Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

radikalehovedstaden.dk

Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

MedLeMsbLad for det radiKaLe venstre i reGion hovedstaden oG hovedstadens radiKaLe væLGerforeninG

hvad har vi opnået?

radiKaL

diaLoG

4/2012


teMa: hvad har vi opnået?

MeMento Mori

Det fortælles, at i det gamle Rom, når en general eller hærfører vendte hjem fra et vundet slag

og kørte i triumfparade gennem byen, sad en slave bag ham og hviskede ”Memento Mori” –

husk at du er dødelig. Underforstået: Bliv ikke overmodig.

På samme måde kunne man godt i disse tider få den kætterske tanke, at der var brug for nogen,

der hviskede Radikale Venstre i øret, at man ikke skal glemme, at den nuværende situation ikke

varer evigt. Ja, nogle af de lidt ældre i partiet kan måske huske de svundne tider helt tilbage i

2010, hvor RV var et lidt irrelevant halehæng til en lidt irrelevant opposition. Margrethe Vestager

var selv inde på det fra talerstolen på landsmødet, men den sobre erkendelse druknede lidt i

’Sådan er det jo’ og stående klapsalver.

radiKaL diaLoG - redaKtion

Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden.

Redaktører: Peter Johannes Larsen (Ansvarshavende) og Diana Bang-Udesen.

I redaktionen: Anne Damsgaard Manniche, Birgitte Lind Petersen, Christian Donatzky, Ellen Marie Vestager,

Johan Stubbe Østergaard, Katrine Thorup, Line Eriksen, Maj Lindberg Danø, Marlene Voigt, Søren Bald,

Thea Stauning, Thomas Ebdrup, Tommy Petersen, Trine Tougaard.

Layout: Birgitte Lind Petersen.

Foto: Div. skribenter. Forside: tanakawho / flickr.

Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com

Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum.

Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg.

radiKaLdiaLoG@GMaiL.coM

2

af Johan stUbbe ØsterGaard

For det går jo godt. Ja, nærmest ufattelig godt for regeringen, ups for Radikale Venstre. Mens

SF er ved spontant at selvantænde i indre frustration og splid, og Socialdemokraterne igen og

igen sætter vågner op til skuffende meningsmålinger, så går et historisk, sjældent stærkt og sammentømret Radikale Venstre fra den ene politiske

sejr til den anden. Regeringsgrundlaget var i sig selv et skrift de fleste medlemmer kunne genkende sig selv i, og allerede i det første år

er en stor del af det gennemført – inklusiv upopulære, men afgørende og nødvendige økonomiske reformer.

Om den politiske leder har – eller har brug for - nogen til at hviske hende ting i øret, er selvfølgelig hendes private anliggende. Og der er ingen

grund til som parti ikke at nyde medgangen, så meget desto mere som den kommer oven på mange magre år – selvom vores succes kommer

– måske ikke helt tilfældigt – samtidig med at Danmark og Europa har nogle meget svære år.

Ej heller bør ihukommelsen, om at medgangsbølger som regel har en indbygget udløbsdato, føre til, at vi - i forhåbning om fremtidige gentjenester

– giver køb på det politiske, for at andre partier kan få lov at profilere sig. Radikale Venstres ansvar og ambition rækker langt videre

end taktik og fintfølenhed over for den enkelte regerings brydninger.

Men… vi skal huske, at målestokken for Radikale Venstres succes aldrig skal være de kortsigtede resultater, som kan opgøres efter et år.

Symbolpolitik, der straks rulles tilbage af den næste regering, eller tiltag, der afhjælper symptomer, men ikke løser problemer, skal aldrig

være en del af vores menu. Det radikale projekt skal række videre – også videre end 2020. Ambitionen er intet mindre end varigt at forandre

samfundet til det bedre og at bringe Danmark ind i fremtiden på et solidt fundament. Så den største fare er faktisk ikke overmod, men mangel

på mod - til at blive ved med at holde blikket på det lange seje træk.

Det er godt, at den nuværende regering allerede har gennemført flere væsentlige økonomiske reformer end den forrige formåede på 10 år. Og

det er godt, at der er taget første spadestik til grundlæggende forbedringer på bl.a. uddannelses- og klimaområdet. Men det er udmøntningen

af initiativerne hen over de kommende år, og i sidste ende resultaterne, snarere end eksperternes karaktergivning, der vil afgøre, om nutidens

Radikale indsats, i det store perspektiv, har været en succes eller ej.


adiKaL diaLoG 4/2012

indhoLd

Læs oGså:

LandsMØdet 2012

Af Christian Holm Donatzky, Tommy Petersen og Marlene Voigt / Radikal Dialog

intervew Med nadeeM farooq

Radikal Dialog har interviewet vores skatte- og erhvervsordfører om skatten, afgifterne og

fradragene.

interview Med perniLLe boye Koch

Radikal Dialog har sat Pernille stævne i K20 for at få et interview om status på regeringens

indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. Et ”super-emne”!

radiKaLe Leverer - oGså KoMMUnaLt

Helt overordnet kan vi, som radikale, være glade for det samlede budgetforlig.

andreas poUrKaMaLi

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den skal bevares, den skal tilskyndes og det skal

nævnes, når en radikal minister gør sit for at bære kulturen med ind i fremtiden.

ManU sareen

Listen over regeringens sejre er lang. Og vi er jo en del ministre, som her i forbindelse med

et-året for regeringens fødsel, stolt træder frem og fortæller de gode ting, som vi hver især

har gjort.

indKaLdeLser tiL opstiLLinGsMØder

Opstilling af kandidater til Københavns kommunalvalg og regionalvalget i 2013.

Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013

Godt bUdGetforLiG i rh

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfordrer jer til at lade jer opstille til Regionen. Det er

spændende arbejde.

KiM foLKe KnUdsen

Dagpenge - Hvor står vi?

anne GrØnLUnd

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af arbejdsløshedskøen, for at starte i et drømmejob, hvor

jeg kan gøre en forskel. Alligevel vil jeg fortsætte min kamp for en mere fair, værdig og effektiv

beskæftigelsesindsats.

rettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK - en dansK seJr i fn

Af Tommy Petersen og Lone Loklindt

3

s. 4-7

s. 8-9

s. 10-11

s. 12-13

s. 14

s. 15

s. 16+18

s. 18-20

s. 21

s. 22

s. 23

s. 25


teMa: hvad har vi opnået?

LandsMØdet soM ideoLoGisK

af christian hoLM donatZKy / radiKaL diaLoG

bannerfØrer

Forholdet mellem partiorganisation og de folkevalgte

The Beatles var verdens største band.

John Lennon og Paul McCartney har lavet

god musik efter Beatles blev opløst,

men det blev aldrig lige så godt. Hvorfor?

Fordi de manglede hinandens modspil. På

samme måde må det være den radikale

partiorganisations opgave at levere modspil

til den radikale folketingsgruppe og

de radikale ministre.

Det gælder i de forfærdelige perioder,

når vi er i opposition, men det gælder

måske i endnu højere grad, når vi er i regering.

Fordi den største fare ved at være

i regering er, at det vigtigste mål bliver

at forblive i regering, snarere end at føre

den politik, man tror på. Her spiller det

radikale landsmøde en særlig rolle. Det

er her partiets officielle politik bliver

slået fast. Landsmødet skal være ideologisk

bannerfører og holde folketingsgruppen

og ministrene på den radikale bane.

Ja, politik er kompromiser, men det er de

valgte politikeres opgave at lave dem,

ikke partiorganisationens. For at blive i

Beatles-analogien: når ministrene siger

”It’s getting better all the time” svarer

partiet ”It can’t get no worse”...

It is getting better

Men der er nu rigtig mange ting, der bliver

bedre. Regeringsgrundlaget er fyldt

med radikal politik, og en række radikale

mærkesager er allerede blevet ført ud i

livet. Afskaffelse af starthjælpen og tilbagetrækningsreformen

er eksempler på

sager, som vi landsmøde efter landsmøde

har råbt op om i opposition, og som nu er

blevet gennemført. Det skal vi glæde os

over, og det gjorde Landsmødet 2012 da

også. Når der er grund til at fejre, skal

man også gøre det.

Radikalisme = individuel frihed

Men der kom heldigvis også ideologiske

pip fra partiet. Der var ikke mindst flere

resolutioner, der slog fast, at Radikale er

et frihedselskende parti. En af resolutionerne

slog følgende ærkeradikale princip

fast: ”Vi ønsker så lidt kontrol som muligt

med borgernes private valg, så længe

disse ikke er til skade for andre borgeres

ret til at have samme frihed.” Det var nok

ikke mindst sommerens solstikagtige forslag,

der førte til behovet for at understrege,

at den individuelle frihed er en

af grundstenene i radikalismen. Det blev

da også slået fast, at Radikale er imod et

forbud mod at cykle uden hjelm.

Blasfemi, flag og grundlov

Der er også grund til at bemærke, at Radikale

vil arbejde for, at blasfemiparagraffen

bliver afskaffet, og at man skal

kunne flage for det land, man har lyst til.

Og så blev det også understreget, at vi

skal have gang i den grundlovskommission,

der er stillet i udsigt i regeringsgrundlaget.

Det er en af de ting, der er

nemme at tale om, når man er i opposition

– men det er altså, når man er i regering,

at man har mulighed for at gøre

noget ved det. Den slags tager tid, så det

kan kun gå for langsomt. Danmark har

brug for en ny grundlov. Der er trods alt

sket en del siden 1953. Ingen anden af

vores tidligere grundlove har haft så lang

levetid.

Grin ad os selv

Det er også vigtigt, at vi får grinet til et

landsmøde. Og det er især vigtigt, at vi

får grinet ad os selv. Med vores nuværende

politiske succes, er en af de største

risici for os, at vi bliver selvfede. For så

4

faKta

Christian Holm Donatzky er

cand.mag. i historie og samfundsfag

og MA i idéhistorie.

Han driver virksomheden History

Tours, der arrangerer historiske

byvandringer og events.

Christian er tidligere folketingskandidat

og stiller op til

Helsingør Byråd ved kommunalvalget

i 2013.

får folk nok af radikale (sådan er der muligvis

nogen, der allerede har det). Den

bedste medicin mod selvfedhed er selvironi,

og derfor var det utroligt glædeligt,

at der til landsmødet i år var aktuelle

sange, så det ikke kun var de gamle slagere

fra Højskolesangbogen. Sange, der

gjorde kærligt grin med os selv. Sådan

skal det være.

Tak for et godt landsmøde.


teMa: hvad har vi opnået?

LandsMØdet stiLLede af toMMy petersen / radiKaL diaLoG

den poLitisKe sULt

Landsmødet 2012 levede op til alle forventningerne om at

mødes over den fælles interesse for politik. Og det er vigtigt

for at holde på medlemmerne.

”Vi taler ikke bestemte interessers sag.

Vi er hverken arbejderens eller erhvervslivets

parti. Vi er båret af et ønske om

at styrke mulighederne for dem, der har

mindst, sikre de enkeltes rettigheder og

skabe et samfund, hvor hver enkelt af os

oplever, at der er brug for os. Og selvfølgelig

er vi også bedrevidende, ulidelige og

selvfede. Sådan er det jo!”. Stort bifald.

Igen. Deltagerne på landsmødet var vilde

med Magrethe og de kvitterede ivrigt for

en velskrevet, velleveret og humoristisk

landsmødetale. De havde også noget at

klappe af. Det går godt for de Radikale. Og

det går godt for Magrethe.

Siden sidste landsmøde er vi kommet i regering,

har fået vigtige ministerposter, og

har fået gennemført en masse Radikal politik.

Vi står flot i meningsmålingerne, og

partiet har fået skærpet sin profil som det

rationelle, (økonomisk) fornuftige parti,

der ikke er bange for at tage teten på de

store værdipolitiske spørgsmål fra asylpolitikken

til transpersoners mulighed for at

skifte køn.

Der er også kommet mange flere Radikale

til, og det var derfor også det første landsmøde

for mange af deltagerne. Personligt

har jeg været Radikal siden studietiden,

men det var også mit første landsmøde.

Og vi fik fuld valuta for pengene. Landsmødet

var nemlig fyldt op med politiske

taler, politisk debat, behandling af politiske

resolutioner og sågar en politisk quiz.

Det var også vigtigt at have dette fokus.

Alt for tit udsættes medlemmerne for møder

og arrangementer med ren organisatorisk

indhold. Alt for sjældent forkæles de

med inspirerende politiske debatter a la

Hovedstadens Politiske Saloner. Det kan

være en af forklaringerne på, at den store

stigning i antallet af medlemmer omkring

folketingsvalget sidste år nu er skrumpet

gevaldigt ind igen. Det er min vurdering,

at mange melder sig ind i et politisk

parti ikke blot for at støtte partiets arbejde,

men også for at kunne mødes over den

fælles interesse for politik. Derfor er det

vigtigt, at vi i det Radikale Venstre har fokus

på, at medlemmerne kan overvære eller

deltage i spændende og stimulerende

politiske diskussioner, hvor denne interesse

imødekommes.

I det henseende var landsmødet alt, hvad

man som medlem kunne havde håbet på.

Man fik et detaljeret indblik i de interne

debatter og politiske strømninger; man

hørte direkte fra ledelsen, hvilken vej der

er lagt og hvad holdningen til nuværende

emner på den politiske dagsorden er; man

så medlem efter medlem tage talerstolen

og udtrykke velfunderede politiske holdninger,

hvorefter andre medlemmer kom

op af stolen og talte dem i mod; og man

fik politiske ideer og direkte inspiration fra

folketingspolitikere og formanden. Præcis

hvad mange medlemmer synes er sjovt og

spændende ved at engagere sig i et politisk

parti.

Der var derudover højt til loftet og kort

vej til ledelsen. Man kunne tage ordet det

ene øjeblik og give kommentarer til partiets

politiske linje, og så kunne man gå

over til partiformanden det næste og tale

ud om det. Emnerne, der blev taget op

af medlemmerne, drejede sig bl.a. om at

lempe asylpolitikken; uddannelse fremfor

fængselsstraf for at mindske antallet af

folk, der ryger tilbage i fængsel efter endt

5

faKta

Tommy Petersen er uddannet

cand.merc. fra CBS.

Han arbejder med projektledelse

og kommunikation for FN i

København, tidligere med FN i

Afghanistan, Irak og Jordan og

er medstifter af Copenhagen

Consensus Center.

