Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

MedLeMsbLad for det radiKaLe venstre i reGion hovedstaden oG hovedstadens radiKaLe væLGerforeninG 

hvad har vi opnået? 

radiKaL 

diaLoG 

4/2012

teMa: hvad har vi opnået? 

MeMento Mori 

Det fortælles, at i det gamle Rom, når en general eller hærfører vendte hjem fra et vundet slag 

og kørte i triumfparade gennem byen, sad en slave bag ham og hviskede ”Memento Mori” – 

husk at du er dødelig. Underforstået: Bliv ikke overmodig. 

På samme måde kunne man godt i disse tider få den kætterske tanke, at der var brug for nogen, 

der hviskede Radikale Venstre i øret, at man ikke skal glemme, at den nuværende situation ikke 

varer evigt. Ja, nogle af de lidt ældre i partiet kan måske huske de svundne tider helt tilbage i 

2010, hvor RV var et lidt irrelevant halehæng til en lidt irrelevant opposition. Margrethe Vestager 

var selv inde på det fra talerstolen på landsmødet, men den sobre erkendelse druknede lidt i 

’Sådan er det jo’ og stående klapsalver. 

radiKaL diaLoG - redaKtion 

Udgiver: Radikale Venstre Region Hovedstaden. 

Redaktører: Peter Johannes Larsen (Ansvarshavende) og Diana Bang-Udesen. 

I redaktionen: Anne Damsgaard Manniche, Birgitte Lind Petersen, Christian Donatzky, Ellen Marie Vestager, 

Johan Stubbe Østergaard, Katrine Thorup, Line Eriksen, Maj Lindberg Danø, Marlene Voigt, Søren Bald, 

Thea Stauning, Thomas Ebdrup, Tommy Petersen, Trine Tougaard. 

Layout: Birgitte Lind Petersen. 

Foto: Div. skribenter. Forside: tanakawho / flickr. 

Indlæg sendes til: radikaldialog@gmail.com 

Debatindlæg må være på max. 2.500 anslag inkl. mellemrum. 

Vi modtager også gerne billeder og andet materiale af interesse for medlemmerne. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. 

radiKaLdiaLoG@GMaiL.coM 

2 

af Johan stUbbe ØsterGaard 

For det går jo godt. Ja, nærmest ufattelig godt for regeringen, ups for Radikale Venstre. Mens 

SF er ved spontant at selvantænde i indre frustration og splid, og Socialdemokraterne igen og 

igen sætter vågner op til skuffende meningsmålinger, så går et historisk, sjældent stærkt og sammentømret Radikale Venstre fra den ene politiske 

sejr til den anden. Regeringsgrundlaget var i sig selv et skrift de fleste medlemmer kunne genkende sig selv i, og allerede i det første år 

er en stor del af det gennemført – inklusiv upopulære, men afgørende og nødvendige økonomiske reformer. 

Om den politiske leder har – eller har brug for - nogen til at hviske hende ting i øret, er selvfølgelig hendes private anliggende. Og der er ingen 

grund til som parti ikke at nyde medgangen, så meget desto mere som den kommer oven på mange magre år – selvom vores succes kommer 

– måske ikke helt tilfældigt – samtidig med at Danmark og Europa har nogle meget svære år. 

Ej heller bør ihukommelsen, om at medgangsbølger som regel har en indbygget udløbsdato, føre til, at vi - i forhåbning om fremtidige gentjenester 

– giver køb på det politiske, for at andre partier kan få lov at profilere sig. Radikale Venstres ansvar og ambition rækker langt videre 

end taktik og fintfølenhed over for den enkelte regerings brydninger. 

Men… vi skal huske, at målestokken for Radikale Venstres succes aldrig skal være de kortsigtede resultater, som kan opgøres efter et år. 

Symbolpolitik, der straks rulles tilbage af den næste regering, eller tiltag, der afhjælper symptomer, men ikke løser problemer, skal aldrig 

være en del af vores menu. Det radikale projekt skal række videre – også videre end 2020. Ambitionen er intet mindre end varigt at forandre 

samfundet til det bedre og at bringe Danmark ind i fremtiden på et solidt fundament. Så den største fare er faktisk ikke overmod, men mangel 

på mod - til at blive ved med at holde blikket på det lange seje træk. 

Det er godt, at den nuværende regering allerede har gennemført flere væsentlige økonomiske reformer end den forrige formåede på 10 år. Og 

det er godt, at der er taget første spadestik til grundlæggende forbedringer på bl.a. uddannelses- og klimaområdet. Men det er udmøntningen 

af initiativerne hen over de kommende år, og i sidste ende resultaterne, snarere end eksperternes karaktergivning, der vil afgøre, om nutidens 

Radikale indsats, i det store perspektiv, har været en succes eller ej.

adiKaL diaLoG 4/2012 

indhoLd 

Læs oGså: 

LandsMØdet 2012 

Af Christian Holm Donatzky, Tommy Petersen og Marlene Voigt / Radikal Dialog 

intervew Med nadeeM farooq 

Radikal Dialog har interviewet vores skatte- og erhvervsordfører om skatten, afgifterne og 

fradragene. 

interview Med perniLLe boye Koch 

Radikal Dialog har sat Pernille stævne i K20 for at få et interview om status på regeringens 

indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. Et ”super-emne”! 

radiKaLe Leverer - oGså KoMMUnaLt 

Helt overordnet kan vi, som radikale, være glade for det samlede budgetforlig. 

andreas poUrKaMaLi 

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den skal bevares, den skal tilskyndes og det skal 

nævnes, når en radikal minister gør sit for at bære kulturen med ind i fremtiden. 

ManU sareen 

Listen over regeringens sejre er lang. Og vi er jo en del ministre, som her i forbindelse med 

et-året for regeringens fødsel, stolt træder frem og fortæller de gode ting, som vi hver især 

har gjort. 

indKaLdeLser tiL opstiLLinGsMØder 

Opstilling af kandidater til Københavns kommunalvalg og regionalvalget i 2013. 

Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2013 

Godt bUdGetforLiG i rh 

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfordrer jer til at lade jer opstille til Regionen. Det er 

spændende arbejde. 

KiM foLKe KnUdsen 

Dagpenge - Hvor står vi? 

anne GrØnLUnd 

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af arbejdsløshedskøen, for at starte i et drømmejob, hvor 

jeg kan gøre en forskel. Alligevel vil jeg fortsætte min kamp for en mere fair, værdig og effektiv 

beskæftigelsesindsats. 

rettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK - en dansK seJr i fn 

Af Tommy Petersen og Lone Loklindt 

3 

s. 4-7 

s. 8-9 

s. 10-11 

s. 12-13 

s. 14 

s. 15 

s. 16+18 

s. 18-20 

s. 21 

s. 22 

s. 23 

s. 25


LandsMØdet soM ideoLoGisK 

af christian hoLM donatZKy / radiKaL diaLoG 

bannerfØrer 

Forholdet mellem partiorganisation og de folkevalgte 

The Beatles var verdens største band. 

John Lennon og Paul McCartney har lavet 

god musik efter Beatles blev opløst, 

men det blev aldrig lige så godt. Hvorfor? 

Fordi de manglede hinandens modspil. På 

samme måde må det være den radikale 

partiorganisations opgave at levere modspil 

til den radikale folketingsgruppe og 

de radikale ministre. 

Det gælder i de forfærdelige perioder, 

når vi er i opposition, men det gælder 

måske i endnu højere grad, når vi er i regering. 

Fordi den største fare ved at være 

i regering er, at det vigtigste mål bliver 

at forblive i regering, snarere end at føre 

den politik, man tror på. Her spiller det 

radikale landsmøde en særlig rolle. Det 

er her partiets officielle politik bliver 

slået fast. Landsmødet skal være ideologisk 

bannerfører og holde folketingsgruppen 

og ministrene på den radikale bane. 

Ja, politik er kompromiser, men det er de 

valgte politikeres opgave at lave dem, 

ikke partiorganisationens. For at blive i 

Beatles-analogien: når ministrene siger 

”It’s getting better all the time” svarer 

partiet ”It can’t get no worse”... 

It is getting better 

Men der er nu rigtig mange ting, der bliver 

bedre. Regeringsgrundlaget er fyldt 

med radikal politik, og en række radikale 

mærkesager er allerede blevet ført ud i 

livet. Afskaffelse af starthjælpen og tilbagetrækningsreformen 

er eksempler på 

sager, som vi landsmøde efter landsmøde 

har råbt op om i opposition, og som nu er 

blevet gennemført. Det skal vi glæde os 

over, og det gjorde Landsmødet 2012 da 

også. Når der er grund til at fejre, skal 

man også gøre det. 

Radikalisme = individuel frihed 

Men der kom heldigvis også ideologiske 

pip fra partiet. Der var ikke mindst flere 

resolutioner, der slog fast, at Radikale er 

et frihedselskende parti. En af resolutionerne 

slog følgende ærkeradikale princip 

fast: ”Vi ønsker så lidt kontrol som muligt 

med borgernes private valg, så længe 

disse ikke er til skade for andre borgeres 

ret til at have samme frihed.” Det var nok 

ikke mindst sommerens solstikagtige forslag, 

der førte til behovet for at understrege, 

at den individuelle frihed er en 

af grundstenene i radikalismen. Det blev 

da også slået fast, at Radikale er imod et 

forbud mod at cykle uden hjelm. 

Blasfemi, flag og grundlov 

Der er også grund til at bemærke, at Radikale 

vil arbejde for, at blasfemiparagraffen 

bliver afskaffet, og at man skal 

kunne flage for det land, man har lyst til. 

Og så blev det også understreget, at vi 

skal have gang i den grundlovskommission, 

der er stillet i udsigt i regeringsgrundlaget. 

Det er en af de ting, der er 

nemme at tale om, når man er i opposition 

– men det er altså, når man er i regering, 

at man har mulighed for at gøre 

noget ved det. Den slags tager tid, så det 

kan kun gå for langsomt. Danmark har 

brug for en ny grundlov. Der er trods alt 

sket en del siden 1953. Ingen anden af 

vores tidligere grundlove har haft så lang 

levetid. 

Grin ad os selv 

Det er også vigtigt, at vi får grinet til et 

landsmøde. Og det er især vigtigt, at vi 

får grinet ad os selv. Med vores nuværende 

politiske succes, er en af de største 

risici for os, at vi bliver selvfede. For så 

4 

faKta 

Christian Holm Donatzky er 

cand.mag. i historie og samfundsfag 

og MA i idéhistorie. 

Han driver virksomheden History 

Tours, der arrangerer historiske 

byvandringer og events. 

Christian er tidligere folketingskandidat 

og stiller op til 

Helsingør Byråd ved kommunalvalget 

i 2013. 

får folk nok af radikale (sådan er der muligvis 

nogen, der allerede har det). Den 

bedste medicin mod selvfedhed er selvironi, 

og derfor var det utroligt glædeligt, 

at der til landsmødet i år var aktuelle 

sange, så det ikke kun var de gamle slagere 

fra Højskolesangbogen. Sange, der 

gjorde kærligt grin med os selv. Sådan 

skal det være. 

Tak for et godt landsmøde.


LandsMØdet stiLLede af toMMy petersen / radiKaL diaLoG 

den poLitisKe sULt 

Landsmødet 2012 levede op til alle forventningerne om at 

mødes over den fælles interesse for politik. Og det er vigtigt 

for at holde på medlemmerne. 

”Vi taler ikke bestemte interessers sag. 

Vi er hverken arbejderens eller erhvervslivets 

parti. Vi er båret af et ønske om 

at styrke mulighederne for dem, der har 

mindst, sikre de enkeltes rettigheder og 

skabe et samfund, hvor hver enkelt af os 

oplever, at der er brug for os. Og selvfølgelig 

er vi også bedrevidende, ulidelige og 

selvfede. Sådan er det jo!”. Stort bifald. 

Igen. Deltagerne på landsmødet var vilde 

med Magrethe og de kvitterede ivrigt for 

en velskrevet, velleveret og humoristisk 

landsmødetale. De havde også noget at 

klappe af. Det går godt for de Radikale. Og 

det går godt for Magrethe. 

Siden sidste landsmøde er vi kommet i regering, 

har fået vigtige ministerposter, og 

har fået gennemført en masse Radikal politik. 

Vi står flot i meningsmålingerne, og 

partiet har fået skærpet sin profil som det 

rationelle, (økonomisk) fornuftige parti, 

der ikke er bange for at tage teten på de 

store værdipolitiske spørgsmål fra asylpolitikken 

til transpersoners mulighed for at 

skifte køn. 

Der er også kommet mange flere Radikale 

til, og det var derfor også det første landsmøde 

for mange af deltagerne. Personligt 

har jeg været Radikal siden studietiden, 

men det var også mit første landsmøde. 

Og vi fik fuld valuta for pengene. Landsmødet 

var nemlig fyldt op med politiske 

taler, politisk debat, behandling af politiske 

resolutioner og sågar en politisk quiz. 

Det var også vigtigt at have dette fokus. 

Alt for tit udsættes medlemmerne for møder 

og arrangementer med ren organisatorisk 

indhold. Alt for sjældent forkæles de 

med inspirerende politiske debatter a la 

Hovedstadens Politiske Saloner. Det kan 

være en af forklaringerne på, at den store 

stigning i antallet af medlemmer omkring 

folketingsvalget sidste år nu er skrumpet 

gevaldigt ind igen. Det er min vurdering, 

at mange melder sig ind i et politisk 

parti ikke blot for at støtte partiets arbejde, 

men også for at kunne mødes over den 

fælles interesse for politik. Derfor er det 

vigtigt, at vi i det Radikale Venstre har fokus 

på, at medlemmerne kan overvære eller 

deltage i spændende og stimulerende 

politiske diskussioner, hvor denne interesse 

imødekommes. 

I det henseende var landsmødet alt, hvad 

man som medlem kunne havde håbet på. 

Man fik et detaljeret indblik i de interne 

debatter og politiske strømninger; man 

hørte direkte fra ledelsen, hvilken vej der 

er lagt og hvad holdningen til nuværende 

emner på den politiske dagsorden er; man 

så medlem efter medlem tage talerstolen 

og udtrykke velfunderede politiske holdninger, 

hvorefter andre medlemmer kom 

op af stolen og talte dem i mod; og man 

fik politiske ideer og direkte inspiration fra 

folketingspolitikere og formanden. Præcis 

hvad mange medlemmer synes er sjovt og 

spændende ved at engagere sig i et politisk 

parti. 

Der var derudover højt til loftet og kort 

vej til ledelsen. Man kunne tage ordet det 

ene øjeblik og give kommentarer til partiets 

politiske linje, og så kunne man gå 

over til partiformanden det næste og tale 

ud om det. Emnerne, der blev taget op 

af medlemmerne, drejede sig bl.a. om at 

lempe asylpolitikken; uddannelse fremfor 

fængselsstraf for at mindske antallet af 

folk, der ryger tilbage i fængsel efter endt 

5 

faKta 

Tommy Petersen er uddannet 

cand.merc. fra CBS. 

Han arbejder med projektledelse 

og kommunikation for FN i 

København, tidligere med FN i 

Afghanistan, Irak og Jordan og 

er medstifter af Copenhagen 

Consensus Center. 

