1206003 - Samtlige tillæg til Bygningsreglement 1995 \(BR 95\)

Alle tillæg til Bygningsreglement 1995 (BR 95) 12 06 003 

Udfærdiget af Erhvervs- og Boligstyrelsen med 1. udgave 2000-07-07 Sep. 2003 

Tilbage til menu 

Klik her for at vise kronologisk fortegnelse 

Alle tillæggene er sammenskrevet med Bygningsreglement 1995 (BR 95). Se 12 02 253 

Indholdsfortegnelse 

Tillæg 1 

Tillæg 2 

Tillæg 3 

Tillæg 4 

Tillæg 5 

Tillæg 6 

Tillæg 1 til Bygningsreglement 1995 

I Bygningsreglement af 1. april 1995 foretages følgende ændringer: 

Nyt afsnit indsættes før kapitel 1. Administrative 

bestemmelser: 

"Generelle bemærkninger 

I henhold til artiklerne 28 30 EF i Traktaten Om 

Oprettelse Af Det Europæiske Fællesskab kan 

byggevarer fra andre EU-medlemsstater og EØSmedlemsstater, 

der opfylder kravene i tekniske 

standarder eller specifikationer på samme niveau som 

de danske standarder, der er medtaget i 

Bygningsreglement af 1. april 1995, markedsføres i 

Danmark.. 

Tillæg 1 til Bygningsreglement af 1. april 1995 har som 

udkast været notificeret i overensstemmelse med 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/ 34/ EF 

(informationsproceduredirektivet) som ændret senest 

ved direktiv 98/ 48/ EF." 

Kapitel 6 

6.1, stk. 3 

Bestemmelsen og det tilhørende bilag 3 ophæves. 

6.2.1, stk. 2 

Bestemmelsen ændres til: 

"Stk. 2. En brandsektion er én eller flere brandceller, 

som er adskilt fra tilstødende brandsektioner med 

brandsektionsadskillelser. 

(6.2.1, stk. 2) Udførelse af brandsektionsadskillelser 

er beskrevet i 6.4."

6.2.2, nyt stk. 3 

Ny bestemmelse tilføjes: 

"Stk. 3. Et brandbeskyttelsessystem er et system, som 

sikrer, at de brændbare materialer i den beskyttede 

konstruktion ikke medvirker til eller påvirkes af branden 

i det tidsrum, hvor konstruktionen skal bevare sin 

brandmodstandsevne. Brandbeskyttelsessystemet skal 

udføres af ubrændbare materialer eller materialer, som 

har en brændværdi, der ikke er større end 3,0 MJ/ kg. 

6.2.2, stk. 3 

Nuværende stk. 3 bliver herefter stk. 4, som tilføjes en 

ny vejledningstekst: 

6.2.3, stk. 1 


"Stk. 1. En vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der 

er udført i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk 

Instituts brandtekniske vejledning nr. 15, Vandfyldte 

slangevinder eller DS/ EN 671- 1, Brandslangevinder 

med halvstive slanger. En vandfyldt slangevinde skal 

installeres, kontrolleres og vedligeholdes i henhold til 

Dansk Brandteknisk Instituts brandtekniske vejledning 

nr. 15, Vandfyldte slangevinder. Hvor forholdene tillader 

det, kan der anvendes slangevinder udført i en 

konstruktion, der ikke er fastmonteret på væg. 

6.2.3, stk. 2 

(6.2.2, stk. 3) I Dansk Brandteknisk 

Instituts brandtekniske vejledning nr. 33, 

Træbygninger er der beskrevet, 

hvorledes et brandbeskyttelsessystem 

kan udføres, herunder hvorledes 

lagdelte produkter kan anvendes i et 

brandbeskyttelsessystem. Et 

brandbeskyttelsessystem indgår ved 

vurdering af en konstruktions 

brandmodstandsevne." 

"(6.2.2, stk. 4) Bygningsdeles og 

materialers brandtekniske egenskaber 

kan dokumenteres ved prøvning efter 

gældende standarder, beregning, MKgodkendelser 

eller lignende metoder. 

Dansk Brandteknisk Instituts 

brandtekniske vejledning nr. 30, 

Brandtekniske eksempler kan indgå som 

et led i dokumentationen af en 

bygningsdels eller et materiales 

brandtekniske egenskaber." 

(6.2.3, stk. 1 og 2) Der henvises til kap. 

12.4." 

Ny vejledningstekst tilføjes: "(6.2.3, stk. 2) DS 431, norm for 

automatiske sprinkleranlæg og Dansk 

Brandteknisk Instituts forskrift 251, 

Automatiske sprinkleranlæg omfatter 

også boligsprinkleranlæg." 

6.3, stk. 6 

Vejledningsteksten ophæves. 

6.4 

Overskriften i 6.4 ændres til: 

"6.4 Brandvægge og brandsektionsadskillelser" 

6.4.1, stk. 1

Ny vejledningstekst tilføjes: "(6.4.1, stk. 1 - 2) Tagudhæng, 

altangangsoverdækninger og lignende 

konstruktioner, som passerer en 

brandadskillende væg, skal sikres, så de 

ikke kan medvirke til brandspredning." 

6.4.1, stk. 2 


"Stk. 2. En brandsektionsadskillelse skal udføres mindst 

som BS-bygningsdel 60. I bygninger, hvor de bærende 

konstruktioner kan udføres efter 6.7.2, stk. 7, kan 

brandsektionsadskillelser udføres mindst som BDbygningsdel 

60 af materialer, som mindst er klasse B 

materialer, såfremt brandsektionsadskillelserne udføres 

med et brandbeskyttelsessystem. En 

brandsektionsvæg skal under brand bevare sin 

stabilitet, uanset fra hvilken side væggen 

brandpåvirkes. 

6.5.1, stk. 2 


"Stk. 2. Overflader på vægge og lofter i flugtveje skal 

udføres mindst som klasse 1 beklædning. På vægge i 

gange kan der dog opsættes klasse 2 beklædning til en 

højde af 1,2 m over gulv. Dette gælder dog ikke i 

bygninger, hvor de bærende konstruktioner er udført i 

henhold til 6.7.2, stk. 7." 

6.5.4, stk. 2 


"Stk. 2. Trapper, der er flugtveje, skal udføres mindst 

som BS-bygningsdel 30. I bygninger med op til 2 

etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 5,1 

m over terræn, kan trapper dog udføres mindst af 

klasse B materialer. I bygninger med op til 4 etager, 

hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over 

terræn, kan trapper udføres 

enten 

mindst som BD-bygningsdel 30, hvis trappen på 

undersiden og langs siderne indklædes med et 

brandbeskyttelsessystem 

eller 

mindst som BD-bygningsdel 30 beklædt på undersiden 

med mindst klasse 1 beklædning, hvis bygningerne, 

herunder trapperummene, udføres med et automatisk 

sprinkleranlæg. 

6.7.1 og 6.7.2 

Kapitel 6.7.1 og 6.7.2 ændres til: 

"6.7.1 Generelt 

(6.4.1, stk. 2) Et 

brandbeskyttelsessystem skal udformes 

som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. I Bygge- 

og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse 

af 17. april 1985 og Dansk Brandteknisk 

Instituts brandtekniske vejledning nr. 33, 

Træbygninger er nærmere forklaret 

kravet vedrørende stabilitet for 

brandsektionsvægge." 

(6.5.4, stk. 2) Et 

brandbeskyttelsessystem skal udføres 

som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. Et 

automatisk sprinkleranlæg skal udføres i 

henhold til 6.2.3, stk. 2." 

Stk. 1. Bygningsdele skal sammenbygges, så den (6.7.1, stk. 1) I Dansk Brandteknisk 

Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,

samlede konstruktion i brandmæssig henseende ikke er 

ringere end, hvad der kræves for de enkelte 

bygningsdele i konstruktionen. Bygninger skal udføres, 

så en brand ikke kan sprede sig fra en brandcelle til et 

hulrum, som passerer flere brand-adskillende 

bygningsdele. 

6.7.2 Konstruktioner 

Stk. 1. I bygninger med 1 etage skal bærende 

konstruktioner udføres mindst som BD- bygningsdel 30 

i brandsektioner med et etageareal på højst 1000 m² og 

mindst som BD-bygningsdel 60 i brandsektioner med et 

større etageareal. 

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 stilles ingen 

krav til brandmodstandsevnen for de bærende 

konstruktioner i bygninger i 1 etage med let 

tagkonstruktion, såfremt der i tagfladen findes jævnt 

fordelte brandventilationsåbninger med et frit 

åbningsareal på mindst 5 pct. af etagearealet. Dog skal 

de bærende konstruktioner i bygninger med mere end 

1000 m² etageareal udføres mindst som BDbygningsdel 

30, hvis konstruktionen bærer mere end 

200 m² tagkonstruktion, og mindst som BD-bygningsdel 

60, hvis den bærer mere end 600 m² tagkonstruktion. 

Stk. 3. I bygninger med kælder skal etageadskillelsen 

over kælder samt de konstruktioner, der bærer 

etageadskillelsen, udføres mindst som BS-bygningsdel 

60. 

Vejledningsteksten til 6.7.2, stk. 3 ophæves. 

Stk. 4. I bygninger med op til 2 etager, hvor gulv i 

øverste etage ikke er mere end 5,1 m over terræn, skal 

bærende konstruktioner til og med gulvet i øverste 

etage udføres mindst som BD-bygningsdel 60. 

Stk. 5. I bygninger med mere end 2 etager, hvor gulv i 

øverste etage ikke er mere end 12 m over terræn, skal 

bærende konstruktioner til og med gulvet i øverste 

etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60. 

Stk. 6. I bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere 

end 12 m over terræn, skal bærende konstruktioner i 

bygningens øverste 12 m regnet fra gulv i øverste 

etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De 

bærende konstruktioner i den underliggende del af 

bygningen, som bærer højere beliggende etager, skal 

udføres mindst som BS-bygningsdel 120. 

Etageadskillelser, altangange og altaner samt 

konstruktioner, der kun bærer én etageadskillelse, kan 

dog udføres mindst som BS-bygningsdel 60 uanset 

beliggenhed over terræn. 

Træbygninger er der vist, hvorledes 

brandstop i hulrum kan udføres, og hvor 

de bør placeres. 

(6.7.2, stk. 1 10) Bærende 

konstruktioner omfatter bl. a. vægge, 

søjler, bjælker samt etageadskillelser, 

altangange og altaner. Bygninger i 1 

etage, som sammenbygges med 

bygninger i flere etager, er omfattet af 

stk. 1 og 2, hvis bygningerne i 1 etage 

udgør selvstændige brandsektioner. 

(6.7.2, stk. 2) Det areal af 

tagkonstruktionen, som kan udløse 

særlige krav til brandmodstandsevne for 

en bærende konstruktionsdel, f. eks. en 

søjle, bedømmes efter de sædvanlige 

regler for fordeling af last ved beregning 

af bærende konstruktioner. 

(6.7.2, stk. 6) Etageadskillelser kan 

udføres som BS-bygningsdel 60, uanset 

hvilken funktion etageadskillelsen har i 

bygningen.

Stk. 7. I bygninger med op til 4 etager, hvor gulv i 

øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan 

de bærende konstruktioner til og med gulvet i øverste 

etage udføres mindst som BD-bygningsdel 60 af 

materialer, som mindst er klasse B materialer, når 

enten 

bygningen forsynes med automatisk sprinkleranlæg, 

eller 

de bærende konstruktioner til og med gulvet i øverste 

etage udføres med et brandbeskyttelsessystem. 

Stk. 8. I bygninger med mere end 1 etage skal de 

bærende konstruktioner i bygningernes øverste etage 

samt adskillende væg- og loftskonstruktioner mod 

uudnytteligt tagrum udføres mindst som BDbygningsdel 

30. 

Stk. 9. En altan, der kun betjener én brandcelle, kan 

udføres enten med bærende konstruktioner, der er BDbygningsdel 

60 eller på følgende betingelser: 

a. Altanen skal fastgøres til BS-bygningsdele 60 med 

ubrændbare materialer, som har et smeltepunkt på 

mindst 850º C, 

b. Bærende altankonstruktioner skal udføres af 

ubrændbare materialer, og stabiliteten af den 

enkelte altan skal bevares, hvis der ved brand sker 

svigt i konstruktionen i én af de øvrige altaner og 

c. Rækværk og altanplader skal udføres som let 

konstruktion. 

Undersiden af altanplader af brændbart materiale skal 

udføres mindst som klasse 1 beklædning. 

Stk. 10. Ikke- bærende ydervægge skal udføres mindst 

som BD-bygningsdel 30." 

6.7.4, stk. 3 - 6 

Ny bestemmelse indsættes som stk. 3: 

"Stk. 3. Ydervægge i bygninger med automatisk 

sprinkleranlæg, hvor underkant af redningsåbning i 

øverste etage er højst 6,3 m over terræn, kan udføres 

med udvendige overflader mindst som klasse 2 

beklædning." 

Nuværende stk. 3 ændres til: 

"Stk. 4. Ydervægge i bygninger, hvor underkant af 

redningsåbning i øverste etage højst er 23 m over 

terræn, kan udvendigt have mindre partier udført som 

klasse 2 beklædning. Det samlede areal af klasse 2 

beklædningen må højst udgøre 20 pct. af ydervæggens 

areal. Det skal sikres, at brandspredning via 

beklædningen begrænses, og at beklædningen ikke 

bidrager til brandspredning i bygningen. 

Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 5 7. 

(6.7.2, stk. 7) Et 

brandbeskyttelsessystem skal udføres 

som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. Et 

automatisk sprinkleranlæg skal udføres i 

henhold til 6.2.3, stk. 2. I bygninger med 

kælder skal etageadskillelsen over 

kælder samt de konstruktioner, der 

bærer etageadskillelsen, udføres efter 

6.7.2, stk. 3. 

(6.7.2, stk. 8) Spærkonstruktioner er 

også omfattet af bestemmelsen, hvis der 

er risiko for progressivt kollaps, og når 

spærene har indflydelse på andre 

bærende bygningsdeles stabilitet. 

(6.7.4, stk. 4) Kravet betyder blandt 

andet, at der ikke må være 

sammenhængende partier med klasse 2 

beklædning mellem over hinanden 

liggende vinduer." 

Det nye stk. 5 tilføjes en vejledningstekst: "(6.7.4, stk. 5) Kravet omfatter også 

væg- og loftsoverflader i tagrum, som 

anvendes på en sådan måde, at det

6.7.5, stk. 1 


"Stk. 1. Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A 

materiale med en brændværdi, der ikke er større end 

3,0 MJ/ kg." 

6.7.5, stk. 2 

1. punktum ændres til: 

"Isoleringsmaterialer, der ikke er mindst klasse A 

materiale med en brændværdi, som ikke er større end 

3,0 MJ/ kg, kan dog anvendes følgende steder:" 

6.7.5, stk. 2b 


"b. Til isolering af ydervægge i etageboligbyggeri og 

tilsvarende bygninger med op til 4 etager, hvor gulv i 

øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, 

såfremt de bærende konstruktioner ikke er udført i 

henhold til 6.7.2, stk. 7. Isoleringsmaterialet skal 

dækkes med mindst klasse 1 beklædning uden 

bagvedliggende hulrum og opdeles i felter af højst 50 

m² samt ud for etageadskillelser og 

brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal 

foretages med mindst F-bygningsdel 30 i tæt 

forbindelse med beklædningen. " 

6.7.5, stk. 3 


"Stk. 3. Andre konstruktioner, der indeholder 

isoleringsmaterialer, som ikke er mindst klasse A 

materiale med en brændværdi, der ikke er større end 

3,0 MJ/ kg, skal godkendes af By- og Boligministeriet." 

6.8.1, stk. 2 og 3 

Bestemmelserne ophæves. 

6.8.1, stk. 4 - 6 

Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 2 - 4 

medfører en forøget brandbelastning 

eller brandrisiko." 

(6.7.5, stk. 2b) Bestemmelsen omfatter 

også andre bygninger, der kan opføres 

efter samme brandmæssige 

bestemmelser som 

beboelsesbygninger." 

Vejledningsteksten til 6.8.1, nyt stk. 3 ændres til: "(6.8.1, stk. 3 og 4) Anvendelse af 

klasse 2 beklædning er en lempelse i 

forhold til de generelle krav i kap. 6.7.4, 

stk. 5." 

6.8.1, stk. 6 


"Stk. 4. Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor 

underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 23 

m over terræn (8 etager) og hvor de bærende

konstruktioner ikke er udført i henhold til 6.7.2, stk. 7, 

kan udføres mindst som klasse 2 beklædning." 

6.9.1, nyt stk. 3 

Nyt stk. 3 indsættes: 

"Stk. 3. Overflader på lofter og vægge i soverum i 

bygninger med 1 etage kan udføres mindst som klasse 

2 beklædning. 

6.9.1, stk. 3 - 4 

Bestemmelserne ændres til: 

"Stk. 4. Overflader på lofter i soverum i bygninger, hvor 

underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 

6,3 m over terræn (2 etager) og hvor de bærende 


kan udføres mindst som klasse 2 beklædning. 

Stk. 5. Vægoverflader i soverum i bygninger, hvor 

underkant af redningsåbning i øverste etage er højst 23 

m over terræn (8 etager) og hvor de bærende 


kan udføres mindst som klasse 2 beklædning." 

6.10.1, stk. 3 

Ny bestemmelse indsættes: 

"Stk. 3. I bygninger med mere end 1 etage med 

soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end 

1000 m² skal de bærende konstruktioner udføres i 

henhold til 6.7.2, stk. 3 - 6 og 8 - 10." 

