Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

More documents

Recommendations

Info

teMa: hvad har vi opnået? ssshhhh.... Må iKKe forstyrres Før mente vi ét, nu noget andet, dog mener vi stadig det første, vi råber bare ikke så højt op om det længere........... Folkekirken er til debat. Der var masser af gode resolutionsforslag på landsmødet fra stillere med bopæl i hovedstaden. Jeg nævner i flæng det danske frisind, vi stoler på borgerne, flagregler (eller afskaffelse af samme), sommerhusregel (ditto), hashliberalisering og den danske folkekirke. Mange blev vedtaget i sin oprindelige form, dog ikke den om hashliberaliseringen eller det oprindelige forslag om en adskillelse af kirke og stat. Sidstnævnte kan overraske, da det var en gentagelse af en vedtaget resolution fra 2010, blot med en lille tilføjelse. Hvad har ændret sig? Jo, vi har fået en radikal kirkeminister, og det er vi selvfølgelig glade for. Lidt historieskrivning Den lutherske re<strong>format</strong>ion blev indført i Danmark i det herrens år 1536, kirkens og klostrenes jord blev underlagt kongemagten og der blev oprettet en statskirke med Kongen som den øverste myndighed. Ved grundlovens vedtagelse d. 5. juni 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket ”folkekirke” for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal. Ifølge grundlovens § 66 skal folkekirkens forhold ordnes ved lov, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Fire gange er der blevet udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, senest 1929, men hver gang har Folketinget afvist gennemførelsen. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering, medlemsindflydelse og kirkens mulighed for at tale med én samlet stemme. Og endelig, at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Vi har altså været ét-hundrede-tre-ogtres-år om ikke at vedtage en lov om en kirkeforfatning, men der har været forsøg. Hele fire gange har der været nedsat en kommission. I 1853, 1868, 1904 og sidste gang i 1928. Hul på bylden Derfor skal der lyde ros til vores radikale kirkeminister for at tage hul på bylden. I april i år, blev der afholdt en konference om folkekirkens styringsstruktur, og seneste nyt er, at der i september nedsattes «Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken», som overordnet har til formål at se på to forhold. 1) Hvordan repræsentanter for folkekirken kan blive inddraget formelt i behandlingen og reguleringen af kirkens indre anliggender, og dermed det indholdsmæssige i kirken. 6 2) Struktur og beslutningskompetence i forhold til kirkens økonomi på lands- og stiftplan. Udvalget skal i foråret 2013 fremlægge foreløbige resultater, og senest ved udgangen af 2013 aflevere sin endelige rapport med overvejelser og forslag til regeringen. Og alle folketingets partier bakker op om nedsættelsen af udvalget! Ved valget i 2011 var RV, socialdemokraterne, SF, LA og Kristendemokraterne for en kirkeforfatning. Imod var V, K og DF. Ø har ikke taget endelig stilling. (Kilde: kristeligt-dagblad.dk, 10. februar 2011 og Kirkeministeriet) Udvalget skal som delmål overveje, om der bør ske en omlægning af statens økonomiske tilskud til kirken, som i dag primært er et tilskud til præsternes løn og pension, og om det bør have konsekvenser
for præsterne i forhold til kirkeministeren som ansættelsesmyndighed. Resolutionsforslaget lå ellers lige til højrebenet. Det er en gammel radikal våd drøm at adskille kirke og stat, og resolutionsforslag A4 fra hovedsagelig København var også til debat og afstemning. Forslaget indeholder det gamle ønske om en «adskillelse af kirke og stat ved en grundlovsændring. Indtil dette er muligt ønsker stillerne, at grundlovens § 66 opfyldes, således at kirken får sin egen forfatning, borgerlige embedshandlinger foretages af borgerlige myndigheder og at kirken selv aflønner alt kirkeligt personale af egne midler, herunder kirkeskatten». Samme resolutionsforslag, som blev vedtaget i 2010, men nu med