* Som følge af en fejl i forbindelse med notifikationen i<br />
henhold <strong>til</strong> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv<br />
98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som<br />
ændret senest ved direktiv 98/48/EF, af udkast <strong>til</strong> Tillæg<br />
1 af 15. oktober 1999 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> af 1. april<br />
<strong>1995</strong>, erstattes Tillæg 1 af 15. oktober 1999 af dette<br />
<strong><strong>til</strong>læg</strong>. Med undtagelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen<br />
er de to <strong><strong>til</strong>læg</strong> identiske.<br />
Tillæg 2 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
I <strong>Bygningsreglement</strong>et, der trådte i kraft den 1. april <strong>1995</strong>, samt Tillæg 1, der trådte i kraft den<br />
1. december 1999, og i ny udgave af Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, foretages<br />
følgende ændringer:<br />
Generelle bemærkninger<br />
I afsnit 2 indsættes efter "Tillæg 1":"og <strong><strong>til</strong>læg</strong> 2"
Kapitel 1<br />
1.7, stk. 1<br />
I bestemmelsen ændres stk. 1 litra d <strong>til</strong>:<br />
"d. Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og<br />
CE-mærkede tagantenner."<br />
1.8, stk. 1<br />
I bestemmelsen ophæves "lov om affaldsdepoter" og i<br />
stedet indsættes: "lov om forurenet jord, lov om<br />
etablering og fælles udnyttelse af master <strong>til</strong><br />
radiokommunikationsformål m.v."<br />
1.12, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(1.12.1) Eventuelle klager over<br />
kommunalbestyrelsens afgørelser kan<br />
ske <strong>til</strong> Statsamtet, i København og<br />
Frederiksberg kommuner <strong>til</strong> By- og<br />
Boligministeriet. Der kan kun klages<br />
over retlige spørgsmål. Fristen for at<br />
klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen<br />
er meddelt."<br />
Kapitel 2<br />
2.2.3, stk. 3, litra g<br />
Ny vejledningstekst indsættes: "(2.2.3, stk. 3, litra g) Til gulvet i hemse<br />
medregnes kun den del, hvor den fri<br />
højde er 1,0 m og derover."<br />
Kapitel 3<br />
3.6, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end<br />
5,5 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber,<br />
ven<strong>til</strong>ationshætter, gavltrekanter og tagudhæng<br />
medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde,<br />
såfremt de er af sædvanligt omfang.<br />
Kapitel 4<br />
4.1, stk. 2<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 2. Ved indretning af bygninger <strong>til</strong> beboelsesformål<br />
kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering<br />
s<strong>til</strong>le betingelse om, at der <strong>til</strong>vejebringes tidssvarende<br />
beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og<br />
hensigtsmæssig indretning i forhold <strong>til</strong> det samlede<br />
areal, der søges udnyttet.<br />
(3.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter<br />
traditionelle tagantenner samt<br />
satellitantenner. Mobiltelefon- og<br />
radioamatørantenner er ikke omfattet af<br />
bestemmelsen."<br />
(4.1, stk. 2) Bestemmelsen finder først<br />
og fremmest anvendelse ved væsentlige<br />
ombygninger og anvendelsesændringer<br />
i eksisterende bebyggelser."
4.2.1, stk. 4<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(4.2.1, stk. 4) Der henvises <strong>til</strong><br />
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.<br />
996 af 16. december 1997 om indretning<br />
af elevatorer m.v.<br />
4.2.4, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Højden på værn eller rækværk skal være<br />
mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper skal højden af<br />
værnet være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over<br />
trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end<br />
3,0 m skal højden af værnet forøges passende. Ved<br />
altangange og luftsluser skal højden af værnet være<br />
mindst 1,2 m.<br />
4.2.4, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. Alle typer af værn eller rækværk skal under<br />
hensyn <strong>til</strong> bygningens anvendelse udformes, så<br />
personer sikres på betryggende måde. Værn udført af<br />
glas skal udføres i henhold <strong>til</strong> bestemmelserne i kap.<br />
5.2.<br />
4.2.4, stk. 3<br />
Bestemmelsen ophæves.<br />
4.2.4, stk. 4<br />
Bestemmelsen ophæves.<br />
4.2.4, stk. 5 og 6<br />
Nuværende stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4.<br />
4.3.6, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Altaner skal sikres med værn eller rækværk.<br />
Værn eller rækværk skal udføres i overensstemmelse<br />
med 4.2.4, stk. 1 og 2."<br />
Kapitel 5<br />
5.1.2, stk. 1<br />
Der foretages følgende ændringer i stk. 1:<br />
Efter "følgende normer for bygningskonstruktioner"<br />
indsættes: "udgaverne fra 1982 -1985 samt for<br />
Opmærksomheden henledes på kap.<br />
12.7 om installation af elevatoranlæg."<br />
(4.2.4, stk. 1) Højden af værnet måles<br />
over trinforkanter og ramper."<br />
(4.2.4, stk. 2) Den indbyrdes afstand<br />
mellem alle typer af balustre, herunder<br />
lodrette og vandrette, skal være<br />
udformet, så de ikke giver anledning <strong>til</strong><br />
personskader. Der skal i særlig grad<br />
tages hensyn <strong>til</strong>, at børn ikke kan klatre<br />
på dem eller komme i klemme mellem<br />
dem."
murværk udgave 1991:"<br />
Endvidere ophæves "DS 411 Norm for<br />
betonkonstruktioner"<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(5.1.2, stk. 1-3) Efter kapitel 1.3, stk. 6<br />
kan kommunalbestyrelsen forlange, at<br />
beregninger vedrørende de bærende<br />
konstruktioner er attesteret af en<br />
statiker, der har anerkendelse efter<br />
reglerne i bilag 1."<br />
5.1.2, stk. 2<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 2. Ved dimensionering af betonkonstruktioner<br />
anvendes:<br />
DS 411 Norm for betonkonstruktioner, 3. udgave 1984,<br />
med undtagelse af afsnit 1.2.2, 3.1.2, 3.1.3.2,<br />
3.1.3.3, 3.1.4, 7.1.2, 7.1.5, 7.2 7.5, 8.1 og 8.2.<br />
Dog anvendes 8.1.1 fortsat.<br />
DS 481 Beton Materialer<br />
DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner med<br />
undtagelse af anneks A<br />
Nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 3.<br />
5.1.2, stk. 3<br />
(5.1.2, stk. 2) Betonens karakteristiske<br />
trykstyrke foreskrives som et multiplum<br />
af 4 MN/m² for trykstyrker mindre end 20<br />
MN/m².<br />
Ved anvendelse af DS 411 bør<br />
miljøklasser og <strong>til</strong>hørende dæklag<br />
vælges i overensstemmelse med DS<br />
481 og DS 482."<br />
Ny vejledningstekst (5.1.2, stk. 3) Som eksempel på<br />
afvigelse herfra kan anføres<br />
dimensionering efter forslag <strong>til</strong><br />
eurocodes eller de efter 1998 reviderede<br />
konstruktionsnormer."<br />
Nuværende stk. 3 ophæves.<br />
5.1.2, stk. 5<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 5. Ændringerne i 5.1.2, stk. 1-3 træder i kraft den<br />
1. august 2001. Samtidig ophæves Bygge- og<br />
Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af<br />
beton med <strong>til</strong>hørende bilag med virkning fra den 1.<br />
august 2001."<br />
5.2<br />
Nyt kapitel 5.2 indsættes:<br />
"5.2 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner<br />
Stk. 1. Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal<br />
udføres og dimensioneres, så der opnås<br />
sikkerhedsmæssigt <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende forhold mod<br />
personskader.<br />
(5.2, stk. 1) Bestemmelsen omfatter<br />
udførelse og dimensionering af glas i<br />
tage, vægge, facader, døre, vinduer,<br />
lofter, værn m.v. Der henvises <strong>til</strong> DS/INF<br />
106, rapport vedrørende glastage,<br />
supplement <strong>til</strong> DS 410 og <strong>til</strong> DS/INF 119,<br />
1. udg., 1998, Retningslinier for valg og<br />
anvendelse af sikkerhedsglas<br />
Personsikkerhed.
Stk. 2. Glaspartier i vægge samt glasdøre og<br />
glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller<br />
afskærmes.<br />
Stk. 3. Såfremt der ved glaspartier benyttes værn <strong>til</strong><br />
sikring mod personskader, skal disse udføres i<br />
overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2.4."<br />
Nuværende kapitel 5.2 Legepladsredskaber m.v. bliver<br />
herefter kapitel 5.3 Legepladsredskaber m.v.<br />
5.3, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(5.3, stk. 1) Der henvises <strong>til</strong> DS/EN<br />
1176, del 1-7 Legepladsudstyr, og<br />
DS/EN 1177 Stødabsorberende<br />
legepladsunderlag Sikkerhedskrav og<br />
prøvningsmetoder, samt DS/EN 12572<br />
Kunstige klatrevægge sikringspunkter,<br />
stabilitetskrav og prøvningsmetoder.<br />
Heri er angivet de specifikationer, som<br />
bør opfyldes, for i videst muligt omfang<br />
at beskytte mod den risiko, der kan<br />
være forbundet med, at børn benytter<br />
legeredskaber på legepladser. Andre<br />
tekniske specifikationer kan lægges <strong>til</strong><br />
grund, hvis de giver <strong>til</strong>svarende<br />
sikkerhedsmæssigt <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
forhold. Bestemmelsen omfatter også<br />
skateboardbaner mv."<br />
Nuværende kapitel 5.3 Byggepladsen bliver herefter<br />
kapitel 5.4 Byggepladsen.<br />
Kapitel 6<br />
6.1, stk. 2<br />
I vejledningsteksten ophæves 2. punktum.<br />
6.2.2, stk. 5<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 5. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben<br />
s<strong>til</strong>ling ved hjælp af et automatisk<br />
branddørlukningsanlæg."<br />
6.2.5, stk. 1<br />
Efter 1. punktum indsættes som 2. punktum:<br />
"Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30<br />
minutter efter en strømafbrydelse."<br />
6.4.1, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. En brandsektionsadskillelse skal udføres mindst<br />
som BS-bygningsdel 60. I bygninger med op <strong>til</strong> 4<br />
etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6<br />
m over terræn, kan brandsektionsadskillelser udføres<br />
mindst som BD-bygningsdel 60 af materialer, som<br />
(6.4.1, stk. 2) Et<br />
brandbeskyttelsessystem skal udformes<br />
som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. I Bygge-<br />
og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse<br />
af 17. april 1985 og Dansk Brandteknisk<br />
Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,
mindst er klasse B materialer, såfremt<br />
brandsektionsadskillelserne udføres med et<br />
brandbeskyttelsessystem. En brandsektionsvæg skal<br />
under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side<br />
væggen brandpåvirkes.<br />
6.4.1, stk. 11<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 11. Hvis der ved en brandvæg eller en<br />
brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal<br />
ydervæggene udføres som mindst BS-væg 60 uden<br />
åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for<br />
en afstand af mindst 2,5 m fra væggen. I bygninger<br />
med op <strong>til</strong> 4 etager, hvor gulv i øverste etage ikke er<br />
mere end 9,6 m over terræn, kan ydervæggene udføres<br />
mindst som BD-bygningsdel 60 uden åbninger og af<br />
materialer, som mindst er klasse B materialer, såfremt<br />
ydervæggene udføres med et<br />
brandbeskyttelsessystem.<br />
6.4.3, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Enhver gennemføring i brandvægge og<br />
brandsektionsadskillelser skal lukkes tæt, så<br />
adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke<br />
forringes.<br />
6.5.2, stk. 7<br />
Bestemmelsen <strong>til</strong>føjes:<br />
"Dør mellem gange, der er flugtveje, skal mindst<br />
udføres som F-dør 30 med et automatisk branddør<br />
lukningsanlæg."<br />
6.5.3, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Gang, der er flugtvej, skal udgøre en<br />
selvstændig brandcelle. Dør mellem flugtvejsgang og<br />
de rum, den betjener, skal udføres mindst som BD-dør<br />
30-M, dog mindst som BD-dør 30 mod oplags- og<br />
depotrum. Dør fra trapperum og elevatorskakt <strong>til</strong> gang,<br />
der er flugtvej, skal udføres mindst som F-dør 30.<br />
6.5.4, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Trappe, der er flugtvej, skal bortset fra<br />
udvendige trapper i 2-etages bygninger anbringes i<br />
Træbygninger, er nærmere forklaret<br />
kravet vedrørende stabilitet for<br />
brandsektionsvægge."<br />
(6.4.1, stk. 11) Muligheden for<br />
vinkelsmitte kan normalt anses at være<br />
<strong>til</strong> stede, hvor vinklen mellem facaderne<br />
er mindre end 135o. De angivne 2,5 m<br />
skal måles enten langs en af<br />
facadelinierne eller på skrå over<br />
hjørnet."<br />
(6.4.3, stk. 1) Gennemføringer må ikke<br />
svække bygningsdele, da det medfører<br />
en øget risiko for brandspredning i<br />
bygningen. Ved valg af<br />
brandtætningssystem skal der bl.a.<br />
tages hensyn <strong>til</strong> risikoen for røg- og<br />
brandspredning. Der kan henvises <strong>til</strong><br />
Dansk Brandteknisk Instituts<br />
brandtekniske vejledning nr. 31,<br />
Brandtætning af gennembrydninger for<br />
installationer."<br />
(6.5.3, stk. 1) Kravet omfatter ikke døre<br />
mellem gang og baderum, wc-rum og<br />
lignende.<br />
En BD-dør 30-M er en en-fløjet BD-dør<br />
30, som ikke er forsynet med<br />
lukkeanordning og derfor ikke er<br />
selvlukkende."<br />
(6.5.4, stk. 1) En udvendig trappe<br />
behøver ikke at være brandmæssigt
trapperum, der har direkte udgang <strong>til</strong> terræn i det fri. Et<br />
trapperum skal udgøre en selvstændig brandsektion<br />
med døre mindst som BD-dør 30. Brandsektionsvægge<br />
omkring trapperum kan udføres uden brandkam, men<br />
skal føres helt op og i tæt forbindelse med<br />
tagdækningen (den yderste tagdækning).<br />
6.5.5, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Døre i flugtveje skal let kunne passeres i<br />
flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj."<br />
6.5.5, stk. 3<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 3. Døre i flugtveje fra lokaler, der <strong>til</strong>sammen er<br />
indrettet <strong>til</strong> mere end 150 personer, skal åbne i<br />
flugtretningen og have en fri bredde på mindst 1,0 m.<br />
6.5.5, stk. 4<br />
Bestemmelsen <strong>til</strong>føjes efter "flugtveje":<br />
", medmindre der er truffet særlige foranstaltninger, der<br />
sikrer, at dørene under alle forhold kan fungere som<br />
flugtvej."<br />
6.7.1, stk. 2<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 2. Enhver gennemføring i brandklassificerede<br />
bygningsdele skal udføres, så konstruktionernes<br />
brandmæssige egenskaber ikke forringes."<br />
6.7.3, stk. 3<br />
I bestemmelsen ændres "ikke let antændelige" <strong>til</strong><br />
"normalt antændelige".<br />
6.8.1, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. Etageboligbyggeri skal opdeles i<br />
brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600<br />
m 2 ."<br />
6.8.1, stk. 3<br />
I bestemmelsen indsættes efter "overflader på lofter":<br />
"og indvendige vægge".<br />
6.8.2, stk. 4<br />
adskilt fra bygningen.<br />
Udgang gennem et vindfang, der er<br />
adskilt fra andre rum i bygningen som et<br />
trapperum, anses for at være udgang<br />
direkte <strong>til</strong> det fri fra trapperum.<br />
Der skal udføres en<br />
brandsektionsadskillende konstruktion<br />
mellem trapperum og tagetage, hvis<br />
trapperummet ikke føres op gennem<br />
tagetagen."<br />
(6.5.5, stk. 3) 1,0 m fri dørbredde er et<br />
mindstekrav. Bestemmelserne i kap.<br />
6.5.2, stk. 3 kan medføre større<br />
dørbredder."
I 3. punktum ophæves "og en længde på højst 6,0 m".<br />
Som nyt 4. punktum indsættes:<br />
"Afstanden mellem dør fra den enkelte enhed og dør <strong>til</strong><br />
luftslusen må ikke overstige 6,0 m."<br />
Nuværende 4. og 5. punktum bliver herefter 5. og 6.<br />
punktum.<br />
6.9.1, stk. 4<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Overflader på lofter og indvendige vægge i<br />
soverum i bygninger, hvor underkant af redningsåbning<br />
i øverste etage er højst 6,3 m over terræn (2 etager) og<br />
hvor de bærende konstruktioner er udført som BSbygningsdel,<br />
dog BD-bygningsdel i bygningens øverste<br />
etage, kan udføres mindst som klasse 2 beklædning."<br />
6.10.1, stk. 1<br />
I vejledningsteksten indsættes nyt 2. afsnit: "Ældreboliger <strong>til</strong> plejekrævende ældre er<br />
omfattet af bestemmelserne i 6.10.<br />
Ældreboliger <strong>til</strong> plejekrævende ældre,<br />
hvor bestemmelserne i 6.10 ikke direkte<br />
kan overføres, skal opføres i henhold <strong>til</strong><br />
6.1, stk. 2, 2. punktum med<br />
udgangspunkt i de generelle krav i 6.2 -<br />
6.7 og det i 6.10 udtrykte<br />
sikkerhedsniveau. Der henvises <strong>til</strong><br />
vejledning om indretning af ældreboliger<br />
for fysisk plejekrævende m.fl.,<br />
Kommuneinformation 1997."<br />
Nuværende 2. og 3. afsnit bliver herefter 3. og 4. afsnit.<br />
6.10.3, stk. 3<br />
4. punktum ændres <strong>til</strong>:<br />
"I institutioner med automatisk sprinkleranlæg kan<br />
anlægget udføres med detektorer kun i flugtvejene."<br />
6.14.1, stk. 4<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. I bygninger i 1 etage samt i bygninger, hvor de<br />
bærende konstruktioner er udført som BS-bygningsdel,<br />
dog BD-bygningsdel i bygningens øverste etage, kan<br />
vægoverflader i butikker, hvis samlede etageareal ikke<br />
overstiger 600 m², udføres mindst som klasse 2<br />
beklædning.<br />
6.15.1, stk. 1<br />
Som nyt 3. punktum indsættes:<br />
"En brandcelle med flere kontorlokaler må ikke<br />
overstige 150 m 2 ."<br />
Nuværende 3. punktum bliver herefter 4. punktum.<br />
(6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en<br />
lempelse i forhold <strong>til</strong> de generelle krav i<br />
kap. 6.7.4, stk. 5."
