Af Gitte R. Reckendorff Nielsen - Forældrekredsen

Recommendations

Info

TEMA Forældrekredsen l nr. 1 l marts 2011 l 13 HJEMTAGNING AF SPECIALSKOLEBØRN Dette blads tema sætter fokus på den proces, der pågår i rigtigt mange kommuner lige nu. Børn hjemtages fra deres eksisterende specialtilbud i andre kommuner til kommunale løsninger, hvor det er økonomien der er det drivende element og ikke hvad der gavner og udvikler disse børn. Det kan vise sig at blive til stor skade for børnene og deres familier når de eksisterende specialskolers/-børnehavers muligheder for at opretholde samme høje standard som hidtil svækkes og små specialtilbud med et meget lille elev-/børnegrundlag skyder op hist og pist. Viden og professionalisme vil gå tabt, mens man som familie kan stå og føle sig meget magtesløs på sit barns vegne. Vi har valgt i dette nummer at se på problemerne fra tre synsvinkler, familiens, den professionelle behandler og slutteligt opsummere hvad vi i forældrekredsen mener og oplever omkring dette. Vi er meget interesseret i at høre om emnet hjemtagning af specialbørn fra andre familier i Forældrekredsen. Hvad sker der konkret i jeres kommune og hvordan påvirker det jeres barns og jeres hverdag? Skriv til eller kontakt redaktionen og fortæl jeres historie. Tanker om et nordfynsk specialskoletilbud Af Rikke Jul Andresen Det blev så en af de nætter, hvor jeg ikke kunne sove fordi tankerne kværnede rundt. Mit barn er en torn i øjet på kommunen. Han koster for meget. Han har godt nok også meget at kæmpe med; hjerneskade, spasticitet, generelt tilbage i udvikling, dårligt sprog osv. Forskellige af kommunens politikere har udtalt at de har ondt af ham og hans skolekammerater fra Nordfyn, det er synd for dem fordi de skal køres ud af kommunen hver dag til deres skoletilbud, som ligger i Odense. Jeg er absolut ikke enige med dem og her ej heller med det parti jeg ellers støtter. Da min søn startede på skolen var den en amtslig skole, men under kommunalreformen blev den en kommuneskole under Odense kommune, så nu skal min kommune betale for hans skolegang til Odense og det gør ondt på min kommune. Jeg er ikke så meget inde i de der »afregningskasser« kommunerne imellem, mon jeg bør være det, for at vide om det er rimeligt at min søn får det skoletilbud han får? Jeg har i hvert fald hørt flere politikere og embedsmænd ytre sig om hvor dyrt det er. Når min søn og hans skolekammerater koster så meget, så går det altså i disse tider fra alle de andre normale børns tilbud og det synes jeg også er noget rod, for regeringen har jo sagt at vi skal have en folkeskole i verdensklasse (men så ville de vist alligevel hellere have nogle skattelettelser… så får folk jo også bedre råd til at vælge en privatskole). Et eller andet sted så er det vel også et meget usmageligt regnestykke at stille op. Danmark tiltrådte handicapkonventionen i 2009, men siden da er det åbenbart blevet meget normalt at man piller en gruppe handicappede borgere ud og fortæller hvor dyre de er og hvor meget familierne tjener kassen på at score tabt arbejdsfortjeneste, eller hvad? Hvilket parti siger det imod? Jeg synes, at Fyn som helhed er en lille ø i den store verden - der er altså ikke langt til nogen steder på Fyn – det er vist kun fynboer der kan synes det! Jeg kan ikke forstå hvorfor så mange af de fynske kommuner nu vil lave deres egne specialskoler med 25 – 45 elever, når disse elever i dag er placeret på veletablerede specialskoler med høj faglig viden, dybdegående kendskab til hele behandlerverdenen og årelang erfaring med mange af disse forskellige børns vidt forskellige behov, samt ikke mindst stor erfaring med hele familiesamarbejdet. På min søns skole er der 158 elever. Det giver ca. 30-35 elever på hans egen alder/niveau, så det er her han finder sine legekammerater i skoletiden og SFO’en.