6.11.1, stk. 4 

(6.9.1, stk. 3 - 5) Anvendelsen af klasse 

2 beklædning er en lempelse i forhold til 

de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 5." 

Vejledningsteksten ændres til: "(6.11.1, stk. 4) Bestemmelsen er en 

lempelse af de generelle krav i kap. 

6.7.4, stk. 5." 

6.12.1, stk. 4 

1. punktum i vejledningsteksten ændres til: 

"(6.12.1, stk. 4) Bestemmelsen er en lempelse af de 

generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 5." 

6.14.1, stk. 4 


"Stk. 4. Vægoverflader i butikker, hvis samlede 

etageareal ikke overstiger 600 m² og hvor de bærende 


kan udføres mindst som klasse 2 beklædning. 

6.15.1, nyt stk. 3 


"Stk. 3. Overflader på lofter og vægge i brandceller på 

indtil 150 m² kan i bygninger med 1 etage udføres 

(6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en 

lempelse i forhold til de generelle krav i 

kap. 6.7.4, stk. 5." 

(6.15.1. stk. 3 - 5) Bestemmelserne er 

en lempelse i forhold til de generelle

mindst som klasse 2 beklædning. krav i 6.7.4, stk. 5." 

6.15.1, stk. 3 og 4 

Bestemmelserne ændres til: 

"Stk. 4. Overflader på lofter i brandceller på indtil 150 

m² i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i 

øverste etage er højst 6,3 m over terræn (2 etager) og 

hvor de bærende konstruktioner ikke er udført i henhold 

til 6.7.2, stk. 7, kan udføres mindst som klasse 2 

beklædning. 

Stk. 5. Vægoverflader i brandceller på indtil 150 m² i 

bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste 

etage er højst 23 m over terræn (8 etager) og hvor de 

bærende konstruktioner ikke er udført i henhold til 

6.7.2, stk. 7, kan udføres mindst som klasse 2 

beklædning." 

6.16.1, stk. 6 


lempelse i forhold til det generelle krav i 

kap. 6.7.2, stk. 10." 

6.16.1, stk. 8 



kap. 6.7.4, stk. 5." 

Ændringerne træder i kraft den 1. august 2000. 

Samtidig med ikrafttrædelsen af Tillæg 1 af 7. juli 2000 

til Bygningsreglement af 1. april 1995 ophæves Tillæg 1 

af 15. oktober 1999.* 

By- og Boligministeriet den 7. juli 2000. 

* Som følge af en fejl i forbindelse med notifikationen i 

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 

98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som 

ændret senest ved direktiv 98/48/EF, af udkast til Tillæg 

1 af 15. oktober 1999 til Bygningsreglement af 1. april 

1995, erstattes Tillæg 1 af 15. oktober 1999 af dette 

tillæg. Med undtagelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen 

er de to tillæg identiske. 


I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, samt Tillæg 1, der trådte i kraft den 

1. december 1999, og i ny udgave af Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, foretages 

følgende ændringer: 

Generelle bemærkninger 

I afsnit 2 indsættes efter "Tillæg 1":"og tillæg 2"

Kapitel 1 

1.7, stk. 1 

I bestemmelsen ændres stk. 1 litra d til: 

"d. Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og 

CE-mærkede tagantenner." 

1.8, stk. 1 

I bestemmelsen ophæves "lov om affaldsdepoter" og i 

stedet indsættes: "lov om forurenet jord, lov om 

etablering og fælles udnyttelse af master til 

radiokommunikationsformål m.v." 

1.12, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: "(1.12.1) Eventuelle klager over 

kommunalbestyrelsens afgørelser kan 

ske til Statsamtet, i København og 

Frederiksberg kommuner til By- og 

Boligministeriet. Der kan kun klages 

over retlige spørgsmål. Fristen for at 

klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen 

er meddelt." 

Kapitel 2 

2.2.3, stk. 3, litra g 

Ny vejledningstekst indsættes: "(2.2.3, stk. 3, litra g) Til gulvet i hemse 

medregnes kun den del, hvor den fri 

højde er 1,0 m og derover." 

Kapitel 3 

3.6, stk. 1 


"Stk. 1. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 

5,5 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, 

ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng 

medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, 

såfremt de er af sædvanligt omfang. 

Kapitel 4 

4.1, stk. 2 


"Stk. 2. Ved indretning af bygninger til beboelsesformål 

kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering 

stille betingelse om, at der tilvejebringes tidssvarende 

beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og 

hensigtsmæssig indretning i forhold til det samlede 

areal, der søges udnyttet. 

(3.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter 

traditionelle tagantenner samt 

satellitantenner. Mobiltelefon- og 

radioamatørantenner er ikke omfattet af 

bestemmelsen." 

(4.1, stk. 2) Bestemmelsen finder først 

og fremmest anvendelse ved væsentlige 

ombygninger og anvendelsesændringer 

i eksisterende bebyggelser."

4.2.1, stk. 4 

Vejledningsteksten ændres til: "(4.2.1, stk. 4) Der henvises til 

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 

996 af 16. december 1997 om indretning 

af elevatorer m.v. 

4.2.4, stk. 1 


"Stk. 1. Højden på værn eller rækværk skal være 

mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper skal højden af 

værnet være mindst 0,8 m og mindst 0,9 m over 

trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 

3,0 m skal højden af værnet forøges passende. Ved 

altangange og luftsluser skal højden af værnet være 

mindst 1,2 m. 

4.2.4, stk. 2 


"Stk. 2. Alle typer af værn eller rækværk skal under 

hensyn til bygningens anvendelse udformes, så 

personer sikres på betryggende måde. Værn udført af 

glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 

5.2. 

4.2.4, stk. 3 

Bestemmelsen ophæves. 

4.2.4, stk. 4 


4.2.4, stk. 5 og 6 

Nuværende stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 3 og 4. 

4.3.6, stk. 1 


"Stk. 1. Altaner skal sikres med værn eller rækværk. 

Værn eller rækværk skal udføres i overensstemmelse 

med 4.2.4, stk. 1 og 2." 

Kapitel 5 

5.1.2, stk. 1 

Der foretages følgende ændringer i stk. 1: 

Efter "følgende normer for bygningskonstruktioner" 

indsættes: "udgaverne fra 1982 -1985 samt for 

Opmærksomheden henledes på kap. 

12.7 om installation af elevatoranlæg." 

(4.2.4, stk. 1) Højden af værnet måles 

over trinforkanter og ramper." 

(4.2.4, stk. 2) Den indbyrdes afstand 

mellem alle typer af balustre, herunder 

lodrette og vandrette, skal være 

udformet, så de ikke giver anledning til 

personskader. Der skal i særlig grad 

tages hensyn til, at børn ikke kan klatre 

på dem eller komme i klemme mellem 

dem."

murværk udgave 1991:" 

Endvidere ophæves "DS 411 Norm for 

betonkonstruktioner" 

Vejledningsteksten ændres til: "(5.1.2, stk. 1-3) Efter kapitel 1.3, stk. 6 

kan kommunalbestyrelsen forlange, at 

beregninger vedrørende de bærende 

konstruktioner er attesteret af en 

statiker, der har anerkendelse efter 

reglerne i bilag 1." 

5.1.2, stk. 2 


"Stk. 2. Ved dimensionering af betonkonstruktioner 

anvendes: 

DS 411 Norm for betonkonstruktioner, 3. udgave 1984, 

med undtagelse af afsnit 1.2.2, 3.1.2, 3.1.3.2, 

3.1.3.3, 3.1.4, 7.1.2, 7.1.5, 7.2 7.5, 8.1 og 8.2. 

Dog anvendes 8.1.1 fortsat. 

DS 481 Beton Materialer 

DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner med 

undtagelse af anneks A 

Nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 3. 

5.1.2, stk. 3 

(5.1.2, stk. 2) Betonens karakteristiske 

trykstyrke foreskrives som et multiplum 

af 4 MN/m² for trykstyrker mindre end 20 

MN/m². 

Ved anvendelse af DS 411 bør 

miljøklasser og tilhørende dæklag 

vælges i overensstemmelse med DS 

481 og DS 482." 

Ny vejledningstekst (5.1.2, stk. 3) Som eksempel på 

afvigelse herfra kan anføres 

dimensionering efter forslag til 

eurocodes eller de efter 1998 reviderede 

konstruktionsnormer." 

Nuværende stk. 3 ophæves. 

5.1.2, stk. 5 


"Stk. 5. Ændringerne i 5.1.2, stk. 1-3 træder i kraft den 

1. august 2001. Samtidig ophæves Bygge- og 

Boligstyrelsens cirkulære af 6. januar 1987 om brug af 

beton med tilhørende bilag med virkning fra den 1. 

august 2001." 

5.2 

Nyt kapitel 5.2 indsættes: 

"5.2 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 

Stk. 1. Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal 

udføres og dimensioneres, så der opnås 

sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod 

personskader. 


udførelse og dimensionering af glas i 

tage, vægge, facader, døre, vinduer, 

lofter, værn m.v. Der henvises til DS/INF 

106, rapport vedrørende glastage, 

supplement til DS 410 og til DS/INF 119, 

1. udg., 1998, Retningslinier for valg og 

anvendelse af sikkerhedsglas 

Personsikkerhed.

Stk. 2. Glaspartier i vægge samt glasdøre og 

glaspartier ved døre skal afmærkes tydeligt eller 

afskærmes. 

Stk. 3. Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til 

sikring mod personskader, skal disse udføres i 

overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2.4." 

Nuværende kapitel 5.2 Legepladsredskaber m.v. bliver 

herefter kapitel 5.3 Legepladsredskaber m.v. 

5.3, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: "(5.3, stk. 1) Der henvises til DS/EN 

1176, del 1-7 Legepladsudstyr, og 

DS/EN 1177 Stødabsorberende 

legepladsunderlag Sikkerhedskrav og 

prøvningsmetoder, samt DS/EN 12572 

Kunstige klatrevægge sikringspunkter, 

stabilitetskrav og prøvningsmetoder. 

Heri er angivet de specifikationer, som 

bør opfyldes, for i videst muligt omfang 

at beskytte mod den risiko, der kan 

være forbundet med, at børn benytter 

legeredskaber på legepladser. Andre 

tekniske specifikationer kan lægges til 

grund, hvis de giver tilsvarende 

sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende 

forhold. Bestemmelsen omfatter også 

skateboardbaner mv." 

Nuværende kapitel 5.3 Byggepladsen bliver herefter 

kapitel 5.4 Byggepladsen. 

Kapitel 6 

6.1, stk. 2 

I vejledningsteksten ophæves 2. punktum. 

6.2.2, stk. 5 


"Stk. 5. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben 

stilling ved hjælp af et automatisk 

branddørlukningsanlæg." 

6.2.5, stk. 1 

Efter 1. punktum indsættes som 2. punktum: 

"Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 

minutter efter en strømafbrydelse." 

6.4.1, stk. 2 


"Stk. 2. En brandsektionsadskillelse skal udføres mindst 

som BS-bygningsdel 60. I bygninger med op til 4 

etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 

m over terræn, kan brandsektionsadskillelser udføres 

mindst som BD-bygningsdel 60 af materialer, som 

(6.4.1, stk. 2) Et 

brandbeskyttelsessystem skal udformes 

som beskrevet i 6.2.2, stk. 3. I Bygge- 

og Boligstyrelsens orienteringsskrivelse 

af 17. april 1985 og Dansk Brandteknisk 

Instituts brandtekniske vejledning nr. 33,

mindst er klasse B materialer, såfremt 

brandsektionsadskillelserne udføres med et 

brandbeskyttelsessystem. En brandsektionsvæg skal 

under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side 

væggen brandpåvirkes. 

6.4.1, stk. 11 


"Stk. 11. Hvis der ved en brandvæg eller en 

brandsektionsvæg er mulighed for vinkelsmitte, skal 

ydervæggene udføres som mindst BS-væg 60 uden 

åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for 

en afstand af mindst 2,5 m fra væggen. I bygninger 

med op til 4 etager, hvor gulv i øverste etage ikke er 

mere end 9,6 m over terræn, kan ydervæggene udføres 

mindst som BD-bygningsdel 60 uden åbninger og af 

materialer, som mindst er klasse B materialer, såfremt 

ydervæggene udføres med et 

brandbeskyttelsessystem. 

6.4.3, stk. 1 


"Stk. 1. Enhver gennemføring i brandvægge og 

brandsektionsadskillelser skal lukkes tæt, så 

adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke 

forringes. 

6.5.2, stk. 7 

Bestemmelsen tilføjes: 

"Dør mellem gange, der er flugtveje, skal mindst 

udføres som F-dør 30 med et automatisk branddør 

lukningsanlæg." 

6.5.3, stk. 1 


"Stk. 1. Gang, der er flugtvej, skal udgøre en 

selvstændig brandcelle. Dør mellem flugtvejsgang og 

de rum, den betjener, skal udføres mindst som BD-dør 

30-M, dog mindst som BD-dør 30 mod oplags- og 

depotrum. Dør fra trapperum og elevatorskakt til gang, 

der er flugtvej, skal udføres mindst som F-dør 30. 

6.5.4, stk. 1 


"Stk. 1. Trappe, der er flugtvej, skal bortset fra 

udvendige trapper i 2-etages bygninger anbringes i 

Træbygninger, er nærmere forklaret 

kravet vedrørende stabilitet for 

brandsektionsvægge." 

(6.4.1, stk. 11) Muligheden for 

vinkelsmitte kan normalt anses at være 

til stede, hvor vinklen mellem facaderne 

er mindre end 135o. De angivne 2,5 m 

skal måles enten langs en af 

facadelinierne eller på skrå over 

hjørnet." 

(6.4.3, stk. 1) Gennemføringer må ikke 

svække bygningsdele, da det medfører 

en øget risiko for brandspredning i 

bygningen. Ved valg af 

brandtætningssystem skal der bl.a. 

tages hensyn til risikoen for røg- og 

brandspredning. Der kan henvises til 

Dansk Brandteknisk Instituts 

brandtekniske vejledning nr. 31, 

Brandtætning af gennembrydninger for 

installationer." 

(6.5.3, stk. 1) Kravet omfatter ikke døre 

mellem gang og baderum, wc-rum og 

lignende. 

En BD-dør 30-M er en en-fløjet BD-dør 

30, som ikke er forsynet med 

lukkeanordning og derfor ikke er 

selvlukkende." 

(6.5.4, stk. 1) En udvendig trappe 

behøver ikke at være brandmæssigt

trapperum, der har direkte udgang til terræn i det fri. Et 

trapperum skal udgøre en selvstændig brandsektion 

med døre mindst som BD-dør 30. Brandsektionsvægge 

omkring trapperum kan udføres uden brandkam, men 

skal føres helt op og i tæt forbindelse med 

tagdækningen (den yderste tagdækning). 

6.5.5, stk. 1 


"Stk. 1. Døre i flugtveje skal let kunne passeres i 

flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj." 

6.5.5, stk. 3 


"Stk. 3. Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er 

indrettet til mere end 150 personer, skal åbne i 

flugtretningen og have en fri bredde på mindst 1,0 m. 

6.5.5, stk. 4 

Bestemmelsen tilføjes efter "flugtveje": 

", medmindre der er truffet særlige foranstaltninger, der 

sikrer, at dørene under alle forhold kan fungere som 

flugtvej." 

6.7.1, stk. 2 


"Stk. 2. Enhver gennemføring i brandklassificerede 

bygningsdele skal udføres, så konstruktionernes 

brandmæssige egenskaber ikke forringes." 

6.7.3, stk. 3 

I bestemmelsen ændres "ikke let antændelige" til 

"normalt antændelige". 

6.8.1, stk. 2 


"Stk. 2. Etageboligbyggeri skal opdeles i 

brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 600 

m 2 ." 

6.8.1, stk. 3 

I bestemmelsen indsættes efter "overflader på lofter": 

"og indvendige vægge". 

6.8.2, stk. 4 

adskilt fra bygningen. 

Udgang gennem et vindfang, der er 

adskilt fra andre rum i bygningen som et 

trapperum, anses for at være udgang 

direkte til det fri fra trapperum. 

Der skal udføres en 

brandsektionsadskillende konstruktion 

mellem trapperum og tagetage, hvis 

trapperummet ikke føres op gennem 

tagetagen." 

(6.5.5, stk. 3) 1,0 m fri dørbredde er et 

mindstekrav. Bestemmelserne i kap. 

6.5.2, stk. 3 kan medføre større 

dørbredder."

I 3. punktum ophæves "og en længde på højst 6,0 m". 

Som nyt 4. punktum indsættes: 

"Afstanden mellem dør fra den enkelte enhed og dør til 

luftslusen må ikke overstige 6,0 m." 

Nuværende 4. og 5. punktum bliver herefter 5. og 6. 

punktum. 

6.9.1, stk. 4 


"Stk. 4. Overflader på lofter og indvendige vægge i 

soverum i bygninger, hvor underkant af redningsåbning 

i øverste etage er højst 6,3 m over terræn (2 etager) og 

hvor de bærende konstruktioner er udført som BSbygningsdel, 

dog BD-bygningsdel i bygningens øverste 

etage, kan udføres mindst som klasse 2 beklædning." 

6.10.1, stk. 1 

I vejledningsteksten indsættes nyt 2. afsnit: "Ældreboliger til plejekrævende ældre er 

omfattet af bestemmelserne i 6.10. 

