Spildevandsplan - Samsø Kommune

Samsø Kommune 

Spildevandsplan 

2011 - 2015 

Rekvirent Rådgiver 

Samsø Kommune Orbicon A/S 

Teknisk Afdeling Forsyning- og Anlægsteknik 

Søtofte 10, Tranebjerg Jens Juuls Vej 16 

8305 Samsø 8260 Viby J 

Telefon 87 92 22 00 Telefon 87 38 61 66 

Telefax 87 92 11 28 Telefax 87 38 61 99 

Sag nr. 133-08064 

Udført Tuan Phuong/Line Nielsen 

Kvalitetssikring Lotte Neve 

Godkendt Flemming Herman 

Udgivet Juli 2011 

Rev. 0


Spildevandsplan 2011-2015 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Indledning ........................................................................................................................................... 4 

2 Planlægningsgrundlag ....................................................................................................................... 5 

2.1 Lovgrundlag ................................................................................................................................. 5 

2.1.1 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet ....................................................................... 6 

2.1.2 Lovgrundlag for det åbne land ............................................................................................. 6 

2.1.3 Kontraktlig medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet ............................................... 7 

2.2 Vand- og Naturplan ...................................................................................................................... 7 

2.3 Regionplan 2005 .......................................................................................................................... 8 

2.3.1 Det åbne land ........................................................................................................................ 9 

2.3.2 Bebyggelse uden fælles rensning ......................................................................................... 9 

2.3.3 Forsyningsselskabets renseanlæg ....................................................................................... 10 

2.3.4 Private rensningsanlæg ....................................................................................................... 10 

2.4 Kommuneplan ............................................................................................................................ 11 

2.5 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................... 11 

3 Det åbne land - Status og Plan ........................................................................................................ 12 

3.1 Nuværende renseforanstaltninger ............................................................................................... 12 

3.2 Nuværende kravoverholdelse ..................................................................................................... 13 

3.2.1 Ejendomme indenfor udpegede oplande ............................................................................ 13 

3.2.2 Ejendomme udenfor udpegede kravoplande ...................................................................... 13 

3.3 Løsningsmodeller ....................................................................................................................... 14 

3.3.1 Nedsivning af spildevand ................................................................................................... 14 

3.3.2 Kloakering .......................................................................................................................... 15 

4 Økonomi, det åbne land ................................................................................................................... 16 

5 Kloakerede oplande - Status og Plan .............................................................................................. 18 

5.1 Kloakerede områder – Status ..................................................................................................... 18 

5.1.1 Renseanlæg......................................................................................................................... 18 

5.1.2 Afløbssystem ...................................................................................................................... 19 

5.1.3 Oplandsstørrelser ................................................................................................................ 19 

5.1.4 Overløb og regnvandsudløb ............................................................................................... 20 

5.2 Kloakerede områder – Plan ........................................................................................................ 21 

5.2.1 Fremtidig struktur for spildevandsrensning ........................................................................ 21 

5.2.2 Renseanlæg......................................................................................................................... 21 

5.2.3 Oplandsstørrelser ................................................................................................................ 21 

5.2.4 Bæredygtig regnvandshåndtering ....................................................................................... 23 

5.2.5 Overløb og regnvandsudløb ............................................................................................... 23 

5.2.6 Sørenden ............................................................................................................................. 23 

Side 2 af 29



6 Slambehandling og tømningsordning ............................................................................................. 25 

7 Kloakfornyelse .................................................................................................................................. 26 

8 Referencer ......................................................................................................................................... 29 

BILAGSFORTEGNELSE 

Skemaer 

Bilag 1 Oplandsskemaer 

Bilag 2 Udløbsskemaer 

Bilag 3 Renseanlægsskema 

TEGNINGSFORTEGNELSE 

Tegningsnr. Titel Tegninsgnr Titel 

00 Oversigtstegning 14 Permelille 

1 Alstrup 15 Pillemark, Vesterløkken 

2 Ballen 16 Stavns 

3 Besser 17 Sælvig 

4 Besser Kirke 18 Toftebjerg 

5 Brundby 19 Tranebjerg 

6 Hårdmark 20 Ørby 

7 Kolby 21 Østerby 

8 Kolby Kås 

9 Klitgårdens Camping 201 Det åbne land 

10 Langemark og Torup 202 Det åbne land 

11 Langøre 203 Det åbne land 

12 Nordby, Mårup, Mårup Havn 204 Det åbne land 

13 Onsbjerg, Tanderup, Selsnggårde 

Side 3 af 29



1 Indledning 

Denne spildevandsplan er en revision af den tidligere spildevandsplan og afløser Spildevandsplan 2005 – 

2013. 

Spildevandsplanen beskriver spildevandssituationen i Samsø Kommune med hensyn til kloakoplande og 

fremtidige tilslutninger til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Planen redegør desuden for 

nuværende og fremtidige spildevandsforhold i det åbne land. Denne del er dog ikke revideret i forhold til 

den tidligere spildevandsplan. 

Spildevandsplanen består af en tekstdel, en bilagsdel og en tegningsdel. 

Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet 

og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan, Århus Amts Regionplan 2005-2016 samt 

redegør for de tiltag, som er udført og planlægges udført for at reducere forureningen fra spildevandsanlæg 

og forbedre vandløbenes tilstand. 

I revisionen af spildevandsplanen er indarbejdet beslutningerne fra strategiplanen ”Samsø Kommune, 

fremtidig struktur for spildevandsrensning” /7/. Økonomien betyder dog, at en fuldstændig separering og 

afskæring af spildevand til Ballen renseanlæg, som beskrevet i planen, ikke kan gennemføres hurtig nok i 

forhold til de stillede miljøkrav. Derfor vil planen blive gennemført ved, at de nuværende rodzoneanlæg, i 

prioriteret rækkefølge, vil blive nedlagt, og spildevandet pumpes til Ballen som planlagt. Bysamfundene 

vil i første omgang ikke blive fuldstændig separeret, men vil fastholde sin nuværende kloakeringsform, 

hvor det kan lade sig gøre. 

Samsø Kommune forventer, at der skal foretages en revision af spildevandsplanen, når der foreligger en 

godkendt vandplan. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan 

komme til at påvirke de indsatser, kommunen skal foretage. 

Når spildevandsplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen, fremlægges den offentligt i 8 uger, hvorefter 

eventuelle indsigelser vil indgå i kommunalbestyrelsens behandling før endelig godkendelse. 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 1398 af 22. oktober 2007) skal det 

for spildevandsplaner klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af planen. Der er foretaget 

en screening for miljøvurdering af spildevandsplanen, og konklusionen her af er, at spildevandsplanen 

ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen om der skal gennemføres en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig 

med offentliggørelsen af spildevandsplanen. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere spildevandsplanen kan 

ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

Spildevandsplanen er udarbejdet af Samsø Kommune, Teknisk Afdeling i samarbejde med Orbicon A/S. 

Side 4 af 29



2 Planlægningsgrundlag 

Kommunalreformen har betydet, at mange opgaver på vandområdet er overtaget af kommunen. 

Kommunen er myndighed vedrørende alt overfladevand i kommunen, hvilket vil sige, at kommunen 

påser, at lovgivningen herom bliver overholdt. Dette gælder uanset, om der er tale om Vandløbsloven 

(afledning af vand) og Naturbeskyttelsesloven (beskyttelse af naturtyper) eller Miljøbeskyttelsesloven 

(udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet). 

Kommunens spildevandsplanlægning foretages på grundlag af gældende lovgivning for spildevandsområdet 

og forholder sig i øvrigt til den gældende Kommuneplan samt Århus Amts Regionplan 2005-2016. 

