Materialevalg - plast - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Det altafgørende problem ved genanvendelse af plast er at finde salgbare produkter, som kan fremstiIles af det regenererede affald ser, hvad der vil ske på andre områder end emballageområdet; de er i fuld gang med at indføre mærkning af bilernes plastkomponenter. De 3 tyske råvareleverandører, BASF, BAYER og HOECHST har dannet et selskab, udelukkende med henblik på at planlægge og gennemføre en række eksperimenter og undersøgelser indenfor området genanvendelse. Det altafgørende problem ved genanvendelse af plast er at finde salgbare produkter, som kan fremstilles af det regenererede affald. En del produkter er udviklet, f.eks. folier og rør af affald af blød polyethylen. Udvikling af andre produkter er i gang mange steder. Plastaffald kan opdeles i to grupper: 1) rent affald, dvs. produktionsaffald og sorteret affald som kun består af en type plast, og 2) blandet affald, f.eks. plast fra husholdningsaffald. Det rene affald kan ofte regenereres til plastmateriale med egenskaber, som er næsten lige så gode som originalmaterialets. Derimod kan der være tale om væsentlige forringelser af egenskaberne, når der anvendes blandet affald. Standarder, som beskriver kvaliteten af regenererede plastmaterialer, må forventes at foreligge i løbet af få år. HOECHST har i 1993 en fabrik klar, som anvender en ny metode til regenerering af affald af polyacetal, POM. POM fra kasserede produkter nedbrydes helt til monomeren. Derefter polymeriseres den monomere, således at man ender med nyt POM-granulat. Det er gammel kendt viden, at hærdeplast ikke kan genanvendes. Imidlertid foregår der adskillige steder forskningsarbejde med det formål at kunne genanvende hærdeplast. Principperne går ud på at nedbryde det tredimensionale molekylnetværk, således at man får et genanvendeligt termoplastisk materiale. I adskillige lande betragtes afbrænding af plastaffald også som genanvendelse, hvis man udnytter den energi, der opstår ved forbrændingen. Ved en sådan proces genvinder man en stor del af den energi, der er brugt ved fremstilling af plastråvaren. 114
Genanvendelsesproblematikken er temmelig uoverskuelig i øjeblikket. Men man må nok regne med, at udviklingen går i retning af, at størstedelen af plastaffaldet genanvendes i nye produkter, mens en del af affaldet destrueres ved forbrænding eller på anden måde. Det kan tænkes, at anvendelsen af en del plasttyper, f.eks. visse hærdeplast, vil blive begrænset gennem lovgivning, fordi materialerne ikke kan genanvendes. Især for produkter med lang levetid, f.eks. komponenter til biler, bør konstruktøren overveje mulighederne for genanvendelse af plastmaterialerne - også på længere sigt. Dvs. at firmaet må vurdere, hvilke miljølovændringer, der kan blive indført indenfor produktets levetid. 115
Page 1 and 2:
E@4 Efteruddannelse i Materialetekn
Page 3 and 4:
Materialevalg - plast 1 Introduktio
Page 5 and 6:
Forord Denne lærebog indgår i et
Page 7:
Forord til P6 Materialevalg er inde
Page 10 and 11:
Et ændret materialevalg kan reduce
Page 12 and 13:
Valget af plastmateriale foretages
Page 15 and 16:
Systel11atisk l11aterialevalg Denne
Page 17 and 18:
Projektgrundspecifikation Projektgr
Page 19 and 20:
Tabel 3.1 Eksempel på en enkel pro
Page 21 and 22:
ne mellem komponenterne. Derfor ska
Page 23 and 24:
Godstykkelses- KRAVSPECIFIKATION FO
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Tabel 3.3 Kombinationsskema KOMBINA
Page 33 and 34:
Konvertering Konvertering af data e
Page 35 and 36:
Godstykkelses- KONVERTERINGSLISTE/M
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43:
I materialespecifikationen skal kra
Page 46 and 47:
Materialedatabaser Databaser fra so
Page 48:
3.5 Ved udvælgelse af egnede mater
Page 51:
præsenterer forskellige krav, der
Page 55:
Dimensionsændringer pga. varierend
Page 61: • Belastningstiden. • Er belast
Page 64: 4.4 Hvis en plastkomponent udsætte
Page 69 and 70: N/mm 2 80 60 (J"m+(J"a Træk 40 20
Page 73 and 74: ge opførsel skyldes den forskellig
Page 75 and 76: Kravspecifikation for en komponent
Page 77: Tabel 4.6 viser friktionskoefficien
Page 82 and 83: Fig. 5.2 Trækprøvningsdata afhæn
Page 84 and 85: Temperaturen har indflydelse på de
Page 87 and 88: Brandtekniske egenskaber Der fokuse
Page 89 and 90: Elektriske egenskaber Plast benytte
Page 91: Strømmen, Ires, er et mål for det
Page 98 and 99: 9.2 Ikke muligt at give en generel,
Page 100 and 101: 9.3 Visse plastmaterialer nedbrydes
Page 103: tilladelige spænding, som komponen
Page 109 and 110: Biologiske egenskaber Biologiske eg
Page 111: Miljømæssige egenskaber I produkt
Page 116 and 117: Spåntagende bearbejdning Spåntage
Page 118 and 119: for komponentudformningen skal unde
Page 120 and 121: For sprøjtestøbte engangsdrikkeb
Page 122 and 123: Smelteindeks Egenspændinger Orient
Page 125 and 126: Tabeller 127 17
Page 127 and 128: Brudforlæng. Poisson's Krybemodul
Page 129 and 130: Brandtekniske egenskaber Varmeled-
Page 131 and 132: Optiske egenskaber Dielektricitetst
Page 133: Bestandighed mod 1: bestandighed, 2
Page 137 and 138: Referencer 1. V. Bengtson og Bo Ryd
show all

Materialevalg - plast - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?