Indholdsfortegnelse - aksos.dk

Børnehaven Ønskehuset 

Årsberetning 2009 

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................... 1 

1. Et generelt tilbageblik. .................................................................................................................. 2 

2. Økonomien i 2009 – 2010. ............................................................................................................ 3 

3. Læreplans-evaluering. ................................................................................................................... 4 

3.1 Krop og bevægelse. ................................................................................................................. 5 

3.2 Sprog ....................................................................................................................................... 8 

3.3. Kulturelle udtryksformer og værdier. ................................................................................... 10 

3.4 Natur og naturfænomener ...................................................................................................... 13 

3.5. Barnets alsidige personlige udvikling. ................................................................................. 17 

3.6. Sociale kompetencer............................................................................................................. 18 

4. Forældresamarbejde. ................................................................................................................... 20 

4.1. Tre forældre fortæller: .......................................................................................................... 21 

4.1.1. Morgen i børnehaven......................................................................................................... 21 

4.1.2 Ungerne I skoven................................................................................................................ 22 

4.1.3 På besøg i børnehaven – set med forældre øjne. ................................................................ 22 

5. Samarbejdet med andre. .............................................................................................................. 23 

1



1. Et generelt tilbageblik. 

2009 har været et aktivt og spændende år i Ønskehuset. Aktivt fordi vi ikke kan lade 

være med at kaste os ud i nye aktiviteter og projekter. Spændende fordi vi også er 

blevet stillet overfor nogle udfordringer, som skulle løses. 

Intet år uden udskiftning af voksne. Sådan har det også været i 2009. Vi har haft 

studerende i huset som vi har sendt af sted til seminariet igen og som vi håber, at få 

ud som nye og gode kolleger. 

Vi har haft: Betina som var studerende, Inge som var vores faste stabile vikar, 

Etidal – studerende, Christina som kom hos os 2 gange om ugen og ellers gik i folkeskolen, 

Michael – studerende, Susanne – studerende, Tobias som var i 3-ugers 

skolepraktik. Den store omvæltning på personalefronten var dog, at vi var nødt til at 

sige farvel til Bodil, som i 13 år havde været i Flex-job i børnehaven. Hun skulle jo 

på efterløn - øv. Hende savner vi bare HELT VILDT – både som person men også 

hendes ekstra hænder… 

Farvellet til Bodil betød nemlig, at vi for første gang i børnehavens historie kom på 

grundnormeringen. – Altså slet ingen ekstra folk i huset i form af: flexjob, jobtræning, 

skolepraktikanter eller 1 lønnede studerende, som er ”oveni” normeringen. 

Dette betød, at vi var nødt til at lave om på nogle prioriteringer og arbejdsgange i 

huset, samt at vi alle måtte vænne os til den nye situation, hvor vi ikke ”bare lige” 

kunne sige JA til en masse. Ja, faktisk måtte vi også rydde op i nogle af de traditioner, 

som vi i børnehaven havde fået samlet sammen igennem 14 år. (Se senere) 

Selvom vi har prøvet at rydde op i vores traditioner har vi for vane at sige JA til for 

meget. Vi kan ikke lade være, når vi bliver optaget af de spændende ting. Eks. har vi 

i 2009 haft mange emneuger. Børnene synes det har været sjovt med aktiviteterne, 

men vi voksne fik til tider sved på panden, så vi øver os fortsat i, at sige fra overfor 

et FOR højt aktivitetsniveau. 

Bare en lille opremsning af nogle af de ting / oplevelser der har været: 

Smør selv, Vandkamp, Karolinelund, Skøjtehallen, Skovture, Bål og bålMad, maddage, 

Bage, Søbebobler, Krabbetur, Biffen, Biblioteket, Bondegårdstur, Lege skole, 

og Teaterture. Dertil har vi haft en del temauger: sproguger, motion/krop uger og en 

planlagt naturuge. Nej, vi har bestemt ikke kedet os. 

Så har der lige været den der krølle med madpakkeordning. Mange opslag og meninger, 

møder var der. Nu er det hele – foreløbigt - gået i sig selv. Vi afventer nu, 

hvad der sker. 

Altså et godt år, hvor der har været rigtig gang i den. 

2

2. Økonomien i 2009 – 2010. 



I løbet af året bruger vi forskelligt materiale, der går på forskellige konti. Her er der 

gjort et forsøg på at give et overblik over de store poster. 

Kontor, m.m. I alt 34.470 

Kursus i kommune regi 3.500 

Praktikvejlederkursus 3.000 

Uddannelse i alt 6.600 

Fester og udflugt – fødevare 9.300 

Diverse (juletræ, ler m.m. 950 

Zoo ture, bus m.m. 5.600 

Cirkus, teater 2.750 

Fest og udflugter i alt 18.700 

Etablering af kælder 41.000 

Borde/bænke på legeplads 11.950 

Legetøj/puder/reoler 23.600 

Multihus 66.100 

Nyt gulv i kælder 24.800 

Nyt komfur 6.900 

4 løbecykler 5.200 

Fjernsyn til alrum 4.100 

PC 4.600 

Rep. /vedligehold af cykler 10.600 

Anskaffelser og vedligehold i alt 217.300 

Forbrugerafgifter i alt 38.000 

Dette er de store runde tal for 2009. På nogle konti har vi sparet og på andre har vi 

brugt meget. Der er måske nogle der vil lægge mærke til, at vores forbrug på 

”anskaffelser og vedligehold” er VÆLDIG stor. Det er vigtigt for os at sige, at det er 

en bevidst disponering. Der blev passet mange børn sidste år, og vi valgte at få nogle 

af de ting, vi havde ønsket os rigtig meget. Vi synes, at det var vigtigt, at pengene 

blev brugt til de børn, der havde været med til at deles om pladsen og til de voksne, 

der kunne se, at der var et godt formål i at investere. Vi fik et Multihus på legepladsen. 