Statens opgaver begrænser sig til tilsyn med kommunal planlægning og administration, tilsyn med kommunale 

spildevandsudledninger, tilsyn med spildevandsudledninger fra visse virksomheder, samt udarbejdelsen 

af Vandplaner, jf. Miljømålsloven. 

2.1 Lovgrundlag 

Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand. 

I den kommunale spildevandsplan skal kommunen beskrive eksisterende spildevandsanlæg og renseforanstaltninger, 

samt fastlægge hvilke fremtidige tiltag, der er nødvendige for at opfylde de i Regionplanen 

fastlagte målsætninger for vandløb og søer i kommunen. Planen skal indeholde en oversigt for de planlagte 

projekter. 

Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser 

og vejledninger: 

Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007. 

Lov om miljøbeskyttelse, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007. 

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 

m.v. og forskellige andre love, jf. Lovbekendtgørelse nr. 460 af 12. juni 2009. 

Lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. Lovbekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2010 

Bekendtgørelser: 

Spildevandsbekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007. 

Vejledninger m.v.: 

Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001, Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, juni 2001. 

Vejledning fra Miljøstyrelsen 10/1999, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 3 og 4. 

Desuden findes der følgende relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen om anlægstyper i det åbne land: 

Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. 

"Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april 1999. 

"Vejledning for biologiske sandfiltre op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april 1999. 

"Vejledning for etablering af rodzoneanlæg op til 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, april 1999. 

Side 5 af 29



"Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg < 30 PE" udgivet af Miljøstyrelsen, 1999 

2.1.1 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet 

Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at 

tilslutte spildevandet til stikledning, når denne er ført frem til skelgrænsen. Lov om betalingsregler medfører, 

at det er muligt at træde helt eller delvis ud af spildevandsforsyningsselskabet. 

Tilladelse til hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningsselskabet, kan meddeles af kommunalbestyrelsen 

under forudsætning af følgende: 

at der er overensstemmelse med spildevandsplanen 

at der er enighed herom mellem grundejer og kommunalbestyrelse 

at spildevandsforsyningsselskabets samlede økonomi ikke forringes væsentligt 

Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse 

af spildevandet. 

Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, 

hvilke ejendomme der er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, og i hvilket omfang 

de ikke er tilsluttet. 

Tilslutningsbidraget er fastsat som et engangsbeløb, der forfalder, når en ejendom tilsluttes eller kan tilsluttes 

spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Den årlige vandafledningsafgift til anlæg og 

drift opkræves af ejendomme, der fysisk er tilsluttet anlægget og beregnes efter vandforbrug (vandmåler). 

2.1.2 Lovgrundlag for det åbne land 

Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets 

spildevandsanlæg, og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 PE (personækvivalenter). 

Lovgrundlaget for spildevandsforhold i det åbne land er følgende: 

Spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, i hvilke områder udenfor kloakoplande der foretages 

eller skal udføres nedsivning eller rensning af spildevandet til et givet renseniveau, jf. tabel 2.1. 

Kommunalbestyrelsen får mulighed for at bestemme, om et påbud om forbedret rensning af spildevandet 

skal opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. 

Tabel 2.1 Renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen samt tilhørende stofreduktionskrav. 

Renseklasse Organisk stof 

(BI 5) 

Total fosfor Nitrifikation 

(Total ammonium) 

SOP (reduktion af organisk stof, ammonium og fosfor) 95% 90% 90% 

SO (reduktion af organisk stof og ammonium) 95% 90% 

OP (reduktion af organisk stof og fosfor) 90% 90% 

O (reduktion af organisk stof)* 90% 

Påbud om rensning efter alle 4 renseklasser kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg. 

Side 6 af 29



Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 er, at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg 

ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning 

skal følgende forudsætninger være opfyldt: 

Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt. 

Recipienten skal være forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt. 

Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det berørte nedstrøms liggende vandområde. 

Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom 

har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms 

afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt 

grundlag til at kræve forbedret rensning. 

Udledning af urenset husspildevand til andet end vandområder kan påbydes ændret ved anvendelse af 

miljøbeskyttelseslovens § 20: 

ved udledning direkte på jordoverfladen, der i henhold til embedslægeinstitutionen skaber uhygiejniske 

forhold. 

ved udledning til ikke godkendte siveanlæg med henvisning til grundvands- og miljøbeskyttelse i 

øvrigt. 

Endelig er udledning af spildevand til vejgrøfter eller -ledninger ikke tilladt i henhold til vejlovens §102. 

Et påbud fra kommunen om forbedret rensning - herunder etablering af nedsivningsanlæg - kan ikke 

påklages til anden administrativ myndighed. 

2.1.3 Kontraktlig medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet 

Den nye lovgivning indeholder yderligere en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, 

hvilket indebærer at kommunen skal tilbyde kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, 

når der til helårsboliger er meddelt påbud om nedsivning eller anden forbedret spildevandsrensning efter 

miljøbeskyttelseslovens § 30. 

Såfremt ejendommens ejer accepterer tilbuddet medfører dette, at spildevandsforsyningsselskabet på 

ejerens vegne står for etablering, drift og vedligeholdelse af anlægget, der rensemæssigt skal opfylde 

påbudets krav. Til gengæld opkræves et standardtilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag efter lov 

om betalingsregler for spildevandsanlæg, som hvis ejendommen blev tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets 

spildevandsanlæg. 

Ejeren af ejendommen skal dog selv udføre eventuel omlægning af kloakledninger og bundfældningstank, 

og skal også selv stå for vedligeholdelsen heraf, samt afholde udgifter til el og vand, idet spildevandsforsyningsselskabet 

dog forestår tømning af bundfældningstank. 

2.2 Vand- og Naturplan 

Vandplanerne udarbejdes i henhold til Miljømålsloven, som er den danske implementering af EUvandrammedirektivet. 

Lovens formål er, at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og 

grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. 

Side 7 af 29



Spildevandsplanen vil fremover blive et dokument, som politisk og juridisk understøtter de obligatoriske 

tiltag, som skal foretages for at nå de fastsatte miljømål. Men kravene til de emner, som skal beskrives i 

spildevandsplanen er ikke ændret som følge af Miljømålsloven. 

Vandplanen skal indeholde alle målene og de obligatoriske tiltag, som vil være nødvendige for at nå miljømålene. 

De kommunale handleplaner skal sikre udmøntningen af vandplanen, og indenfor planens rammer kan 

kommunalbestyrelsen prioritere imellem flere forskellige lokale tiltag, herunder også tiltag som ikke er 

nævnt i den statslige vandplan. 

Når handleplanen er vedtaget, skal kommunen tage udgangspunkt i de virkemidler, der findes i sektorlovgivningen 

på området, herunder f.eks. miljøbeskyttelsesloven (herunder spildevandsplanen), vandforsyningsloven, 

naturbeskyttelseslovens regler om vådområder, lov om støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, 

landbrugsstøtteregler, vandløbslovens regler om restaurering og vedligeholdelse af vandløb. 

2.3 Regionplan 2005 

Amternes regionplaner indeholdt frem til kommunalreformen alle målsætninger for kvaliteten af vådområder, 

vandløb, søer og havet. Regionplanerne er indtil den første vandplan foreligger ophøjet til landsplandirektiv 

og er derfor juridisk gældende frem til vandplanerne er godkendt. Vandplanerne forventes 

godkendt i efteråret 2011. 

I amtets regionplan er der for hvert enkelt vandområde angivet de kvalitetskrav, som skal være opfyldt, 

for at målsætningen kan anses for at være opfyldt for vandområdet. Fremover vil målsætningerne og 

tilsynet med overholdelsen af målsætningen blive foretaget af statens miljøcentre. 

Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen er det tilstræbt, at de i Regionplan 2005 angivne målsætninger 

for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Spildevandsplanen tager højde herfor, i den udstrækning at 

en væsentlig del af forureningen skyldes spildevandsudledning. 

I Regionplan 2005 er der foretaget en udpegning af de vandløbsstrækninger, som er forurenet med spildevand 

fra byer uden fælles rensning, overløb fra kloaksystem eller ejendomme i det åbne land, og hvornår 

spildevandsrensningen forudsættes gennemført. 

I vandkvalitetsplanen er oplyst, at kun 1 vandløbsstation ud af 38 stationer opfylder vandløbs målsætningen. 

Den altdominerende årsag til vandløbenes dårlige tilstand er påvirkningen som følge af dårligt renset 

spildevand fra landsbyerne samt spredt bebyggelse udenfor kloakoplande. Vandløbenes beskedne vandføring 

om sommeren betyder endvidere, at spildevandet kun i ringe grad fortyndes ved udledning. Desuden 

er flere vandløb kraftigt reguleret og har dårlig fysisk forhold. I nedenstående opgørelse er vandløbssystemet 

Sørenden ikke medtaget, da Sørenden ikke er medtaget i Vandkvalitetsplanen. Vandløbet er i dag 

optaget som en del af et spildevandsteknisk anlæg, men kan i fremtiden overgå til at have status som et 

vandløb. 

Vandet fra Sørenden pumpes via havledning til Kattegat for ikke at påvirke Stauns Fjord. 

Side 8 af 29



2.3.1 Det åbne land 

De udpegede områder, hvor der stilles krav til rensning af spildevandet fra enkelte ejendomme i det åbne 

land, fremgår af tegning 201-204 samt nedenstående tabel 2.2 

Tabel 2.2: Kravoplande i det åbne land 

Opland Rensekrav 

Bjælkerende O 

Dallebæk O 

Ålebæksrende O 

Vester Kanal O 

Sørenden 

Græsløkkerenden 

Det bemærkes, at der er stillet et generelt krav om forbedret rensning til ejendomme, der leder til småsøer 

og vandhuller med vandoverflade større end 100 m 2 . Der vil blive stillet krav om forbedret rensning, 

såfremt forureningsundersøgelser viser, at recipientmålsætningen ikke kan opfyldes. 

2.3.2 Bebyggelse uden fælles rensning 

Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende bebyggelser uden fælles rensning i Samsø Kommune: 

Tabel 2.3: Bebyggelse uden fælles rensning. 

Navn Ejer Fremtidig 

forhold 

Alstrup ? 2005 

Tidsfrist Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 

Sildeballe Privat ? 2005 Er udtrådt af Samsø Spildevand A/S 

Besser (Afsk.) (200?) 2005 I indvindingsopland. (Afskæres til Ballen) 

Besser Kirke (Afsk.) (200?) 2005 I indvindingsopland. (Afskæres til Ballen) 

Langemark (Afsk.) (200?) 2005 Er separatkloakeret 

Sommerhuse 

ved Fogedmark 

Privat - - 2001 Område med særlig drikkevandsinteresser 

Torup (Afsk.) (200?) 2005 Er separatkloakeret 

Det i () er angivet i Forslag til Vandkvalitetsplan 2005 

Side 9 af 29



2.3.3 Forsyningsselskabets renseanlæg 

Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende renseanlæg i Samsø Kommune: 

Tabel 2.4: Forsyningsselskabets rensningsanlæg. 

Navn Ekst. Type Fremtidig 

forhold 

Kolby RZ (RZ) 2005 

KolbyKås + 

RZ (RZ) 2005 

Havledning 

Langøre NS (NS) 2005 

Mårup RZ (RZ) 2005 

Nordby RZ (RZ) 2005 

Pillemark RZ (RZ) 2005 

Tidsfrist Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 

Stauns M M 2005 (Ny bundfældningstank foran 4-kammer tank 2004) 

Sørenden Hav- 

ledning Toftebjerg RZ (BS) (BS) 

Ørby RZ (RZ) 

Sep Udpumpes til Kattegat 

Østerby RZ (RZ) 2005 

Ballen + Havled- 

ning 

MBK 

(MBNDK) 

(MBNDK) 2005 (Spildevand fra Trolleborg skal afskæres fra Ballen Renseanlæg) 

Onsbjerg RZ (RZ) 2005 (Renseanlægget planlægges ombygget 2005) 

Sælvig NS (NS) 2005 (Renseanlægget planlægges ombygget 2005) 

Stenskov Huse M (Nedl) 2005 Nedlagt 

Tranebjerg Bas (Nedl) 2005 Nedlagt 


I Vandkvalitetsplanen er endvidere angivet eksisterende udlederkrav. 

2.3.4 Private rensningsanlæg 

Århus Amt har i vandkvalitetsplanen angivet følgende private renseanlæg i Samsø Kommune: 

Tabel 2.5: Private rensningsanlæg. 

Navn Ekst. 

Type 

Fremtidig 

forhold 

Regionplan Samsø Kommunes bemærkninger til regionplan 2005 

Kolby Kås havn M (M) 2005 I Forslag til Regionplan 2005 er ejerforhold angivet til kommunalt 

Ringbjerggård BS BS 2005 

Samsø Konserves- 

(RZ) (RZ) 2005 

fabrik Stenvang Lejreskole BS BS 2005 

Strandskovens 

Camping Sælvigbugtens 

NS NS 2005 

NS NS 2005 

camping Sælvig NS NS 2001 


Side 10 af 29



2.4 Kommuneplan 

I Kommuneplanen 2009-2021 er der udlagt nye arealer til bolig- og erhvervsudvidelse /2/. 

Udvidelsen af kloakoplande forventes at ske indenfor de rammer, der er afstukket i kommuneplanen samt 

vedtaget tillæg. De planlagte oplandsudvidelser fremgår af tegningsbilag 1-21. 

2.5 Vandforsyningsforhold 

Ejendommene i Samsø Kommune forsynes med drikkevand fra 6 almene vandværker, 7 ikke almene 

vandværker med 3-9 forbrugere samt ca. 125 enkeltindvindingsanlæg. 

De 6 almene vandværker omfatter Nordsamsø Vandværk, Hårmark Vandværk, Onsbjerg Vandværk, 

Tranebjerg Vandværk, Brundby Vandværk og Ballen Vandværk. 

Pr 1.1.2012 går Tranbjerg Vandværk, Brundby Vandværk og Ballen Vandværk sammen og bliver til 

Sydsamsø Vandværk. 

Alle almene vandværker undtagen Onsbjerg Vandværk administreres af Vandværkernes Fælleskontor. 

Ved udstedelse af tilladelser til nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til vandforsyningsforhold. 

Der er således krav om, at afstanden mellem et nedsivningsanlæg og en vandforsyningsboring til drikkevandsformål 

er minimum 300 m og til en markvandingsboring minimum 150 m. 

Kommunalbestyrelsen kan efter konkret vurdering dispensere for placering af nedsivningsanlæg ned til 

75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen nr. 501 § 28), men skal her forinden 

indhente Naturstyrelsens udtalelse. 

Beskyttelseszoner for nedsivningsanlæg omkring vandindvindingsboringer er vist på tegningsbilag 201- 

205. 

Det skal her bemærkes, at tag- og overfladevand kan nedsives indtil 25 meter fra indvindingsboringer. 

Endvidere kræves en minimumsafstand på 25 meter til vandløb og søer, jf. spildevandsbekendtgørelsen 

§28. 

Århus Amt har i Regionplanen foretaget en udpegning af 2 områder med særlige drikkevandsinteresser. 