Tommy stiller op til kommunalvalget 

i 2013 i Københavns 

Kommune. 

straf; fri hash for at komme kriminaliteten 

til livs; hjælpepakker til folk, der opbruger 

deres dagpengeperiode; vejen til en grøn 

omstilling af økonomien; adskillelse af 

kirke og stat; og meget, meget mere. Alt 

sammen relevante, tidssvarende problemstillinger, 

som mange medlemmer diskuterer 

til hverdag med venner og bekendte, og 

som derfor er spændende at få vendt i et 

politisk forum som landsmødet. 

Det er derfor givet, at jeg kommer igen 

næste år. Det var simpelthen for spændende 

og politisk stimulerende til at blive 

væk. Og næste år vil jeg forsøge at få så 

mange nye medlemmer med som muligt, 

for at de ligesom jeg kan få opfyldt deres 

interesse for politik. Og for at sikre, at vi 

kan holde på de nye medlemmer og på sigt 

forhåbentligt at gøre dem interesseret i 

det organisatoriske arbejde.


ssshhhh.... Må iKKe forstyrres 

Før mente vi ét, nu noget andet, dog mener vi stadig det 

første, vi råber bare ikke så højt op om det længere........... 

Folkekirken er til debat. 

Der var masser af gode resolutionsforslag 

på landsmødet fra stillere med bopæl 

i hovedstaden. Jeg nævner i flæng 

det danske frisind, vi stoler på borgerne, 

flagregler (eller afskaffelse af samme), 

sommerhusregel (ditto), hashliberalisering 

og den danske folkekirke. Mange 

blev vedtaget i sin oprindelige form, dog 

ikke den om hashliberaliseringen eller 

det oprindelige forslag om en adskillelse 

af kirke og stat. Sidstnævnte kan overraske, 

da det var en gentagelse af en vedtaget 

resolution fra 2010, blot med en lille 

tilføjelse. 

Hvad har ændret sig? Jo, vi har fået en 

radikal kirkeminister, og det er vi selvfølgelig 

glade for. 

Lidt historieskrivning 

Den lutherske reformation blev indført i 

Danmark i det herrens år 1536, kirkens 

og klostrenes jord blev underlagt kongemagten 

og der blev oprettet en statskirke 

med Kongen som den øverste myndighed. 

Ved grundlovens vedtagelse d. 5. 

juni 1849 blev der indført religionsfrihed, 

og i den forbindelse valgte man at benytte 

udtrykket ”folkekirke” for at understrege, 

at kirken var i overensstemmelse med 

folkets flertal. 

Ifølge grundlovens § 66 skal folkekirkens 

forhold ordnes ved lov, men der er aldrig 

lavet en samlet lov om kirkens styreform 

og indre forhold. Fire gange er der blevet 

udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, 

senest 1929, men hver gang har Folketinget 

afvist gennemførelsen. Tilhængerne 

af en reform nævner demokratisering, 

medlemsindflydelse og kirkens mulighed 

for at tale med én samlet stemme. Og endelig, 

at en kirke ikke bør være underlagt 

politisk styring. 

Vi har altså været ét-hundrede-tre-ogtres-år 

om ikke at vedtage en lov om en 

kirkeforfatning, men der har været forsøg. 

Hele fire gange har der været nedsat 

en kommission. I 1853, 1868, 1904 og 

sidste gang i 1928. 

Hul på bylden 

Derfor skal der lyde ros til vores radikale 

kirkeminister for at tage hul på bylden. 

I april i år, blev der afholdt en konference 

om folkekirkens styringsstruktur, og seneste 

nyt er, at der i september nedsattes 

«Udvalget om en mere sammenhængende 

og moderne styringsstruktur for folkekirken», 

som overordnet har til formål at se 

på to forhold. 

1) Hvordan repræsentanter for folkekirken 

kan blive inddraget formelt i behandlingen 

og reguleringen af kirkens indre anliggender, 

og dermed det 

indholdsmæssige i kirken. 

6 

2) Struktur og beslutningskompetence i 

forhold til kirkens økonomi på lands- og 

stiftplan. 

Udvalget skal i foråret 2013 fremlægge 

foreløbige resultater, og senest ved udgangen 

af 2013 aflevere sin endelige rapport 

med overvejelser og forslag til regeringen. 

Og alle folketingets partier bakker 

op om nedsættelsen af udvalget! 

Ved valget i 2011 var RV, socialdemokraterne, 

SF, LA og Kristendemokraterne for 

en kirkeforfatning. 

Imod var V, K og DF. Ø har ikke taget endelig 

stilling. (Kilde: kristeligt-dagblad.dk, 

10. februar 2011 og Kirkeministeriet) 

Udvalget skal som delmål overveje, om 

der bør ske en omlægning af statens økonomiske 

tilskud til kirken, som i dag primært 

er et tilskud til præsternes løn og 

pension, og om det bør have konsekvenser

for præsterne i forhold til kirkeministeren 

som ansættelsesmyndighed. 

Resolutionsforslaget lå ellers lige til højrebenet. 

Det er en gammel radikal våd 

drøm at adskille kirke og stat, og resolutionsforslag 

A4 fra hovedsagelig København 

var også til debat og afstemning. Forslaget 

indeholder det gamle ønske om en 

«adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring. 

Indtil dette er muligt ønsker 

stillerne, at grundlovens § 66 opfyldes, 

således at kirken får sin egen forfatning, 

borgerlige embedshandlinger foretages af 

borgerlige myndigheder og at kirken selv 

aflønner alt kirkeligt personale af egne 

midler, herunder kirkeskatten». 

Samme resolutionsforslag, som blev vedtaget 

i 2010, men nu med en tilføjelse om, 

at kirken selv aflønner alt sit personale 

(herunder præster), hvilket ikke kan være 

et problem i RV-regi. 

Men nu bevæger vi os ud på lidt tyndere 

is (isen er der endnu, på trods af klodens 

opvarmning), for denne gang skulle det 

ikke gå helt så ligetil. A4 blev forslået, resolutionsudvalget 

indstillede forslaget til 

vedtagelse, men det blev af landshovedbestyrelsen 

indstillet til afvisning. Forslaget 

blev ikke vedtaget på landsmødet. 

I stedet blev ændringsforslaget til A4 vedtaget. 

Det er en omformulering af A4 til et 

ønske om, at regeringsgrundlagets løfte 

om en grundlovskommission snarest indfries, 

og at spørgsmålet om en adskillelse 

af stat og kirke får en central placering i 

arbejdet med en ny grundlov. 

Begrundelsen tager udgangspunkt i en 

vedtagelse fra 2009 om en grundlovskommission, 

som vil arbejde med «forholdet 

af MarLene voiGt / bestyreLsesMedLeM sUndby / isLands bryGGe / MedLeM af hb hovedstaden 

mellem stat og kirke». Vedtagelsen fra 

2009 skal tages op til fornyet behandling 

i 2013. 

Ændringsforslaget til A4 er således en 

«tyndere» formulering af det oprindelige 

forslag. I ændringsforslaget indgår slet 

ikke problematikken om statens, og dermed 

også ikke-medlemmer af folkekirken, 

aflønning af præster eller om, hvorvidt 

borgerlige embedshandlinger skal overføres 

til borgerlige myndigheder. 

Dog omhandler resolution A5 (også indstillet 

af RV Hovedstaden) en overflytning 

af fødselsregistrering og begravelsesmyndighed 

til kommunerne, og den blev vedtaget. 

Ssshh..... må ikke forstyrres 

Målet er stadig en kirkeforfatning, men 

der er ingen konkrete formuleringer eller 

en holdning til, hvorvidt staten og ikke-medlemmer 

skal finansiere præstelønninger. 

Tilhængere af den nye formulering giver 

hermed vores radikale kirkeminister arbejdsro 

og slipper for at have et par insisterende 

radi-kulære rendende efter sig. 

(”Radi-kulær” er valgt som nyt ord i mangel 

af et bedre beskrivende ord. For hvad 

kalder man folk, som ønsker sig en adskillelse!?) 

Ja, arbejdet med en kirkeforfatning er 

spået en skrøbelig proces. Det er svært at 

finde et egentligt flertal til et radikalt forslag 

til en kirkeforfatning, for hvad skal 

være den egentlige målsætning? 

Men indtil da har kirkeministeren fået arbejdsro, 

og RV har hængt et skilt på døren 

til hans kontor med ordene «Ssshhhhh..... 

må ikke forstyrres». 

7 

FakTa Om FOLkekIRken: 

• 79,6 % af statsborgerne i Danmark 

er medlemmer af folkekirken. 

• 62,5 % af københavnerne er medlem 

af Folkekirken. 

• ca. 2,4 % af danskerne går ugentligt 

til gudstjeneste 

• Folkekirkens indtægter og udgifter 

er årligt på ca. 6 mia. kroner. Kirkeskatten 

udgør ca. 80 % af indtægten. 

Knap 12 % af kirkens indtægter 

går til præstelønninger. 

• Præster har siden 1969, været ansat 

som statslige tjenestemænd 

med Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. 

• Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet, 

og den til enhver tid siddende 

kirkeminister er den øverste 

administrative autoritet. 

• Der eksisterer ca. 2187 sogne, 

2400 kirker, 2400 præster, 

2200 menighedsråd, med i alt ca. 

18.000 menighedsrådsmedlemmer. 

• Folkekirken varetager civilregistrering 

for den statslige administration 

i Danmark, men ikke i 

Sønderjylland, hvior registreringen 

er civil. 

(Kilde: Wikipedia)


den ØKonoMisKe reforMKUrs er et Midd 

Interview med skatte- og arbejdsmarkedsordfører nadeem Farooq 

På den ene side er året gået hurtigt. Man 

tænker, er det allerede gået, og hvad er der 

sket i løbet af dette første år. På den anden 

side er der sket mange ting! Jeg interesserer 

mig meget for den økonomiske reformkurs, 

fordi den er et middel til at bevare 

vores velfærdssamfund. En af de ting som 

vi, radikale, har opnået er, at der er skabt 

en større forståelse for vigtigheden af den 

pointe – både i regeringen og blandt borgerne. 

Nogle spørger: Hvorfor ikke realisere den 

radikale skattepolitik, når det drejer sig 

om at ophæve skattestoppet på boliger? 

På dette spørgsmål vil jeg svare, at vi som 

radikale har blik for helheden. På den ene 

side arbejder vi for, når forliget er udløbet, 

at landsmøderesolutionen realiseres. På 

den anden side er vi loyale over for både 

regeringsgrundlaget og forliget. Vi har ikke 

90 mandater, og for at realisere så meget 

som muligt af vores politik er det nødvendigt 

at gå på kompromis. De forskellige 

partier har forskellige synspunkter, og 

vi får kun vores politik igennem ved at indgå 

forlig. 

I Radikale Venstres Partiprogram står der 

at: ”Lovgivningen skal være klar og gen- 

nemskuelig”. Hvor og hvordan ville Radikale 

Venstre vært med til at gøre skattelovgivningen 

mere klar og gennemskuelig for 

borgerne? 

Et enkelt skattesystem har altid været vigtigt 

for mig. Jeg vil belyse problematikken 

med et citat: ”I dag er det sværere at udfylde 

sin selvangivelse end at skabe den 

indkomst, der hører til selvangivelsen.” Det 

er måske lidt karikeret, men når helt almindelige 

borgere uden komplekst skatteforhold 

skal have revisorer til at lave deres 

selvangivelse, er vi på et skråplan. 

Skattepolitisk stabilitet, forenkling og ensartethed 

er rigtig vigtige områder for mig i 

forhold til borgerne samt virksomhederne 

og deres retssikkerhed. Det er derfor, det 

er vigtigt, at skattelovgivningen er klar og 

gennemskuelig. Borgerne spørger, hvorfor 

ændrer I det ikke? 

Skattesystemet tjener mange formål, og 

det er svært at skabe et forenklet skattesystem 

hvis man vil opnå disse formål: 

Det første formål med at indkræve skat fra 

borgere og virksomheder er at finansiere 

velfærdsydelserne. 

8 

Et andet formål er at indkomstudjævne, 

nemlig at fordele goderne mere retfærdigt. 

Vi har som mennesker forskellige udgangspunkter, 

og vi er ulige på markedet, men 

skattesystemet bidrager til at rette op på 

uretfærdigheder og uligheder. Og det er et 

rigtigt godt formål. Normalt skal man ikke 

gribe for meget ind i markedet, fordi det 

korrigerer sig selv, men her får skattesystemet 

en social profil, da det råder bod på en 

markedsfejl. 

Det tredje formål er at konjunkturudjævne, 

dvs. at man veksler mellem at føre en ekspansiv 

og kontraktiv finanspolitik alt efter 

konjunkturerne. For at forhindre inflation 

hæves skatter og afgifter, for at stimulere 

jobskabelse sænkes de. 

Det fjerde formål er at sørge for, at samfundet 

har konkurrencekraft, dvs. dels at 

skatter og afgifter ikke er så høje at lønningerne 

stiger mere end de gør i de lande, 

som vi konkurrer med, dels at virksomhedsbeskatningen 

ikke går ud over virksomhedernes 

lyst til at slå sig ned og forblive i 

landet. 

Femte formål: Ambitionen om at forenkle 

systemet er til stede, men hvis man skal 

vægte de andre ting, er det vanskeligt at 

realisere dette formål. Her blot to eksempler: 

den sociale profil og jobudbuddet. 

Hvis man forenkler, kan man risikere at 

den sociale profil bliver skæv. Fordi der 

er ufuldkommenheder i markedet, er man 

nødt til at gribe ind,rhvilket igen fører til 

nye korrigerende indgreb. 

Jobfradraget skaber endnu et knæk – endnu 

en kompleksitet i skattesystemet, men 

det sikrer samtidig at flere af de lavest 

lønnede kommer i arbejde. Dvs. et øget arbejdsudbud. 

Jobfradraget er mere økonomisk 

end at sætte bundskattefradraget 

ned, da det medfører færre udgifter for 

staten. 

Et anden måde at øge jobudbuddet på et at 

sænke skatten. Borgerne reagerer forskelligt 

inden for forskellige indkomstskalaer, 

elasticiteten. 

Konkluderende kan man altså spørge: Hvad 

vægter man højest - forenkling eller jobudbud? 

Man kan ikke få en målretning af

eL tiL at bevare veLfærdssaMfUndet 

af birGitte Lind petersen oG peter Johannes Larsen/ radiKaL diaLoG 

pengene med en mere flad struktur, der er 

mere enkel. Derfor er et mere komplekst 

skattesystem nødvendigt! 

I Regeringsgrundlaget står der at regeringens 

helhedsløsning for Danmark bygger 

på fire elementer, bl. a. ”En fuldt finansieret 

skattereform, der markant sænker skatten 

på arbejde.” Hvad er markant og hvordan 

skal skatten sænkes? Hvorfor ikke 

sænke afgifter, som ligger ud over skatten? 

Vi har haft en særdeles konstruktiv dialog 

med vore regeringspartnere, hvor der har 

været enighed om at fokusere på de mål, 

som vi ville nå. 