Ældreboliger til plejekrævende ældre, 

hvor bestemmelserne i 6.10 ikke direkte 

kan overføres, skal opføres i henhold til 

6.1, stk. 2, 2. punktum med 

udgangspunkt i de generelle krav i 6.2 - 

6.7 og det i 6.10 udtrykte 

sikkerhedsniveau. Der henvises til 

vejledning om indretning af ældreboliger 

for fysisk plejekrævende m.fl., 

Kommuneinformation 1997." 

Nuværende 2. og 3. afsnit bliver herefter 3. og 4. afsnit. 

6.10.3, stk. 3 

4. punktum ændres til: 

"I institutioner med automatisk sprinkleranlæg kan 

anlægget udføres med detektorer kun i flugtvejene." 

6.14.1, stk. 4 


"Stk. 4. I bygninger i 1 etage samt i bygninger, hvor de 

bærende konstruktioner er udført som BS-bygningsdel, 

dog BD-bygningsdel i bygningens øverste etage, kan 

vægoverflader i butikker, hvis samlede etageareal ikke 

overstiger 600 m², udføres mindst som klasse 2 

beklædning. 

6.15.1, stk. 1 

Som nyt 3. punktum indsættes: 

"En brandcelle med flere kontorlokaler må ikke 

overstige 150 m 2 ." 

Nuværende 3. punktum bliver herefter 4. punktum. 

(6.14.1, stk. 4) Bestemmelsen er en 


kap. 6.7.4, stk. 5."

6.15.1, stk. 4 


"Stk. 4. Overflader på lofter og indvendige vægge i 

brandceller på indtil 150 m 2 i bygninger, hvor underkant 

af redningsåbning i øverste etage er højst 6,3 m over 

terræn (2 etager), og hvor de bærende konstruktioner 

er udført som BS-bygningsdel, dog BD-bygningsdel i 

bygningens øverste etage, kan udføres mindst som 

klasse 2 beklædning." 

6.15.2, stk. 1 

I bestemmelsen ændres 1. punktum til: 

"Et kontorlokale, der udgør en selvstændig brandcelle 

med et etageareal mindre end 150 m 2 og beregnet for 

højst 50 personer, kan have adgang til flugtvej gennem 

et andet kontorlokale, der har flugtvej som angivet i 

6.5.2, stk. 3." 

Kapitel 8 

8.1, stk. 6 


"Stk. 6. Ved beregning af U-værdier, linietab og 

transmissionstab anvendes DS 418, beregning af 

bygningers varmetab, med tillæg 1, 2, 3 og 4." 

8.1, stk. 8 

Ny bestemmmelse indsættes: 

"Stk. 8. Indtil den 1. august 2001 kan de hidtidige 

bestemmelser i 8.2 8.5 anvendes sammen med den 

hidtidige bestemmelse i 8.1, stk. 6." 

8.2, stk. 1 

Efter "Terrændæk, kældergulve mod jord og 

etageadskillelser over det fri eller ventileret 

kryberum 0,20" 

indsættes et nyt afsnit: 

"Terrændæk, kældergulve mod jord og 

etageadskillelser over det fri eller ventileret 

kryberum, hvor der er gulvvarme 0.15" 

8.2, stk. 2 4 

Nye bestemmelser indsættes: 

"Stk. 2. Fundamenter skal udføres med et linietab, der 

højst er 0.25 W/m°C. For fundamenter omkring gulve 

med gulvvarme dog højst et linietab på 0.20 W/m°C. 

Stk. 3. Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller 

yderdøre, glasvægge, porte og lemme udformes med et 

linietab, der højst er 0.03 W/m°C.

Stk. 4. Samlingen mellem tagkonstruktion og vinduer i 

tag eller ovenlys udformes med et linietab, der højst er 

0.10 W/m°C" 

Nuværende stk. 2 bliver herefter stk. 5. 

8.3, stk. 1 

Efter "U-værdierne" i 1. og 2. punktum indsættes: 

"og linietabene" 

8.4.1, stk. 1 

Efter "U-værdier" indsættes: 

"samt linietab" 

8.4.2, stk. 1 


"Stk. 1. Bygningens samlede varmebehov til 

rumopvarmning og ventilation pr. m² opvarmet 

etageareal må højst være 160 MJ/m² pr. år, tillagt 140 

MJ/m² pr. år divideret med etageantallet. Varmebehovet 

må ikke overstige 280 MJ/m² pr. år. 

8.4.3, stk. 1 


"Stk. 1. For andre bygninger end boliger må det 

samlede varmebehov til rumopvarmning og ventilation 

pr. m² opvarmet etageareal højst være 110 MJ/m² pr. 

år, tillagt 140 MJ/m² pr. år divideret med etageantallet 

og tillagt 5.000 MJ pr. år divideret med det bebyggede 

areal. Varmebehovet må ikke overstige 280 MJ/m² pr. 

år. 

(8.4.2, stk. 1) Ved beregning kan der 

bl.a. tages hensyn til solindfald, 

personvarme og bygningens 

varmeakkumulerende egenskaber. 

Eftervisning sker på grundlag af en 

forenklet beregningsmetode, hvor der 

anvendes månedsmiddelværdier for 

vejdata m.v. Eftervisning kan ske på 

grundlag af SBI-anvisning 184, 

Bygningers energibehov. Bestemmelsen 

gælder også boliger med balanceret 

mekanisk ventilation. 

140 2 

160 + Mj/m pr. år 

e 

dog maks. 280 MJ/m w år hvor 

etageantallet e 

Detopvarmedeetageareal 

= 

” 

Det bebyggede areal 

(8.4.3, stk. 1) Ved beregning kan der 

bl.a. tages hensyn til solindfald, 

personvarme og bygningens 

varmeakkumulerende egenskaber. 

Eftervisning sker på grundlag af en 

forenklet beregningsmetode, hvor der 

anvendes månedsmiddelværdier for 

vejdata m.v. Eftervisning kan ske på 

grundlag af SBI-anvisning 184, 

Bygningers energibehov. Energirammen 

for andre bygninger: 

110 + 

5. 

000 140 

+ MJ/m 

Abyg 

e 

2 pr. år 

dog maks. 280 MJ / m² pr. år, hvor Abyg 

er det bebyggede areal."

8.5, stk. 1 

Efter "Terrændæk, kældergulve mod jord og 

etageadskillelser mod det fri eller ventileret kryberum" 

indsættes: 

", uanset om der er gulvvarme eller ej." 

8.5, stk. 2 3 

Nye bestemmelser indsættes: 

"Stk. 2. Benyttes varmetabsrammen i 8.3 eller 

energirammen i 8.4, må linietabet for fundamenter ikke 

overstige 0.60 W/m°C. Dette gælder også for 

fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C. 

Stk. 3. Ved benyttelse af varmetabsrammen i 8.3 eller 

energirammen i 8.4 må linietabet for samlingen mellem 

ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte 

og lemme ikke overstige 0.10 W/m°C. Tilsvarende må 

linietabet for samlingen mellem vinduer i tag og ovenlys 

ikke overstige 0.30 W/m°C." 

Kapitel 9 

9.1, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: "(9.1, stk. 1) De lydtekniske betegnelser, 

der er anvendt i dette kapitel, er 

luftlydisolation R ´w, trinlydniveau L n,w, 

efterklangstid T, støjniveau LAeq,T og 

lydabsorptionsareal A. De er nærmere 

defineret i DS/EN ISO 717 Akustik. 

Vurdering af lydisolation i bygninger og 

af bygningsdele, DS/ISO 1996-1 

Akustik. Måling og beskrivelse af 

ekstern støj. Del 1: Grundlæggende 

størrelser og fremgangsmåder og 

DS/ISO 31-7 Fysiske størrelser, 

måleenheder og symboler Akustik. 

Kapitel 10 

10.1, stk. 6 


Der henvises endvidere til SBI-anvisning 

172, Bygningers lydisolering, nyere 

bygninger, og SBI-anvisning 173, 

Bygningers lydisolering, ældre 

bygninger, hvori bl.a. er angivet 

eksempler på forskellige bygningsdeles 

lydisolation. 

For arbejdsrum- og pladser gælder 

endvidere Arbejdstilsynets 

bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 

1993 om støjgrænser på arbejdspladsen 

og Arbejdstilsynets anvisning nr. 1.1.0.1, 

november 1995 om akustik i 

arbejdsrum."

"Stk. 6. Ildsteder skal indrettes, så der under normale 

driftsforhold hersker undertryk i ildstedets 

forbrændingsrum og røgkanaler i forhold til det rum, 

hvori ildstedet er opstillet. Kravet kan fraviges for 

kedler, når de er af særlig tæt konstruktion, er indrettet 

til overtryksforbrænding og er opstillet adskilt fra 

beboelses- og arbejdsrum i særligt rum med 

uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri. 

Nuværende stk. 6 7 bliver herefter stk. 7 - 8. 

10.3, stk. 3 

Sidste punktum i bestemmelsen ophæves 

10.3, stk. 4 


"Stk. 4. Oliebrændere skal opfylde kravene i DS/EN 

230, Sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere, og 

DS/EN 267, Funktionskrav og prøvning for 

forstøvningsoliebrændere." 

10.5 

Overskriften ændres til: 

"10.5. Ildsteder til erhvervsmæssig brug samt særlige 

biobrændselsfyrede anlæg." 

10.5, stk. 1 


"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til 

ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, samt til 

halmfyringsanlæg og biobrændselfyrede 

centralvarmekedler. 

For gasfyrede anlæg henvises til gasreglementets 

afsnit B-4." 

Kapitel 10.6 ophæves. 

Kapitel 10.7 og 10.8 bliver herefter kapitel 10.6 og 10.7. 

10.7, stk. 9 

Efter "-røgrør 300 mm" indsættes: 

". For pejse og brændeovne, der er udført i 

overensstemmelse med DS 887, Brændeovne, kan 

afstanden fra fritstående lodrette røgrør og til brændbart 

materiale reduceres til 225 mm." 

Kapitel 11 

11.3.4, stk. 1 


(10.1, stk. 6) For gasfyrede anlæg 

henvises til gasreglementet." 

(10.5, stk. 1) For tørringsanlæg for korn, 

frø og grøntafgrøder, røgeanlæg, 

varmolieanlæg, halmfyringsanlæg og 

biobrændselfyrede centralvarmekedler 

kan henvises til Dansk Brandteknisk 

Instituts vejledninger nr. 8, 14, 20, 22 og 

32.

"Stk. 1. Mineraluldsholdige materialer med overflader 

mod indeklimaet skal være forsvarligt konstruerede, og 

de anvendte materialer skal være holdbare og 

velegnede til formålet, så de ikke afgiver 

mineraluldsfibre til indeklimaet. 

11.3.5, stk. 1 


"Stk. 1. Flyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttes 

som underlag for byggeri, skal dækkes af et gruslag 

eller tilsvarende på mindst 0,20 m med en vægt på 300 

kg/m 2 ." 

(11.3.4, stk. 1) Kravet omfatter 

produkter af mineraluld, dvs. produkter, 

der har en uldet konsistens og er 

fabrikeret af smeltet sten, slagger eller 

glas. Kravet omfatter f.eks. visse lofter, 

indblæsningskanaler og lyddæmpere i 

indblæsningsanlæg. 

Varmeisoleringsmaterialer, der ikke er i 

direkte forbindelse med indeklimaet, er 

ikke omfattet af kravet. Kravet kan 

anses for opfyldt, f.eks. hvis 

materialerne er overfladebehandlede 

eller på anden måde afdækkede, 

indkapslede eller forseglede." 

I vejledningsteksten tilføjes: "Underlag må ikke medføre fugtskader 

på konstruktioner, jf. kap. 5.1.1, stk. 3 

og stk. 5." 

11.4.2, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: "(11.4.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv 

gas og kommer især fra undergrunden. 

Radon forhindres i at trænge op i 

bygninger ved at gøre fundamenter, 

terrændæk, gulve, kældergulve og 

kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at 

udføre konstruktionerne af beton med 

omhyggelig udførelse, så der opnås en 

god, ensartet og revnefri konstruktion, 

og ved at tætne omkring rør- og 

kanalgennemføringer i disse 

bygningsdele. Der henvises til Bygge- 

og Boligstyrelsens Vejledning om Radon 

og nybyggeri". 

For eksisterende bygninger kan der 

peges på flere forskellige metoder til at 

reducere radonindholdet i indeklimaet. 

Der henvises til Bygge- og 

Boligstyrelsens pjece "Radon og 

enfamiliehuse". I pjecen er informeret 

om, hvordan man med udgangspunkt i 

enkle byggetekniske vurderinger kan 

skønne behovet for at forbedre 

bygningen radonmæssigt. Hvis 

kendskab til det konkrete indhold af 

radon skal indgå i overvejelserne om 

behovet for at forbedre bygningen 

radonmæssigt, eller hvis effekten af en 

iværksat forbedring skal vurderes, kan 

der foretages målinger før og eventuelt 

efter de udførte forbedringer. De 

internationale anbefalinger er, at der bør 

foretages foranstaltninger med henblik 

på at reducere radonindholdet i 

indeklimaet, når radonindholdet ligger

Kapitel 12 

12.2, stk. 6 

mellem 200 becquerel pr. kubikmeter, 

Bq/m3 og 600 Bq/m3. 

På den baggrund anbefales, at der i 

eksisterende bygninger iværksættes 

enkle og billige forbedringer, når 

radonindholdet er mellem 200 Bq/m3 og 

400 Bq/m3, og at der iværksættes mere 

effektive forbedringer, når 

radonindholdet overstiger 400 Bq/m3. 

For nybyggeri anbefales, at 

radonindholdet ikke overstiger 200 

Bq/m3." 

I vejledningsteksten tilføjes nyt afsnit: "For at minimere risikoen for vækst af 

legionellabakterier i det varme 

brugsvand skal temperaturen på det 

varme vand overholde visse krav. Der 

henvises til DS 439:2000, Norm for 

vandinstallationer." 

12.4, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: "(12.4, stk. 1) Der henvises til SBIanvisning 

165 om vandinstallationer, der 

mere detaljeret beskriver, hvordan 

sådanne installationer kan udføres på 

grundlag af normen." 

12.4, stk. 2 


"Stk. 2. For installationer, der ikke er omfattet af DS 

439:2000, Norm for vandinstallationer, skal 

dimensioneringen og udførelsen godkendes af 

kommunalbestyrelsen. 

12.5, stk. 1 

(12.4, stk. 2) For drikkevand gælder, at 

Miljø- og Energiministeriets 

bestemmelser herom også skal 

opfyldes." 

Vejledningsteksten ændres til: "(12.5, stk. 1) Der henvises til SBIanvisning 

185 om afløbsinstallationer, 

der mere detaljeret beskriver, hvordan 

sådanne installationer kan udføres på 

grundlag af normen." 

12.5, stk. 2 


"Stk. 2. For installationer, der ikke er omfattet af DS 

432:2000, Norm for afløbsinstallationer, skal 

dimensioneringen og udførelsen godkendes af 

kommunalbestyrelsen." 

12.9, stk. 3 

Bestemmelsen ændres til:

"Stk. 3. Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af : 

DS 700:1997 Kunstig belysning i arbejdslokaler 

DS 703:1983 Retningslinier for belysning i 

sygehuse 

DS 704:1998 Belysning. Definitioner 

DS 705:1980 Kunstig belysning i 

tandlægeklinikker 

DS/EN 12193:2000 Lys og belysning. Idrætsbelysning 

DS 707:2000 Idrætsbelysning. Halvcylindrisk 

belysningsstyrke. 

Ved brug af DS/EN 12193:2000 skal 

belysningsstyrkerne i DS 707:2000 anvendes. 

13.2, stk. 1 


"Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og 

afstandskrav, der fremgår af kap. 3.1 3.3 og kap. 3.5. 

Kravene gælder dog ikke for siloer, der opføres som en 

del af en større bygning, og som har en højde på højst 

20,0 m og et tværsnit på højst 50 m²." 

Bilag 4 

Luftlydisolation 

I 1. afsnit ændres: DS/ISO 140" til: 

"DS/EN ISO 140-4". 

I 3. afsnit ændres: "DS 2186, Akustik, Vurdering af 

lydisolation, Del 1: Luftlydisolation i bygninger og af 

bygningsdele" til: 

"DS/EN ISO 717-1 Akustik. Vurdering af lydisolation i 

bygninger og af bygningsdele. 

Del 1: Luftlydisolation" 

4. afsnit ændres til: 

"Ved bestemmelse af R anvendes det aktuelle fælles 

skillefladeareal. Såfremt skillefladearealet mellem 

forskudte rum er mindre end 10 m 2 , anvendes den 

største værdi af henholdsvis det aktuelle areal og 

modtagerummets volumen divideret med 7,5 m. 

Måleretningen vælges, således at modtagerummet ikke 

er større end senderummet. For døre benyttes arealet 

af åbningen, hvori døren er monteret. Hvis der ikke 

findes et fælles skillefladeareal, benyttes den 

normaliserede niveaudifferens, Dn i stedet for R (se 

DS/EN ISO 140-4)." 

Trinlydniveau 

I 1. afsnit ændres "DS/ISO 140" til: 

(12.9, stk. 3) DS/EN 12193:2000 Lys og 

belysning. Idrætsbelysning skal 

anvendes sammen med de 

belysningsstyrker, der fremgår af DS 

707:2000. halvcylindrisk 

belysningsstyrke."

"DS/EN ISO 140-7". 

I 2. afsnit ændres DS 2186, Akustik, Vurdering af 

lydisolation, Del 2: Trinlydniveau" til: 

"DS/EN ISO 717-2 Akustik. Vurdering af lydisolation i 

bygninger og af bygningsdele. 

Del 2: Trinlydniveau". 

Installationsstøj 

I 1. afsnit ændres IEC 804" til: 

"DS/EN 60804". 