De er placeret sydvest for Tranebjerg samt på den nordlige del af øen. Denne udpegning har ikke betydning 

for så vidt angår nedsivningsanlæg fra enkeltejendomme ved spredt bebyggelse, men Naturstyrelsen 

skal høres, såfremt der er tale om større anlæg til nedsivning af spildevand indenfor dette område. 

I Regionplan 2005 er det præciseret, at der ikke normalt tillades nedsivning af større mængder spildevand 

(typisk mere end 30 PE) i områder med særlig drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene 

vandforsyninger. Endvidere redegøres for i Regionplan 2005, at inden for områder med særlig drikkevandsinteresser 

kan det visse steder være vanskeligt at finde kildepladser til nye vandindvindinger, fordi 

eksisterende ejendomme med nedsivningsanlæg ligger tæt. I indvindingsoplandet til nye kildepladser kan 

det derfor blive aktuelt at ændre eller tilbagekalde nedsivningstilladelser. 

Side 11 af 29



3 Det åbne land - Status og Plan 

Som grundlag for planlægningsarbejdet er følgende oplysninger anvendt: 

Hedeselskabets vandskelsdatabase 

Geologisk vurdering af nedsivningsmulighed 

Kortlægning af nuværende vandindvinding 

Spørgeskemaundersøgelse for ejendomme i det åbne land 

De udpegede afstrømningsoplande detaljeret på tegning 201 – 204. 

I alt er der registreret 1.149 ejendomme i det åbne land. Antallet af berørte ejendomme indenfor de udpegede 

kravoplande fremgår af tabel 3.1. 

Alle ejendomme i det åbne land har i 2004 modtaget et spørgeskema omkring afløbsforhold m.m for 

deres ejendom. 

3.1 Nuværende renseforanstaltninger 

Den nuværende fordeling af anlægstyper i det åbne land er summeret i nedenstående tabel, dels for hele 

Samsø Kommune og dels efter udpeget opland. 

Det er tydeligt, at anlægstyperne primært er nedsivningsanlæg eller mekanisk rensning (dvs. bundfældning 

i septic/trixtank med efterfølgende udledning til dræn/vandløb/sø), således benytter 1.050 af 1.149 

ejendommene i det åbne land sig af en af disse anlægstyper. 

Samsø Kommune har foretaget spørgeskemaundersøgelser ved samtlige ejendomme i det åbne land, 

hvorved ejendommenes nuværende anlægstyper er fastlagt. 

På tegning 201 – 204 er de registrerede anlægstyper vist for samtlige ejendomme i det åbne land. 

Tabel 3.1: Oversigt over nuværende anlægstyper summeret for hele kommunen og fordelt efter opland. 

Anlægstype Antal 

Andet 14 0 0 1 1 12 

Rodzoneanlæg 2 1 0 0 0 1 

Intet afløb 36 3 1 3 1 28 

Mekanisk 469 48 25 21 13 362 

Nedsivning, ej godkendt 402 17 2 1 1 381 

Nedsivning, godkendt 179 12 4 0 0 163 

Samletank 5 0 0 0 0 5 

Ukendt 42 6 2 2 3 29 

Total 1149 87 34 28 19 981 

Bjælkerende 

Dallebæk 

Ålebækrende 

Vester Kanal 

Udenfor kravopland 

Side 12 af 29



3.2 Nuværende kravoverholdelse 

Herunder beskrives hvilke tiltag der i planperioden iværksættes overfor ejendomme indenfor udpegede 

oplande og udenfor udpegede oplande. 

3.2.1 Ejendomme indenfor udpegede oplande 

Ejendomme indenfor de 4 udpegede oplande skal som minimum reducere stofudledning med de i tabel 

3.1 angivne krav til renseforanstaltninger, dvs. 90 % reduktion af organisk stof. 

På baggrund af de registrerede renseforanstaltninger er der foretaget en udpegning af de ejendomme, som 

ikke overholder rensekravet. Resultatet er vist på tegningsbilag 201 – 204 for alle ejendomme indenfor 

udpegede oplande. 

Nedenstående tabel viser en summering af kravoverholdelsen på oplandsniveau. 

Tabel 3.2: Oversigt over kravoverholdelse i de udpegede oplande. 

Station Samsø Kommunes tidsfrist 

for påbud 

Antal Ja Nej 

Ålebækrenden 2011 28 4 24 

Bjælkerenden 2012 87 33 54 

Dallebæk 2013 34 6 28 

Vester Kanal 2013 19 2 17 

Total 168 57 123 

Ejendomme i kravoplande, som ikke opfylder gældende rensekrav, vil i planperioden modtage påbud om 

forbedret rensning af spildevandet til det fastsatte renseniveau. Samtidigt følger et tilbud om kontraktligt 

medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. 

Det vil i langt de fleste tilfælde være en økonomisk fordel at etablere et privat nedsivningsanlæg, hvor 

dette kan lade sig gøre. Til brug for planlægning af fremtidige renseforanstaltninger er der på tegningsbilag 

201 – 204 foretaget en tematisering af jordarternes egnethed til nedsivning i de udpegede oplande. 

Til brug for vurdering af konflikter mellem nedsivningsanlæg og vandindvindinger er der tillige indtegnet 

beskyttelseszoner for vandindvindinger i form af cirkler med radius på hhv. 150 m og 300 m, afhængig af 

om der stilles krav om drikkevandskvalitet. Kommunalbestyrelsen kan efter konkret vurdering dispensere 

for placering af nedsivningsanlæg ned til 75 meter fra drikkevandsindvinding (jf. spildevandsbekendtgørelsen 

nr. 501 § 28), men skal her forinden indhente Naturstyrelsens udtalelse. 

3.2.2 Ejendomme udenfor udpegede kravoplande 

I områder hvor der ikke er krav til forbedret spildevandsrensning vil kommunen i forbindelse med ombygninger 

på ejendommen vurdere afløbsforholdene på ejendommen. Her vil der blive stillet krav om at 

bundfældningstanke som minimum overholder normkravene til størrelse og udformning (Dansk Standard 

440). 

Det vil sige en bundfældningstank med minimum 2 kamre og et volumen svarende til at kunne tilbageholde 

den mængde bundslam og flydeslam, som antallet af beboere i ejendommen producerer på et år. 

Det krævede volumen for 1-5 personer er 2.000 liter og for 6-10 personer 4.000 liter. 

Side 13 af 29



3.3 Løsningsmodeller 

Ejere af ejendomme med utilstrækkelig rensning af spildevandet, kan enten vælge at etablere spildevandsanlæg, 

der fjerner den krævede mængde organisk stof fra spildevandet, eller at etablere nedsivningsanlæg, 

hvorved spildevandet afskæres fra det berørte vandområde. 

Nedenstående tabel viser de oftest anvendte renseforanstaltninger i det åbne land og den tilhørende renseklasse. 

Tabel 3.3: Typer af spildevandsanlæg, der opfylder de forskellige renseklasser. 

Type spildevandsanlæg SOP SO OP O 

Pilerenseanlæg 

Nedsivning 

Minirenseanlæg 

Samletank 

Biologisk sandfilter - - 

Rodzoneanlæg - - - 

Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet tre vejledninger vedr. etablering af rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg 

samt biologiske sandfiltre, jf. /3/, /4/ og /5/. 

3.3.1 Nedsivning af spildevand 

Selvom flere typer af spildevandsanlæg opfylder renseklasse O jf. tabel 3.3 er den mest enkle og billigste 

løsning som regel etablering af et nedsivningsanlæg, hvor dette kan lade sig gøre. 

Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet 

og grundvandsressourcer, som anvendes til drikkevandsforsyning. Desuden gælder der generelle 

afstandskrav til bygninger og skel ved anlæg af nedsivningsanlæg (jf. Dansk Ingeniørforening, Norm for 

mindre nedsivningsanlæg nr. 440). 