6.15.1, stk. 4<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 4. Overflader på lofter og indvendige vægge i<br />
brandceller på ind<strong>til</strong> 150 m 2 i bygninger, hvor underkant<br />
af redningsåbning i øverste etage er højst 6,3 m over<br />
terræn (2 etager), og hvor de bærende konstruktioner<br />
er udført som BS-bygningsdel, dog BD-bygningsdel i<br />
bygningens øverste etage, kan udføres mindst som<br />
klasse 2 beklædning."<br />
6.15.2, stk. 1<br />
I bestemmelsen ændres 1. punktum <strong>til</strong>:<br />
"Et kontorlokale, der udgør en selvstændig brandcelle<br />
med et etageareal mindre end 150 m 2 og beregnet for<br />
højst 50 personer, kan have adgang <strong>til</strong> flugtvej gennem<br />
et andet kontorlokale, der har flugtvej som angivet i<br />
6.5.2, stk. 3."<br />
Kapitel 8<br />
8.1, stk. 6<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 6. Ved beregning af U-værdier, linietab og<br />
transmissionstab anvendes DS 418, beregning af<br />
bygningers varmetab, med <strong><strong>til</strong>læg</strong> 1, 2, 3 og 4."<br />
8.1, stk. 8<br />
Ny bestemmmelse indsættes:<br />
"Stk. 8. Ind<strong>til</strong> den 1. august 2001 kan de hidtidige<br />
bestemmelser i 8.2 8.5 anvendes sammen med den<br />
hidtidige bestemmelse i 8.1, stk. 6."<br />
8.2, stk. 1<br />
Efter "Terrændæk, kældergulve mod jord og<br />
etageadskillelser over det fri eller ven<strong>til</strong>eret<br />
kryberum 0,20"<br />
indsættes et nyt afsnit:<br />
"Terrændæk, kældergulve mod jord og<br />
etageadskillelser over det fri eller ven<strong>til</strong>eret<br />
kryberum, hvor der er gulvvarme 0.15"<br />
8.2, stk. 2 4<br />
Nye bestemmelser indsættes:<br />
"Stk. 2. Fundamenter skal udføres med et linietab, der<br />
højst er 0.25 W/m°C. For fundamenter omkring gulve<br />
med gulvvarme dog højst et linietab på 0.20 W/m°C.<br />
Stk. 3. Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller<br />
yderdøre, glasvægge, porte og lemme udformes med et<br />
linietab, der højst er 0.03 W/m°C.
Stk. 4. Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i<br />
tag eller ovenlys udformes med et linietab, der højst er<br />
0.10 W/m°C"<br />
Nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 5.<br />
8.3, stk. 1<br />
Efter "U-værdierne" i 1. og 2. punktum indsættes:<br />
"og linietabene"<br />
8.4.1, stk. 1<br />
Efter "U-værdier" indsættes:<br />
"samt linietab"<br />
8.4.2, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Bygningens samlede varmebehov <strong>til</strong><br />
rumopvarmning og ven<strong>til</strong>ation pr. m² opvarmet<br />
etageareal må højst være 160 MJ/m² pr. år, <strong>til</strong>lagt 140<br />
MJ/m² pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet<br />
må ikke overstige 280 MJ/m² pr. år.<br />
8.4.3, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. For andre bygninger end boliger må det<br />
samlede varmebehov <strong>til</strong> rumopvarmning og ven<strong>til</strong>ation<br />
pr. m² opvarmet etageareal højst være 110 MJ/m² pr.<br />
år, <strong>til</strong>lagt 140 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet<br />
og <strong>til</strong>lagt 5.000 MJ pr. år divideret med det bebyggede<br />
areal. Varmebehovet må ikke overstige 280 MJ/m² pr.<br />
år.<br />
(8.4.2, stk. 1) Ved beregning kan der<br />
bl.a. tages hensyn <strong>til</strong> solindfald,<br />
personvarme og bygningens<br />
varmeakkumulerende egenskaber.<br />
Eftervisning sker på grundlag af en<br />
forenklet beregningsmetode, hvor der<br />
anvendes månedsmiddelværdier for<br />
vejdata m.v. Eftervisning kan ske på<br />
grundlag af SBI-anvisning 184,<br />
Bygningers energibehov. Bestemmelsen<br />
gælder også boliger med balanceret<br />
mekanisk ven<strong>til</strong>ation.<br />
140 2<br />
160 + Mj/m pr. år<br />
e<br />
dog maks. 280 MJ/m w år hvor<br />
etageantallet e<br />
Detopvarmedeetageareal<br />
=<br />
”<br />
Det bebyggede areal<br />
(8.4.3, stk. 1) Ved beregning kan der<br />
bl.a. tages hensyn <strong>til</strong> solindfald,<br />
personvarme og bygningens<br />
varmeakkumulerende egenskaber.<br />
Eftervisning sker på grundlag af en<br />
forenklet beregningsmetode, hvor der<br />
anvendes månedsmiddelværdier for<br />
vejdata m.v. Eftervisning kan ske på<br />
grundlag af SBI-anvisning 184,<br />
Bygningers energibehov. Energirammen<br />
for andre bygninger:<br />
110 +<br />
5.<br />
000 140<br />
+ MJ/m<br />
Abyg<br />
e<br />
2 pr. år<br />
dog maks. 280 MJ / m² pr. år, hvor Abyg<br />
er det bebyggede areal."
8.5, stk. 1<br />
Efter "Terrændæk, kældergulve mod jord og<br />
etageadskillelser mod det fri eller ven<strong>til</strong>eret kryberum"<br />
indsættes:<br />
", uanset om der er gulvvarme eller ej."<br />
8.5, stk. 2 3<br />
Nye bestemmelser indsættes:<br />
"Stk. 2. Benyttes varmetabsrammen i 8.3 eller<br />
energirammen i 8.4, må linietabet for fundamenter ikke<br />
overstige 0.60 W/m°C. Dette gælder også for<br />
fundamenter omkring rum, der opvarmes <strong>til</strong> mindst 5°C.<br />
Stk. 3. Ved benyttelse af varmetabsrammen i 8.3 eller<br />
energirammen i 8.4 må linietabet for samlingen mellem<br />
ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte<br />
og lemme ikke overstige 0.10 W/m°C. Tilsvarende må<br />
linietabet for samlingen mellem vinduer i tag og ovenlys<br />
ikke overstige 0.30 W/m°C."<br />
Kapitel 9<br />
9.1, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(9.1, stk. 1) De lydtekniske betegnelser,<br />
der er anvendt i dette kapitel, er<br />
luftlydisolation R ´w, trinlydniveau L n,w,<br />
efterklangstid T, støjniveau LAeq,T og<br />
lydabsorptionsareal A. De er nærmere<br />
defineret i DS/EN ISO 717 Akustik.<br />
Vurdering af lydisolation i bygninger og<br />
af bygningsdele, DS/ISO 1996-1<br />
Akustik. Måling og beskrivelse af<br />
ekstern støj. Del 1: Grundlæggende<br />
størrelser og fremgangsmåder og<br />
DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser,<br />
måleenheder og symboler Akustik.<br />
Kapitel 10<br />
10.1, stk. 6<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
Der henvises endvidere <strong>til</strong> SBI-anvisning<br />
172, Bygningers lydisolering, nyere<br />
bygninger, og SBI-anvisning 173,<br />
Bygningers lydisolering, ældre<br />
bygninger, hvori bl.a. er angivet<br />
eksempler på forskellige bygningsdeles<br />
lydisolation.<br />
For arbejdsrum- og pladser gælder<br />
endvidere Arbejds<strong>til</strong>synets<br />
bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober<br />
1993 om støjgrænser på arbejdspladsen<br />
og Arbejds<strong>til</strong>synets anvisning nr. 1.1.0.1,<br />
november <strong>1995</strong> om akustik i<br />
arbejdsrum."
"Stk. 6. Ildsteder skal indrettes, så der under normale<br />
driftsforhold hersker undertryk i ildstedets<br />
forbrændingsrum og røgkanaler i forhold <strong>til</strong> det rum,<br />
hvori ildstedet er ops<strong>til</strong>let. Kravet kan fraviges for<br />
kedler, når de er af særlig tæt konstruktion, er indrettet<br />
<strong>til</strong> overtryksforbrænding og er ops<strong>til</strong>let adskilt fra<br />
beboelses- og arbejdsrum i særligt rum med<br />
uafspærrelige ven<strong>til</strong>ationsåbninger <strong>til</strong> det fri.<br />
Nuværende stk. 6 7 bliver herefter stk. 7 - 8.<br />
10.3, stk. 3<br />
Sidste punktum i bestemmelsen ophæves<br />
10.3, stk. 4<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 4. Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN<br />
230, Sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere, og<br />
DS/EN 267, Funktionskrav og prøvning for<br />
forstøvningsoliebrændere."<br />
10.5<br />
Overskriften ændres <strong>til</strong>:<br />
"10.5. Ildsteder <strong>til</strong> erhvervsmæssig brug samt særlige<br />
biobrændselsfyrede anlæg."<br />
10.5, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan s<strong>til</strong>le særlige krav <strong>til</strong><br />
ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt <strong>til</strong><br />
halmfyringsanlæg og biobrændselfyrede<br />
centralvarmekedler.<br />
For gasfyrede anlæg henvises <strong>til</strong> gasreglementets<br />
afsnit B-4."<br />
Kapitel 10.6 ophæves.<br />
Kapitel 10.7 og 10.8 bliver herefter kapitel 10.6 og 10.7.<br />
10.7, stk. 9<br />
Efter "-røgrør 300 mm" indsættes:<br />
". For pejse og brændeovne, der er udført i<br />
overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan<br />
afstanden fra fritstående lodrette røgrør og <strong>til</strong> brændbart<br />
materiale reduceres <strong>til</strong> 225 mm."<br />
Kapitel 11<br />
11.3.4, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
(10.1, stk. 6) For gasfyrede anlæg<br />
henvises <strong>til</strong> gasreglementet."<br />
(10.5, stk. 1) For tørringsanlæg for korn,<br />
frø og grøntafgrøder, røgeanlæg,<br />
varmolieanlæg, halmfyringsanlæg og<br />
biobrændselfyrede centralvarmekedler<br />
kan henvises <strong>til</strong> Dansk Brandteknisk<br />
Instituts vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og<br />
32.
"Stk. 1. Mineraluldsholdige materialer med overflader<br />
mod indeklimaet skal være forsvarligt konstruerede, og<br />
de anvendte materialer skal være holdbare og<br />
velegnede <strong>til</strong> formålet, så de ikke afgiver<br />
mineraluldsfibre <strong>til</strong> indeklimaet.<br />
11.3.5, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Flyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttes<br />
som underlag for byggeri, skal dækkes af et gruslag<br />
eller <strong>til</strong>svarende på mindst 0,20 m med en vægt på 300<br />
kg/m 2 ."<br />
(11.3.4, stk. 1) Kravet omfatter<br />
produkter af mineraluld, dvs. produkter,<br />
der har en uldet konsistens og er<br />
fabrikeret af smeltet sten, slagger eller<br />
glas. Kravet omfatter f.eks. visse lofter,<br />
indblæsningskanaler og lyddæmpere i<br />
indblæsningsanlæg.<br />
Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i<br />
direkte forbindelse med indeklimaet, er<br />
ikke omfattet af kravet. Kravet kan<br />
anses for opfyldt, f.eks. hvis<br />
materialerne er overfladebehandlede<br />
eller på anden måde afdækkede,<br />
indkapslede eller forseglede."<br />
I vejledningsteksten <strong>til</strong>føjes: "Underlag må ikke medføre fugtskader<br />
på konstruktioner, jf. kap. 5.1.1, stk. 3<br />
og stk. 5."<br />
11.4.2, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(11.4.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv<br />
gas og kommer især fra undergrunden.<br />
Radon forhindres i at trænge op i<br />
bygninger ved at gøre fundamenter,<br />
terrændæk, gulve, kældergulve og<br />
kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at<br />
udføre konstruktionerne af beton med<br />
omhyggelig udførelse, så der opnås en<br />
god, ensartet og revnefri konstruktion,<br />
og ved at tætne omkring rør- og<br />
kanalgennemføringer i disse<br />
bygningsdele. Der henvises <strong>til</strong> Bygge-<br />
og Boligstyrelsens Vejledning om Radon<br />
og nybyggeri".<br />
For eksisterende bygninger kan der<br />
peges på flere forskellige metoder <strong>til</strong> at<br />
reducere radonindholdet i indeklimaet.<br />
Der henvises <strong>til</strong> Bygge- og<br />
Boligstyrelsens pjece "Radon og<br />
enfamiliehuse". I pjecen er informeret<br />
om, hvordan man med udgangspunkt i<br />
enkle byggetekniske vurderinger kan<br />
skønne behovet for at forbedre<br />
bygningen radonmæssigt. Hvis<br />
kendskab <strong>til</strong> det konkrete indhold af<br />
radon skal indgå i overvejelserne om<br />
behovet for at forbedre bygningen<br />
radonmæssigt, eller hvis effekten af en<br />
iværksat forbedring skal vurderes, kan<br />
der foretages målinger før og eventuelt<br />
efter de udførte forbedringer. De<br />
internationale anbefalinger er, at der bør<br />
foretages foranstaltninger med henblik<br />
på at reducere radonindholdet i<br />
indeklimaet, når radonindholdet ligger
Kapitel 12<br />
12.2, stk. 6<br />
mellem 200 becquerel pr. kubikmeter,<br />
Bq/m3 og 600 Bq/m3.<br />
På den baggrund anbefales, at der i<br />
eksisterende bygninger iværksættes<br />
enkle og billige forbedringer, når<br />
radonindholdet er mellem 200 Bq/m3 og<br />
400 Bq/m3, og at der iværksættes mere<br />
effektive forbedringer, når<br />
radonindholdet overstiger 400 Bq/m3.<br />
For nybyggeri anbefales, at<br />
radonindholdet ikke overstiger 200<br />
Bq/m3."<br />
I vejledningsteksten <strong>til</strong>føjes nyt afsnit: "For at minimere risikoen for vækst af<br />
legionellabakterier i det varme<br />
brugsvand skal temperaturen på det<br />
varme vand overholde visse krav. Der<br />
henvises <strong>til</strong> DS 439:2000, Norm for<br />
vandinstallationer."<br />
12.4, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(12.4, stk. 1) Der henvises <strong>til</strong> SBIanvisning<br />
165 om vandinstallationer, der<br />
mere detaljeret beskriver, hvordan<br />
sådanne installationer kan udføres på<br />
grundlag af normen."<br />
12.4, stk. 2<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 2. For installationer, der ikke er omfattet af DS<br />
439:2000, Norm for vandinstallationer, skal<br />
dimensioneringen og udførelsen godkendes af<br />
kommunalbestyrelsen.<br />
12.5, stk. 1<br />
(12.4, stk. 2) For drikkevand gælder, at<br />
Miljø- og Energiministeriets<br />
bestemmelser herom også skal<br />
opfyldes."<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(12.5, stk. 1) Der henvises <strong>til</strong> SBIanvisning<br />
185 om afløbsinstallationer,<br />
der mere detaljeret beskriver, hvordan<br />
sådanne installationer kan udføres på<br />
grundlag af normen."<br />
12.5, stk. 2<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"Stk. 2. For installationer, der ikke er omfattet af DS<br />
432:2000, Norm for afløbsinstallationer, skal<br />
dimensioneringen og udførelsen godkendes af<br />
kommunalbestyrelsen."<br />
12.9, stk. 3<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:
"Stk. 3. Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af :<br />
DS 700:1997 Kunstig belysning i arbejdslokaler<br />
DS 703:1983 Retningslinier for belysning i<br />
sygehuse<br />
DS 704:1998 Belysning. Definitioner<br />
DS 705:1980 Kunstig belysning i<br />
tandlægeklinikker<br />
DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsbelysning<br />
DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk<br />
belysningsstyrke.<br />
Ved brug af DS/EN 12193:2000 skal<br />
belysningsstyrkerne i DS 707:2000 anvendes.<br />
13.2, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og<br />
afstandskrav, der fremgår af kap. 3.1 3.3 og kap. 3.5.<br />
Kravene gælder dog ikke for siloer, der opføres som en<br />
del af en større bygning, og som har en højde på højst<br />
20,0 m og et tværsnit på højst 50 m²."<br />
Bilag 4<br />
Luftlydisolation<br />
I 1. afsnit ændres: DS/ISO 140" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN ISO 140-4".<br />
I 3. afsnit ændres: "DS 2186, Akustik, Vurdering af<br />
lydisolation, Del 1: Luftlydisolation i bygninger og af<br />
bygningsdele" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN ISO 717-1 Akustik. Vurdering af lydisolation i<br />
bygninger og af bygningsdele.<br />
Del 1: Luftlydisolation"<br />
4. afsnit ændres <strong>til</strong>:<br />
"Ved bestemmelse af R anvendes det aktuelle fælles<br />
skillefladeareal. Såfremt skillefladearealet mellem<br />
forskudte rum er mindre end 10 m 2 , anvendes den<br />
største værdi af henholdsvis det aktuelle areal og<br />
modtagerummets volumen divideret med 7,5 m.<br />
Måleretningen vælges, således at modtagerummet ikke<br />
er større end senderummet. For døre benyttes arealet<br />
af åbningen, hvori døren er monteret. Hvis der ikke<br />
findes et fælles skillefladeareal, benyttes den<br />
normaliserede niveaudifferens, Dn i stedet for R (se<br />
DS/EN ISO 140-4)."<br />
Trinlydniveau<br />
I 1. afsnit ændres "DS/ISO 140" <strong>til</strong>:<br />
(12.9, stk. 3) DS/EN 12193:2000 Lys og<br />
belysning. Idrætsbelysning skal<br />
anvendes sammen med de<br />
belysningsstyrker, der fremgår af DS<br />
707:2000. halvcylindrisk<br />
belysningsstyrke."
"DS/EN ISO 140-7".<br />
I 2. afsnit ændres DS 2186, Akustik, Vurdering af<br />
lydisolation, Del 2: Trinlydniveau" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN ISO 717-2 Akustik. Vurdering af lydisolation i<br />
bygninger og af bygningsdele.<br />
Del 2: Trinlydniveau".<br />
Installationsstøj<br />
I 1. afsnit ændres IEC 804" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN 60804".<br />
I 1. afsnit ændres IEC 651" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN 60651".<br />
I 2. afsnit ændres IEC 942" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN 60942".<br />
Trafikstøj<br />
2. afsnit, 3. punktum ændres <strong>til</strong>:<br />
"Beregningerne foretages f.eks. efter Rapport nr. 178,<br />
1998 Beregningsmodel for trafikstøj, Miljø- og<br />
Energiministeriet, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, eller<br />
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985, Beregning af støj<br />
fra jernbaner."<br />
I 3. afsnit ændres "DS/ISO 140" <strong>til</strong>:<br />
"DS/EN ISO 140-5"<br />
Generelle ændringer<br />
Overalt i reglementet ændres "Boligministeriet" <strong>til</strong>:<br />
"By- og Boligministeriet".<br />
Forsiden<br />
"Bygge- og Boligstyrelsen" ændres <strong>til</strong>:<br />
"By- og Boligministeriet".<br />
"Boligministeriet" ændres <strong>til</strong><br />
"By- og Boligministeriet".<br />
"Bygge- og Boligstyrelsen" slettes.<br />
Ændringerne træder i kraft den 1. februar 2001<br />
By- og Boligministeriet, den 4. januar 2001.