Det betyder, at vi kan have bål uanset vejret, og vi bruger det. Vi fik også fast 

gulv i kælderen. Det var HÅRDT TILTRÆNGT. Efter 14 år med nålefilt og mange 

børn og leg i kælderen var det MEGET ulækkert at være på. Nu kan vi vaske gulvet 

og så er det rent. Dejligt. Derudover er kælderen blevet indrettet, så vi kan bruge det 

som et decideret motorik rum. Det hænger godt sammen med Aalborg kommunes 

3



intension om at have fokus på kroppen og den daglige motion, samtidig med at det 

passer godt til vores læreplaner og vores pædagogiske linje. Så hurra for at alle disse 

ting kunne lade sig gøre i 2009. 

Vi var ligeledes nødt til at investere i et nyt komfur. Det gamle var færdigt efter 

14års god brug. Nu kan vi starte forfra med et nyt og vi håber selvfølgelig, at det 

holder lige så længe. 

Vi kom således ud af året med et minimalt underskud på 6.500 kr. Det er ikke noget, 

der kan vælte os af pinden. Det var et godt år for os. 

3. Læreplans-evaluering. 

Generelt må vi sige, at vi har gennemført det, vi opstillede i vores læreplaner for 

2009. Der er selvfølgelig nogle ting, der ikke blev helt, som vi ønskede. Det der måske 

er karakteristisk for os her i børnehaven er, at vi vil så gerne en masse ting, fordi 

det er sjovt og giver både børn og voksne en masse nye oplevelser. Vi glemmer bare, 

at det ikke kan lade sig gøre at nå alting hele tiden. Vi skal huske at prioritere i 

forhold til, hvad der er timer og ”mandskab” til. Nå, men sjovt har det været og vi er 

alle blevet en lille smule klogere på, hvad og hvor vi sætter ressourcerne ind. 

4

3.1 Krop og bevægelse. 

Tema: Krop og bevægelse 

Mål: 

Vores mål er, at få implementeret 

”Kroppen på Toppen” i 

hverdag og fest 



Metode: 

- Ved at børnene hjælper med i 

hverdagen (selv skyller af og sætter i 

opvaskemaskinen til morgen, hjælper 

med at stille på rullevognen, 

henter mælk i køleskabet, selv rydder 

op, osv.) = hverdagsmotion. 

- Ved at vi implementerer motoriske 

lege til vores fester (eks. bedsteforældredag, 

julen, forældremøder, fællesspisning 

m.m.) 

- Ved at vi holder motions-uger i 

foråret og efteråret, for at give startskuddet 

til mere hverdagsmotion i 

uge 18 og uge 41 

Succeskriterium: 

Når børnene af sig selv 

tager initiativ til at gøre 

nogle af de praktiske 

hverdags ting. 

Når de voksne har implementeret 

mere bevægelse 

i aktiviteterne som 

traditionelt er stillesiddende 

(eks. rundkreds og 

diverse fester). 

Evaluering af mål (resultat) Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning 

- Målet er nået, mere til hverdag 

end til fest. 

I hverdagen indgår det i: 

Rundkreds 

På legepladsen (cykelbane, 

motorikbane, fange leg, sjippe 

m.m.) 

D.G.I. Heidi var ude med inspiration 

til indendørslege. 

Sæbebobler ude 

Kælderen 

Praktiske hverdagsting. 

Børnene er blevet gode til at 

gøre tingene selv (og få lov til 

det). 

- Fest & forældremøde 

Der har været lidt til et forældremøde 

og lidt til et forældre 

arrangement, men ikke nok 

- Hverdagsmotionen fungerer godt. 

- Til fest, er en god metode, den skal 

”bare” bruges noget mere. 

- Krop- ugerne fungerer godt, når de 

voksne husker at få forberedt sig i 

god tid. Ellers kan det godt blive rent 

”genbrug” af det vi har lavet før og 

så ryger engagementet. 

- Hverdagsmotionen - er 

blevet til en integreret del 

i børnehaven. 

- Vi er gode til udendørs 

motionen. Det fortsætter 

vi med. 

- Vi vil huske at gøre 

mere ved planlægningen. 

F.eks. ved at tage det op 

på p-mødet gangen før 

der skal være en fælles 

uge. 

5



Vores mål inden for krop og bevægelse var for 2009 at satse på 

”Motion til hverdag og fest”. Vi synes selv, at vi i børnehavens 

hverdag er gode til at inddrage motion på mange planer. Først 

og vigtigst i forhold til vores læreplansmål er ”dagligdagsmotionen”, 

som børnene har fået ved selv at rydde op efter morgenmad, 

selv bære ting, selv putte ting op i deres kasser, selv 

tage tøjet af osv. Hvis de voksne hjælper børnene for meget, 

bliver børnene ”snydt” for enkel men god motion i hverdagen. 

Så ved at motivere børnene til at gøre så meget som muligt 

selv, har de fået brugt deres krop til helt almindelige hverdagsting. 

Udover ”dagligdagsmotionen” er vi i børnehaven 

også bevidste om at lege motoriske lege i hverdagen. 

Vi har brugt vores store kælder til tumlelege, 

samt til motoriske forløb med grupper af børn. På 

legepladsen har vi også motiveret til, at børnene har 

brugt kroppen. De har cyklet, leget fangelege, bygget 

med kasser, løbet op af ”den store bakke”, klatret 

i klatrestativet, kælket m.m. I foråret tog vi også 

de største børn på skift med i skøjtehallen og mange 

af børnene blev rigtig gode til at stå på skøjter. 

Dertil har vi i uge 18 og 41 holdt motionsuge, 

hvor de voksne hver dag havde arrangeret motoriske 

aktiviteter. Ugerne var for de voksne en 

gentagelse af nogle tidligere motionsuger og 

blev derfor arrangeret hurtigt, men for børnene 

var det sjovt, og vi kunne høre, at de syntes, det 

var spændende at lave aktiviteterne. Vi lavede 

bl.a. diverse stafetter, cykel-ræs, bålsuppe med 

sunde råvare,forhindringsbane, 

sjove sanglege hvor vi fik pulsen 

op, ”Legeplads-bingo-ræs”, ”politi og røver 

stjæle-leg”, og rundbold. Begge uger blev 

sluttet af med olympiade på legepladsen. 

