Kvantificering af værdien af åbne offentlige data

genoptræningsforløbet. Her kan man reducere genoptræningstiden, og med et korrekt
tilrettelagt forløb kan patienten komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.
I forbindelse med hjælpemidler
Der skelnes mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler afhængig af dels typen af
redskab, dels af om redskabet anvendes som led i henholdsvis sygehusets behandling
eller som led i kommunens plejetilbud. I visse tilfælde kan behandlingsredskabet og
hjælpemidlet være det samme, som for eksempel albuestokke, der først kan indgå som
behandlingsredskab, men hvor der er tale om en varig tilstand hos patienten, kan
overgå til at være et hjælpemiddel. I de tilfælde vil omkostningen til redskabet føres fra
sygehuset over til kommunen. Dialogen i disse situationer er efterhånden
velfungerende, men den er baseret på manuel kommunikation.
Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale sygepleje
I situationer, hvor borgere modtager ydelser fra den kommunale sygepleje, opleves i
dag et upraktisk samspil mellem den kommunale sygepleje og de praktiserende læger.
Sundhedschefen i Odense Kommune vurderer, at der i forhold til dataudveksling er
vandtætte skodder mellem de praktiserende lægers og hjemmesygeplejens patientdata.
Data udveksles i dag kun per mail, via papirbåren kommunikation eller mundtligt.
Sundhedschefen vurderer videre, at hvis sygeplejen havde indsigt i relevante dele af
den praktiserende læges patientjournal, ville det være betydeligt nemmere for
sygeplejen at tage beslutninger og planlægge håndteringen af patienten. Potentialet
ville være endnu større, hvis sygeplejen havde adgang til at skrive i journalen. Der
bruges mange ressourcer på kommunikationen, og der går tid med at give hinanden
adgang til data og på at opdatere forskellige journaler med de samme informationer.
Der opleves mange barrierer i relation til denne problematik i form af pengeinteresser
(idet de praktiserende læger modtager betaling for at formidle information på
baggrund af forespørgslen fra sygeplejen), magt og retssikkerhed.
Når borgeren modtager ydelser fra den kommunale hjemmepleje
Udover information om borgerens behandling på sygehuset ,kunne der også her være
et potentiale i muligheden for at se hinandens journaler. Hjemmeplejen kan have gjort
væsentlige notater i journalen vedrørende kommunikationen (eller manglen på samme)
mellem borgeren og dennes familie. Hvis borgeren har stærke familierelationer, kan
familien understøtte behandlings- og plejeindsatsen, hvilket ofte ikke ville være en
mulighed for den mere ældre. Hvis hjemmeplejen eller sygehuset endvidere gives
mulighed for at notere og systematisk anvende observationer i forhold til den ældres
eller den syges motivation i forhold til at indgå i et behandlingsforløb, kan dette også
indgå i et løft af mulighederne for at kvalificere behandlingen af den enkelte.
Ét sygehusvæsen
Holdningen afspejler en grundlæggende tænkning i forvaltningen: Vi har ét
sundhedsvæsen, én organisation, der vil og skal patientens bedste. Dette er i sig selv et
argument i retning af at etablere åben adgang til alle data i plejesystemet, fordi
alternativet er uhensigtsmæssigheder som beskrevet ovenfor .
Barrierer og forudsætninger
Det er vurderingen, at sundhedsvæsenets grundlæggende struktur med etablerede
magtbaser og økonomiske interesser udgør en betydelig barriere. Derfor er der behov
for en overordnet politisk beslutning om at gøre de nødvendige data åbne og frit
tilgængelige mellem de relevante behandlere og omsorgspersonale i det samlede
sundhedssystem.
Case: Odense Kommune (Indsatsen mod socialt bedrageri)
Kontrolgruppen er en enhed under ydelsescenteret i Odense Kommunes Social- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen. Gruppen beskæftiger i alt 4 årsværk. Gruppens arbejde
er rettet imod forskellige former for socialt bedrageri, herunder snyd hvor borgere
uretmæssigt modtager forskellige former for sociale ydelser, såsom
Version 1.1 Zangenberg & Company
40