Tommy stiller op til kommunalvalget

i 2013 i Københavns

Kommune.

straf; fri hash for at komme kriminaliteten

til livs; hjælpepakker til folk, der opbruger

deres dagpengeperiode; vejen til en grøn

omstilling af økonomien; adskillelse af

kirke og stat; og meget, meget mere. Alt

sammen relevante, tidssvarende problemstillinger,

som mange medlemmer diskuterer

til hverdag med venner og bekendte, og

som derfor er spændende at få vendt i et

politisk forum som landsmødet.

Det er derfor givet, at jeg kommer igen

næste år. Det var simpelthen for spændende

og politisk stimulerende til at blive

væk. Og næste år vil jeg forsøge at få så

mange nye medlemmer med som muligt,

for at de ligesom jeg kan få opfyldt deres

interesse for politik. Og for at sikre, at vi

kan holde på de nye medlemmer og på sigt

forhåbentligt at gøre dem interesseret i

det organisatoriske arbejde.


teMa: hvad har vi opnået?

ssshhhh.... Må iKKe forstyrres

Før mente vi ét, nu noget andet, dog mener vi stadig det

første, vi råber bare ikke så højt op om det længere...........

Folkekirken er til debat.

Der var masser af gode resolutionsforslag

på landsmødet fra stillere med bopæl

i hovedstaden. Jeg nævner i flæng

det danske frisind, vi stoler på borgerne,

flagregler (eller afskaffelse af samme),

sommerhusregel (ditto), hashliberalisering

og den danske folkekirke. Mange

blev vedtaget i sin oprindelige form, dog

ikke den om hashliberaliseringen eller

det oprindelige forslag om en adskillelse

af kirke og stat. Sidstnævnte kan overraske,

da det var en gentagelse af en vedtaget

resolution fra 2010, blot med en lille

tilføjelse.

Hvad har ændret sig? Jo, vi har fået en

radikal kirkeminister, og det er vi selvfølgelig

glade for.

Lidt historieskrivning

Den lutherske reformation blev indført i

Danmark i det herrens år 1536, kirkens

og klostrenes jord blev underlagt kongemagten

og der blev oprettet en statskirke

med Kongen som den øverste myndighed.

Ved grundlovens vedtagelse d. 5.

juni 1849 blev der indført religionsfrihed,

og i den forbindelse valgte man at benytte

udtrykket ”folkekirke” for at understrege,

at kirken var i overensstemmelse med

folkets flertal.

Ifølge grundlovens § 66 skal folkekirkens

forhold ordnes ved lov, men der er aldrig

lavet en samlet lov om kirkens styreform

og indre forhold. Fire gange er der blevet

udarbejdet forslag til en kirkeforfatning,

senest 1929, men hver gang har Folketinget

afvist gennemførelsen. Tilhængerne

af en reform nævner demokratisering,

medlemsindflydelse og kirkens mulighed

for at tale med én samlet stemme. Og endelig,

at en kirke ikke bør være underlagt

politisk styring.

Vi har altså været ét-hundrede-tre-ogtres-år

om ikke at vedtage en lov om en

kirkeforfatning, men der har været forsøg.

Hele fire gange har der været nedsat

en kommission. I 1853, 1868, 1904 og

sidste gang i 1928.

Hul på bylden

Derfor skal der lyde ros til vores radikale

kirkeminister for at tage hul på bylden.

I april i år, blev der afholdt en konference

om folkekirkens styringsstruktur, og seneste

nyt er, at der i september nedsattes

«Udvalget om en mere sammenhængende

og moderne styringsstruktur for folkekirken»,

som overordnet har til formål at se

på to forhold.

1) Hvordan repræsentanter for folkekirken

kan blive inddraget formelt i behandlingen

og reguleringen af kirkens indre anliggender,

og dermed det

indholdsmæssige i kirken.

6

2) Struktur og beslutningskompetence i

forhold til kirkens økonomi på lands- og

stiftplan.

Udvalget skal i foråret 2013 fremlægge

foreløbige resultater, og senest ved udgangen

af 2013 aflevere sin endelige rapport

med overvejelser og forslag til regeringen.

Og alle folketingets partier bakker

op om nedsættelsen af udvalget!

Ved valget i 2011 var RV, socialdemokraterne,

SF, LA og Kristendemokraterne for

en kirkeforfatning.

Imod var V, K og DF. Ø har ikke taget endelig

stilling. (Kilde: kristeligt-dagblad.dk,

10. februar 2011 og Kirkeministeriet)

Udvalget skal som delmål overveje, om

der bør ske en omlægning af statens økonomiske

tilskud til kirken, som i dag primært

er et tilskud til præsternes løn og

pension, og om det bør have konsekvenser


for præsterne i forhold til kirkeministeren

som ansættelsesmyndighed.

Resolutionsforslaget lå ellers lige til højrebenet.

Det er en gammel radikal våd

drøm at adskille kirke og stat, og resolutionsforslag

A4 fra hovedsagelig København

var også til debat og afstemning. Forslaget

indeholder det gamle ønske om en

«adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring.

Indtil dette er muligt ønsker

stillerne, at grundlovens § 66 opfyldes,

således at kirken får sin egen forfatning,

borgerlige embedshandlinger foretages af

borgerlige myndigheder og at kirken selv

aflønner alt kirkeligt personale af egne

midler, herunder kirkeskatten».

Samme resolutionsforslag, som blev vedtaget

i 2010, men nu med en tilføjelse om,

at kirken selv aflønner alt sit personale

(herunder præster), hvilket ikke kan være

et problem i RV-regi.

Men nu bevæger vi os ud på lidt tyndere

is (isen er der endnu, på trods af klodens

opvarmning), for denne gang skulle det

ikke gå helt så ligetil. A4 blev forslået, resolutionsudvalget

indstillede forslaget til

vedtagelse, men det blev af landshovedbestyrelsen

indstillet til afvisning. Forslaget

blev ikke vedtaget på landsmødet.

I stedet blev ændringsforslaget til A4 vedtaget.

Det er en omformulering af A4 til et

ønske om, at regeringsgrundlagets løfte

om en grundlovskommission snarest indfries,

og at spørgsmålet om en adskillelse

af stat og kirke får en central placering i

arbejdet med en ny grundlov.

Begrundelsen tager udgangspunkt i en

vedtagelse fra 2009 om en grundlovskommission,

som vil arbejde med «forholdet

af MarLene voiGt / bestyreLsesMedLeM sUndby / isLands bryGGe / MedLeM af hb hovedstaden

mellem stat og kirke». Vedtagelsen fra

2009 skal tages op til fornyet behandling

i 2013.

Ændringsforslaget til A4 er således en

«tyndere» formulering af det oprindelige

forslag. I ændringsforslaget indgår slet

ikke problematikken om statens, og dermed

også ikke-medlemmer af folkekirken,

aflønning af præster eller om, hvorvidt

borgerlige embedshandlinger skal overføres

til borgerlige myndigheder.

Dog omhandler resolution A5 (også indstillet

af RV Hovedstaden) en overflytning

af fødselsregistrering og begravelsesmyndighed

til kommunerne, og den blev vedtaget.

Ssshh..... må ikke forstyrres

Målet er stadig en kirkeforfatning, men

der er ingen konkrete formuleringer eller

en holdning til, hvorvidt staten og ikke-medlemmer

skal finansiere præstelønninger.

Tilhængere af den nye formulering giver

hermed vores radikale kirkeminister arbejdsro

og slipper for at have et par insisterende

radi-kulære rendende efter sig.

(”Radi-kulær” er valgt som nyt ord i mangel

af et bedre beskrivende ord. For hvad

kalder man folk, som ønsker sig en adskillelse!?)

Ja, arbejdet med en kirkeforfatning er

spået en skrøbelig proces. Det er svært at

finde et egentligt flertal til et radikalt forslag

til en kirkeforfatning, for hvad skal

være den egentlige målsætning?

Men indtil da har kirkeministeren fået arbejdsro,

og RV har hængt et skilt på døren

til hans kontor med ordene «Ssshhhhh.....

må ikke forstyrres».

7

FakTa Om FOLkekIRken:

• 79,6 % af statsborgerne i Danmark

er medlemmer af folkekirken.

• 62,5 % af københavnerne er medlem

af Folkekirken.

• ca. 2,4 % af danskerne går ugentligt

til gudstjeneste

• Folkekirkens indtægter og udgifter

er årligt på ca. 6 mia. kroner. Kirkeskatten

udgør ca. 80 % af indtægten.

Knap 12 % af kirkens indtægter

går til præstelønninger.

• Præster har siden 1969, været ansat

som statslige tjenestemænd

med Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed.

• Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet,

og den til enhver tid siddende

kirkeminister er den øverste

administrative autoritet.

• Der eksisterer ca. 2187 sogne,

2400 kirker, 2400 præster,

2200 menighedsråd, med i alt ca.

18.000 menighedsrådsmedlemmer.

• Folkekirken varetager civilregistrering

for den statslige administration

i Danmark, men ikke i

Sønderjylland, hvior registreringen

er civil.

(Kilde: Wikipedia)


teMa: hvad har vi opnået?

den ØKonoMisKe reforMKUrs er et Midd

Interview med skatte- og arbejdsmarkedsordfører nadeem Farooq

På den ene side er året gået hurtigt. Man

tænker, er det allerede gået, og hvad er der

sket i løbet af dette første år. På den anden

side er der sket mange ting! Jeg interesserer

mig meget for den økonomiske reformkurs,

fordi den er et middel til at bevare

vores velfærdssamfund. En af de ting som

vi, radikale, har opnået er, at der er skabt

en større forståelse for vigtigheden af den

pointe – både i regeringen og blandt borgerne.

Nogle spørger: Hvorfor ikke realisere den

radikale skattepolitik, når det drejer sig

om at ophæve skattestoppet på boliger?

På dette spørgsmål vil jeg svare, at vi som

radikale har blik for helheden. På den ene

side arbejder vi for, når forliget er udløbet,

at landsmøderesolutionen realiseres. På

den anden side er vi loyale over for både

regeringsgrundlaget og forliget. Vi har ikke

90 mandater, og for at realisere så meget

som muligt af vores politik er det nødvendigt

at gå på kompromis. De forskellige

partier har forskellige synspunkter, og

vi får kun vores politik igennem ved at indgå

forlig.

I Radikale Venstres Partiprogram står der

at: ”Lovgivningen skal være klar og gen-

nemskuelig”. Hvor og hvordan ville Radikale

Venstre vært med til at gøre skattelovgivningen

mere klar og gennemskuelig for

borgerne?

Et enkelt skattesystem har altid været vigtigt

for mig. Jeg vil belyse problematikken

med et citat: ”I dag er det sværere at udfylde

sin selvangivelse end at skabe den

indkomst, der hører til selvangivelsen.” Det

er måske lidt karikeret, men når helt almindelige

borgere uden komplekst skatteforhold

skal have revisorer til at lave deres

selvangivelse, er vi på et skråplan.

Skattepolitisk stabilitet, forenkling og ensartethed

er rigtig vigtige områder for mig i

forhold til borgerne samt virksomhederne

og deres retssikkerhed. Det er derfor, det

er vigtigt, at skattelovgivningen er klar og

gennemskuelig. Borgerne spørger, hvorfor

ændrer I det ikke?

Skattesystemet tjener mange formål, og

det er svært at skabe et forenklet skattesystem

hvis man vil opnå disse formål:

Det første formål med at indkræve skat fra

borgere og virksomheder er at finansiere

velfærdsydelserne.

8

Et andet formål er at indkomstudjævne,

nemlig at fordele goderne mere retfærdigt.

Vi har som mennesker forskellige udgangspunkter,

og vi er ulige på markedet, men

skattesystemet bidrager til at rette op på

uretfærdigheder og uligheder. Og det er et

rigtigt godt formål. Normalt skal man ikke

gribe for meget ind i markedet, fordi det

korrigerer sig selv, men her får skattesystemet

en social profil, da det råder bod på en

markedsfejl.

Det tredje formål er at konjunkturudjævne,

dvs. at man veksler mellem at føre en ekspansiv

og kontraktiv finanspolitik alt efter

konjunkturerne. For at forhindre inflation

hæves skatter og afgifter, for at stimulere

jobskabelse sænkes de.

Det fjerde formål er at sørge for, at samfundet

har konkurrencekraft, dvs. dels at

skatter og afgifter ikke er så høje at lønningerne

stiger mere end de gør i de lande,

som vi konkurrer med, dels at virksomhedsbeskatningen

ikke går ud over virksomhedernes

lyst til at slå sig ned og forblive i

landet.

Femte formål: Ambitionen om at forenkle

systemet er til stede, men hvis man skal

vægte de andre ting, er det vanskeligt at

realisere dette formål. Her blot to eksempler:

den sociale profil og jobudbuddet.

Hvis man forenkler, kan man risikere at

den sociale profil bliver skæv. Fordi der

er ufuldkommenheder i markedet, er man

nødt til at gribe ind,rhvilket igen fører til

nye korrigerende indgreb.

Jobfradraget skaber endnu et knæk – endnu

en kompleksitet i skattesystemet, men

det sikrer samtidig at flere af de lavest

lønnede kommer i arbejde. Dvs. et øget arbejdsudbud.

Jobfradraget er mere økonomisk

end at sætte bundskattefradraget

ned, da det medfører færre udgifter for

staten.

Et anden måde at øge jobudbuddet på et at

sænke skatten. Borgerne reagerer forskelligt

inden for forskellige indkomstskalaer,

elasticiteten.

Konkluderende kan man altså spørge: Hvad

vægter man højest - forenkling eller jobudbud?

Man kan ikke få en målretning af


eL tiL at bevare veLfærdssaMfUndet

af birGitte Lind petersen oG peter Johannes Larsen/ radiKaL diaLoG

pengene med en mere flad struktur, der er

mere enkel. Derfor er et mere komplekst

skattesystem nødvendigt!

I Regeringsgrundlaget står der at regeringens

helhedsløsning for Danmark bygger

på fire elementer, bl. a. ”En fuldt finansieret

skattereform, der markant sænker skatten

på arbejde.” Hvad er markant og hvordan

skal skatten sænkes? Hvorfor ikke

sænke afgifter, som ligger ud over skatten?

Vi har haft en særdeles konstruktiv dialog

med vore regeringspartnere, hvor der har

været enighed om at fokusere på de mål,

som vi ville nå.