Tillæg 3 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
I <strong>Bygningsreglement</strong>et, der trådte i kraft den 1. april <strong>1995</strong>, Tillæg 1, der trådte i kraft den 1.<br />
december 1999, og i ny udgave af Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000 samt Tillæg<br />
2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, foretages i medfør af byggelovens § 8, stk. 1, jf.<br />
bekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001,<br />
følgende ændringer:<br />
Kapitel 1<br />
1.2, stk. 1, litra c<br />
Bestemmelsen ophæves.<br />
Nugældende kapitel 1.2, stk. 1, litra d-g bliver herefter<br />
<strong>til</strong> litra c-f.<br />
1.3, stk. 5<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: "(1.3, stk. 5) Afhængig af<br />
byggearbejdets art kan f.eks. følgende<br />
oplysninger være af betydning:<br />
Tegningsmateriale, der viser<br />
bebyggelsens samlede omfang,<br />
herunder muliggør en vurdering af<br />
bebyggelsens samlede indvirkning på<br />
omgivelserne, oplysninger om grundens<br />
størrelse, bebyggelsens etageareal,<br />
bebyggelsens højde- og<br />
afstandsforhold, beliggenheden af<br />
eksisterende og projekterede bygninger,<br />
de ubebyggede arealers disponering og<br />
forholdet <strong>til</strong> byggelovens § 10 A,<br />
beliggenheden af <strong>til</strong>stødende eller<br />
omliggende grundes bebyggelse,<br />
grundstykkets nuværende og fremtidige<br />
højdekoter og højdekoter på <strong>til</strong>stødende<br />
eller omliggende grunde, beregning af<br />
bebyggelsesprocenten, oplysninger <strong>til</strong><br />
bedømmelse af energiforbrug, statiske<br />
beregninger, oplysning om materialer og<br />
konstruktioner, dimensionering af<br />
ven<strong>til</strong>ation, indretningsmæssige forhold,<br />
herunder handicap<strong>til</strong>gængelighed,<br />
oplysning om vand- og afløbsforhold<br />
m.v."<br />
I kapitel 1.3 indsættes efter stk. 8:<br />
"Stk. 9. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk.<br />
4-8 kan indsendes i digital form, såfremt<br />
kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og<br />
læse sådanne elektroniske dokumenter og<br />
tegningsmateriale."<br />
1.6<br />
(1.3, stk. 9) Bestemmelsen vedrører kun<br />
oplysninger, herunder tegningsmateriale<br />
og anden dokumentation. Så længe, der<br />
ikke eksisterer en entydig, retsgyldig<br />
digital signatur, opretholdes kravet om<br />
skriftlighed for datering og underskrift af<br />
ansøgninger, herunder ansøgninger om<br />
dispensation, og anmeldelser. Det er<br />
kommunalbestyrelsen, der afgør, om<br />
materialet kan indsendes i digital form.
I kapitel 1.6 indsættes efter stk. 12:<br />
"Stk. 13. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk.<br />
6-10 kan indsendes i digital form, såfremt<br />
kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og<br />
læse sådanne elektroniske dokumenter og<br />
tegningsmateriale."<br />
Efter kapitel 1.6 indsættes kapitel:<br />
1.7 Forhåndsdialog<br />
"Stk. 1. Inden der gives bygge<strong>til</strong>ladelse eller<br />
dispensation og ved anmeldelser, kan<br />
kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med<br />
ejeren og dennes repræsentanter. "<br />
Nugældende kapitel 1.7-1.14 bliver herefter <strong>til</strong> kapitel<br />
1.8-1.15.<br />
1.7, stk. 1<br />
I kapitel 1.7, stk. 1, der bliver <strong>til</strong> kapitel 1.8, stk. 1,<br />
indsættes efter litra d litra:<br />
"e. Konstruktioner og anlæg, som indeholder<br />
brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere,<br />
betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende<br />
publikumsrettede servicefunktioner."<br />
1.7, stk. 3<br />
I kapitel 1.7, stk. 3, der bliver <strong>til</strong> 1.8, stk. 3, ændres<br />
vejledningsteksten <strong>til</strong>:<br />
1.11, stk. 1<br />
I vejledningsteksten <strong>til</strong> 1.11, stk. 1, der bliver <strong>til</strong> 1.12,<br />
stk. 1, <strong>til</strong>føjes efter 3. pkt. som nyt 4. pkt.:<br />
1.13, stk. 1, litra e<br />
Nugældende kapitel 1.13, stk. 1, litra e, der bliver <strong>til</strong><br />
(1.7, stk. 1) Under forhåndsdialogen<br />
afklares rammerne for byggeprojektet,<br />
ligesom der kan indgås aftaler om f.eks.<br />
tidsplaner og dokumentation mellem<br />
ejeren og bygningsmyndigheden. Der<br />
henvises i øvrigt <strong>til</strong> By- og<br />
Boligministeriets vejledning om fleksibel<br />
byggesagsbehandling.<br />
(1.8, stk. 1, litra e) Bestemmelsen<br />
omfatter konstruktioner og anlæg, som<br />
er omfattet af bestemmelserne i kapitel<br />
5.3.<br />
"(1.8, stk. 3) For småbygninger på højst<br />
10 m² og F-gastanke gælder<br />
afstandskravene i kapitel 2.8. For<br />
installation af F-gastanke henvises<br />
endvidere <strong>til</strong> Justitsministeriets<br />
bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985<br />
om flaskegas. Der henvises endvidere <strong>til</strong><br />
Arbejds<strong>til</strong>synets bekendtgørelse nr. 746<br />
af 26. november 1987 om trykbeholdere<br />
og rørsystemer under tryk. For<br />
tørringsanlæg skal bestemmelserne i<br />
kapitel 2, 3, 6 og 10 overholdes. Små<br />
sattelitantenner m.v. skal overholde<br />
bestemmelserne i kapitel 2, 3, og 5."<br />
"Opmærksomheden henledes på<br />
bagatelgrænsen i byggelovens § 22, stk.<br />
2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan<br />
undlade at foretage naboorientering,,<br />
når en dispensation skønnes at være<br />
uden betydning for de pågældende<br />
naboer."
1.14, stk. 1, litra e, ophæves. I stedet indsættes litra:<br />
"e. overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8,<br />
stk. 1, nr. 2-4 fastsatte regler. "<br />
1.13, stk. 5<br />
Nugældende kapitel 1.13, stk. 5, der bliver <strong>til</strong> 1.14, stk.<br />
5, ophæves. I stedet indsættes:<br />
"Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske<br />
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens<br />
kapitel 5 for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser."<br />
Kapitel 2<br />
Nugældende kapitel 2 ophæves. I stedet indsættes:<br />
"Kapitel 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser<br />
2.1 Generelt<br />
Stk. 1. En bebyggelses samlede omfang og indvirkning<br />
på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med<br />
de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel 2.2-<br />
2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede<br />
omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn <strong>til</strong>:<br />
1) Grundens størrelse,<br />
2) Bebyggelsens afstand <strong>til</strong> naboskel, vej og sti,<br />
3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder<br />
bebyggelsens højde i forhold <strong>til</strong> skel, vej og sti og<br />
anden bebyggelse på samme grund,<br />
4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent,<br />
5) De ubebyggede arealers indretning.<br />
Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke<br />
anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller<br />
reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove<br />
fastsætter andre bestemmelser om de pågældende<br />
forhold.<br />
2.1.2 Generelle kriterier<br />
Stk. 1. Ved regulering af et eller flere af de<br />
bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.2-2.6 skal<br />
kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i<br />
bedømmelsen:<br />
(2.1, stk. 1) De bebyggelsesregulerende<br />
forhold fastlægges i overensstemmelse<br />
med reglerne i kapitel 2 på baggrund af<br />
en helhedsvurdering baseret på<br />
kriterierene i kapitel 2.1.2, der samlet<br />
udtrykker hensynene bag det<br />
bebyggelsesregulerende system.<br />
Tilladelse vedrørende de<br />
bebyggelsesregulerende forhold efter<br />
kapitel 2 kan meddeles som vilkår i<br />
bygge<strong>til</strong>ladelsen.<br />
(2.1, stk. 1, nr. 1-5) De<br />
bebyggelsesregulerende forhold i 2.1,<br />
stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold<br />
og har samme saglige<br />
anvendelsesområde som de ind<strong>til</strong> 1.<br />
oktober 2001 gældende<br />
bebyggelsesregulerende bestemmelser i<br />
byggeloven. Opmærksomheden<br />
henledes på lokalplanpligten efter lov<br />
om planlægning. Det betyder samlet, at<br />
væsentligt miljøforandrende nybyggerier<br />
og ombygningsarbejder kræver<br />
udarbejdelse af en lokalplan.<br />
(2.1.2, stk. 1) De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte<br />
forhold er udtryk for retligt bindende<br />
grænser for kommunalbestyrelsens<br />
vurdering af de bebyggelsesregulerende<br />
forhold og udtrykker hermed de saglige<br />
hensyn, som kommunalbestyrelsen<br />
lovligt kan inddrage i<br />
helhedsvurderingen og lægge <strong>til</strong> grund
1) Bebyggelsens samlede omfang skal være<br />
hensigtsmæssig i forhold <strong>til</strong> bebyggelsens anvendelse.<br />
2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare <strong>til</strong> det<br />
sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller <strong>til</strong><br />
det, der <strong>til</strong>stræbes i området.<br />
3) Der skal under hensyn <strong>til</strong> ejendommens benyttelse<br />
sikres <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende lysforhold for ejendommens<br />
bebyggelse og nabobebyggelse.<br />
4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel<br />
2.6 sikres <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende friarealer i forhold <strong>til</strong><br />
ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for<br />
beboere og beskæftigede.<br />
5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel<br />
2.6 og under hensyn <strong>til</strong> ejendommens benyttelse sikres<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende adgangs- og <strong>til</strong>kørselsforhold for<br />
ejendommens brugere og redningsberedskabet, og der<br />
skal være <strong>til</strong>strækkelige parkeringsarealer.<br />
6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede<br />
byområder, der støder op <strong>til</strong> et uplanlagt areal, <strong>til</strong> et<br />
parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et<br />
område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens<br />
samlede omfang fastlægges under hensyn <strong>til</strong><br />
karakteren af de <strong>til</strong>stødende arealer og omfanget af<br />
eventuel bebyggelse.<br />
for sin afgørelse.<br />
(2.1.2, stk. 1, nr. 1) Ved afvejningen af,<br />
om bebyggelsens omfang er<br />
hensigtsmæssig i forhold <strong>til</strong><br />
anvendelsen, skal indgå de<br />
enkelthensyn, som er bygget ind i<br />
bestemmelserne i kapitel 2.2-2.6. De<br />
enkelte hensyn vil ikke have samme<br />
væsentlighed for alle typer byggerier.<br />
For eksempel vil hensynet <strong>til</strong><br />
opholdsarealer veje tungere ved<br />
fastlæggelse af bebyggelsesprocenten<br />
for en beboelsesbygning end for en<br />
erhvervsbygning, der herved vil kunne<br />
<strong>til</strong>lades opført med et større etageareal.<br />
Ved publikumsorienterede<br />
erhvervsbygninger vil kravet <strong>til</strong> parkering<br />
omvendt veje tungere end ved opførelse<br />
af en beboelsesbygning.<br />
(2.1.2, stk. 1, nr. 2) Ved bebyggelse af<br />
en ubebygget ejendom, må det<br />
vurderes, hvad der er det sædvanlige i<br />
kvarteret og/eller alternativt i området.<br />
Hvis det på denne baggrund ikke kan<br />
fastlægges, hvad der er det sædvanlige<br />
eller ved bebyggelse i et nyudlagt<br />
område, skal der lægges vægt på, hvad<br />
der <strong>til</strong>stræbes i området.<br />
Rammebestemmelser vedrørende<br />
grundstørrelse, etageareal, etageantal<br />
og højde- og afstandsforhold i en<br />
kommuneplan kan være vejledende for,<br />
hvad der er sædvanligt eller <strong>til</strong>stræbes i<br />
området.<br />
(2.1.2, stk. 1, nr. 3) Der må som under<br />
2.1.2, stk. 1, nr. 1 foretages en<br />
væsentlighedsvurdering, hvori<br />
lysforholdene afvejes i forhold <strong>til</strong><br />
ejendommens benyttelse og<br />
bebyggelsens indvirkning på<br />
nabobebyggelse.<br />
(2.1.2, stk. 4) Kravene <strong>til</strong> friarealernes,<br />
herunder opholdsarealerne fremgår af<br />
kapitel 2.6.<br />
(2.1.2, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen<br />
dækker en række<br />
"sammenstøds<strong>til</strong>fælde", hvor hensynet<br />
<strong>til</strong> karakteren af de nævnte <strong>til</strong>stødende<br />
arealer skal inddrages i vurderingen på<br />
samme måde som de øvrige hensyn i<br />
kapitel 2.1.2, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter<br />
der udenfor de nævnte<br />
sammenstøds<strong>til</strong>fælde i geografisk<br />
henseende ellers kun ville skulle lægges
2.2 Grundens størrelse<br />
Stk. 1. Ved udstykning, matrikulering eller<br />
arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efter<br />
kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2 og 3.<br />
Stk. 2. Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud<br />
fra en samlet vurdering, herunder af forholdet mellem<br />
eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen,<br />
muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i<br />
overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3-2.6, giver<br />
mulighed for vejadgang i overensstemmelse med<br />
vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer<br />
opfylder kravene i dette kapitel.<br />
Stk. 3. Ved fastlæggelse af grundens størrelse efter stk.<br />
1 og 2 medregnes ikke vejareal eller areal, der skal<br />
holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller<br />
byggeliniepålæg <strong>til</strong> sikring af vejanlæg.<br />
2.3 Afstandsforhold<br />
Stk. 1. Bebyggelsens afstand <strong>til</strong> vej, sti og skel<br />
fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.1.2 og kravene i<br />
stk. 2.<br />
Stk. 2. Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det<br />
i øvrigt sikres at:<br />
1) tagvand holdes på egen grund,<br />
2) vinduer, altaner og lignende, der vender mod<br />
vægt på hensynet <strong>til</strong> karakteren af<br />
bebyggelsen i karréen, kvarteret eller<br />
området. Karakteren af de <strong>til</strong>stødende<br />
arealer har ikke nødvendigvis altid<br />
relevans i forhold <strong>til</strong> samtlige<br />
bebyggelsesregulerende forhold. Dette<br />
kan f.eks. være <strong>til</strong>fældet i<br />
ombygningssager, som kun omfatter<br />
ændringer i et enkelt eller i få af de<br />
bebyggelsesregulerende forhold.<br />
(2.2, stk. 1) Der kan ved fastsættelse af<br />
grundstørrelsen lovligt lægges vægt på<br />
samtlige de hensyn, som er indeholdt i<br />
kapitel 2.1, herunder i opdelings<strong>til</strong>fælde<br />
således, at en fortsat lovlig udnyttelse af<br />
ejendommen muliggøres.<br />
Kommunalbestyrelsen kan <strong>til</strong>svarende<br />
nægte at godkende en grundstørrelse,<br />
når der herved vil fremkomne en<br />
grundstørrelse, der på<br />
opdelingstidsspunktet ikke muliggør<br />
bebyggelse, der overholder de<br />
bebyggelsesregulerende krav <strong>til</strong> de<br />
ubebyggede arealer, herunder adgang<br />
<strong>til</strong> ejendommen og<br />
afstandsbestemmelser, herunder<br />
forholdet mellem en bebyggelses højde<br />
og afstand <strong>til</strong> nabobebyggelse.<br />
(2.3, stk. 1) Ved fastlæggelse af<br />
afstande efter stk. 1, skal det sikres, at<br />
der er <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende forhold med<br />
hensyn <strong>til</strong> sammenhængen mellem<br />
bebyggelsens højde og dens afstand <strong>til</strong><br />
vej, sti og naboskel i overensstemmelse<br />
med kapitel 2.4. Opmærksomheden<br />
henledes endvidere på de<br />
brandmæssige afstande i kapitel 6.
naboskel, ikke giver væsentlige indbliksgener.<br />
2.4 Højde og etageantal<br />
Stk. 1. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges<br />
efter kriterierne i afsnit 2.1.2 med de udvidelser og<br />
begrænsninger, der følger af stk. 2-5.<br />
Stk. 2. Fastlæggelse af bebyggelsens højde og<br />
etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen <strong>til</strong><br />
forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand <strong>til</strong><br />
anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt<br />
nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med<br />
henblik på at sikre <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende lysforhold og<br />
forhindre væsentlige indbliksgener.<br />
Stk. 3. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan<br />
kommunalbestyrelsen se bort fra gavltrekanter,<br />
tagkviste, trappehuse, elevatorskakter,<br />
ven<strong>til</strong>ationsanlæg, skilte og lysreklamer.<br />
Stk. 4. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end<br />
5,5 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber,<br />
ven<strong>til</strong>ationshætter, gavltrekanter og tagudhæng<br />
medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde,<br />
såfremt de er af sædvanligt omfang.<br />
Stk. 5. Bebyggelse i kystnærhedszone må ikke opføres<br />
med mere end 2 etager og en større højde end 8,5 m.<br />
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at<br />
godkende en bygningshøjde, når bebyggelsens højde<br />
ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af<br />
bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5<br />
m over terræn.<br />
Stk. 7. Avls- og driftsbygninger <strong>til</strong> land- og<br />
skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke<br />
kræver <strong>til</strong>ladelse efter lov om planlægning, må opføres i<br />
en højde af ind<strong>til</strong> 12,5 m.<br />
Stk. 8. Siloer, der opføres som en del af en større<br />
bygning af den i stk. 7 omhandlede art, og som har et<br />
tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af ind<strong>til</strong><br />
20 m.<br />
Stk. 9. For gartnerier gælder reglerne i stk. 7 også for<br />
ejendomme, der ikke har kunnet noteres som<br />
landbrugsejendomme i matriklen.<br />
2.5 Etageareal<br />
2.5.1 Fastsættelse af etagearealet<br />
Stk. 1. Bebyggelsens etageareal fastsættes efter<br />
kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2-3.<br />
Stk. 2. Ved fastlæggelse af etageareal <strong>til</strong> boligformål i<br />
eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende<br />
uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen<br />
(2.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter<br />
både det såkaldt vandrette og det skrå<br />
højdegrænseplan.<br />
(2.4, stk. 4) Bestemmelsen omfatter<br />
traditionelle tagantenner samt<br />
satellitantenner. Mobiltelefon- og<br />
radioamatørantenner er ikke omfattet af<br />
bestemmelsen.<br />
(2.4, stk. 5) Der henvises endvidere <strong>til</strong><br />
planlovens § 5 A, stk. 3.<br />
(2.5.1, stk. 1) Når etagearealet er<br />
fastlagt, skal der afsluttes med<br />
beregning af en bebyggelsesprocent for<br />
ejendommen. Bebyggelsesprocenten<br />
beregnes efter reglen i kapitel 3.1.
