Af Gitte R. Reckendorff Nielsen - Forældrekredsen

Recommendations

Info

Kære politiker - både dig i folketinget og dig i Odense Kommune! Jeg ved, at du i disse tider står med store udfordringer for at få landets og kommunens økonomi til at nå sammen. Jeg ved, at du må være med til svære prioriteringer og indimellem må gå på kompromis med det, du egentlig ønsker. I øjeblikket skæres der kraftigt ind i budgetterne til specialområdet i Odense og mange andre kommuner. For snart 4 år siden blev et stort ansvar givet videre til blandt andre dig, der sidder i en kommunalbestyrelse. Ansvaret for specialområdet - herunder indsatsen omkring børn med multihandicap - blev givet fra de nedlagte amter til kommunerne. Her lokalt fra Fyns Amt til Odense Kommune. Det var et kæmpe ansvar at løfte og en helt ny og særlig opgave sammenlignet med de kendte opgaver indenfor almenområdet. Sidste år blev FN’s Handicap konvention underskrevet af Danmark og mange andre lande. Efter mange års arbejde var det dokument endelig færdigskrevet, som beskriver, hvordan mennesker med handicap skal behandles på lige fod med alle andre og gives de samme muligheder i livet. Som samfund har vi en stor opgave at løse, hvis vi skal kunne opnå Handicap konventionens meget relevante og helt selvfølgelige mål. Opgaven var stor - selv med det udgangspunkt Danmark havde før kommunalreformen i 2007. Derfor skaber det endnu større bekymring, at se målet om lige behandling af handicappede forsvinde i det fjerne i lyset af de nedskæringer og tilpasninger, der netop nu sker i bl.a. Odense Kommune. Jeg mener, at vi der har kræfterne skal løfte byrderne med at få Odenses og Danmarks økonomi til at hænge sammen. Børn med multihandicap hører til den mest sårbare gruppe borgere, de har ikke kræfterne til at løfte og tåler ikke den omfattende forringelse af deres tilbud, som nu er sat i gang. Jeg er bange for: - at de enkelte kommuner trækker opgaver tilbage fra velfungerende specialtilbud uden at kunne tilbyde tilsvarende kvalitet i varetagelsen af opgaven. - at kompetent specialviden, opnået gennem mange års erfa- Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 15 Hvor gik ansvaret for børn med multihandicap hen, da Amterne gik ud ??? Af Birgitte Brandt, Børneergoterapeut i Odense ring og faglig udvikling, nu spredes for alle vinde i takt med reduktion og nedlæggelse af specialtilbud. - at der skæres så voldsomt ind til benet i bestående specialtilbud, at personalet ikke får mulighed for at yde den kvalitet i indsatsen, som børn og familier har så stort behov for. - at konsekvenserne på længere sigt betyder dårligere livskvalitet for børnene og deres familier og et øget behov for økonomisk væsentligt tungere løsninger end de oprindelige til følge. Har du: - snakket med fagfolk, der arbejder med børn med multihandicap, og spurgt ind til vilkårene for deres faglige virkelighed og muligheder for at yde den nødvendige indsats? - snakket med de af dine vælgere, der som forældre til børn med multihandicap netop ved hvor skoen trykker? Hvilke behov har de og deres børn, og hvordan varetages de i dag? Det er mit store ønske, at du som ansvarlig politiker giver dig tid til at fordybe dig i denne gruppe sårbare mennesker og gør, hvad du kan for at sikre dem en fremtid, hvor de får en reel mulighed for at udvikle sig optimalt indenfor værdige rammer og med lige den form for specialviden, som de har brug for. Så de på trods af deres multihandicap kan få en reel chance for at få de muligheder i livet, som vi uden handicap betragter som helt naturlige. Det haster......!
Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 17 Hjemtagning af specialskolebørnene Af Gitte R. Reckendorff Nielsen med kilde henvisninger fra Bent Madsens bog: »Socialpædagogik – Integration og inklusion i det moderne samfund.« Hans Reitzels Forlag 2008 disse er markeret med * Kommunerne skulle spare sidste år, de skal spare i år, til næste år og til næste år igen. Sparerskruen ser ud til at være uden ende. Kommunerne siger, at det blandt andet er løbske udgifter til specialområdet, der giver røde tal på bundlinjen. Mange kommuner har set det som en vej ud af de stigende udgifter, at daginstitutionerne overtager flere af de børn med særlige behov, som tidligere var anbragt i dyre specialtilbud. Derfor indfører man inklusion, som skal klæde pædagogerne på til at rumme disse børn. Men mange steder glemmer man, at det ikke er muligt at spare her og nu ved hjælp af inklusion. Det er tværtimod en investering i fremtiden. Vi ser med bekymring på denne tendens. For