Vores mål var også at lave motion til fest. Her 

holdt vi bl.a. i foråret forældremøde, hvor forældrene 

blev introduceret for alle vores læreplansmål 

– og de fleste blev afprøvet på 

”egen krop”. Her lavede vi selvfølgelig også 

motion med forældrene. Dertil har vi lavet motoriske sanglege til andre ”fester” bl.a. 

påskehareløb. 

6



Året 2009 blev også det år, hvor drømmen om at få renoveret vores motorik-kælder 

blev en realitet. Vi fik linoleum på gulvene, fik malet væggene som et hav, og fik: 

sat ribber op, klatrenet, klatretov, fik ekstra mange puder, fik en kæmpegynge og 

meget mere. At få alle de nye ting til kælderen har betydet meget for brugen af kælderen. 

I perioder har vi ikke kunnet bruge kælderen pga. malearbejde og ombygning, 

men så har det også været ekstra dejligt at få ”kælderen tilbage” – og så endda 

med alle de nye lækre faciliteter. 

7

3.2 Sprog 

Tema: Sprog 

Mål: 

Vores mål er, at skabe en 

”sprog rig” børnehave og at 

børnene derigennem får en 

større sprogforståelse. 



Metode: 

- ved at vi i aldersopdelte grupper, 

bruger dialogisk oplæsning. 

(2 emneuger om året som startskud) 

Uge 11 og uge 38 

- Ved at vi i rundkredsen er opmærksomme 

på at bruge rim og 

remser, synger og taler om indholdet 

i dette. 

- Ved at de voksne er bevidste om at 

tale ”voksensprog” og ikke børnetilrettet 

sprog. 


Når vi kan høre, at børnene 

syntes det er sjovt 

at lege med sproget og 

får et mere nuanceret 

sprog. 

Når børnene selv begynder 

at spørge om de ord, 

de ikke forstår. 


Målet er delvist nået. 

Fordi: det er en løbende proces 

at lave en ”sprog – rig” børnehave. 

Nogle af børnene leger mere 

med sproget (Tine – bine - 

kaffe maskine ). 

De voksne er meget bevidste 

om at bruge rim, remser, sange 

og dialogisk oplæsning. 

De voksne er blevet meget 

mere bevidste om ”voksensprog” 

og børnetilrettet sprog. 

Vi gør hinanden opmærksom 

på det og lægger mærke til når 

børnene reagerer på 

det.(fodtøj) 

2 emneuger er afholdt. 

Den 1. Uge var helt super og alle var 

med. 

Den 2. Uge var nogenlunde. Grunden 

til dette har været, at vi generelt 

havde indsat FOR mange emneuger, 

så de kom til at lægge sig for tæt på 

hinanden. 

Alligevel er personalet blevet meget 

bevidst om sproget. Eks. stopper de 

meget mere op ved spændende ord i 

bøgerne og får snakket om dem. 

I rundkredsen funger det godt med 

rim & remser, sange og oplæsning. 

Vi vil IKKE have så 

mange emneuger. 

Fokus i rundkredsene vil 

stadig være: 

Rim & remser 

Sange 

Dialogisk oplæsning 

Dele op i små grupper 

Sprogposer (med sange) 

Er vi en sprogrig børnehave? – Ja vi er! Vi har i hvert fald gjort et godt forsøg for 

at blive det. Inspirationen, til at arbejde mere intenst med indholdet af sproget, 

kommer bl.a. fra de kurser vi har deltaget i, i forbindelse med sprogvurderinger. Vi 

har som skrevet i skemaet afholdt to ”dialogisk-oplæsnings-uger”, hvor børnene har 

været delt ind i små grupper, ud fra hvor de lå i deres sproglige udvikling. I grupperne 

blev der læst bøger og der blev talt om nogle af ordene. Eks. blev der læst en 

8



bog om en dreng og et kamera. Derefter 

talte vi i gruppen om, hvad et kamera er, 

hvordan det ser ud, vi fandt alle de kameraer 

vi kunne finde i børnehaven og vi 

lavede selv et legetøjskamera. En anden 

gruppe læste en bog om forskellige biler 

og børnegruppen tog på tur, hvor de tog 

billeder af bilerne og de fandt på en leg 

med legetøjsbilerne i børnehaven. En anden 

gruppe undrede sig over ordet ”ansjos” 

– de købte nogle ansjoser og smagte 

på dem. 

Hver dag holder vi rundkreds inden spisning og i 

rundkredsen er vi glade for at synge, læse og lege 

rimelege. Dertil begyndte vi sidst i 2009 at lave 

”sprogposer”, som kan bruges i rundkredsen, til at 

stimulere sproget. Sprogposerne indeholder eksempelvis: 

3 geder i forskellige størrelser, en bro, en 

trold, stof i forskellige farver, som symbolisere jord, 

sæter og vand – og ud fra de fysiske ting fortælles så 

eventyret om ”De tre Bukke Bruse” til børnene. Sprogposerne vil vi arbejde videre 

med i 2010. 

I 2009 har vi også benyttet biblioteket flittigt. Vi har altid biblioteksbøger i huset og 

læser gerne. Vi er i den forbindelse bevidste om, at de børn, som spørger om vi vil 

læse for dem, også tit er de børn, som er vant til at få læst derhjemme. Vi voksnes 

opgave er derfor at få inddraget nogle af de børn, som ikke så ofte får læst og som 

har brug for den stimulering. 

I mange år har vi i Ønskehuset haft en pakkekalender op til jul, hvor børnene på 

skift fik en lille pakke. Med stor succes har vi lavet traditionen om til, at det er en 

lille pixibog, som børnene får. Bogen læses så højt i rundkredsen og barnet må efterfølgende 

få den med hjem. 