lægge vægt på, at der <strong>til</strong>vejebringes tidssvarende<br />
boliger af en rimelig størrelse i forhold <strong>til</strong> det samlede<br />
areal, der søges udnyttet.<br />
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at<br />
godkende et etageareal efter kapitel 2.5, når<br />
ejendommens bebyggelsesprocent ved det ansøgte<br />
ikke overstiger 50 for etagebebyggelse i et område, der<br />
i kommuneplanen er udlagt her<strong>til</strong>, 25 for 2-familieshuse<br />
med vandret skel beliggende i et parcelhusområde, og<br />
40 for anden bebyggelse.<br />
2.5.2 Grunde med særlig beliggenhed<br />
Stk. 1. Ved om- og <strong>til</strong>bygning på grunde med særlig<br />
beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, kan<br />
kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende et<br />
etageareal efter kapitel 2.5.1, når<br />
bebyggelsesprocenten ved det ansøgte ikke overstiger<br />
50.<br />
Stk. 2. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås:<br />
1) hjørnegrunde,<br />
2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m<br />
eller derover,<br />
3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m<br />
regnet fra grundens grænse mod vej.<br />
2.6 De ubebyggede arealer<br />
Stk. 1. De i kapitel 2.6 foreskrevne arealer kan være<br />
fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og<br />
anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved<br />
tinglysning på de pågældende ejendomme.<br />
2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer<br />
Stk. 1. Der skal <strong>til</strong> en bebyggelse udlægges<br />
opholdsarealer af en passende størrelse i forhold <strong>til</strong><br />
bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.<br />
Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan<br />
dog <strong>til</strong>vejebringes på et overdækket eller hævet<br />
gårdareal eller på et tagareal eller delvis <strong>til</strong>vejebringes<br />
på større altaner.<br />
Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af<br />
opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort<br />
legeområdet skal være, afgøres af<br />
kommunalbestyrelsen og skal fremgå af<br />
bygge<strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 4. Der kan i bygge<strong>til</strong>ladelsen fastsættes en frist for<br />
indretningen af opholdsarealer og legeområder.<br />
2.6.2 Parkeringsarealer<br />
(2.5.1, stk. 3 og 2.5.2, stk. 1)<br />
Bestemmelserne fastlægger en<br />
mindstebyggeret for de nævnte<br />
ejendomme. Ejeren har således altid<br />
krav på en <strong>til</strong>ladelse, såfremt byggeriet i<br />
henseende <strong>til</strong> de af bestemmelserne<br />
omfattede forhold, opfylder de nævnte<br />
betingelser og ikke overstiger de nævnte<br />
bebyggelsesprocenter.<br />
(2.6, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er<br />
udlagt i henhold <strong>til</strong> bestemmelserne, må<br />
ikke benyttes i strid med det formål,<br />
hvor<strong>til</strong> de er udlagt. Der henvises <strong>til</strong><br />
byggelovens § 7.<br />
(2.6.1, stk. 3) Sikkerhedskrav <strong>til</strong><br />
legepladsredskaber fremgår af kapitel<br />
5.3.<br />
(2.6.1, stk. 4) Bestemmelsen giver<br />
mulighed for, at beboerne kan inddrages<br />
i indretningen af opholdsarealer og<br />
legeområder.
Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) <strong>til</strong>strækkelige<br />
parkeringsarealer <strong>til</strong>, at bebyggelsens beboere, de<br />
beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder,<br />
leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler,<br />
knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.<br />
Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal<br />
udlægges (reserveres) <strong>til</strong> parkeringsareal, og hvornår<br />
det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen<br />
og skal fremgå af bygge<strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et<br />
passende antal parkeringspladser udformes, så de kan<br />
anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.<br />
2.6.3 Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer<br />
Stk. 1. Fra vej <strong>til</strong> indgange i en ejendoms bygninger og<br />
<strong>til</strong> en ejendoms ubebyggede arealer skal der være<br />
adgang og <strong>til</strong>kørsel. Udformningen af adgangs- og<br />
<strong>til</strong>kørselsarealerne skal være afpasset efter<br />
bebyggelsens art. Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer skal<br />
forsynes med belysning.<br />
Stk. 2. Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer skal være<br />
udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer,<br />
hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej <strong>til</strong><br />
en ejendoms ubebyggede arealer og <strong>til</strong> indgange i<br />
bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.<br />
Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn<br />
eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med<br />
en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300<br />
mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8<br />
m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen<br />
skal være en repos i niveau med gulvet indenfor.<br />
Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m<br />
indrettes passage og hvilereposer med en bredde af<br />
mindst 1,65 m.<br />
Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i<br />
henhold <strong>til</strong> stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8<br />
m og en fri højde på mindst 3,4 m.<br />
Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i<br />
henhold <strong>til</strong> stk. 1, skal overalt have en fri højde på<br />
mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under<br />
eller over terræn.<br />
2.7 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for<br />
garager, carporte, udhuse og lignende mindre<br />
bygninger<br />
Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som<br />
ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende<br />
mindre bygninger <strong>til</strong> udhusformål, herunder fyrrum,<br />
(2.6.2, stk. 3) DS-publikationen<br />
"Udearealer for alle Anvisning for<br />
planlægning og indretning med henblik<br />
på handicappedes færden" indeholder<br />
anvisninger på udformning af det fysiske<br />
miljø med henblik på at give<br />
handicappede større uafhængighed,<br />
bevægelsesfrihed og sikkerhed.Krav <strong>til</strong><br />
parkeringsarealer fremgår af kapitel<br />
1.2.11. Parkering.<br />
(2.6.3, stk. 2) DS-publikationen<br />
"Udearealer for alle Anvisning for<br />
planlægning og indretning med henblik<br />
på handicappedes færden" indeholder<br />
anvisninger på udformning af det fysiske<br />
miljø med henblik på at give<br />
handicappede større uafhængighed,<br />
bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav <strong>til</strong><br />
ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og 4.2.4.<br />
Krav <strong>til</strong> reposer fremgår af kapitel 4.2.1,<br />
stk. 2.
samt lagertanke for fyringsolie og lignende<br />
installationer, som er nødvendige <strong>til</strong> selve bygningens<br />
drift og andre bygninger, der normalt vil kunne opføres<br />
som fritliggende bygninger, kan kun opføres i eller<br />
nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når<br />
betingelserne nr. 1-5 er opfyldt:<br />
1) Det samlede areal må ikke være over 50 m².<br />
2) Den side, der vender mod skel, må ikke have større<br />
samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et<br />
hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m <strong>til</strong> to skel,<br />
der danner et hjørne, medregnes kun den længste side.<br />
Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m <strong>til</strong> to<br />
modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun<br />
en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover<br />
0,5 m medregnes <strong>til</strong> bygningens længde. Længden af<br />
en carport måles 0,5 m inden for tagfladens<br />
begrænsning.<br />
3) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv<br />
eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m<br />
fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for<br />
bygningen fastsatte niveauplan.<br />
4) Der må ikke udføres vinduer imod skel.<br />
5) Tagvand skal holdes inde på egen grund.<br />
2.8 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for<br />
småbygninger på højst 10 m²<br />
Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres ind<strong>til</strong> 2<br />
småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt:<br />
1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m².<br />
2) Afstanden <strong>til</strong> andre bygninger på samme<br />
matrikelnummer skal mindst være 2,5 m.<br />
3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må<br />
være højere end 2,5 m over terræn.<br />
Stk. 2. Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5<br />
m, må højden i skel dog højst være 1,8 m over terræn.<br />
Fra skel og ind<strong>til</strong> 2,5 m fra skel må højden ikke<br />
overstige en jævn stigning fra 1,8 m <strong>til</strong> 2,5 m."<br />
Kapitel 3<br />
Nugældende kapitel 3 ophæves. I stedet indsættes:<br />
"Kapitel 3. Beregning af bebyggelsens omfang<br />
3.1 Beregning af bebyggelsesprocent<br />
Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås<br />
etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal.<br />
3.2 Beregning af grundstykkets areal<br />
(3.1, stk. 1) Etagearealet, der danner<br />
grundlag for beregningen af<br />
bebyggelsesprocenten fastsættes efter<br />
kapitel 2.5.
Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet<br />
fast ejendom, der er angivet i matriklen.<br />
Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes:<br />
1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret<br />
areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf.<br />
kapitel 2.6, stk. 1. Andelene i det selvstændigt<br />
matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt<br />
efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre<br />
kommunalbestyrelsen i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde bestemmer<br />
andet, herunder en anden delingsnorm, og<br />
2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet <strong>til</strong> vej, men<br />
uanset dette er <strong>til</strong>ladt medregnet <strong>til</strong> grundarealet.<br />
Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med<br />
de vilkår, der er fastsat for <strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke:<br />
1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden<br />
zone end den, hvori der bygges, og<br />
2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med<br />
grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse<br />
som dette.<br />
3.3 Beregning af bebyggelsens etageareal<br />
Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved<br />
sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager,<br />
herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de<br />
begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4.<br />
Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes<br />
kun <strong>til</strong> den etage, i hvilken gulvet er beliggende.<br />
Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter<br />
medregnes dog for hver etage.<br />
Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke:<br />
Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende<br />
ind<strong>til</strong> 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m²<br />
dog ind<strong>til</strong> 15 m²,<br />
2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn<br />
ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen,<br />
3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6,<br />
stk. 3,<br />
(3.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en<br />
samlet fast ejendom fremgår af<br />
udstykningslovens § 2.<br />
(3.2. stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer,<br />
at tidligere givne rettigheder <strong>til</strong> at<br />
medregne vejareal <strong>til</strong> grundens areal<br />
opretholdes, uanset arealet er afgivet <strong>til</strong><br />
vejformål.<br />
(3.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende<br />
zoneinddelingen henvises <strong>til</strong> lov om<br />
planlægning.<br />
(3.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både<br />
indvendige og udvendige trapper.<br />
Trappers og altanganges projektion på<br />
terræn medregnes ikke i ejendommens<br />
etageareal. Udvendige brandtrapper<br />
(flugtvejstrapper) kan holdes udenfor<br />
beregningen.<br />
(3.3, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen<br />
omfatter både åbne og lukkede<br />
overdækninger, som ikke anvendes <strong>til</strong><br />
egentlige beboelses- eller erhvervsrum,<br />
f.eks. altanlukninger,<br />
terrasseoverdækninger, udestuer,<br />
tribuneoverdækninger, overdækkede<br />
gårde og forbindelsesgange, centre og<br />
lignende. Overstiger overdækningernes<br />
samlede areal 5 pct. af grundens areal<br />
eller 15 m² for grunde under 300 m²,<br />
medregnes det samlede overdækkede<br />
areal <strong>til</strong> etagearealet.
4) Åbne altaner,<br />
5) Sikringsrum <strong>til</strong> sikringsrumspligtige bygninger med<br />
forskriftsmæssig størrelse samt offentlige<br />
beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte,<br />
6. Småbygninger med en grundflade på ind<strong>til</strong> 10 m 2 , jf.<br />
kapitel 2.7, stk. 1 og<br />
(3.3, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og<br />
offentlige beskyttelsesrum henvises <strong>til</strong><br />
lov nr. 1055 af 23. december 1992 om<br />
beskyttelsesrum som ændret ved lov nr.<br />
1095 af 21. december 1994, reglement<br />
af oktober 1993 for indretning af<br />
sikringsrum og murgennembrydninger<br />
samt reglement af oktober 1993 for<br />
projektering og opførelse af offentlige<br />
beskyttelsesrum.<br />
7. Hemse med et areal på ind<strong>til</strong> 4,5 m 2 . (3.3, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse<br />
medregnes kun den del, hvor den fri<br />
højde er 1,0 m og derover.<br />
Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure<br />
og lignende bygninger gælder følgende regler:<br />
1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og<br />
vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m 2 pr.<br />
bolig, og<br />
2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder<br />
eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder<br />
selvstændige garagebygninger, medregnes kun med<br />
den del af arealet, der overstiger 25 pct. af<br />
bebyggelsens øvrige etageareal.<br />
Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside<br />
af færdigt gulv <strong>til</strong> ydersiden af de begrænsende<br />
ydervægge med følgende afvigelser:<br />
1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et<br />
vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for<br />
planets skæring med tagbeklædningens udvendige<br />
side,<br />
2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes<br />
<strong>til</strong> den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt<br />
angiver,<br />
3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge<br />
måles arealet efter tagfladen, og<br />
4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes<br />
<strong>til</strong> hvert sit etageareal, måles <strong>til</strong> midten af væggen, idet<br />
der dog ved fælles vægge placeret over skel måles <strong>til</strong><br />
skellinien.<br />
3.4 Beregning af højdeforhold<br />
Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For<br />
bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med<br />
større niveauforskelle måles fra et eller flere<br />
niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.<br />
Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde<br />
fremgå af bygge<strong>til</strong>ladelsen, normalt ved angivelse af<br />
planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal<br />
kommunalbestyrelsen tage hensyn <strong>til</strong> terrænforholdene<br />
på de <strong>til</strong>stødende grunde og karakteren af den<br />
(3.3, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m 2<br />
beregnes pr. bolig uanset de<br />
matrikulære forhold.
omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige<br />
bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den<br />
pågældende grund. Der kan fastlægges flere<br />
niveauplaner for samme grund.<br />
3.5 Beregning af afstandsforhold<br />
Stk. 1. Afstande måles vandret uden hensyn <strong>til</strong><br />
terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den<br />
pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller<br />
bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn <strong>til</strong><br />
lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener<br />
forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri<br />
afstand mellem bygning eller bygningsdel og<br />
modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse<br />
på samme grund.<br />
Stk. 2. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand <strong>til</strong><br />
naboskel eller sti ses bort fra:<br />
1) Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende<br />
under terræn og<br />
2) Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt<br />
gesimser og lignende mindre bygningsdele med et<br />
fremspring på højst 0,5 m.<br />
Stk. 3. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge<br />
måles fra tagfladen.<br />
Stk. 4. Ved beregning af bebyggelsens afstand <strong>til</strong><br />
vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over<br />
vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige<br />
veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte<br />
lempelser og begrænsninger:<br />
1) Mellem kørebane eller cykelsti og<br />
bygningsfremspring skal der altid være en fri passage<br />
på mindst 1,3 m.<br />
2) Ind<strong>til</strong> 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring<br />
udføres ind<strong>til</strong> 0,3 m ud over vejskel.<br />
3) Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i<br />
eller under terrænhøjde, kan udføres ind<strong>til</strong> 0,8 m ud<br />
over vejskel.<br />
4) Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis<br />
underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan<br />
opsættes ind<strong>til</strong> 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.<br />
5) Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3<br />
m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.<br />
(3.5, stk. 4) Der henvises <strong>til</strong> § 103, stk. 1<br />
i lov om offentlige veje.<br />
I medfør af ikrafttrædelsesbestemmelsen er fastsat en overgangsordning, hvorefter<br />
ansøgninger, der indgives <strong>til</strong> kommunalbestyrelsen i perioden fra 1. oktober 2001 <strong>til</strong> 1.<br />
april 2002 enten skal overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller reglerne i kapitel 2A og<br />
3A. Af hensyn <strong>til</strong> overskueligheden er kapitel 2 og 3, henholdsvis kapitel 2A og 3A<br />
affattet i sammenhæng, hvorfor kapitel 2A kommer efter kapitel 3. Opmærksomheden<br />
henledes på, at der i vejledningstekster <strong>til</strong> de øvrige kapitler i reglementet ikke er<br />
henvisninger <strong>til</strong> overgangsreglerne i kapitel 2A og 3A.
