Myter om evig ungdom og udødelighed fra de klassiske ... - mbbio
Myter om evig ungdom og udødelighed fra de klassiske ... - mbbio
Myter om evig ungdom og udødelighed fra de klassiske ... - mbbio
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Myter</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong> <strong>fra</strong> <strong>de</strong> <strong>klassiske</strong> myter til mo<strong>de</strong>rne skønhedski...<br />
Al<strong>de</strong>rd<strong>om</strong>men er ikke, hvad <strong>de</strong>n har været …<br />
• OLDETOPIA<br />
• Bag <strong>om</strong> Ol<strong>de</strong>topia<br />
• Lærervejledning<br />
• Feedback<br />
<strong>Myter</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong> <strong>fra</strong> <strong>de</strong><br />
<strong>klassiske</strong> myter til mo<strong>de</strong>rne skønhedskirurgi<br />
Helten Achilleus<br />
I <strong>de</strong>t antikke Grækenland fortaltes myter <strong>om</strong>, hvordan mennesket kunne opnå<br />
<strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong>. Uddø<strong>de</strong>lighed var ellers n<strong>og</strong>et, <strong>de</strong>r var forbeholdt gu<strong>de</strong>rne.<br />
Achilleus var søn af kong Peleus <strong>og</strong> havnymfen Thetis. Han var født dø<strong>de</strong>lig,<br />
men hans mo<strong>de</strong>r ønske<strong>de</strong> ham udø<strong>de</strong>lig. Derfor dyppe<strong>de</strong> hun sin nyfødte søn i<br />
Styx, - flo<strong>de</strong>n <strong>de</strong>r danne<strong>de</strong> grænsen mellem jor<strong>de</strong>n <strong>og</strong> un<strong>de</strong>rver<strong>de</strong>nen Ha<strong>de</strong>s. Styx gjor<strong>de</strong><br />
Achilleus udø<strong>de</strong>lig, undtaget på hælen, s<strong>om</strong> Thetis hav<strong>de</strong> holdt <strong>om</strong>, da han dyppe<strong>de</strong> Achilleus.<br />
Den forblev sårbar. Da Achilleus af sin mor blevet stillet overfor valget mellem at leve et normalt<br />
liv, hvor han kunne død af al<strong>de</strong>rd<strong>om</strong> <strong>og</strong> være ukendt for efterti<strong>de</strong>n, eller <strong>om</strong> at <strong>de</strong>ltage i <strong>de</strong>n<br />
trojanske krig, dø ung <strong>og</strong> blive udø<strong>de</strong>liggjort gennem sit ry. Han valgte <strong>de</strong>t sidste <strong>og</strong> en forgiftet<br />
pil i hælen blev hans banesår.<br />
Cika<strong>de</strong>ns sang<br />
Page 1 of 4<br />
En an<strong>de</strong>n græsk myte handler <strong>om</strong> morgenrø<strong>de</strong>n Eos. Der er mange forskellige varianter af <strong>de</strong>nne<br />
myte, men en af <strong>de</strong>m er følgen<strong>de</strong>: Eos blev forelsket i <strong>de</strong>n unge, jordiske trojanske prins Títhonos<br />
<strong>og</strong> bortførte ham til sit palads. Hun var så betaget af ham, at hun bad gu<strong>de</strong>rnes fa<strong>de</strong>r Zeus <strong>om</strong> at<br />
gøre ham udø<strong>de</strong>lig. Det ville Zeus ikke nægte hen<strong>de</strong>. Men Eos hav<strong>de</strong> glemt at be<strong>de</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong><br />
ungd<strong>om</strong> for Títhonos. Han æl<strong>de</strong><strong>de</strong>s, <strong>og</strong> <strong>de</strong> før så gyldne lokker blev grå, for til sidst at forsvin<strong>de</strong><br />
helt. Títhonos blev senil <strong>og</strong> skrumpe<strong>de</strong> ind til en krøbling. Det eneste, han til sidst hav<strong>de</strong> tilbage,<br />
var sin stemme. Eos gemte ham i sit soveværelse, men hans stemme vedblev med at være <strong>de</strong>r. Af<br />
barmhjertighed forvandle<strong>de</strong> hun til sidst Títhonos til en cika<strong>de</strong>, <strong>og</strong> <strong>de</strong>rfor høres nu hans smukke<br />
cika<strong>de</strong>sang.<br />
http://www.ol<strong>de</strong>topia.dk/myter-<strong>om</strong>-<strong>evig</strong>-ungd<strong>om</strong>-<strong>og</strong>-ud%c3%b8<strong>de</strong>lighed-<strong>fra</strong>-<strong>de</strong>-klass...<br />
06-05-2010