For os er et øget jobudbud og en social balance

vigtig. Spørgsmålet har derfor været:

Hvordan kan vi få et så stort jobudbud

som muligt, samtidig med at vi har en klar

social profil. Regeringen har derfor været

enig om at skabe job primært ved hjælp af

deltagelseseffekten. Jobfradraget er derfor

hævet. Men samtidig er det vigtigt, at de

der allerede arbejder 37 timer skal arbejde

mere, og derfor er der også sket en lempelse

af topskatten, for at tilskynde borgerne

til dette. Men til trods for at 250.000 færre

skal betale topskat, så har skattereformen

stadig en social profil, da den har reserveret

to tredjedele af skattelettelserne til

lav- og mellemindkomsterne.

Et andet redskab er regulering af kontanthjælpsniveauet

selv om det går ud over

den sociale balance. Kontanthjælpen stiger

nu lidt mindre, men følger stadigrprisudviklingen.

Et andet vigtigt mål er at skabe flere nye

job, som det fx er sket med vækstpakken.

I denne forbindelse er det vigtigt at nævne,

at det snarere handler om at sætte afgifter

op end at sætte dem ned. højere afgifter

finansierer nemlig den lavere skat

på arbejde, samtidig med at afgifter ikke

hæmmer arbejdsudbuddet. En vigtig pointe

er dog, at grænsen for hvad virksomhederne

kan bære, er nået. Det er derfor, at vi fx

gerne vil fjerne sukkerafgiften.

Forhøjelse af statens indtægter.

Hvordan og til hvad?. Hvorfor ikke sænke

udgifterne eller fjerne fradrag?

Enhedslisten har klart en anden økonomisk

politik end os, men de har været meget

konstruktive i samarbejdet på Christiansborg.

Det betyder også, at selv om de gerne

vil have højere afgifter, kan de godt se,

at de koster arbejdspladser. De er derfor

blevet lidt mindre tilbøjelige til at pege på

højere afgifter.

Som allerede sagt, så sættes afgifterne op

for at finansiere en lavere skat på arbejde,

og fordi grænsen for afgifter for virksomhederne

er nået.

Tonnagebeskatningen i stedet for selskabsskat

er en god ide for at styrke erhvervet.

Forskerskat – tjener sig selv hjem markant.

Det er nemt nok på et overordnet plan at

ville sanere fradrag, men nogle gange vil

det, at fjerne dem, føre til et samfundsøkonomisk

tab, der er større end udgiften til

dem. Man er altså nødt til at se på den erhvervsøkonomiske

effekt, når man diskuterer

fjernelsen af frada,.mMen man kan givetvis

godt fjerne nogle af dem.

Nu hvor Radikale Venstre har siddet i regering

i et år, hvad har vi så fået gennemført?

Vi lytter - også til økonomer. Sådan har vores

slogan været. Og økonomernes viden

er blevet brugt. Vi har sikret en langsigtet

økonomisk reformkurs til trods for, at vi bliver

kritiseret for at fokusere mere på 2020

end på 2012. Kritikken af 2020-planen holder

ikke, fordi den, 2020-planen, styrker

Danmarks troværdighed. Fx har ratingbureauerne

givet os topkarakterer. Finansverdenen

siger, at Danmark er en sikker havn

til trods for, at vi er en lille og åben økonomi.

Dette syn på Danmark betydet investeringer

der for det første betyder jobskabelse

og dermed lavere arbejdsløshed; og for

det andet bidrager til at vi kan finansiere

velfærdsstaten. Det er et væsentligt modargument

mod kritikken af 2020-planen, at

den førte økonomiske politik er et middel

til at finansiere velfærdsstaten.

Vi har fået afskaffet iværksætterskatten.

Erhvervslivet har rost os for det, fordi det

hjælper de små nystartede virksomheder til

at vækste og dermed til at skabe job.

Skattereformen som allerede er nævnt er

god og nødvendig.

I hvor høj grad skal skatter og afgifter fun-

9

gere som adfærdsregulerende og dermed

gribe ind i individets selvregulering/selvbestemmelse?

Adfærdsvirkningen er vigtig, da den spiller

en stor rolle i skattesystemet for at mindske

sundhedsskadelig adfærd, såsom fx

punktafgifterne gør. Men balancen er vigtig

for os da vi er et socialliberalt parti,

og det er derfor vigtigt, at vi ikke bliver

for formynderiske. Der skal reguleres adfærd,

men vi skal ikke overskride det tipping-point–

hvor de gavnlige effekter bliver

mindre end det indgrebet betyder for det

enkelte individ eller for den enkelte virksomhed.

Fedtskatten er fx for bureaukratisk bøvlet

for virksomheder. Vi kan ikke regulere alt

via skatten. En anden måde at ændre adfærd

på er ved hjælp af holdningsbearbejdelse

– det er vigtigt for os at appellere til

det personlige ansvar.

”Et af Radikale Venstres ”slogans”, om

man vil, er: ”Vi lytter også til …”. Og vores

seneste nummer af Radikal Dialog havde

netop temaet ”Vi lytter også til BOR-

GERNE”, fordi vi i Radikale Venstre mener

at det faktisk er noget vi gør. Hvilke NYE

tiltag/reformer/initiativer er du mest stolt

over at kunne være med til at præsentere i

den nye skattereform?

Vores mål har været at øge arbejdsudbuddet

og at have en social profil, derfor er

jeg mest stolt af fjernelsen af iværksætterskatten,

ændringen af kontanthjælpssatsen

fordi den er væsentlig for at styrke incitamentet

for at komme i arbejde, at 250.000

færre skal betale topskat, det særlige fradrag

til enlige forsørgere som sikrer dem

og deres barn/børn en bedre og nemmere

hverdag på grund af det større disponible

rådighedsbeløb.

Af alle skatter og afgifter, hvilke så du gerne,

at det Radikale Venstre var med til at

fjerne eller udfase og hvorfor?

Dette er jo et spørgsmål til en ny skattereform,

men jeg ser gerne både en lavere

skat på arbejde og en lavere selskabsskat.

Derudover vil jeg gerne fjerne fedtafgiften

af hensyn til erhvervslivet, men alle tre

ting kan kun ske, hvis det lykkes at finde finansiering.


teMa: hvad har vi opnået?

hvad sKaL oversKriften være?

Vi er på vej fra møde i det Færøske hus. Vi har været til hovedbestyrelsesmøde med god debat

og fin orientering om bl.a. budgetforliget på københavns Rådhus fra anna mee allerslev

og mia nygaard. Deres udsendte går sammen med Pernille Boye koch, 1. suppleant til Folketinget,

uddannet jurist, skolebestyrelsesformand og aktiv hovedstadsradikal.

Jeg har sat Pernille stævne i k20 for, i en stille nattestund i al uskyld, at få et interview om

status på regeringens indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. et ”superemne”!

Allerede på vej gennem Indre By fortæller

Pernille Boye Koch om sine tanker om

emnet: ’God regeringsførelse’. Jeg opfordrer

hende til at spare på krudtet, indtil vi

har nået K20. Jeg kan ikke både notere og

vandre. Men hun fremturer og spørger mig

igen og igen: Hvad skal overskriften være?

Deres udsendte siger, at det finder redaktøren

ud af, når han ser teksten,

men ved hjørneindgangen

til Kongens Have,

hvor Kronprinsessegade

møder Gothersgade, stopper

hun op og siger: ”Nu

ved jeg det. Der står han

jo inde. Folkestyrets store

frontfigur, Viggo Hørup.

Skabt af billedhuggeren

J. F. Willumsen og opsat i

1908 i den have, som han

som trafikminister i sin korte

embedsperiode fik åbnet

for offentligheden.”

Det er som om, vi kan mærke

Hørups ånde i nakken, da

Pernille med overbevisning

udbryder: ”INGEN OVER OG

INGEN VED SIDEN AF FOL-

KETINGET”. Det skal være

overskriften! Det er et supersignal.”

Jeg indvender spagfærdigt,

at det må redaktøren bestemme,

men det er tydeligt, at det ikke

gør indtryk. Nu er vi ved K20, går ind, tænder

lys og sætter os. Jeg med blok og blyant.

Pernille endnu euforisk over Hørup-citatet.

Når vi nu skræller alle udenomsværker fra,

hvad er så ”god regeringsførelse?

Da Hørup sagde de berømte otte ord, havde

vi ikke parlamentarisme. Højreregeringen

holdt flertallet, d. v. s. Folketinget, ude

af magtens centrum. Det parlamentariske

princip brød først igennem i 1901. Princippet

om, at regeringen skal være i overensstemmelse

med et flertal i Folketinget, og

at Folketinget derfor skal kunne kontrollere

regeringsmagten med henblik på at afgøre,

om man fortsat kan støtte den. Det sidste

er især vigtigt.

Så sætter vi fokus på den gode regeringsførelse.

Er det gået frem eller tilbage?

Show, don´t tell. Sådan lyder et velkendt

motto for pædagogik, der kan overføres til

10

meget andet - også politik. Det er ikke så

interessant, at vores nye regering taler om

”god regeringsførelse”. Det afgørende er,

om regeringen også rent faktisk selv udøver

den i praksis. For mig handler god regeringsførelse

først og fremmest om, at man

tager sit regeringsansvar alvorligt ved at

anerkende og sikre, at magten skal kunne

ses i kortene. At Folketinget ved siden af

at være lovgiver også skal

kunne varetage den funktion

som kontrollant af regeringen,

der er helt basal i et

parlamentarisk demokrati.

At pressen skal kunne varetage

sin funktion som ”public

watchdog”. Og at der er

åbenhed og gennemsigtighed,

transparens, i den del

af staten, som regeringen

har ansvaret for.

Men er det gået frem eller

tilbage?

Det er – for at sige det venligt

– ikke gået nok frem.

Udfordringen ved løfterne

om en god – det må vel betyde

bedre? - regeringsførelse

er, at deres virkeliggørelse

selvfølgelig giver både

opposition og kritisk presse

bedre kort på hånden. Mens

regeringen selv får det sværere.

Derfor har planer om

længere høringsfrister, nemmere adgang

til uafhængige undersøgelser og øget adgang

til aktindsigt det med at komme i syltekrukken,

når man selv indtager regeringskontorerne.

Foreløbig er der ikke sket store fremskridt.

For nyligt viste en undersøgelse, at der sta-


dig er problemer med at sikre anstændige

høringsfrister, selv om de generelt ikke er

helt så håbløst korte som under VK. I Margrethe

Vestagers ministerium var det dog

særlig slemt. Af de 10 lovforslag ministeriet

sendte i høring i løbet af årets første

seks måneder, var tre af dem med en svarfrist

på under otte dage!

Det ville have skuffet Hørup. Men god regeringsførelse

er vel ikke kun høringsfrister?

Selvfølgelig ikke, men heller ikke tankerne

om at gøre det nemmere at iværksætte

uafhængige undersøgelser i skandalesager

har overlevet. Husk lige, at det var en samlet

opposition, der ville forbedre et mindretals

muligheder for at iværksætte undersøgelser.

Nu siger man, at man ikke vil

gennemføre forslaget, medmindre et bredt

flertal bakker det op. Ellers frygter man, at

det vil blive afskaffet igen, hvis den nuværende

opposition kommer til magten. SF’s

retsordfører sagde sågar, at ”oppositionen

ikke er moden nok til at varetage ansvaret”.

Det behøver jo ikke at være de dyre og

omstændige undersøgelseskommissioner,

der er tale om. Andre undersøgelser, parlamentshøringer,

som vi f. eks. kender det fra

England, kunne være et instrument, som et

mindretal på 2/5 i Folketinget kunne kræve.

Det mente vi før valget. Det bør vi gennemføre

efter valget, - for vi mener det vel

stadig?

Forstået, men hvad savner du ellers?

Heller ikke grundlovsdiskussionen har den

nye regering engageret sig i. Jeg har ikke

hørt et ord siden valget, selv om det står i

regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes

en grundlovskommission. Vi skal vel ikke

være tavse, bare fordi Niels Helveg Petersen

ikke længere er medlem af Folketinget?

Det var så en undladelsesynd mere, men

er der fikspunkter, vi borgere skal holde

særligt øje med?

Den nye offentlighedslov bliver en lakmustest.

Her kan regeringen demonstrere,

at man mener det alvorligt, når man

gerne vil regere mere åbent og ansvarligt,

end VK-regeringen gjorde. Mulighederne

for aktindsigt bør ikke indskrænkes,

hvilket den tidligere regering lagde

op til. Man lagde nemlig op til, at kommunikationen

mellem ministre og folketingsmedlemmer

samt dokumenter udarbejdet

til brug for ministerbetjeningen

som noget nyt skulle kunne undtages for

aktindsigt. Som de prisbelønnede journalister

Erik Valeur og Jesper Tynell har dokumenteret,

vil en sådan indskrænkning

betyde, at en række af de skandalesager,

som har udløst Cavling-statuetterne, ikke

kunne være afdækket af medierne. Det

kan vi radikale ikke være tjent med. Heldigvis

er lovforslaget foreløbigt sparket

til hjørne. Men dér bliver det næppe liggende

for evigt. Den teknologiske udvikling

indebærer, at vi bliver nødt til at lave

en opdatering af den gældende offentlighedslov.

Og det bliver interessant at se,

om regeringen tør udfordre hele embedsværket,

der ikke er voldsomt interesseret

i de store forbedringer, men snarere kan

have en interesse i et bredere spillerum

og dermed indskrænkninger i mulighederne

for aktindsigt. Og om regeringen selv

tør lade sig se i kortene? Indtil videre lader

jeg tvivlen komme vores regering til

gode, men jeg er super årvågen! Det er

radikalt hjerteblod!

Radikale har altid haft et tvetydigt forhold

til efterretningstjenester. Kan vi få

mere offentlighed her uden reelt at afskaffe

disse ”stater” i staten?

11

af sØren baLd / radiKaL diaLoG

Der ligger en enorm udfordring i netop sagen

om det nye lovgrundlag og det nye kontrolorgan

for Politiets Efterretningstjeneste, PET.

En ambitiøs reform vil muliggøre, at der kan

udøves reel parlamentarisk og juridisk kontrol

med en meget kontroversiel del af den

udøvende magt. PET kan som bekendt foretage

meget fundamentale indgreb over for

borgerne og privatlivets fred. Embedsfolkene

anbefalede i februar 2012 en meget skrabet

model. Sagen kræver politikere, der har modet

og indsigten til at udfordre embedsværket

på dette punkt. Det er super vigtigt!