…så jo! Vi er en sprogrig børnehave! 

9



3.3. Kulturelle udtryksformer og værdier. 

Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier 

Mål: 

Vi vil styrke børnenes kreative 

udtryksformer på male- 

/grovværkstedet. 

Metode: 

- Ved at være bevidst om at arbejde 

3-dimensional og på, at bruge grove 

materialer på værkstedet. (Eks. Ler, 

gips, papmache, hønsenet, genbrugsmaterialer 

m.m.) 

- Ved at inspireres til at tegne SELV, 

i stedet for efter skabeloner. 

- Ved at sætte håndgribelige ting 

frem som kan inspirere børnene eller 

via højtlæsning. 


Når børnene selv kommer 

med nye kreative 

ideer, i forhold til de 

valgte materialer. 

Når vi kan se, at de kreative 

ting vi udstiller / 

laver er børnenes egne 

værker. 


Målet er nået. Dejligt. 

Der er i årets løb lavet en del 

3-dimentionelle ting. 

Hænder /ansigter i gips 

Ler frugter 

Papmache dyr 

Træ ting 

Puder og ”eget design” i stof. 

Derudover er der blevet eksperimenteret 

med: 

Tegnet bondegårds dyr 

Stanniol billeder 

Halloween græskar, blomster 

Tegninger efter frugter + dyr 

Der har IKKE været brugt skabeloner. 

(svært i starten – en 

selvfølge nu) 

Drengene har haft projekt med 

Dinosaurus. 

Dinobog til inspiration - drengenes 

selvstændige initiativ + 

videre bygget på det så vulkanerne 

kom med. 

Det har været et godt metodevalg. 

Vi har været gode til at lave ting 

uden skabeloner. Vi har været gode 

til at inspirere og gå med børnene i 

deres ”påhitsomhed”. 

Det har været sværere for de voksne 

at bruge det 3-dimentionelle som en 

forlængelse. Det tager tid. 

Alligevel har det været en god proces. 

Træværkstedet har været brugt som 

”depot” i flere måneder. Derfor har 

der ikke været igangsat noget specifikt 

her. 

Vi kan se, at de tiltag der er lavet, 

har betydet at børnene har fået ekstra 

mange detaljer på deres ting. 

Eks. detaljer på frugterne, yver på 

koen o.a. 

Vi er blevet så gode til at 

arbejde uden skabeloner, 

at det er blevet en indarbejdet 

metode i huset. 

Derfor er det naturligt at 

fortsætte. 

10



Indenfor læreplanspunktet ”Kulturelle udtryksformer og 

værdier” har vi ønsket at arbejde 3-dementionelt og ikke 

bare ”fladt”, samt arbejde uden skabeloner. Som skrevet i 

skemaet har det været en lærerig proces, som vi slet ikke 

er færdige med og vi arbejder derfor videre i 2010 med 

samme mål. 

Vi kan i Ønskehuset se, at i stedet for at arbejde med et 

fast udtryk, så giver børnene nu deres ”værker” eget udtryk. 

Men det er også svært at arbejde uden skabelon! 

Eks. Hvad skal vi 

hænge på fastelavnsriset, 

når vi ikke længere 

bruger en katte- eller en maskeskabelon? Så må 

vi voksne være kreative og vise nogle eksempler 

på masker, som børnene kan lade sig inspirere af. 

Ift. de 3-demintionelle værker, så har vi erfaret, at 

det ofte kræver voksenhjælp at kaste sig ud 

i papmaché projekter eller forme ting af ler 

eller fimo. 

Kulturelle udtryksformer og værdier er dog andet end den kreative udfoldelse på 

vores eget værksted. Det er også at opleve kultur og 

kunst. I 2010 har vi bl.a. været i teateret flere gange, 

i biografen med ”Rød stue i biografen”, til koncert 

med bl.a. Mikael Back, på ture til Tivoli for at 

se Pjerrot samt været til julecirkus. 

I børnehaven har vi selvfølgelig også en del traditioner, 

som vi holder i børnehavens åbningstid. Dette 

er eks. Fastelavn, påskeklip, maddage både ude og 

inde, sommerfest, Sankt Hans, Farvelfest for de 

kommende skolebørn, halloween, diverse julearrangementer 

m.m. I 2009 har vi nydt alle disse tilbagevendende 

højdepunkter. Men udover de traditioner 

vi har i den almindelige åbningstid, er vi, 

som tidligere beskrevet, i 2009 blevet bevidste om, 

at vi har rigtig mange traditioner udenfor åbningstiden 

også. I forbindelse med at vi kom på grundnormeringen, 

har vi i samarbejde med forældrebestyrelsen 

prioriteret i disse traditioner. Her fik vi 

11



nogle gode diskussioner om, hvilke traditioner vi tillagde mest værdi, og vi fik skåret 

nogle af aktiviteterne/traditionerne fra. 

Som en heldig sidegevinst fik vi Etidal i 3 måneders praktik her i børnehaven. Etidal 

kommer fra Libanon og vi lærte en helt masse om hendes kultur. Vi så danse, hørte 

musik, vi så hvordan man skrev på arabisk og en gruppe piger var med Etidal 

hjemme og se en film fra et arabisk bryllup og de smagte Arabisk mad – spændende! 

12

3.4 Natur og naturfænomener 

Tema: Natur og naturfænomener 

Mål: 

Vores mål er at introducere 

børnene for naturfænomener 



Metode: 

- ved at vi laver eksperimenter med 

ild, luft, vand og jord. 

- ved at vi er opmærksomme på 

pludseligt opståede fænomener. 

Eks. regnbuen, isslag, istapper, lyn 

m.fl. 

- ved at vi skyder emnet i gang med 

en fokus uge i uge.20. 


Når vi kan se at børnene 

selv begynder at eksperimenterer. 