Desuden er der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde jf afsnit 3.4 

"Vandforsyningsforhold". 

Til vandløb, søer og hav kræves en minimumsafstand på 25 meter for at opnå nedsivningstilladelse (Spildevandsbekendtgørelsen 

§ 28). Nedsivning nærmere end 25 meter kræver kombineret nedsivnings- og 

udledningstilladelse. 

Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der stilles krav om at anlæggets bund så 

vidt muligt placeres 2,5 meter og mindst 1 meter fra højeste grundvandsstand jf. Spildevandsbekendtgørelsens 

§ 28. Disse forhold skal undersøges lokalt i hvert enkelt tilfælde jf. Miljøstyrelsens vejledning for 

nedsivningsanlæg op til 30 PE /4/. 

På tegningsbilag 201 – 204 er der foretaget en tematisering af nedsivningsmulighed for de udpegede 

oplande. Kortlægningen er udført på grundlag GEUS´s jordartskort. 

Side 14 af 29



Jordartens velegnethed til nedsivning er vurderet udfra jordartens infiltrationsevne og jordartens evne til 

at rense i det samlede jordprofil under anlægget. Generelt kan man sige, at renseeffekten er bedre, jo 

mindre kornene i jordarten er. Desværre bliver jordens evne til at bortlede vand mindre, jo mindre kornstørrelsen 

er. Derfor er det i praksis vanskeligt at udnytte de jordarter (ler og silt), der har den bedste 

renseevne. Derimod har jordarten grus en høj infiltrationsevne, men renseeffekten er minimal. Man skal 

derfor i sådanne områder være særligt opmærksom på grundvandsforurening og lignende. Jordarten sand 

er særdeles velegnet til nedsivning for så vidt angår bortledning af vandet samt som rensemedie. 

Kortlægningen af mulige områder for nedsivning opdeles i 3 kategorier: 

Udpegning af område som er velegnet til nedsivning 

Udpegning af område som er måske egnet til nedsivning eventuelt med specielle nedsivningsanlæg 

Udpegning af område som ikke er egnet til nedsivning 

Det skal bemærkes, at vurderingen er vejledende for udpegning af potentielle nedsivningsmuligheder, idet 

de geologiske forhold vides at variere betydeligt lokalt set. Nedsivningsanlæg må derfor ikke etableres 

uden lokale detailundersøgelser jf. vejledning fra Miljøstyrelsen om etablering af nedsivningsanlæg /4/. 

Hvor jorden er måske egnet til nedsivning kan nedsivning evt. lade sig gøre med specielle hævede nedsivningsanlæg 

med trykfordelig af spildevandet. Dvs. anlæg hvor spildevandet pumpes ud i drænrør etableret 

i sandmiler. 

3.3.2 Kloakering 

Udover de anførte lokale løsningsmodeller er der tillige mulighed for at blive tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab. 

Tilslutning af enkeltejendomme vil normalt kun være økonomisk fordelagtig, såfremt ejendommen ligger 

i en samlet bebyggelse eller i umiddelbar nærhed af eksisterende afskærende ledninger. 

Ved udbygning af pumpetracéet vil det blive vurderet, hvilke ejendomme i det åbne land der er rentable at 

medtage i kloakforsyningen. 

Hvis det viser sig, at den økonomisk optimale spildevandsløsning er tilslutning til et spildevandsforsyningsselskab 

evt. gennem et tryksat spildevandssystem, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen 

for de pågældende ejendomme. Herefter etablerer forsyningsselskabet et spildevandsanlæg, hvorefter 

spildevand ledes til forsyningsselskabets renseanlæg. 

Side 15 af 29



4 Økonomi, det åbne land 

Herunder beskrives de økonomiske konsekvenser af spildevandsplanlægningen i det åbne land for spildevandsforsyningsselskabet. 

Hvis kommunen meddeler påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om forbedret spildevandsrensning til 

ejere af helårsboliger, der ikke er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, skal påbuddet følges af et 

tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Det medfører, at spildevandsforsyningsselskabet 

på ejerens vegne skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af en spildevandsløsning, 

der rensemæssigt opfylder påbudet. Til gengæld skal ejeren af ejendommen betale standardtilslutningsbidrag 

og årlig vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskabs 


Bidraget fastsættes som et standardtilslutningsbidrag på p.t. 45.512 kr. ekskl. moms (år 2011) pr. boligenhed, 

som reguleres årligt. For ejendomme der ikke tilsluttes for tag- og overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget 

til 27.307 kr. ekskl. moms (år 2011). 

De årlige vandafledningsbidrag efter målt vandforbrug. For boligenheder, er der skønnet normalvandforbrug 

til 140 m 3 /år. Vandafledningsafgiften opkræves efter gældende takstblad. 

Der er lavet overslagsberegning til etablering af anlæg for ejendomme, der vælger at tilmelde sig spildevandsforsyningsselskabet. 

Overslaget er fastlagt ud fra den forudsætning, at 25 % af alle ejendomme, som 

ikke har mulighed for at etablere nedsivning vil tilmelde sig spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskabet 

står herefter for etablering af sandfilteranlæg. 

Tabel 4.1: Oversigt over renseanlæg der skønsmæssigt skal etableres af spildevandsforsyningsselskabet (for alle 

ejendomme som ikke overholder rensekrav, estimeret pris kr. 55.000 for sandfilter og kr. 2.500 i årlig driftsudgift). 

Det forudsættes, at alle nedsivningsanlæg etableres som private anlæg. Beløb er angivet i 1.000 kr. 

Vandløbssta- 

tion 

I alt 

Sandfilter 

Nedsivn. 

Kloakeres 

Anlægs- 

Bjælkerenden 54 11 43 0 605 260 -345 74 28 46 

Dallebæk 28 6 22 0 330 142 -188 40 15 25 

Ålbækrenden 24 5 19 0 275 118 -157 34 13 21 

Vester Kanal 17 3 14 0 165 71 -94 20 8 12 

Total 123 25 98 0 1.375 591 -784 168 64 104 

udgift 

Det skal bemærkes, at de angivne anlæg, der skal etableres af spildevandsforsyningsselskabet, er et skønnet 

antal. Der kan blive tale om flere eller færre anlæg alt afhængigt af, hvad de lokale jordbundsundersøgelser 

vedr. nedsivningsevne viser samt vandindvindingszonernes størrelse samt antal boringer. 

I ovennævnte priser er ikke indregnet udgifter til eventuel omlægning af septiktank og kloakledninger. 

Disse udgifter skal lodsejer afholde uanset om optagelse i spildevandsforsyningsselskabet modtages. 

Spildevandsforsyningsselskabets udgift for etablering af anlæg ved enkelte ejendomme i det åbne land 

forventes at blive ca. 0,8 mio. kr., og der er taget højde for indtægter ved tilslutningsbidrag. 

Indtægt klo- 

akfond 

Kloak-fond 

Årlig drift- 

indtægt 

Årlig driftud- 

gift 

Årlig kloak- 

fond 

Side 16 af 29



Spildevandsforsyningsselskabets udgift ved drift af anlæg ved ejendommene i det åbne land forventes at 

give et overskud på ca. 100.000 kr./år, dvs. indtægter fra vandafledningsbidrag dækker driftsudgifterne. 

Samsø Kommunes tidsplan for udmelding af påbud om forbedret rensning af spildevandet til det fastsatte 

niveau i de enkelte vandløbsoplande er angivet i tabel 4.2 

Tabel 4.2: Tid- og økonomiplan over renseanlæg der skønsmæssigt skal etableres. 

År Vandløbsopland Antal ejendomme tilslut- 

2011 

tes kloakfonden 

Udgift kloakfonden (netto) 

[1.000. kr.] 