I det hele taget synes jeg, det er tankevækkende

- også lidt forstemmende - at

iagttage, at Danmark ikke længere er et

foregangsland, når det handler om parlamentarisk

kontrol og principper om god regeringsførelse.

F. eks. har Folketingets kontrol

med EU-politkken været et skoleeksempel til

inspiration for mange andre. Jeg kunne også

nævne Folketingets Ombudsmand, åbne

samråd og Rigsrevisionen.

Er vi bagud eller i nedrykningsfare fra superligaen?

I andre lande kan mindretal kræve uafhængige

undersøgelser og høringer i parlamentet.

Her øges offentligheden i forvaltningen, og

der stilles stadig stigende krav om transparens.

Her anerkender man, at øgede beføjelser

til politi og efterretningstjenester samtidig

kræver øget kontrol. Så vi er i fare for at

rykke ned, og det må ikke ske. Slet ikke med

radikal deltagelse i regeringsarbejdet. Vores

deltagelse skulle jo nærmest være en garanti

for god regeringsførelse.

Vi skal slutte, for jeg skal hjem til Bryggen.

Er der spørgsmål, du gerne vil stille?

Hvad skal overskriften være?


teMa: hvad har vi opnået?

radiKaLe Leverer - oGså KoMMUnaLt

Under borgerrepræsentationens budgetforhandlinger i september udspillede der sig et politisk

spil, som afslørede meget om de enkelte partier, og som faldt ud til De Radikales fordel

Salen i Borgerrepræsentationen summede

af energi og diskussionslyst, da partierne

på Rådhuset skulle fremlægge deres

prioriteter til kommunens budget for

2013. Der blev givet hånd og kram og udvekslet

sjove bemærkninger, men det var

kun, indtil udvalgsformændene gik på talerstolen

en efter en.

Det var d. 5. september, og alle var i princippet

stadig med i budgetforhandlingerne.

I virkeligheden var det blot en stakket

frist, før de borgerlige partier trak

sig. Men på denne dag ville ingen misse

chancen for at slå et slag for sit partis

politiske prioriter og for at bore i svaghederne

i de andres.

Der var gået en masse arbejde forud for

denne dag i den radikale gruppe: en masse

politiske diskussioner, økonomiske beregninger

og lange aftner, og nu skulle

De Radikales politiske prioriteter til budgettet

for 2013 stå distancen. For De Radikale

handlede det særligt om at styrke

væksten i og udviklingen af København.

Det handlede om økonomi, men først og

fremmest om at forbedre københavnernes

livskvalitet og skabe beskæftigelse. Og vi

gik ind i forhandlingerne for at levere resultater.

Stor forskel på partierne

Det kommer naturligvis ikke som nogen

overraskelse, at der skulle være forskel

på partierne på Rådhuset, men det var nu

alligevel overraskende, hvor stor forskellen

egentlig er.

Da De Konservatives Rasmus Jarlov tog

ordet for at slå et slag for at placere det

fulde ansvar for skolebørns madpakker

og lektielavning hos forældrene, blev det

helt tydeligt, hvor vigtigt det er med så

mange Radikale mandater på Rådhuset

som muligt. Da Venstres kultur- og fritidsborgmester,

Pia Allerslev, tog ordet for

bl.a. at sige, at der ingen beviser er for,

at modersmålsundervisning virker, og at

kommunen derfor burde sløjfe det, blev

det igen tydeligt. Og netop uenighederne

mellem partierne om, hvad prioriteterne

skal være i 2013, kom til fuldt skue, da

de en efter en tog ordet, og de ideologiske

forskelle kom frem.

Det handlede om personlig frihed versus

forbedring af folkesundheden; retten

til at eje og benytte sin bil i byen versus

Amagerbrogade som strøggade; virksomheders

konkurrenceevne versus sociale

klausuler; tilknytningen af yderområderne

til Indre By via infrastruktur versus mest

nytte for pengene; skattelettelser versus

opsparing, osv. Der manglede ikke områder

at være uenige om, og der manglede

ikke vakse politikere til at udstille uenighederne.

Radikale budgetworkshops

Af to omgange holdt den radikale gruppe

budgetworkshops, hvor kommunalvalgsaspiranter

og andre radikale kunne

få indblik i og give feedback på de Radikales

prioriteter. Den radikale beskæftigelses-

og integrationsborgmester, Anna

Mee Allerslev, Bo Normander og Mia Nyegaard

gav de fremmødte indsigt i forhandlingerne

og de seneste udmeldinger

fra partierne. Deltagerne udvekslede

ideer med gruppen og bidrog særligt vedrørende

placeringen af flere cykelstier

i byen samt udformningen af et radikalt

synspunkt på SF’s nye vision for Amagerbrogade.

Midt under møde nummer to kom det

frem, at de borgerlige partier havde truk-

12

ket sig med meldingen om, at de ikke

kunne få skattelettelser igennem. På rådhuset

lød historien, at Frank Jensen havde

indledt forhandlingsmødet med at

sige, at der ikke ville komme skattelettelser

i årets budget, og at de, der ville kræve

det, bare kunne gå nu. V og K havde

med det samme rejst sig op og var gået.

Politiken havde historien, og Anna Mee

Allerslev skyndte sig at ringe for at give

en kommentar fra De Radikales side. Historien

var dog allerede ude. Tidligere

på dagen havde De Konservatives Rasmus

Jarlov gennem sin blog på Politiken

allerede formået at sætte sig på historien,

inden den borgerlige gruppe meldte

ud. Her slog han et slag for, at kommunens

overskud, som ikke kunne bruges

pga. anlægs- og serviceloft, skulle bruges

på skattenedsættelser.

Det radikale aftryk

Derudover handler det også om et stort

puslespil. I år gik De Radikale efter at

være en del af budgettet, fordi vi gerne

vil tage ansvar for København. Også

selvom vi synes, at det ville være interessant

at tale om skattenedsættelser.

Men som Anna Mee Allerslev udtalte til

pressen, allerede inden forhandlingerne

gik i gang, så er De Radikale ikke politisk

tonedøve, og vi havde lært ikke at

stille ultimative krav. S og SF har på rådhuset

et flertal alene, og sammen med

Ø havde de allerede inden forhandlingerne

meldt ud, at der ikke blev nogen

skattelettelser. Derfor valgte De Radikale

sammen med Liberal Alliance at acceptere,

at skattelettelser ville det ikke

blive til i år. Alligevel ville vi gerne påvirke

og tage ansvar for budgettet, hvilket

endte med at give en masse radikale

fingeraftryk.


På det radikale borgmesterområde, beskæftigelses-

og integrationsområdet,

blev der plads til en hel række tiltag. De

vigtigste er akut hjælp til tre grupper,

som er hårdt ramt under krisen: de langtidsledige,

som risikerer at miste deres

dagpenge, akademikerne, som er hårdt

ramt af ledighed og de unge, som må

droppe deres uddannelse, fordi de ikke

kan få en praktikplads.

På sundhedsområdet kan vi bl.a. glæde

os over, at der i budgettet er fokus

på forebyggelse. Et af de tiltag, som fra

starten har været en radikal mærkesag,

er Motion XL, som er et tilbud til svært

overvægtige unge, og hvor der i år afsættes

penge, så udbuddet matcher efterspørgslen.

Hvad gælder socialområdet, er der tale

om et generelt løft, som også var tiltrængt.

Især de ekstra ressourcer på

krisecentrene, renoveringen af de 72

krisecenterpladser på Egmontgården og

øget indsats mod partnervold, gør en

forskel på et område, som altid halter

bagefter.

Der er også tale om et grønt budget.

Som radikale kan vi glæde os over, at

der er fundet penge til renoveringen af

Istedgade, da det har været en radikal

topprioritet. Årets budgetaftale er, set

med radikale øjne, sund fornuft, hvad

enten vi taler klima, miljø, økonomi eller

trafiksikkerhed.

På det børnepolitiske område er der

kommet fokus på ledelse og faglighed,

ligesom der er øgede ressourcer til udsatte

børn i form af støttepædagoger,

som inden forhandlingerne var vigtige

for os, fordi kun med en høj faglig

af Mia nyeGaard oG toMMy petersen / aspiranter tiL KoMMUnaLvaLGet

Mia nyeGaard

38 år

Cand.scient.pol

Selvstændig rådgiver inden for

kommunikation, strategi og facilitering.

Pt. Medlem af Borgerrepræsentationen.

Har været aktiv i partiet siden

2000.

Jeg stiller op til kommunalvalget

for at kæmpe for kvalitet, i

kommunens kerneydelse, fordi

kerneydelserne er en forudsætning

for at København lykkes i

forhold til arbejds-, familie og

erhvervsliv og dermed hele byens

sammenhængskraft.

og pædagogisk kvalitet i vores dagtilbud

og med den rette og tidlige indsats

kan vi sikre, at alle børn – uanset baggrund

og hvor de bor – får en god start

på livet.

Budgetparterne blev også enige om, at

der senest i starten af 2013 skal foreligge

et oplæg om, hvordan et fast EUkontor

i Bruxelles med deltagelse af Københavns

Kommune kan tage sig ud. Det

har igennem de seneste år været en radikal

mærkesag at få en fast repræsentation

i Europas hovedstad, da det er

helt afgørende, når det kommer til indflydelse

og til at kanalisere viden og

13

toMMy petersen

35 år

Cand.merc. fra CBS

Arbejder med projektledelse og

kommunikation for FN i København,

tidligere med FN i Afghanistan,

Irak og Jordan.

Medstifter af Copenhagen Consensus

Center.

Har gennem årene lavet kampagnearbejde

for flere Radikale

folketingspolitikere.

Stiller op til kommunalvalget

for at kæmpe for bedre vilkår

for udsatte børn og unge, mere

lighed i sundheden, og en stærkere

beskæftigelsesindsats.

støtte til København. Derfor skal vi –

som de fleste andre storbyer – selvfølgelig

være repræsenteret i Bruxelles.

Helt overordnet kan vi, som radikale,

være glade for det samlede budgetforlig,

hvor balance er nøgleordet. Balance

i forhold til udfordringer og muligheder,

og balance i forhold til opgaverne i dag

og opgaverne i morgen.


teMa: hvad har vi opnået?

hvad Med KULtUren?

Netop hjemvendt fra mit første landsmøde

sad jeg og reflekterede over weekendens

begivenheder. Det var en god oplevelse og

på alle måder interessant at høre og diskutere

de mange gode indspark i den politiske

debat. Der var dog en ting, som slog mig:

kulturen blev ikke nævnt. Og det kan undre,

for der er nok at nævne.

I Uffe Elbæk har vi fået en kulturminister,

der har formået at få kulturpolitikken opprioriteret.

Allerede nu har han skabt resultater.

Eksempelvis gennem kunststøttereformen,

der på en række områder har gjort

systemet mere smidigt. Det sammenfiltrede

kompleks, som Statens Kunstfond og Statens

Kunstråd hidtil har udgjort med hele

14 fagudvalg, to repræsentantskaber og to

bestyrelser, er blevet udredt og samlet i det

nye Statens Kunstfond, hvor der vil være én

samlet bestyrelse og ét repræsentantskab,

hvilket forhåbentlig vil skabe en mere sam-

menhængende institution. Beslutninger om

støtte tages fremover i de enkelte fagudvalg,

hvor det øverste kunstråd indtil nu formelt

har været beslutningstagerne. Dermed

gives magten til de fagkyndige, kulturen gør

sig fri af politisk indblanding og sikrer fagligheden.

Sidst men ikke mindst har de livsvarige

ydelser fået et ansigtsløft. Fremover vil nye,

underprioriterede kunstformer som film og

design få den opmærksomhed, de fortjener.

Og så er minimumsydelsen afskaffet for

dem, der tjener over 380.400 kr. om året,

så hæderen ikke længere risikerer at ende

som et symbolsk pengebeløb.

På et mere værdipolitisk plan har Uffe Elbæk

åbnet op for den vigtige debat om digitalisering

og ophavsret. Forbrugsmønstrene

ændrer sig; det digitale salg er ved at æde

sig ind på det fysiske, og lovgivningen og

K20 – hovedstadens hJerte

aktiviteterne i k20 bliver flere og flere. I september er der blevet afholdt mere end 20 forskellige arrangementer. Det har summet

af liv i alle vores møderum, således at der nogle aftener har været fuldt besat i lokalerne. et spændende foredrag om amerikanske

valg i det store møderum, mens der samtidig var fyldt til randen i det lille mødelokale med alle vores bydelsformænd.

25/10 oG 01/11

De meget velbesøgte kommunalpolitiske paneldebatter med vores kandidataspiranter har trukket fulde huse og det fortsætter. Så husk at sætte

kryds i kalenderen til de sidste 2 debatter – d. 25/10 og 01/11. Begge aftener starter vi kl. 18:30 med fællesspisning.

06/11

Vi skal selvfølgelig også være med til det amerikanske valg d. 06. november, så denne nat bliver K20 amerikaniseret. Vi starter kl. 22:00 og

fortsætter til den lyse morgen efter den nyvalgte præsident har holdt sin acceptance-tale. Der er tilmelding på facebook.com

14

af andreas poUrKaMaLi

systemet skal selvfølgelig tilpasses udviklingen.

Ophavsretspakken er blevet lavet for at

styrke lovlige forretningsmodeller på internettet,

mens et udvalg er nedsat for at se

på, hvordan man kan reformere biblioteksafgiften,

så den er klar til fremtidens udlån

af e-bøger. På samme måde vil Elbæk gøre

mediestøtten tidssvarende, så de digitale

medier får den støtte, de fortjener.

Sådan skal vi gøre os klar til fremtiden,

men også fortiden skal vi tage med os. Det

er blandt andet gjort ved på finansloven at

afsætte 18 millioner kroner til en fortsat digitalisering

af kulturarven.

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den

skal bevares, den skal tilskyndes og det

skal nævnes, når en radikal minister gør sit

for at bære kulturen med ind i fremtiden.


teMa: hvad har vi opnået?

reJsen Mod ”vi”! af ManU sareen / borGer i danMarK

Listen over regeringens sejre er lang.

Og vi er jo en del ministre, som her i

forbindelse med et-året for regeringens

fødsel, stolt træder frem og fortæller

de gode ting, som vi hver især har

gjort. Om alt fra homovielser til klimaaftaler.

Men jeg vil her gerne give et andet bidrag

til den radikale følelse af stolthed.

Ikke som minister, ikke som politiker.

Men som borger.