Efter kapitel 3 indsættes:<br />
"Kapitel 2A. Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser og grundens udnyttelse<br />
2A.1 Bebyggelsesregulerende bestemmelser<br />
2A.1.1 Grundstørrelse<br />
Stk. 1. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering<br />
eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme<br />
ejendomme med et mindre areal end 700 m², heri ikke<br />
medregnet vejareal eller areal, der skal holdes<br />
ubebygget som følge af hjørneafskæring eller<br />
byggeliniepålæg <strong>til</strong> sikring af vejanlæg.<br />
Stk. 2. Ved udstykning <strong>til</strong> bebyggelse skal<br />
kommunalbestyrelsen godkende parcellens<br />
facadelængde.<br />
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i<br />
<strong>til</strong>fælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat<br />
bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en<br />
reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende<br />
byggelove.<br />
2A.1.2 Bebyggelsesprocent<br />
Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i<br />
kapitel 2A er fastsat andet, må bebyggelsesprocenten<br />
ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller<br />
<strong>til</strong>bygning, ikke overstige:<br />
1) 25 for 2-familieshuse med vandret skel beliggende i<br />
et parcelhusområde,<br />
2) 50 for etagebebyggelse i et område, der i<br />
kommuneplanen er udlagt her<strong>til</strong>, og<br />
3) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 3.<br />
Stk. 2. Ved etagebebyggelse i et område, der i<br />
kommuneplanen er udlagt her<strong>til</strong>, forstås bebyggelse,<br />
som i henhold <strong>til</strong> en kommuneplan kan opføres i to<br />
etager og derover, og som ikke er omfattet af<br />
bygningsreglement for småhuse.<br />
Stk. 3. Ved om- og <strong>til</strong>bygning af grunde med særlig<br />
beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, er<br />
bebyggelsesprocenten 50.<br />
Stk. 4. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås:<br />
1) hjørnegrunde,<br />
2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m<br />
eller derover,<br />
3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m<br />
regnet fra grundens grænse mod vej.<br />
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke<br />
anvendelse i <strong>til</strong>fælde, hvor der om det pågældende<br />
forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en<br />
byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de
tidligere gældende byggelove.<br />
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan meddele<br />
dispensation fra bestemmelserne om maksimal<br />
bebyggelsesprocent i stk. 1-3 når det i det enkelte<br />
<strong>til</strong>fælde skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger<br />
<strong>til</strong> grund for bestemmelserne eller <strong>til</strong> grund for<br />
kommuneplanens bestemmelser for det pågældende<br />
område.<br />
Stk. 7. Ved meddelelse af dispensation skal<br />
kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at ejendommens<br />
friarealforhold vurderes at være <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende under<br />
hensyn <strong>til</strong> den efter dispensationen forudsatte brug,<br />
herunder med hensyn <strong>til</strong> fælles opholdsarealer for<br />
beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede,<br />
parkeringsmuligheder, adgangs- og <strong>til</strong>kørselsforhold<br />
samt redningsmuligheder for brandvæsenet. I<br />
vurderingen kan indgå ejendommens nærhed <strong>til</strong><br />
offentlige rekreative områder.<br />
Stk. 8. Ved dispensation <strong>til</strong> udnyttelse af tagetager <strong>til</strong><br />
boligformål i eksisterende bebyggelse skal <strong>til</strong>lige<br />
lægges vægt på, at der <strong>til</strong>vejebringes tidssvarende<br />
boliger af en rimelig størrelse i forhold <strong>til</strong> det samlede<br />
areal, der søges udnyttet.<br />
Stk. 9. Ved dispensation <strong>til</strong> udfyldning af hul i<br />
randbebyggelse i eksisterende karréer skal <strong>til</strong>lige<br />
lægges vægt på den eksisterende bebyggelse særlige<br />
karakter eller karakteren af den bebyggelse, der<br />
<strong>til</strong>stræbes i kvarteret samt på, at bygningshøjde og<br />
husdybde efter dispensation ikke vil overstige det for<br />
eksisterende bebyggelse i karréen sædvanlige.<br />
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan gøre en<br />
dispensation betinget af, at ejendommens friarealer<br />
opretholdes eller forbedres, herunder at skure og<br />
udhuse m.v. på ejendommens gårdareal fjernes helt<br />
eller delvis.<br />
Stk. 11. Dispensation kan ikke gives i <strong>til</strong>fælde, hvor en<br />
lokalplan skal udarbejdes i henhold <strong>til</strong> lov om<br />
planlægning.<br />
2A.1.3 Bebyggelsens højde<br />
Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i<br />
kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke<br />
opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en<br />
bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere<br />
end 8,5 m over det omgivende terræn.<br />
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i<br />
<strong>til</strong>fælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat<br />
bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en<br />
reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende<br />
byggelove.<br />
2A.1.4 Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er<br />
undtaget fra de almindelige højdebestemmelser
Stk. 1. Følgende bygninger, konstruktioner og anlæg er<br />
undtaget fra 2A.1.3, stk. 1:<br />
1) Vindmøller beliggende i landzone,<br />
2) Avls- og driftsbygninger <strong>til</strong> land- og<br />
skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke<br />
kræver <strong>til</strong>ladelse efter lov om by- og landzoner, må<br />
opføres i en højde af ind<strong>til</strong> 12,5 m.<br />
Stk. 2. Siloer, der opføres som en del af en større<br />
bygning af den i stk. 1, nr. 2 omhandlede art, og som<br />
har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af<br />
ind<strong>til</strong> 20 m.<br />
Stk. 3. Driftsbygninger i forbindelse med gartnerier<br />
beliggende i landzone, som ikke kræver <strong>til</strong>ladelse efter<br />
lov om planlægning og som ikke har kunnet noteres<br />
som landbrugsejendomme i matriklen, kan opføres i en<br />
højde af ind<strong>til</strong> 12,5 m.<br />
2A.1.5 Bebyggelsens afstand <strong>til</strong> vej, skel og sti<br />
Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i<br />
kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke<br />
opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end<br />
2,5 m.<br />
Stk. 2. Er et område overvejende bebygget med sluttet<br />
bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at<br />
ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og<br />
føres ud i skel mod nabogrundene.<br />
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke<br />
anvendelse i <strong>til</strong>fælde, hvor der om det pågældende<br />
forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller<br />
byplanvedtægt.<br />
2A.2 Det ubebyggede areal<br />
2A.2.1 Generelt<br />
Stk. 1. Ved en bebyggelse skal der udlægges<br />
(reserveres) og anlægges opholdsarealer,<br />
parkeringsarealer og adgangsarealer.<br />
Stk. 2. De foreskrevne arealer kan være fælles for flere<br />
ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af<br />
sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på<br />
de pågældende ejendomme.<br />
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en<br />
lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre<br />
bestemmelser om det pågældende forhold.<br />
(2A.1.5, stk. 1) Afstandskravene gælder<br />
også ved udvendige trapper, altaner,<br />
hævede terrasser, tagterrasser og<br />
lignende hævede opholdsarealer samt<br />
for svømmebassiner.<br />
(2A.2.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der<br />
er udlagt i henhold <strong>til</strong> bestemmelserne,<br />
må ikke benyttes i strid med det formål,<br />
hvor<strong>til</strong> de er udlagt. Der henvises <strong>til</strong><br />
byggelovens § 7. Arealer <strong>til</strong><br />
brandredning udlægges og anlægges<br />
efter bestemmelserne i kapitel 6.<br />
(2A.2.1, stk. 2) Fælles adgangs- og<br />
parkeringsarealer for flere ejendomme<br />
indebærer, at arealerne udlægges og<br />
anlægges som private fællesveje, jf.<br />
privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal<br />
godkendes i medfør af privatvejslovens<br />
§ 14 eller § 24.<br />
(2A.2.1, stk. 3) Det bør undersøges, om<br />
der er privatretlige servitutter,<br />
deklarationer eller offentligretlige<br />
byggelinier m.v. samt om der er<br />
registreret jordforurening, som kan få<br />
indflydelse på grundens udnyttelse.
2A.2.2 Bebyggelsens opholdsarealer<br />
Stk. 1. Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have<br />
følgende størrelser:<br />
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er højst 60:<br />
1) ved almindelige beboelsesbygninger skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 100 pct. af bygningernes<br />
etageareal,<br />
2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 50 pct. af bygningernes<br />
etageareal, og<br />
3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle<br />
formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre<br />
15 pct. af bygningernes etageareal.<br />
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 60, men højst 110:<br />
1) ved almindelige beboelsesbygninger skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 50 pct. af bygningernes<br />
etageareal,<br />
2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 25 pct. af bygningernes<br />
etageareal, og<br />
3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle<br />
formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre<br />
10 pct. af bygningernes etageareal.<br />
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 110:<br />
1) ved almindelige beboelsesbygninger skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 30 pct. af bygningernes<br />
etageareal,<br />
2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal<br />
opholdsarealet mindst udgøre 15 pct. af bygningernes<br />
etageareal, og<br />
3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle<br />
formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 5<br />
pct. af bygningernes etageareal.<br />
Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan<br />
dog <strong>til</strong>vejebringes på et overdækket eller hævet<br />
gårdareal eller på et tagareal eller delvis <strong>til</strong>vejebringes<br />
på større altaner.<br />
Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af<br />
opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort<br />
legeområdet skal være, afgøres af<br />
kommunalbestyrelsen og skal fremgå af<br />
bygge<strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 4. Der kan i bygge<strong>til</strong>ladelsen fastsættes en frist for<br />
indretningen af opholdsarealer og legeområder.<br />
(2A.2.2, stk. 1) Bygningernes etageareal<br />
beregnes i overensstemmelse med<br />
bestemmelserne i kapitel 2A.5.<br />
(2A.2.2, stk. 3) Sikkerhedskrav <strong>til</strong><br />
legepladsredskaber fremgår af kapitel<br />
5.3.<br />
(2A.2.2, stk. 4) Bestemmelsen giver<br />
mulighed for, at beboerne kan inddrages<br />
i indretningen af opholdsarealer og
2A.2.3 Bebyggelsens parkeringsarealer<br />
Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) <strong>til</strong>strækkelige<br />
parkeringsarealer <strong>til</strong>, at bebyggelsens beboere, de<br />
beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder,<br />
leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler,<br />
knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.<br />
Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal<br />
udlægges (reserveres) <strong>til</strong> parkeringsareal, og hvornår<br />
det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen<br />
og skal fremgå af bygge<strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et<br />
passende antal parkeringspladser udformes, så de kan<br />
anvendes af personer, hvis bevægelsesevne er nedsat.<br />
2A.2.4 Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer<br />
Stk. 1. Fra vej <strong>til</strong> indgange i en ejendoms bygninger og<br />
<strong>til</strong> en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være<br />
adgang og <strong>til</strong>kørsel. Udformningen af adgangs- og<br />
<strong>til</strong>kørselsarealerne skal være afpasset efter<br />
bebyggelsens art. Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer skal<br />
forsynes med belysning.<br />
Stk. 2. Adgangs- og <strong>til</strong>kørselsarealer skal være<br />
udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer,<br />
hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej <strong>til</strong><br />
en ejendoms ubebyggede arealer og <strong>til</strong> indgange i<br />
bygninger skal være mindst 1,3 m bredt.<br />
Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn<br />
eller ved rampe, og ramper skal suppleres med trin<br />
med en stigning på højst 150 mm og en grund på<br />
mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på<br />
mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran<br />
indgangen skal være en repos i niveau med gulvet<br />
indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver<br />
10 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde<br />
af mindst 1,65 m.<br />
Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i<br />
henhold <strong>til</strong> stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8<br />
m og en fri højde på mindst 3,4 m.<br />
Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i<br />
henhold <strong>til</strong> stk. 1, skal overalt have en fri højde på<br />
mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under<br />
eller over terræn.<br />
2A.3 Beregning af bebyggelsens omfang<br />
Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås<br />
legeområder.<br />
(2A.2.3, stk. 3) DS-publikationen<br />
"Udearealer for alle Anvisning for<br />
planlægning og indretning med henblik<br />
på handicappedes færden" indeholder<br />
anvisninger på udformning af det fysiske<br />
miljø med henblik på at give<br />
handicappede større uafhængighed,<br />
bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav <strong>til</strong><br />
parkeringsarealer fremgår af kapitel<br />
1.2.11. Parkering.<br />
(2A.2.4, stk. 2) DS-publikationen<br />
»Udearealer for alle - Anvisning for<br />
planlægning og indretning med henblik<br />
på handicappedes færden« indeholder<br />
anvisninger på udformning af det fysiske<br />
miljø med henblik på at give<br />
handicappede større uafhængighed,<br />
bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav <strong>til</strong><br />
ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og<br />
4.2.4.Krav <strong>til</strong> reposer fremgår af kapitel<br />
4.2.1, stk. 2.
etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal.<br />
2A.4 Beregning af grundstykkets areal<br />
Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet<br />
fast ejendom, der er angivet i matriklen.<br />
Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes:<br />
1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret<br />
areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf.<br />
2A.2.1, stk. 2. Andelene i det selvstændigt<br />
matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt<br />
efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre<br />
kommunalbestyrelsen i hvert enkelt <strong>til</strong>fælde bestemmer<br />
andet, herunder en anden delingsnorm, og<br />
2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet <strong>til</strong> vej, men<br />
uanset dette er <strong>til</strong>ladt medregnet <strong>til</strong> grundarealet.<br />
Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med<br />
de vilkår, der er fastsat for <strong>til</strong>ladelsen.<br />
Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke:<br />
1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden<br />
zone end den, hvori der bygges, og<br />
2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med<br />
grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse<br />
som dette.<br />
2A.5 Beregning af bebyggelsens etageareal<br />
Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved<br />
sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager,<br />
herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de<br />
begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4.<br />
Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes<br />
kun <strong>til</strong> den etage, i hvilken gulvet er beliggende.<br />
Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter<br />
medregnes dog for hver etage.<br />
Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke:<br />
1) Glasoverdækninger og andre overdækninger<br />
svarende ind<strong>til</strong> 5 pct. af grundens areal, for grunde<br />
under 300 m 2 dog ind<strong>til</strong> 15 m 2 ,<br />
2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn<br />
(2A.4, stk. 1) Hvad der forstås ved en<br />
samlet fast ejendom fremgår af<br />
udstykningslovens § 2.<br />
(2A.4, stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen<br />
sikrer, at tidligere givne rettigheder <strong>til</strong> at<br />
medregne vejareal <strong>til</strong> grundens areal<br />
opretholdes, uanset arealet er afgivet <strong>til</strong><br />
vejformål.<br />
(2A.4, stk. 3, nr. 1) Vedrørende<br />
zoneinddelingen henvises <strong>til</strong> lov om<br />
planlægning.<br />
(2A.5, stk. 2) Bestemmelsen gælder<br />
både ind- og udvendige trapper.<br />
Trappers og altanganges projektion på<br />
terræn medregnes ikke i ejendommens<br />
etageareal. Udvendige brandtrapper<br />
(flugtvejstrapper) kan holdes udenfor<br />
arealberegningen.<br />
(2A.5, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen<br />
omfatter både åbne og lukkede<br />
overdækninger, som ikke anvendes <strong>til</strong><br />
egentlige beboelses- eller erhvervsrum,<br />
f.eks. altanlukninger,<br />
terrasseoverdækninger, udestuer,<br />
tribune- overdækninger, overdækkede<br />
gårde og forbindelsesgange, centre og<br />
lignende. Overstiger overdækningernes<br />
samlede areal 5 pct. af grundens areal<br />
eller 15 m² for grunde under 300 m²,<br />
medregnes det samlede overdækkede<br />
areal <strong>til</strong> etagearealet.
ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen,<br />
3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6,<br />
stk. 3,<br />
4) Åbne altaner,<br />
5) Sikringsrum <strong>til</strong> sikringsrumspligtige bygninger med<br />
forskriftsmæssig størrelse samt offentlige<br />
beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte,<br />
6) Småbygninger med en grundflade på ind<strong>til</strong> 10 m 2 , jf.<br />
kapitel 3A.7 og<br />
(2A.5, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og<br />
offentlige beskyttelsesrum henvises <strong>til</strong><br />
lov nr. 1055 af 23. december 1992 om<br />
beskyttelsesrum som ændret ved lov nr.<br />
1095 af 21. december 1994, reglement<br />
af oktober 1993 for indretning af<br />
sikringsrum og murgennembrydninger<br />
samt reglement af oktober 1993 for<br />
projektering og opførelse af offentlige<br />
beskyttelsesrum.<br />
7) Hemse med et areal på ind<strong>til</strong> 4,5 m 2 . (2A.5, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse<br />
medregnes kun den del, hvor den fri<br />
højde er 1,0 m og derover.<br />
Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure<br />
og lignende bygninger gælder følgende regler:<br />
1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og<br />
vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m 2 pr.<br />
bolig, og<br />
2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder<br />
eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder<br />
selvstændige garagebygninger, medregnes kun med<br />
den del af arealet, der overstiger 25 pct. af<br />
bebyggelsens øvrige etageareal.<br />
Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside<br />
af færdigt gulv <strong>til</strong> ydersiden af de begrænsende<br />
ydervægge med følgende afvigelser:<br />
1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et<br />
vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for<br />
planets skæring med tagbeklædningens udvendige<br />
side,<br />
2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes<br />
<strong>til</strong> den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt<br />
angiver,<br />
3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge<br />
måles arealet efter tagfladen, og<br />
4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes<br />
<strong>til</strong> hvert sit etageareal, måles <strong>til</strong> midten af væggen, idet<br />
der dog ved fælles vægge placeret over skel måles <strong>til</strong><br />
skellinien."<br />
Efter kapitel 2A indsættes:<br />
"Kapitel 3A. Bebyggelsesregulerende<br />
bestemmelser og bebyggelsens højde- og<br />
(2A.5, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m 2<br />
beregnes pr. bolig uanset de<br />
matrikulære forhold.
afstandsforhold<br />
3A.1 Generelt<br />
Stk. 1. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en<br />
lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre<br />
bestemmelser om det pågældende forhold.<br />
Stk. 2. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For<br />
bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med<br />
større niveauforskelle måles fra et eller flere<br />
niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.<br />
Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde<br />
fremgå af bygge<strong>til</strong>ladelsen, normalt ved angivelse af<br />
planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal<br />
kommunalbestyrelsen tage hensyn <strong>til</strong> terrænforholdene<br />
på de <strong>til</strong>stødende grunde og karakteren af den<br />
omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige<br />
bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den<br />
pågældende grund. Der kan fastlægges flere<br />
niveauplaner for samme grund.<br />
Stk. 3. Afstande måles vandret uden hensyn <strong>til</strong><br />
terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den<br />
pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller<br />
bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn <strong>til</strong><br />
lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener<br />
forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri<br />
afstand mellem bygning eller bygningsdel og<br />
modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse<br />
på samme grund.<br />
Stk. 4. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand <strong>til</strong><br />
naboskel eller sti ses bort fra:<br />
a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende<br />
under terræn og<br />
b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt<br />
gesimser og lignende mindre bygningsdele med et<br />
fremspring på højst 0,5 m.<br />
Stk. 5. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge<br />
måles fra tagfladen.<br />
Stk. 6. Ved beregning af bebyggelsens afstand <strong>til</strong><br />
vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over<br />
vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige<br />
veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte<br />
lempelser og begrænsninger:<br />
a. Mellem kørebane eller cykelsti og<br />
bygningsfremspring skal der altid være en fri passage<br />
på mindst 1,3 m.<br />
b. Ind<strong>til</strong> 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring<br />
udføres ind<strong>til</strong> 0,3 m ud over vejskel.<br />
c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i<br />
eller under terrænhøjde, kan udføres ind<strong>til</strong> 0,8 m ud<br />
over vejskel.<br />
(3A.1, stk. 1) Det bør undersøges, om<br />
der er privatretlige servitutter,<br />
deklarationer eller offentligretlige<br />
byggelinier m.v., som kan få indflydelse<br />
på bebyggelsens højde og etageantal.<br />
(3A.1, stk. 6) Der henvises <strong>til</strong> § 10, stk. 1<br />
i lov om offentlige veje.