Ålbækrenden 5 157 

SUM 2011 5 157 

2012 Dallebæk 6 188 

Bjælkerenden 11 345 

Vester Kanal 3 94 

SUM 2013 20 627 

2011-2012 TOTAL 25 784 

I forbindelse med udførelse af strategiplanen omkring fremtidig rensning af spildevandet på Samsø /7/ jf. 

afsnit 4.2 fastlægges, hvilke ejendomme der med fordel kan tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets 


Side 17 af 29



5 Kloakerede oplande - Status og Plan 

Herunder beskrives status og planlagte tiltag indenfor planperioden for de kloakerede oplande i Samsø 

Kommune. 

Kloakoplandene er beskrevet dels ved nærværende tekstdel, dels ved standardiserede oplandsskemaer 

(bilag 2), udløbsskemaer (bilag 3) og kortbilagene. Renseanlæggene er beskrevet i skemaer (bilag 4). 

5.1 Kloakerede områder – Status 

Der ledes mekanisk renset spildevand ud i Sørenden fra Alstrup, Besser og Besser Kirke. Sørenden er 

optaget som en del af spildevandssystemet på Samsø, og for at beskytte Stauns Fjord pumpes vandet fra 

Sørenden via havledning til Kattegat. Samsø Spildevand A/S afholder udgifterne til Sørendens pumpestation. 

5.1.1 Renseanlæg 

Status for spildevandsrensningen i Samsø Kommune er, at spildevandet renses i lokale renseanlæg placeret 

i forbindelse med nedenstående byer: 

Tabel 5.1: Renseanlægsdata - status. 

Anlæg 

Status 

Type Ejer Godkendt kapacitet 

PE 

Belastning PE 

Ballen Renseanlæg MBK F 9500 3121 

Ørby Rodzoneanlæg MB F 260 272 

Kolby Kås Rodzoneanlæg MB F 735 420 

Kolby Rodzoneanlæg MB F 495 380 

Pillemark Rodzoneanlæg MB F 225 195 

Onsbjerg Rodzoneanlæg MB F 735 510 

Sælvig Nedsivningsanlæg M F 200 147 

Toftebjerg Renseanlæg (Filter) MB F 85 85 

Stauns Renseanlæg M F 25 30 

Mårup Rodzoneanlæg MB F 310 380 

Nordby Rodzoneanlæg MB F 1840 1780 

Langøre Nedsivninganlæg MB F 75 45 

Østerby Rodzoneanlæg MB F 100 95 

Sum 7460 

Side 18 af 29



Tabel 5.2: Byer, der udleder spildevand til Sørenden 

Anlæg 

Status 

Type Ejer Godkendt kapa- 

citet PE 

Belastning PE 

Alstrup enkeltejendom* M P - 25 

Besser enkeltejendomSyd* M P - 250 

Besser Kirke enkeltejendomSyd * M P - 25 

Besser Kirke enkeltejendomNord * M P - 80 

Besser enkeltejendomNord* M P - 10 

Sum 390 

* Rensning sker ved bundfældningstanke ved de enkelte ejendomme. Der er ikke fælles rensning. 

En mindre del af spildevandet på Samsø renses i dag i decentralt placerede rodzoneanlæg. Der har gennem 

flere år været problemer med overholdelse af udlederkrav fra flere af disse rodzoneanlæg. I forbindelse 

med manglende kravoverholdelse har det vist sig vanskeligt at foretage justeringer på anlæggene for 

at sikre en bedre drift. Rodzoneanlæggene vurderes at have en restlevetid på 5-10 år. 

Nedsivningsanlægget i Sælvig fungerer ikke efter hensigten i det spildevandet siver ud gennem skrænter 

mod stranden og således ikke renses tilstrækkeligt. Restlevetiden på anlægget er mindre end 5 år. 

Udledning af spildevandet i oplandet til Sørenden uden andet end mekanisk rensning i septic- eller trixtanke 

vurderes ikke at være tidssvarende. 

5.1.2 Afløbssystem 

Af tidligere gennemførte undersøgelser er ledningsanlæggene i Onsbjerg, og Sælvig vurderet i dårlig 

fysisk tilstand og er foreslået renoveret/udskiftet. Ledningsanlæggene i de øvrige byer vurderes tilsvarende 

at være i en dårlig fysisk tilstand. 

5.1.3 Oplandsstørrelser 

De kloakerede oplande på Samsø er på ca. 494 ha, heraf er ca. 68 % fælleskloak og 32% separatkloak. 

Separatkloak omfatter også de oplande, hvor der er kun er etableret spildevandsledning. 

I tabel 5.3 er arealerne for de enkelte byer angivet. 

Tabel 5.3: Oplandsdata. Status. 

By Fælleskloak 

[ha] 

Separatkloak 

Alstrup 4,5 0,0 4,5 

[ha] 

Sum 

[ha] 

Side 19 af 29




[ha] 

Separatkloak 

Ballen 30,6 13,9 44,5 

Besser 21,3 0,0 21,3 

Besser Kirke 9,7 0,0 9,7 

Brundby 25,3 11,6 36,9 

Hårdmark 9,2 0,0 9,2 

Klitgårdens Camping 0,0 14,9 14,9 

Kolby 23,5 0,1 23,6 

Kolby Kås 25,5 0,0 25,5 

Langemark 0,0 9,2 9,2 

Langøre 0,8 0,0 0,8 

Mårup - Søby 30,8 2,2 33,0 

Mårup Havn 2,3 0,0 2,3 

Nordby 25,2 0,0 25,2 

Onsbjerg 29,1 1,0 30,1 

Permelille 8,1 0,5 8,7 

Pillemark 19,0 0,0 19,0 

Selsinggårde 8,1 0,0 8,1 

Stauns 4,6 0,0 4,6 

Sælvig 18,1 0,9 19,0 

Tanderup 6,8 0,0 6,8 

Toftebjerg 9,1 0,0 9,1 

Torup 0,0 7,2 7,2 

Tranebjerg 0,0 95,2 95,2 

Ørby 12,9 1,4 14,3 

Østerby 11,3 0,0 11,3 

Total 335,9 158,1 494,0 

5.1.4 Overløb og regnvandsudløb 

I områderne der afleder til Sørenden, renses spildevand fra enkelt ejendomme mekanisk uden yderlig 

rensning jf. tabel 5.2. Der er ikke central rensning, hvilket bevirker, at der ikke er overløb på udledningen 

fra de førnævnte fælleskloakerede oplande. Dette forhold er atypisk, og det har været nødvendigt at beskrive 

forholdet med fiktive overløb i oplands- og udløbsskemaerne. Det skal præciseres at overløbene 

kun er medtaget af tekniske grunde og eksisterer ikke. 

På Samsø udledes der separat overfladevand fra forsyningsselskabets ledningsnet fra i alt 7 udløb. 

Endvidere foretages der nedsivning af regnvand i en række kloakoplande. 

Samtlige udløb og tilhørende recipienter fremgår af spildevandsplanenes kortbilag for kloakerede byer. 

I forbindelse med spildevandsplanen i 1999 er der foretaget MOUSE-SAMBA beregninger på overløbsbygværkerne 

i Samsø Kommune, og resultatet angiver aflastede vand- og stofmængder fra afløbssystemet 

til recipienten. De fælleskloakerede oplande skal på sigt separeres, og det er derfor fravalgt at lave beregninger 

i den mellemliggende periode. 

[ha] 

Sum 

[ha] 

Side 20 af 29



5.2 Kloakerede områder – Plan 

5.2.1 Fremtidig struktur for spildevandsrensning 

Samsø Kommune har maj 2005 vedtaget strategiplanen ”Samsø Kommune, Fremtidig struktur for spildevandsrensning”/7/. 