Og som borger i Danmark, der har en

lidt anden hudfarve end flertallet, har

jeg mærket en forandring i løbet af

det seneste år. Der bliver talt anderledes

om og til os med indvandrerbaggrund

end før valget for et år siden - og

før Margrethe Vestager tog over! Der

er blevet mindre ”os mod dem” retorik.

Der er mindre mistænkeliggørelse.

Når jeg åbner avisen, er der færre

gange jeg skal læse om, at hvis bare

sådan nogle som mig tog sig sammen,

fik et hæderligt arbejde og holdt op

med at slå ordentlige mennesker ned,

så ville Danmark og de rigtige danskere

ikke have nogen problemer overhovedet.

Til gengæld er der blevet mere snak

om, at mangfoldighed slet ikke er så

skidt. At det faktisk er vores chance

for at skabe kreativitet og vækst i vores

land. Mere snak om, at sådan nogen

som mig faktisk kan berige fællesskabet

og skabe værdi til gavn for alle.

Og når bøller med indvandrerbaggrund

går amok, som de gjorde det på skadestuen

i Odense for to måneder siden,

så er det stort set kun Dansk Folkeparti,

der ikke kan forstå, at menne-

15

sker med indvandrerbaggrund er dem,

der græder mest. At vi bliver SÅ vrede

og fordømmer bøllerne hårdt – fordi de

ødelægger så meget for alle.

SÅ hurra for de mange sejre rundt om i

vores ministerier. Men når alt kommer

til alt er den største sejr måske den,

som er sket indeni os danskere.

Langsomt, men sikkert, vokser troen

på, at de danske værdier ikke bliver

truet, fordi vi er forskellige. At vi vokser

sammen med forskellighed, fra ”os

og dem” til ”VI”.

Danmark er faktisk blevet et lidt bedre

land at leve i med en lidt lysere fremtid,

fordi flere og flere tror på mangfoldighed

som en styrke. Det er jeg så

glad for og taknemmelig over. Både

som minister, medlem af Folketinget,

men allermest som borger!

hovedstaden@radiKaLe.dK

Vi har netop åbnet for muligheden for leje af K20. Hvis du er medlem og synes familien er groet ud af lejligheden, når der skal holdes fødselsdag,

kan lokalerne, i det omfang der er ledigt, lejes for en billig penge. Eller hører du om en forening, der mangler lokaler til et foredrag eller

møde, er der nu også åbent for denne mulighed. Kontakt hovedstaden@radikale.dk for nærmere information.

Alle disse mange aktiviteter og mennesker der kommer og går, sætter sine spor på lokalerne. Vi har desværre haft en del problemer med vores

afløb i køkkenet og der er fortsat meget der skal fikses og repareres. Nogle af disse udfordringer kan vi dog nemt og hurtigt slippe for.

Hvis vi alle husker at rydde op efter os selv, som var vi hjemme, kan vi spare mange ærgrelser på aflyste aktiviteter og penge til håndværkere.

Derfor denne bøn – ingen madrester i afløbene, husk at sætte opvask i maskinen, tøm skraldespanden, hvis du er sidste mand, og skriv en email

til hovedstaden@radikale.dk hvis der er noget der er gået i stykker. Så kan vi nemlig reagere og få det fikset med det samme.

Vi ser frem til et spændende og hyggeligt efterår i K20.


indKaLdeLse tiL

for Kandidater tiL KØbenhavns KoMMUnaLvaLG 2013

kun medlemmer bosiddende i københavn har stemmeret.

opstiLLinGsMØde

alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre

indbydes til møde for opstilling af kandidater

til det københavnske kommunalvalg 2013

Dette vil blive et af årets vigtigste møder, da vi skal vælge hvilke 18 kandidater, der skal repræsentere Radikale Venstre i kommunalvalgkampen.

Foreløbig har knap 30 engagerede medlemmer meldt deres intereresse for at blive kandidater, så der er god

grund til at komme og påvirke proces og resultat på dagen. Derudover bliver det forhåbentlig også en dag og aften i godt radikalt

selskab.

Det foreløbige program er som følger:

• Velkomst ved formand for vælgerforeningen Vivian Heinola samt gæstetaler

• Valg af dirigent

• Valg af stemmetællere

• Præsentation af spidskandidat(er)

• Afstemning om spidskandidat

• Præsentation af kandidater til borgerrepræsentationen

• Afstemning om kandidater til borgerrepræsentationen (placering 2-18)

• Evt.

Bemærk at programmet løbende opdateres på www.radikalehovedstaden.dk under fanebladet KV13. Information om bydelenes og kandidatudvalget

indstillinger kan ligeledes findes på hjemmesiden.

Dato: 17. november

Tid: kl. 14.00-19.00 (opstillingsmøde)

kl. 19.00 - (middag og fest)

Sted: Niels Ebbesens Vej 10, 1911 Frederiksberg

Stemmeret: Alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre med adresse i København

Tilmelding: Ej nødvendig

Aftenmiddagen kræver dog tilmelding senest mandag d. 12. november til radikaltilmelding@gmail.com

Du får en mail retur med et kontonummer, hvorpå du skal indbetale 125 kroner.

Først da er du garanteret en god middag i radikalt selskab.

Opstilling: Kan foregå på selve dagen

Men kandidater opfordres til at melde sig tidligere til Vivian Heinola på v.heinola@gmail.com, så de kan blive en del

af de aktiviteter, der ligger forud for opstillingsmødet.

Med venlig hilsen

Valgudvalget for Hovedstadens Radikale Venstre

16


teMa: reGionsforeninGen

hvad har vi opnået?

oversKrift

Kære radiKaLe i hovedstaden

didater i valgkampen. oversKrift

17

af Lars heide / reGionsforMand af X

Nu skal vi opstille de radikale kandidater til regionsvalget i november 2013 Regionsbestyrelsen inviterer dig til opstillingsmøde lørdag den 17.

november 2012 kl.10-14, som du kan se i annoncen på side 18, og jeg glæder mig til at se dig. Ved mødet skal vi vælge de kandidater, som

skal stå på den radikale opstillingsliste til regionsvalget om godt et år. Du har taleret på mødet, og du kan stille op til regionsvalget. Vi har

brug for en bredt sammensat kandidatliste med unge og ældre, kvinder og mænd, kandidater fra hele regionen, kandidater med forskellig etnisk

baggrund, kandidater med forskellige uddannelser og jobs og så videre. Vi skal først vælge en spidskandidat. Derefter skal vi vælge kandidater

til de andre pladser på opstillingslisten. Hvis du går og overvejer at stille op til det ny regionsråd og gerne vil høre om arbejdet, kan

oversKrift

du kontakte Kirsten Lee på email: Kirsten.Lee@regionh.dk og Lars Heide på email: heide@cbs.dk og telefon 2383 4840.

af X

Opstillingsmødet er et delegeretmøde, hvor kommuneforeningernes delegerede har stemmeret. Kommuneforeningernes bestyrelser anmodes

derfor om at udpege eller sørge for valg af det antal delegerede, de har ret til – svarende til antallet af delegerede til Landsmødet. Derefter

bedes de sende listen over de delegerede til regionsbestyrelsens næstformand, Mads Friis Thomsen på mail: mft@nordlunde.dk - senest lørdag

den 10. november 2012. Det er vigtigt, at vi bakker op om den radikale gruppes arbejde i regionsrådet. Sundhedsområdet med hospitaler

og praktiserende læger er regionsrådets største område. Desuden har regionsrådet en meget vigtig opgave omkring regionaludvikling, der

bl.a. drejer sig om placering af nye private arbejdspladser, ungdomsuddannelse og kollektiv transport. Det er områder, der er afgørende for os

alle, og hvor regionen kan bidrage med en dynamik, som ingen enkelt kommune kan klare, end ikke Københavns kommune. Det bliver et vigtigt

og spændende møde.

Med den flotte medlemsfremgang i hovedstadsregionen over de sidste par år og det succesfulde folketingsvalg i 2011 er forudsætningerne på

plads for et godt regionsrådsvalg. Historisk følger regionsrådsvalg i stor udstrækning den nationale opbakning til partierne – og vi kan derfor

opnå en stemmemæssig fremgang. Vores mål må derfor være, at få valgt en gruppe på mindst fem radikale medlemmer af regionsrådet, samt

at opnå en central og indflydelsesrig rolle i forbindelse med konstitueringen og de efterfølgende, løbende politiske forhandlinger. Charlotte Fisher

og Abbas Rezvi er medlemmer af det nuværende regionsråd, og de vil begge gerne stille op igen. Samtidig har vi brug for mange nye navne

på den radikale liste på stemmesedlen. Radikale Venstre har været en del af konstitueringen i det gamle regionsråd, og vi har derigennem

sikret stærk radikal indflydelse på regionsrådets politiske beslutninger.

På opstillingsmødet vil regionsbestyrelsen også fremlægge et forsalg til valgstrategi, der bl.a. skal fordele arbejdet mellem bestyrelse og kan-

Jeg glæder mig til at se dig til opstillingsmødet lørdag den 17. november!

Mange venlige hilsner,

Lars Heide

Formand for Radikale venstre i region Hovedstaden

E-mail: heide@cbs.dk

af X


Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013

indKaLdeLse tiL

opstiLLinGsMØde

tiL reGionaLvaLGet i noveMber 2013

Du indkaldes hermed til opstillingsmøde

lørdag den 17. november 2012 kl.10-14

i aulaen på Skolen ved Søerne, niels ebbesens Vej 10, Frederiksberg

Det er let at komme til Skolen ved Søerne med S-tog (Vesterport Station) og metro (Forum station).

På mødet skal vi vælge de kandidater, der skal stå på den radikale liste til regionsvalget.

Alle radikale medlemmer i region Hovedstaden har taleret og kan stille op til regionsvalget.

Regionens kommuneforeninger vælger eller udpeger delegerede, som har stemmeret på opstillingsmødet.

På regionsbestyrelsens vegne, Lars Heide, formand.

abbas raZvi

mine mærkesager

Jeg hedder Abbas Razvi og sidder i regionsrådet frem til 2013. Dette er min anden valgperiode i Region Hovedstaden.

Jeg er et engageret menneske, som ikke kan lade være med at blande mig, når det drejer sig om vores alle sammens ve og vel.

Jeg arbejder for flg.:

• At der stadig er fri og ligeværdig adgang til sundhedsvæsenet

• Vi skal have et sundhedsvæsen, som er toptunet, professionelt, og som yder dig den bedste behandling, hvis du bliver syg.

• At der er et grønt miljø omkring dig, så du indånder ren luft, drikker rent vand direkte fra vandhanen og bevæger dig rundt omkring i trafikken

uden at belaste miljøet unødigt. Et offentligt transportsystem, der hænger sammen. Du skulle kunne skifte mellem tog, bus og metroen uden irriterende

ventetider. Det skal være bekvemt og nemt at komme rundt omkring med offentlige transportmidler.

• At der er fokus på det grønne, så vi satser på at finde grønne teknologier, som giver vores erhvervsliv fordelagtige rammebetingelser. Vi skal

satse på grønne løsninger, også når vi tænker på vækst i vores samfund.

• Et ungdomsuddannelsestilbud tæt på din bopæl, som matcher med dine interesser og er gavnligt for vores fællesskab. Sørge for at der er en

praktikplads til dig, så du kan afslutte din erhvervsuddannelse uden at bekymre dig herom.

asGer Jensen

Samarbejde, prioritering, innovation

Region Hovedstaden har store udviklingsmuligheder, selv om alle taler krise, krise og krise. Udviklingen sker bare ikke af sig selv. Vi skal løfte hovederne

og samarbejde med alle, der vil være med, om at udvikle regionen yderligere.

Jeg vil gerne arbejde for,

• At vi bringer mere innovation ind i den offentlige sektor. Vi skal bringe virksomheder, forskere og offentlige myndigheder tættere sammen, så

der bliver mulighed for synergieffekter.

• At vi arbejder mere på tværs af søjlerne i den offentlige sektor. Kommunerne og regionerne skal forpligtige hinanden på, at borgere ikke skal

opleve, at de falder mellem to stole.

• At vi laver en klar strategi for, hvordan regionen skal bruge frivilliges arbejdskraft bedst muligt.

• At vi fortsat har blik for andre regioners løsninger og overvejer, hvordan de kan afhjælpe hovedstadsområdets egne problemer.

Og hvem er jeg?

Jeg er 23 år, bor på Østerbro og studerer forvaltning på Roskilde Universitet. I øjeblikket er jeg dog draget til Bruxelles, hvor jeg er praktikant på

Region Hovedstadens forskningskontor (creoDK). Tidligere har jeg arbejdet 2,5 år i Danske Regioners kontor for sundheds- og socialpolitik.

18


Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013

charLotte fischer

kvalitet i sundhedssystemet

Hvem er jeg?

Jeg er 49 år, uddannet cand.mag. og var i 2005-07 medlem af Folketinget. Jeg var ordfører på sundheds-, bolig- og videnskabsområdet. I 2009

blev jeg valgt til Region Hovedstaden, hvor jeg er medlem af forretningsudvalget og formand for Sundhedskoordinationsudvalget og Dialogforum

for Handicap. Jeg er medlem af regeringens Trængselskommission og til daglig kommunikationsdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

Hvad slås jeg for?

• Nul huller: Behandlingen skal hænge sammen – om det er psykiatriske eller ældre medicinske patienter. Patienter skal forvente, at hospitaler,

læger og kommuner nøje ved, hvad hvem gør. De mest sårbare patienter skal have en supertovholder. Sammenhængende patientforløb skal understøttes

af it og økonomi.

• Kvalitet uden bøvl: Vi skal stille krav til kvalitet, men ikke måle og indrapportere på alt. To akkrediteringer i hovedstaden er mindst én for meget.

Velfungerende it er et must. Ellers kan vores læger og hospitaler ikke behandle optimalt.

• Størst behov kommer først: De patienter, der har størst behov, skal først. Det betyder, at de mest syge skal til hurtigst. Men det betyder også,

at de, der er uden egne resurser eller netværk, skal hjælpes mest.

doUG Johnson

Investering i fremtiden. Fremtiden vil vise, hvad vi har investeret i denne

Som medlem af Hovedstadens Regionsråd vil jeg arbejde for at skabe optimale rammer for kreative løsninger til at fremkalde og indgyde grøn

vækst.

Regionen skal være et grønt vækstlokomotiv.

Den skal være et eksempel for:

• Supersygehusene med fremtidssikrede energistandarder

• Så mange solceller på tagene som praktisk muligt

• Brug af supersmarte elbiler

Regionen skal støtte relevant udvikling fx i nye elbatterier.

