Den digitale patientmappe - Om ELYK projektet

en lang familiariseringsperiode før fysioterapeuterne følte sig klædt på til at begynde at
inddrage patienter i afprøvningen. Et af problemerne var, at de var nervøse for at
komme til at gøre noget forkert; især for at komme til at lægge noget materiale i en forkert
patients mappe, hvilket de efter eget udsagn, ville opleve som belastning for det
fortrolige forhold mellem fysioterapi og patient 57 , som klinikken lægger meget vægt på.
På andre områder var fysioterapeuterne dog meget hurtige til at se mulighederne i de
digitale teknologier. Vi indledte derfor et sideprojekt, hvor vi optog videoer, hvor en af
fysioterapeuterne viser øvelser på et dels et balancebræt dels med elastikker, som
derefter blev gjort tilgængelige for patienterne via ”quick-response” koder. Denne del af
konceptet var fysioterapeuterne meget positive overfor og quick responsekoder udleveres
nu sammen med både balancebræt og træningselastikker.
Samlet set var det tydeligt, at de så en stor værdi i konceptet og så det som en mulighed
for at knytte endnu tættere bånd mellem behandler og patient, såvel som en mulighed
for at dokumentere kvaliteten af deres arbejde overfor såvel patient som bevilligende
myndigheder.
6.3.3 Den store kliniks reception af konceptet
Klinikken på Vestsjælland har en stor andel af vederlagsfri samt ældre patienter, hvilket
gør det vanskeligt at anvende digitale redskaber, fordi en stor del af patientmassen er
fremmede over for digitale redskaber. Klinikkens ene ejer er dog ivrig efter at fremtidssikre
klinikken og ved siden af den digitale patientmappe iværksætte vi derfor to andre
udviklingsprojekter.
Det ene var et før-skema, som patienterne kunne udfylde hjemmefra og sende til klinikken.
Fordelen ved dette skema var dels at en række faktuelle oplysninger om patienten
kunne udfyldes inden konsultationen og dels at skemaet var udstyret med en
menneskefigur, hvor patienten kunne indtegne sin smerte og dels en VAS-skala, der
kan måle intensiteten af denne smerte. Hermed bliver skemaet både et aktivt redskab
for fysioterapeuten, som kan orientere sig i det inden konsultationen og dels en dokumentation
af det indledende smerteniveau, der senere kan bruges til at måle, om patientens
tilstand er forbedret. Endvidere har skemaet bidraget til at gøre den obligatoriske
samtykkeerklæring, som patienten udfylder inden behandlingen, elektronisk,
hvilket letter arkiveringen betydeligt. Dette skema blev vel modtaget af både fysioterapeuter
og patienter og er sat i drift uden nogen nævneværdige tekniske problemer.
Det andet mindre udviklingsprojekt var at udarbejde instruktionsvideoer til klinikkens
fitnessmaskiner. Fysioterapeuterne havde erfaret, at mange patienter kunne have
svært ved at huske, hvordan maskinerne kunne indstilles såvel som hvordan de skulle
bruges. Derfor optog vi en række instruktionsvideoer, som efterfølgende blev gjort tilgængelige
for patienterne via Quick Response koder. For at tage højde for det forhold
at kun få af klinikkens brugere er i besiddelse af smartphones, der kan gå på nettet,
udlånte vi udstyr til klinikken, som de kunne stille til rådighed for patienterne. Endvidere
installerede vi trådløst internet. Disse videoer blev mest brugt i begyndelsen, hvilket
formentlig skyldes at proceduren med skanning af koden og afspilning via nettet er for
tidskrævende.
57 Interview d. 3.10.11
Intervention i praksis og re-design 100/137