Boxeren 2-2013 - Boxerklubben

Læserbrev - Hundeloven
Det er med en vis undren at man ikke fra Boxerklubbens
bestyrelse har set nogen protester af
nogen art mod den gældende Hundelov.
Anledningen kunne jo have været den verserende
Thor-sag, som har ført til rigtig mange indlæg
især på Facebook, herunder også på Facebooks
gruppe Boxersnak, som bestyrelsen formentlig er
bekendt med.
Hundelovens nuværende udformning er en
skamplet på den danske retsbevidsthed, den er
blevet udformet i al hast som et forsøg på at tisse
i bukserne for at holde varmen efter nogle grimme
bidsager mod især børn og andre hunde i 2009.
Disse bidsager var hovedsageligt forvoldt af
hunde, som vi idag kalder kamphunde, men
udtrykket er måske noget misvisende, idet alle
hunde kan udvikle sig til kamphunde, hvis de får
en rigtig dårlig opvækst, herunder også boxere.
Desværre har det vist sig at disse hunde, som nu
er sortlistet i.h.t Hundeloven, “de 13 racer”, især
har interesse hos mennesker, som absolut ikke
er egnede til at have hund.
Jeg har egentlig ikke nogen kommentar til de
forbudte racer, idet hvis man tror at man ved at
forbyde bestemte racer, kan forhindre visse
uegnede personer i at have hund, så er man
måske nået et stykke hen ad vejen, men det er
altså at springe over hvor gærdet er lavest. Da
min interesse ligger hos boxeren, vil jeg ikke gøre
mere ved det problem, det må andre gøre, som
har interesse i disse racer.
Jeg har skrevet et indlæg på Facebook omkring
Hundeloven, og det vil jeg også citere her:
Mere om Hundeloven:
§6 stk, 5 lyder: “Hvis en hund ved et overfald har
skambidt et menneske eller en anden hund,
skal politidirektøren lade hunden aflive.”
Hvad betyder skambidt? Jo politiet har fortolket
det således, at hvis der skal syes et sting, så er
der tale om skambidning.
Hvad betyder “overfald” her har politiet slet ikke
vurderet hvem der er overfaldet eller hvem der har
overfaldt i nogen af de sager som har ført til
aflivning.
Vi har 3 myndigheder i DK - den lovgivende
myndighed (Folketinget) den udøvende
myndighed (politiet), og den dømmende
myndighed (domstolene). Ved hundeloven, har
man slået den udøvende og den dømmende
myndighed sammen. Hunde har selvfølgelig ikke
krav i.h.t Grundloven, men det har vi hundeejere,
så derfor er loven grundlovsstridig.
Politidirektøren er både den udøvende og den
dømmende myndighed.
24 BOXEREN
Herudover har man lavet loven kinesisk. I Kina
bliver mange mennesker stadig henrettet - når
henrettelsen er sket sender man er regning til de
pårørende på 2 patroner. Hundeloven §6 stk. 6
lyder: “Politidirektøren afholder omkostningerne
ved at lade en hund aflive efter stk. 2, nr. 4 eller
stk 4 eller 5, men kan kræve beløbet refunderet
af besidderen.” Det er ganske simpelthen
uciviliseret, jeg skal derfor opfordre til at man
sender eller kopierer ovenstående til det
folketingsmedlem. som man stemte på ved
sidste valg.
Mvh Cand Jur. Alex Olesen
Det var mit indlæg på Facebook, som har fået
rigtig mange “Likes/synes godt om”. Lad mig
illustrere lovens mangler ved følgende situationer.
Du og din boxer er i den lokale hundeskov, hvor
hundede må løbe løs. Hundene leger og det går
sommetider lidt vildt for sig, og boxeren er jo ikke
den der lader sig gå på af andre hunde, men i
kampens hede sker der det, at en tand ved et
hændeligt uheld går igennem en anden hunds
hud, hvorved denne hund senere skal syes ved
dyrlægen. Typisk fordi et hundebid efterlader en
infektion som dyrlægen må oprense og derefter
give et enkelt sting. Hvis tanden tilhører din
boxerhund, så skal hunden aflives og det koster
derudover 4000 kr. i bøde. Hvis din boxer gør det
samme ved en østeuropæisk indbrudstyv, så
skal den også aflives. Men hvis hunden knækker
halsen på en kat, så er det efter hundeloven
omkostningfrit.
Vi lever i et retssamfund hvor man altid kan klage
over en myndigheds afgørelse, enten til en højere
myndighed eller til en domstol i sidste instans.
En klage vil i næsten alle tilfælde have
opsættende virkning med hensyn til afgørelsens
udførelse og virkning.
I hundeloven findes denne klagemyndighed ikke,
og der er reelt heller ikke mulighed for at klage
over afgørelsen ved en domstol.
En hundeejer, en DCH træner som havde en
meget dygtig sporhund, en schæfer, havde
dagen i forvejen været ude for at lægge en
genstand på et træningsområde. Dagen efter
mødte træneren op med hunden for at den skulle
søge efter det “gamle” spor. I næsten samme
øjeblik, som han skulle til at give hunden
kommandoen “søg”, blev schæferen overfaldt
bagfra af en løs Rhodesian Ridgeback, ejeren var
langt bagefter og havde slet ingen kontrol over
hunden. Schæferen forsvarede sig selvfølgelig,
og resultatatet var et bid på den løse hund.
Ejeren undskyldte meget, og fik sin hund i snor.