Når børnene fortæller 

udfra billederne, hvad 

der sker og spørger ind 

til, hvad der sker i processen. 


Målet er nået, men ikke ud fra 

den valgte metode. 

Vi nåede ikke ud til hele børnegruppen, 

som var vores mål, 

men mest til ”skolebørnene”. 

Vi har fulgt nogle af børnenes 

initiativer på: 

Lyn 

Is 

Farver 

Muldvarpeskud 

Frøer 

Nogle børn eksperimenterer og 

stiller spørgsmål til det de laver. 

Vi har dokumentation på eksperimenterne 

som skolebørnene 

har været med til, men på 

forældregruppen til et forældremøde. 

Emneugen blev ikke til noget fordi: 

- Ambitionerne blev for store 

- Emneugerne kom til at ligge for 

tæt. 

- Der var i den periode et for stort 

arbejdspres. 

- Arbejdsmetoden med at følge barnets 

initiativer er god og den er blevet 

brugt. 

- Vi har været opmærksomme på 

pludselig opståede naturfænomener. 

De voksne har så henledt opmærksomheden 

på det og har ”forstørret” 

det for børnene. 

Vi vil stadig være opmærksomme 

på de pludselig 

opståede naturfænomener 

og gøre børnene 

opmærksomme på dem. 

Det er jo sjovt og det kan 

man næste ikke lade være 

med. 

13



Som skrevet i skemaet har vi i 2009 arbejdet 

med at introducere børnene for naturfænomener. 

I den forbindelse lavede vi et forløb i skolegruppen, 

hvor børnene så og lavede forsøg 

med ild, luft, vand og jord. Det var nogle sjove 

forsøg og børnene var meget optaget af dem. 

Vi fik en sæbeboble til at stå stille i luften – 

(for luft er ikke bare luft, der findes mange 

slags luft), vi fik en kugle til at svæve i ”jet- 

strømmen” fra et sugerør, vi fik en ”varmluftballon” 

til at stige til vejret, vi så at ild bruger ilt ved at 

lave et forsøg med et æg i en flaske og meget mere. 

Det var et sjov og lærerigt forløb, som børnene var 

MEGET optaget af. 

I skolegruppen lavede vi også forsøg med fotosyntesen. 

Vi såede karse og noget af karsen gav vi ikke 

vand og andet gemte vi i en mørk kasse. Det karse 

som havde fået både vand og lys var flot grønt. Det 

karse, som ikke havde fået lys, var kedeligt, ranglet og gult. Og endelig det karse, 

som ikke havde fået vand, var slet ikke spiret endnu. Børnene syntes at det var sjovt 

at se forskellen under de forskellige vækstbetingelser. Vi såede også græskarkærner 

i et syltetøjsglas og fordi ”urtepotten” var gennemsigtig, kunne vi følge med i spiringsprocessen. 

Selv om projektet blev lavet med de største børn, gav det genlyd i 

hele børnehaven, som fulgte med i projektet i vindueskarmen. 

Børnene har også selv opdaget naturfænomener, 

som vi voksne så har forstørret og gjort interessante 

for mange børn. De har fundet is på legepladsen 

og vi har sammen undersøgt isens sjove 

former. De har bemærket: damp, varmestråler, 

skyer, støvregn, tung regn, regnbuen m.m. og vi 

voksne har gjort det interessant for flere børn. 

14



Regnbuen er eksempelvis meget interessant for mange børn og vi lavede i børnehaven 

vores egen regnbue i farvet vand. Ved køkkenbordet blev der ”tryllet” og gult 

og blå vand blev til grøn, rød og gult vand blev til orange osv. Vi blandede og blandede 

og til sidst havde vi en flot farveskala 

i vand, som blev hældt på flasker. Flaskerne 

blev beundret i vindueskarmen det 

næste lange stykke tid og børnene kunne 

se, når farverne blev for lyse – så var der 

bundfald og børnene gav dem en rystetur, 

så farverne kunne blive mørke igen. 

Udover det deciderede arbejde med naturfænomener har vi selvfølgelig også brugt 

og oplevet naturen på andre måder – vi er jo ude i naturen i mange timer i løbet af et 

år. 

Børnene har været optaget af at undersøge krible-krable-dyr på legepladsen eller i 

Golfparken. I børnehaven har vi forstørrelsesglas og det er sjovt at se bænkebideren 

tæt på og se brodden fra hvepse og bier. Og hvor farlig ser en dræbersnegl ud? Og 

tænk, i Golfparken kan man på én enkelt tur se både ænder, guldsmede og en død 

muldvarp! 

En dag i september drog hele børnehaven af sted 

på bondegårdstur. Det var en spændende tur, hvor 

børnene fik lov til at se en ko blive malket og efterfølgende 

smage på den friske komælk. De var 

også ude på majsmarken og smagte på majs. Og 

efter madpakkespisning i høet, fik alle en tur i 

traktoren. Turen var for alle børn spændende og 

nogle børn fik også overvundet nogle grænser – 

der var nemlig en hund som løb rundt på gården 

og for nogle børn var den ”lidt farlig” i starten, men til sidst var det en sød hund! 

Efter bondegårdsbesøget har den fælles oplevelse givet anledning til gode snakke 

om hvor maden kommer fra og i Ønskehuset tegnes nu alle køer med yver. 

15



En anden dag i september var vi med Børnebusssen Fræs til Lille Blåkilde. Det var 

en spændende tur, hvor børnene fik mulighed for at smage på myrer, smage nyfangede 

ørreder lavet over bål og smage det ”magiske” vand fra Lille Blåkilde. 

Vi har også brugt naturting til kreative aktiviteter: Vi har lavet græshovedmænd, 

kastanjedyr, bladkranse, lavet æblegrød m.m. 

I forbindelse med ”Sluk lyset kampagnen”, som Aalborg 

Kommune deltog i, lavede vi bivokslys med alle børn og i 

rundkredsen talte vi om, at det betyder meget for miljøet at 

huske at slukke for strømmen/lyset, for at passe på naturen. 