For os er et øget jobudbud og en social balance 

vigtig. Spørgsmålet har derfor været: 

Hvordan kan vi få et så stort jobudbud 

som muligt, samtidig med at vi har en klar 

social profil. Regeringen har derfor været 

enig om at skabe job primært ved hjælp af 

deltagelseseffekten. Jobfradraget er derfor 

hævet. Men samtidig er det vigtigt, at de 

der allerede arbejder 37 timer skal arbejde 

mere, og derfor er der også sket en lempelse 

af topskatten, for at tilskynde borgerne 

til dette. Men til trods for at 250.000 færre 

skal betale topskat, så har skattereformen 

stadig en social profil, da den har reserveret 

to tredjedele af skattelettelserne til 

lav- og mellemindkomsterne. 

Et andet redskab er regulering af kontanthjælpsniveauet 

selv om det går ud over 

den sociale balance. Kontanthjælpen stiger 

nu lidt mindre, men følger stadigrprisudviklingen. 

Et andet vigtigt mål er at skabe flere nye 

job, som det fx er sket med vækstpakken. 

I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, 

at det snarere handler om at sætte afgifter 

op end at sætte dem ned. højere afgifter 

finansierer nemlig den lavere skat 

på arbejde, samtidig med at afgifter ikke 

hæmmer arbejdsudbuddet. En vigtig pointe 

er dog, at grænsen for hvad virksomhederne 

kan bære, er nået. Det er derfor, at vi fx 

gerne vil fjerne sukkerafgiften. 

Forhøjelse af statens indtægter. 

Hvordan og til hvad?. Hvorfor ikke sænke 

udgifterne eller fjerne fradrag? 

Enhedslisten har klart en anden økonomisk 

politik end os, men de har været meget 

konstruktive i samarbejdet på Christiansborg. 

Det betyder også, at selv om de gerne 

vil have højere afgifter, kan de godt se, 

at de koster arbejdspladser. De er derfor 

blevet lidt mindre tilbøjelige til at pege på 

højere afgifter. 

Som allerede sagt, så sættes afgifterne op 

for at finansiere en lavere skat på arbejde, 

og fordi grænsen for afgifter for virksomhederne 

er nået. 

Tonnagebeskatningen i stedet for selskabsskat 

er en god ide for at styrke erhvervet. 

Forskerskat – tjener sig selv hjem markant. 

Det er nemt nok på et overordnet plan at 

ville sanere fradrag, men nogle gange vil 

det, at fjerne dem, føre til et samfundsøkonomisk 

tab, der er større end udgiften til 

dem. Man er altså nødt til at se på den erhvervsøkonomiske 

effekt, når man diskuterer 

fjernelsen af frada,.mMen man kan givetvis 

godt fjerne nogle af dem. 

Nu hvor Radikale Venstre har siddet i regering 

i et år, hvad har vi så fået gennemført? 

Vi lytter - også til økonomer. Sådan har vores 

slogan været. Og økonomernes viden 

er blevet brugt. Vi har sikret en langsigtet 

økonomisk reformkurs til trods for, at vi bliver 

kritiseret for at fokusere mere på 2020 

end på 2012. Kritikken af 2020-planen holder 

ikke, fordi den, 2020-planen, styrker 

Danmarks troværdighed. Fx har ratingbureauerne 

givet os topkarakterer. Finansverdenen 

siger, at Danmark er en sikker havn 

til trods for, at vi er en lille og åben økonomi. 

Dette syn på Danmark betydet investeringer 

der for det første betyder jobskabelse 

og dermed lavere arbejdsløshed; og for 

det andet bidrager til at vi kan finansiere 

velfærdsstaten. Det er et væsentligt modargument 

mod kritikken af 2020-planen, at 

den førte økonomiske politik er et middel 

til at finansiere velfærdsstaten. 

Vi har fået afskaffet iværksætterskatten. 

Erhvervslivet har rost os for det, fordi det 

hjælper de små nystartede virksomheder til 

at vækste og dermed til at skabe job. 

Skattereformen som allerede er nævnt er 

god og nødvendig. 

I hvor høj grad skal skatter og afgifter fun- 

9 

gere som adfærdsregulerende og dermed 

gribe ind i individets selvregulering/selvbestemmelse? 

Adfærdsvirkningen er vigtig, da den spiller 

en stor rolle i skattesystemet for at mindske 

sundhedsskadelig adfærd, såsom fx 

punktafgifterne gør. Men balancen er vigtig 

for os da vi er et socialliberalt parti, 

og det er derfor vigtigt, at vi ikke bliver 

for formynderiske. Der skal reguleres adfærd, 

men vi skal ikke overskride det tipping-point– 

hvor de gavnlige effekter bliver 

mindre end det indgrebet betyder for det 

enkelte individ eller for den enkelte virksomhed. 

Fedtskatten er fx for bureaukratisk bøvlet 

for virksomheder. Vi kan ikke regulere alt 

via skatten. En anden måde at ændre adfærd 

på er ved hjælp af holdningsbearbejdelse 

– det er vigtigt for os at appellere til 

det personlige ansvar. 

”Et af Radikale Venstres ”slogans”, om 

man vil, er: ”Vi lytter også til …”. Og vores 

seneste nummer af Radikal Dialog havde 

netop temaet ”Vi lytter også til BOR- 

GERNE”, fordi vi i Radikale Venstre mener 

at det faktisk er noget vi gør. Hvilke NYE 

tiltag/reformer/initiativer er du mest stolt 

over at kunne være med til at præsentere i 

den nye skattereform? 

Vores mål har været at øge arbejdsudbuddet 

og at have en social profil, derfor er 

jeg mest stolt af fjernelsen af iværksætterskatten, 

ændringen af kontanthjælpssatsen 

fordi den er væsentlig for at styrke incitamentet 

for at komme i arbejde, at 250.000 

færre skal betale topskat, det særlige fradrag 

til enlige forsørgere som sikrer dem 

og deres barn/børn en bedre og nemmere 

hverdag på grund af det større disponible 

rådighedsbeløb. 

Af alle skatter og afgifter, hvilke så du gerne, 

at det Radikale Venstre var med til at 

fjerne eller udfase og hvorfor? 

Dette er jo et spørgsmål til en ny skattereform, 

men jeg ser gerne både en lavere 

skat på arbejde og en lavere selskabsskat. 

Derudover vil jeg gerne fjerne fedtafgiften 

af hensyn til erhvervslivet, men alle tre 

ting kan kun ske, hvis det lykkes at finde finansiering.


hvad sKaL oversKriften være? 

Vi er på vej fra møde i det Færøske hus. Vi har været til hovedbestyrelsesmøde med god debat 

og fin orientering om bl.a. budgetforliget på københavns Rådhus fra anna mee allerslev 

og mia nygaard. Deres udsendte går sammen med Pernille Boye koch, 1. suppleant til Folketinget, 

uddannet jurist, skolebestyrelsesformand og aktiv hovedstadsradikal. 

Jeg har sat Pernille stævne i k20 for, i en stille nattestund i al uskyld, at få et interview om 

status på regeringens indsats på et emne, som ligger Pernille meget på sinde. et ”superemne”! 

Allerede på vej gennem Indre By fortæller 

Pernille Boye Koch om sine tanker om 

emnet: ’God regeringsførelse’. Jeg opfordrer 

hende til at spare på krudtet, indtil vi 

har nået K20. Jeg kan ikke både notere og 

vandre. Men hun fremturer og spørger mig 

igen og igen: Hvad skal overskriften være? 

Deres udsendte siger, at det finder redaktøren 

ud af, når han ser teksten, 

men ved hjørneindgangen 

til Kongens Have, 

hvor Kronprinsessegade 

møder Gothersgade, stopper 

hun op og siger: ”Nu 

ved jeg det. Der står han 

jo inde. Folkestyrets store 

frontfigur, Viggo Hørup. 

Skabt af billedhuggeren 

J. F. Willumsen og opsat i 

1908 i den have, som han 

som trafikminister i sin korte 

embedsperiode fik åbnet 

for offentligheden.” 

Det er som om, vi kan mærke 

Hørups ånde i nakken, da 

Pernille med overbevisning 

udbryder: ”INGEN OVER OG 

INGEN VED SIDEN AF FOL- 

KETINGET”. Det skal være 

overskriften! Det er et supersignal.” 

Jeg indvender spagfærdigt, 

at det må redaktøren bestemme, 

men det er tydeligt, at det ikke 

gør indtryk. Nu er vi ved K20, går ind, tænder 

lys og sætter os. Jeg med blok og blyant. 

Pernille endnu euforisk over Hørup-citatet. 

Når vi nu skræller alle udenomsværker fra, 

hvad er så ”god regeringsførelse? 

Da Hørup sagde de berømte otte ord, havde 

vi ikke parlamentarisme. Højreregeringen 

holdt flertallet, d. v. s. Folketinget, ude 

af magtens centrum. Det parlamentariske 

princip brød først igennem i 1901. Princippet 

om, at regeringen skal være i overensstemmelse 

med et flertal i Folketinget, og 

at Folketinget derfor skal kunne kontrollere 

regeringsmagten med henblik på at afgøre, 

om man fortsat kan støtte den. Det sidste 

er især vigtigt. 

Så sætter vi fokus på den gode regeringsførelse. 

Er det gået frem eller tilbage? 

Show, don´t tell. Sådan lyder et velkendt 

motto for pædagogik, der kan overføres til 

10 

meget andet - også politik. Det er ikke så 

interessant, at vores nye regering taler om 

”god regeringsførelse”. Det afgørende er, 

om regeringen også rent faktisk selv udøver 

den i praksis. For mig handler god regeringsførelse 

først og fremmest om, at man 

tager sit regeringsansvar alvorligt ved at 

anerkende og sikre, at magten skal kunne 

ses i kortene. At Folketinget ved siden af 

at være lovgiver også skal 

kunne varetage den funktion 

som kontrollant af regeringen, 

der er helt basal i et 

parlamentarisk demokrati. 

At pressen skal kunne varetage 

sin funktion som ”public 

watchdog”. Og at der er 

åbenhed og gennemsigtighed, 

transparens, i den del 

af staten, som regeringen 

har ansvaret for. 

Men er det gået frem eller 

tilbage? 

Det er – for at sige det venligt 

– ikke gået nok frem. 

Udfordringen ved løfterne 

om en god – det må vel betyde 

bedre? - regeringsførelse 

er, at deres virkeliggørelse 

selvfølgelig giver både 

opposition og kritisk presse 

bedre kort på hånden. Mens 

regeringen selv får det sværere. 

Derfor har planer om 

længere høringsfrister, nemmere adgang 

til uafhængige undersøgelser og øget adgang 

til aktindsigt det med at komme i syltekrukken, 

når man selv indtager regeringskontorerne. 

Foreløbig er der ikke sket store fremskridt. 

For nyligt viste en undersøgelse, at der sta-

dig er problemer med at sikre anstændige 

høringsfrister, selv om de generelt ikke er 

helt så håbløst korte som under VK. I Margrethe 

Vestagers ministerium var det dog 

særlig slemt. Af de 10 lovforslag ministeriet 

sendte i høring i løbet af årets første 

seks måneder, var tre af dem med en svarfrist 

på under otte dage! 

Det ville have skuffet Hørup. Men god regeringsførelse 

er vel ikke kun høringsfrister? 

Selvfølgelig ikke, men heller ikke tankerne 

om at gøre det nemmere at iværksætte 

uafhængige undersøgelser i skandalesager 

har overlevet. Husk lige, at det var en samlet 

opposition, der ville forbedre et mindretals 

muligheder for at iværksætte undersøgelser. 

Nu siger man, at man ikke vil 

gennemføre forslaget, medmindre et bredt 

flertal bakker det op. Ellers frygter man, at 

det vil blive afskaffet igen, hvis den nuværende 

opposition kommer til magten. SF’s 

retsordfører sagde sågar, at ”oppositionen 

ikke er moden nok til at varetage ansvaret”. 

Det behøver jo ikke at være de dyre og 

omstændige undersøgelseskommissioner, 

der er tale om. Andre undersøgelser, parlamentshøringer, 

som vi f. eks. kender det fra 

England, kunne være et instrument, som et 

mindretal på 2/5 i Folketinget kunne kræve. 

Det mente vi før valget. Det bør vi gennemføre 

efter valget, - for vi mener det vel 

stadig? 

Forstået, men hvad savner du ellers? 

Heller ikke grundlovsdiskussionen har den 

nye regering engageret sig i. Jeg har ikke 

hørt et ord siden valget, selv om det står i 

regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes 

en grundlovskommission. Vi skal vel ikke 

være tavse, bare fordi Niels Helveg Petersen 

ikke længere er medlem af Folketinget? 

Det var så en undladelsesynd mere, men 

er der fikspunkter, vi borgere skal holde 

særligt øje med? 

Den nye offentlighedslov bliver en lakmustest. 

Her kan regeringen demonstrere, 

at man mener det alvorligt, når man 

gerne vil regere mere åbent og ansvarligt, 

end VK-regeringen gjorde. Mulighederne 

for aktindsigt bør ikke indskrænkes, 

hvilket den tidligere regering lagde 

op til. Man lagde nemlig op til, at kommunikationen 

mellem ministre og folketingsmedlemmer 

samt dokumenter udarbejdet 

til brug for ministerbetjeningen 

som noget nyt skulle kunne undtages for 

aktindsigt. Som de prisbelønnede journalister 

Erik Valeur og Jesper Tynell har dokumenteret, 

vil en sådan indskrænkning 

betyde, at en række af de skandalesager, 

som har udløst Cavling-statuetterne, ikke 

kunne være afdækket af medierne. Det 

kan vi radikale ikke være tjent med. Heldigvis 

er lovforslaget foreløbigt sparket 

til hjørne. Men dér bliver det næppe liggende 

for evigt. Den teknologiske udvikling 

indebærer, at vi bliver nødt til at lave 

en opdatering af den gældende offentlighedslov. 

Og det bliver interessant at se, 

om regeringen tør udfordre hele embedsværket, 

der ikke er voldsomt interesseret 

i de store forbedringer, men snarere kan 

have en interesse i et bredere spillerum 

og dermed indskrænkninger i mulighederne 

for aktindsigt. Og om regeringen selv 

tør lade sig se i kortene? Indtil videre lader 

jeg tvivlen komme vores regering til 

gode, men jeg er super årvågen! Det er 

radikalt hjerteblod! 

Radikale har altid haft et tvetydigt forhold 

til efterretningstjenester. Kan vi få 

mere offentlighed her uden reelt at afskaffe 

disse ”stater” i staten? 

11 

af sØren baLd / radiKaL diaLoG 

Der ligger en enorm udfordring i netop sagen 

om det nye lovgrundlag og det nye kontrolorgan 

for Politiets Efterretningstjeneste, PET. 

En ambitiøs reform vil muliggøre, at der kan 

udøves reel parlamentarisk og juridisk kontrol 

med en meget kontroversiel del af den 

udøvende magt. PET kan som bekendt foretage 

meget fundamentale indgreb over for 

borgerne og privatlivets fred. Embedsfolkene 

anbefalede i februar 2012 en meget skrabet 

model. Sagen kræver politikere, der har modet 

og indsigten til at udfordre embedsværket 

på dette punkt. Det er super vigtigt! 