en tilføjelse om, at kirken selv aflønner alt sit personale (herunder præster), hvilket ikke kan være et problem i RV-regi. Men nu bevæger vi os ud på lidt tyndere is (isen er der endnu, på trods af klodens opvarmning), for denne gang skulle det ikke gå helt så ligetil. A4 blev forslået, resolutionsudvalget indstillede forslaget til vedtagelse, men det blev af landshovedbestyrelsen indstillet til afvisning. Forslaget blev ikke vedtaget på landsmødet. I stedet blev ændringsforslaget til A4 vedtaget. Det er en omformulering af A4 til et ønske om, at regeringsgrundlagets løfte om en grundlovskommission snarest indfries, og at spørgsmålet om en adskillelse af stat og kirke får en central placering i arbejdet med en ny grundlov. Begrundelsen tager udgangspunkt i en vedtagelse fra 2009 om en grundlovskommission, som vil arbejde med «forholdet af MarLene voiGt / bestyreLsesMedLeM sUndby / isLands bryGGe / MedLeM af hb hovedstaden mellem stat og kirke». Vedtagelsen fra 2009 skal tages op til fornyet behandling i 2013. Ændringsforslaget til A4 er således en «tyndere» formulering af det oprindelige forslag. I ændringsforslaget indgår slet ikke problematikken om statens, og dermed også ikke-medlemmer af folkekirken, aflønning af præster eller om, hvorvidt borgerlige embedshandlinger skal overføres til borgerlige myndigheder. Dog omhandler resolution A5 (også indstillet af RV <strong>Hovedstaden</strong>) en overflytning af fødselsregistrering og begravelsesmyndighed til kommunerne, og den blev vedtaget. Ssshh..... må ikke forstyrres Målet er stadig en kirkeforfatning, men der er ingen konkrete formuleringer eller en holdning til, hvorvidt staten og ikke-medlemmer skal finansiere præstelønninger. Tilhængere af den nye formulering giver hermed vores radikale kirkeminister arbejdsro og slipper for at have et par insisterende radi-kulære rendende efter sig. (”Radi-kulær” er valgt som nyt ord i mangel af et bedre beskrivende ord. For hvad kalder man folk, som ønsker sig en adskillelse!?) Ja, arbejdet med en kirkeforfatning er spået en skrøbelig proces. Det er svært at finde et egentligt flertal til et radikalt forslag til en kirkeforfatning, for hvad skal være den egentlige målsætning? Men indtil da har kirkeministeren fået arbejdsro, og RV har hængt et skilt på døren til hans kontor med ordene «Ssshhhhh..... må ikke forstyrres». 7 FakTa Om FOLkekIRken: • 79,6 % af statsborgerne i Danmark er medlemmer af folkekirken. • 62,5 % af københavnerne er medlem af Folkekirken. • ca. 2,4 % af danskerne går ugentligt til gudstjeneste • Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. Kirkeskatten udgør ca. 80 % af indtægten. Knap 12 % af kirkens indtægter går til præstelønninger. • Præster har siden 1969, været ansat som statslige tjenestemænd med Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. • Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet, og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. • Der eksisterer ca. 2187 sogne, 2400 kirker, 2400 præster, 2200 menighedsråd, med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer. • Folkekirken varetager civilregistrering for den statslige administration i Danmark, men ikke i Sønderjylland, hvior registreringen er civil. (Kilde: Wikipedia)
Page 1 and 2: MedLeMsbLad for det radiKaLe venstr
Page 3 and 4: adiKaL diaLoG 4/2012 indhoLd Læs o
Page 5: teMa: hvad har vi opnået? LandsMØ
Page 9 and 10: eL tiL at bevare veLfærdssaMfUndet
Page 11 and 12: dig er problemer med at sikre anst
Page 13 and 14: På det radikale borgmesterområde,
Page 15 and 16: teMa: hvad har vi opnået? reJsen M
Page 17 and 18: teMa: reGionsforeninGen hvad har vi
Page 19 and 20: Kandidater tiL reGionsrådsvaLGet 2
Page 21 and 22: teMa: reGionsforeninGen hvad har vi
Page 23 and 24: af KiM foLKe KnUdsen jobcenter per
Page 25 and 26: ettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK
Page 27 and 28: nyt fra rUK den UperfeKte reGerinG

Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?