Jerslev Mergelselskab - Jerslev.net

Jerslev Mergelselskab
I begyndelsen af 1900-tallet gjorde man et stort arbejde for at få bragt mergel ud rundt omkring i
Vendsyssel. Før i tiden havde man også, hvor lejlighed gaves, i det små kørt mergel ud til
kalktrængende marker. Derom vidner de gamle vandfyldte mergelgrave, som i hvert fald tidligere
fandtes mange steder. Men det forudsatte jo, at der i nærheden fandtes lejer af den kalkrige lerart.
For at gøre det muligt, at alle kunne få mergel, oprettede man nu rundt i landsdelen de såkaldte
mergelselskaber, som ved hjælp af små jernbaner kunne bringe mergel fra de steder, hvor den
bedste kvalitet fandtes, ud til de trængende marker.
Omkring 1912 begyndte kroejer Jens Iversen at arbejde for at få oprettet et mergelselskab for
Jerslev og omliggende sogne, men selskabet blev dog først en realitet, efter at krigen 1914 – 18 var
forbi.
Selskabet fik navnet ”Jerslev Mergelselskab”, og Jens Iversen blev selvsagt selskabets første
formand.
Mergelselskabet beskrives godt i et brev, som Egnsmindesamlingen har fået fra en tidligere elev i
Klæstrup skole, K. Thøgersen Kristensen, Ingstrup, der fortæller om det, han kalder ”En mærkelig
skoleudflugt”, hvorfor det gengives i sin helhed:
”I begyndelsen af tyverne oprettedes ”Jerslev Mergelselskab”, der kørte mergel fra Sønderhaven i
Serritslev sogn ud over en stor del af egnen. En jernbane blev anlagt fra Sønderhaven øst på gennem
Ålstrup og Klæstrup ned mod Jerslev, hvor stikspor blev lagt ud i forskellige retninger. Jernbanen
gik tæt sønden om den såkaldte Kolnåe skov ca. parallelt med den nuværende Brønderslev –
Frederikshavnsvej. Fra mit hjem, der var på Klæstrupholm, kunne man mange gange i løbet af
dagen se det lille lokomotiv puste af sted med den lange hale af tipvogne fyldt med mergel, når det
gik østpå og tomme, når det gik tilbage.
Skoleudflugten
En dag fandt lærer Kaalund i Klæstrup skole på, at vi burde se, hvordan mergellejet så ud.
Lærer Kaalund var, trods det, at han nærmede sig datidens pensionsalder, på mange måder en
moderne lærer. Han var ikke bange for at suspendere timeplanen og i en periode kun arbejde med et
særligt emne, hvis der var et eller andet, der interesserede ham eller eleverne.
Altså: Vi skulle på udflugt til mergellejet i Sønderhaven i Serritslev, og vi skulle med toget. Han
traf aftale med lokomotivføreren. Vi kunne godt komme med vestpå. At vi ikke kunne komme med
tilbage, når toget havde læs, gav jo sig selv. Så måtte vi gå. Vi fik besked på en bestemt dag at
møde med madpakke og en sodavand og ikke i vort allerbedste tøj, og så drog vi af sted ned til den
nærmeste mergelplads, hvor tipvognene havde læsset af.
Nu er alle måske ikke klar over, hvordan en tipvogn ser ud. Den består af en dyb jernkasse på fire
hjul. Sidevæggene er meget skrå. Kassen hænger i en anordning, så den kan vippes til siden, så
indholdet let glider ud. At den ikke er forsynet med fjedre eller luftringe, men kører direkte på
skinner, behøver ikke at nævnes. Hvordan vognene så ud indeni, da den våde, fede mergel kom af,
kan man tænke sig til. I disse vogne blev vi læsset, fire i hver. Vi støttede fødderne mod bunden og
lå halvvejs op ad de skrå sidevægge. Læreren blev anbragt på lokomotivet imellem lokomotivfører
og fyrbøder. Og så gik det løs.
Da mergelgraven var blevet undersøgt og forklaret, begav vi os – til fods – på turen hjemad over
Bækkens Kro og Skagen gennem Ålstrup. Turens længde kan vel anslås til i nærheden af 10 km.

Turen var morsom og lærerig. Men jeg har mange gange senere tænkt på, at det var mærkeligt, at
lærer Kaalund turde. Det var ikke helt sjældent, at tipvognstoget rendte af sporet og delvis væltede.
Det kunne være blevet en værre redelighed.”
At kørslen med tipvogne kunne være farlig, har også Lars Mikkelsen i Jerslev fortalt om: Pludselig
kunne der komme en kolonne vogne uden at lokomotivet var med. Om aftenen kørte børn og unge i
vognene. Det måtte de naturligvis ikke, men gjorde det jo alligevel, for det var nyt og spændende.
Det gik da også rigtig galt i Jerslev, hvor sporene midlertidigt gik over vejen ved mejeriet. Her blev
en ung mand, Frits Mellerup, påkørt og mistede herved sit ene ben.
Det var et stort arbejde at få mergelen spredt og siden at få jorden jævnet. Mergelselskabet kom til
at gavne Jerslev sogn meget, da der før dets oprettelse var marker, hvorpå der næsten intet kunne
gro. Men efter at jorden blev tilført mergel, kunne der avles både korn, græs og rodfrugter, så
mange landmænd kunne forøge deres besætning med efterfølgende udvidelser af avlsbygningerne.