Kapitel 17 - Aage Staffe

Ovenstående har været indlagt på Vestre hospital siden 26/3 1961 på
grund af kronisk tyktarmskatar, der har bestået siden 1956.
De foretagne undersøgelser, inklusive røntgen af tyktarmen har vist
kronisk katar (colitis) samt småudposninger på nederste del af tarmen
(divertikler), men ingen tegn på svulster
Patientens tarmlidelse behandles medicinsk: diæt, cortison, tanninindhældninger,
og der er i øjeblikket ingen indikation for kirurgisk
indgreb.
Det skal bemærkes, at de af overlæge Gammeltoft anførte yderligere
undersøgelser bl.a. røntgen af tyktarmen samt afføringsundersøgelser,
er foretaget her.
Torben Jersild, overlæge.
spec. i mave- tarmsygdomme.»
Som det fremgår af brevet, har overlægen tilsyneladende kun beskæftiget
sig med mave- og tarmproblemerne, og han fastslår, at der
ikke er tegn på svulster.
Men han fortier noget, skulle det senere vise sig.
Hvorfor kan man spekulere over, men det er uden for enhver tvivl, at
han ved at tilbageholde oplysninger året efter er skyld i, at man kommer
for sent til at kunne foretage et effektivt og vellykket kirurgisk indgreb
mod den lungekræft, som var under udvikling.
Havde man opereret på det tidspunkt, havde muligheden for helbredelse
været til stede.
Det er en kendsgerning!
Det blev forskertset af overlæge Torben Jersild, som – Gud ved hvorfor
– ikke fortalte sin patient – eller andre for den sags skyld, hvad der
udover det beskrevne, fremgik af hans undersøgelse.
Hvad var man ude på? Var det lægesjusk?
Eller var det forsøg på mord? Ville man slå patienten ihjel?
Hvem var bagmændene? Hvem satte dette i værk?
Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det fandt sted!
Kommentar
Her er jeg så lodret uenig med Anton Nielsen.
297