"DS/EN 60651". 


"DS/EN 60942". 

Trafikstøj 

2. afsnit, 3. punktum ændres til: 

"Beregningerne foretages f.eks. efter Rapport nr. 178, 

1998 Beregningsmodel for trafikstøj, Miljø- og 

Energiministeriet, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, eller 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1985, Beregning af støj 

fra jernbaner." 

I 3. afsnit ændres "DS/ISO 140" til: 

"DS/EN ISO 140-5" 

Generelle ændringer 

Overalt i reglementet ændres "Boligministeriet" til: 

"By- og Boligministeriet". 

Forsiden 

"Bygge- og Boligstyrelsen" ændres til: 


"Boligministeriet" ændres til 


"Bygge- og Boligstyrelsen" slettes. 

Ændringerne træder i kraft den 1. februar 2001 

By- og Boligministeriet, den 4. januar 2001.


I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. 

december 1999, og i ny udgave af Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000 samt Tillæg 

2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, foretages i medfør af byggelovens § 8, stk. 1, jf. 

bekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001, 


Kapitel 1 

1.2, stk. 1, litra c 


Nugældende kapitel 1.2, stk. 1, litra d-g bliver herefter 

til litra c-f. 

1.3, stk. 5 

Vejledningsteksten ændres til: "(1.3, stk. 5) Afhængig af 

byggearbejdets art kan f.eks. følgende 

oplysninger være af betydning: 

Tegningsmateriale, der viser 

bebyggelsens samlede omfang, 

herunder muliggør en vurdering af 

bebyggelsens samlede indvirkning på 

omgivelserne, oplysninger om grundens 

størrelse, bebyggelsens etageareal, 

bebyggelsens højde- og 

afstandsforhold, beliggenheden af 

eksisterende og projekterede bygninger, 

de ubebyggede arealers disponering og 

forholdet til byggelovens § 10 A, 

beliggenheden af tilstødende eller 

omliggende grundes bebyggelse, 

grundstykkets nuværende og fremtidige 

højdekoter og højdekoter på tilstødende 

eller omliggende grunde, beregning af 

bebyggelsesprocenten, oplysninger til 

bedømmelse af energiforbrug, statiske 

beregninger, oplysning om materialer og 

konstruktioner, dimensionering af 

ventilation, indretningsmæssige forhold, 

herunder handicaptilgængelighed, 

oplysning om vand- og afløbsforhold 

m.v." 

I kapitel 1.3 indsættes efter stk. 8: 

"Stk. 9. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk. 

4-8 kan indsendes i digital form, såfremt 

kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og 

læse sådanne elektroniske dokumenter og 

tegningsmateriale." 

1.6 

(1.3, stk. 9) Bestemmelsen vedrører kun 

oplysninger, herunder tegningsmateriale 

og anden dokumentation. Så længe, der 

ikke eksisterer en entydig, retsgyldig 

digital signatur, opretholdes kravet om 

skriftlighed for datering og underskrift af 

ansøgninger, herunder ansøgninger om 

dispensation, og anmeldelser. Det er 

kommunalbestyrelsen, der afgør, om 

materialet kan indsendes i digital form.


"Stk. 13. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk. 

6-10 kan indsendes i digital form, såfremt 

kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og 

læse sådanne elektroniske dokumenter og 

tegningsmateriale." 

Efter kapitel 1.6 indsættes kapitel: 

1.7 Forhåndsdialog 

"Stk. 1. Inden der gives byggetilladelse eller 

dispensation og ved anmeldelser, kan 

kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med 

ejeren og dennes repræsentanter. " 

Nugældende kapitel 1.7-1.14 bliver herefter til kapitel 

1.8-1.15. 

1.7, stk. 1 

I kapitel 1.7, stk. 1, der bliver til kapitel 1.8, stk. 1, 

indsættes efter litra d litra: 

"e. Konstruktioner og anlæg, som indeholder 

brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, 

betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende 

publikumsrettede servicefunktioner." 

1.7, stk. 3 

I kapitel 1.7, stk. 3, der bliver til 1.8, stk. 3, ændres 

vejledningsteksten til: 

1.11, stk. 1 

I vejledningsteksten til 1.11, stk. 1, der bliver til 1.12, 

stk. 1, tilføjes efter 3. pkt. som nyt 4. pkt.: 

1.13, stk. 1, litra e 

Nugældende kapitel 1.13, stk. 1, litra e, der bliver til 

(1.7, stk. 1) Under forhåndsdialogen 

afklares rammerne for byggeprojektet, 

ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. 

tidsplaner og dokumentation mellem 

ejeren og bygningsmyndigheden. Der 

henvises i øvrigt til By- og 

Boligministeriets vejledning om fleksibel 

byggesagsbehandling. 

(1.8, stk. 1, litra e) Bestemmelsen 

omfatter konstruktioner og anlæg, som 

er omfattet af bestemmelserne i kapitel 

5.3. 

"(1.8, stk. 3) For småbygninger på højst 

10 m² og F-gastanke gælder 

afstandskravene i kapitel 2.8. For 

installation af F-gastanke henvises 

endvidere til Justitsministeriets 

bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 

om flaskegas. Der henvises endvidere til 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 

af 26. november 1987 om trykbeholdere 

og rørsystemer under tryk. For 

tørringsanlæg skal bestemmelserne i 

kapitel 2, 3, 6 og 10 overholdes. Små 

sattelitantenner m.v. skal overholde 

bestemmelserne i kapitel 2, 3, og 5." 

"Opmærksomheden henledes på 

bagatelgrænsen i byggelovens § 22, stk. 

2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan 

undlade at foretage naboorientering,, 

når en dispensation skønnes at være 

uden betydning for de pågældende 

naboer."

1.14, stk. 1, litra e, ophæves. I stedet indsættes litra: 

"e. overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, 

stk. 1, nr. 2-4 fastsatte regler. " 

1.13, stk. 5 

Nugældende kapitel 1.13, stk. 5, der bliver til 1.14, stk. 

5, ophæves. I stedet indsættes: 

"Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske 

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 

kapitel 5 for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser." 

Kapitel 2 

Nugældende kapitel 2 ophæves. I stedet indsættes: 

"Kapitel 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 

2.1 Generelt 

Stk. 1. En bebyggelses samlede omfang og indvirkning 

på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med 

de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel 2.2- 

2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede 

omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 

1) Grundens størrelse, 

2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti, 

3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder 

bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og 

anden bebyggelse på samme grund, 

4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent, 

5) De ubebyggede arealers indretning. 

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke 

anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller 

reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove 

fastsætter andre bestemmelser om de pågældende 

forhold. 

2.1.2 Generelle kriterier 

Stk. 1. Ved regulering af et eller flere af de 

bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.2-2.6 skal 

kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i 

bedømmelsen: 

(2.1, stk. 1) De bebyggelsesregulerende 

forhold fastlægges i overensstemmelse 

med reglerne i kapitel 2 på baggrund af 

en helhedsvurdering baseret på 

kriterierene i kapitel 2.1.2, der samlet 

udtrykker hensynene bag det 

bebyggelsesregulerende system. 

Tilladelse vedrørende de 

bebyggelsesregulerende forhold efter 

kapitel 2 kan meddeles som vilkår i 

byggetilladelsen. 

(2.1, stk. 1, nr. 1-5) De 

bebyggelsesregulerende forhold i 2.1, 

stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold 

og har samme saglige 

anvendelsesområde som de indtil 1. 

oktober 2001 gældende 

bebyggelsesregulerende bestemmelser i 

byggeloven. Opmærksomheden 

henledes på lokalplanpligten efter lov 

om planlægning. Det betyder samlet, at 

væsentligt miljøforandrende nybyggerier 

og ombygningsarbejder kræver 

udarbejdelse af en lokalplan. 

(2.1.2, stk. 1) De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte 

forhold er udtryk for retligt bindende 

grænser for kommunalbestyrelsens 

vurdering af de bebyggelsesregulerende 

forhold og udtrykker hermed de saglige 

hensyn, som kommunalbestyrelsen 

lovligt kan inddrage i 

helhedsvurderingen og lægge til grund

1) Bebyggelsens samlede omfang skal være 

hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 

2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det 

sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til 

det, der tilstræbes i området. 

3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse 

sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens 

bebyggelse og nabobebyggelse. 

4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 

2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til 

ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for 

beboere og beskæftigede. 

5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 

2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres 

tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for 

ejendommens brugere og redningsberedskabet, og der 

skal være tilstrækkelige parkeringsarealer. 

6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede 

byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et 

parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et 

område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens 

samlede omfang fastlægges under hensyn til 

karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af 

eventuel bebyggelse. 

for sin afgørelse. 

(2.1.2, stk. 1, nr. 1) Ved afvejningen af, 

om bebyggelsens omfang er 

hensigtsmæssig i forhold til 

anvendelsen, skal indgå de 

enkelthensyn, som er bygget ind i 

bestemmelserne i kapitel 2.2-2.6. De 

enkelte hensyn vil ikke have samme 

væsentlighed for alle typer byggerier. 

For eksempel vil hensynet til 

opholdsarealer veje tungere ved 

fastlæggelse af bebyggelsesprocenten 

for en beboelsesbygning end for en 

erhvervsbygning, der herved vil kunne 

tillades opført med et større etageareal. 

Ved publikumsorienterede 

erhvervsbygninger vil kravet til parkering 

omvendt veje tungere end ved opførelse 

af en beboelsesbygning. 

(2.1.2, stk. 1, nr. 2) Ved bebyggelse af 

en ubebygget ejendom, må det 

vurderes, hvad der er det sædvanlige i 

kvarteret og/eller alternativt i området. 

Hvis det på denne baggrund ikke kan 

fastlægges, hvad der er det sædvanlige 

eller ved bebyggelse i et nyudlagt 

område, skal der lægges vægt på, hvad 

der tilstræbes i området. 

Rammebestemmelser vedrørende 

grundstørrelse, etageareal, etageantal 

og højde- og afstandsforhold i en 

kommuneplan kan være vejledende for, 

hvad der er sædvanligt eller tilstræbes i 

området. 

(2.1.2, stk. 1, nr. 3) Der må som under 

2.1.2, stk. 1, nr. 1 foretages en 

væsentlighedsvurdering, hvori 

lysforholdene afvejes i forhold til 

ejendommens benyttelse og 

bebyggelsens indvirkning på 

nabobebyggelse. 

(2.1.2, stk. 4) Kravene til friarealernes, 

herunder opholdsarealerne fremgår af 

kapitel 2.6. 

(2.1.2, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen 

dækker en række 

"sammenstødstilfælde", hvor hensynet 

til karakteren af de nævnte tilstødende 

arealer skal inddrages i vurderingen på 

samme måde som de øvrige hensyn i 

kapitel 2.1.2, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter 

der udenfor de nævnte 

sammenstødstilfælde i geografisk 

henseende ellers kun ville skulle lægges

2.2 Grundens størrelse 

Stk. 1. Ved udstykning, matrikulering eller 

arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efter 

kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2 og 3. 

Stk. 2. Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud 

fra en samlet vurdering, herunder af forholdet mellem 

eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, 

muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i 

overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3-2.6, giver 

mulighed for vejadgang i overensstemmelse med 

vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer 

opfylder kravene i dette kapitel. 

Stk. 3. Ved fastlæggelse af grundens størrelse efter stk. 

1 og 2 medregnes ikke vejareal eller areal, der skal 

holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller 

byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. 

2.3 Afstandsforhold 

Stk. 1. Bebyggelsens afstand til vej, sti og skel 

fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.1.2 og kravene i 

stk. 2. 

Stk. 2. Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det 

i øvrigt sikres at: 

1) tagvand holdes på egen grund, 

2) vinduer, altaner og lignende, der vender mod 

vægt på hensynet til karakteren af 

bebyggelsen i karréen, kvarteret eller 

området. Karakteren af de tilstødende 

arealer har ikke nødvendigvis altid 

relevans i forhold til samtlige 

bebyggelsesregulerende forhold. Dette 

kan f.eks. være tilfældet i 

ombygningssager, som kun omfatter 

ændringer i et enkelt eller i få af de 

bebyggelsesregulerende forhold. 

(2.2, stk. 1) Der kan ved fastsættelse af 

grundstørrelsen lovligt lægges vægt på 

samtlige de hensyn, som er indeholdt i 

kapitel 2.1, herunder i opdelingstilfælde 

således, at en fortsat lovlig udnyttelse af 

ejendommen muliggøres. 

Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende 

nægte at godkende en grundstørrelse, 

når der herved vil fremkomne en 

grundstørrelse, der på 

opdelingstidsspunktet ikke muliggør 

bebyggelse, der overholder de 

bebyggelsesregulerende krav til de 

ubebyggede arealer, herunder adgang 

til ejendommen og 

afstandsbestemmelser, herunder 

forholdet mellem en bebyggelses højde 

og afstand til nabobebyggelse. 

(2.3, stk. 1) Ved fastlæggelse af 

afstande efter stk. 1, skal det sikres, at 

der er tilfredsstillende forhold med 

hensyn til sammenhængen mellem 

bebyggelsens højde og dens afstand til 

vej, sti og naboskel i overensstemmelse 

med kapitel 2.4. Opmærksomheden 

henledes endvidere på de 

brandmæssige afstande i kapitel 6.

naboskel, ikke giver væsentlige indbliksgener. 

2.4 Højde og etageantal 

Stk. 1. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges 

efter kriterierne i afsnit 2.1.2 med de udvidelser og 

begrænsninger, der følger af stk. 2-5. 

Stk. 2. Fastlæggelse af bebyggelsens højde og 

etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til 

forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til 

anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt 

nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med 

henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og 

forhindre væsentlige indbliksgener. 

Stk. 3. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan 

kommunalbestyrelsen se bort fra gavltrekanter, 

tagkviste, trappehuse, elevatorskakter, 

ventilationsanlæg, skilte og lysreklamer. 

Stk. 4. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 

5,5 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, 

ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng 

medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, 

såfremt de er af sædvanligt omfang. 

Stk. 5. Bebyggelse i kystnærhedszone må ikke opføres 

med mere end 2 etager og en større højde end 8,5 m. 

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at 

godkende en bygningshøjde, når bebyggelsens højde 

ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af 

bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 

m over terræn. 

Stk. 7. Avls- og driftsbygninger til land- og 

skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke 

kræver tilladelse efter lov om planlægning, må opføres i 

en højde af indtil 12,5 m. 

Stk. 8. Siloer, der opføres som en del af en større 

bygning af den i stk. 7 omhandlede art, og som har et 

tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 

20 m. 

Stk. 9. For gartnerier gælder reglerne i stk. 7 også for 

ejendomme, der ikke har kunnet noteres som 

landbrugsejendomme i matriklen. 

2.5 Etageareal 

2.5.1 Fastsættelse af etagearealet 

Stk. 1. Bebyggelsens etageareal fastsættes efter 

kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2-3. 

Stk. 2. Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i 

eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende 

uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen 


både det såkaldt vandrette og det skrå 

højdegrænseplan. 





bestemmelsen. 

(2.4, stk. 5) Der henvises endvidere til 

planlovens § 5 A, stk. 3. 

(2.5.1, stk. 1) Når etagearealet er 

fastlagt, skal der afsluttes med 

beregning af en bebyggelsesprocent for 

ejendommen. Bebyggelsesprocenten 

beregnes efter reglen i kapitel 3.1.

lægge vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende 

boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede 


Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at 

godkende et etageareal efter kapitel 2.5, når 

ejendommens bebyggelsesprocent ved det ansøgte 

ikke overstiger 50 for etagebebyggelse i et område, der 

i kommuneplanen er udlagt hertil, 25 for 2-familieshuse 

med vandret skel beliggende i et parcelhusområde, og 

40 for anden bebyggelse. 

2.5.2 Grunde med særlig beliggenhed 

Stk. 1. Ved om- og tilbygning på grunde med særlig 

beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, kan 

kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende et 

etageareal efter kapitel 2.5.1, når 

bebyggelsesprocenten ved det ansøgte ikke overstiger 

50. 

Stk. 2. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås: 

1) hjørnegrunde, 

2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m 

eller derover, 

3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m 

regnet fra grundens grænse mod vej. 

2.6 De ubebyggede arealer 

Stk. 1. De i kapitel 2.6 foreskrevne arealer kan være 

fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og 

anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved 

tinglysning på de pågældende ejendomme. 

2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer 

Stk. 1. Der skal til en bebyggelse udlægges 

opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til 

bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed. 

Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan 

dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet 

gårdareal eller på et tagareal eller delvis tilvejebringes 

på større altaner. 

Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af 

opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort 

legeområdet skal være, afgøres af 

kommunalbestyrelsen og skal fremgå af 


Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for 

indretningen af opholdsarealer og legeområder. 

2.6.2 Parkeringsarealer 

(2.5.1, stk. 3 og 2.5.2, stk. 1) 

Bestemmelserne fastlægger en 

mindstebyggeret for de nævnte 

ejendomme. Ejeren har således altid 

krav på en tilladelse, såfremt byggeriet i 

henseende til de af bestemmelserne 

omfattede forhold, opfylder de nævnte 

betingelser og ikke overstiger de nævnte 

bebyggelsesprocenter. 

(2.6, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er 

udlagt i henhold til bestemmelserne, må 

ikke benyttes i strid med det formål, 

hvortil de er udlagt. Der henvises til 

byggelovens § 7. 

(2.6.1, stk. 3) Sikkerhedskrav til 

legepladsredskaber fremgår af kapitel 

5.3. 