<strong>Myter</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong> <strong>fra</strong> <strong>de</strong> <strong>klassiske</strong> myter til mo<strong>de</strong>rne skønhedski...<br />
Månens gudin<strong>de</strong><br />
Om månens gudin<strong>de</strong> Selene fortælles <strong>de</strong>t, at hun blev forelsket i <strong>de</strong>n unge, smukke fårehyr<strong>de</strong><br />
Endymion. Hun besøgte ham, mens han sov. Selene bad Zeus <strong>om</strong> at skænke ham <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong>,<br />
men Zeus forene<strong>de</strong> <strong>de</strong>t med <strong>evig</strong> søvn. Nu sover han <strong>de</strong>n <strong>evig</strong>e søvn i skønhed <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong> i en<br />
grotte i Latmos. Hver nat vandrer Selene <strong>de</strong>rhen <strong>og</strong> ser til sin elske<strong>de</strong>.<br />
Utopia<br />
Page 2 of 4<br />
Ifølge <strong>de</strong>n græske mytol<strong>og</strong>i leve<strong>de</strong> hyperboreanerne hinsi<strong>de</strong>s (hyper) nor<strong>de</strong>nvin<strong>de</strong>n (boreas). De<br />
beskrives s<strong>om</strong> lyksalige mennesker, <strong>de</strong>r ubekymre<strong>de</strong> forlyster sig ved gil<strong>de</strong>r <strong>og</strong> bærer<br />
laurbærkranse i håret. De lever ekstremt lang tid, <strong>og</strong> når <strong>de</strong> er mætte af dage, springer <strong>de</strong> i havet,<br />
hvorved <strong>de</strong> dør.<br />
http://www.ol<strong>de</strong>topia.dk/myter-<strong>om</strong>-<strong>evig</strong>-ungd<strong>om</strong>-<strong>og</strong>-ud%c3%b8<strong>de</strong>lighed-<strong>fra</strong>-<strong>de</strong>-klass...<br />
06-05-2010
<strong>Myter</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong> <strong>fra</strong> <strong>de</strong> <strong>klassiske</strong> myter til mo<strong>de</strong>rne skønhedski...<br />
Ungd<strong>om</strong>mens kil<strong>de</strong><br />
Den græske historiker Herodot (ca. 484-424 f.Kr.) fortæller i 3. b<strong>og</strong> af sin “Historie” <strong>om</strong> <strong>de</strong><br />
længeleven<strong>de</strong> etiopere. Umid<strong>de</strong>lbart efter at <strong>de</strong>n persiske hersker, Kambyses hav<strong>de</strong> erobret<br />
Ægypten, sen<strong>de</strong>r han n<strong>og</strong>le folk, “fiskespiserne”, hen til etiopernes konge for at få oplysninger <strong>om</strong><br />
disse store <strong>og</strong> smukke mennesker. Fiskespiserne medbragte gaver, men <strong>de</strong>n etiopiske konge<br />
vidste, at <strong>de</strong> var spioner. Kongen spurgte fiskespiserne <strong>om</strong>, hvad Kambyses spiste, <strong>og</strong> hvor længe<br />
perserne leve<strong>de</strong>. De fortalte, at perserne dyrke<strong>de</strong> hve<strong>de</strong>, hvoraf <strong>de</strong> bagte brød, <strong>og</strong> at <strong>de</strong> kunne blive<br />
80 år. Hertil k<strong>om</strong>mentere<strong>de</strong> etioper-kongen, at <strong>de</strong>t ikke var sært, at folk, <strong>de</strong>r spiste gødning, kun<br />
kunne blive 80 år. De fleste etiopere blev 120 år, <strong>og</strong> <strong>de</strong> spiste k<strong>og</strong>t kød <strong>og</strong> drak mælk. Han førte<br />
fiskespiserne til en kil<strong>de</strong>:<br />
“hvis vand, når man vaske<strong>de</strong> sig med <strong>de</strong>t, gjor<strong>de</strong> hu<strong>de</strong>n mere skinnen<strong>de</strong> <strong>og</strong> glansfuld, s<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />
kil<strong>de</strong>n flød med olie, <strong>og</strong> <strong>de</strong>t dufte<strong>de</strong> s<strong>om</strong> af violer <strong>fra</strong> <strong>de</strong>n. Van<strong>de</strong>t i <strong>de</strong>nne kil<strong>de</strong> var så let, at<br />
ingenting kunne fly<strong>de</strong> på <strong>de</strong>t, hverken træ eller ting, <strong>de</strong>r var lettere end træ; alt hvad <strong>de</strong> prøve<strong>de</strong><br />
gik til bunds. Hvis <strong>de</strong>tte vand hos etioperne virkelig er, s<strong>om</strong> <strong>de</strong>t siges, kan <strong>de</strong>t være <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r gør, at<br />