Regionen skal støtte ideworkshops med fremtidsforskere, innovationsagenter og fornyelsesrådgivere for at bringe innovationen ned i øjenhøjde.

Jeg vil arbejde for nye relevante dimensioner, hvor optimisme bygger på forventninger til grøn bæredygtighed.

Jeg håber, du vil støtte mig, så vi i fællesskab kan bygge en bedre fremtid.

JaLaL aLiMoradi

Radikale præg på hele sundhedsområdet

Mit navn er Jalal Alimoradi. Jeg er 34 år. Jeg er uddannet læge på KU og er snart speciallæge i neurologi (hjerne og nervesygdomme). Jeg har

været læge i 6 år og har arbejdet på næsten samtlige hospitaler i Region Hovedstaden. Jeg har desuden arbejdet på forskellige afdelinger, dvs.

kirurgiske, medicinske og psykiatriske afdelinger. På den baggrund har jeg rigtig godt kendskab til, hvordan hospitalerne fungerer, og hvilke udfordringer

brugerne og personalet møder til dagligt.

Jeg vil gerne stille op til regionsvalget, fordi jeg mener, at jeg kan bidrage til, at PATIENTERNE få et bedre og sammenhængende forløb, uanset

hvor i regionens hospitaler de bliver behandlet. Det er bestemt ikke tilfældet i dag. Som fastansat i regionen kan jeg påpege de små og store udfordringer

som hospitalerne står overfor, dermed kan man finde hurtige løsninger, som kan være til gavn for vores patienter.

Jeg har lysten, tiden og kompetencen til at sætte radikale præg på hele sundhedsområdet. Den radikale løsningsmodel er baseret på fornuft og

saglighed, og ikke gamle ideologier.

Jeg vil også arbejde for, at sundhed bliver en integreret del af trafikale og miljømæssige tiltag.

19


Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013

Jens riKardt andersen

et bedre sundhedsvæsen

Universitetslektor, Institut for Human Ernæring, Købehavns Universitet

Overlæge, Ernæringsenheden, Rigshospitalet

Radikalt:

Medlem fra 1984. Medlem af Hovedbestyrelsen kontinuerligt siden 1990. Amtsformand i Københavns Amt 1990-95. Formand for partiets udvalg

for social- og sundhedspolitik 1993-2006, herunder en lang række programmer. Medlem af partiets udvalg om brugerbetaling og udvalg om sammenhængende

sundhedsvæsen og forebyggelse. Storkredsformand i Kbh Omegn fra 2012.

Politiske ønsker i Regionsrådet:

• arbejde for sammenhængende patientforløb, f.eks. almen praksis-hospital, hospital-kommune, således at patienten oplever det som sammenhængende

• bedre international konkurrencedygtighed for vore sygehuse (vore resultater af højteknologiske behandling af f.eks. cancer er ikke gode i det

perspektiv). Der vil utvivlsomt komme et EU-marked for højteknologisk behandling (stråling, operation, kemoterapi)

• bedre fordeling af patienterne efter deres behov. Har man behov for højteknologisk behandling, så bør stedet være indrettet herpå. Er behovet

pleje og optræning, bør geografien og bemandingen være tilsvarende

Lene KnüppeL andersen

mine 3 mærkesager er:

Bedre samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Der er brug for et bedre samarbejde for at skabe helhedsorienterede behandlingstilbud, der sætter borgerens behov i centrum. Borgerne skal opleve

en tryg, sammenhængende og professionel behandling.

Bedre behandling af borgere med psykiske lidelser

Vi skal sikre relevante og tilstrækkelige behandlingstilbud til borgere med psykiske lidelser. Vi skal forebygge fremtidig overmedicinering. Jeg vil

udfordre fordomme overfor personer med psykiske lidelser.

mere fokus på forskning i Region Hovedstaden

Der er behov for mere fokus på forskning i Region Hovedstaden for at kunne implementere de ambitiøse mål i Regionens ”Politik for Sundhedsforskning

2020”. Investering i sundhedsforskning er en investering i bedre sundhed for borgerne og i flere arbejdspladser. Vi skal udnytte og udvikle

vores kompetencer på dette område, hvor vi i dag er toneangivende.

I Regionsrådet vil jeg medvirke til et konstruktivt samarbejde med de øvrige partier med det overordnede mål at levere høj kvalitet i tilbud og

sundhedsydelser til borgerne. Jeg er uddannet jurist og har mange års erhvervserfaring inden for offentlig forvaltning. Jeg har været politiker i

det grønlandske landsting og i kommunalbestyrelsen i Nuuk. Jeg er 46 år og bor i Glostrup.

phiLip nordstrØM

Regionen trænger til nye kræfter og visioner

Jeg er 29 år og lærer på en specialskole. Jeg er medlem af RU’s bestyrelse på Frederiksberg, bestyrelsesmedlem og rådgiver på Livslinien samt

tidligere suppleant i Kræftens Bekæmpelses bestyrelse. Desuden er jeg frivillig ved SIND Ungdom.

Jeg stiller op til regionsrådet, da jeg, især gennem mit frivillige arbejde, har erfaret, at der er nogle af regionens ansvarsområder, som kan forbedres

meget. Jeg brænder især for at forbedre psykisk syges vilkår samt forebyggelse af selvmord. Desuden har der været urimelig lang tid for

børn og unge for at få stillet en diagnose.

Trods en politisk indsats er ventetiden for, at kræftpatienter kommer i behandling stadig for lang, og de opsatte tidsfrister bliver i for få tilfælde

mødt! Jeg er desuden optaget af at styrke omsorgen for cancerramte familier. Vi skal ikke kun have fokus på at helbrede cancerramte, men også

prioritere den psykiske dimension for disse og deres pårørende.

Regionen står over for store udfordringer, når hospitalerne fusionerer. Jeg vil sikre, at borgerne får hurtig og kompetent hjælp, da afstanden mellem

hospitalerne bliver større.

Regionen trænger til nye kræfter og visioner – jeg håber du vil støtte mig.

20


teMa: reGionsforeninGen

hvad har vi opnået?

oversKrift

Godt bUdGetforLiG i rh

Vi radikale er som altid med i en bred budgetaftale

for 2013. Kun Konservative og

Dansk Folkeparti står udenfor, og har i det

hele taget sat sig uden for al indflydelse i

regionen.

oversKrift

Budgetforliget i sin helhed kan ses på re-

gionens hjemmeside. Det er omfattende.

Jeg prøver derfor at tegne de store linjer

og at specificere nogle af de ønsker, vi

især fik opfyldt, hvilket stort set var alle

vore ønsker.

Der skulle spares 60 mio. svarende til 208

stillinger, men inden udgangen af næste år

er der ansat yderligere 500 medarbejdere.

Vi har et stort mindreforbrug, som anvendes

til investeringer.

Vi investerer således massivt på it-området.

100 mio. er afsat. Vi indkøber elsenge

i stort tal. Det er en god service for

patienterne og en forbedring af arbejdsmiljøet

for personalet. Penge er afsat til

medarbejderudvikling og uddannelse. Således

er der behov for jobrotation og ud-

dannelse i konfliktløsning, mange med-

oversKrift

arbejdere oplever trusler fra patienter. Vi

satser på at mindske frafaldet for unge under

uddannelse, og vi ansætter ledige akademikere

i løntilskudsjob.

Inden for Klima og Miljø fremmer vi oprensning

af jord. Vi køber bl.a. a en testgrund,

hvor nye oprensningsmetoder kan

afprøves. Det er vigtigt at fremme oprensningen

af de mange forurenede grunde for

at sikre vore drikkevandsresurser. Vi indfører

LED-pærer på hospitalerne for at spare

energi. Penge er afsat således, at innovation

inden for energirigtige løsninger kan

støttes, og at der er fokus på velfærdsteknologi.

Vi radikale har ønsket en cykelanhænger

på busserne for at opmuntre fle-

af Kirsten Lee, GrUppeforMand radiKaLe venstre , reGion hovedstaden af X

re til at tage bussen. Mange vil jo kunne

køre et langt stykke med bussen, og i stedet

for at skifte til ny bus kan man cykle

det sidste stykke til arbejde eller uddannelsessted.

Vi vil udarbejde en børnepolitik, og på radikalt

initiativ er der afsat penge til et

center for udsatte børn på Herlev. Der er

behov for at gennemføre en sundhedsprofil

på børne-/ungeområdet. Det er der afsat

penge til.

Alle gravide vil blive tilbudt fødselsforberedelse

og vi har sikret, at en jordemoder

er til stede under hele den aktive del

af fødslen.

32 mio. er udmøntet til kræftområdet for

at afkorte ventetider og sikre mere sammenhængende

forløb. Vore indsatser på

kræftområdet har båret frugt. Vi har således

landets bedste overlevelse for patienter

med lungekræft.

Alt for mange ældre får alt for megen medicin.

Resultatet er funktionstab og bivirkninger.

Derfor ansættes, på radikalt initiativ,

læger med ekspertise i alderdommens

medicinske lidelser på de store ortopædkirurgiske

afdelinger. Med al respekt er

ortopædkirurgerne dygtige til at operere

brækkede hofter og deslige, men de er

ikke uddannede til at varetage alle de andre

lidelser, som ældre typisk har.

Inden for psykiatrien ønsker vi et stærkt

øget fokus på netværksinddragelse, rehabilitering

og anvendelse af patientens

egne ressourcer. Affødt af sagen om overmedicinering

på Glostrup skal der mere

fokus på balancen mellem terapi og medicinering.

Flere udredningsarbejder er

iværksat. Efterhånden som rapporterne

21

indløber, vil vi tage initiativ til ændringer.

Vi radikale ønskede udvidede åbningstider

i de distriktspsykiatriske centre, således

at psykisk syge i arbejde kan få mulighed

for at komme til ambulant behandling efter

arbejdstid. Vi fandt penge til at udvide

åbningstiden på to centre. Der skal indgås

af X

nyt forlig næste år, så finder vi nok penge

til at udvide åbningstiden i flere centre.

Akutområdet har været genstand for megen

omtale i pressen. Ventetiderne er blevet

kortere. Grundet ny - og ombygninger

på de store skadestuer går der nogen tid,

før de fysiske rammer, som er en forudsætning

for optimal patientbehandling, er

på plads

Region Hovedstaden er i god gænge, med

høj patienttilfredshed, høj kvalitet i behandlingen.

Enkelte skandalehistorier i

pressen er som regel udtryk for enlige svaler,

men vi tager fat, når vi oplever noget

er reelt problematisk, som for eksempel

tilfældene af overmedicinering på Glostrup.

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfor-

af X

drer jer til at lade jer opstille til Regionen.

Det er spændende arbejde.


Læserbrev

daGpenGe - hvor står vi?

Radikale Venstre har støttet en reform af dagpengesystemet med følgende indhold:

• Dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år

• Genoptjeningsperioden forøges fra 0,5 år til 1 år

• Loft over fradrag for udgifter til a-kasse og fagforening

Jeg spørger mig selv, om det ikke havde

været mere ærligt at sige, at Radikale

Venstre simpelthen ikke støtter et forsikringssystem

for arbejdsløse. Partiet har

foretaget et kursskifte, som er så markant,

at der må sættes spørgsmålstegn

ved partiets opbakning til en arbejdsløshedsforsikringsordning.

Det er ejendommeligt og uretfærdigt, at

de betydelige forringelser, som Radikale

Venstre har lagt stemmer til, ikke følges

op af en nedsættelse af kontingenterne

til arbejdsløshedsforsikring. I ethvert

andet tilfælde havde en så betydelig forringelse

af dækningen måttet begrunde

en rabat til de arbejdsløse for bidraget

til forsikringen.

Begrundelsen for reduktionen af dagpengeperioden

er, at de arbejdsløse ikke er

tjent med at være lang tid på dagpenge.

Enig, men det forudsætter, at der er et

arbejde til de mange ledige hænder. I

partiets ledelse hersker der en forestilling

om, at når de arbejdsløse befinder

sig på kanten af at ryge ud af dagpengesystemet,

så vil der dukke job op til dem

i sidste minut. Det er en forestilling som

jeg godt kunne tænke mig at få begrundet

med saglige tal. Forestillingen viser,

at Radikale Venstre ikke har tillid til vores

nuværende Jobcenter- og A- kasseordning,

og at partiet forestiller sig, at

der er en masse skjulte job, som ikke

bliver anvist de arbejdsløse.

Det er dette spinkle argument, at Regeringen

kan skabe alle disse sidste minut

job, som hele løsningen med 2 års dagpengeret

hviler på. Ellers er perspektivet

for de arbejdsløse anderledes dystre. De

sendes over på kontanthjælp enten med

ingen støtte eller med lavere ydelser, og

til et system som ikke har dokumenteret,

at det er særligt godt udrustet til at

bringe kontanthjælpsmodtagerne tilbage

på ordinær beskæftigelse.

Signalet med den nuværende politik er

helt entydig. Hvorfor overhovedet forsikre

sig mod arbejdsløshed, når ordningen

i DK er så ringe og gennemhullet, som

den fremstår nu?. Hvis jeg skulle råde

unge mennesker, så vil jeg ikke kunne

argumentere for nødvendigheden af at

melde sig ind i en A-kasse. Konsekvensen

af Radikale Venstres valg kan derfor

blive den helt paradoksale, at flere unge

undlader at melde sig til en arbejdsløshedsforsikring.

Dermed havner de

unge som ledige i kontanthjælpssystemet,

eller de står helt uden dækning ved

arbejdsløshed. Politikken kan dermed

presse de unge til at forblive hjemme

ved mors kødgryder eller til at undlade

at spare op, for ens opsparing er jo

i konstant fare for at blive brændt op i

tilfælde af, at du havner på tvungen kontanthjælp.

Vi kalder os selv et socialliberalt parti.

Men er vi det med den nuværende politik?

Hvor er de sociale hensyn henne

i denne amputation af arbejdsløshedsforsikringen,

som Radikale Venstre har

lagt stemmer til. Partiet var oprindeligt

ved sin stiftelse tilhænger af etablering

af en arbejdsløshedsforsikring. Men nu

synes partiet at styre i nyliberal retning,

hvor enhver ledig kan sejle rundt i sin

egen fattigdom, indtil højkonjunkturen

måske indfinder sig igen. Hvis ikke dette

sker, må vores parti få travlt med at di-

22

stancere sig fra ansvaret for en forøget

fattigdom blandt de arbejdsløse.