d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis<br />
underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan<br />
opsættes ind<strong>til</strong> 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.<br />
e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3<br />
m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.<br />
3A.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold <strong>til</strong> vej<br />
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større<br />
højde end:<br />
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er højst 60:<br />
0,4 x afstanden <strong>til</strong> modstående vejlinie.<br />
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 60, men højst 110:<br />
0,6 x afstanden <strong>til</strong> modstående vejlinie.<br />
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 110:<br />
0,8 x afstanden <strong>til</strong> modstående vejlinie.<br />
Stk. 2. Er en del af et grundstykke tinglyst som<br />
adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra<br />
anvendelsen som vej, og beregningen af højderne sker<br />
i forhold <strong>til</strong> grundens matrikulære skel.<br />
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold <strong>til</strong><br />
vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører <strong>til</strong><br />
grunden og alene er <strong>til</strong> brug for denne grunds<br />
bebyggelse.<br />
3A.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold <strong>til</strong><br />
naboskel og sti<br />
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større<br />
højde end:<br />
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er højst 60:<br />
3 m + 0,5 x afstanden <strong>til</strong> naboskel og sti.<br />
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 60, men højst 110:<br />
3 m + 0,65 x afstanden <strong>til</strong> naboskel og sti.<br />
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 110:<br />
3 m + 0,8 x afstanden <strong>til</strong> naboskel og sti.<br />
Stk. 2. Ved karrébebyggelse beregnes<br />
randbebyggelsens højde efter bestemmelserne i 3A.5,<br />
uanset karréens eventuelle opdeling på flere<br />
matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke<br />
eller kun i mindre omfang findes bebyggelse i karréens<br />
indre.<br />
3A.4 Bebyggelsens højde og afstand i forhold <strong>til</strong>
anden bebyggelse på samme grund<br />
Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større<br />
højde end:<br />
a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er højst 60:<br />
0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.<br />
b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 60, men højst 110:<br />
0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.<br />
c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent<br />
er større end 110:<br />
0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.<br />
Stk. 2. Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes<br />
mindsteafstanden i forhold <strong>til</strong> den højeste af<br />
bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet.<br />
Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af<br />
den laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg,<br />
en varmecentral, en butiksbygning eller lignende<br />
bebyggelse uden beboelsesrum.<br />
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre<br />
afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har<br />
vinduer <strong>til</strong> beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det<br />
samme gælder ydervægge, som har vinduer <strong>til</strong><br />
beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt<br />
rummene får <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende lysadgang gennem andre<br />
vinduer.<br />
3A.5 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens<br />
højdeforhold<br />
Stk. 1. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end<br />
5,5 m over tagfladen, tagkviste, brandkamme,<br />
skorstenspiber, ven<strong>til</strong>ationsrør, gavltrekanter og<br />
tagudhæng medregnes ikke ved beregningen af en<br />
bygnings højde, såfremt de er af sædvanligt omfang.<br />
Stk. 2. Trappehuse, elevatorskakter, ven<strong>til</strong>ationsanlæg,<br />
skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved<br />
beregningen af en bygnings højde, med mindre<br />
kommunalbestyrelsen forlanger andet.<br />
Stk. 3. Højden af en gavlvæg beregnes kun <strong>til</strong> midten af<br />
gavltrekantens højde.<br />
Stk. 4. Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen,<br />
fritstående antenner og fritstående skorstene kan<br />
opføres over de skrå højdegrænseplaner.<br />
3A.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre<br />
bygninger nærmere naboskel eller sti end 2,5 m<br />
Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som<br />
ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende<br />
mindre bygninger <strong>til</strong> udhusformål, herunder fyrrum,<br />
samt lagertanke for fyringsolie og lignende<br />
(3A.5, stk. 1) Bestemmelsen omfatter<br />
traditionelle tagantenner samt<br />
satellitantenner. Mobiltelefon- og<br />
radioamatørantenner er ikke omfattet af<br />
bestemmelsen.<br />
(3A.5, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie<br />
bestemmes af facadernes skæring med<br />
tagfladens overside.
installationer, som er nødvendige <strong>til</strong> selve bygningens<br />
drift, kan opføres i eller nærmere naboskel eller sti end<br />
2,5 m, når betingelserne a-e er opfyldt:<br />
a. Det samlede areal må ikke være over 50 m 2 .<br />
b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større<br />
samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et<br />
hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m <strong>til</strong> to skel,<br />
der danner et hjørne, medregnes kun den længste side.<br />
Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m <strong>til</strong> to<br />
modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun<br />
en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover<br />
0,5 m medregnes <strong>til</strong> bygningens længde. Længden af<br />
en carport måles 0,5 m inden for tagfladens<br />
begrænsning.<br />
c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv<br />
eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m<br />
fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for<br />
bygningen fastsatte niveauplan.<br />
d. Der må ikke udføres vinduer imod skel.<br />
e. Tagvand skal holdes inde på egen grund.<br />
3A.7 Småbygninger på højst 10 m 2<br />
Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres ind<strong>til</strong> 2<br />
småbygninger, når betingelserne a c er opfyldt:<br />
a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m 2 .<br />
b. Afstanden <strong>til</strong> andre bygninger på samme<br />
matrikelnummer skal mindst være 2,5 m.<br />
c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må<br />
være højere end 2,5 m over terræn. Stk. 2. Opføres<br />
småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden i<br />
skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og<br />
ind<strong>til</strong> 2,5 m fra skel må højden ikke overstige en jævn<br />
stigning fra 1,8 m <strong>til</strong> 2,5 m."<br />
Kapitel 4<br />
4.3.3, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 2. Mindst et bade- og wc-rum skal have niveaufri<br />
adgang og der skal ud for håndvask, wc, og badekar,<br />
brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m."<br />
Kapitel 5<br />
Efter kapitel 5.3 indsættes:<br />
"5.4 Handicap<strong>til</strong>gængelig indretning af<br />
konstruktioner og anlæg<br />
Stk. 1. Konstruktioner og anlæg, som indeholder<br />
brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere,<br />
betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende<br />
(5.4, stk. 1) De konstruktioner og anlæg,<br />
som bestemmelsen omfatter, svarer i<br />
øvrigt <strong>til</strong> afgrænsningen i byggelovens §
anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal<br />
udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis<br />
funktionsevne er nedsat.<br />
Stk. 2. Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte<br />
konstruktioner og anlæg skal være mindst 1,3 m bredt<br />
og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes.<br />
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal<br />
placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i<br />
kørestol."<br />
Nugældende kapitel 5.4 bliver herefter kapitel 5.5.<br />
Kapitel 6<br />
6.3, stk. 1<br />
I vejledningsteksten ændres: "kap. 3" <strong>til</strong>: "kapitel 2".<br />
6.6.2, stk. 3<br />
I vejledningsteksten ændres: "kap. 2.1.4, stk. 3 og 4" <strong>til</strong>:<br />
"kapitel 2.6.3, stk. 3 og 4".<br />
Kapitel 12<br />
I kapitel 12.1 indsættes efter stk. 6:<br />
"Stk. 7. Med henblik på at kunne gøre bygninger<br />
<strong>til</strong>gængelige for personer med funktionsnedsættelser,<br />
skal installationer i bygninger, der indeholder<br />
forsamlingslokaler, under hensyntagen <strong>til</strong> de tekniske<br />
muligheder projekteres og forberedes, så der i<br />
bygningen muliggøres installation og anvendelse af<br />
tekniske hjælpemidler for handicappede."<br />
Efter kapitel 12.9 indsættes kapitel:<br />
"12.10 Tekniske hjælpemidler for handicappede<br />
Stk. 1. I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er<br />
indrettet <strong>til</strong> fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag<br />
og anden underholdning, skal der være fast installation<br />
af teleslyngeanlæg."<br />
Kapitel 13<br />
13.2, stk. 1<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel<br />
1.2.<br />
(5.4, stk. 2) Kravet svarer <strong>til</strong><br />
adgangskravet for de ubebyggede<br />
arealer <strong>til</strong> bygninger i kapitel 2.6.3, stk.<br />
2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved<br />
udligning i terræn eller ved etablering af<br />
de i kapitel 2.6.3, stk. 2 omtalte ramper.<br />
(5.4, stk. 3) Funktionskravet åbner<br />
mulighed for, at kravet enten kan<br />
opfyldes ved, at konstruktionen placeres<br />
i en højde, så den kan nås af en person<br />
i kørestol, eller ved, at selve<br />
konstruktionen kan sænkes og hæves.<br />
(12.1, stk. 7) Bestemmelsen sikrer, at<br />
der allerede ved planlægning og<br />
projektering af en bygnings installationer<br />
så vidt muligt tages højde for, at<br />
tekniske hjælpemidler for handicappede<br />
kan bruges i byggeriet uden at dette<br />
nødvendiggør større ændringer i<br />
installationerne og fremføringen af de<br />
<strong>til</strong>hørende ledninger med videre.<br />
(12.10, stk. 1) De nævnte<br />
forsamlingslokaler omfatter<br />
forsamlingshuse, kirker, biblioteker og<br />
koncertsale, som er offentligt<br />
<strong>til</strong>gængelige for publikum. Almindelige<br />
undervisningslokaler i folkeskoler og<br />
f.eks. mødelokaler i kontorbyggeri er<br />
ikke omfattet.
"Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og<br />
afstandskrav, der fremgår af kapitel 2.3 og 2.4. Kravene<br />
gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en<br />
større bygning, og som har en højde på højst 20,0 m og<br />
et tværsnit på højst 80 m²."<br />
Ikrafttræden og overgangsregler<br />
Tillægget træder i kraft den 1. oktober 2001, jf. dog stk.<br />
2 og 3.<br />
Stk. 2. Ansøgning om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> eller anmeldelse af<br />
byggearbejde, der indgives <strong>til</strong> kommunalbestyrelsen i<br />
perioden fra 1. oktober 2001 <strong>til</strong> 31. marts 2002, skal<br />
med hensyn <strong>til</strong> de af kapitlerne omhandlede forhold i sin<br />
helhed enten overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller<br />
reglerne i kapitel 2A og 3A.<br />
Stk. 3. Ansøgninger om <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> eller anmeldelse af<br />
byggearbejde, der indgives <strong>til</strong> kommunalbestyrelsen<br />
efter den 31. marts 2002, skal overholde<br />
bestemmelserne i kapitel 2 og kapitel 3.<br />
By- og Boligministeriet, den 24. september 2001.<br />
(13.2, stk. 1) Bestemmelsen gælder<br />
også for fritstående siloer, der opføres<br />
som en del af et fodersystem, forbundet<br />
med driftsbygningen via et<br />
transportsystem.<br />
(Stk. 2) At byggeriet i "sin helhed" skal<br />
overholde enten reglerne i kapitel 2 og 3<br />
eller reglerne i kapitel 2A og 3A betyder,<br />
at ansøgeren ikke kan vælge at foretage<br />
en opdeling af ansøgningen eller<br />
anmeldelsen, således at nogle forhold i<br />
den samme sag behandles efter<br />
reglerne i kapitel 2 og 3 og andre forhold<br />
behandles efter kapitel 2A og 3A..<br />
Tillæg 4 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
I <strong>Bygningsreglement</strong>et, der trådte i kraft den 1. april <strong>1995</strong> med <strong><strong>til</strong>læg</strong> 1, der trådte i kraft den 1.<br />
december 1999, og i ny udgave af <strong><strong>til</strong>læg</strong> 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, <strong><strong>til</strong>læg</strong> 2, der<br />
trådte i kraft den 1. februar 2001, og <strong><strong>til</strong>læg</strong> 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001 foretages<br />
følgende ændringer:<br />
Kapitel 1<br />
Ny bestemmelse indsættes:<br />
"1.16 Brandklassifikation<br />
Stk. 1. Byggevarer og bygningsdele kan klassificeres<br />
efter det europæiske brandklassifikationssystem, som<br />
det fremgår af Europakommissionens beslutning<br />
2000/147/EC, 2000/367/EC og 2001/671/EC.<br />
Nye brandklasser<br />
I følgende bestemmelser kan ubrændbart materiale<br />
erstattes af materiale<br />
klasse A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.2.2, stk. 3, 6.2.6, stk. 5, 6.4.1, stk. 10, 6.5.4,<br />
stk. 8, 6.7.2, stk. 9.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
klasse A materiale erstattes af materiale<br />
klasse B-s1,d0:<br />
Kapitel 6.7.4, stk. 2 og 6, 6.7.5, stk. 1, 2 og 3, 6.16.1,<br />
stk. 7.<br />
(1.16, stk. 1) Omsætningen fra det nye<br />
europæiske brandklassifikationssystem<br />
<strong>til</strong> det gældende danske<br />
brandklassifikationssystem fremgår af<br />
bilag 5.
I følgende bestemmelser kan klasse B materiale<br />
erstattes af materiale<br />
klasse D-s2, d2:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 2 og 11, 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 7.<br />
I følgende bestemmelser kan klasse 1 beklædning<br />
erstattes af beklædning<br />
klasse K B-s1, d0:<br />
Kapitel 6.3, stk. 2 og 3, 6.5.1, stk. 2, 6.5.4, stk. 2 og 8,<br />
6.7.2, stk. 9, 6.7.4, stk. 2 og 5, 6.7.5, stk. 2, 6.18.2, stk.<br />
2 og 5.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
klasse 2 beklædning erstattes af beklædning<br />
klasse K D-s2, d2:<br />
Kapitel 6.5.1, stk. 2, 6.7.4, stk. 1, 3 og 4, 6.8.1, stk. 3 og<br />
4, 6.9.1, stk. 3, 4 og 5, 6.11.1, stk. 4, 6.12.1, stk. 4,<br />
6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 3, 4 og 5, 6.16.1, stk. 8 og 9,<br />
6.18.2, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelse kan ubrændbar gulvbelægning<br />
erstattes af gulvbelægning klasse Afl s1<br />
Kapitel 10.2, stk. 2.<br />
I følgende bestemmelser kan klasse G gulvbelægning<br />
erstattes af gulvbelægning klasse Dfl-s1:<br />
Kapitel 6.5.1, stk. 3, 6.11.1, stk. 5, 6.14.1, stk. 5.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
klasse T tagdækning erstattes af tagdækning klasse<br />
Broof(t2):<br />
Kapitel 6.3, stk. 4, 6.4.1, stk. 4, 6.7.3, stk. 1, 6.18.2, stk.<br />
2 og 6, 10.7, stk. 11<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, ikkeadskillende<br />
BS-bygningsdel erstattes af bygningsdel R<br />
A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.9.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelse kan bærende, ikke-adskillende<br />
BS-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel klasse R 30<br />
A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.5.4, stk. 2.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
bærende, ikke-adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes<br />
af bygningsdel<br />
klasse R 60 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9, 6.16.1, stk. 5.<br />
I følgende bestemmelse kan bærende, ikke-adskillende<br />
BS-bygningsdel 120 erstattes af bygningsdel klasse R<br />
120 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.7.2, stk. 6.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, ikkeadskillende<br />
BD-bygningsdel erstattes af bygningsdel R:<br />
Kapitel 6.9.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, ikkeadskillende<br />
BD-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel<br />
klasse R 30:<br />
Kapitel 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 1 og 2.
I følgende bestemmelser kan bærende, ikkeadskillende<br />
BD-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel<br />
klasse R 60:<br />
Kapitel 6.7.2, stk. 1, 2, 4, 7 og 9.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BSbygningsdel<br />
erstattes af bygningsdel REI A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 9, 6.9.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1,<br />
stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
bærende, adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes af<br />
bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 2, 8 og 11, 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9,<br />
6.7.5, stk. 2, 6.16.1, stk. 5, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BSbygningsdel<br />
120 erstattes af bygningsdel klasse REI<br />
120 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 1, 6.7.2, stk. 6.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BDkonstruktion<br />
erstattes af<br />
bygningsdel REI :<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 9, 6.9.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1,<br />
stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BDbygningsdel<br />
30 erstattes af<br />
bygningsdel klasse REI 30:<br />
Kapitel 6.2.1, 6.7.2, stk. 1, 2 og 8, 6.7.5, stk. 2, 6.18.2,<br />
stk. 3.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan<br />
bærende, adskillende BD-bygningsdel 60 erstattes af<br />
bygningsdel<br />
klasse REI 60:<br />
Kapitel 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 6, 7, 8 og 11, 6.7.2, stk. 1,<br />
2, 4 og 7, 6.18.2, stk. 2.<br />
I følgende bestemmelser kan ikke-bærende,<br />
adskillende BS-bygningsdel erstattes af bygningsdel EI<br />
A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 9 og 11.<br />
I følgende bestemmelser kan ikke-bærende,<br />
adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel<br />
klasse EI 60 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 2 og 8, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelse kan ikke-bærende, adskillende<br />
BS-bygningsdel 120 erstattes af bygningsdel klasse EI<br />
120 A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 1.<br />
I følgende bestemmelse kan ikke-bærende, adskillende<br />
BD-konstruktion erstattes af bygningsdel<br />
EI:<br />
Kapitel 6.4.1, stk. 9.
I følgende bestemmelser kan ikke-bærende,<br />
adskillende BD-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel<br />
klasse EI 30:<br />
Kapitel 6.2.1, 6.7.2, stk. 8 og 10, 6.7.5, stk. 2.<br />
I følgende bestemmelser kan ikke-bærende,<br />
adskillende BD-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel<br />
klasse EI 60:<br />
Kapitel 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 7 og 11, 6.18.2, stk. 2.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan ikkebærende,<br />
adskillende F-konstruktion 30 erstattes af<br />
bygningsdel klasse E 30:<br />
Kapitel 6.7.5, stk. 2, 6.10.2, stk. 3.<br />
I følgende bestemmmelser og vejledningstekst kan BSdør<br />
60 erstattes af dør<br />
klasse EI2 60-C A2-s1,d0:<br />
Kapitel 6.16.1, stk. 1, 6.17.1, stk. 1.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningsatekst kan BDdør<br />
30 erstattes af dør klasse EI2 30-C:<br />
Kapitel 6.5.3, stk. 1, 6.5.4, stk. 1, 6 og 8, 6.8.2, stk. 3,<br />
10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan BDdør<br />
30 M erstattes af dør klasse EI2 30:<br />
Kapitel 6.5.3, stk. 1, 6.8.1, stk. 1, 6.9.1, stk. 1, 6.10.1,<br />
6.11.1, stk. 1, 6.12.1, stk. 1, 6.13.1, stk. 1, 6.15.1, stk.<br />
1.<br />
I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan BDdør<br />
60 erstattes af dør klasse EI2 60-C:<br />
Kapitel 6.4.3, stk. 2, 6.5.4, stk. 8, 6.8.2, stk. 4, 6.16.1,<br />
stk. 1, 6.17.1, stk. 1, 10.4, stk. 4.<br />
I følgende bestemmelser kan F-dør 30 erstattes af dør<br />
klasse E 30-C:<br />
Kapitel 6.5.2, stk. 7, 6.5.3, stk. 1, 6.10.2, stk. 3.<br />
I følgende bestemmelser kan F-dør 60 erstattes af dør<br />
klasse E 60-C:<br />
Kapitel 6.4.3, stk. 3, 6.17.1, stk. 1."<br />
Kapitel 8<br />
8.1, stk. 6<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
"Stk. 6. Ved beregning af U-værdier, linietab og<br />
transmissionstab benyttes DS 418, Regler for<br />
beregning af bygningers varmetab og DS/EN ISO 6946,<br />
Bygningskomponenter og bygningsdele Termiske<br />
værdier, isolans og transmissionskoefficient<br />
Beregningsmetode. Materialernes isoleringsevne<br />
bestemmes efter relevante CEN standarder."<br />
Ikrafttræden<br />
Tillægget træder i kraft den 1. marts 2002.