(2.6.1, stk. 4) Bestemmelsen giver 

mulighed for, at beboerne kan inddrages 

i indretningen af opholdsarealer og 

legeområder.

Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige 

parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de 

beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, 

leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, 

knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område. 

Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal 

udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår 

det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen 

og skal fremgå af byggetilladelsen. 

Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et 

passende antal parkeringspladser udformes, så de kan 

anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. 

2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer 

Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og 

til en ejendoms ubebyggede arealer skal der være 

adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og 

tilkørselsarealerne skal være afpasset efter 

bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal 

forsynes med belysning. 

Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være 

udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, 

hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til 

en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i 

bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. 

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn 

eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med 

en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 

mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 

m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen 

skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. 

Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m 

indrettes passage og hvilereposer med en bredde af 

mindst 1,65 m. 

Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i 

henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 

m og en fri højde på mindst 3,4 m. 

Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i 

henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på 

mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under 

eller over terræn. 

2.7 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for 

garager, carporte, udhuse og lignende mindre 

bygninger 

Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som 

ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende 

mindre bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, 

(2.6.2, stk. 3) DS-publikationen 

"Udearealer for alle Anvisning for 

planlægning og indretning med henblik 

på handicappedes færden" indeholder 

anvisninger på udformning af det fysiske 

miljø med henblik på at give 

handicappede større uafhængighed, 

bevægelsesfrihed og sikkerhed.Krav til 

parkeringsarealer fremgår af kapitel 

1.2.11. Parkering. 

(2.6.3, stk. 2) DS-publikationen 







bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav til 

ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og 4.2.4. 

Krav til reposer fremgår af kapitel 4.2.1, 

stk. 2.

samt lagertanke for fyringsolie og lignende 

installationer, som er nødvendige til selve bygningens 

drift og andre bygninger, der normalt vil kunne opføres 

som fritliggende bygninger, kan kun opføres i eller 

nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når 

betingelserne nr. 1-5 er opfyldt: 

1) Det samlede areal må ikke være over 50 m². 

2) Den side, der vender mod skel, må ikke have større 

samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et 

hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til to skel, 

der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. 

Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to 

modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun 

en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 

0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af 

en carport måles 0,5 m inden for tagfladens 

begrænsning. 

3) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv 

eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m 

fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for 

bygningen fastsatte niveauplan. 

4) Der må ikke udføres vinduer imod skel. 

5) Tagvand skal holdes inde på egen grund. 

2.8 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for 

småbygninger på højst 10 m² 

Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 

småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt: 

1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m². 

2) Afstanden til andre bygninger på samme 

matrikelnummer skal mindst være 2,5 m. 

3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må 

være højere end 2,5 m over terræn. 

Stk. 2. Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 

m, må højden i skel dog højst være 1,8 m over terræn. 

Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må højden ikke 

overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m." 

Kapitel 3 

Nugældende kapitel 3 ophæves. I stedet indsættes: 

"Kapitel 3. Beregning af bebyggelsens omfang 

3.1 Beregning af bebyggelsesprocent 

Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås 

etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. 

3.2 Beregning af grundstykkets areal 

(3.1, stk. 1) Etagearealet, der danner 

grundlag for beregningen af 

bebyggelsesprocenten fastsættes efter 

kapitel 2.5.

Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet 

fast ejendom, der er angivet i matriklen. 

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes: 

1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret 

areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf. 

kapitel 2.6, stk. 1. Andelene i det selvstændigt 

matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt 

efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre 

kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer 

andet, herunder en anden delingsnorm, og 

2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men 

uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. 

Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med 

de vilkår, der er fastsat for tilladelsen. 

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke: 

1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden 

zone end den, hvori der bygges, og 

2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med 

grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse 

som dette. 

3.3 Beregning af bebyggelsens etageareal 

Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved 

sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, 

herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de 

begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4. 

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes 

kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. 

Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter 

medregnes dog for hver etage. 

Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke: 

Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende 

indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m² 

dog indtil 15 m², 

2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn 

ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, 

3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6, 

stk. 3, 

(3.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en 

samlet fast ejendom fremgår af 

udstykningslovens § 2. 

(3.2. stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer, 

at tidligere givne rettigheder til at 

medregne vejareal til grundens areal 

opretholdes, uanset arealet er afgivet til 

vejformål. 

(3.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende 

zoneinddelingen henvises til lov om 

planlægning. 

(3.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både 

indvendige og udvendige trapper. 

Trappers og altanganges projektion på 

terræn medregnes ikke i ejendommens 

etageareal. Udvendige brandtrapper 

(flugtvejstrapper) kan holdes udenfor 

beregningen. 

(3.3, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen 

omfatter både åbne og lukkede 

overdækninger, som ikke anvendes til 

egentlige beboelses- eller erhvervsrum, 

f.eks. altanlukninger, 

terrasseoverdækninger, udestuer, 

tribuneoverdækninger, overdækkede 

gårde og forbindelsesgange, centre og 

lignende. Overstiger overdækningernes 

samlede areal 5 pct. af grundens areal 

eller 15 m² for grunde under 300 m², 

medregnes det samlede overdækkede 

areal til etagearealet.

4) Åbne altaner, 

5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med 

forskriftsmæssig størrelse samt offentlige 

beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte, 

6. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 m 2 , jf. 

kapitel 2.7, stk. 1 og 

(3.3, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og 

offentlige beskyttelsesrum henvises til 

lov nr. 1055 af 23. december 1992 om 

beskyttelsesrum som ændret ved lov nr. 

1095 af 21. december 1994, reglement 

af oktober 1993 for indretning af 

sikringsrum og murgennembrydninger 

samt reglement af oktober 1993 for 

projektering og opførelse af offentlige 

beskyttelsesrum. 

7. Hemse med et areal på indtil 4,5 m 2 . (3.3, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse 


højde er 1,0 m og derover. 

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure 

og lignende bygninger gælder følgende regler: 

1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og 

vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m 2 pr. 

bolig, og 

2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder 

eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder 

selvstændige garagebygninger, medregnes kun med 

den del af arealet, der overstiger 25 pct. af 

bebyggelsens øvrige etageareal. 

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside 

af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende 

ydervægge med følgende afvigelser: 

1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et 

vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for 

planets skæring med tagbeklædningens udvendige 

side, 

2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes 

til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt 

angiver, 

3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge 

måles arealet efter tagfladen, og 

4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes 

til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet 

der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til 

skellinien. 

3.4 Beregning af højdeforhold 

Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For 

bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med 

større niveauforskelle måles fra et eller flere 

niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. 

Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde 

fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af 

planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal 

kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene 

på de tilstødende grunde og karakteren af den 

(3.3, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m 2 

beregnes pr. bolig uanset de 

matrikulære forhold.

omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige 

bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den 

pågældende grund. Der kan fastlægges flere 

niveauplaner for samme grund. 

3.5 Beregning af afstandsforhold 

Stk. 1. Afstande måles vandret uden hensyn til 

terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den 

pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller 

bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til 

lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener 

forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri 

afstand mellem bygning eller bygningsdel og 

modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse 

på samme grund. 

Stk. 2. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til 

naboskel eller sti ses bort fra: 

1) Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende 

under terræn og 

2) Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt 

gesimser og lignende mindre bygningsdele med et 

fremspring på højst 0,5 m. 

Stk. 3. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge 

måles fra tagfladen. 

Stk. 4. Ved beregning af bebyggelsens afstand til 

vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over 

vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige 

veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte 

lempelser og begrænsninger: 

1) Mellem kørebane eller cykelsti og 

bygningsfremspring skal der altid være en fri passage 

på mindst 1,3 m. 

2) Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring 

udføres indtil 0,3 m ud over vejskel. 

3) Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i 

eller under terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud 

over vejskel. 

4) Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis 

underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan 

opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti. 

5) Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 

m mellem kørebane eller cykelsti og trappe. 

(3.5, stk. 4) Der henvises til § 103, stk. 1 

i lov om offentlige veje. 

I medfør af ikrafttrædelsesbestemmelsen er fastsat en overgangsordning, hvorefter 

ansøgninger, der indgives til kommunalbestyrelsen i perioden fra 1. oktober 2001 til 1. 

april 2002 enten skal overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller reglerne i kapitel 2A og 

3A. Af hensyn til overskueligheden er kapitel 2 og 3, henholdsvis kapitel 2A og 3A 

affattet i sammenhæng, hvorfor kapitel 2A kommer efter kapitel 3. Opmærksomheden 

henledes på, at der i vejledningstekster til de øvrige kapitler i reglementet ikke er 

henvisninger til overgangsreglerne i kapitel 2A og 3A.

Efter kapitel 3 indsættes: 

"Kapitel 2A. Bebyggelsesregulerende 

bestemmelser og grundens udnyttelse 

2A.1 Bebyggelsesregulerende bestemmelser 

2A.1.1 Grundstørrelse 

Stk. 1. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering 

eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme 

ejendomme med et mindre areal end 700 m², heri ikke 

medregnet vejareal eller areal, der skal holdes 

ubebygget som følge af hjørneafskæring eller 

byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg. 

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal 

kommunalbestyrelsen godkende parcellens 

facadelængde. 

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i 

tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat 

bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en 

reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende 

byggelove. 

2A.1.2 Bebyggelsesprocent 

Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i 

kapitel 2A er fastsat andet, må bebyggelsesprocenten 

ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller 

tilbygning, ikke overstige: 

1) 25 for 2-familieshuse med vandret skel beliggende i 

et parcelhusområde, 

2) 50 for etagebebyggelse i et område, der i 

kommuneplanen er udlagt hertil, og 

3) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 3. 

Stk. 2. Ved etagebebyggelse i et område, der i 

kommuneplanen er udlagt hertil, forstås bebyggelse, 

som i henhold til en kommuneplan kan opføres i to 

etager og derover, og som ikke er omfattet af 

bygningsreglement for småhuse. 

Stk. 3. Ved om- og tilbygning af grunde med særlig 

beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, er 

bebyggelsesprocenten 50. 

Stk. 4. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås: 

1) hjørnegrunde, 

2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m 

eller derover, 

3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m 

regnet fra grundens grænse mod vej. 

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke 

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende 

forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en 

byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de

tidligere gældende byggelove. 

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan meddele 

dispensation fra bestemmelserne om maksimal 

bebyggelsesprocent i stk. 1-3 når det i det enkelte 

tilfælde skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger 

til grund for bestemmelserne eller til grund for 

kommuneplanens bestemmelser for det pågældende 

område. 

Stk. 7. Ved meddelelse af dispensation skal 

kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at ejendommens 

friarealforhold vurderes at være tilfredsstillende under 

hensyn til den efter dispensationen forudsatte brug, 

herunder med hensyn til fælles opholdsarealer for 

beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, 

parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold 

samt redningsmuligheder for brandvæsenet. I 

vurderingen kan indgå ejendommens nærhed til 

offentlige rekreative områder. 

Stk. 8. Ved dispensation til udnyttelse af tagetager til 

boligformål i eksisterende bebyggelse skal tillige 

lægges vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende 

boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede 


Stk. 9. Ved dispensation til udfyldning af hul i 

randbebyggelse i eksisterende karréer skal tillige 

lægges vægt på den eksisterende bebyggelse særlige 

karakter eller karakteren af den bebyggelse, der 

tilstræbes i kvarteret samt på, at bygningshøjde og 

husdybde efter dispensation ikke vil overstige det for 

eksisterende bebyggelse i karréen sædvanlige. 

Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan gøre en 

dispensation betinget af, at ejendommens friarealer 

opretholdes eller forbedres, herunder at skure og 

udhuse m.v. på ejendommens gårdareal fjernes helt 

eller delvis. 

Stk. 11. Dispensation kan ikke gives i tilfælde, hvor en 

lokalplan skal udarbejdes i henhold til lov om 

planlægning. 

2A.1.3 Bebyggelsens højde 


kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke 

opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en 

bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere 

end 8,5 m over det omgivende terræn. 

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i 

tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat 

bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en 

reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende 

byggelove. 

2A.1.4 Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er 

undtaget fra de almindelige højdebestemmelser

Stk. 1. Følgende bygninger, konstruktioner og anlæg er 

undtaget fra 2A.1.3, stk. 1: 

1) Vindmøller beliggende i landzone, 

2) Avls- og driftsbygninger til land- og 

skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke 

kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner, må 

opføres i en højde af indtil 12,5 m. 

Stk. 2. Siloer, der opføres som en del af en større 

bygning af den i stk. 1, nr. 2 omhandlede art, og som 

har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af 

indtil 20 m. 

Stk. 3. Driftsbygninger i forbindelse med gartnerier 

beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter 

lov om planlægning og som ikke har kunnet noteres 

som landbrugsejendomme i matriklen, kan opføres i en 

højde af indtil 12,5 m. 

2A.1.5 Bebyggelsens afstand til vej, skel og sti 


kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke 

opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 

2,5 m. 

Stk. 2. Er et område overvejende bebygget med sluttet 

bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at 

ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og 

føres ud i skel mod nabogrundene. 

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke 

anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende 

forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller 

byplanvedtægt. 

2A.2 Det ubebyggede areal 

2A.2.1 Generelt 

Stk. 1. Ved en bebyggelse skal der udlægges 

(reserveres) og anlægges opholdsarealer, 

parkeringsarealer og adgangsarealer. 

Stk. 2. De foreskrevne arealer kan være fælles for flere 

ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af 

sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på 

de pågældende ejendomme. 

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en 

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre 

bestemmelser om det pågældende forhold. 

(2A.1.5, stk. 1) Afstandskravene gælder 

også ved udvendige trapper, altaner, 

hævede terrasser, tagterrasser og 

lignende hævede opholdsarealer samt 

for svømmebassiner. 

(2A.2.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der 

er udlagt i henhold til bestemmelserne, 

må ikke benyttes i strid med det formål, 

hvortil de er udlagt. Der henvises til 

byggelovens § 7. Arealer til 

brandredning udlægges og anlægges 

efter bestemmelserne i kapitel 6. 

(2A.2.1, stk. 2) Fælles adgangs- og 

parkeringsarealer for flere ejendomme 

indebærer, at arealerne udlægges og 

anlægges som private fællesveje, jf. 

privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal 

godkendes i medfør af privatvejslovens 

§ 14 eller § 24. 

(2A.2.1, stk. 3) Det bør undersøges, om 

der er privatretlige servitutter, 

deklarationer eller offentligretlige 

byggelinier m.v. samt om der er 

registreret jordforurening, som kan få 

indflydelse på grundens udnyttelse.

2A.2.2 Bebyggelsens opholdsarealer 

Stk. 1. Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have 

følgende størrelser: 

a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent 

er højst 60: 

1) ved almindelige beboelsesbygninger skal 

opholdsarealet mindst udgøre 100 pct. af bygningernes 

etageareal, 

2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal 


etageareal, og 

3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle 

formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 

15 pct. af bygningernes etageareal. 

b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent 

er større end 60, men højst 110: 



etageareal, 





formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 

10 pct. af bygningernes etageareal. 

c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent 

er større end 110: 



etageareal, 





formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 5 

pct. af bygningernes etageareal. 

Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan 

dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet 

gårdareal eller på et tagareal eller delvis tilvejebringes 

på større altaner. 

Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af 

opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort 

legeområdet skal være, afgøres af 

kommunalbestyrelsen og skal fremgå af 


Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for 

indretningen af opholdsarealer og legeområder. 

(2A.2.2, stk. 1) Bygningernes etageareal 

beregnes i overensstemmelse med 

bestemmelserne i kapitel 2A.5. 

(2A.2.2, stk. 3) Sikkerhedskrav til 

legepladsredskaber fremgår af kapitel 

5.3. 

(2A.2.2, stk. 4) Bestemmelsen giver 

mulighed for, at beboerne kan inddrages 

i indretningen af opholdsarealer og

2A.2.3 Bebyggelsens parkeringsarealer 

Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige 

parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de 

beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, 

leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, 

knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område. 

Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal 

udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår 

det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen 

og skal fremgå af byggetilladelsen. 

Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et 

passende antal parkeringspladser udformes, så de kan 

anvendes af personer, hvis bevægelsesevne er nedsat. 

2A.2.4 Adgangs- og tilkørselsarealer 

Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og 

til en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være 

adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og 

tilkørselsarealerne skal være afpasset efter 

bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal 

forsynes med belysning. 

Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være 

udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, 

hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til 

en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i 

bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. 

Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn 

eller ved rampe, og ramper skal suppleres med trin 

med en stigning på højst 150 mm og en grund på 

mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på 

mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran 

indgangen skal være en repos i niveau med gulvet 

indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 

10 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde 

af mindst 1,65 m. 

Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i 

henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 

m og en fri højde på mindst 3,4 m. 

Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i 

henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på 

mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under 

eller over terræn. 

2A.3 Beregning af bebyggelsens omfang 

Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås 

legeområder. 

(2A.2.3, stk. 3) DS-publikationen 








parkeringsarealer fremgår af kapitel 

1.2.11. Parkering. 

(2A.2.4, stk. 2) DS-publikationen 

»Udearealer for alle - Anvisning for 


på handicappedes færden« indeholder 





ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og 

4.2.4.Krav til reposer fremgår af kapitel 

4.2.1, stk. 2.

etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. 

2A.4 Beregning af grundstykkets areal 

Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet 

fast ejendom, der er angivet i matriklen. 

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes: 

1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret 

areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf. 

2A.2.1, stk. 2. Andelene i det selvstændigt 

matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt 

efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre 

kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer 

andet, herunder en anden delingsnorm, og 

2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men 

uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. 

Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med 

de vilkår, der er fastsat for tilladelsen. 