I det hele taget synes jeg, det er tankevækkende 

- også lidt forstemmende - at 

iagttage, at Danmark ikke længere er et 

foregangsland, når det handler om parlamentarisk 

kontrol og principper om god regeringsførelse. 

F. eks. har Folketingets kontrol 

med EU-politkken været et skoleeksempel til 

inspiration for mange andre. Jeg kunne også 

nævne Folketingets Ombudsmand, åbne 

samråd og Rigsrevisionen. 

Er vi bagud eller i nedrykningsfare fra superligaen? 

I andre lande kan mindretal kræve uafhængige 

undersøgelser og høringer i parlamentet. 

Her øges offentligheden i forvaltningen, og 

der stilles stadig stigende krav om transparens. 

Her anerkender man, at øgede beføjelser 

til politi og efterretningstjenester samtidig 

kræver øget kontrol. Så vi er i fare for at 

rykke ned, og det må ikke ske. Slet ikke med 

radikal deltagelse i regeringsarbejdet. Vores 

deltagelse skulle jo nærmest være en garanti 

for god regeringsførelse. 

Vi skal slutte, for jeg skal hjem til Bryggen. 

Er der spørgsmål, du gerne vil stille? 

Hvad skal overskriften være?


radiKaLe Leverer - oGså KoMMUnaLt 

Under borgerrepræsentationens budgetforhandlinger i september udspillede der sig et politisk 

spil, som afslørede meget om de enkelte partier, og som faldt ud til De Radikales fordel 

Salen i Borgerrepræsentationen summede 

af energi og diskussionslyst, da partierne 

på Rådhuset skulle fremlægge deres 

prioriteter til kommunens budget for 

2013. Der blev givet hånd og kram og udvekslet 

sjove bemærkninger, men det var 

kun, indtil udvalgsformændene gik på talerstolen 

en efter en. 

Det var d. 5. september, og alle var i princippet 

stadig med i budgetforhandlingerne. 

I virkeligheden var det blot en stakket 

frist, før de borgerlige partier trak 

sig. Men på denne dag ville ingen misse 

chancen for at slå et slag for sit partis 

politiske prioriter og for at bore i svaghederne 

i de andres. 

Der var gået en masse arbejde forud for 

denne dag i den radikale gruppe: en masse 

politiske diskussioner, økonomiske beregninger 

og lange aftner, og nu skulle 

De Radikales politiske prioriteter til budgettet 

for 2013 stå distancen. For De Radikale 

handlede det særligt om at styrke 

væksten i og udviklingen af København. 

Det handlede om økonomi, men først og 

fremmest om at forbedre københavnernes 

livskvalitet og skabe beskæftigelse. Og vi 

gik ind i forhandlingerne for at levere resultater. 

Stor forskel på partierne 

Det kommer naturligvis ikke som nogen 

overraskelse, at der skulle være forskel 

på partierne på Rådhuset, men det var nu 

alligevel overraskende, hvor stor forskellen 

egentlig er. 

Da De Konservatives Rasmus Jarlov tog 

ordet for at slå et slag for at placere det 

fulde ansvar for skolebørns madpakker 

og lektielavning hos forældrene, blev det 

helt tydeligt, hvor vigtigt det er med så 

mange Radikale mandater på Rådhuset 

som muligt. Da Venstres kultur- og fritidsborgmester, 

Pia Allerslev, tog ordet for 

bl.a. at sige, at der ingen beviser er for, 

at modersmålsundervisning virker, og at 

kommunen derfor burde sløjfe det, blev 

det igen tydeligt. Og netop uenighederne 

mellem partierne om, hvad prioriteterne 

skal være i 2013, kom til fuldt skue, da 

de en efter en tog ordet, og de ideologiske 

forskelle kom frem. 

Det handlede om personlig frihed versus 

forbedring af folkesundheden; retten 

til at eje og benytte sin bil i byen versus 

Amagerbrogade som strøggade; virksomheders 

konkurrenceevne versus sociale 

klausuler; tilknytningen af yderområderne 

til Indre By via infrastruktur versus mest 

nytte for pengene; skattelettelser versus 

opsparing, osv. Der manglede ikke områder 

at være uenige om, og der manglede 

ikke vakse politikere til at udstille uenighederne. 

Radikale budgetworkshops 

Af to omgange holdt den radikale gruppe 

budgetworkshops, hvor kommunalvalgsaspiranter 

og andre radikale kunne 

få indblik i og give feedback på de Radikales 

prioriteter. Den radikale beskæftigelses- 

og integrationsborgmester, Anna 

Mee Allerslev, Bo Normander og Mia Nyegaard 

gav de fremmødte indsigt i forhandlingerne 

og de seneste udmeldinger 

fra partierne. Deltagerne udvekslede 

ideer med gruppen og bidrog særligt vedrørende 

placeringen af flere cykelstier 

i byen samt udformningen af et radikalt 

synspunkt på SF’s nye vision for Amagerbrogade. 

Midt under møde nummer to kom det 

frem, at de borgerlige partier havde truk- 

12 

ket sig med meldingen om, at de ikke 

kunne få skattelettelser igennem. På rådhuset 

lød historien, at Frank Jensen havde 

indledt forhandlingsmødet med at 

sige, at der ikke ville komme skattelettelser 

i årets budget, og at de, der ville kræve 

det, bare kunne gå nu. V og K havde 

med det samme rejst sig op og var gået. 

Politiken havde historien, og Anna Mee 

Allerslev skyndte sig at ringe for at give 

en kommentar fra De Radikales side. Historien 

var dog allerede ude. Tidligere 

på dagen havde De Konservatives Rasmus 

Jarlov gennem sin blog på Politiken 

allerede formået at sætte sig på historien, 

inden den borgerlige gruppe meldte 

ud. Her slog han et slag for, at kommunens 

overskud, som ikke kunne bruges 

pga. anlægs- og serviceloft, skulle bruges 

på skattenedsættelser. 

Det radikale aftryk 

Derudover handler det også om et stort 

puslespil. I år gik De Radikale efter at 

være en del af budgettet, fordi vi gerne 

vil tage ansvar for København. Også 

selvom vi synes, at det ville være interessant 

at tale om skattenedsættelser. 

Men som Anna Mee Allerslev udtalte til 

pressen, allerede inden forhandlingerne 

gik i gang, så er De Radikale ikke politisk 

tonedøve, og vi havde lært ikke at 

stille ultimative krav. S og SF har på rådhuset 

et flertal alene, og sammen med 

Ø havde de allerede inden forhandlingerne 

meldt ud, at der ikke blev nogen 

skattelettelser. Derfor valgte De Radikale 

sammen med Liberal Alliance at acceptere, 

at skattelettelser ville det ikke 

blive til i år. Alligevel ville vi gerne påvirke 

og tage ansvar for budgettet, hvilket 

endte med at give en masse radikale 

fingeraftryk.

På det radikale borgmesterområde, beskæftigelses- 

og integrationsområdet, 

blev der plads til en hel række tiltag. De 

vigtigste er akut hjælp til tre grupper, 

som er hårdt ramt under krisen: de langtidsledige, 

som risikerer at miste deres 

dagpenge, akademikerne, som er hårdt 

ramt af ledighed og de unge, som må 

droppe deres uddannelse, fordi de ikke 

kan få en praktikplads. 

På sundhedsområdet kan vi bl.a. glæde 

os over, at der i budgettet er fokus 

på forebyggelse. Et af de tiltag, som fra 

starten har været en radikal mærkesag, 

er Motion XL, som er et tilbud til svært 

overvægtige unge, og hvor der i år afsættes 

penge, så udbuddet matcher efterspørgslen. 

Hvad gælder socialområdet, er der tale 

om et generelt løft, som også var tiltrængt. 

Især de ekstra ressourcer på 

krisecentrene, renoveringen af de 72 

krisecenterpladser på Egmontgården og 

øget indsats mod partnervold, gør en 

forskel på et område, som altid halter 

bagefter. 

Der er også tale om et grønt budget. 

Som radikale kan vi glæde os over, at 

der er fundet penge til renoveringen af 

Istedgade, da det har været en radikal 

topprioritet. Årets budgetaftale er, set 

med radikale øjne, sund fornuft, hvad 

enten vi taler klima, miljø, økonomi eller 

trafiksikkerhed. 

På det børnepolitiske område er der 

kommet fokus på ledelse og faglighed, 

ligesom der er øgede ressourcer til udsatte 

børn i form af støttepædagoger, 

som inden forhandlingerne var vigtige 

for os, fordi kun med en høj faglig 

af Mia nyeGaard oG toMMy petersen / aspiranter tiL KoMMUnaLvaLGet 

Mia nyeGaard 

38 år 

Cand.scient.pol 

Selvstændig rådgiver inden for 

kommunikation, strategi og facilitering. 

Pt. Medlem af Borgerrepræsentationen. 

Har været aktiv i partiet siden 

2000. 

Jeg stiller op til kommunalvalget 

for at kæmpe for kvalitet, i 

kommunens kerneydelse, fordi 

kerneydelserne er en forudsætning 

for at København lykkes i 

forhold til arbejds-, familie og 

erhvervsliv og dermed hele byens 

sammenhængskraft. 

og pædagogisk kvalitet i vores dagtilbud 

og med den rette og tidlige indsats 

kan vi sikre, at alle børn – uanset baggrund 

og hvor de bor – får en god start 

på livet. 

Budgetparterne blev også enige om, at 

der senest i starten af 2013 skal foreligge 

et oplæg om, hvordan et fast EUkontor 

i Bruxelles med deltagelse af Københavns 

Kommune kan tage sig ud. Det 

har igennem de seneste år været en radikal 

mærkesag at få en fast repræsentation 

i Europas hovedstad, da det er 

helt afgørende, når det kommer til indflydelse 

og til at kanalisere viden og 

13 

toMMy petersen 

35 år 

Cand.merc. fra CBS 

Arbejder med projektledelse og 

kommunikation for FN i København, 

tidligere med FN i Afghanistan, 

Irak og Jordan. 

Medstifter af Copenhagen Consensus 

Center. 

Har gennem årene lavet kampagnearbejde 

for flere Radikale 

folketingspolitikere. 

Stiller op til kommunalvalget 

for at kæmpe for bedre vilkår 

for udsatte børn og unge, mere 

lighed i sundheden, og en stærkere 

beskæftigelsesindsats. 

støtte til København. Derfor skal vi – 

som de fleste andre storbyer – selvfølgelig 

være repræsenteret i Bruxelles. 

Helt overordnet kan vi, som radikale, 

være glade for det samlede budgetforlig, 

hvor balance er nøgleordet. Balance 

i forhold til udfordringer og muligheder, 

og balance i forhold til opgaverne i dag 

og opgaverne i morgen.


hvad Med KULtUren? 

Netop hjemvendt fra mit første landsmøde 

sad jeg og reflekterede over weekendens 

begivenheder. Det var en god oplevelse og 

på alle måder interessant at høre og diskutere 

de mange gode indspark i den politiske 

debat. Der var dog en ting, som slog mig: 

kulturen blev ikke nævnt. Og det kan undre, 

for der er nok at nævne. 

I Uffe Elbæk har vi fået en kulturminister, 

der har formået at få kulturpolitikken opprioriteret. 

Allerede nu har han skabt resultater. 

Eksempelvis gennem kunststøttereformen, 

der på en række områder har gjort 

systemet mere smidigt. Det sammenfiltrede 

kompleks, som Statens Kunstfond og Statens 

Kunstråd hidtil har udgjort med hele 

14 fagudvalg, to repræsentantskaber og to 

bestyrelser, er blevet udredt og samlet i det 

nye Statens Kunstfond, hvor der vil være én 

samlet bestyrelse og ét repræsentantskab, 

hvilket forhåbentlig vil skabe en mere sam- 

menhængende institution. Beslutninger om 

støtte tages fremover i de enkelte fagudvalg, 

hvor det øverste kunstråd indtil nu formelt 

har været beslutningstagerne. Dermed 

gives magten til de fagkyndige, kulturen gør 

sig fri af politisk indblanding og sikrer fagligheden. 

Sidst men ikke mindst har de livsvarige 

ydelser fået et ansigtsløft. Fremover vil nye, 

underprioriterede kunstformer som film og 

design få den opmærksomhed, de fortjener. 

Og så er minimumsydelsen afskaffet for 

dem, der tjener over 380.400 kr. om året, 

så hæderen ikke længere risikerer at ende 

som et symbolsk pengebeløb. 

På et mere værdipolitisk plan har Uffe Elbæk 

åbnet op for den vigtige debat om digitalisering 

og ophavsret. Forbrugsmønstrene 

ændrer sig; det digitale salg er ved at æde 

sig ind på det fysiske, og lovgivningen og 

K20 – hovedstadens hJerte 

aktiviteterne i k20 bliver flere og flere. I september er der blevet afholdt mere end 20 forskellige arrangementer. Det har summet 

af liv i alle vores møderum, således at der nogle aftener har været fuldt besat i lokalerne. et spændende foredrag om amerikanske 

valg i det store møderum, mens der samtidig var fyldt til randen i det lille mødelokale med alle vores bydelsformænd. 

25/10 oG 01/11 

De meget velbesøgte kommunalpolitiske paneldebatter med vores kandidataspiranter har trukket fulde huse og det fortsætter. Så husk at sætte 

kryds i kalenderen til de sidste 2 debatter – d. 25/10 og 01/11. Begge aftener starter vi kl. 18:30 med fællesspisning. 

06/11 

Vi skal selvfølgelig også være med til det amerikanske valg d. 06. november, så denne nat bliver K20 amerikaniseret. Vi starter kl. 22:00 og 

fortsætter til den lyse morgen efter den nyvalgte præsident har holdt sin acceptance-tale. Der er tilmelding på facebook.com 

14 

af andreas poUrKaMaLi 

systemet skal selvfølgelig tilpasses udviklingen. 

Ophavsretspakken er blevet lavet for at 

styrke lovlige forretningsmodeller på internettet, 

mens et udvalg er nedsat for at se 

på, hvordan man kan reformere biblioteksafgiften, 

så den er klar til fremtidens udlån 

af e-bøger. På samme måde vil Elbæk gøre 

mediestøtten tidssvarende, så de digitale 

medier får den støtte, de fortjener. 

Sådan skal vi gøre os klar til fremtiden, 

men også fortiden skal vi tage med os. Det 

er blandt andet gjort ved på finansloven at 

afsætte 18 millioner kroner til en fortsat digitalisering 

af kulturarven. 

Kulturen er Danmarks bankende hjerte. Den 

skal bevares, den skal tilskyndes og det 

skal nævnes, når en radikal minister gør sit 

for at bære kulturen med ind i fremtiden.


reJsen Mod ”vi”! af ManU sareen / borGer i danMarK 

Listen over regeringens sejre er lang. 

Og vi er jo en del ministre, som her i 

forbindelse med et-året for regeringens 

fødsel, stolt træder frem og fortæller 

de gode ting, som vi hver især har 

gjort. Om alt fra homovielser til klimaaftaler. 

Men jeg vil her gerne give et andet bidrag 

til den radikale følelse af stolthed. 

Ikke som minister, ikke som politiker. 

Men som borger. 