I denne revision af spildevandsplanen er tiltagene i strategiplanen indarbejdet. Dog er 

strategiplanen fraveget ved, at der ikke konsekvent separatkloakeres i bysamfundene i forbindelse med 

etablering af pumpeledning og afskæring af spildevand til Ballen. Det er stadig planen at der skal ske en 

fuldstændig separering i alle bysamfund. 

Der er sat fokus på hurtigst mulig at få opfyldt miljøkravene til udledning fra rodzoneanlæggene. Dette vil 

ske ved at få etableret det planlagte pumpetracé hurtigst mulig og koble de enkelte bysamfund på efterhånden. 

Før rodzoneanlæggene vil der blive etableret et overløbsbygværk. På den måde vil rodzoneanlæggene 

fungere som aflastning i forbindelse med kraftige regnhændelser. 

Da der er store variationer på mængden af spildevand, som følge af mange sommerturister, er det svært at 

etablere et pumpesystem, som fungerer godt både sommer og vinter. Der kan i planperioden vise sig løsninger, 

som det vil være positivt at vælge ud fra lokale forhold og disses sammenhænge med det øvrige 

pumpesystem. Ud fra økonomiske hensyn kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med delsaneringer for 

de enkelte bysamfund. Såfremt plangrundlaget ændres i forhold til denne spildevandsplan vil der blive 

udarbejdet tillæg til spildevandsplanen. 

5.2.2 Renseanlæg 

Spildevandet fra hele kommunen afskæres til Ballen Renseanlæg. Ved afskæring af spildevandet til Ballen 

Renseanlæg opnås en løsning, der er sikret mod fremtidige skærpelser af udlederkrav samt reducerede 

udgifter til statsafgift. 

Tabel 5.4: Renseanlægsdata - Plan 

Anlæg 

Type Ejer Godkendt kapa- 

citet PE 

Belastning PE 

Ballen Renseanlæg MBK F 9500 9060 

Ved en fuldstændig centralisering af spildevandsrensningen skal anlæggene i Ørby, Kolby Kås, Kolby, 

Langøre, Pillemark, Onsbjerg, Sælvig, Østerby, Stauns, Toftebjerg, Mårup og Nordby nedlægges. 

Det er hensigten, at der i forbindelse med trykledningen til transport af spildevand til Ballen etableres et 

overløbsbygværk før hvert rodzoneanlæg, således at der kan ske overløb til rodzonen ved kraftige regnhændelser. 

Oplandene til rodzoneanlæggene skal på længere sigt separeres, men fastholdes som fælleskloakerede 

i plansituationen, hvor de afskærende ledninger etableres for at imødekomme statens krav. 

5.2.3 Oplandsstørrelser 

Ved centralisering af spildevandsrensningen på Ballen Renseanlæg skal der på sigt udføres en separatkloakering 

af de i tabel 5.5 markerede byer. Dette foreslås udført ved etablering af nye spildevandsledninger 

samt renovering af eksisterende ledninger for anvendelse som fremtidige regnvandsledninger. 

Side 21 af 29



I forbindelse med separering af kloakanlægget i byerne nedlægges de eksisterende trix- og septictanke og 

erstattes af skelbrønde. Udgifterne til nedlæggelse af trix- og septictanke afholdes af den enkelte lodsejer. 

Alle planoplande kloakeres efter separatprincippet, dvs. der etableres en ledning til husspildevand, mens 

overfladevandet afledes separat i særskilt ledning eller nedsives/afledes lokalt. Spildevandet ledes til 

renseanlægget. Ved etablering af regnvandsledning ledes overfladevandet til nærmeste vandløb evt. via et 

forsinkelsesbassin med henblik på regulering af den maksimale udløbsvandføring, således der ikke forekommer 

hydraulisk overbelastning af vandløbet. 

Som beskrevet tidligere vil bysamfundene ikke konsekvent blive separatkloakeret i forbindelse med 

etableringen af centraliseringen af spildevandsrensningen i Ballen. I nedenstående skema er arealangivelsen 

for fremtidig separatkloak derfor ikke angivet for alle markerede bysamfund. 

I tabel 5.5 er arealerne for de enkelte byer angivet. 

Tabel 5.5: Oplandsdata. Plan. 


[ha] 

Separatkloak 

Alstrup 0,0 4,5 4,5 

Ballen 30,6 29,8 60,4 

Besser 0,0 21,3 21,3 

Besser Kirke 0,0 9,7 9,7 

Brundby 25,3 11,6 36,9 

Hårdmark 9,2 0,0 9,2 

Klitgårdens Camping 0,0 14,9 14,9 

Kolby 23,5 6,3 29,8 

Kolby Kås 25,5 0,0 25,5 

Langemark 0,0 70,0 70,0 

Langøre 0,0 2,7 2,7 

Mårup - Søby 30,8 67,8 98,6 

Mårup Havn 2,3 0,0 2,3 

Nordby 25,2 0,0 25,2 

Onsbjerg 0,0 30,1 30,1 

Permelille 0,0 8,7 8,7 

Pillemark 19,0 37,0 56,0 

Selsinggårde 8,1 0,0 8,1 

Stauns 0,0 10,1 10,1 

Sælvig 0,0 40,0 40,0 

Tanderup 6,8 0,0 6,8 

Toftebjerg 0,0 9,1 9,1 

Torup 0,0 7,2 7,2 

Tranebjerg 0,0 100,3 100,3 

Ørby 12,9 1,4 14,3 

Østerby 11,3 0,0 11,3 

Total 230,5 482,5 713 

[ha] 

Sum 

[ha] 

Side 22 af 29



5.2.4 Bæredygtig regnvandshåndtering 

Samsø ønsker at understøtte bæredygtig regnvandshåndtering. Samsø Kommune ønsker derfor, at der i 

forbindelse med kloaksaneringer arbejdes med bæredygtig regnvandshåndtering i forhold til overfladevand 

fra både husstande og veje. Hvilke løsninger der skal vælges, afhænger helt af lokale forhold. 

Samsø Spildevand A/S tilbyder alle grundejerne i spildevandsforsyningsselskabet delvis udtrædelse af 

spildevandsforsyningsselskabet for så vidt angår tag- og overfladevand, dog uden økonomisk kompensation. 

En ejendom der delvis udtræder af spildevandsforsyningsselskabet for såvidt angår tag- og overfladevand, 

får ophævet såvel tilslutningsret som pligt. En sådan ejendom har ikke ret til at blive tilsluttet igen, med 

mindre Samsø Spildevand A/S er indstillet herpå. 

En delvis udtrædelse af spildevandsforsyningsselskabet for tag- og overfladevand forudsætter, at der er 

meddelt en tilladelse fra Samsø Kommune til alternativ bortskaffelse eller afledning af tag- og overfladevand. 

Vælger grundejeren, at nedsive tag- og overfladevand skal følgende betingelser være opfyldt, før Samsø 

Kommune kan give tilladelse: 

Egnet jordbundsforhold til nedsivning. 

Tag- og overfladevand må ikke komme fra befæstede arealer der anvendes til parkering af mere end 

20 biler. 

Afledning sker til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller processpildevand. 

Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning 

eller gener i øvrigt. 

Afstand til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter. 

Afstand til vandløb, søer eller havet er mindst 25 meter. 

5.2.5 Overløb og regnvandsudløb 

Alle nye regnvandsudløb fra separatkloak vil blive etableret med forsinkelse i våde bassiner inden udløb 

til recipient. Ved projektering samt ansøgning om udledningstilladelse fastlægges volumen og afløbsvandføring 

fra regnvandsbassinerne. Pga. manglende kendskab til de planlagte bassiners placering, størrelse 

og afløbstal er det valgt i udløbsskema, samt på tegningerne i nærværende spildevandsplan at angive 

alle planlagte regnvandsudløb som ”SE” dvs. regnvandsudløb uden bassin. 