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke: 

1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden 

zone end den, hvori der bygges, og 

2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med 

grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse 

som dette. 

2A.5 Beregning af bebyggelsens etageareal 

Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved 

sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, 

herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de 

begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4. 

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes 

kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. 

Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter 

medregnes dog for hver etage. 

Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke: 

1) Glasoverdækninger og andre overdækninger 

svarende indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde 

under 300 m 2 dog indtil 15 m 2 , 

2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn 

(2A.4, stk. 1) Hvad der forstås ved en 

samlet fast ejendom fremgår af 

udstykningslovens § 2. 

(2A.4, stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen 

sikrer, at tidligere givne rettigheder til at 

medregne vejareal til grundens areal 

opretholdes, uanset arealet er afgivet til 

vejformål. 

(2A.4, stk. 3, nr. 1) Vedrørende 

zoneinddelingen henvises til lov om 

planlægning. 

(2A.5, stk. 2) Bestemmelsen gælder 

både ind- og udvendige trapper. 

Trappers og altanganges projektion på 

terræn medregnes ikke i ejendommens 

etageareal. Udvendige brandtrapper 

(flugtvejstrapper) kan holdes udenfor 

arealberegningen. 

(2A.5, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen 

omfatter både åbne og lukkede 

overdækninger, som ikke anvendes til 

egentlige beboelses- eller erhvervsrum, 

f.eks. altanlukninger, 

terrasseoverdækninger, udestuer, 

tribune- overdækninger, overdækkede 

gårde og forbindelsesgange, centre og 

lignende. Overstiger overdækningernes 

samlede areal 5 pct. af grundens areal 

eller 15 m² for grunde under 300 m², 

medregnes det samlede overdækkede 

areal til etagearealet.

ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, 

3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6, 

stk. 3, 

4) Åbne altaner, 

5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med 

forskriftsmæssig størrelse samt offentlige 

beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte, 

6) Småbygninger med en grundflade på indtil 10 m 2 , jf. 

kapitel 3A.7 og 

(2A.5, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og 

offentlige beskyttelsesrum henvises til 

lov nr. 1055 af 23. december 1992 om 

beskyttelsesrum som ændret ved lov nr. 

1095 af 21. december 1994, reglement 

af oktober 1993 for indretning af 

sikringsrum og murgennembrydninger 

samt reglement af oktober 1993 for 

projektering og opførelse af offentlige 

beskyttelsesrum. 

7) Hemse med et areal på indtil 4,5 m 2 . (2A.5, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse 


højde er 1,0 m og derover. 

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure 

og lignende bygninger gælder følgende regler: 

1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og 

vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m 2 pr. 

bolig, og 

2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder 

eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder 

selvstændige garagebygninger, medregnes kun med 

den del af arealet, der overstiger 25 pct. af 

bebyggelsens øvrige etageareal. 

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside 

af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende 

ydervægge med følgende afvigelser: 

1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et 

vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for 

planets skæring med tagbeklædningens udvendige 

side, 

2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes 

til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt 

angiver, 

3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge 

måles arealet efter tagfladen, og 

4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes 

til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet 

der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til 

skellinien." 

Efter kapitel 2A indsættes: 

"Kapitel 3A. Bebyggelsesregulerende 

bestemmelser og bebyggelsens højde- og 

(2A.5, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m 2 

beregnes pr. bolig uanset de 

matrikulære forhold.

afstandsforhold 

3A.1 Generelt 

Stk. 1. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en 

lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre 

bestemmelser om det pågældende forhold. 

Stk. 2. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For 

bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med 

større niveauforskelle måles fra et eller flere 

niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. 

Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde 

fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af 

planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal 

kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene 

på de tilstødende grunde og karakteren af den 

omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige 

bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den 

pågældende grund. Der kan fastlægges flere 

niveauplaner for samme grund. 

Stk. 3. Afstande måles vandret uden hensyn til 

terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den 

pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller 

bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til 

lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener 

forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri 

afstand mellem bygning eller bygningsdel og 

modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse 

på samme grund. 

Stk. 4. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til 

naboskel eller sti ses bort fra: 

a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende 

under terræn og 

b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt 

gesimser og lignende mindre bygningsdele med et 

fremspring på højst 0,5 m. 

Stk. 5. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge 

måles fra tagfladen. 

Stk. 6. Ved beregning af bebyggelsens afstand til 

vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over 

vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige 

veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte 

lempelser og begrænsninger: 

a. Mellem kørebane eller cykelsti og 

bygningsfremspring skal der altid være en fri passage 

på mindst 1,3 m. 

b. Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring 

udføres indtil 0,3 m ud over vejskel. 

c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i 

eller under terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud 

over vejskel. 

(3A.1, stk. 1) Det bør undersøges, om 

der er privatretlige servitutter, 

deklarationer eller offentligretlige 

byggelinier m.v., som kan få indflydelse 

på bebyggelsens højde og etageantal. 

(3A.1, stk. 6) Der henvises til § 10, stk. 1 

i lov om offentlige veje.

d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis 

underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan 

opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti. 

e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 

m mellem kørebane eller cykelsti og trappe. 

3A.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej 

Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større 

højde end: 


er højst 60: 

0,4 x afstanden til modstående vejlinie. 







Stk. 2. Er en del af et grundstykke tinglyst som 

adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra 

anvendelsen som vej, og beregningen af højderne sker 

i forhold til grundens matrikulære skel. 

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold til 

vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører til 

grunden og alene er til brug for denne grunds 

bebyggelse. 

3A.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til 

naboskel og sti 


højde end: 


er højst 60: 

3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti. 







Stk. 2. Ved karrébebyggelse beregnes 

randbebyggelsens højde efter bestemmelserne i 3A.5, 

uanset karréens eventuelle opdeling på flere 

matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke 

eller kun i mindre omfang findes bebyggelse i karréens 

indre. 

3A.4 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til

anden bebyggelse på samme grund 


højde end: 


er højst 60: 

0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. 







Stk. 2. Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes 

mindsteafstanden i forhold til den højeste af 

bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. 

Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af 

den laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg, 

en varmecentral, en butiksbygning eller lignende 

bebyggelse uden beboelsesrum. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre 

afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har 

vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det 

samme gælder ydervægge, som har vinduer til 

beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt 

rummene får tilfredsstillende lysadgang gennem andre 

vinduer. 

3A.5 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens 

højdeforhold 

Stk. 1. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 

5,5 m over tagfladen, tagkviste, brandkamme, 

skorstenspiber, ventilationsrør, gavltrekanter og 

tagudhæng medregnes ikke ved beregningen af en 

bygnings højde, såfremt de er af sædvanligt omfang. 

Stk. 2. Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, 

skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved 

beregningen af en bygnings højde, med mindre 

kommunalbestyrelsen forlanger andet. 

Stk. 3. Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af 

gavltrekantens højde. 

Stk. 4. Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen, 

fritstående antenner og fritstående skorstene kan 

opføres over de skrå højdegrænseplaner. 

3A.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre 

bygninger nærmere naboskel eller sti end 2,5 m 

Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som 

ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende 

mindre bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, 

samt lagertanke for fyringsolie og lignende 

(3A.5, stk. 1) Bestemmelsen omfatter 




bestemmelsen. 

(3A.5, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie 

bestemmes af facadernes skæring med 

tagfladens overside.

installationer, som er nødvendige til selve bygningens 

drift, kan opføres i eller nærmere naboskel eller sti end 

2,5 m, når betingelserne a-e er opfyldt: 

a. Det samlede areal må ikke være over 50 m 2 . 

b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større 

samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et 

hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til to skel, 

der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. 

Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to 

modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun 

en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 

0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af 

en carport måles 0,5 m inden for tagfladens 

begrænsning. 

c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv 

eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m 

fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for 

bygningen fastsatte niveauplan. 

d. Der må ikke udføres vinduer imod skel. 

e. Tagvand skal holdes inde på egen grund. 

3A.7 Småbygninger på højst 10 m 2 

Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 

småbygninger, når betingelserne a c er opfyldt: 

a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m 2 . 

b. Afstanden til andre bygninger på samme 

matrikelnummer skal mindst være 2,5 m. 

c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må 

være højere end 2,5 m over terræn. Stk. 2. Opføres 

småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden i 

skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og 

indtil 2,5 m fra skel må højden ikke overstige en jævn 

stigning fra 1,8 m til 2,5 m." 

Kapitel 4 

4.3.3, stk. 2 


"Stk. 2. Mindst et bade- og wc-rum skal have niveaufri 

adgang og der skal ud for håndvask, wc, og badekar, 

brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m." 

Kapitel 5 

Efter kapitel 5.3 indsættes: 

"5.4 Handicaptilgængelig indretning af 

konstruktioner og anlæg 

Stk. 1. Konstruktioner og anlæg, som indeholder 

brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, 

betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende 

(5.4, stk. 1) De konstruktioner og anlæg, 

som bestemmelsen omfatter, svarer i 

øvrigt til afgrænsningen i byggelovens §

anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal 

udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis 

funktionsevne er nedsat. 

Stk. 2. Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte 

konstruktioner og anlæg skal være mindst 1,3 m bredt 

og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes. 

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal 

placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i 

kørestol." 

Nugældende kapitel 5.4 bliver herefter kapitel 5.5. 

Kapitel 6 

6.3, stk. 1 

I vejledningsteksten ændres: "kap. 3" til: "kapitel 2". 

6.6.2, stk. 3 

I vejledningsteksten ændres: "kap. 2.1.4, stk. 3 og 4" til: 

"kapitel 2.6.3, stk. 3 og 4". 

Kapitel 12 


"Stk. 7. Med henblik på at kunne gøre bygninger 

tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, 

skal installationer i bygninger, der indeholder 

forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske 

muligheder projekteres og forberedes, så der i 

bygningen muliggøres installation og anvendelse af 

tekniske hjælpemidler for handicappede." 

Efter kapitel 12.9 indsættes kapitel: 

"12.10 Tekniske hjælpemidler for handicappede 

Stk. 1. I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er 

indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag 

og anden underholdning, skal der være fast installation 

af teleslyngeanlæg." 

Kapitel 13 

13.2, stk. 1 


2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel 

1.2. 

(5.4, stk. 2) Kravet svarer til 

adgangskravet for de ubebyggede 

arealer til bygninger i kapitel 2.6.3, stk. 

2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved 

udligning i terræn eller ved etablering af 

de i kapitel 2.6.3, stk. 2 omtalte ramper. 

(5.4, stk. 3) Funktionskravet åbner 

mulighed for, at kravet enten kan 

opfyldes ved, at konstruktionen placeres 

i en højde, så den kan nås af en person 

i kørestol, eller ved, at selve 

konstruktionen kan sænkes og hæves. 

(12.1, stk. 7) Bestemmelsen sikrer, at 

der allerede ved planlægning og 

projektering af en bygnings installationer 

så vidt muligt tages højde for, at 

tekniske hjælpemidler for handicappede 

kan bruges i byggeriet uden at dette 

nødvendiggør større ændringer i 

installationerne og fremføringen af de 

tilhørende ledninger med videre. 

(12.10, stk. 1) De nævnte 

forsamlingslokaler omfatter 

forsamlingshuse, kirker, biblioteker og 

koncertsale, som er offentligt 

tilgængelige for publikum. Almindelige 

undervisningslokaler i folkeskoler og 

f.eks. mødelokaler i kontorbyggeri er 

ikke omfattet.

"Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og 

afstandskrav, der fremgår af kapitel 2.3 og 2.4. Kravene 

gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en 

større bygning, og som har en højde på højst 20,0 m og 

et tværsnit på højst 80 m²." 

Ikrafttræden og overgangsregler 

Tillægget træder i kraft den 1. oktober 2001, jf. dog stk. 

2 og 3. 

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af 

byggearbejde, der indgives til kommunalbestyrelsen i 

perioden fra 1. oktober 2001 til 31. marts 2002, skal 

med hensyn til de af kapitlerne omhandlede forhold i sin 

helhed enten overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller 

reglerne i kapitel 2A og 3A. 

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse til eller anmeldelse af 

byggearbejde, der indgives til kommunalbestyrelsen 

efter den 31. marts 2002, skal overholde 

bestemmelserne i kapitel 2 og kapitel 3. 

By- og Boligministeriet, den 24. september 2001. 

(13.2, stk. 1) Bestemmelsen gælder 

også for fritstående siloer, der opføres 

som en del af et fodersystem, forbundet 

med driftsbygningen via et 

transportsystem. 

(Stk. 2) At byggeriet i "sin helhed" skal 

overholde enten reglerne i kapitel 2 og 3 

eller reglerne i kapitel 2A og 3A betyder, 

at ansøgeren ikke kan vælge at foretage 

en opdeling af ansøgningen eller 

anmeldelsen, således at nogle forhold i 

den samme sag behandles efter 

reglerne i kapitel 2 og 3 og andre forhold 

behandles efter kapitel 2A og 3A.. 


I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. 

december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der 

trådte i kraft den 1. februar 2001, og tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001 foretages 


Kapitel 1 


"1.16 Brandklassifikation 

Stk. 1. Byggevarer og bygningsdele kan klassificeres 

efter det europæiske brandklassifikationssystem, som 

det fremgår af Europakommissionens beslutning 

2000/147/EC, 2000/367/EC og 2001/671/EC. 

Nye brandklasser 

I følgende bestemmelser kan ubrændbart materiale 

erstattes af materiale 

klasse A2-s1,d0: 

Kapitel 6.2.2, stk. 3, 6.2.6, stk. 5, 6.4.1, stk. 10, 6.5.4, 

stk. 8, 6.7.2, stk. 9. 

I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan 

klasse A materiale erstattes af materiale 

klasse B-s1,d0: 

Kapitel 6.7.4, stk. 2 og 6, 6.7.5, stk. 1, 2 og 3, 6.16.1, 

stk. 7. 

(1.16, stk. 1) Omsætningen fra det nye 

europæiske brandklassifikationssystem 

til det gældende danske 

brandklassifikationssystem fremgår af 

bilag 5.

I følgende bestemmelser kan klasse B materiale 

erstattes af materiale 

klasse D-s2, d2: 

Kapitel 6.4.1, stk. 2 og 11, 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 7. 

I følgende bestemmelser kan klasse 1 beklædning 

erstattes af beklædning 

klasse K B-s1, d0: 

Kapitel 6.3, stk. 2 og 3, 6.5.1, stk. 2, 6.5.4, stk. 2 og 8, 

6.7.2, stk. 9, 6.7.4, stk. 2 og 5, 6.7.5, stk. 2, 6.18.2, stk. 

2 og 5. 


klasse 2 beklædning erstattes af beklædning 

klasse K D-s2, d2: 

Kapitel 6.5.1, stk. 2, 6.7.4, stk. 1, 3 og 4, 6.8.1, stk. 3 og 

4, 6.9.1, stk. 3, 4 og 5, 6.11.1, stk. 4, 6.12.1, stk. 4, 

6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 3, 4 og 5, 6.16.1, stk. 8 og 9, 

6.18.2, stk. 4. 

I følgende bestemmelse kan ubrændbar gulvbelægning 

erstattes af gulvbelægning klasse Afl s1 

Kapitel 10.2, stk. 2. 

I følgende bestemmelser kan klasse G gulvbelægning 

erstattes af gulvbelægning klasse Dfl-s1: 

Kapitel 6.5.1, stk. 3, 6.11.1, stk. 5, 6.14.1, stk. 5. 


klasse T tagdækning erstattes af tagdækning klasse 

Broof(t2): 

Kapitel 6.3, stk. 4, 6.4.1, stk. 4, 6.7.3, stk. 1, 6.18.2, stk. 

2 og 6, 10.7, stk. 11 

I følgende bestemmelser kan bærende, ikkeadskillende 

BS-bygningsdel erstattes af bygningsdel R 

A2-s1,d0: 


I følgende bestemmelse kan bærende, ikke-adskillende 

BS-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel klasse R 30 

A2-s1,d0: 

Kapitel 6.5.4, stk. 2. 


bærende, ikke-adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes 

af bygningsdel 

klasse R 60 A2-s1,d0: 

Kapitel 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9, 6.16.1, stk. 5. 

I følgende bestemmelse kan bærende, ikke-adskillende 

BS-bygningsdel 120 erstattes af bygningsdel klasse R 

120 A2-s1,d0: 



BD-bygningsdel erstattes af bygningsdel R: 



BD-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel 

klasse R 30: 

Kapitel 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 1 og 2.


BD-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel 

klasse R 60: 

Kapitel 6.7.2, stk. 1, 2, 4, 7 og 9. 

I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BSbygningsdel 

erstattes af bygningsdel REI A2-s1,d0: 


stk. 4. 


bærende, adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes af 

bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0: 

Kapitel 6.4.1, stk. 2, 8 og 11, 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9, 

6.7.5, stk. 2, 6.16.1, stk. 5, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4. 

I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BSbygningsdel 

120 erstattes af bygningsdel klasse REI 

120 A2-s1,d0: 

Kapitel 6.4.1, stk. 1, 6.7.2, stk. 6. 

I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BDkonstruktion 

erstattes af 

bygningsdel REI : 


stk. 4. 

I følgende bestemmelser kan bærende, adskillende BDbygningsdel 

30 erstattes af 

bygningsdel klasse REI 30: 

Kapitel 6.2.1, 6.7.2, stk. 1, 2 og 8, 6.7.5, stk. 2, 6.18.2, 

stk. 3. 


bærende, adskillende BD-bygningsdel 60 erstattes af 

bygningsdel 

klasse REI 60: 

Kapitel 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 6, 7, 8 og 11, 6.7.2, stk. 1, 

2, 4 og 7, 6.18.2, stk. 2. 