Og som borger i Danmark, der har en 

lidt anden hudfarve end flertallet, har 

jeg mærket en forandring i løbet af 

det seneste år. Der bliver talt anderledes 

om og til os med indvandrerbaggrund 

end før valget for et år siden - og 

før Margrethe Vestager tog over! Der 

er blevet mindre ”os mod dem” retorik. 

Der er mindre mistænkeliggørelse. 

Når jeg åbner avisen, er der færre 

gange jeg skal læse om, at hvis bare 

sådan nogle som mig tog sig sammen, 

fik et hæderligt arbejde og holdt op 

med at slå ordentlige mennesker ned, 

så ville Danmark og de rigtige danskere 

ikke have nogen problemer overhovedet. 

Til gengæld er der blevet mere snak 

om, at mangfoldighed slet ikke er så 

skidt. At det faktisk er vores chance 

for at skabe kreativitet og vækst i vores 

land. Mere snak om, at sådan nogen 

som mig faktisk kan berige fællesskabet 

og skabe værdi til gavn for alle. 

Og når bøller med indvandrerbaggrund 

går amok, som de gjorde det på skadestuen 

i Odense for to måneder siden, 

så er det stort set kun Dansk Folkeparti, 

der ikke kan forstå, at menne- 

15 

sker med indvandrerbaggrund er dem, 

der græder mest. At vi bliver SÅ vrede 

og fordømmer bøllerne hårdt – fordi de 

ødelægger så meget for alle. 

SÅ hurra for de mange sejre rundt om i 

vores ministerier. Men når alt kommer 

til alt er den største sejr måske den, 

som er sket indeni os danskere. 

Langsomt, men sikkert, vokser troen 

på, at de danske værdier ikke bliver 

truet, fordi vi er forskellige. At vi vokser 

sammen med forskellighed, fra ”os 

og dem” til ”VI”. 

Danmark er faktisk blevet et lidt bedre 

land at leve i med en lidt lysere fremtid, 

fordi flere og flere tror på mangfoldighed 

som en styrke. Det er jeg så 

glad for og taknemmelig over. Både 

som minister, medlem af Folketinget, 

men allermest som borger! 

hovedstaden@radiKaLe.dK 

Vi har netop åbnet for muligheden for leje af K20. Hvis du er medlem og synes familien er groet ud af lejligheden, når der skal holdes fødselsdag, 

kan lokalerne, i det omfang der er ledigt, lejes for en billig penge. Eller hører du om en forening, der mangler lokaler til et foredrag eller 

møde, er der nu også åbent for denne mulighed. Kontakt hovedstaden@radikale.dk for nærmere information. 

Alle disse mange aktiviteter og mennesker der kommer og går, sætter sine spor på lokalerne. Vi har desværre haft en del problemer med vores 

afløb i køkkenet og der er fortsat meget der skal fikses og repareres. Nogle af disse udfordringer kan vi dog nemt og hurtigt slippe for. 

Hvis vi alle husker at rydde op efter os selv, som var vi hjemme, kan vi spare mange ærgrelser på aflyste aktiviteter og penge til håndværkere. 

Derfor denne bøn – ingen madrester i afløbene, husk at sætte opvask i maskinen, tøm skraldespanden, hvis du er sidste mand, og skriv en email 

til hovedstaden@radikale.dk hvis der er noget der er gået i stykker. Så kan vi nemlig reagere og få det fikset med det samme. 

Vi ser frem til et spændende og hyggeligt efterår i K20.

indKaLdeLse tiL 

for Kandidater tiL KØbenhavns KoMMUnaLvaLG 2013 

kun medlemmer bosiddende i københavn har stemmeret. 

opstiLLinGsMØde 

alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre 

indbydes til møde for opstilling af kandidater 

til det københavnske kommunalvalg 2013 

Dette vil blive et af årets vigtigste møder, da vi skal vælge hvilke 18 kandidater, der skal repræsentere Radikale Venstre i kommunalvalgkampen. 

Foreløbig har knap 30 engagerede medlemmer meldt deres intereresse for at blive kandidater, så der er god 

grund til at komme og påvirke proces og resultat på dagen. Derudover bliver det forhåbentlig også en dag og aften i godt radikalt 

selskab. 

Det foreløbige program er som følger: 

• Velkomst ved formand for vælgerforeningen Vivian Heinola samt gæstetaler 

• Valg af dirigent 

• Valg af stemmetællere 

• Præsentation af spidskandidat(er) 

• Afstemning om spidskandidat 

• Præsentation af kandidater til borgerrepræsentationen 

• Afstemning om kandidater til borgerrepræsentationen (placering 2-18) 

• Evt. 

Bemærk at programmet løbende opdateres på www.radikalehovedstaden.dk under fanebladet KV13. Information om bydelenes og kandidatudvalget 

indstillinger kan ligeledes findes på hjemmesiden. 

Dato: 17. november 

Tid: kl. 14.00-19.00 (opstillingsmøde) 

kl. 19.00 - (middag og fest) 

Sted: Niels Ebbesens Vej 10, 1911 Frederiksberg 

Stemmeret: Alle medlemmer af Hovedstadens Radikale Venstre med adresse i København 

Tilmelding: Ej nødvendig 

Aftenmiddagen kræver dog tilmelding senest mandag d. 12. november til radikaltilmelding@gmail.com 

Du får en mail retur med et kontonummer, hvorpå du skal indbetale 125 kroner. 

Først da er du garanteret en god middag i radikalt selskab. 

Opstilling: Kan foregå på selve dagen 

Men kandidater opfordres til at melde sig tidligere til Vivian Heinola på v.heinola@gmail.com, så de kan blive en del 

af de aktiviteter, der ligger forud for opstillingsmødet. 

Med venlig hilsen 

Valgudvalget for Hovedstadens Radikale Venstre 

16

teMa: reGionsforeninGen 


oversKrift 

Kære radiKaLe i hovedstaden 

didater i valgkampen. oversKrift 

17 

af Lars heide / reGionsforMand af X 

Nu skal vi opstille de radikale kandidater til regionsvalget i november 2013 Regionsbestyrelsen inviterer dig til opstillingsmøde lørdag den 17. 

november 2012 kl.10-14, som du kan se i annoncen på side 18, og jeg glæder mig til at se dig. Ved mødet skal vi vælge de kandidater, som 

skal stå på den radikale opstillingsliste til regionsvalget om godt et år. Du har taleret på mødet, og du kan stille op til regionsvalget. Vi har 

brug for en bredt sammensat kandidatliste med unge og ældre, kvinder og mænd, kandidater fra hele regionen, kandidater med forskellig etnisk 

baggrund, kandidater med forskellige uddannelser og jobs og så videre. Vi skal først vælge en spidskandidat. Derefter skal vi vælge kandidater 

til de andre pladser på opstillingslisten. Hvis du går og overvejer at stille op til det ny regionsråd og gerne vil høre om arbejdet, kan 

oversKrift 

du kontakte Kirsten Lee på email: Kirsten.Lee@regionh.dk og Lars Heide på email: heide@cbs.dk og telefon 2383 4840. 

af X 

Opstillingsmødet er et delegeretmøde, hvor kommuneforeningernes delegerede har stemmeret. Kommuneforeningernes bestyrelser anmodes 

derfor om at udpege eller sørge for valg af det antal delegerede, de har ret til – svarende til antallet af delegerede til Landsmødet. Derefter 

bedes de sende listen over de delegerede til regionsbestyrelsens næstformand, Mads Friis Thomsen på mail: mft@nordlunde.dk - senest lørdag 

den 10. november 2012. Det er vigtigt, at vi bakker op om den radikale gruppes arbejde i regionsrådet. Sundhedsområdet med hospitaler 

og praktiserende læger er regionsrådets største område. Desuden har regionsrådet en meget vigtig opgave omkring regionaludvikling, der 

bl.a. drejer sig om placering af nye private arbejdspladser, ungdomsuddannelse og kollektiv transport. Det er områder, der er afgørende for os 

alle, og hvor regionen kan bidrage med en dynamik, som ingen enkelt kommune kan klare, end ikke Københavns kommune. Det bliver et vigtigt 

og spændende møde. 

Med den flotte medlemsfremgang i hovedstadsregionen over de sidste par år og det succesfulde folketingsvalg i 2011 er forudsætningerne på 

plads for et godt regionsrådsvalg. Historisk følger regionsrådsvalg i stor udstrækning den nationale opbakning til partierne – og vi kan derfor 

opnå en stemmemæssig fremgang. Vores mål må derfor være, at få valgt en gruppe på mindst fem radikale medlemmer af regionsrådet, samt 

at opnå en central og indflydelsesrig rolle i forbindelse med konstitueringen og de efterfølgende, løbende politiske forhandlinger. Charlotte Fisher 

og Abbas Rezvi er medlemmer af det nuværende regionsråd, og de vil begge gerne stille op igen. Samtidig har vi brug for mange nye navne 

på den radikale liste på stemmesedlen. Radikale Venstre har været en del af konstitueringen i det gamle regionsråd, og vi har derigennem 

sikret stærk radikal indflydelse på regionsrådets politiske beslutninger. 

På opstillingsmødet vil regionsbestyrelsen også fremlægge et forsalg til valgstrategi, der bl.a. skal fordele arbejdet mellem bestyrelse og kan- 

Jeg glæder mig til at se dig til opstillingsmødet lørdag den 17. november! 

Mange venlige hilsner, 

Lars Heide 

Formand for Radikale venstre i region Hovedstaden 

E-mail: heide@cbs.dk 

af X


indKaLdeLse tiL 

opstiLLinGsMØde 

tiL reGionaLvaLGet i noveMber 2013 

Du indkaldes hermed til opstillingsmøde 

lørdag den 17. november 2012 kl.10-14 

i aulaen på Skolen ved Søerne, niels ebbesens Vej 10, Frederiksberg 

Det er let at komme til Skolen ved Søerne med S-tog (Vesterport Station) og metro (Forum station). 

På mødet skal vi vælge de kandidater, der skal stå på den radikale liste til regionsvalget. 

Alle radikale medlemmer i region Hovedstaden har taleret og kan stille op til regionsvalget. 

Regionens kommuneforeninger vælger eller udpeger delegerede, som har stemmeret på opstillingsmødet. 

På regionsbestyrelsens vegne, Lars Heide, formand. 

abbas raZvi 

mine mærkesager 

Jeg hedder Abbas Razvi og sidder i regionsrådet frem til 2013. Dette er min anden valgperiode i Region Hovedstaden. 

Jeg er et engageret menneske, som ikke kan lade være med at blande mig, når det drejer sig om vores alle sammens ve og vel. 

Jeg arbejder for flg.: 

• At der stadig er fri og ligeværdig adgang til sundhedsvæsenet 

• Vi skal have et sundhedsvæsen, som er toptunet, professionelt, og som yder dig den bedste behandling, hvis du bliver syg. 

• At der er et grønt miljø omkring dig, så du indånder ren luft, drikker rent vand direkte fra vandhanen og bevæger dig rundt omkring i trafikken 

uden at belaste miljøet unødigt. Et offentligt transportsystem, der hænger sammen. Du skulle kunne skifte mellem tog, bus og metroen uden irriterende 

ventetider. Det skal være bekvemt og nemt at komme rundt omkring med offentlige transportmidler. 

• At der er fokus på det grønne, så vi satser på at finde grønne teknologier, som giver vores erhvervsliv fordelagtige rammebetingelser. Vi skal 

satse på grønne løsninger, også når vi tænker på vækst i vores samfund. 

• Et ungdomsuddannelsestilbud tæt på din bopæl, som matcher med dine interesser og er gavnligt for vores fællesskab. Sørge for at der er en 

praktikplads til dig, så du kan afslutte din erhvervsuddannelse uden at bekymre dig herom. 

asGer Jensen 

Samarbejde, prioritering, innovation 

Region Hovedstaden har store udviklingsmuligheder, selv om alle taler krise, krise og krise. Udviklingen sker bare ikke af sig selv. Vi skal løfte hovederne 

og samarbejde med alle, der vil være med, om at udvikle regionen yderligere. 

Jeg vil gerne arbejde for, 

• At vi bringer mere innovation ind i den offentlige sektor. Vi skal bringe virksomheder, forskere og offentlige myndigheder tættere sammen, så 

der bliver mulighed for synergieffekter. 

• At vi arbejder mere på tværs af søjlerne i den offentlige sektor. Kommunerne og regionerne skal forpligtige hinanden på, at borgere ikke skal 

opleve, at de falder mellem to stole. 

• At vi laver en klar strategi for, hvordan regionen skal bruge frivilliges arbejdskraft bedst muligt. 

• At vi fortsat har blik for andre regioners løsninger og overvejer, hvordan de kan afhjælpe hovedstadsområdets egne problemer. 

Og hvem er jeg? 

Jeg er 23 år, bor på Østerbro og studerer forvaltning på Roskilde Universitet. I øjeblikket er jeg dog draget til Bruxelles, hvor jeg er praktikant på 

Region Hovedstadens forskningskontor (creoDK). Tidligere har jeg arbejdet 2,5 år i Danske Regioners kontor for sundheds- og socialpolitik. 

18


charLotte fischer 

kvalitet i sundhedssystemet 

Hvem er jeg? 

Jeg er 49 år, uddannet cand.mag. og var i 2005-07 medlem af Folketinget. Jeg var ordfører på sundheds-, bolig- og videnskabsområdet. I 2009 

blev jeg valgt til Region Hovedstaden, hvor jeg er medlem af forretningsudvalget og formand for Sundhedskoordinationsudvalget og Dialogforum 

for Handicap. Jeg er medlem af regeringens Trængselskommission og til daglig kommunikationsdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension. 

Hvad slås jeg for? 

• Nul huller: Behandlingen skal hænge sammen – om det er psykiatriske eller ældre medicinske patienter. Patienter skal forvente, at hospitaler, 

læger og kommuner nøje ved, hvad hvem gør. De mest sårbare patienter skal have en supertovholder. Sammenhængende patientforløb skal understøttes 

af it og økonomi. 

• Kvalitet uden bøvl: Vi skal stille krav til kvalitet, men ikke måle og indrapportere på alt. To akkrediteringer i hovedstaden er mindst én for meget. 

Velfungerende it er et must. Ellers kan vores læger og hospitaler ikke behandle optimalt. 

• Størst behov kommer først: De patienter, der har størst behov, skal først. Det betyder, at de mest syge skal til hurtigst. Men det betyder også, 

at de, der er uden egne resurser eller netværk, skal hjælpes mest. 

doUG Johnson 

Investering i fremtiden. Fremtiden vil vise, hvad vi har investeret i denne 

Som medlem af Hovedstadens Regionsråd vil jeg arbejde for at skabe optimale rammer for kreative løsninger til at fremkalde og indgyde grøn 

vækst. 

Regionen skal være et grønt vækstlokomotiv. 

Den skal være et eksempel for: 

• Supersygehusene med fremtidssikrede energistandarder 

• Så mange solceller på tagene som praktisk muligt 

• Brug af supersmarte elbiler 

Regionen skal støtte relevant udvikling fx i nye elbatterier. 

Regionen skal støtte ideworkshops med fremtidsforskere, innovationsagenter og fornyelsesrådgivere for at bringe innovationen ned i øjenhøjde. 