Børnene fik alle bivokslyset med hjem og på kampangedagen 

d. 28/3 blev familierne opfordret til at slukke for det 

elektriske lys og tænde bivokslyset. 

16



3.5. Barnets alsidige personlige udvikling. 

Tema: Barnets alsidige personlige udvikling 

Mål: 

Vores mål er, at alle børn har 

gode relationer til os voksne, 

og at de hver især har mindst 

én voksen som de føler sig 

særlig knyttet til. 

Metode: 

- ved at personalet på personalemøderne 

i januar, maj, oktober, december 

gennemgår alle børn efter en 

model, således at vi får kortlagt relationerne 

mellem hvert barn/voksen. 

- ved at vi fortsat i dagligdagen prioriterer 

nærværet med børnene HØJT. 


Når vi via modellen 

kan se, at alle børnene 

har en voksen de er 

særlig knyttet til. 

Evaluering af mål (resultat) 

- ved at børnene bliver 

SET, HØRT OG HUSKET 

Evaluering af metode (indsats) Fremtidig planlægning 

Målet er nået. 

Vi kan se, når vi kigger tilbage 

gennem året, at når et barn har 

ligget i yderkanten, er der blevet 

lavet et særligt fokus på 

barnet og der er hæftet et voksennavn 

på. Det har ændret 

det. 

Vi er klar over at der hele tiden 

og altid skal arbejdes med relationer, 

da vi, som professionelle, 

altid skal sikre at der er en 

god relation til barnet. 

Metoden, som har været relationscirklen, 

virker for os. 

Ud fra de ressourcer vi har, prioriteres 

nærværet fortsat højt. 

Det er en god reminder for de voksne 

og en god årsag til evt. at lave en 

særlig indsats for barnet. 

Derved bliver alle set, hørt og husket 

ud fra de behov det enkelte barn har. 

Vi vil til stadighed have 

fokus på denne del. Relationen 

med barnet er en 

forudsætning for at arbejde, 

støtte og udfordre 

barnet til videreudvikling. 

Den evige proces og derfor 

vil vi også blive ved 

med at bruge relationscirklen 

lejlighedsvis. 

Hvilken indsigt vi får som personale, når vi bruger relationscirklen! Det er en rigtig 

god metode at tage relationscirklen op med jævne mellemrum, da den giver os mulighed 

for at se, hvor tæt på de voksne børnene er. Nogle børn er meget synlige og 

hos andre børn skal man gøre sig fortjent til at få deres kontakt og tillid. Det, der har 

været godt for personalet, er den opmærksomhed, der bliver på den direkte og tætte 

kontakt til det enkelte barn. Dels bliver det meget synligt og dels giver det nogle 

meget konkrete handlemuligheder for personalet. Vi er nødt til at stramme os an i 

forhold til kontakten og se på, hvad det er det enkelte barn har brug for. Samtidig 

bliver der en meget naturlig fordeling af børnene, til de voksne. Det betyder f.eks. at 

lille ”Hans” ikke bliver ”overfaldet” af samtlige voksne, efter vi måske har konstate- 

17



ret, at han ligger i ydrezonen. Der bliver lagt en pædagogisk plan for den voksne, 

der har mest med ”Hans” at gøre og det er dén voksne der fører det ud i livet. Derved 

frigør vi nogle andre voksne, der så kan tage sig af nogle andre børn. Vi vil ikke 

arbejde så struktureret med relationscirklen til næste år, men den vil nok komme op 

på et personalemøde eller to, så vi hele tiden har børnene i centrum. Grunden til, at 

vi slipper relationscirklen lidt, er, at når vi vælger noget nyt til, så må vi også vælge 

noget andet fra og i 2010 vil vi have fokus på fordybelse indenfor læreplanspunktet 

”barnets alsidige personlige udvikling”. 

3.6. Sociale kompetencer 

Tema: Social kompetence 

Mål: 

Vi vil gøre børnene bevidste 

om, hvordan de får sagt til og 

fra overfor hinanden, på en 

hensigtsmæssig måde – specielt 

med fokus på legeaftaler. 

Metode: 

- Ved at hjælpe/øve børnene i at sige 

fra. Eks. ”jeg vil ikke lege med dig 

lig nu, men jeg vil lege en anden 

gang” 

- Ved at hjælpe børnene til at give et 

verbalt svar i stedet for at ignorere 

eller slå. 


Når vi kan se og høre 

at børnene, uopfordret, 

sige fra på en god 

måde. 

Velvidende at dette er 

en livslang proces. 


Målet er nået. 

Vi kan høre de ”gamle” børn 

siger: ”ikke lige nu, men senere” 

eller ”en anden gang”. 

Det er dejligt at det bliver 

spredt ud. 

Ligeledes kan vi høre at nogle 

af børnene er begyndt at insistere 

på at der bliver svaret. 

Eks. ”jeg vil have du svarer 

mig”. 

På den måde er de store børn 

jo også med til at opdrage på 

de små og de nye (altid med 

hjælp fra de voksne). 

Metoderne er rigtig gode. 

Det har været vigtigt for os som 

voksne og professionelle, at give 

børnene nogle ”byggesten” de kan 

bygge videre på. Det er jo svært at 

lære tysk, hvis man ikke har nogen 

tyske gloser at bygge på. 

Processen er sat i gang 

og vi vil holde den i live, 

da vi også her anser det 

for et meget vigtigt element 

i børns udvikling 

og som måske kan være 

med til at forebygge 

mobning på et senere 

tidspunkt. 

18



Vores mål i forhold til social kompetence har 

i 2009 været, at gøre børnene bevidste om, 

hvordan de får sagt til og fra overfor hinanden, 

på en hensigtsmæssig måde – specielt 

med fokus på legeaftaler. Dette er, som så 

mange andre relations målsætninger, svært at 

måle, men hvis vi skruer tiden tilbage til 

2008, så var det meget svært for mange børn i 

børnehaven at sige til og fra overfor hinanden. 