Jeg opfordrer derfor partiets medlemmer

til at diskutere denne udvikling. Jeg

er ikke selv tilhænger af, at vi skal have

en uendelig dagpengeperiode. Mit umiddelbare

bud ville være en dagpengeperiode

på 3 år delt op i 1 år til jobsøgning

og 2 år til omskoling til nyt erhverv.

Genoptjeningsperioden for dagpenge bør

nedsættes til 3 måneder. Det vil selvfølgelig

koste finansiering. Derfor bringer

jeg nogen forslag til, hvor finansieringen

kan skaffes.

• Genindfør kontanthjælpsloftet, så det

altid kan betale sig at arbejde.

• Genindfør 450-timersreglen for kontanthjælpsmodtageres

årlige arbejde.

• Indfør en obligatorisk arbejdsløshedsforsikring.

Alle skal forsikre sig mod

arbejdsløshed, men valg af A-kasse er

naturligvis frivillig.

• Skærpet sanktionering af socialt bedrageri.

• Effektivisering og afbureaukratisering

af Jobcentrene.

• 1 års optjeningsret for dimittender og

nyuddannede.

• 2 års optjeningsret for udlændinge

uden dansk statsborgerskab.

For så vidt angår effektivisering og afbureaukratisering,

kunne der kigges på,

om det er nødvendigt at opretholde et


af KiM foLKe KnUdsen

jobcenter per kommune, eller om vi med

fordel kunne sammenlægge jobcentrene,

så de dækker et større lokalt arbejdsmarked.

Desuden bør indberetninger og

administrative arbejdsgange gennemgås

med en tættekam for at spare administrative

ressourcer og sikre at indsatsen

rettes mod de arbejdsløse med henblik

på vejledning og hjælp til jobsøgning.

For så vidt angår udlændinge er det på

tide at se på den trafik, der desværre

foregår, hvor udlændinge ansættes

midlertidigt lige indtil genoptjeningsperioden

er opnået. Derefter ophæves

ansættelsesforholdet, og udlændingen

parkeres på dagpenge med den skjulte

dagsorden, at der ved siden af begås socialt

bedrageri i form af sort arbejde.

Radikale Venstre har et slogan ”Vi stoler

på økonomerne”. Jeg har aldrig forstået

dette budskab. Økonomerne er jo

ikke enige om den økonomiske politik

og dens anbefalinger. Det afgørende må

være, hvilke økonomer Radikale Venstre

stoler på? Desuden er der en sært

nedladende klang over budskabet, som

insinuerer, at de andre partier i Folketinget

ikke stoler på økonomerne. Radikale

Venstre trænger til at tilføje deres

økonomiske politik en socialliberal profil,

som kan medvirke til at holde sammen

på den nuværende regering, ellers

risikerer partiet at ødelægge deres eget

projekt: Det nuværende Regeringsgrundlag.

Det vil bane vejen for en ny alliance

af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Folkeparti. I denne alliance må Radikale

Venstre erindre, at der i de ti foregående

år ikke var plads til partiets indflydelse

og politik.

Læserbrev

opLæG tiL debat

Oplæg til Debat på Radikale Venstres Landsmøde på

nyborg Strand, den 15. september 2012.

For knap ét år siden blev jeg arbejdsløs.

Jeg har søgt 57 stillinger, både opslåede

og uopfordret. Som ung nyuddannet

i 90’erne gik jeg også ledig. Jeg er vokset

op med en mor, der var langtidsledig.

Jeg har talt med mennesker i alle aldre og

med forskellige baggrunde, der er ramt af

ledighed.

Ledighed er en rædselsfuld og kaotisk livssituation,

som kan ramme alle og rammer

tilfældigt.

Oplevelsen forværres af, at skiftende regeringer

og langt de fleste politikere står i

kø for at fortælle os, at det skal betale sig

at arbejde. Og ethvert politisk tiltag skal

fremme - de hårdt arbejdende danskeres

incitament til at arbejde mere og øge udbuddet

af arbejdskraft.

Det er for mig ubegribeligt, at vi som parti

tilskynder et system, hvor vi kaster gode

penge efter dårlige - i meningsløse ordninger,

som aktivering, Anden Aktører, arbejdsprøvning,

jobrotation og så videre og

så videre.

Hvorfor ændrer vi så ikke radikalt på beskæftigelsesindsatsen

- så den virker, bliver

værdig, giver værdi og vækst?

Jeg ser for mig, en ambitiøs, anstændig,

social-liberal beskæftigelsespolitik, hvor

der skabes arbejdspladser, og hvor arbejdsgiverne

belønnes for at ansætte personer

fra ledighed i fast og varig beskæftigelse.

En tiltrængt saltvandsindsprøjtning

til erhvervslivet.

Jeg forestiller mig et system, hvor arbejdsgivere,

der ansætter en person fra ledighed,

i al sin enkelthed modtager en beskæftigelsesbonus.

Bonussen er en andel

af den ansattes SKAT. Beløbet afhænger

af den nyansattes forudgående ledighedsperiode.

Som ledig bliver man en mere attraktiv

kandidat til ordinære jobs, og det skaber

større incitament for arbejdsgivere til at

ansætte ledige.

Ved at alle mærkværdige ordninger afskaf-

23

fes og systemet afbureaukratiseres, frigøres

der desuden midler og ressourcer til

egentlig jobskabelse.

Jeg mener ikke, at det kan være rimeligt

i et social-liberalt parti som vores, at acceptere

at ledige bærer den økonomiske,

moralske og menneskelige byrde af arbejdsløshed.

Bøtten må vendes, således at

indsatsen bliver et fælles ansvar, til gavn

for samfundsudviklingen.

Den 24. maj i år sendte jeg en mail med

mine refleksioner om og ideer til en anden

vej - til en mere reel indsats for - at få

flere i arbejde. Jeg håbede på, at mit budskab

ville blive hørt.

Mailen blev sendt til partisekretariatet i

Radikale Venstre, til samtlige øvrige partier,

hovedorganisationer, udvalgte fagforeninger,

a-kasser, Kommunernes Landsforening,

tænketanke, medierne m.fl. Af de

50 mails jeg sendte, har jeg modtaget kvittering

fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti

og beskæftigelsesministeren.

Jeg har som ledig borger modtaget ét konstruktivt

svar på min henvendelse fra Anna

Mee Allerslev. Tak for det!

VI LYTTER OGSÅ TIL BORGERNE. Jeg ved

ikke om partitoppen lytter, eller I bare lader

de arbejdsløses opråb går ind ad det

ene øre og ud ad det andet. Jeg kan konstatere

på egen krop, at når man som ledig

forsøger at komme til orde, så er der ikke

stor lydhørhed.

Jeg oplever tværtimod berøringsangst og

manglende lyst til at tale med ledige. I

sidste ende virker det som om, at vi som

regeringsparti ikke forstår situationens alvor,

og derfor ikke er i stand til at handle

derefter.

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af arbejdsløshedskøen,

for at starte i et drømmejob,

hvor jeg kan gøre en forskel. Alligevel

vil jeg fortsætte min kamp for en

mere fair, værdig og effektiv beskæftigelsesindsats.

Tak for ordet!

af anne GrØnLUnd


adiKaL diaLoG

eLLen’s JULebaG 2012

opsKrift på vaniLLeKranse (ca. 250 stK.)

Dej:

½ kg. hvedemel

¼ tsk. bagepulver

5 tsk. vaniliesukker

375 g. smør

1 æg

250 g. sukker

125 g. smuttede og finthakkede mandler

Fremgangsmåde:

mel, bagepulver og vanillesukker sigtes et par gange. koldt smør hakkes i. Æg og

sukker piskes til et æggesnaps og blandes med melblandingen. De meget finthakkede

mandler æltes i dejen.

Du skal bruge enten en kødhakker med småkagesæt, en sprøjtepose eller en maskine

som ses på billledet.

Dejen køres igennem maskinen, og de lange strimler skæres ud i 8-10 cm. og samles til

kranse.

kagerne lægges på bagepapir og bages ved 185 grader ca. 8 minutter.

24


ettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK

– en dansK seJr i fn

Sidst i september fandt FNs generalforsamling

sted i New York, og ud af de

hundredvis af mødepunkter og temaer,

der behandledes både indenfor og udenfor

mødet, var der særligt et, som var i

fokus i år – øget retssikkerhed. Og her

havde den fremmødte danske udviklingsminister

noget at være stolt af. Det er

nemlig lykkedes ham at gøre Danmarks

udviklingsbistand rettighedsbaseret, så

bistanden direkte understøtter arbejdet

med at sikre menneskerettighederne i udviklingsverdenen.

Særligt i mange udviklingslande er der

store mangler, når det gælder statens

beskyttelse af menneskerettighederne

og sikringen af retssikkerheden. Her udøves

rettergang og mægling ofte i såkaldte

uformelle retssystemer, hvor landsbyer

selv tager hånd om dommen. I Somalia

mener 80 % af befolkningen til eksempel,

at det uformelle system er bedre, end

hvad staten kan tilbyde. I en svækket stat

som Somalia kan det uformelle system

være bedre end ingenting. Problemet er

naturligvis, at de uformelle systemer er

arbitrære og baseret på vidt forskellige

opfattelser af, hvad retfærdighed indebærer

for de personer, en given sag drejer

sig om. Og det er ikke altid i kvindernes,

børnenes og minoriteternes interesse.

Under FNs generalforsamling i New York

offentliggjordes så et nyt studie lavet

af det danske Institut for Menneskerettigheder

i samarbejde med FN. Det konkluderer,

at uformelle retssystemer er så

betydningsfulde, at de skal tænkes ind

i udviklingsarbejdet med at sikre menneskerettighederne.

De er typisk blevet

overset i forsøget på at opbygge statslige

systemer, som ikke nyder den samme

respekt. Til gengæld er de også svære at

påvirke, da landsbysamfundenes traditioner

er stærke, fordi man ikke har samme

tiltro til staten og udefrakommende systemer.

Strategien skal derfor være, at

de tænkes ind i opbygningen af et velfungerende

retssystem, men at det sker

i tæt dialog med dem om, hvordan man

sikrer, at menneskerettighederne overholdes.

Generalforsamlingen afholdt et højniveaumøde

om emnet, hvor både den

danske udenrigsminister og den danske

udviklingsminister deltog. Her udtalte

chefen for FNs udviklingsprogram, at

”når fattige og marginaliserede borgere

kender deres rettigheder og kan rette

op på uretfærdigheder, fører det til mindre

diskrimination, færre overtrædelser

af menneskerettighederne og en mere effektiv

levering af ydelser fra staten”.

25

af Lone LoKLindt oG toMMy petersen

Derfor fokuserer den danske udviklingsstrategi

bl.a. på at oplyse borgere i disse

lande om deres rettigheder, så ofre kan

kræve fair og fyldestgørende behandling

af deres sag. For at understøtte dette må

og skal donorerne i dialog med landsbydommerne

for at sikre, at de lokale systemer

i sandhed beskytter ofrene og ikke

tilgodeser klaner, mandlige overhoveder

eller velhavende jordejere.

Alt for længe har samfundets svageste og

mest marginaliserede i udviklingslandene

ikke kunnet nyde den retssikkerhed, vi som

danskere har. Det er godt at se, at det internationale

samfund nu sætter det højt

på sin dagsorden og er klar på et samarbejde

med traditionelle strukturer frem for

fuldstændigt at erstatte dem med svage,

statslige strukturer, hvori ofrenes rettigheder

ofte heller ikke er garanteret. Det

er afgørende for den danske udviklingsbistand

at få øget respekten for og beskyttelsen

af menneskerettighederne, og der

skal løsningerne findes lokalt frem for globalt.

Lone Loklindt, mF (R), menneskerettigheds-

og udviklingsordfører, og Tommy

Petersen, aspirerende kandidat til

kommunalvalget og tidligere med Fn i

afghanistan, Irak og Jordan.

radiKaL diaLoG 1/2013

UdKoMMer i febrUar 2013


nyt fra christiansborG

det har vi opnået siden vaLGet

Den første tirsdag i oktober åbner Folketinget

og samlingen 2012/13 skydes i gang. Vi

har været i gang et år og rigtig meget er lykkedes.

På trods af de mange udfordringer

som vi som mindretals-centrum-venstre-koalition

konstant stilles over for. Lytter man til

pressen kan det være svært at se de positive

historier og den kunstneriske udførelse

er da også svingende. Men vi har rent faktisk

sat en helt anderledes dagsorden både

når det gælder værdipolitikken, miljøpolitikken

og ikke mindst velfærdspolitikken og

de økonomiske reformer, som er blevet gennemført

– endda med brede flertal. Det er i

høj grad Radikale Venstres fortjeneste, vores

ministre styrer stærkt og i folketingsgruppen

er engagementet og arbejdsindsatsen

høj. Nogle områder er i sagens natur

højprofileret, konkrete enkeltsager med folkelig

bevågenhed, andre områder er mindre

dagsordensættende, men jeg synes vi fungerer

godt som et hold. Resultaterne er ikke

vores alene, men hele regeringens og jeg vil

fremhæve dem som jeg synes har størst betydning:

Tilbagetrækningsreformen og skattereformen

er så grundlæggende vigtige for i den

sidste ende handler det altid om økonomi

og de reformer giver os råderum til at investere

i velfærd som passer til fremtiden.

nyt fra frederiKsberG

KULtUrLivet bLoMstrer på frederiKsberG

Der var ikke mange penge at rutte med i

dette års budgetforhandlinger. Alligevel

lykkedes det Radikale Venstre at ”sætte

sig” sig på broderparten af de driftsmidler,

der var i spil til nye initiativer. Nedenfor

kan du læse, om det vi har ”fået”.

Vores strategi for budgetforhandlingerne

var klar: Vi skulle have flere kultur- og fritidstilbud

til den voksende befolkning på

Frederiksberg. Radikale Venstre på Frederiksberg

vil gerne støve kulturlivet en smule

af. Vi vil gerne have mere liv i byen, og

flere spændende aktiviteter skal foregå i

vores kommune.

Derfor er det glædeligt, at der i budgettet

blev afsat midler til, at musikfestiva-

Det gælder også førtidspensionsreformen

(FØP) og flexjobreformen (FLEX), som ganske

vist skærer nogle af de højeste ydelser

væk, men til gengæld gør det muligt for flere

at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

I det hele taget at vedtage, at mennesker

under 40 ikke bare må parkeres fordi det er

svært at finde passende ordentlig beskæftigelse.