Jeg vil arbejde for nye relevante dimensioner, hvor optimisme bygger på forventninger til grøn bæredygtighed. 

Jeg håber, du vil støtte mig, så vi i fællesskab kan bygge en bedre fremtid. 

JaLaL aLiMoradi 

Radikale præg på hele sundhedsområdet 

Mit navn er Jalal Alimoradi. Jeg er 34 år. Jeg er uddannet læge på KU og er snart speciallæge i neurologi (hjerne og nervesygdomme). Jeg har 

været læge i 6 år og har arbejdet på næsten samtlige hospitaler i Region Hovedstaden. Jeg har desuden arbejdet på forskellige afdelinger, dvs. 

kirurgiske, medicinske og psykiatriske afdelinger. På den baggrund har jeg rigtig godt kendskab til, hvordan hospitalerne fungerer, og hvilke udfordringer 

brugerne og personalet møder til dagligt. 

Jeg vil gerne stille op til regionsvalget, fordi jeg mener, at jeg kan bidrage til, at PATIENTERNE få et bedre og sammenhængende forløb, uanset 

hvor i regionens hospitaler de bliver behandlet. Det er bestemt ikke tilfældet i dag. Som fastansat i regionen kan jeg påpege de små og store udfordringer 

som hospitalerne står overfor, dermed kan man finde hurtige løsninger, som kan være til gavn for vores patienter. 

Jeg har lysten, tiden og kompetencen til at sætte radikale præg på hele sundhedsområdet. Den radikale løsningsmodel er baseret på fornuft og 

saglighed, og ikke gamle ideologier. 

Jeg vil også arbejde for, at sundhed bliver en integreret del af trafikale og miljømæssige tiltag. 

19


Jens riKardt andersen 

et bedre sundhedsvæsen 

Universitetslektor, Institut for Human Ernæring, Købehavns Universitet 

Overlæge, Ernæringsenheden, Rigshospitalet 

Radikalt: 

Medlem fra 1984. Medlem af Hovedbestyrelsen kontinuerligt siden 1990. Amtsformand i Københavns Amt 1990-95. Formand for partiets udvalg 

for social- og sundhedspolitik 1993-2006, herunder en lang række programmer. Medlem af partiets udvalg om brugerbetaling og udvalg om sammenhængende 

sundhedsvæsen og forebyggelse. Storkredsformand i Kbh Omegn fra 2012. 

Politiske ønsker i Regionsrådet: 

• arbejde for sammenhængende patientforløb, f.eks. almen praksis-hospital, hospital-kommune, således at patienten oplever det som sammenhængende 

• bedre international konkurrencedygtighed for vore sygehuse (vore resultater af højteknologiske behandling af f.eks. cancer er ikke gode i det 

perspektiv). Der vil utvivlsomt komme et EU-marked for højteknologisk behandling (stråling, operation, kemoterapi) 

• bedre fordeling af patienterne efter deres behov. Har man behov for højteknologisk behandling, så bør stedet være indrettet herpå. Er behovet 

pleje og optræning, bør geografien og bemandingen være tilsvarende 

Lene KnüppeL andersen 

mine 3 mærkesager er: 

Bedre samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommunerne 

Der er brug for et bedre samarbejde for at skabe helhedsorienterede behandlingstilbud, der sætter borgerens behov i centrum. Borgerne skal opleve 

en tryg, sammenhængende og professionel behandling. 

Bedre behandling af borgere med psykiske lidelser 

Vi skal sikre relevante og tilstrækkelige behandlingstilbud til borgere med psykiske lidelser. Vi skal forebygge fremtidig overmedicinering. Jeg vil 

udfordre fordomme overfor personer med psykiske lidelser. 

mere fokus på forskning i Region Hovedstaden 

Der er behov for mere fokus på forskning i Region Hovedstaden for at kunne implementere de ambitiøse mål i Regionens ”Politik for Sundhedsforskning 

2020”. Investering i sundhedsforskning er en investering i bedre sundhed for borgerne og i flere arbejdspladser. Vi skal udnytte og udvikle 

vores kompetencer på dette område, hvor vi i dag er toneangivende. 

I Regionsrådet vil jeg medvirke til et konstruktivt samarbejde med de øvrige partier med det overordnede mål at levere høj kvalitet i tilbud og 

sundhedsydelser til borgerne. Jeg er uddannet jurist og har mange års erhvervserfaring inden for offentlig forvaltning. Jeg har været politiker i 

det grønlandske landsting og i kommunalbestyrelsen i Nuuk. Jeg er 46 år og bor i Glostrup. 

phiLip nordstrØM 

Regionen trænger til nye kræfter og visioner 

Jeg er 29 år og lærer på en specialskole. Jeg er medlem af RU’s bestyrelse på Frederiksberg, bestyrelsesmedlem og rådgiver på Livslinien samt 

tidligere suppleant i Kræftens Bekæmpelses bestyrelse. Desuden er jeg frivillig ved SIND Ungdom. 

Jeg stiller op til regionsrådet, da jeg, især gennem mit frivillige arbejde, har erfaret, at der er nogle af regionens ansvarsområder, som kan forbedres 

meget. Jeg brænder især for at forbedre psykisk syges vilkår samt forebyggelse af selvmord. Desuden har der været urimelig lang tid for 

børn og unge for at få stillet en diagnose. 

Trods en politisk indsats er ventetiden for, at kræftpatienter kommer i behandling stadig for lang, og de opsatte tidsfrister bliver i for få tilfælde 

mødt! Jeg er desuden optaget af at styrke omsorgen for cancerramte familier. Vi skal ikke kun have fokus på at helbrede cancerramte, men også 

prioritere den psykiske dimension for disse og deres pårørende. 

Regionen står over for store udfordringer, når hospitalerne fusionerer. Jeg vil sikre, at borgerne får hurtig og kompetent hjælp, da afstanden mellem 

hospitalerne bliver større. 

Regionen trænger til nye kræfter og visioner – jeg håber du vil støtte mig. 

20

teMa: reGionsforeninGen 


oversKrift 

Godt bUdGetforLiG i rh 

Vi radikale er som altid med i en bred budgetaftale 

for 2013. Kun Konservative og 

Dansk Folkeparti står udenfor, og har i det 

hele taget sat sig uden for al indflydelse i 

regionen. 

oversKrift 

Budgetforliget i sin helhed kan ses på re- 

gionens hjemmeside. Det er omfattende. 

Jeg prøver derfor at tegne de store linjer 

og at specificere nogle af de ønsker, vi 

især fik opfyldt, hvilket stort set var alle 

vore ønsker. 

Der skulle spares 60 mio. svarende til 208 

stillinger, men inden udgangen af næste år 

er der ansat yderligere 500 medarbejdere. 

Vi har et stort mindreforbrug, som anvendes 

til investeringer. 

Vi investerer således massivt på it-området. 

100 mio. er afsat. Vi indkøber elsenge 

i stort tal. Det er en god service for 

patienterne og en forbedring af arbejdsmiljøet 

for personalet. Penge er afsat til 

medarbejderudvikling og uddannelse. Således 

er der behov for jobrotation og ud- 

dannelse i konfliktløsning, mange med- 

oversKrift 

arbejdere oplever trusler fra patienter. Vi 

satser på at mindske frafaldet for unge under 

uddannelse, og vi ansætter ledige akademikere 

i løntilskudsjob. 

Inden for Klima og Miljø fremmer vi oprensning 

af jord. Vi køber bl.a. a en testgrund, 

hvor nye oprensningsmetoder kan 

afprøves. Det er vigtigt at fremme oprensningen 

af de mange forurenede grunde for 

at sikre vore drikkevandsresurser. Vi indfører 

LED-pærer på hospitalerne for at spare 

energi. Penge er afsat således, at innovation 

inden for energirigtige løsninger kan 

støttes, og at der er fokus på velfærdsteknologi. 

Vi radikale har ønsket en cykelanhænger 

på busserne for at opmuntre fle- 

af Kirsten Lee, GrUppeforMand radiKaLe venstre , reGion hovedstaden af X 

re til at tage bussen. Mange vil jo kunne 

køre et langt stykke med bussen, og i stedet 

for at skifte til ny bus kan man cykle 

det sidste stykke til arbejde eller uddannelsessted. 

Vi vil udarbejde en børnepolitik, og på radikalt 

initiativ er der afsat penge til et 

center for udsatte børn på Herlev. Der er 

behov for at gennemføre en sundhedsprofil 

på børne-/ungeområdet. Det er der afsat 

penge til. 

Alle gravide vil blive tilbudt fødselsforberedelse 

og vi har sikret, at en jordemoder 

er til stede under hele den aktive del 

af fødslen. 

32 mio. er udmøntet til kræftområdet for 

at afkorte ventetider og sikre mere sammenhængende 

forløb. Vore indsatser på 

kræftområdet har båret frugt. Vi har således 

landets bedste overlevelse for patienter 

med lungekræft. 

Alt for mange ældre får alt for megen medicin. 

Resultatet er funktionstab og bivirkninger. 

Derfor ansættes, på radikalt initiativ, 

læger med ekspertise i alderdommens 

medicinske lidelser på de store ortopædkirurgiske 

afdelinger. Med al respekt er 

ortopædkirurgerne dygtige til at operere 

brækkede hofter og deslige, men de er 

ikke uddannede til at varetage alle de andre 

lidelser, som ældre typisk har. 

Inden for psykiatrien ønsker vi et stærkt 

øget fokus på netværksinddragelse, rehabilitering 

og anvendelse af patientens 

egne ressourcer. Affødt af sagen om overmedicinering 

på Glostrup skal der mere 

fokus på balancen mellem terapi og medicinering. 

Flere udredningsarbejder er 

iværksat. Efterhånden som rapporterne 

21 

indløber, vil vi tage initiativ til ændringer. 

Vi radikale ønskede udvidede åbningstider 

i de distriktspsykiatriske centre, således 

at psykisk syge i arbejde kan få mulighed 

for at komme til ambulant behandling efter 

arbejdstid. Vi fandt penge til at udvide 

åbningstiden på to centre. Der skal indgås 

af X 

nyt forlig næste år, så finder vi nok penge 

til at udvide åbningstiden i flere centre. 

Akutområdet har været genstand for megen 

omtale i pressen. Ventetiderne er blevet 

kortere. Grundet ny - og ombygninger 

på de store skadestuer går der nogen tid, 

før de fysiske rammer, som er en forudsætning 

for optimal patientbehandling, er 

på plads 

Region Hovedstaden er i god gænge, med 

høj patienttilfredshed, høj kvalitet i behandlingen. 

Enkelte skandalehistorier i 

pressen er som regel udtryk for enlige svaler, 

men vi tager fat, når vi oplever noget 

er reelt problematisk, som for eksempel 

tilfældene af overmedicinering på Glostrup. 

Der er kommunalvalg næste år. Jeg opfor- 

af X 

drer jer til at lade jer opstille til Regionen. 

Det er spændende arbejde.

Læserbrev 

daGpenGe - hvor står vi? 

Radikale Venstre har støttet en reform af dagpengesystemet med følgende indhold: 

• Dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år 

• Genoptjeningsperioden forøges fra 0,5 år til 1 år 

• Loft over fradrag for udgifter til a-kasse og fagforening 

Jeg spørger mig selv, om det ikke havde 

været mere ærligt at sige, at Radikale 

Venstre simpelthen ikke støtter et forsikringssystem 

for arbejdsløse. Partiet har 

foretaget et kursskifte, som er så markant, 

at der må sættes spørgsmålstegn 

ved partiets opbakning til en arbejdsløshedsforsikringsordning. 

Det er ejendommeligt og uretfærdigt, at 

de betydelige forringelser, som Radikale 

Venstre har lagt stemmer til, ikke følges 

op af en nedsættelse af kontingenterne 

til arbejdsløshedsforsikring. I ethvert 

andet tilfælde havde en så betydelig forringelse 

af dækningen måttet begrunde 

en rabat til de arbejdsløse for bidraget 

til forsikringen. 

Begrundelsen for reduktionen af dagpengeperioden 

er, at de arbejdsløse ikke er 

tjent med at være lang tid på dagpenge. 

Enig, men det forudsætter, at der er et 

arbejde til de mange ledige hænder. I 

partiets ledelse hersker der en forestilling 

om, at når de arbejdsløse befinder 

sig på kanten af at ryge ud af dagpengesystemet, 

så vil der dukke job op til dem 

i sidste minut. Det er en forestilling som 

jeg godt kunne tænke mig at få begrundet 

med saglige tal. Forestillingen viser, 

at Radikale Venstre ikke har tillid til vores 

nuværende Jobcenter- og A- kasseordning, 

og at partiet forestiller sig, at 

der er en masse skjulte job, som ikke 

bliver anvist de arbejdsløse. 

Det er dette spinkle argument, at Regeringen 

kan skabe alle disse sidste minut 

job, som hele løsningen med 2 års dagpengeret 

hviler på. Ellers er perspektivet 

for de arbejdsløse anderledes dystre. De 

sendes over på kontanthjælp enten med 

ingen støtte eller med lavere ydelser, og 

til et system som ikke har dokumenteret, 

at det er særligt godt udrustet til at 

bringe kontanthjælpsmodtagerne tilbage 

på ordinær beskæftigelse. 

Signalet med den nuværende politik er 

helt entydig. Hvorfor overhovedet forsikre 

sig mod arbejdsløshed, når ordningen 

i DK er så ringe og gennemhullet, som 

den fremstår nu?. Hvis jeg skulle råde 

unge mennesker, så vil jeg ikke kunne 

argumentere for nødvendigheden af at 

melde sig ind i en A-kasse. Konsekvensen 

af Radikale Venstres valg kan derfor 

blive den helt paradoksale, at flere unge 

undlader at melde sig til en arbejdsløshedsforsikring. 

Dermed havner de 

unge som ledige i kontanthjælpssystemet, 

eller de står helt uden dækning ved 

arbejdsløshed. Politikken kan dermed 

presse de unge til at forblive hjemme 

ved mors kødgryder eller til at undlade 

at spare op, for ens opsparing er jo 

i konstant fare for at blive brændt op i 

tilfælde af, at du havner på tvungen kontanthjælp. 

Vi kalder os selv et socialliberalt parti. 

Men er vi det med den nuværende politik? 

Hvor er de sociale hensyn henne 

i denne amputation af arbejdsløshedsforsikringen, 

som Radikale Venstre har 

lagt stemmer til. Partiet var oprindeligt 

ved sin stiftelse tilhænger af etablering 

af en arbejdsløshedsforsikring. Men nu 

synes partiet at styre i nyliberal retning, 

hvor enhver ledig kan sejle rundt i sin 

egen fattigdom, indtil højkonjunkturen 

måske indfinder sig igen. Hvis ikke dette 

sker, må vores parti få travlt med at di- 

22 

stancere sig fra ansvaret for en forøget 

fattigdom blandt de arbejdsløse. 

Jeg opfordrer derfor partiets medlemmer 

til at diskutere denne udvikling. Jeg 

er ikke selv tilhænger af, at vi skal have 

en uendelig dagpengeperiode. Mit umiddelbare 

bud ville være en dagpengeperiode 

på 3 år delt op i 1 år til jobsøgning 

og 2 år til omskoling til nyt erhverv. 