Vi havde mange konflikter, som bundede 

i, at børnene fik sagt fra på en grim måde eller simpelthen ignorerede hinanden. 

”Må jeg være med?” blev svaret med: ”Nej vi synes du er dum!” eller svaret blev 

tavshed. Begge dele var lige slemt for modtageren. Vi voksne gik derfor aktivt ind i 

problematikken og i løbet af 2009 er problematikken selvfølgelig ikke forsvunden – 

det gør den nemlig aldrig – men grimme svar eller det at ignorerer hinanden fylder 

ikke mere i børnehaven. Vi kan høre, at børnene har fået nogle gode strategier til 

hvordan man svare. Eks. svare nogle piger: ”Vi vil ikke lege lige nu, men måske 

senere” eller ”Vi har lige gang i en leg – der kan ikke være flere med”. 

Forleden havde vi besøg af nogle nye forældre og de spurgte hvad vores fokuspunkt 

er i børnehaven. Først svarede vi, at vi arbejdede med fokus på alle 6 læreplanspunkter, 

for at børnene bliver så alsidige som muligt. Men ved nærmere eftertanke 

måtte vi indrømme, at vi i Ønskehuset nok har mest fokus på det sociale. I alle aktiviteter 

som foregår i børnehaven – hvad enten de er igangsat af børn eller voksne, så 

gennemsyres aktiviteten af samspillet mellem de personer som deltager. Så kort sagt 

kan man sige, at alle de aktiviteter, vi har beskrevet i de foregående læreplanspunkter, 

bliver gennemført med fokus på at samspillet er godt og at aktiviteten må vente, 

hvis en konflikt skal løses eller et barn skal trøstes. Samtidig synes vi, at det er 

yderst vigtigt at inddrage børnene i konfliktløsningen eller at trøste det barn man 

måske er kommet til at såre. Det tager i øjeblikket længere tid at inddrage børnene i 

processen, men på sigt får vi nogle børn, som bliver gode til at trøste hinanden, sige 

fra og løse konflikter. 

19



4. Forældresamarbejde. 

Et godt forældresamarbejde er en forudsætning for al vores arbejde her i børnehaven. 

Det har vi skrevet i mange år i træk og det skriver vi stadig, da vi mener det! 

I 2009 har vi haft et tæt samarbejde med mange af jer. 

Det er vigtigt for os, at man i børnehaven kan grine og fjolle sammen, men det er 

også vigtigt at vi kan tage de alvorlige samtaler, hvor forskelligheden og besværlighederne 

kommer til udtryk, men hvor vi alligevel finder en fælles praksis selvom vi 

er forskellige. 

Vi håber selvfølgelig, at I forældre har oplevet, at der er åbenhed for uenighederne, 

lydhørhed for kritik og ikke mindst at vi laver om på ting, der ikke er gode nok. 

Der har - som altid – været god forældreopbakning til de ting og arrangementer, der 

har været i børnehaven. Det er super dejligt, for det giver kontakt til forældre og 

børn på en anden måde. Derudover giver det også forbindelse forældrene imellem 

og – er vi blevet fortalt – det betyder meget for de nye, at de kan deltage i disse arrangementer 

og derved få hilst på andre forældre. Det bliver lidt lettere at komme til 

at høre til huset. 

Dejligt. 

Desværre har vi også som tidligere beskrevet, måtte erkende, at det, at Bodil holdt 

op, krævede, at vi som personalegruppe, var nødt til at tillægge os nye ”rutiner”. Det 

er aldrig nemt at give afkald på noget. Nå, men ét af resultaterne var, at der blev 

kigget grundigt på alle de arrangementer, der er i børnehaven og kigget på, hvad de 

tager af ressourcer. Da det blev gjort, var vi nødt til at tage nogle konsekvenser af 

det også. Dette af hensyn til, at der skal være flest på arbejde, når der er børn. Resultatet 

af det blev desværre: 

1 fællesspisning blev slettet. Påskehareløbet røg ligeledes sammen med Juleturen. 

Turen til Egholm blev bibeholdt, men indskrænket, så det ”kun” er i arbejdstiden 

børn og personale er af sted. 

Det er selvfølgelig rigtig sørgeligt, da vi jo syntes, det var hyggeligt og en god måde 

at være sammen på til alle disse arrangementer, men det var for ”dyrt”, rent personalemæssigt, 

når der også skal være noget personale i hverdagen. Vi beklager, men det 

er sådan vilkårene er. 

20

4.1. Tre forældre fortæller: 



Forældrebestyrelsen har igen sagt ja til at skrive deres indtryk af nogle forskellige 

episoder fra børnehaven. Her er de og tak for det. 

4.1.1. Morgen i børnehaven. 

Morgenen i børnehaven er som regel meget rolig, modsat eftermiddagen, der godt 

kan være lidt mere hektisk (set fra mit synspunkt). Det første der som regel møder 

os, når at vi træder ind i børnehaven, er et levende lys i gangen. Alt lyset, med undtagelse 

af lyset i garderoberne, er dæmpet og der er levende lys flere steder i børnehaven. 

Der er en meget rolig og afslappet stemning. De børn, der er mødt i børnehaven 

på dette tidlige tidspunkt sidder som regel lidt søvndrukne og spiser morgenmad 

sammen - også selvom, at måske allerede har fået noget hjemmefra. For det er så 

hyggeligt, at sidde og spise sammen med de andre børn. Der er altid cornflakes og 

havregryn, og nogle gange er der måske boller eller havregrød med kanelsukker og 

smør. Der bliver rigtigt hygget omkring bordet i opholdsrummet. Selvom at børnene 

godt kan være lidt trætte og klattede, så snakker og griner de. Tit har et af børnene 

en af deres egne ting med, som de gerne viser frem og de andre kigger interesseret 

på. Og er man lidt for træt, så kan man tage en lille lur på madrassen. 