Erhvervs- og Boligstyrelsen,<br />
den 21. februar 2002.<br />
Bilag 5<br />
Sammenhæng mellem gældende brandklasser og de nye europæiske brandklasser:<br />
Ny europæisk klasse Gældende klasse Ændring i kapitel<br />
Materialer<br />
A2-s1,d0 Ubrændbart 6.2.2, stk. 3, 6.2.6, stk. 5, 6.4.1, stk. 10,<br />
6.5.2, stk. 4, 6.7.2, stk. 9.<br />
B-s1,d0 Klasse A 6.7.4, stk. 2 og 6, 6.7.5, stk. 1, 2 og 3,<br />
6.16.1, stk. 7.<br />
D-s2,d2 Klasse B 6.4.1, stk. 2 og 11, 6.5.4 ,stk. 2, 6.7.2, stk.<br />
7.<br />
Beklædninger<br />
K B-s1,d0 Klasse 1 6.3, stk. 2 og 3, 6.5.1, stk.2, 6.5.4, stk. 2 og<br />
8, 6.7.2, stk. 9, 6.7.4, stk. 2 og 5, 6.7.5, stk.<br />
2, 6.18.2, stk. 2 og 5.<br />
K D-s2,d2 Klasse 2 6.5.1, stk. 2, 6.7.4, stk. 1, 3 og 4, 6.8.1, stk.<br />
3 og 4, 6.9.1, stk. 3, 4 og 5, 6.11.1, stk. 4,<br />
6.12.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 3,<br />
4 og 5, 6.16.1, stk. 8 og 9, 6.18.2, stk. 4.<br />
Gulvbelægninger<br />
A2fl s1 Ubrændbar 10.2, stk. 2.<br />
Dfl-s1 Klasse G 6.5.1, stk. 3, 6.11.1, stk. 5, 6.14.1, stk. 5.<br />
Tagdækninger<br />
<strong>BR</strong>OOF(t2) Klasse T 6.3, stk. 4, 6.4.1, stk. 4, 6.7.3, stk. 1,<br />
6.18.2, stk. 2 og 6, 10.7, stk. 11.<br />
Bærende, ikke-adskillende bygningsdele<br />
R 30 A2-s1,d0 BS-30 6.5.4, stk. 2.<br />
R 60 A2-s1,d0 BS-60 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9, 6.16.1, stk. 5.<br />
R 120 A2-s1,d0 BS-120 6.7.2, stk. 6.<br />
R 30 BD-30 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 1 og 2.<br />
R 60 BD-60 6.7.2, stk. 1, 2, 4, 7 og 9.<br />
Bærende, adskillende bygningsdele<br />
REI 30 A2-s1,d0 BS-30<br />
REI 60 A2-s1,d0 BS-60 6.4.1, stk. 2, 8 og 11, 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og<br />
9, 6.7.5, stk. 2, 6.16.1, stk. 5, 10.1, stk. 8,<br />
10.4, stk. 4.<br />
REI 120 A2-s1,d0 BS-120 6.4.1, stk. 1, 6.7.2, stk. 6.<br />
REI 30 BD-30 6.2.1, 6.7.2, stk. 1, 2 og 8, 6.7.5, stk. 2,<br />
6.18.2, stk. 3.<br />
REI 60 BD-60 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 6, 7, 8 og 11, 6.7.2,<br />
stk. 1, 2, 4 og 7, 6.18.2, stk. 2.<br />
Ikke-bærende, adskillende bygningsdele
EI 30 A2-s1,d0 BS-30<br />
EI 60 A2-s1,d0 BS-60 6.4.1, stk. 2 og 8.<br />
EI 120 A2-s1,d0 BS-120 6.4.1, stk. 1.<br />
EI 30 BD-30 6.2.1, 6.7.2, stk. 8 og 10, 6.7.5, stk. 2<br />
EI 60 BD-60 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 7 og 11, 6.18.2, stk.<br />
2.<br />
E 30 F-30 6.7.5, stk. 2, 6.10.2, stk. 3.<br />
E 60 F-60<br />
Branddøre<br />
EI2 60-C A2-s1,d0 BS-60 6.16.1, stk. 1, 6.17.1, stk. 1.<br />
EI2 30-C BD-30 6.5.3, stk. 1, 6.5.4, stk. 1, 6 og 8, 6.8.2, stk.<br />
3, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4.<br />
EI2 30 BD-30-M 6.5.3, stk. 1, 6.8.1, stk. 1, 6.9.1, stk. 1,<br />
6.10.1, 6.11.1, stk. 1, 6.12.1, stk. 1, 6.13.1,<br />
stk. 1, 6.15.1, stk. 1.<br />
EI2 60-C BD-60 6.4.3, stk. 2, 6.5.4, stk. 8, 6.8.2, stk. 4,<br />
6.16.1, stk. 1, 6.17.1, stk. 1, 10.4, stk. 4.<br />
E 30-C F-30 6.5.2, stk. 7, 6.5.3, stk. 1, 6.10.2, stk. 3.<br />
E 60-C F-60 6.4.3, stk. 3, 6.17.1, stk. 1.<br />
Baggrund for nyt <strong><strong>til</strong>læg</strong><br />
Byggevarer klassificeres for deres reaktion på brand. Bygningsdele klassificeres for deres<br />
brandmodstandsevne.<br />
For at have en ensartet måde at dokumentere produkternes brandtekniske egenskaber på, er der udviklet<br />
europæiske regler for prøvning og klassifikation.<br />
Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det<br />
nye europæiske system. Der vil være en overgangsperiode, hvor både det gældende og det nye system kan<br />
anvendes. I denne periode vil de gældende og de nye prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side<br />
om side. Overgangsperioden bliver forskellig fra byggevare <strong>til</strong> byggevare.<br />
I fremtiden klassificeres byggevarer og bygningsdele efter følgende standarder :<br />
• Klassifikation af byggevarer og bygningsdele for deres brandmodstandsevne :<br />
EN 13501-2 Fire classification of contruction products and building elements Part 2 : Classification using<br />
data from fire resistance tests.<br />
• Klassifikation af byggevarer og bygningsdele for deres reaktion på brand:<br />
EN 13501-1 Fire classification of contruction products and building elements Part 1 : Classification using<br />
data from reaction to fire tests.<br />
EN 13501-5 Fire classification of contruction products and building elements Part 5 : Classification using<br />
data from external fire exposure to roof tests.<br />
Bygningsdeles brandmodstandsevne<br />
Bygningsdeles brandmodstandsevne kan beskrives ud fra følgende ydeevnekriterier:<br />
R for bæreevne<br />
E for integritet<br />
I for isolation<br />
Det registrerede tidsrum for opretholdelse af ydeevne angives i minutter.
Klasserne kan inddeles på følgende måde:<br />
Bærende bygningsdele :<br />
• REI -tid : det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation er opfyldt.<br />
• RE -tid : det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet er opfyldt.<br />
• R -tid : det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt.<br />
Ikke-bærende bygningsdele :<br />
• EI -tid : det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt<br />
• E -tid : det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt.<br />
Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes med følgende minutter:<br />
30, 60, 90, 120.<br />
• Klassifikationen kan udvides med :<br />
• W, når isoleringsevnen er kontrolleret på grundlag af den udsendte stråling.<br />
• M, når der tages særligt hensyn <strong>til</strong> mekaniske påvirkninger.<br />
• C for selvlukkende døre.<br />
• S for bygningsdele med særlig begrænsning af røggennemtrængning.<br />
• K for brandbeskyttelsesevne (beklædningkrav).<br />
Eksempler på klassebetegnelse :<br />
R 30, REI 60, EI 30.<br />
Byggevarers reaktion på brand<br />
Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende<br />
primærklasser :<br />
• A1, A2, B, C, D, E, F.<br />
Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med <strong><strong>til</strong>læg</strong>sklasser.<br />
Klasse A2, B, C, D kombineres altid med <strong><strong>til</strong>læg</strong>sklasse for røg (s) og brændende dråber (d):<br />
• s1 meget begrænset mængde af røgudvikling<br />
• s2 begrænset mængde af røgudvikling<br />
• s3 intet krav <strong>til</strong> mængde af røgudvikling<br />
• d0 ingen brændende dråber eller partikler<br />
• d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde<br />
• d2 intet krav <strong>til</strong> mængde af brændende dråber eller partikler<br />
Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2.<br />
Klasse F er intet krav og kan ikke kombineres med <strong><strong>til</strong>læg</strong>sklasser .<br />
Eksempler på klassebetegnelse : A2-s1,d0, B-s1,d0, D-s2,d2.<br />
Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser:<br />
A1fl, A2fl, Bfl, Cfl, Dfl, Efl, Ffl.<br />
Klasse A1fl, Efl og Ffl kombineres ikke med <strong><strong>til</strong>læg</strong>sklasse.<br />
Klasse A2fl, Bfl, Cfl, Dfl kombineres altid med <strong><strong>til</strong>læg</strong>sklasse for røg (s) :<br />
• s1 begrænset mængde af røgudvikling<br />
• s2 intet krav <strong>til</strong> mængde af røgudvikling.<br />
Eksempel på klassebetegnelse : Dfl-s1.<br />
Tagdækningers reaktion på brand opdeles i følgende primærklasser :<br />
<strong>BR</strong>OOF(t2) og FROOF(t2).<br />
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 21. februar 2002
Tillæg 5 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
I <strong>Bygningsreglement</strong>et, der trådte i kraft den 1. april <strong>1995</strong> med <strong><strong>til</strong>læg</strong> 1, der trådte i kraft den 1.<br />
december 1999, og i ny udgave af <strong><strong>til</strong>læg</strong> 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, <strong><strong>til</strong>læg</strong> 2, der<br />
trådte i kraft den 1. februar 2001, <strong><strong>til</strong>læg</strong> 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001 og <strong><strong>til</strong>læg</strong> 4,<br />
der trådte i kraft den 1. marts 2002 foretages følgende ændringer:<br />
Kapitel 1 1.8, stk. 1, litra e<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: ”(1.8, stk. 1, litra e) Bestemmelsen<br />
omfatter konstruktioner og anlæg, som<br />
er omfattet af bestemmelserne i kapitel<br />
5.4.”<br />
1.13, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: ”(1.13, stk. 1) Eventuelle klager over<br />
kommunalbestyrelsens afgørelser kan<br />
ske <strong>til</strong> Statsamtet, i København og<br />
Frederiksberg kommuner <strong>til</strong><br />
Københavns Overpræsidium. Der kan<br />
kun klages over retlige spørgsmål.<br />
Fristen for at klage er 4 uger fra den<br />
dag, afgørelsen er meddelt.”<br />
Kapitel 4<br />
4.2.4, stk. 1<br />
I 3. punktum ændres 3,0 m“ <strong>til</strong> 0,3 m“<br />
4.3.3, stk. 2<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: ”(4.3.3, stk. 2) For en hensigtsmæssig<br />
indretning for bevægelseshæmmede<br />
henvises <strong>til</strong> SBI-anvisning 195, Boligers<br />
<strong>til</strong>gængelighed.”<br />
4.4.1, stk. 2<br />
I 1. punktum i vejledningsteksten ændres nr. 1163 af<br />
16. december 1992“ <strong>til</strong> nr. 96 af 13. februar 2001.“<br />
Kapitel 5<br />
5.1.2, stk. 1<br />
Efter 1. april 2004 erstattes stk. 1 med:<br />
”Stk. 1. Ved dimensionering af bygningskonstruktioner<br />
skal anvendes følgende normer for<br />
bygningskonstruktioner:<br />
DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner,<br />
2. udgave 1998<br />
DS 410 Last på konstruktioner, 4. udgave 1998<br />
DS 411 Norm for betonkonstruktioner, 4. udgave 1999
DS 412 Stålkonstruktioner, 3. udgave 1998<br />
DS 413 Trækonstruktioner, 5. udgave 1998<br />
DS 414 Murværk, 5. udgave 1998<br />
DS 415 Fundering, 4. udgave 1998<br />
DS 419 Aluminiumkonstruktioner, 3.udgave 2001<br />
DS 420 Letbeton, 3. udgave 2003<br />
DS 446 Tyndpladekonstruktioner, 3. udgave 2000<br />
DS 451 Kompositkonstruktioner, 2. udgave 2001.”<br />
5.1.2, stk. 2<br />
Efter 1. april 2004 erstattes stk. 2 med:<br />
”Stk. 2. Ved dimensionering af betonkon~struktioner<br />
anvendes DS 481 Beton Materialer og DS 482<br />
Udførelse af betonkon~struk~tioner med undtagelse af<br />
anneks A. Efter 1. april 2004 udgår vejledningsteksten.“<br />
5.1.2, stk. 2<br />
Efter 1. april 2004 erstattes vejledningsteksten med: ”(5.1.2, stk. 3) Som eksempel på<br />
afvigelse herfra kan anføres<br />
dimensionering efter eurocodes.”<br />
Kapitel 10<br />
10.2, stk. 1<br />
I bestemmelsens 1. punktum ændres stk. 6“ <strong>til</strong> stk. 7“.<br />
Der indsættes et nyt 2. punktum: Ved murede pejse og<br />
masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige<br />
side“. Det nuværende 2. punktum bliver <strong>til</strong> 3. punktum,<br />
og heri ændres DS 887, Brændeovne“ med DS/EN<br />
13240, Brændeovne, eller DS 887, Brændeovne“.<br />
10.7, stk. 2<br />
Bestemmelsen ændres, og der indsættes en<br />
vejledningstekst:<br />
”Stk. 2. Der skal anvendes materialer, der er<br />
modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og<br />
korrosion, med mindre den <strong>til</strong>sluttede kedel er udstyret<br />
med sikkerhedsautomatik og er konstrueret, så<br />
røgtemperaturen under alle forhold, herunder<br />
tørkogning, kan holdes under den maksimale<br />
anvendelsestemperatur for materialet.”<br />
Kapitel 11<br />
11.2.3, stk. 1<br />
I bestemmelsen indsættes nyt 3. punktum:<br />
”Hvis der benyttes et ven<strong>til</strong>ationsanlæg med variabel<br />
”(10.7, stk. 2) Bestemmelsen<br />
mulig~~gør anvendelsen af skorstene af<br />
plast sammen med kondenserende<br />
kedler, der er indrettet her<strong>til</strong>.”
ydelse i afhængighed af belastningen, så kan der<br />
afviges herfra, når der er reduceret behov.”<br />
11.2.3, stk. 2<br />
I bestemmelsen indsættes nyt 3. punktum:<br />
Hvis der benyttes et ven<strong>til</strong>ationsanlæg med variabel<br />
ydelse i afhængighed af belastningen, så kan der<br />
afviges herfra, når der er reduceret behov. Nuværende<br />
3. punktum bliver herefter 4. punktum.<br />
11.3.2, stk. 1<br />
Bestemmelsen <strong>til</strong>føjes som nyt 2. punktum:<br />
”De nævnte produkter må endvidere anvendes, såfremt<br />
de er CE-mærkede og omfattet af klasse E1 i henhold<br />
<strong>til</strong> DS/EN 13986:2002, Træbaserede plader <strong>til</strong><br />
konstruktionsbrug – Karakteristika,<br />
overensstemmelsesvurdering og mærkning. Efter 1.<br />
april 2004 må alene CE-mærkede produkter anvendes.”<br />
Kapitel 12<br />
12.1, stk. 3<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: ”(12.1, stk. 3) Dette indebærer bl.a.<br />
sikring mod rotter og andre skadedyr.<br />
Der henvises endvidere <strong>til</strong> kap. 11.4.2,<br />
stk. 1 om radon og kap. 11.4.3, stk. 1<br />
om anden forurening fra undergrund.”<br />
12.7, stk. 1<br />
Vejledningsteksten ændres <strong>til</strong>: ”(12.7, stk. 1) Der henvises <strong>til</strong><br />
Arbejds<strong>til</strong>synets bekendtgørelse nr. 509<br />
af 18. juni 1997 om anvendelse af<br />
elevatorer m.v. samt nr. 996 af 16.<br />
december 1997 om indretning af<br />
elevatorer m.v. Opmærksomheden<br />
henledes på kap. 4.2.1, stk. 4.”<br />
12.7, stk. 2<br />
I bestemmelsens 1. punktum udgår:<br />
med naturlig ven<strong>til</strong>ation“. 2. punktum ophæves. 3.<br />
punktum bliver herefter 2. punktum.<br />
Ikrafttræden<br />
Tillægget træder i kraft den 20. maj 2003.<br />
Erhvervs- og Boligstyrelsen,<br />
Den 7. maj 2003.
Kapitel 1<br />
1.3, stk. 1<br />
Tillæg 6 <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong><br />
Ny vejledningstekst indsættes: ”(1.3, stk. 1) Jf. byggelovens § 16 kan<br />
kommunalbestyrelsen benytte<br />
del<strong>til</strong>ladelser, så byggeriet kan<br />
påbegyndes, uden at alle forhold i<br />
byggesagen er endeligt afklaret.<br />
Herved kan kommunalbestyrelsen<br />
sikre sig, at f.eks. alle nødvendige<br />
statiske beregninger og tegninger for<br />
den følgende etape foreligger, inden<br />
den enkelte del<strong>til</strong>ladelse gives.”<br />
1.3, stk. 6<br />
Stk. 6 ophæves, og der indsættes i stedet:<br />
”Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange en<br />
redegørelse for, at bygningskonstruktionerne opfylder<br />
bestemmelserne i kapitel 5. Redegørelsen skal være i<br />
overensstemmelse med vejledningen i bilag 6.<br />
Stk. 7. For bygninger, hvor et eventuelt svigt indebærer<br />
stor risiko for personskade eller vil medføre alvorlige<br />
samfundsmæssige konsekvenser, skal redegørelsen<br />
for den statiske dokumentation attesteres af én statiker,<br />
der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1, og som er<br />
uafhængig af ejer, byggeriets rådgivere og<br />
entreprenører. Ejeren vælger den anerkendte statiker,<br />
og valget heraf godkendes af kommunalbestyrelsen.<br />
Stk. 8. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte<br />
<strong>til</strong>fælde for bygninger, der ikke er omfattet af stk. 7, kan<br />
kommunalbestyrelsen forlange, at redegørelsen for den<br />
statiske dokumentation med <strong>til</strong>hørende bilag er<br />
attesteret af en anerkendt statiker.”<br />
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.<br />
Tillægget træder i kraft den 1. april 2004.<br />
Bilag 1<br />
§ 3 litra A nummer 2<br />
Bestemmelsen ophæves<br />
Numrene 3) – 5) bliver herefter 2) – 4).<br />
§ 3 litra B nummer 2<br />
Bestemmelsen ophæves<br />
Numrene 3) – 6) bliver herefter 2) – 5).<br />
(1.3, stk. 7) Bestemmelsen omfatter de<br />
konstruktioner i høj sikkerhedsklasse,<br />
hvor konsekvenserne af svigt er særlig<br />
alvorlige ifølge punkt 8.4 (2)P i DS<br />
409, Norm for<br />
sikkerhedsbestemmelser for<br />
konstruktioner, 2. udgave 1998.
