Læs hele bladet i pdf-format. - Radikale Hovedstaden

ettiGhedsbaseret UdviKLinGspoLitiK
– en dansK seJr i fn
Sidst i september fandt FNs generalforsamling
sted i New York, og ud af de
hundredvis af mødepunkter og temaer,
der behandledes både indenfor og udenfor
mødet, var der særligt et, som var i
fokus i år – øget retssikkerhed. Og her
havde den fremmødte danske udviklingsminister
noget at være stolt af. Det er
nemlig lykkedes ham at gøre Danmarks
udviklingsbistand rettighedsbaseret, så
bistanden direkte understøtter arbejdet
med at sikre menneskerettighederne i udviklingsverdenen.
Særligt i mange udviklingslande er der
store mangler, når det gælder statens
beskyttelse af menneskerettighederne
og sikringen af retssikkerheden. Her udøves
rettergang og mægling ofte i såkaldte
uformelle retssystemer, hvor landsbyer
selv tager hånd om dommen. I Somalia
mener 80 % af befolkningen til eksempel,
at det uformelle system er bedre, end
hvad staten kan tilbyde. I en svækket stat
som Somalia kan det uformelle system
være bedre end ingenting. Problemet er
naturligvis, at de uformelle systemer er
arbitrære og baseret på vidt forskellige
opfattelser af, hvad retfærdighed indebærer
for de personer, en given sag drejer
sig om. Og det er ikke altid i kvindernes,
børnenes og minoriteternes interesse.
Under FNs generalforsamling i New York
offentliggjordes så et nyt studie lavet
af det danske Institut for Menneskerettigheder
i samarbejde med FN. Det konkluderer,
at uformelle retssystemer er så
betydningsfulde, at de skal tænkes ind
i udviklingsarbejdet med at sikre menneskerettighederne.
De er typisk blevet
overset i forsøget på at opbygge statslige
systemer, som ikke nyder den samme
respekt. Til gengæld er de også svære at
påvirke, da landsbysamfundenes traditioner
er stærke, fordi man ikke har samme
tiltro til staten og udefrakommende systemer.
Strategien skal derfor være, at
de tænkes ind i opbygningen af et velfungerende
retssystem, men at det sker
i tæt dialog med dem om, hvordan man
sikrer, at menneskerettighederne overholdes.
Generalforsamlingen afholdt et højniveaumøde
om emnet, hvor både den
danske udenrigsminister og den danske
udviklingsminister deltog. Her udtalte
chefen for FNs udviklingsprogram, at
”når fattige og marginaliserede borgere
kender deres rettigheder og kan rette
op på uretfærdigheder, fører det til mindre
diskrimination, færre overtrædelser
af menneskerettighederne og en mere effektiv
levering af ydelser fra staten”.
25
af Lone LoKLindt oG toMMy petersen
Derfor fokuserer den danske udviklingsstrategi
bl.a. på at oplyse borgere i disse
lande om deres rettigheder, så ofre kan
kræve fair og fyldestgørende behandling
af deres sag. For at understøtte dette må
og skal donorerne i dialog med landsbydommerne
for at sikre, at de lokale systemer
i sandhed beskytter ofrene og ikke
tilgodeser klaner, mandlige overhoveder
eller velhavende jordejere.
Alt for længe har samfundets svageste og
mest marginaliserede i udviklingslandene
ikke kunnet nyde den retssikkerhed, vi som
danskere har. Det er godt at se, at det internationale
samfund nu sætter det højt
på sin dagsorden og er klar på et samarbejde
med traditionelle strukturer frem for
fuldstændigt at erstatte dem med svage,
statslige strukturer, hvori ofrenes rettigheder
ofte heller ikke er garanteret. Det
er afgørende for den danske udviklingsbistand
at få øget respekten for og beskyttelsen
af menneskerettighederne, og der
skal løsningerne findes lokalt frem for globalt.
Lone Loklindt, mF (R), menneskerettigheds-
og udviklingsordfører, og Tommy
Petersen, aspirerende kandidat til
kommunalvalget og tidligere med Fn i
afghanistan, Irak og Jordan.
radiKaL diaLoG 1/2013
UdKoMMer i febrUar 2013