Det er selvfølgelig ikke alle børn, 

der lige har brug for at vågne, når at 

de kommer til børnehaven. Nogle af 

dem er springfyldt med energi og 

har brug for at der sker noget. Dem 

er der selvfølgelig også plads til og 

de får som regel lov til at gå ind og 

lege på en af stuerne (når at de først 

har været garderoberne rundt en trefire 

gange), så at de børn, der har 

brug for at vågne lidt, får tid til det. I 

det hele taget er der som regel god 

tid om morgenen. Der er godt tid til 

at pædagogen får snakket med børnene og det er også en god mulighed for os forældre 

at få en lille uformel snak pædagogen. Det er faktisk rigtigt hyggeligt i børnehaven 

om morgen og det kan være lidt svært at komme af sted igen, som forælder. 

Men ud skal jeg, men jeg går med en god fornemmelse, for Storm sidder og hygger 

sig sammen med de andre børn. I HANS børnehave. Det er ikke længere storesøsters 

børnehave. Det er nu hans børnehave. Og han er glad for den og føler sig tryg, 

for han har kendt børnehaven hele sit liv. Og inden at jeg forlader børnehaven helt, 

kommer Storm hen til vinduet og sender mig af sted med et smil og et vink. 

Henrik (Storms far). 

21

4.1.2 Ungerne I skoven. 



Spise myrer, mærke på en fisk, dufte til et 

parfumetræ, spise madpakker det fri, snakke 

med en naturvejleder, lave bål, stå på troldestenen, 

drikke kildevand. Ja, børnene må ha` 

haft en rigtig god tur, da de var i Roldskov 

med Fræs, om ikke andet får vi som forældre 

mange gode historier her fra. 

Det har været en meget stor begivenhed for 

vore børn at få en anderledes naturoplevelse, 

hvor en naturvejleder viser, hvilken ting 

der findes i skoven. Vi plejer jo ikke lige at spise myrerog dufte til et parfumetræ, 

når vi er på skovtur med familien. Det er lidt ærgerligt, at Fræs har kørt sin sidste 

tur, da vi som forældre meget nemt kan mærke på vores børn, at denne tur virkelig 

har gjort indtryk på dem. Det som de fortæller om, er noget der virkelig har fanget 

interessen. 

Vi kan fortælle at myrer smager ligesom citron, så hvis nogen skulle have lyst såååå. 

Og et fiskehjerte er liiidt ulækkert. I øvrigt har fisken tænder på tungen. 

4.1.3 På besøg i børnehaven – set med forældre øjne. 

Lars (Cecilie & Christians far). 

Som mor til en dreng på næsten 5 år, synes jeg, at det til tider er svært at få indblik i, 

hvad min søn foretager sig i løbet af dagen nede i børnehaven. Jeg ved selvfølgelig, 

hvordan dagen er struktureret og når han bliver hentet i institutionen ser jeg hans 

legekammerater og hører om hans dag, men jeg har ikke noget førstehåndsindtryk, 

hvilket jeg har savnet. 

I januar rev jeg derfor en tilfældig dag ud af kalenderen og tilbragte dagen i Ønskehuset 

sammen med min søn. Det var en helt fantastisk oplevelse! Både personalet og 

22



børnene tog rigtig godt imod os og vi hyggede hele dagen. Vi var på værkstedet, 

hvor vi lavede kuverter, vi læste bøger på hemsen, spiste madpakker, byggede en 

snehytte på legepladsen og kælkede. Hele dagen igennem blev vi fuldt af en gruppe 

børn, som synes det var ”sejt”, at der var en mor med i børnehave og min søn har 

efterfølgende fortalt, at det var ”rigtig sejt og hyggeligt”, at jeg var med. Jeg synes 

det helt igennem var en succes og kan varmt anbefale alle forældre at gøre det samme 

– min søn er i gang med at overtale sin far. 

Eva Maria – Oliver O.’s mor 

5. Samarbejdet med andre. 

Igennem mange år har vi haft et godt samarbejde med børnehaven Doravej. Hvert år 

slår vi børnehaverne sammen i 3 uger af sommerferien. Gode gamle Doravej, vi 

laver altid noget sammen og vil sikkert komme til det mange år frem i tiden. Der er 

mulighed for at se nogle af vores hjemmelavede bøger, fra nogle af de ture vi har 

været på i sommeren 2009. De ligger i børnehaven. 

Talepædagogen kommer fast. Hun er rigtig sød – Lotte – og børnene vil gerne med 

hende, også de børn der ikke er tilmeldt. Jonna, som er Psykolog hos PPR (Pædagogisk/Psykologisk 

Rådgivning), har vi også haft rigtig meget glæde af i år. Det er dejligt, 

at have nogen, at kunne udveksle med og som giver nye vinkler. 

I 2009 har også samarbejdet med: Taleinstituttet, ergo - fysioterapeuterne, læger, 

sagsbehandlere samt Line fra AAU som hjælper med at forske i børns sprog. 

”Barnets hus”, som er en behandlingsinstitution for børn i alderen fra 3 – 6 år, har i 

perioder haft børn i praktik i børnehaven Ønskehuset. Det betyder, at en pædagog og 

et barn fra Barnets hus besøger os én til to gange i ugen for at prøve at gå i almindelig 

børnehave. Der var en i børnehavepraktik i foråret, men vi har ikke haft nogle 

siden. Samarbejdet fortsætter og så snart der er nogle, der har brug for en ”praktikplads”, 

så køre vi igen et parløb for børnene. 

Der er ALTID nogle vi samarbejder med. Vi vil altid have brug for, at være sammen 

med andre og samarbejde med andre, så vi ikke kommer til at køre i samme rille. 

Jeg har måske glemt nogle af dem, vi samarbejder med, men vi har haft et godt 

samarbejde med alle - igen i år. 

23

Indholdsfortegnelse - aksos.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?