Nr. 2 - 2007 - Baptistkirken i Danmark

»Jeg er blevet mere opmærksom på,
hvor meget der egentlig er kulturelt betinget
i Bibelen.«
– Alice Sprotte
len som en åbenbaring af Gud til os – men
jeg har lært at stille spørgsmål til, hvordan
den egentlig forkynder og åbenbarer Gud
for mennesker i dag – og at det ikke er alt,
der bare kan tages for pålydende. Her er
den mest afgørende ændring nok, at jeg er
blevet mere opmærksom på, hvor meget
der egentlig er kulturelt betinget i Bibelen.
Vi er blevet indprentet godt og grundigt,
at vi er nødt til at prøve at forstå, hvad
det betød for datidens mennesker, før vi
overhovedet kan begynde at tolke, hvad
det betyder for os i dag. Det er selvfølgelig
udfordrende at forholde sig til, for det kræver
jo, at man forholder sig meget ydmygt
til sin egen tolkning af det, man læser. For
jeg har jo også en historie og nogle forudsætninger,
der gør, at jeg vil pege på »det«
og »det« som centralt i Bibelen – hvor
nogle andre nok vil fremhæve nogle andre
ting. Desuden handler det også meget om
at forstå, hvad der er den overordnede
forkyndelse i Bibelen – hvad er det Gud
møder mennesker med? Jeg har lært at
stille spørgsmålet: Hvad er godt nyt for
mennesker i dag?«
Emil: »Inden jeg begyndte at læse teologi,
så jeg Bibelen som en instruktionsbog til
livet. Det gør jeg egentligt stadig, men jeg
læser den på en ny måde. Tidligere forstod
jeg Bibelen som en ultimativ autoritet, og
jeg læste den enormt bogstaveligt. Bibelens
budskab stod ikke til diskussion, det
jeg læste var lig med dét, Gud sagde. Jeg
læste Bibelen meget subjektivt. Dvs. jeg
læste den med mine egne »briller«. Jeg
læste den skråsikkert. Når jeg henviste til
bibelske udsagn, sagde jeg fx, »der står
jo klart at …« eller »sådan er det, for det
står lige her …«. Jeg læste Bibelen som
»et sandt og urokkeligt fundament«, et
bibelensyn jeg (og kirken) har arvet fra
1500-tallets oplysningstid. Under Oplysningstiden
skulle alt bevises videnskabeligt.
Kristne og teologer begyndte i frygt for
uautorisering af Bibelens og kirkens rolle
at læse og prædike Bibelen som »et sandt
og urokkeligt fundament«. Dette bibelsyn
og den medfølgende retorik findes stadig
i kirken.
Vi kristne har en tendens til at læse,
forstå og formidle Bibelen og dens budskab
på en måde, som vi har tradition for
i vores kirkelige kontekst og ud fra vores
personlige erfaringer. Vi mener, at Bibelen
er ufejlbarlig, men ubevidst mener vi også,
at vores læsning og forståelse er ufejlbarlig,
hvilket den umuligt kan være. Det var
en udfordrende proces for mig at blive klar
over, at min læsning af den ufejlbarlige
Bibel, er med til – på en måde – at gøre
Bibelen utroværdig og fejlfuld.«
Henrik: »I januar 2005 afsluttede jeg
min cand.theol. fra Århus Universitet, og
dermed var tilværelsen som teologistuderende
slut. Beskrivelsen af mit bibelsyn,
og hvordan teologistudiet har påvirket
det, er derfor noget, som jeg fortæller om
retroperspektivt, da forståelse ofte først
kommer senere. Som Søren Kierkegaard
sagde: »Livet leves forlæns, men forstås
baglæns.«
Overordnet vil jeg betegne udviklingen
i mit syn på Bibelen fra »naiv realisme« til
»kritisk realisme«. Med »realisme« mener
jeg, at vi oplever verden som reel nok, dvs.
der er sammenhæng mellem verden og
dét, vi subjektivt sanser og erfarer i vores
hoveder. I forhold til Bibelen betyder det,
at teksterne er skrevet af mennesker, inspireret
af Gud, sådan som de giver sig ud for
at være.
Det »naive« betegner forestillingen,
at man i teksten har direkte adgang til det
»rene evangelium«, en fundamentalistisk
bogstav-tro læsning, hvor Bibelens virkelighed
kan overføres direkte til vores verden
i dag. Bevægelsen mod »kritisk realisme«
| 21 |
Alice Sprotte, 26
år, Nørresundby
Baptistmenighed,
har tidligere læst
Sociologi og læser
nu teologi på SALT
– Skandinavisk
Akademi for Teologi
og Ledelse.