Genoptjeningsperioden for dagpenge bør 

nedsættes til 3 måneder. Det vil selvfølgelig 

koste finansiering. Derfor bringer 

jeg nogen forslag til, hvor finansieringen 

kan skaffes. 

• Genindfør kontanthjælpsloftet, så det 

altid kan betale sig at arbejde. 

• Genindfør 450-timersreglen for kontanthjælpsmodtageres 

årlige arbejde. 

• Indfør en obligatorisk arbejdsløshedsforsikring. 

Alle skal forsikre sig mod 

arbejdsløshed, men valg af A-kasse er 

naturligvis frivillig. 

• Skærpet sanktionering af socialt bedrageri. 

• Effektivisering og afbureaukratisering 

af Jobcentrene. 

• 1 års optjeningsret for dimittender og 

nyuddannede. 

• 2 års optjeningsret for udlændinge 

uden dansk statsborgerskab. 

For så vidt angår effektivisering og afbureaukratisering, 

kunne der kigges på, 

om det er nødvendigt at opretholde et

af KiM foLKe KnUdsen 

jobcenter per kommune, eller om vi med 

fordel kunne sammenlægge jobcentrene, 

så de dækker et større lokalt arbejdsmarked. 

Desuden bør indberetninger og 

administrative arbejdsgange gennemgås 

med en tættekam for at spare administrative 

ressourcer og sikre at indsatsen 

rettes mod de arbejdsløse med henblik 

på vejledning og hjælp til jobsøgning. 

For så vidt angår udlændinge er det på 

tide at se på den trafik, der desværre 

foregår, hvor udlændinge ansættes 

midlertidigt lige indtil genoptjeningsperioden 

er opnået. Derefter ophæves 

ansættelsesforholdet, og udlændingen 

parkeres på dagpenge med den skjulte 

dagsorden, at der ved siden af begås socialt 

bedrageri i form af sort arbejde. 

Radikale Venstre har et slogan ”Vi stoler 

på økonomerne”. Jeg har aldrig forstået 

dette budskab. Økonomerne er jo 

ikke enige om den økonomiske politik 

og dens anbefalinger. Det afgørende må 

være, hvilke økonomer Radikale Venstre 

stoler på? Desuden er der en sært 

nedladende klang over budskabet, som 

insinuerer, at de andre partier i Folketinget 

ikke stoler på økonomerne. Radikale 

Venstre trænger til at tilføje deres 

økonomiske politik en socialliberal profil, 

som kan medvirke til at holde sammen 

på den nuværende regering, ellers 

risikerer partiet at ødelægge deres eget 

projekt: Det nuværende Regeringsgrundlag. 

Det vil bane vejen for en ny alliance 

af Venstre, Liberal Alliance og Dansk 

Folkeparti. I denne alliance må Radikale 

Venstre erindre, at der i de ti foregående 

år ikke var plads til partiets indflydelse 

og politik. 

Læserbrev 

opLæG tiL debat 

Oplæg til Debat på Radikale Venstres Landsmøde på 

nyborg Strand, den 15. september 2012. 

For knap ét år siden blev jeg arbejdsløs. 

Jeg har søgt 57 stillinger, både opslåede 

og uopfordret. Som ung nyuddannet 

i 90’erne gik jeg også ledig. Jeg er vokset 

op med en mor, der var langtidsledig. 

Jeg har talt med mennesker i alle aldre og 

med forskellige baggrunde, der er ramt af 

ledighed. 

Ledighed er en rædselsfuld og kaotisk livssituation, 

som kan ramme alle og rammer 

tilfældigt. 

Oplevelsen forværres af, at skiftende regeringer 

og langt de fleste politikere står i 

kø for at fortælle os, at det skal betale sig 

at arbejde. Og ethvert politisk tiltag skal 

fremme - de hårdt arbejdende danskeres 

incitament til at arbejde mere og øge udbuddet 

af arbejdskraft. 

Det er for mig ubegribeligt, at vi som parti 

tilskynder et system, hvor vi kaster gode 

penge efter dårlige - i meningsløse ordninger, 

som aktivering, Anden Aktører, arbejdsprøvning, 

jobrotation og så videre og 

så videre. 

Hvorfor ændrer vi så ikke radikalt på beskæftigelsesindsatsen 

- så den virker, bliver 

værdig, giver værdi og vækst? 

Jeg ser for mig, en ambitiøs, anstændig, 

social-liberal beskæftigelsespolitik, hvor 

der skabes arbejdspladser, og hvor arbejdsgiverne 

belønnes for at ansætte personer 

fra ledighed i fast og varig beskæftigelse. 

En tiltrængt saltvandsindsprøjtning 

til erhvervslivet. 

Jeg forestiller mig et system, hvor arbejdsgivere, 

der ansætter en person fra ledighed, 

i al sin enkelthed modtager en beskæftigelsesbonus. 

Bonussen er en andel 

af den ansattes SKAT. Beløbet afhænger 

af den nyansattes forudgående ledighedsperiode. 

Som ledig bliver man en mere attraktiv 

kandidat til ordinære jobs, og det skaber 

større incitament for arbejdsgivere til at 

ansætte ledige. 

Ved at alle mærkværdige ordninger afskaf- 

23 

fes og systemet afbureaukratiseres, frigøres 

der desuden midler og ressourcer til 

egentlig jobskabelse. 

Jeg mener ikke, at det kan være rimeligt 

i et social-liberalt parti som vores, at acceptere 

at ledige bærer den økonomiske, 

moralske og menneskelige byrde af arbejdsløshed. 

Bøtten må vendes, således at 

indsatsen bliver et fælles ansvar, til gavn 

for samfundsudviklingen. 

Den 24. maj i år sendte jeg en mail med 

mine refleksioner om og ideer til en anden 

vej - til en mere reel indsats for - at få 

flere i arbejde. Jeg håbede på, at mit budskab 

ville blive hørt. 

Mailen blev sendt til partisekretariatet i 

Radikale Venstre, til samtlige øvrige partier, 

hovedorganisationer, udvalgte fagforeninger, 

a-kasser, Kommunernes Landsforening, 

tænketanke, medierne m.fl. Af de 

50 mails jeg sendte, har jeg modtaget kvittering 

fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti 

og beskæftigelsesministeren. 

Jeg har som ledig borger modtaget ét konstruktivt 

svar på min henvendelse fra Anna 

Mee Allerslev. Tak for det! 

VI LYTTER OGSÅ TIL BORGERNE. Jeg ved 

ikke om partitoppen lytter, eller I bare lader 

de arbejdsløses opråb går ind ad det 

ene øre og ud ad det andet. Jeg kan konstatere 

på egen krop, at når man som ledig 

forsøger at komme til orde, så er der ikke 

stor lydhørhed. 

Jeg oplever tværtimod berøringsangst og 

manglende lyst til at tale med ledige. I 

sidste ende virker det som om, at vi som 

regeringsparti ikke forstår situationens alvor, 

og derfor ikke er i stand til at handle 

derefter. 

Mandag træder jeg lykkeligvis ud af arbejdsløshedskøen, 

for at starte i et drømmejob, 

hvor jeg kan gøre en forskel. Alligevel 

vil jeg fortsætte min kamp for en 

mere fair, værdig og effektiv beskæftigelsesindsats. 

Tak for ordet! 

af anne GrØnLUnd

adiKaL diaLoG 

eLLen’s JULebaG 2012 

opsKrift på vaniLLeKranse (ca. 250 stK.) 

Dej: 

½ kg. hvedemel 

¼ tsk. bagepulver 

5 tsk. vaniliesukker 

375 g. smør 

1 æg 

250 g. sukker 

125 g. smuttede og finthakkede mandler 

Fremgangsmåde: 

mel, bagepulver og vanillesukker sigtes et par gange. koldt smør hakkes i. Æg og 

sukker piskes til et æggesnaps og blandes med melblandingen. De meget finthakkede 

mandler æltes i dejen. 

Du skal bruge enten en kødhakker med småkagesæt, en sprøjtepose eller en maskine 

som ses på billledet. 

Dejen køres igennem maskinen, og de lange strimler skæres ud i 8-10 cm. og samles til 

kranse. 

kagerne lægges på bagepapir og bages ved 185 grader ca. 8 minutter. 

24

ettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK 

– en dansK seJr i fn 

Sidst i september fandt FNs generalforsamling 

sted i New York, og ud af de 

hundredvis af mødepunkter og temaer, 

der behandledes både indenfor og udenfor 

mødet, var der særligt et, som var i 

fokus i år – øget retssikkerhed. Og her 

havde den fremmødte danske udviklingsminister 

noget at være stolt af. Det er 

nemlig lykkedes ham at gøre Danmarks 

udviklingsbistand rettighedsbaseret, så 

bistanden direkte understøtter arbejdet 

med at sikre menneskerettighederne i udviklingsverdenen. 

Særligt i mange udviklingslande er der 

store mangler, når det gælder statens 

beskyttelse af menneskerettighederne 

og sikringen af retssikkerheden. Her udøves 

rettergang og mægling ofte i såkaldte 

uformelle retssystemer, hvor landsbyer 

selv tager hånd om dommen. I Somalia 

mener 80 % af befolkningen til eksempel, 

at det uformelle system er bedre, end 

hvad staten kan tilbyde. I en svækket stat 

som Somalia kan det uformelle system 

være bedre end ingenting. Problemet er 

naturligvis, at de uformelle systemer er 

arbitrære og baseret på vidt forskellige 

opfattelser af, hvad retfærdighed indebærer 

for de personer, en given sag drejer 

sig om. Og det er ikke altid i kvindernes, 

børnenes og minoriteternes interesse. 

Under FNs generalforsamling i New York 

offentliggjordes så et nyt studie lavet 

af det danske Institut for Menneskerettigheder 

i samarbejde med FN. Det konkluderer, 

at uformelle retssystemer er så 

betydningsfulde, at de skal tænkes ind 

i udviklingsarbejdet med at sikre menneskerettighederne. 

De er typisk blevet 

overset i forsøget på at opbygge statslige 

systemer, som ikke nyder den samme 

respekt. Til gengæld er de også svære at 

påvirke, da landsbysamfundenes traditioner 

er stærke, fordi man ikke har samme 

tiltro til staten og udefrakommende systemer. 

Strategien skal derfor være, at 

de tænkes ind i opbygningen af et velfungerende 

retssystem, men at det sker 

i tæt dialog med dem om, hvordan man 

sikrer, at menneskerettighederne overholdes. 

Generalforsamlingen afholdt et højniveaumøde 

om emnet, hvor både den 

danske udenrigsminister og den danske 

udviklingsminister deltog. Her udtalte 

chefen for FNs udviklingsprogram, at 

”når fattige og marginaliserede borgere 

kender deres rettigheder og kan rette 

op på uretfærdigheder, fører det til mindre 

diskrimination, færre overtrædelser 

af menneskerettighederne og en mere effektiv 

levering af ydelser fra staten”. 

25 

af Lone LoKLindt oG toMMy petersen 

Derfor fokuserer den danske udviklingsstrategi 

bl.a. på at oplyse borgere i disse 

lande om deres rettigheder, så ofre kan 

kræve fair og fyldestgørende behandling 

af deres sag. For at understøtte dette må 

og skal donorerne i dialog med landsbydommerne 

for at sikre, at de lokale systemer 

i sandhed beskytter ofrene og ikke 

tilgodeser klaner, mandlige overhoveder 

eller velhavende jordejere. 

Alt for længe har samfundets svageste og 

mest marginaliserede i udviklingslandene 

ikke kunnet nyde den retssikkerhed, vi som 

danskere har. Det er godt at se, at det internationale 

samfund nu sætter det højt 

på sin dagsorden og er klar på et samarbejde 

med traditionelle strukturer frem for 

fuldstændigt at erstatte dem med svage, 

statslige strukturer, hvori ofrenes rettigheder 

ofte heller ikke er garanteret. Det 

er afgørende for den danske udviklingsbistand 

at få øget respekten for og beskyttelsen 

af menneskerettighederne, og der 

skal løsningerne findes lokalt frem for globalt. 

Lone Loklindt, mF (R), menneskerettigheds- 

og udviklingsordfører, og Tommy 

Petersen, aspirerende kandidat til 

kommunalvalget og tidligere med Fn i 

afghanistan, Irak og Jordan. 

radiKaL diaLoG 1/2013 

UdKoMMer i febrUar 2013

nyt fra christiansborG 

det har vi opnået siden vaLGet 

Den første tirsdag i oktober åbner Folketinget 

og samlingen 2012/13 skydes i gang. Vi 

har været i gang et år og rigtig meget er lykkedes. 

På trods af de mange udfordringer 

som vi som mindretals-centrum-venstre-koalition 

konstant stilles over for. Lytter man til 

pressen kan det være svært at se de positive 

historier og den kunstneriske udførelse 

er da også svingende. Men vi har rent faktisk 

sat en helt anderledes dagsorden både 

når det gælder værdipolitikken, miljøpolitikken 

og ikke mindst velfærdspolitikken og 

de økonomiske reformer, som er blevet gennemført 

– endda med brede flertal. Det er i 

høj grad Radikale Venstres fortjeneste, vores 

ministre styrer stærkt og i folketingsgruppen 

er engagementet og arbejdsindsatsen 

høj. Nogle områder er i sagens natur 

højprofileret, konkrete enkeltsager med folkelig 

bevågenhed, andre områder er mindre 

dagsordensættende, men jeg synes vi fungerer 

godt som et hold. Resultaterne er ikke 

vores alene, men hele regeringens og jeg vil 

fremhæve dem som jeg synes har størst betydning: 

Tilbagetrækningsreformen og skattereformen 

er så grundlæggende vigtige for i den 

sidste ende handler det altid om økonomi 

og de reformer giver os råderum til at investere 

i velfærd som passer til fremtiden. 

nyt fra frederiKsberG 

KULtUrLivet bLoMstrer på frederiKsberG 

Der var ikke mange penge at rutte med i 

dette års budgetforhandlinger. Alligevel 

lykkedes det Radikale Venstre at ”sætte 

sig” sig på broderparten af de driftsmidler, 

der var i spil til nye initiativer. Nedenfor 

kan du læse, om det vi har ”fået”. 

Vores strategi for budgetforhandlingerne 

var klar: Vi skulle have flere kultur- og fritidstilbud 

til den voksende befolkning på 

Frederiksberg. Radikale Venstre på Frederiksberg 

vil gerne støve kulturlivet en smule 

af. Vi vil gerne have mere liv i byen, og 

flere spændende aktiviteter skal foregå i 

vores kommune. 

Derfor er det glædeligt, at der i budgettet 

blev afsat midler til, at musikfestiva- 

Det gælder også førtidspensionsreformen 

(FØP) og flexjobreformen (FLEX), som ganske 

vist skærer nogle af de højeste ydelser 

væk, men til gengæld gør det muligt for flere 

at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. 

I det hele taget at vedtage, at mennesker 

under 40 ikke bare må parkeres fordi det er 

svært at finde passende ordentlig beskæftigelse. 