I følgende bestemmelser kan ikke-bærende, 

adskillende BS-bygningsdel erstattes af bygningsdel EI 

A2-s1,d0: 

Kapitel 6.4.1, stk. 9 og 11. 


adskillende BS-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel 

klasse EI 60 A2-s1,d0: 

Kapitel 6.4.1, stk. 2 og 8, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4. 

I følgende bestemmelse kan ikke-bærende, adskillende 

BS-bygningsdel 120 erstattes af bygningsdel klasse EI 

120 A2-s1,d0: 


I følgende bestemmelse kan ikke-bærende, adskillende 

BD-konstruktion erstattes af bygningsdel 

EI: 

Kapitel 6.4.1, stk. 9.


adskillende BD-bygningsdel 30 erstattes af bygningsdel 

klasse EI 30: 

Kapitel 6.2.1, 6.7.2, stk. 8 og 10, 6.7.5, stk. 2. 


adskillende BD-bygningsdel 60 erstattes af bygningsdel 

klasse EI 60: 

Kapitel 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 7 og 11, 6.18.2, stk. 2. 

I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan ikkebærende, 

adskillende F-konstruktion 30 erstattes af 

bygningsdel klasse E 30: 


I følgende bestemmmelser og vejledningstekst kan BSdør 

60 erstattes af dør 

klasse EI2 60-C A2-s1,d0: 


I følgende bestemmelser og vejledningsatekst kan BDdør 

30 erstattes af dør klasse EI2 30-C: 

Kapitel 6.5.3, stk. 1, 6.5.4, stk. 1, 6 og 8, 6.8.2, stk. 3, 

10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4. 

I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan BDdør 

30 M erstattes af dør klasse EI2 30: 


6.11.1, stk. 1, 6.12.1, stk. 1, 6.13.1, stk. 1, 6.15.1, stk. 

1. 

I følgende bestemmelser og vejledningstekst kan BDdør 

60 erstattes af dør klasse EI2 60-C: 


stk. 1, 6.17.1, stk. 1, 10.4, stk. 4. 

I følgende bestemmelser kan F-dør 30 erstattes af dør 

klasse E 30-C: 


I følgende bestemmelser kan F-dør 60 erstattes af dør 

klasse E 60-C: 

Kapitel 6.4.3, stk. 3, 6.17.1, stk. 1." 

Kapitel 8 

8.1, stk. 6 


"Stk. 6. Ved beregning af U-værdier, linietab og 

transmissionstab benyttes DS 418, Regler for 

beregning af bygningers varmetab og DS/EN ISO 6946, 

Bygningskomponenter og bygningsdele Termiske 

værdier, isolans og transmissionskoefficient 

Beregningsmetode. Materialernes isoleringsevne 

bestemmes efter relevante CEN standarder." 

Ikrafttræden 

Tillægget træder i kraft den 1. marts 2002.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, 

den 21. februar 2002. 

Bilag 5 

Sammenhæng mellem gældende brandklasser og de nye europæiske brandklasser: 

Ny europæisk klasse Gældende klasse Ændring i kapitel 

Materialer 

A2-s1,d0 Ubrændbart 6.2.2, stk. 3, 6.2.6, stk. 5, 6.4.1, stk. 10, 

6.5.2, stk. 4, 6.7.2, stk. 9. 

B-s1,d0 Klasse A 6.7.4, stk. 2 og 6, 6.7.5, stk. 1, 2 og 3, 

6.16.1, stk. 7. 

D-s2,d2 Klasse B 6.4.1, stk. 2 og 11, 6.5.4 ,stk. 2, 6.7.2, stk. 

7. 

Beklædninger 

K B-s1,d0 Klasse 1 6.3, stk. 2 og 3, 6.5.1, stk.2, 6.5.4, stk. 2 og 

8, 6.7.2, stk. 9, 6.7.4, stk. 2 og 5, 6.7.5, stk. 

2, 6.18.2, stk. 2 og 5. 

K D-s2,d2 Klasse 2 6.5.1, stk. 2, 6.7.4, stk. 1, 3 og 4, 6.8.1, stk. 

3 og 4, 6.9.1, stk. 3, 4 og 5, 6.11.1, stk. 4, 

6.12.1, stk. 4, 6.14.1, stk. 4, 6.15.1, stk. 3, 

4 og 5, 6.16.1, stk. 8 og 9, 6.18.2, stk. 4. 

Gulvbelægninger 

A2fl s1 Ubrændbar 10.2, stk. 2. 

Dfl-s1 Klasse G 6.5.1, stk. 3, 6.11.1, stk. 5, 6.14.1, stk. 5. 

Tagdækninger 

BROOF(t2) Klasse T 6.3, stk. 4, 6.4.1, stk. 4, 6.7.3, stk. 1, 

6.18.2, stk. 2 og 6, 10.7, stk. 11. 

Bærende, ikke-adskillende bygningsdele 

R 30 A2-s1,d0 BS-30 6.5.4, stk. 2. 

R 60 A2-s1,d0 BS-60 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 9, 6.16.1, stk. 5. 

R 120 A2-s1,d0 BS-120 6.7.2, stk. 6. 

R 30 BD-30 6.5.4, stk. 2, 6.7.2, stk. 1 og 2. 

R 60 BD-60 6.7.2, stk. 1, 2, 4, 7 og 9. 

Bærende, adskillende bygningsdele 

REI 30 A2-s1,d0 BS-30 

REI 60 A2-s1,d0 BS-60 6.4.1, stk. 2, 8 og 11, 6.7.2, stk. 3, 5, 6 og 

9, 6.7.5, stk. 2, 6.16.1, stk. 5, 10.1, stk. 8, 

10.4, stk. 4. 

REI 120 A2-s1,d0 BS-120 6.4.1, stk. 1, 6.7.2, stk. 6. 

REI 30 BD-30 6.2.1, 6.7.2, stk. 1, 2 og 8, 6.7.5, stk. 2, 

6.18.2, stk. 3. 

REI 60 BD-60 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 6, 7, 8 og 11, 6.7.2, 

stk. 1, 2, 4 og 7, 6.18.2, stk. 2. 

Ikke-bærende, adskillende bygningsdele

EI 30 A2-s1,d0 BS-30 

EI 60 A2-s1,d0 BS-60 6.4.1, stk. 2 og 8. 

EI 120 A2-s1,d0 BS-120 6.4.1, stk. 1. 

EI 30 BD-30 6.2.1, 6.7.2, stk. 8 og 10, 6.7.5, stk. 2 

EI 60 BD-60 6.2.1, 6.4.1, stk. 2, 4, 7 og 11, 6.18.2, stk. 

2. 

E 30 F-30 6.7.5, stk. 2, 6.10.2, stk. 3. 

E 60 F-60 

Branddøre 

EI2 60-C A2-s1,d0 BS-60 6.16.1, stk. 1, 6.17.1, stk. 1. 

EI2 30-C BD-30 6.5.3, stk. 1, 6.5.4, stk. 1, 6 og 8, 6.8.2, stk. 

3, 10.1, stk. 8, 10.4, stk. 4. 

EI2 30 BD-30-M 6.5.3, stk. 1, 6.8.1, stk. 1, 6.9.1, stk. 1, 

6.10.1, 6.11.1, stk. 1, 6.12.1, stk. 1, 6.13.1, 

stk. 1, 6.15.1, stk. 1. 

EI2 60-C BD-60 6.4.3, stk. 2, 6.5.4, stk. 8, 6.8.2, stk. 4, 

6.16.1, stk. 1, 6.17.1, stk. 1, 10.4, stk. 4. 

E 30-C F-30 6.5.2, stk. 7, 6.5.3, stk. 1, 6.10.2, stk. 3. 

E 60-C F-60 6.4.3, stk. 3, 6.17.1, stk. 1. 

Baggrund for nyt tillæg 

Byggevarer klassificeres for deres reaktion på brand. Bygningsdele klassificeres for deres 

brandmodstandsevne. 

For at have en ensartet måde at dokumentere produkternes brandtekniske egenskaber på, er der udviklet 

europæiske regler for prøvning og klassifikation. 

Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det 

nye europæiske system. Der vil være en overgangsperiode, hvor både det gældende og det nye system kan 

anvendes. I denne periode vil de gældende og de nye prøvningsmetoder og klassifikationer eksistere side 

om side. Overgangsperioden bliver forskellig fra byggevare til byggevare. 

I fremtiden klassificeres byggevarer og bygningsdele efter følgende standarder : 

• Klassifikation af byggevarer og bygningsdele for deres brandmodstandsevne : 

EN 13501-2 Fire classification of contruction products and building elements Part 2 : Classification using 

data from fire resistance tests. 

• Klassifikation af byggevarer og bygningsdele for deres reaktion på brand: 


data from reaction to fire tests. 


data from external fire exposure to roof tests. 

Bygningsdeles brandmodstandsevne 

Bygningsdeles brandmodstandsevne kan beskrives ud fra følgende ydeevnekriterier: 

R for bæreevne 

E for integritet 

I for isolation 

Det registrerede tidsrum for opretholdelse af ydeevne angives i minutter.

Klasserne kan inddeles på følgende måde: 

Bærende bygningsdele : 

• REI -tid : det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation er opfyldt. 

• RE -tid : det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet er opfyldt. 

• R -tid : det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. 

Ikke-bærende bygningsdele : 

• EI -tid : det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt 

• E -tid : det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt. 

Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes med følgende minutter: 

30, 60, 90, 120. 

• Klassifikationen kan udvides med : 

• W, når isoleringsevnen er kontrolleret på grundlag af den udsendte stråling. 

• M, når der tages særligt hensyn til mekaniske påvirkninger. 

• C for selvlukkende døre. 

• S for bygningsdele med særlig begrænsning af røggennemtrængning. 

• K for brandbeskyttelsesevne (beklædningkrav). 

Eksempler på klassebetegnelse : 

R 30, REI 60, EI 30. 

Byggevarers reaktion på brand 

Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende 

primærklasser : 

• A1, A2, B, C, D, E, F. 

Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser. 

Klasse A2, B, C, D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d): 

• s1 meget begrænset mængde af røgudvikling 

• s2 begrænset mængde af røgudvikling 

• s3 intet krav til mængde af røgudvikling 

• d0 ingen brændende dråber eller partikler 

• d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde 

• d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler 

Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. 

Klasse F er intet krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser . 

Eksempler på klassebetegnelse : A2-s1,d0, B-s1,d0, D-s2,d2. 

Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: 

A1fl, A2fl, Bfl, Cfl, Dfl, Efl, Ffl. 

Klasse A1fl, Efl og Ffl kombineres ikke med tillægsklasse. 

Klasse A2fl, Bfl, Cfl, Dfl kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) : 

• s1 begrænset mængde af røgudvikling 

• s2 intet krav til mængde af røgudvikling. 

Eksempel på klassebetegnelse : Dfl-s1. 

Tagdækningers reaktion på brand opdeles i følgende primærklasser : 

BROOF(t2) og FROOF(t2). 

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 21. februar 2002


I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den 1. 

december 1999, og i ny udgave af tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000, tillæg 2, der 

trådte i kraft den 1. februar 2001, tillæg 3, der trådte i kraft den 1. oktober 2001 og tillæg 4, 

der trådte i kraft den 1. marts 2002 foretages følgende ændringer: 

Kapitel 1 1.8, stk. 1, litra e 

Vejledningsteksten ændres til: ”(1.8, stk. 1, litra e) Bestemmelsen 

omfatter konstruktioner og anlæg, som 

er omfattet af bestemmelserne i kapitel 

5.4.” 

1.13, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: ”(1.13, stk. 1) Eventuelle klager over 

kommunalbestyrelsens afgørelser kan 

ske til Statsamtet, i København og 

Frederiksberg kommuner til 

Københavns Overpræsidium. Der kan 

kun klages over retlige spørgsmål. 

Fristen for at klage er 4 uger fra den 

dag, afgørelsen er meddelt.” 

Kapitel 4 

4.2.4, stk. 1 

I 3. punktum ændres 3,0 m“ til 0,3 m“ 

4.3.3, stk. 2 

Vejledningsteksten ændres til: ”(4.3.3, stk. 2) For en hensigtsmæssig 

indretning for bevægelseshæmmede 

henvises til SBI-anvisning 195, Boligers 

tilgængelighed.” 

4.4.1, stk. 2 

I 1. punktum i vejledningsteksten ændres nr. 1163 af 

16. december 1992“ til nr. 96 af 13. februar 2001.“ 

Kapitel 5 

5.1.2, stk. 1 

Efter 1. april 2004 erstattes stk. 1 med: 

”Stk. 1. Ved dimensionering af bygningskonstruktioner 

skal anvendes følgende normer for 

bygningskonstruktioner: 

DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 

2. udgave 1998 

DS 410 Last på konstruktioner, 4. udgave 1998 

DS 411 Norm for betonkonstruktioner, 4. udgave 1999

DS 412 Stålkonstruktioner, 3. udgave 1998 

DS 413 Trækonstruktioner, 5. udgave 1998 

DS 414 Murværk, 5. udgave 1998 

DS 415 Fundering, 4. udgave 1998 

DS 419 Aluminiumkonstruktioner, 3.udgave 2001 

DS 420 Letbeton, 3. udgave 2003 

DS 446 Tyndpladekonstruktioner, 3. udgave 2000 

DS 451 Kompositkonstruktioner, 2. udgave 2001.” 

5.1.2, stk. 2 

Efter 1. april 2004 erstattes stk. 2 med: 

”Stk. 2. Ved dimensionering af betonkon~struktioner 

anvendes DS 481 Beton Materialer og DS 482 

Udførelse af betonkon~struk~tioner med undtagelse af 

anneks A. Efter 1. april 2004 udgår vejledningsteksten.“ 

5.1.2, stk. 2 

Efter 1. april 2004 erstattes vejledningsteksten med: ”(5.1.2, stk. 3) Som eksempel på 

afvigelse herfra kan anføres 

dimensionering efter eurocodes.” 

Kapitel 10 

10.2, stk. 1 

I bestemmelsens 1. punktum ændres stk. 6“ til stk. 7“. 

Der indsættes et nyt 2. punktum: Ved murede pejse og 

masseovne måles afstanden fra ildstedets indvendige 

side“. Det nuværende 2. punktum bliver til 3. punktum, 

og heri ændres DS 887, Brændeovne“ med DS/EN 

13240, Brændeovne, eller DS 887, Brændeovne“. 

10.7, stk. 2 

Bestemmelsen ændres, og der indsættes en 

vejledningstekst: 

”Stk. 2. Der skal anvendes materialer, der er 

modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og 

korrosion, med mindre den tilsluttede kedel er udstyret 

med sikkerhedsautomatik og er konstrueret, så 

røgtemperaturen under alle forhold, herunder 

tørkogning, kan holdes under den maksimale 

anvendelsestemperatur for materialet.” 

Kapitel 11 

11.2.3, stk. 1 

I bestemmelsen indsættes nyt 3. punktum: 

”Hvis der benyttes et ventilationsanlæg med variabel 

”(10.7, stk. 2) Bestemmelsen 

mulig~~gør anvendelsen af skorstene af 

plast sammen med kondenserende 

kedler, der er indrettet hertil.”

ydelse i afhængighed af belastningen, så kan der 

afviges herfra, når der er reduceret behov.” 

11.2.3, stk. 2 

I bestemmelsen indsættes nyt 3. punktum: 

Hvis der benyttes et ventilationsanlæg med variabel 

ydelse i afhængighed af belastningen, så kan der 

afviges herfra, når der er reduceret behov. Nuværende 

3. punktum bliver herefter 4. punktum. 

11.3.2, stk. 1 

Bestemmelsen tilføjes som nyt 2. punktum: 

”De nævnte produkter må endvidere anvendes, såfremt 

de er CE-mærkede og omfattet af klasse E1 i henhold 

til DS/EN 13986:2002, Træbaserede plader til 

konstruktionsbrug – Karakteristika, 

overensstemmelsesvurdering og mærkning. Efter 1. 

april 2004 må alene CE-mærkede produkter anvendes.” 

Kapitel 12 

12.1, stk. 3 

Vejledningsteksten ændres til: ”(12.1, stk. 3) Dette indebærer bl.a. 

sikring mod rotter og andre skadedyr. 

Der henvises endvidere til kap. 11.4.2, 

stk. 1 om radon og kap. 11.4.3, stk. 1 

om anden forurening fra undergrund.” 

12.7, stk. 1 

Vejledningsteksten ændres til: ”(12.7, stk. 1) Der henvises til 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 509 

af 18. juni 1997 om anvendelse af 

elevatorer m.v. samt nr. 996 af 16. 

december 1997 om indretning af 

elevatorer m.v. Opmærksomheden 

henledes på kap. 4.2.1, stk. 4.” 

12.7, stk. 2 

I bestemmelsens 1. punktum udgår: 

med naturlig ventilation“. 2. punktum ophæves. 3. 

punktum bliver herefter 2. punktum. 

Ikrafttræden 

Tillægget træder i kraft den 20. maj 2003. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen, 

Den 7. maj 2003.

Kapitel 1 

1.3, stk. 1 


Ny vejledningstekst indsættes: ”(1.3, stk. 1) Jf. byggelovens § 16 kan 

kommunalbestyrelsen benytte 

deltilladelser, så byggeriet kan 

påbegyndes, uden at alle forhold i 

byggesagen er endeligt afklaret. 

