Bogen om Munksøgård (Økologiske Råd)

et. Dette giver gode muligheder for at
deltage sammen, hvis man har lyst.
Miljøforhold
I forhold til de idéer, der var i foreningen
om økologisk byggeri (Økobo,
som senere blev til Munksøgård),
afviger det faktiske projekt især på
spildevands- og toiletløsning, manglende
overblik over problematiske
byggematerialer samt energiforbruget
til opvarmning. Stirling motoren var
stadig ikke færdigafprøvet, da de tekniske
tiltag blev fastlagt og kom derfor
ikke med i projektet, men der er forberedt
for brug af Stirling motor med
elproduktion på basis af biomasse.
Spildevands- og toiletløsning
Oplægget var separationstoiletter med
individuel håndtering af det komposterede
fækale materiale, hvorved sort
spildevand helt kunne undgås. I stedet
er etableret en løsning med urinsortering
og fælles rensning af spildevand i
et sandfilter, samt bortkørsel af slam til
renseanlæg.
Problematiske byggematerialer
Der er ikke gjort en særlig indsats for
at vurdere og mindske brugen af alle
problematiske byggematerialer, hvorfor
der ikke er fuldt overblik over
hvilke materialer, der er blevet brugt.
Munksøgårds teknikgruppe forsøgte
at vurdere bl.a. forskellige tag- og isoleringsmaterialer,
men nåede ikke til
f.eks. fugemasser.
Indeklima
Her er ubrændte lervægge som fugtighedsregulator
og i øvrigt materialer,
som træ og gips, som ikke påvirker
indeklimaet negativt.
Isoleringsmateriale
Udgangspunktet var et ønske om
anvendelse af papirisolering (evt. perlite)
som det mest miljøvenlige. Undervejs
i projektet blev der brugt en del
ressourcer på at finde ud af om papirisolering
også er mere miljøvenligt
end mineraluld, idet der er tilsat
brandhæmmende borsalte til papiret.
Den endelige beslutning skete på baggrund
af den viden foreningen havde
samlet (se Historien om træhusene).
Varmeforbrug og isoleringsgrad
Varmeforbruget i boligerne er blevet
væsentligt højere end de ønskede 50
% af kravene i bygningsreglement
(BR95). Det skyldes, at varmegenvinding
i forbindelse med ventilation blev
sparet væk, da det viste sig at der
måtte prioriteres ved indgåelse af
kontrakten. Samtidig var det ikke
muligt at få entreprenøren til at bygge
tykkere vægge med mere isoleringsmateriale
end de faktiske 225 mm.
Dette er væsentligt mindre end i f.eks.
»Älvsbyhuset« og andre træhuse, som
har 240 mm mineraluld i ydervæggene
i de normale huse og 300 mm i det
særligt energibesparende samt 3-lags
energiglas, varmegenvinding og lavtemperatur
gulvvarme i alle hustyper.
Vurdering i forhold til, hvor indsatsen
betyder mest for miljøet
Skal Munksøgårdbyggeriets
miljøvenlighed vurderes, er det en
mulighed at lave en egentlig livscyklusvurdering
af boligerne, hvor der
tages hensyn til alle led fra vugge
til grav: Lige fra råvareudvinding og
fremstilling af byggematerialer til nedrivning
og evt. genanvendelse. En
sådan vurdering skal så sammenholdes
med et alternativ, en form for referencebolig.
I selve forløbet har der ikke
været tid og råd til at lave en egentlig
livscyklusvurdering
Det Økologiske Råd - November 2002 63