Håndholdt, fokuseret og vedholdende

indsats er rigtig god socialpolitik, som vi

skal have råd til – også i fremtiden. Dagpengereformen

er arbejdsmarkedspolitik, som

bringer os på linje med omverdenen. Barsk i

en tid med stigende arbejdsløshed, men jeg

håber inderligt at ”systemet” bliver rystet

og rusket så de arbejdsløse får den bedste

hjælp til at komme tilbage i job. Signalet er

i hvert fald ikke til at tage fejl af og det påvirker

hele samfundet. Vi har alle et ansvar

– tænk f.eks. lidt mere over, hvor du lægger

dine indkøb og hvad du bruger penge på, giv

plads til jobrotation på din arbejdsplads etc.

Socialpolitisk er der også grund til at ranke

ryggen. Fattigdomsydelserne er væk og jeg

ser frem til at vi til foråret 2013 får en tilbagemelding

fra ekspertgruppen om fattigdomsgrænsen

– forhåbentlig en noget mere

nuanceret definition på hvem det drejer sig

om og dermed hvad vi kan gøre for at hjælpe

folk ud af klemmen.

len ”Stella Polaris” næste år kan afholdes

i Frederiksberg Have – det er dog under

forudsætning af, at Styrelsen for Slotte og

Kulturejendomme også bifalder ideen!

Vi ønskede også fokus på Frederiksberg

som teaterdestination, og der blev fundet

penge til at realisere en radikal idé om

en teaterfestival rettet mod de unge. Næste

år kan man således gå fra det ene teater

på Frederiksberg til det andet og opleve

nye og spændende korte teaterstykker

sprængfyldt med unge talenter.

En af de helt store gevinster ved dette års

forlig er oprettelsen af en pulje på 2 mio.

kr., der skal anvendes til at skabe kulturaktiviteter

i byrummet. Puljen skal admini-

26

af Lone LoKLindt / Mf

Den grønne omstilling bliver nu tydeligt italesat

og de første skridt i mod en mere bæredygtig

grøn omstilling er taget med energiaftalen,

som nu skal udmøntes i lovgivning.

På miljøområdet er der fokus på grundvand,

klimatilpasning og skrappere regler for pesticider.

Men økonomien er trængt og der bliver

efter min mening slet ikke sat midler nok

af til den grønne omstilling. Vi venter på en

ressourcestrategi, ligesom ren-luft-zoner lader

vente på sig. Men de er på vej. Selvom

trængselsringen gik op i røg, blev der sat

mange penge af til bedre og grønnere mobilitet,

flere cykelstier, flere tog, elektrificering,

og billigere transport for unge på uddannelse.

Og sidst men ikke mindst er der kommet en

humanistisk asylpolitik, den kriminelle lavalder

er tilbage på 15, og homoseksuelle kan

nu blive viet i kirken. Der er fokus på minoriteter,

på ligeværd og inklusion. Udviklingspolitikken

handler nu om rettigheder, bæredygtig

udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

I den radikale gruppe er vi klar til en ny sæson,

meget bedre forberedt på rollen som

MF’er efter et år i maskinrummet. Jeg er i

den grad opsat på at gøre en forskel – og beder

til at regeringen viser selvtillid, samarbejdsevner

og resultatvilje.

af Morten JUnG, forMand for KULtUr- oG fritidsUdvaLGet

streres under kultur- og fritidsudvalget, og

som formand for udvalget ser jeg frem til

at sætte projekter i søen, der understøtter

den radikale kulturpolitiske linje: ”mere liv

i byen”. I budgettet er der også afsat ekstra

midler til en god gammel radikal mærkesag

– cykelstier. Det er målsætningen,

at Frederiksbergs trafikveje har cykelsti

eller cykelbane inden udgangen af 2020.

Der er mange flere radikale fingeraftryk i

budgetforliget, der i sin hele form kan læses

på www.frederiksberg.dk – der er ingen

tvivl om, at Radikale Venstre er blevet

tilgodeset i dette års forlig. Det er valgår

næste år, og vi har en relativ stor vælgeropbakning

på Frederiksberg – og med de

mange nye initiativer, der er sat i søen,

går vi et spændende 2013 i møde.


nyt fra rUK

den UperfeKte reGerinG - Men ansvarLiG

af Morten schieLLerUp baGer / næstforMand rUK oG Krister astor

Formandsvalget i SF tager om sig i mediedækning

- og er egentligt ret grimt at se

på. Heldigvis kan radikalt sindede personer

fokusere på noget andet: Stolthed over

regeringen og vores parti!

For nogle uger siden blev Radikale Venstres

landsmøde afholdt med høj stemning

og ranke rygge. Der var stolthed. For det

er en tid med reformer, og ikke altid af den

behagelige slags, men regeringen udviser

ansvarlighed.

Som ungradikale er vi naturligvis optaget

af fremtide, og sikringen af de muligheder,

vi gerne vil videreføre til kommende

generationer - vi ønsker ingen regninger i

børneværelset. Blandt andet. fordi de yngste

af os stadig bor i børneværelset. Men

heldigvis er regeringen på arbejde: Lettere

ubehagelige reformer nu, så vi undgår

nyt fra br

iKKe så rinGe endda

Hvad har vi opnået i vores første år

som regeringspartner? Ret meget!

men også for meget?

Der har i hvert fald, blandt nogle, bredt

sig en forståelse af, at de Radikale har

haft alt for stor indflydelse på regeringens

politik – på bekostning af vælgertilslutningen

til S og SF. Underforstået;

nu må vi ærlig talt se at holde lidt igen.

For det første er det en sandhed med

modifikationer. En analyse fra Mandag

Morgen godtgjorde over sommeren

at ”løftebryder”-regeringen, med henvisning

til S og SF, er blevet lidt af en

selvsvingssandhed, for listen med flueben

over valgløfter, som S og SF lovede

i valgkampen, og som de siden hen

har indfriet, er meget lang. Ja faktisk er

knap ni ud af ti forslag fra S og SF’s Fair

Forandring omfattet af regeringsgrundlaget.

Derudover, skal vi kun være stolte af, at

de Radikale, på trods af svære omstændigheder,

har formået at holde Regeringen

på sporet, ikke er veget for me-

svært ubehagelige reformer i fremtiden.

Dertil kommer den store investering i uddannelse

i disse år til trods for den stramme

økonomi og nedskæringer alle andre

steder. Vores regering er med til at sikre et

bedre grundlag for fremtiden.

Nå ja, der er da mangler, som er svære at

ignorere, såsom fokus på alt der ikke er

økonomi, eksempelvi. socialpolitik, indvandrerpolitik

osv. Hvor er grønne afgifter,

et inkluderende fællesskab, oprydning

i regler og forbud eller fokus på forebyggelse?

Tilsyneladende glemt for en tid.

Men var det mon anderledes i fattig-firserne

med kartoffelkuren, tårnhøj ledighed

og en hæslig betalingsbalance? Det er

vi ungradikale ikke gamle nok til at huske,

men vi formoder nu at situationen var den

samme. I krisetid er opmærksomhed rettet

med økonomien. Imidlertid har regeringen

ningsmålinger, men på trods af dårlig

medieomtale og en til tider ikke særlig

samarbejdsvillig fagbevægelse stædigt

har holdt fast i, at det er ikke for at få

en hurtig politisk sejr, vi er i Regering.

De Radikale vil lave de langsigtede reformer,

der skal til for sikre velfærdssamfundet.

De Radikales betydning for

regeringen er derfor noget så kedeligt

og snusfornuftigt som en økonomisk bevidsthed.

Dermed ikke sagt at alle danskere nu er

små nationaløkonomer. Det er jeg heller

ikke selv, og der er helt sikkert nuancer

af finanslovsudspil og af de forskellige

reformer, som vi ikke forstår til fulde og

bare må tage for facevalue. Og naturligvis

er heller ikke økonomi en objektiv

sandhed.

Men der har bredt sig en forståelse for,

at ’ingenting kommer ud af ingenting’,

og af at alting er en prioritering. Det vil

sige, hvis vi fortsat vil prioritere at have

et velfærdssamfund, så skal vi have en

stærk og sund økonomi. Vi kan kun være

socialt ansvarlige, hvis vi også er økono-

27

siddet under et år, og der er stadig tid til

at rette blikket mod de andre politikområder

senere, så de også kan få kærlig centrum-venstre

behandling.

Så lad os lige nu fokusere på, at regeringen

er ansvarlig, når den starter en debat

om rettigheder for regnbuefamilier, reformering

af økonomien, laver en historisk

klimaaftale m.m. Regeringen er ansvarlig,

når den gennemfører nødvendige reformer,

som desværre også er ubehagelige

og upopulære. Vi skal huske på, unge som

gamle, at vi er ambassadører for en regerin,

og et parti, som faktisk gør det godt

- ikke bare i forhold til den tidligere regering,

men i forhold til vores egne idealer

og principper for, hvordan samfundet bør

udvikle sig. Med ansvar kan vi mindske

ubehageligheder, men aldrig helt undgå

dem. Det går op og ned - sådan er det jo.

af MarGrethe wiveL / MedLeM af br

misk ansvarlige. Og hvis der skal være

nogle, der yder mindre, må flere yde

mere. Samtidig med at springet fra at

være på offentlig forsørgelse til et arbejde

skal være let at tage og belønnes

økonomisk. Kort sagt, der er brug for, at

alle yder en ekstra indsats.

Og fordi de Radikale holder fast i dette,

også gennem turbulente tider for regeringen,

og nærmest har gjort det til en

folkesag, så er det i virkeligheden langt

det vigtigste mål, at have nået. De Radikale

har modet og overskuddet til at

pege ud i fremtiden.


afsender:

Radikale Venstre Region Hovedstaden

Kronprinsessegade 20

1306 København

baLds-baGside-broKKer af sØren baLd / radiKaL diaLoG

nÅR DeCIBeL OG DemOkRaTI eR PÅ

kOLLISSIOnSkURS

Når de store klokker ringe, kan man ikke

høre de små.

Rasmus Larsen, 1867 – 1950, maler, malede

frisen på Christiansborg Slot med forskellige

fyndord og symbolske billeder på

søjlerne i Vandrehallen. F. eks. en syltekrukke

ved væggen med udvalgsmeddelelser.

HVIS man HaR OPGIVeT aT TÆLLe TIL

90 manDaTeR

Man skal veje stemmerne, ikke tælle dem.

Bemærkning i Friedrich Schillers (1759 –

1805) drama ”Maria Stuart”.

eFTeRLØnSReFORm eR Ikke nOk –

DeR mÅ ÅBneS FOR nYe PRODUkTIVe

aLDeRSGRUPPeR!

Ungdommen blev opfundet i 1950´erne. Før

den tid var der så få familier, der havde råd

til at holde konfirmerede børn ude af produktionen,

at det ikke var nødvendigt at opfinde

et begreb for den tilstand.

Henrik Dahl, sociolog & samfundsdebattør,

1960 -

eR ØkOnOmI en ekSakT VIDenSkaB?

Hvis du kan lære en papegøje at sige ”udbud”

og ”efterspørgsel”, vil den godt kunne

gøre det ud for en fornuftig økonom.

Karl Marx, tysk filosof og samfundsteoretiker,

1818 – 1883.

HÅRDe STOFFeR – OGSÅ VeD eT Tea-

PaRTY?

Lad os være ærlige og anerkende, at den

største trussel mod verdens største økonomi

er den flom af skrupskøre kugler, der har

overtaget en del af det (amerikanske) repu-

blikanske parti.

Wayne Swan, 1954 - , australsk finansminister

for labour.

LeDSaGeT UDGanG Den 6. nOVem-

BeR?

Halvdelen af det amerikanske folk burde

sandsynligvis spærres inde et stykke tid på

en isoleret anstalt.

Gore Vidal, amerikansk satiriker & forfatter,

1926 – 2012

kOmmUnIkaTIOnSkURSUS FOR mITT

ROmneY

Hvis du ikke kan overbevise dem, så forvir

dem!

Harry S. Truman, amerikansk præseident,

1945 – 53.

STUDIeVaLG COnTRa anDRe InVe-

STeRInGeR

Situationen er så håbløs, at større bryster

er en bedre investering end fem år på universitet.

Maria Vinas, 27 år, spansk antropologistuderende.

aRBeJDSDeLInG

Interviewer: Fru Bodil Kjær, spiller De golf?

Bodil Kjær: Nej, det har jeg ved Gud i himlen

folk til!

Bodil Kjær, 1917 – 2003, berømt dansk

skuespiller på både film og teater. I et interview

om sit liv.

UDeLT SkOLe – OGSÅ FOR VOkSne?

Jeg frygter en social ghettoisering, når det

gælder viden. På den ene side har vi en

betrængt folkeoplysning, som skejer ud i

healing og palmebladstydning, og på den

anden side forsvinder vigtig viden ind på

læreanstalterne, hvor den bliver utilgængelig

for alle andre end de nærmeste fagfæller.

Per Øhrgaard, professor, magister i tysk.

1944 –

SkOLen FOR LIVeT?

Du skal blive dig selv. Du skal tage dig selv

i besiddelse. Du skal lære at sige jeg. Ellers

ender dine gøremål uadtil i abstraktioner.

Du skal lære at blive menneske, den

enkelte, det særegne, det aldrig før værende,

det aldrig siden blivende. Et under

af mulm og lys. En verden. Det er den romantiske

højskolearvs grundlvold. Men den

går videre. Du skal herefter lære at sige vi.

Hvad du er i dig selv, krones først moralsk

i, hvad du er mellem og for andre. Det er

først i fællesskabet, at personlighedsudviklingen

krones i en moralsk stræben, ellers

ender den i anarki.

Jørgen Bukdahl, dansk højskolemand, 1896

– 1982.

ReTSSIkkeRHeD

Dommeren: Nu er det Dem, Olsen, der som

anklaget har det sidste ord. Olsen: Jeg håber,

at retten vil betragte det som en formildende

omstændighed, at jeg er uskyldig.

Robert Storm Petersen, dansk humorist &

forfatter, 1882 – 1949.

SÅDan eR DeT JO!

De (Mærsk, bankerne og erhvervslivet) har

givet flere penge til de borgerlige partier,

end de har givet til os radikale. Men de har

forsøgt at købe en gardering, hvor de Radikale

kunne blive en signifikant stemme i en

socialdemokratisk-ledet regering.

Klaus Frandsen (1963-), radikal landsformand

& statsrevisor.

More magazines by this user
Similar magazines