Håndholdt, fokuseret og vedholdende 

indsats er rigtig god socialpolitik, som vi 

skal have råd til – også i fremtiden. Dagpengereformen 

er arbejdsmarkedspolitik, som 

bringer os på linje med omverdenen. Barsk i 

en tid med stigende arbejdsløshed, men jeg 

håber inderligt at ”systemet” bliver rystet 

og rusket så de arbejdsløse får den bedste 

hjælp til at komme tilbage i job. Signalet er 

i hvert fald ikke til at tage fejl af og det påvirker 

hele samfundet. Vi har alle et ansvar 

– tænk f.eks. lidt mere over, hvor du lægger 

dine indkøb og hvad du bruger penge på, giv 

plads til jobrotation på din arbejdsplads etc. 

Socialpolitisk er der også grund til at ranke 

ryggen. Fattigdomsydelserne er væk og jeg 

ser frem til at vi til foråret 2013 får en tilbagemelding 

fra ekspertgruppen om fattigdomsgrænsen 

– forhåbentlig en noget mere 

nuanceret definition på hvem det drejer sig 

om og dermed hvad vi kan gøre for at hjælpe 

folk ud af klemmen. 

len ”Stella Polaris” næste år kan afholdes 

i Frederiksberg Have – det er dog under 

forudsætning af, at Styrelsen for Slotte og 

Kulturejendomme også bifalder ideen! 

Vi ønskede også fokus på Frederiksberg 

som teaterdestination, og der blev fundet 

penge til at realisere en radikal idé om 

en teaterfestival rettet mod de unge. Næste 

år kan man således gå fra det ene teater 

på Frederiksberg til det andet og opleve 

nye og spændende korte teaterstykker 

sprængfyldt med unge talenter. 

En af de helt store gevinster ved dette års 

forlig er oprettelsen af en pulje på 2 mio. 

kr., der skal anvendes til at skabe kulturaktiviteter 

i byrummet. Puljen skal admini- 

26 

af Lone LoKLindt / Mf 

Den grønne omstilling bliver nu tydeligt italesat 

og de første skridt i mod en mere bæredygtig 

grøn omstilling er taget med energiaftalen, 

som nu skal udmøntes i lovgivning. 

På miljøområdet er der fokus på grundvand, 

klimatilpasning og skrappere regler for pesticider. 

Men økonomien er trængt og der bliver 

efter min mening slet ikke sat midler nok 

af til den grønne omstilling. Vi venter på en 

ressourcestrategi, ligesom ren-luft-zoner lader 

vente på sig. Men de er på vej. Selvom 

trængselsringen gik op i røg, blev der sat 

mange penge af til bedre og grønnere mobilitet, 

flere cykelstier, flere tog, elektrificering, 

og billigere transport for unge på uddannelse. 

Og sidst men ikke mindst er der kommet en 

humanistisk asylpolitik, den kriminelle lavalder 

er tilbage på 15, og homoseksuelle kan 

nu blive viet i kirken. Der er fokus på minoriteter, 

på ligeværd og inklusion. Udviklingspolitikken 

handler nu om rettigheder, bæredygtig 

udvikling og bekæmpelse af fattigdom. 

I den radikale gruppe er vi klar til en ny sæson, 

meget bedre forberedt på rollen som 

MF’er efter et år i maskinrummet. Jeg er i 

den grad opsat på at gøre en forskel – og beder 

til at regeringen viser selvtillid, samarbejdsevner 

og resultatvilje. 

af Morten JUnG, forMand for KULtUr- oG fritidsUdvaLGet 

streres under kultur- og fritidsudvalget, og 

som formand for udvalget ser jeg frem til 

at sætte projekter i søen, der understøtter 

den radikale kulturpolitiske linje: ”mere liv 

i byen”. I budgettet er der også afsat ekstra 

midler til en god gammel radikal mærkesag 

– cykelstier. Det er målsætningen, 

at Frederiksbergs trafikveje har cykelsti 

eller cykelbane inden udgangen af 2020. 

Der er mange flere radikale fingeraftryk i 

budgetforliget, der i sin hele form kan læses 

på www.frederiksberg.dk – der er ingen 

tvivl om, at Radikale Venstre er blevet 

tilgodeset i dette års forlig. Det er valgår 

næste år, og vi har en relativ stor vælgeropbakning 

på Frederiksberg – og med de 

mange nye initiativer, der er sat i søen, 

går vi et spændende 2013 i møde.

nyt fra rUK 

den UperfeKte reGerinG - Men ansvarLiG 

af Morten schieLLerUp baGer / næstforMand rUK oG Krister astor 

Formandsvalget i SF tager om sig i mediedækning 

- og er egentligt ret grimt at se 

på. Heldigvis kan radikalt sindede personer 

fokusere på noget andet: Stolthed over 

regeringen og vores parti! 

For nogle uger siden blev Radikale Venstres 

landsmøde afholdt med høj stemning 

og ranke rygge. Der var stolthed. For det 

er en tid med reformer, og ikke altid af den 

behagelige slags, men regeringen udviser 

ansvarlighed. 

Som ungradikale er vi naturligvis optaget 

af fremtide, og sikringen af de muligheder, 

vi gerne vil videreføre til kommende 

generationer - vi ønsker ingen regninger i 

børneværelset. Blandt andet. fordi de yngste 

af os stadig bor i børneværelset. Men 

heldigvis er regeringen på arbejde: Lettere 

ubehagelige reformer nu, så vi undgår 

nyt fra br 

iKKe så rinGe endda 

Hvad har vi opnået i vores første år 

som regeringspartner? Ret meget! 

men også for meget? 

Der har i hvert fald, blandt nogle, bredt 

sig en forståelse af, at de Radikale har 

haft alt for stor indflydelse på regeringens 

politik – på bekostning af vælgertilslutningen 

til S og SF. Underforstået; 

nu må vi ærlig talt se at holde lidt igen. 

For det første er det en sandhed med 

modifikationer. En analyse fra Mandag 

Morgen godtgjorde over sommeren 

at ”løftebryder”-regeringen, med henvisning 

til S og SF, er blevet lidt af en 

selvsvingssandhed, for listen med flueben 

over valgløfter, som S og SF lovede 

i valgkampen, og som de siden hen 

har indfriet, er meget lang. Ja faktisk er 

knap ni ud af ti forslag fra S og SF’s Fair 

Forandring omfattet af regeringsgrundlaget. 

Derudover, skal vi kun være stolte af, at 

de Radikale, på trods af svære omstændigheder, 

har formået at holde Regeringen 

på sporet, ikke er veget for me- 

svært ubehagelige reformer i fremtiden. 

Dertil kommer den store investering i uddannelse 

i disse år til trods for den stramme 

økonomi og nedskæringer alle andre 

steder. Vores regering er med til at sikre et 

bedre grundlag for fremtiden. 

Nå ja, der er da mangler, som er svære at 

ignorere, såsom fokus på alt der ikke er 

økonomi, eksempelvi. socialpolitik, indvandrerpolitik 

osv. Hvor er grønne afgifter, 

et inkluderende fællesskab, oprydning 

i regler og forbud eller fokus på forebyggelse? 

Tilsyneladende glemt for en tid. 

Men var det mon anderledes i fattig-firserne 

med kartoffelkuren, tårnhøj ledighed 

og en hæslig betalingsbalance? Det er 

vi ungradikale ikke gamle nok til at huske, 

men vi formoder nu at situationen var den 

samme. I krisetid er opmærksomhed rettet 

med økonomien. Imidlertid har regeringen 

ningsmålinger, men på trods af dårlig 

medieomtale og en til tider ikke særlig 

samarbejdsvillig fagbevægelse stædigt 

har holdt fast i, at det er ikke for at få 

en hurtig politisk sejr, vi er i Regering. 

De Radikale vil lave de langsigtede reformer, 

der skal til for sikre velfærdssamfundet. 

De Radikales betydning for 

regeringen er derfor noget så kedeligt 

og snusfornuftigt som en økonomisk bevidsthed. 

Dermed ikke sagt at alle danskere nu er 

små nationaløkonomer. Det er jeg heller 

ikke selv, og der er helt sikkert nuancer 

af finanslovsudspil og af de forskellige 

reformer, som vi ikke forstår til fulde og 

bare må tage for facevalue. Og naturligvis 

er heller ikke økonomi en objektiv 

sandhed. 

Men der har bredt sig en forståelse for, 

at ’ingenting kommer ud af ingenting’, 

og af at alting er en prioritering. Det vil 

sige, hvis vi fortsat vil prioritere at have 

et velfærdssamfund, så skal vi have en 

stærk og sund økonomi. Vi kan kun være 

socialt ansvarlige, hvis vi også er økono- 

27 

siddet under et år, og der er stadig tid til 

at rette blikket mod de andre politikområder 

senere, så de også kan få kærlig centrum-venstre 

behandling. 

Så lad os lige nu fokusere på, at regeringen 

er ansvarlig, når den starter en debat 

om rettigheder for regnbuefamilier, reformering 

af økonomien, laver en historisk 

klimaaftale m.m. Regeringen er ansvarlig, 

når den gennemfører nødvendige reformer, 

som desværre også er ubehagelige 

og upopulære. Vi skal huske på, unge som 

gamle, at vi er ambassadører for en regerin, 

og et parti, som faktisk gør det godt 

- ikke bare i forhold til den tidligere regering, 

men i forhold til vores egne idealer 

og principper for, hvordan samfundet bør 

udvikle sig. Med ansvar kan vi mindske 

ubehageligheder, men aldrig helt undgå 

dem. Det går op og ned - sådan er det jo. 

af MarGrethe wiveL / MedLeM af br 

misk ansvarlige. Og hvis der skal være 

nogle, der yder mindre, må flere yde 

mere. Samtidig med at springet fra at 

være på offentlig forsørgelse til et arbejde 

skal være let at tage og belønnes 

økonomisk. Kort sagt, der er brug for, at 

alle yder en ekstra indsats. 

Og fordi de Radikale holder fast i dette, 

også gennem turbulente tider for regeringen, 

og nærmest har gjort det til en 

folkesag, så er det i virkeligheden langt 

det vigtigste mål, at have nået. De Radikale 

har modet og overskuddet til at 

pege ud i fremtiden.

afsender: 

Radikale Venstre Region Hovedstaden 

Kronprinsessegade 20 

1306 København 

baLds-baGside-broKKer af sØren baLd / radiKaL diaLoG 

nÅR DeCIBeL OG DemOkRaTI eR PÅ 

kOLLISSIOnSkURS 

Når de store klokker ringe, kan man ikke 

høre de små. 

Rasmus Larsen, 1867 – 1950, maler, malede 

frisen på Christiansborg Slot med forskellige 

fyndord og symbolske billeder på 

søjlerne i Vandrehallen. F. eks. en syltekrukke 

ved væggen med udvalgsmeddelelser. 

HVIS man HaR OPGIVeT aT TÆLLe TIL 

90 manDaTeR 

Man skal veje stemmerne, ikke tælle dem. 

Bemærkning i Friedrich Schillers (1759 – 

1805) drama ”Maria Stuart”. 

eFTeRLØnSReFORm eR Ikke nOk – 

DeR mÅ ÅBneS FOR nYe PRODUkTIVe 

aLDeRSGRUPPeR! 

Ungdommen blev opfundet i 1950´erne. Før 

den tid var der så få familier, der havde råd 

til at holde konfirmerede børn ude af produktionen, 

at det ikke var nødvendigt at opfinde 

et begreb for den tilstand. 

Henrik Dahl, sociolog & samfundsdebattør, 

1960 - 

eR ØkOnOmI en ekSakT VIDenSkaB? 

Hvis du kan lære en papegøje at sige ”udbud” 

og ”efterspørgsel”, vil den godt kunne 

gøre det ud for en fornuftig økonom. 

Karl Marx, tysk filosof og samfundsteoretiker, 

1818 – 1883. 

HÅRDe STOFFeR – OGSÅ VeD eT Tea- 

PaRTY? 

Lad os være ærlige og anerkende, at den 

største trussel mod verdens største økonomi 

er den flom af skrupskøre kugler, der har 

overtaget en del af det (amerikanske) repu- 

blikanske parti. 

Wayne Swan, 1954 - , australsk finansminister 

for labour. 

LeDSaGeT UDGanG Den 6. nOVem- 

BeR? 

Halvdelen af det amerikanske folk burde 

sandsynligvis spærres inde et stykke tid på 

en isoleret anstalt. 

Gore Vidal, amerikansk satiriker & forfatter, 

1926 – 2012 

kOmmUnIkaTIOnSkURSUS FOR mITT 

ROmneY 

Hvis du ikke kan overbevise dem, så forvir 

dem! 

Harry S. Truman, amerikansk præseident, 

1945 – 53. 

STUDIeVaLG COnTRa anDRe InVe- 

STeRInGeR 

Situationen er så håbløs, at større bryster 

er en bedre investering end fem år på universitet. 

Maria Vinas, 27 år, spansk antropologistuderende. 

aRBeJDSDeLInG 

Interviewer: Fru Bodil Kjær, spiller De golf? 

Bodil Kjær: Nej, det har jeg ved Gud i himlen 

folk til! 

Bodil Kjær, 1917 – 2003, berømt dansk 

skuespiller på både film og teater. I et interview 

om sit liv. 

UDeLT SkOLe – OGSÅ FOR VOkSne? 

Jeg frygter en social ghettoisering, når det 

gælder viden. På den ene side har vi en 

betrængt folkeoplysning, som skejer ud i 

healing og palmebladstydning, og på den 

anden side forsvinder vigtig viden ind på 

læreanstalterne, hvor den bliver utilgængelig 

for alle andre end de nærmeste fagfæller. 

Per Øhrgaard, professor, magister i tysk. 

1944 – 

SkOLen FOR LIVeT? 

Du skal blive dig selv. Du skal tage dig selv 

i besiddelse. Du skal lære at sige jeg. Ellers 

ender dine gøremål uadtil i abstraktioner. 

Du skal lære at blive menneske, den 

enkelte, det særegne, det aldrig før værende, 

det aldrig siden blivende. Et under 

af mulm og lys. En verden. Det er den romantiske 

højskolearvs grundlvold. Men den 

går videre. Du skal herefter lære at sige vi. 

Hvad du er i dig selv, krones først moralsk 

i, hvad du er mellem og for andre. Det er 

først i fællesskabet, at personlighedsudviklingen 

krones i en moralsk stræben, ellers 

ender den i anarki. 

Jørgen Bukdahl, dansk højskolemand, 1896 

– 1982. 

ReTSSIkkeRHeD 

Dommeren: Nu er det Dem, Olsen, der som 

anklaget har det sidste ord. Olsen: Jeg håber, 

at retten vil betragte det som en formildende 

omstændighed, at jeg er uskyldig. 

Robert Storm Petersen, dansk humorist & 

forfatter, 1882 – 1949. 

SÅDan eR DeT JO! 

De (Mærsk, bankerne og erhvervslivet) har 

givet flere penge til de borgerlige partier, 

end de har givet til os radikale. Men de har 

forsøgt at købe en gardering, hvor de Radikale 

kunne blive en signifikant stemme i en 

socialdemokratisk-ledet regering. 

Klaus Frandsen (1963-), radikal landsformand 

& statsrevisor.

Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?