Ved eksisterende udløb vil det blive undersøgt, om anlæggene er i overensstemmelse med udledningstilladelse 

fra Samsø Kommune. 

5.2.6 Sørenden 

Sørenden vil i fremtiden ikke nødvendigvis skulle karakteriseres som et spildevandsteknisk anlæg. De 

ændrede afløbsforhold i oplandet til Sørenden gør, at der ikke længere tilledes en nævneværdig mængde 

urenset spildevand til Sørenden. Spildevandstilledningen er, set i forhold til den samlede tilledning fra 

oplandet, meget lille. 

Side 23 af 29



I forhold til tidligere er spildevandet nu blevet afskåret fra Tranebjerg, Torup og Langemark til Ballen 

renseanlæg, og oplandene har derfor kun regnvandsudledning til Sørenden. Når spildevand fra Besser og 

Alstrup i fremtiden afskæres til Ballen renseanlæg, vil der ikke være spildevandsoplande, der tilleder til 

Sørenden. 

Side 24 af 29



6 Slambehandling og tømningsordning 

Slam fra spildevandsforsyningsselskabets rensningsanlæg køres til biologisk slammineraliseringsanlæg 

ved Ballen Renseanlæg. Slambehandlingen fra tømningsordningern indgår i rensningsprocesserne på 

Ballen renseanlæg og slammet herfra overholder ikke kravværdierne til udbringning på landbrugsjord. 

Slamproduktion fra lavteknologiske renseanlæg køres til slutdeponering på Harpesdal Losseplads. 

Side 25 af 29



7 Kloakfornyelse 

Det er tidligere besluttet at gennemføre en omfattende sanering af kloaksystemerne på Samsø, herunder 

en centralisering af spildevandsrensningen til Ballen Renseanlæg. Det betyder., at der udover fornyelse af 

kloaksystemerne tillige skal nedlægges renseanlæg (typisk rodzoneanlæg) og etableres pumpestationer og 

afskærende pumpeledninger for transport af spildevandet til Ballen Renseanlæg. 

I årene 2006 – 2008 gennemførtes etape 1, som omfattede Tranebjerg, Brundby, Langemark og Torup 

samt de tilhørende pumpestationer og transportledninger. 

Som baggrund for beslutningen om gennemførelse af kloakfornyelsen samt centralisering blev der i 2005 

udarbejdet en strukturplan for fremtidig spildevandsrensning på Samsø. 

Følgende prioritering er lagt for etablering af pumpesystem til transport af spildevand til Ballen renseanlæg 

Byer Aktivitet Tidsplan 

Ballen Trykledning Ballen Renseanlæg 

Strandskoven 

Egernvej 

Besser Kirke 

Besser 

Kloakering af Strandskoven 

Spildevandskloakering af Egernvej 

Nyt sommerhusområde 

2012 

Alstrup Trykledning fra Besser 2013 

Østerby Trykledning Torup 2013-2014 

Onsbjerg 

Kloakseparering af Onsbjerg 2013-2015 

Tanderup Trykledning fra Hårdmark 2015 

Selsinggårde 

Permelille Trolleborg trykledning 

Pillemark 

Fogedmarken 

Spildevandskloakering af Fogedmarken 


Sælvig Huse Sælvig Huse Knudepunkt Trykledning 

Sælvig 

Spildevandskloakering af Sælvig Huse 


Toftebjerg Trykledning fra Besser 

Stauns 

Kanhave Trykledning fra Stauns 

Mårup 

Mårup Østerstrand 

Kloakering af Mårup Øster Strand 


2012-2015 

Efter planperioden 



Nordby Trykledning fra Mårup Efter planperioden 

Kolby/Hårdmark Trolleborg Trykledning Efter planperioden 

Kolby Kås Trykledning fra Kolby Efter planperioden 

Ørby Trolleborg trykledning Efter planperioden 

Langøre Trykledning fra Kanhave Efter planperioden 

Side 26 af 29



Af tegningsbilag nr. 1-21 fremgår en skitse af den mulige fremtidige placering af trykledninger til transport 

af spildevand. 

Generelt fastlægger spildevandsplanen de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Det er 

derfor kun muligt i denne plan, at angive den omtrentlige placering af nye anlæg. Ejendomme, der ligger 

tæt på de viste nye spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene. Byrådet kan i nødvendigt 

omfang træffe beslutninger om ekspropriation med henblik på spildevandsanlæggenes udførelse og drift. 

Til sikring af kloakanlæg på private arealer vil der mod fornøden erstatning blive tinglyst en deklaration 

på de pågældende ejendomme. Deklarationen tinglyses på ejendomme uden udgift for grundejeren. 

I fortsættelse af strukturplanen udarbejdes der i øjeblikket en handlingsplan for kloakfornyelse. 

Handlingsplanen har til mål at fremkomme med en prioriteret rækkefølge for udførelsen af kloakfornyelsen 

ud fra den viden, der foreligger om de eksisterende systemer og prioriteringen er foretaget ud fra bl.a. 

følgende parametre: 

Tilstand af eksisterende kloaksystem 

Tilstand af eksisterende renseforanstaltninger 

Recipientforhold 

Øvrige prioriteringer herunder hensyn til badestrand, type af beboelse m.v. 

På den baggrund er der fremkommet følgende rækkefølge for kloakfornyelsen i bysamfund: 

1. Onsbjerg 

I forbindelse med kloaksaneringen i Onsbjerg, bliver det af hydrauliske årsager nødvendigt at forsinke 

regnvandet fra området omkring skolen, altså Præstegårdsvej, Tanderupvej og Onsbjerg 

Vestermark. Derfor er der planlagt etablering et bassin umiddelbart før afledning til eksisterende 

kloakledning, som fremover udelukkende skal føre regnvand. 

Bassinet skal etableres på matrikel 10r, Onsbjerg By, Onsbjerg. 

2. Selsinggårde 

3. Tanderup 

4. Toftebjerg 

5. Pillemark 

6. Besser Kirke 

7. Koldby 

8. Sælvig 

9. Stauns 

10. Besser 

11. Ballen 

12. Alstrup 

13. Koldby Kås 

14. Mårup - Søby 

15. Langøre 

16. Østerby 

17. Hårdmark 

18. Ballen, Strandskoven 

19. Nordby 

20. Permelille 

21. Ørby 

Side 27 af 29



22. Klitgårdens Camping 

I ovenstående prioritering er der ikke taget hensyn til praktiske forhold som f.eks. udbygning af transportsystemer, 

hvorfor det i forbindelse med gennemførelsen af kloakfornyelsen kan vise sig hensigtsmæssigt, 

at fremrykke eller udskyde enkelte byer. 

Tidshorisonten for gennemførelsen af kloakfornyelsen afhænger af Samsø Spildevands økonomiske 

rammer, hvilke ikke er endelig fastlagte på nuværende tidspunkt. 

. 

Side 28 af 29



8 Referencer 

/1/ Regionplan 2005-2016, Århus Amt. 

/2/ Samsø Kommune, Kommuneplan 2005-2017, 

/3/ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1 1999 

”Rodzoneanlæg op til 30 PE”. 


”Nedsivningsanlæg op til 30 PE” 


”Biologiske sandfiltre op til 30 PE”. 

/6/ Vejledning fra Miljøstyrelsen 2001 

”Betalingsregler for spildevandsanlæg” 

/7/ Samsø Kommune. Fremtidig struktur for spildevandsrensning 

Maj 2005. Hedeselsekabet 

Side 29 af 29

Spildevandsplan - Samsø Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?