Herved kan kommunalbestyrelsen 

sikre sig, at f.eks. alle nødvendige 

statiske beregninger og tegninger for 

den følgende etape foreligger, inden 

den enkelte deltilladelse gives.” 

1.3, stk. 6 

Stk. 6 ophæves, og der indsættes i stedet: 

”Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange en 

redegørelse for, at bygningskonstruktionerne opfylder 

bestemmelserne i kapitel 5. Redegørelsen skal være i 

overensstemmelse med vejledningen i bilag 6. 

Stk. 7. For bygninger, hvor et eventuelt svigt indebærer 

stor risiko for personskade eller vil medføre alvorlige 

samfundsmæssige konsekvenser, skal redegørelsen 

for den statiske dokumentation attesteres af én statiker, 

der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1, og som er 

uafhængig af ejer, byggeriets rådgivere og 

entreprenører. Ejeren vælger den anerkendte statiker, 

og valget heraf godkendes af kommunalbestyrelsen. 

Stk. 8. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte 

tilfælde for bygninger, der ikke er omfattet af stk. 7, kan 

kommunalbestyrelsen forlange, at redegørelsen for den 

statiske dokumentation med tilhørende bilag er 

attesteret af en anerkendt statiker.” 

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11. 

Tillægget træder i kraft den 1. april 2004. 

Bilag 1 

§ 3 litra A nummer 2 

Bestemmelsen ophæves 

Numrene 3) – 5) bliver herefter 2) – 4). 

§ 3 litra B nummer 2 

Bestemmelsen ophæves 

Numrene 3) – 6) bliver herefter 2) – 5). 

(1.3, stk. 7) Bestemmelsen omfatter de 

konstruktioner i høj sikkerhedsklasse, 

hvor konsekvenserne af svigt er særlig 

alvorlige ifølge punkt 8.4 (2)P i DS 

409, Norm for 

sikkerhedsbestemmelser for 

konstruktioner, 2. udgave 1998.

§ 7 

Brugen af anerkendelsen 


”I ansøgninger om byggetilladelse, hvor den anerkendte statiker efter bygningsreglementet medvirker, skal 

redegørelsen for den statiske dokumentation med tilhørende bilag og eksterne beregningsbidrag være 

underskrevet af den anerkendte statiker personligt, og den anerkendte statiker attesterer med sin 

underskrift, at statikeren med den omhu, som opgaven kræver, har kontrolleret, at redegørelsen med 

tilhørende bilag er udført i overensstemmelse med gældende forskrifter.” 

Redegørelsen skal følge vejledningen, jf. Bygningsreglement 1995, bilag 6. 

For bygninger, hvor et eventuelt svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre alvorlige 

samfundsmæssige konsekvenser, skal den anerkendte statiker vedlægge dokumentation for sin faglige 

kompetence i relation til opgavens karakter. Alternativt skal statikeren indhente specialistviden. 

Bilag 6 

Indledning 

Vejledning 

REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION 

Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

En statisk projekteringsrapport 

Projektgrundlag 

Statiske beregninger 

Dokumentation for konstruktionsændringer 

Bilag, herunder tegninger. 

Hensigten med redegørelsen er at skabe et ensartet og logisk grundlag for udformningen af den statiske 

dokumentation ved bygningsprojektering og i det materiale, som kommunalbestyrelsen kan kræve i henhold 

til kap. 1.3, stk. 6. Redegørelsen er desuden tænkt som et værktøj for de projekterende i forbindelse med 

kvalitetssikring af de statiske beregninger. 

Ensartethed i opbygningen af den statiske dokumentation er en fordel i forbindelse med: 

Udarbejdelse af projektgrundlag og statiske beregninger 

Indarbejdelse af eksterne beregningsbidrag 

Kvalitetssikring af den samlede statiske dokumentation 

Sagsbehandling hos bygningsmyndigheden 

Omprojektering i byggefasen 

Tillægsprojektering ved senere ombygninger. 

Den statiske projekteringsrapport skal bidrage til at give brugere et overblik over byggeriets art, omfang og 

konstruktive principper og derigennem øge sikkerheden for, at alle relevante emner bliver medtaget i de 

efterfølgende statiske beregninger. 

Den statiske projekteringsrapport er et selvstændigt dokument, der ikke indeholder statiske beregninger. 

Rapporten udarbejdes ved opstarten af projekteringen og skal løbende opdateres, såfremt der sker 

ændringer af projektet eller i dets organisering. Hensigten er at mindske risikoen for fejl, specielt i 

grænseflader mellem de enkelte beregningsbidrag.

Den statiske projekteringsrapport indeholder som et særligt punkt en redegørelse for opgavefordelingen i 

forbindelse med udarbejdelse af de statiske beregninger og det tilhørende tegningsmateriale. 

Ved udarbejdelse af de statiske beregninger skal det sikres, at der er sammenhæng imellem de enkelte 

beregningsafsnit og eventuelle eksterne beregningsbidrag fra eksempelvis andre projekterende eller 

komponentleverandører. Det skal fremgå, hvem der har denne koordinerende opgave. 

Det skal desuden sikres, at konstruktionsændringer, som måtte ske i byggefasen, følges op af supplerende 

beregninger og tegninger for derved at sikre, at konstruktionsændringer ikke har konsekvenser for 

bygningens bæreevne og stabilitet. 

Redegørelsen for den statiske dokumentation skal underskrives af den person, som er ansvarlig for 

fastlæggelse af bygningens statiske virkemåde og konstruktive principper. Alle beregningsafsnit inklusive 

eventuelle eksterne beregningsbidrag skal underskrives af de personer, som har udført og kontrolleret dem. 

Redegørelsen skal udarbejdes med tilføjelser og udeladelser tilpasset den enkelte byggeopgave. Ved 

mindre byggeprojekter, eller hvor alle beregninger udføres af samme organisation, kan de statiske 

beregninger og tegninger indarbejdes i den statiske projekteringsrapport. 

Ved eventuelle senere ombygninger vil overskuelighed i opstillingen af redegørelsen for den statiske 

dokumentation være en fordel for ejeren, bygningsmyndigheden og den rådgiver eller entreprenør, som skal 

udføre de statiske beregninger. 

Redegørelsens indhold 

Redegørelsen med tilhørende bilag skal udarbejdes med tilføjelser og udeladelser tilpasset den enkelte 

byggeopgave. 

STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Bygningens art, omfang, funktion og placering 

Beskrivelse af bygningsdele 

Konstruktivt princip 

- konstruktioner, bygningsdele og samlinger 

- sikkerhedsklasse/konsekvensklasse 

- vurdering af evt. dynamiske laster 

- vurdering af robusthed 

- funderingsprincip 

- nedføring af lodrette laster 

- nedføring af vandrette laster 

Brandtekniske forhold 

Opgavefordeling ved udarbejdelse af redegørelsen for den statiske dokumentation 

Kvalitetssikring 

Bilag til den statiske projekteringsrapport 

Foreløbig tegningsliste og konstruktionstegninger 

Plan for tilsyn og kontrol 

1. PROJEKTGRUNDLAG 

1.a Dimensioneringsforudsætninger 

Normer, litteratur, edb-programmer m.v. 

Konstruktioner og bygningsdele

• 

• 

- sikkerhedsklasse/konsekvensklasse 

- funktionskrav, fx efter bygningsreglementerne 

- stivhedskrav 

- materialeegenskaber 

• Alle relevante lasttyper og lastværdier for konstruktioner og bygningsdele angives, herunder: 

- dynamiske laster 

- laster fra sekundære påvirkninger som f.eks. svind, krybning, temperatur og sætninger 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Geotekniske forhold 

Dokumentation for robusthed 

1.b Lastansættelse 

2. STATISKE BEREGNINGER 

2.a Lastnedføring 

Lodret og vandret lastnedføring 

2.b Hovedstatik, herunder bygningsstabilitet 

Statisk analyse af konstruktioner og samlinger, inkl. fundamenter 

Brandteknisk dimensionering 

Forenklet dokumentation 

2.c Eksterne beregningsbidrag 

Beregningsbidrag inkl. dokumentation for sammenhæng med de øvrige beregninger 

3. KONSTRUKTIONSÆNDRINGER 

Dokumentation for, at eventuelle ændringer af de bærende konstruktioner i byggefasen ikke har 

konsekvens for bygningens bæreevne og stabilitet 

Opfølgning på plan for tilsyn og kontrol 

4. BILAG TIL REDEGØRELSEN 

Konstruktionstegninger 

Geoteknisk projekteringsrapport 

Evt. edb-beregninger 

STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT 

• 

• 

Uddybende om redegørelsens indhold 

Bygningens art, omfang, funktion og placering 

Dette afsnit bør indeholde faktuelle oplysninger om projektet fra relevante tegninger og beskrivelser. 

Beskrivelse af bygningsdele 

Ved bygningsdele forstås konstruktionselementer som f.eks. dækelementer, bærende vægge, bjælker, 

søjler og rammer m.m. Bygningsdele, der indgår i det bærende og afstivende hovedsystem, bør 

beskrives med materialer og typiske hoveddimensioner. Beskrivelserne bør suppleres med skitser af 

væsentlige stabiliserende konstruktionselementer eller særligt belastede samlinger.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Konstruktivt princip 

Under dette punkt redegøres der, ud fra de beskrevne bygningsdele, for de konstruktive hovedsystemer, 

som sikrer, at alle statiske og dynamiske påvirkninger kan optages. Som eksempel på dynamisk 

påvirkning kan nævnes rytmisk personlast. 

Det skal i henhold til de gældende konstruktionsnormer specificeres, efter hvilke principper 

konstruktionernes robusthed opnås. Der skal endvidere redegøres for de valgte funderingsprincipper. 

Redegørelsen for de konstruktive hovedsystemer skal beskrive principperne for lastnedføringen gennem 

konstruktionerne inklusive fundamenter/pæle for såvel lodrette som vandrette laster. En sådan 

redegørelse for lastnedføringerne kan delvis udgøre dispositionen for afsnit: 2.b Hovedstatik, herunder 

bygningsstabilitet. Herved sikres konsekvente og sammenhængende beregninger af alle statisk aktive 

konstruktioner og samlinger i det valgte konstruktive princip, herunder funderingsprincippet. 

Brandtekniske forhold 

For alle konstruktioner og samlinger i det bærende og afstivende system skal de lovbundne 

brandtekniske funktionskrav opstilles, dvs. brandklassifikation og brandmodstandstid. Tillige skal det 

oplyses, hvorledes disse krav i princippet tænkes opfyldt for det aktuelle bygværk. Alternativt kan der 

henvises til bygningens brandtekniske dokumentation (brandstrategirapport). 

Opgavefordeling ved udarbejdelse af redegørelsen for den statiske dokumentation 

Her skal det oplyses, hvilken organisation/virksomhed der skal udføre de enkelte beregningsafsnit 

inklusive eventuelle eksterne beregningsbidrag, der udarbejdes af f.eks. andre projekterende og 

komponentleverandører. Det skal sikres, at grænseflader imellem de enkelte beregningsbidrag 

defineres. 

Opgavefordelingen skal revideres løbende, såfremt der sker ændringer eller tilføjelser til den måde, 

hvorpå byggeprojektet organiseres. 

Kvalitetssikring 

Det skal oplyses, hvorledes redegørelsen for den statiske dokumentation skal kvalitetssikres, f.eks. ved 

at dokumentere niveau og omfang, opdelt på beregningsafsnittene. Der henvises i øvrigt til afsnit 8.4 

Kontrol af projektering i DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner. 

I forbindelse med projekter af usædvanlig karakter, hvor f.eks. dynamiske analyser er nødvendige, skal 

der vedlægges dokumentation for faglige kompetencer i relation til opgavens karakter. 

Bilag til den statiske projekteringsrapport 

Foreløbig tegningsliste og konstruktionstegninger 

Plan for tilsyn og kontrol 

Det skal sikres, at plan for tilsyn og kontrol opdateres, sådan at forhold, der kræver kontrol eller særlig 

opmærksomhed under udførelsen, eller som kræver vedligeholdelse efter udførelsen, angives. 

1. PROJEKTGRUNDLAG 

1.a Dimensioneringsforudsætninger 

___________ 

Normer, litteratur og edb-programmer m.v. 

Der opstilles en liste over de konstruktionsnormer, standarder, anvisninger og håndbøger m.v., som 

anvendes ved projekteringen. Desuden kan der henvises til speciallitteratur. 

Der skal redegøres for, hvilke edb-programmer der anvendes, og hvis det skønnes nødvendigt, for 

programmernes forudsætninger og begrænsninger.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Konstruktioner og bygningsdele 

Her skal forudsætningerne for beregningerne af de enkelte konstruktioner og bygningsdele opstilles. 

Der bør være en beskrivelse af de i projektet anvendte materialer bl.a. med oplysninger om 

styrkeparametre og kontrolklasse samt oplysning om, hvilken sikkerhedsklasse/konsekvensklasse, 

projektet henregnes til. Hvis ikke alle konstruktioner er i samme klasse, skal det tydeligt fremgå af 

beskrivelsen. 

Endvidere skal der redegøres for, hvilke funktionskrav der stilles til konstruktionerne, og hvordan disse 

agtes efterkommet. Eksempelvis redegørelse for brandsikring af de bærende og afstivende 

konstruktioner i henhold til Bygningsreglementets krav. 

Normalt forudsættes det, at konstruktionsnormernes stivhedskrav anvendes, men ved større og mere 

komplekse bygningskonstruktioner skal der være en oversigt over stivhedskrav til de primære 

konstruktioner og bygningsdele. 

Geotekniske forhold 

Herunder beskrives jordbundsforholdene og de funderingsparametre, der anvendes i projektet. 

Alternativt skal den geotekniske projekteringsrapport vedlægges som bilag. 

Dokumentation for robusthed 

Bygningens robusthed dokumenteres i henhold til gældende konstruktionsnormer, dvs. 

lastkombinationer afledt af vurderinger omkring svigt scenarier opstilles og særlige krav til 

nøgleelementer angives. 

1.b Lastansættelse 

Alle relevante lasttyper og lastværdier for konstruktioner og bygningsdele angives 

Her opstilles enhedslaster for de konstruktioner og bygningsdele, der indgår i byggeriet (gerne i 

skemaform). Endvidere udregnes vindlast på baggrund af byggeriets udformning og terrænkategori samt 

vandret masselast. 

Der skal ydermere tages stilling til eventuelle dynamiske laster, eksempelvis rytmisk personlast, 

ulykkeslaster, eksempelvis påkørselslast samt til sekundære påvirkninger eksempelvis fra svind, 

krybning, temperatur og sætninger. 

På baggrund heraf opstilles de relevante lastkombinationer. 

2. STATISKE BEREGNINGER 

2.a Lastnedføring 

Lodret og vandret lastnedføring 

Dette punkt bør indeholde en statisk analyse i tekst og skitser af nedføring af lodrette og vandrette laster 

på de enkelte konstruktionsdele samt fordeling af den vandrette last på de stabiliserende konstruktioner. 

Det skal kontrolleres, at reaktionsfordelingen er statisk tilladelig, og at der er ligevægt mellem den ydre 

last og reaktionerne. Dette gælder også ved anvendelse af edb-programmer til beregning af snitkræfter 

og reaktioner. Punktet afsluttes med angivelse af lodrette og vandrette laster på fundamenterne. 

2.b Hovedstatik, herunder bygningsstabilitet 

Statisk analyse af konstruktioner og samlinger, inkl. fundamenter 

Her foretages styrke- og stivhedseftervisning af konstruktioner, bygningsdele, inkl. fundamenter og 

samlinger for lodret og vandret last. Hvis det er relevant for projektet, skal de statiske beregninger 

indeholde dynamiske og ikke lineære analyser. Omfatter beregningerne edb-analyser i større omfang, 

kan disse vedlægges som bilag af hensyn til overskueligheden.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Brandteknisk dimensionering 

Den brandtekniske dimensionering af konstruktionerne og samlinger foretages. Dimensioneringen 

indgår også som en del af bygningens brandtekniske dokumentation. 

Forenklet dokumentation 

Hvis dimensionering af konstruktioner sker efter en anvisning f.eks. fra By & Byg, skal der redegøres for, 

at de forudsætninger, anvisningen har opstillet for anvendelse af konstruktionerne, er til stede i det 

aktuelle byggeri. 

2.c Eksterne bidrag 

Eksterne beregningsbidrag inkl. dokumentation for deres sammenhæng med de øvrige beregninger 

Det skal sikres, at statiske beregninger udført af eksterne bidragydere har sammenhæng med projektets 

øvrige beregninger, og det skal tillige fremgå, hvordan dette i det konkrete tilfælde er gjort. 

3. KONSTRUKTIONSÆNDRINGER 

Dokumentation for at eventuelle ændringer af de bærende konstruktioner i byggefasen ikke har 

konsekvenser for bygningens bæreevne og stabilitet 

Sker der konstruktionsændringer i byggefasen, skal redegørelsen med beregninger og tegninger 

revideres i overensstemmelse hermed for at sikre, at konstruktionsændringerne ikke har konsekvenser 

for bygningens stabilitet og for bæreevnen af de enkelte konstruktionsdele. 

Det anføres, hvad revisionen omfatter i forhold til den oprindelige redegørelse. 

Opfølgning på plan for tilsyn og kontrol 

Her angives de eventuelle nye forhold, der kræver særlig opmærksomhed under udførelsen, eller som 

kræver vedligeholdelse efter udførelsen. 

4. BILAG TIL REDEGØRELSEN 

Konstruktionstegninger 

Geoteknisk projekteringsrapport 

Evt. edb-beregninger

1206003 - Samtlige tillæg til Bygningsreglement 1995 \(BR 95\)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?