14 I Forældrekredsen Min kommunen satser på at starte op med 25 elever på den nye specialskole 6 – 16 år, det er godt nok en lille skole. Mon der var mange forældre der ville synes det var særligt attraktivt at sætte deres barn i en skole med 25 elever i alt, fra 1. til 11. klasse? (ja der står 11, for 11. klasse på min søns skole er udslusningsklasse). Min søns skole ligger tæt på Odense. Skolen har tre busser i garagen, så der kan køres ud f.eks. når der skal handles ind, besøges kulturaktiviteter eller når de skal til den ugentlige svømmeundervisning. Hvor ofte mon der bliver ressourcer til disse aktiviteter i min kommunes specialskole? I budgetoplægget kan jeg læse at beregningerne er lavet ud fra det billigste specialskoletilbud de har kunne finde – vi må håbe det holder for dem, men jeg tvivler. Jeg kan kun begræde, at man vil udsulte det gode specialtilbud der er, og ærgre mig over, at Fyn ikke bare blev en storkommune med det samme. Diskussionen har også gået på om disse børn som køres i specialskole ikke savner deres nærmiljø? Var det ikke bedre at specialskolen lå i kommunen og måske endda sammen med en almindelig folkeskole for så kunne børnene da få glæde af hinanden? Den debat følger jeg med stor undren – jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at det ville være ondt! Hvis nogen tror, at det er disse tanker der skulle få forældrene til frivilligt at flytte deres børn til den nordfynske specialskole, så tro om igen. Min søn taler »sjovt«, går »sjovt«, kan gå i baglås og græde meget højt, driller ofte uden at tænke på konsekvenserne for de andre eller ham selv – hvordan ville det gå for ham i et blandet miljø, ville der være ressourcer nok til at yde ham den ekstra støtte det ville kræve for at han kunne begå sig? Ville jeg med sindsro kunne sende ham i skole der og vide, at han havde en god dag uden for mange nederlag? Mon Rasmus fra 4. klasse begynder at ringe og spørge om de skal lege? Der var faktisk et af partierne, der ville lave et besøg på min søns skole, desværre var der ikke tilslutning nok, der var vist 8 tilmeldte, så besøget blev aflyst. Jeg havde ellers meldt mig til, ville gerne have vist min søns klasse og fortalt på børnenes vegne om deres hverdag. Ikke at jeg tror det havde flyttet nogen beslutninger, men så kunne de da i det mindste se hvad de i dag får for pengene. Nu kan det godt være nogen tænker, at jeg da kun egoistisk tænker på mit eget barn, men dertil taler jeg med alt for mange familier, som kæmper med de samme bange anelser som jeg. De har også fået et specielt barn, nogen kender sygehusene alt for godt, de kender alt til diagnoser, søvnløse nætter, at blive kigget på… Nogen har været over nederlag i folkeskolen sammen med deres barn, nogen ved at deres barns liv bliver forholdsvist kort, andre ved bare at deres drømme for dette barn aldrig vil kunne indfries, at fremtiden er meget usikker, at barnet som 18-årig bliver førtidspensionist, at, at, at… I vores familier ramler tingene af og til og i perioder kan man være meget presset, derfor er det så vigtigt at man kan stole på, at skolen er det bedste tilbud for ens barn, den faste base, der hvor ekspertisen er samlet. Forældre acceptere ikke i dag, at kunne stå på tæer ude ved kommunegrænsen og se et bedre tilbud på den anden side. Måske flytter de så, men det er jo ikke sikkert… eller de vender det indad og går måske ned på det, eller de går til kamp i kommunen for et bedre specialtilbud. Så måske er det billigste tilbud ikke altid det billigste, måske ender det med at man har rodet sig ud i noget meget dyrt? Jeg troede vi skulle spare? Ikke bare i år og næste år, men mange år frem.
Page 1 and 2: FORÆLDREKREDSEN i Dansk Handicap F
Page 3 and 4: FORMANDENS KLUMME Siden sidst… Si
Page 5 and 6: Når folk kigger, kan jeg også fø
Page 7: »Bare vent og se« og »Jeg snuppe
Page 11 and 12: Forældrekredsen l nr. 1 l marts 20
Page 13 and 14: ✄ Forældrekredsen l nr. 1 l mart
Page 15 and 16: Carolines mor Charlotte Rohde fort

Af Gitte R. Reckendorff Nielsen - Forældrekredsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?