§ 7<br />
Brugen af anerkendelsen<br />
Bestemmelsen ændres <strong>til</strong>:<br />
”I ansøgninger om bygge<strong>til</strong>ladelse, hvor den anerkendte statiker efter bygningsreglementet medvirker, skal<br />
redegørelsen for den statiske dokumentation med <strong>til</strong>hørende bilag og eksterne beregningsbidrag være<br />
underskrevet af den anerkendte statiker personligt, og den anerkendte statiker attesterer med sin<br />
underskrift, at statikeren med den omhu, som opgaven kræver, har kontrolleret, at redegørelsen med<br />
<strong>til</strong>hørende bilag er udført i overensstemmelse med gældende forskrifter.”<br />
Redegørelsen skal følge vejledningen, jf. <strong>Bygningsreglement</strong> <strong>1995</strong>, bilag 6.<br />
For bygninger, hvor et eventuelt svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre alvorlige<br />
samfundsmæssige konsekvenser, skal den anerkendte statiker vedlægge dokumentation for sin faglige<br />
kompetence i relation <strong>til</strong> opgavens karakter. Alternativt skal statikeren indhente specialistviden.<br />
Bilag 6<br />
Indledning<br />
Vejledning<br />
REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION<br />
Redegørelsen for den statiske dokumentation består af:<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
En statisk projekteringsrapport<br />
Projektgrundlag<br />
Statiske beregninger<br />
Dokumentation for konstruktionsændringer<br />
Bilag, herunder tegninger.<br />
Hensigten med redegørelsen er at skabe et ensartet og logisk grundlag for udformningen af den statiske<br />
dokumentation ved bygningsprojektering og i det materiale, som kommunalbestyrelsen kan kræve i henhold<br />
<strong>til</strong> kap. 1.3, stk. 6. Redegørelsen er desuden tænkt som et værktøj for de projekterende i forbindelse med<br />
kvalitetssikring af de statiske beregninger.<br />
Ensartethed i opbygningen af den statiske dokumentation er en fordel i forbindelse med:<br />
Udarbejdelse af projektgrundlag og statiske beregninger<br />
Indarbejdelse af eksterne beregningsbidrag<br />
Kvalitetssikring af den samlede statiske dokumentation<br />
Sagsbehandling hos bygningsmyndigheden<br />
Omprojektering i byggefasen<br />
Tillægsprojektering ved senere ombygninger.<br />
Den statiske projekteringsrapport skal bidrage <strong>til</strong> at give brugere et overblik over byggeriets art, omfang og<br />
konstruktive principper og derigennem øge sikkerheden for, at alle relevante emner bliver medtaget i de<br />
efterfølgende statiske beregninger.<br />
Den statiske projekteringsrapport er et selvstændigt dokument, der ikke indeholder statiske beregninger.<br />
Rapporten udarbejdes ved opstarten af projekteringen og skal løbende opdateres, såfremt der sker<br />
ændringer af projektet eller i dets organisering. Hensigten er at mindske risikoen for fejl, specielt i<br />
grænseflader mellem de enkelte beregningsbidrag.
Den statiske projekteringsrapport indeholder som et særligt punkt en redegørelse for opgavefordelingen i<br />
forbindelse med udarbejdelse af de statiske beregninger og det <strong>til</strong>hørende tegningsmateriale.<br />
Ved udarbejdelse af de statiske beregninger skal det sikres, at der er sammenhæng imellem de enkelte<br />
beregningsafsnit og eventuelle eksterne beregningsbidrag fra eksempelvis andre projekterende eller<br />
komponentleverandører. Det skal fremgå, hvem der har denne koordinerende opgave.<br />
Det skal desuden sikres, at konstruktionsændringer, som måtte ske i byggefasen, følges op af supplerende<br />
beregninger og tegninger for derved at sikre, at konstruktionsændringer ikke har konsekvenser for<br />
bygningens bæreevne og stabilitet.<br />
Redegørelsen for den statiske dokumentation skal underskrives af den person, som er ansvarlig for<br />
fastlæggelse af bygningens statiske virkemåde og konstruktive principper. Alle beregningsafsnit inklusive<br />
eventuelle eksterne beregningsbidrag skal underskrives af de personer, som har udført og kontrolleret dem.<br />
Redegørelsen skal udarbejdes med <strong>til</strong>føjelser og udeladelser <strong>til</strong>passet den enkelte byggeopgave. Ved<br />
mindre byggeprojekter, eller hvor alle beregninger udføres af samme organisation, kan de statiske<br />
beregninger og tegninger indarbejdes i den statiske projekteringsrapport.<br />
Ved eventuelle senere ombygninger vil overskuelighed i ops<strong>til</strong>lingen af redegørelsen for den statiske<br />
dokumentation være en fordel for ejeren, bygningsmyndigheden og den rådgiver eller entreprenør, som skal<br />
udføre de statiske beregninger.<br />
Redegørelsens indhold<br />
Redegørelsen med <strong>til</strong>hørende bilag skal udarbejdes med <strong>til</strong>føjelser og udeladelser <strong>til</strong>passet den enkelte<br />
byggeopgave.<br />
STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Bygningens art, omfang, funktion og placering<br />
Beskrivelse af bygningsdele<br />
Konstruktivt princip<br />
- konstruktioner, bygningsdele og samlinger<br />
- sikkerhedsklasse/konsekvensklasse<br />
- vurdering af evt. dynamiske laster<br />
- vurdering af robusthed<br />
- funderingsprincip<br />
- nedføring af lodrette laster<br />
- nedføring af vandrette laster<br />
Brandtekniske forhold<br />
Opgavefordeling ved udarbejdelse af redegørelsen for den statiske dokumentation<br />
Kvalitetssikring<br />
Bilag <strong>til</strong> den statiske projekteringsrapport<br />
Foreløbig tegningsliste og konstruktionstegninger<br />
Plan for <strong>til</strong>syn og kontrol<br />
1. PROJEKTGRUNDLAG<br />
1.a Dimensioneringsforudsætninger<br />
Normer, litteratur, edb-programmer m.v.<br />
Konstruktioner og bygningsdele
•<br />
•<br />
- sikkerhedsklasse/konsekvensklasse<br />
- funktionskrav, fx efter bygningsreglementerne<br />
- stivhedskrav<br />
- materialeegenskaber<br />
• Alle relevante lasttyper og lastværdier for konstruktioner og bygningsdele angives, herunder:<br />
- dynamiske laster<br />
- laster fra sekundære påvirkninger som f.eks. svind, krybning, temperatur og sætninger<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Geotekniske forhold<br />
Dokumentation for robusthed<br />
1.b Lastansættelse<br />
2. STATISKE BEREGNINGER<br />
2.a Lastnedføring<br />
Lodret og vandret lastnedføring<br />
2.b Hovedstatik, herunder bygningsstabilitet<br />
Statisk analyse af konstruktioner og samlinger, inkl. fundamenter<br />
Brandteknisk dimensionering<br />
Forenklet dokumentation<br />
2.c Eksterne beregningsbidrag<br />
Beregningsbidrag inkl. dokumentation for sammenhæng med de øvrige beregninger<br />
3. KONSTRUKTIONSÆNDRINGER<br />
Dokumentation for, at eventuelle ændringer af de bærende konstruktioner i byggefasen ikke har<br />
konsekvens for bygningens bæreevne og stabilitet<br />
Opfølgning på plan for <strong>til</strong>syn og kontrol<br />
4. BILAG TIL REDEGØRELSEN<br />
Konstruktionstegninger<br />
Geoteknisk projekteringsrapport<br />
Evt. edb-beregninger<br />
STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT<br />
•<br />
•<br />
Uddybende om redegørelsens indhold<br />
Bygningens art, omfang, funktion og placering<br />
Dette afsnit bør indeholde faktuelle oplysninger om projektet fra relevante tegninger og beskrivelser.<br />
Beskrivelse af bygningsdele<br />
Ved bygningsdele forstås konstruktionselementer som f.eks. dækelementer, bærende vægge, bjælker,<br />
søjler og rammer m.m. Bygningsdele, der indgår i det bærende og afstivende hovedsystem, bør<br />
beskrives med materialer og typiske hoveddimensioner. Beskrivelserne bør suppleres med skitser af<br />
væsentlige stabiliserende konstruktionselementer eller særligt belastede samlinger.
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Konstruktivt princip<br />
Under dette punkt redegøres der, ud fra de beskrevne bygningsdele, for de konstruktive hovedsystemer,<br />
som sikrer, at alle statiske og dynamiske påvirkninger kan optages. Som eksempel på dynamisk<br />
påvirkning kan nævnes rytmisk personlast.<br />
Det skal i henhold <strong>til</strong> de gældende konstruktionsnormer specificeres, efter hvilke principper<br />
konstruktionernes robusthed opnås. Der skal endvidere redegøres for de valgte funderingsprincipper.<br />
Redegørelsen for de konstruktive hovedsystemer skal beskrive principperne for lastnedføringen gennem<br />
konstruktionerne inklusive fundamenter/pæle for såvel lodrette som vandrette laster. En sådan<br />
redegørelse for lastnedføringerne kan delvis udgøre dispositionen for afsnit: 2.b Hovedstatik, herunder<br />
bygningsstabilitet. Herved sikres konsekvente og sammenhængende beregninger af alle statisk aktive<br />
konstruktioner og samlinger i det valgte konstruktive princip, herunder funderingsprincippet.<br />
Brandtekniske forhold<br />
For alle konstruktioner og samlinger i det bærende og afstivende system skal de lovbundne<br />
brandtekniske funktionskrav ops<strong>til</strong>les, dvs. brandklassifikation og brandmodstandstid. Tillige skal det<br />
oplyses, hvorledes disse krav i princippet tænkes opfyldt for det aktuelle bygværk. Alternativt kan der<br />
henvises <strong>til</strong> bygningens brandtekniske dokumentation (brandstrategirapport).<br />
Opgavefordeling ved udarbejdelse af redegørelsen for den statiske dokumentation<br />
Her skal det oplyses, hvilken organisation/virksomhed der skal udføre de enkelte beregningsafsnit<br />
inklusive eventuelle eksterne beregningsbidrag, der udarbejdes af f.eks. andre projekterende og<br />
komponentleverandører. Det skal sikres, at grænseflader imellem de enkelte beregningsbidrag<br />
defineres.<br />
Opgavefordelingen skal revideres løbende, såfremt der sker ændringer eller <strong>til</strong>føjelser <strong>til</strong> den måde,<br />
hvorpå byggeprojektet organiseres.<br />
Kvalitetssikring<br />
Det skal oplyses, hvorledes redegørelsen for den statiske dokumentation skal kvalitetssikres, f.eks. ved<br />
at dokumentere niveau og omfang, opdelt på beregningsafsnittene. Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> afsnit 8.4<br />
Kontrol af projektering i DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner.<br />
I forbindelse med projekter af usædvanlig karakter, hvor f.eks. dynamiske analyser er nødvendige, skal<br />
der vedlægges dokumentation for faglige kompetencer i relation <strong>til</strong> opgavens karakter.<br />
Bilag <strong>til</strong> den statiske projekteringsrapport<br />
Foreløbig tegningsliste og konstruktionstegninger<br />
Plan for <strong>til</strong>syn og kontrol<br />
Det skal sikres, at plan for <strong>til</strong>syn og kontrol opdateres, sådan at forhold, der kræver kontrol eller særlig<br />
opmærksomhed under udførelsen, eller som kræver vedligeholdelse efter udførelsen, angives.<br />
1. PROJEKTGRUNDLAG<br />
1.a Dimensioneringsforudsætninger<br />
___________<br />
Normer, litteratur og edb-programmer m.v.<br />
Der ops<strong>til</strong>les en liste over de konstruktionsnormer, standarder, anvisninger og håndbøger m.v., som<br />
anvendes ved projekteringen. Desuden kan der henvises <strong>til</strong> speciallitteratur.<br />
Der skal redegøres for, hvilke edb-programmer der anvendes, og hvis det skønnes nødvendigt, for<br />
programmernes forudsætninger og begrænsninger.
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Konstruktioner og bygningsdele<br />
Her skal forudsætningerne for beregningerne af de enkelte konstruktioner og bygningsdele ops<strong>til</strong>les.<br />
Der bør være en beskrivelse af de i projektet anvendte materialer bl.a. med oplysninger om<br />
styrkeparametre og kontrolklasse samt oplysning om, hvilken sikkerhedsklasse/konsekvensklasse,<br />
projektet henregnes <strong>til</strong>. Hvis ikke alle konstruktioner er i samme klasse, skal det tydeligt fremgå af<br />
beskrivelsen.<br />
Endvidere skal der redegøres for, hvilke funktionskrav der s<strong>til</strong>les <strong>til</strong> konstruktionerne, og hvordan disse<br />
agtes efterkommet. Eksempelvis redegørelse for brandsikring af de bærende og afstivende<br />
konstruktioner i henhold <strong>til</strong> <strong>Bygningsreglement</strong>ets krav.<br />
Normalt forudsættes det, at konstruktionsnormernes stivhedskrav anvendes, men ved større og mere<br />
komplekse bygningskonstruktioner skal der være en oversigt over stivhedskrav <strong>til</strong> de primære<br />
konstruktioner og bygningsdele.<br />
Geotekniske forhold<br />
Herunder beskrives jordbundsforholdene og de funderingsparametre, der anvendes i projektet.<br />
Alternativt skal den geotekniske projekteringsrapport vedlægges som bilag.<br />
Dokumentation for robusthed<br />
Bygningens robusthed dokumenteres i henhold <strong>til</strong> gældende konstruktionsnormer, dvs.<br />
lastkombinationer afledt af vurderinger omkring svigt scenarier ops<strong>til</strong>les og særlige krav <strong>til</strong><br />
nøgleelementer angives.<br />
1.b Lastansættelse<br />
Alle relevante lasttyper og lastværdier for konstruktioner og bygningsdele angives<br />
Her ops<strong>til</strong>les enhedslaster for de konstruktioner og bygningsdele, der indgår i byggeriet (gerne i<br />
skemaform). Endvidere udregnes vindlast på baggrund af byggeriets udformning og terrænkategori samt<br />
vandret masselast.<br />
Der skal ydermere tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> eventuelle dynamiske laster, eksempelvis rytmisk personlast,<br />
ulykkeslaster, eksempelvis påkørselslast samt <strong>til</strong> sekundære påvirkninger eksempelvis fra svind,<br />
krybning, temperatur og sætninger.<br />
På baggrund heraf ops<strong>til</strong>les de relevante lastkombinationer.<br />
2. STATISKE BEREGNINGER<br />
2.a Lastnedføring<br />
Lodret og vandret lastnedføring<br />
Dette punkt bør indeholde en statisk analyse i tekst og skitser af nedføring af lodrette og vandrette laster<br />
på de enkelte konstruktionsdele samt fordeling af den vandrette last på de stabiliserende konstruktioner.<br />
Det skal kontrolleres, at reaktionsfordelingen er statisk <strong>til</strong>ladelig, og at der er ligevægt mellem den ydre<br />
last og reaktionerne. Dette gælder også ved anvendelse af edb-programmer <strong>til</strong> beregning af snitkræfter<br />
og reaktioner. Punktet afsluttes med angivelse af lodrette og vandrette laster på fundamenterne.<br />
2.b Hovedstatik, herunder bygningsstabilitet<br />
Statisk analyse af konstruktioner og samlinger, inkl. fundamenter<br />
Her foretages styrke- og stivhedseftervisning af konstruktioner, bygningsdele, inkl. fundamenter og<br />
samlinger for lodret og vandret last. Hvis det er relevant for projektet, skal de statiske beregninger<br />
indeholde dynamiske og ikke lineære analyser. Omfatter beregningerne edb-analyser i større omfang,<br />
kan disse vedlægges som bilag af hensyn <strong>til</strong> overskueligheden.
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Brandteknisk dimensionering<br />
Den brandtekniske dimensionering af konstruktionerne og samlinger foretages. Dimensioneringen<br />
indgår også som en del af bygningens brandtekniske dokumentation.<br />
Forenklet dokumentation<br />
Hvis dimensionering af konstruktioner sker efter en anvisning f.eks. fra By & Byg, skal der redegøres for,<br />
at de forudsætninger, anvisningen har ops<strong>til</strong>let for anvendelse af konstruktionerne, er <strong>til</strong> stede i det<br />
aktuelle byggeri.<br />
2.c Eksterne bidrag<br />
Eksterne beregningsbidrag inkl. dokumentation for deres sammenhæng med de øvrige beregninger<br />
Det skal sikres, at statiske beregninger udført af eksterne bidragydere har sammenhæng med projektets<br />
øvrige beregninger, og det skal <strong>til</strong>lige fremgå, hvordan dette i det konkrete <strong>til</strong>fælde er gjort.<br />
3. KONSTRUKTIONSÆNDRINGER<br />
Dokumentation for at eventuelle ændringer af de bærende konstruktioner i byggefasen ikke har<br />
konsekvenser for bygningens bæreevne og stabilitet<br />
Sker der konstruktionsændringer i byggefasen, skal redegørelsen med beregninger og tegninger<br />
revideres i overensstemmelse hermed for at sikre, at konstruktionsændringerne ikke har konsekvenser<br />
for bygningens stabilitet og for bæreevnen af de enkelte konstruktionsdele.<br />
Det anføres, hvad revisionen omfatter i forhold <strong>til</strong> den oprindelige redegørelse.<br />
Opfølgning på plan for <strong>til</strong>syn og kontrol<br />
Her angives de eventuelle nye forhold, der kræver særlig opmærksomhed under udførelsen, eller som<br />
kræver vedligeholdelse efter udførelsen.<br />
4. BILAG TIL REDEGØRELSEN<br />
Konstruktionstegninger<br />
Geoteknisk projekteringsrapport<br />
Evt. edb-beregninger