Årg 2008, nr. 2 - Kirkeligt Centrum

Anmeldelse:
Lisbeth Smedegaard Andersen: Det åbenbarede ansigt. Kristusbilledets
historie. Thanning og Appel 2006. 274 sider. Kr. 299,00.
Selvom Lisbeth Smedegaard Andersens bog nu er et par år gammel,
så er det ligetil at omtale den i sammenhæng med nærværende
nr. af Kirkeligt Centrums blad. Med Det åbenbarede ansigt har vi
for første gang på dansk fået en samlet fremstilling af Kristusbilledets
historie – og dermed den kirkelige kunsts historie.
I forordet slår Lisbeth Smedegaard Andersen (LSA) fast, at der er
en sammenhæng mellem det Kristusansigt fra o. år 500, ”der kan
ses i et kloster i Sinaiørkenen, og det Kristusansigt, der femtenhundrede
år senere ser på os fra væggen over døbefonten i en
ydmyg middelalderkirke her i det lille land højt mod nord”. Det er
ledetråden i bogen.
Med kejser Konstantin den Stores anerkendelse af kristendommen
som tilladt – og i praksis også som en favoriseret religion i Romerriget
– begynder den kirkelige kunst for alvor. I bogen fortælles,
hvordan kristendommen i de næste par århundreder søger efter
det rette Kristusansigt: Det evige og uuudgrundelige. Inspirationen
kommer dels fra den klassiske græske kunst og dens fremstilling
af guderne, dels fra Johannesevangeliets indledning om Ordet
(Logos), der blev kød. Men LSA mener også i de ægyptiske mumieportrætter
fra de første par århundreder efter Kr. at finde en væsentlig
baggrund for Kristusbilledet: protrættes ophøjede ro, skønhed
og vemod – personen der ikke vender ansigtet direkte og
frontalt mod beskueren, men den lette drejning der viser, at han er
på vej bort.
Vigtig for udformningen af Kristusbilledet blev de teologiske overvejelser
(og stridigheder) om Jesu natur i 4. og 5. årh. Var han Gud
eller menneske – eller begge dele på én gang. Den vestlige del af
kirken lagde vægt på, at Jesus i kraft af at være Guds udtrykte billede
også og dermed er lig med Gud og handler som ham på jorden.
I den østlige del af kirken var teologien præget af den græske
filosofi. Jesu to naturer er forenet i ét prosopon, dvs. ansigt. ”Det
guddommelige ansigt gennemtrænger og former Kristi menneske-
20
Kirkeligt Centrum, Juli kvartal 2008