det er desværre på bekostning af vores børn. For der har jo været en årsag til, at man har haft dem ude i specialtilbuddene. Ingen ønsker, at have sit barn i et specialtilbud uden en årsag. Men når det så er sagt, så har man som forældre i samarbejde med kommune, PPR, læger og andre specialkonsulenter vurderet individuelt, at det er det bedste tilbud. For os er idealet også, at alle mennesker har ret til at blive inkluderet og deltage aktivt i et fællesskab, som der står i FN´s børnekonvention og i Salamanca-erklæringen om menneskerettigheder. Men kommunerne skal jo tænke anderledes i disse tider, så derfor er tendensen også, at man går ud og hjemtager børnene og opretter nye tiltag i egne kommuner, men problemet ligger i, at man ikke har den ekspertise der kræves til de enkelte problematikker. »Hvis man vil inklusion, skal man vide, at det faktisk er en investering af samme omfang, som implementeringen af de pædagogiske læreplaner var. For det er en helt ny måde at tænke på pædagogisk. Vil man virkelig arbejde kvalificeret med børn med særlige behov, kræver det, at man kan dele viden, og at man kan samarbejde med eksperter. Det kræver også, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal være til rådighed for pædagogerne og de andre fagpersoner. Og det er ikke nok, at man holder møde med pædagogerne hver tredje måned. PPR skal ud i daginstitutionerne for at støtte op om pædagogernes arbejde hver eneste uge. Og det kræver jo virkelig investeringer«* Men i virkeligheden har man glemt dette og så bliver vores børn hermed kastepinde, og mange gange samtidig offentligt omsorgssvigtede, vil jeg driste mig til at sige. For man kan ikke rumme et barn, der tidligere har krævet specialtilbud bare fordi man sætter rummelighed lig med inklusion. De bliver en brik i et spil, hvor de bliver ekskluderet i det sociale samspil. Hvem skal tage sig af »Joakim« i frikvarteret? Hvem skal lige hjælpe ham på toilet? Og så videre…. Skal man kunne rumme vores børn uden at undgå ekskludering, og skal vores børn have lige livschancer, så kræver det gode normeringer og et veluddannet personale. Nogle af børnene vil blive taget som gidsler i forhold til deres udvikling. Men det er ikke kun det. For man kan ikke bare blande alle og så når man eksempeltvis når tallet 10. Ja så har man nok til at lave en specialklasse hjemme i kommunen. For de ti kan have vidt forskellige behov og krav til, hvorledes deres undervisning skal være. Og det har de tidligere haft i deres specialtilbud udenfor kommunen. Og nu skal børnene til at opleve et svigt over ikke at kunne slå til i det nye tilbud. Samtidig kan de ikke rummes i et normalt fritidstilbud uden mere normering. Derfor stilles spørgsmålet: Hvad sparer vi egentlig? Er det ikke mere vigtigt at man tænker på den lange front og sørger for at det enkelte barn oplever en god uddannelsesperiode og kommer ud som et helt menneske indeni end det er at man her og nu sparer på ressourcerne, men på længere sigt skal bruge ressourcer på at få dem »hele« igen? FN´s handicapkonvention taler om inklusion men det er inklusion i ordets rigtige betydning. Inklusion betyder, en fornemmelse af samhørighed: at føle sig respekteret, værdsat for den man er; føle sig støttet og forpligtet af andre, sådan at man kan udføre sit arbejde bedst muligt. Så man kan altså ikke hjemtage børnene uden en individuel vurdering! Inklusion har betydning på fire niveauer: En politisk vision Alle borgere har ret til at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer - uanset deres særlige behov (Børnekonventionen og Menneskerettighedskonventionen). Et pædagogisk mål Hvor man skaber inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, så alle børn har lige adgang til læring og udvikling (Dagtilbudsloven). Et børneperspektiv Alle børn skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer (daginstitution, skole og fritid) - også selvom de er henvist til specialinstitutioner og specialtilbud. Et deltagelsesperspektiv Alle børn skal have mulighed for at være aktive deltagere på de livsarenaer, hvor livschancer fordeles.* Med det i mente kan man undres….
Page 1 and 2: FORÆLDREKREDSEN i Dansk Handicap F
Page 3 and 4: FORMANDENS KLUMME Siden sidst… Si
Page 5 and 6: Når folk kigger, kan jeg også fø
Page 7 and 8: »Bare vent og se« og »Jeg snuppe
Page 9: 14 I Forældrekredsen Min kommunen
Page 13 and 14: ✄ Forældrekredsen l nr. 1 l mart
Page 15 and 16: Carolines mor Charlotte Rohde fort

Af Gitte R. Reckendorff Nielsen - Forældrekredsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?