<strong>de</strong> lever så længe, når <strong>de</strong> bruger <strong>de</strong>t til alt muligt.”<br />
Fra: Den tredje b<strong>og</strong> af Herodots “Historie”, i Bernard Jeune: Længe leve!? Om udforskningen af<br />
<strong>de</strong>t lange liv<br />
Troen lever vi<strong>de</strong>re …<br />
I mid<strong>de</strong>lal<strong>de</strong>ren fortaltes flere legen<strong>de</strong>r <strong>om</strong> magiske kil<strong>de</strong>r. Den spanske opdagelsesrejsen<strong>de</strong> Ponce<br />
<strong>de</strong> Leon sejle<strong>de</strong> i 1493 med Columbus til Hispaniola (Santo D<strong>om</strong>ingo), <strong>og</strong> femten år senere blev<br />
han guvernør på Buriquien (Puerto Rico). Ponce søgte <strong>om</strong> tilla<strong>de</strong>lse af Karl <strong>de</strong>n Femte til at<br />
opsøge en mystisk ø i nærhe<strong>de</strong>n, Bimini, hvis kil<strong>de</strong>r efter sigen<strong>de</strong> skulle have en foryngen<strong>de</strong><br />
effekt. Han ank<strong>om</strong> <strong>de</strong>n 27. marts 1513 til en kyst, s<strong>om</strong> han kaldte “Pascua Florida” (påskebl<strong>om</strong>st),<br />
<strong>de</strong>t nuværen<strong>de</strong> Florida, s<strong>om</strong> han troe<strong>de</strong> var Bimini.<br />
I Florida fin<strong>de</strong>s i dag mange berømte kil<strong>de</strong>r. En af disse hed<strong>de</strong>r “Ponce <strong>de</strong> Leon Springs”. Troen<br />
på kil<strong>de</strong>rnes livsforlængen<strong>de</strong> kraft lever vi<strong>de</strong>re <strong>de</strong>n dag i dag. I <strong>de</strong>t 19. århundre<strong>de</strong> k<strong>om</strong> <strong>de</strong>t til<br />
udtryk ved <strong>de</strong> talrige kurba<strong>de</strong>, <strong>de</strong>r skød op, s<strong>om</strong> for eksempel Marienbad i Tjekkiet, Spa i Belgien,<br />
Vichy i Frankrig <strong>og</strong> Helenekil<strong>de</strong> i Tisvil<strong>de</strong> i Danmark.<br />
Kil<strong>de</strong>r <strong>og</strong> vi<strong>de</strong>re læsning:<br />
Bernard Jeune: Længe leve!? Om udforskningen af <strong>de</strong>t lange liv. Fremad 2002.<br />
Leo Hjortsø: Græske gu<strong>de</strong>r <strong>og</strong> helte, Gyl<strong>de</strong>ndal 2001.<br />
Suresh Rattan: Ungd<strong>om</strong>mens kil<strong>de</strong>:<br />
http://www.sureshrattan.c<strong>om</strong>/Ungd<strong>om</strong>mens_kil<strong>de</strong>.pdf<br />
Hesiod: Værker <strong>og</strong> Dage, l. 106-201, oversat af Lene An<strong>de</strong>rsen, KBH. 1973, Gyl<strong>de</strong>ndal.<br />
Hører til un<strong>de</strong>r: Drømmen <strong>om</strong> et <strong>evig</strong>t liv, Historie<br />
Artikler <strong>og</strong> Temaer<br />
•<br />
Biol<strong>og</strong>i<br />
http://www.ol<strong>de</strong>topia.dk/myter-<strong>om</strong>-<strong>evig</strong>-ungd<strong>om</strong>-<strong>og</strong>-ud%c3%b8<strong>de</strong>lighed-<strong>fra</strong>-<strong>de</strong>-klass...<br />
Page 3 of 4<br />
06-05-2010
<strong>Myter</strong> <strong>om</strong> <strong>evig</strong> ungd<strong>om</strong> <strong>og</strong> <strong>udø<strong>de</strong>lighed</strong> <strong>fra</strong> <strong>de</strong> <strong>klassiske</strong> myter til mo<strong>de</strong>rne skønhedski...<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Historie<br />
Al<strong>de</strong>ren i mindste <strong>de</strong>talje<br />
Den aldren<strong>de</strong> befolkning<br />
Den aldren<strong>de</strong> krop<br />
Al<strong>de</strong>rd<strong>om</strong>men i medicinhistorien<br />
Aldring i mentalitetshistorien<br />
Drømmen <strong>om</strong> et <strong>evig</strong>t liv<br />
Ol<strong>de</strong>topia i pressen<br />
Udgivelser<br />
© 2010 Ol<strong>de</strong>topia Design by bit2b<br />
http://www.ol<strong>de</strong>topia.dk/myter-<strong>om</strong>-<strong>evig</strong>-ungd<strong>om</strong>-<strong>og</strong>-ud%c3%b8<strong>de</strong>lighed-<strong>fra</strong>-<strong>de</strong>-klass...<br />
Page 4 of 4<br />
06-05-2010
Change language