Materialevalg - plast - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

I kapitlerne senere i kompendiet beskrives konverteringen for en række komponentkrav Geometriafhængige krav Komponentskitsen ligger til grund for nødvendige beregninger Kvantitative krav konverteres ved hjælp af overslagsberegninger De kvalitative krav konverteres også Materialeegenskaber målt udfra forskellige normer kan give vidt forskellige resultater Belastningssammenfald i materialespecifikationen Visse normer til bestemmelse af materialedata kan udføres med belastningssammenfald Konverteringen fra kravspecifikation for komponent til materialespecifikation kan, afhængigt af kompleksiteten i kravspecifikationen, være omfattende eller enkel. Hvis der er tale om en højteknologisk komponent, kan konverteringen kræve stor teknisk indsigt. I kapitlerne senere i kompendiet beskrives konverteringen for en række komponentkrav, som ofte ses i produktudvikling af <strong>plast</strong>komponenter. Under konverteringen bemærkes, at visse kraver geometriafhængige, og at andre ikke er det. At et kraver geometriafhængigt betyder, at det afhænger af komponentens form, af komponentskitsen. Et krav om anvendelse ved forhøjet temperatur kan være uafhængigt af geometrien, mens et krav til komponentens længdeudvidelse ved varierende temperaturer er geometriafhængigt. Komponentskitsen ligger altså til grund for nødvendige beregninger i forbindelse med konverteringen. De kvantitative krav (de som har talværdier) skal konverteres ved hjælp af overslagsberegninger og fremstår i materialespecifikationen med talværdier. De kvalitative krav konverteres også, men fremstår kvalitative i materialespecifikationen. Det er hensigtsmæssigt så vidt muligt at angive, hvilken norm et materialekrav i materialespecifikationen refererer til. Det er vigtigt ved kvantitative krav, mens det kan være umuligt ved kvalitative krav. Grunden til at en egenskab skal referere til en standard er, at materialeegenskaber målt udfra forskellige standarder kan give vidt forskellige resultater. Også testbetingelserne kan have indflydelse på resultatet. F.eks. kan krybestrømsindekset for en type glasfiberforstærket termo<strong>plast</strong>isk polyester måles til 225 V iht. DIN 53480 KB og 550 V iht. VDE 0303-1 KC. Ved konverteringen er det nødvendigt, at samtlige belastningssammenfald fra kravspecifikationen føres med over i materialespecifikationen. De krav, som findes i en delperiode, skal fremgå som materialekrav i den selvsamme delperiode i materialespecifikationen. Men da visse metoder til bestemmelse af materialedata kan udføres med belastningssammenfald, kan antallet af krav være færre i materialespecifikationen end i kravspecifikationen. F.eks. kan DIN 53455 gennemføres ved forskellige temperaturer, og da kan mekaniske og termiske materialekrav forenes og vurderes i forhold til denne standard. 44
I materialespecifikationen skal kravene igen opdeles i ufravigelige krav og ønskede egenskaber. Et ufravigeligt krav i kravspecifikationen bliver til et ufravigeligt krav i materialespecifikationen, og en ønsket egenskab i kravspecifikationen bliver til en ønsket egenskab i materialespecifikationen. Et eksempel på en materialespecifikation ses på side 46. 45 Ufravigelige krav og ønskede egenskaber
Page 1 and 2: E@4 Efteruddannelse i Materialetekn
Page 3 and 4: Materialevalg - plast 1 Introduktio
Page 5 and 6: Forord Denne lærebog indgår i et
Page 7: Forord til P6 Materialevalg er inde
Page 10 and 11: Et ændret materialevalg kan reduce
Page 12 and 13: Valget af plastmateriale foretages
Page 15 and 16: Systel11atisk l11aterialevalg Denne
Page 17 and 18: Projektgrundspecifikation Projektgr
Page 19 and 20: Tabel 3.1 Eksempel på en enkel pro
Page 21 and 22: ne mellem komponenterne. Derfor ska
Page 23 and 24: Godstykkelses- KRAVSPECIFIKATION FO
Page 29 and 30: Tabel 3.3 Kombinationsskema KOMBINA
Page 33 and 34: Konvertering Konvertering af data e
Page 35 and 36: Godstykkelses- KONVERTERINGSLISTE/M
Page 41: Godstykkelses- KONVERTERINGSLISTE/M
Page 46 and 47: Materialedatabaser Databaser fra so
Page 48: 3.5 Ved udvælgelse af egnede mater
Page 51: præsenterer forskellige krav, der
Page 55: Dimensionsændringer pga. varierend
Page 61: • Belastningstiden. • Er belast
Page 64: 4.4 Hvis en plastkomponent udsætte
Page 69 and 70: N/mm 2 80 60 (J"m+(J"a Træk 40 20
Page 73 and 74: ge opførsel skyldes den forskellig
Page 75 and 76: Kravspecifikation for en komponent
Page 77: Tabel 4.6 viser friktionskoefficien
Page 82 and 83: Fig. 5.2 Trækprøvningsdata afhæn
Page 84 and 85: Temperaturen har indflydelse på de
Page 87 and 88: Brandtekniske egenskaber Der fokuse
Page 89 and 90: Elektriske egenskaber Plast benytte
Page 91: Strømmen, Ires, er et mål for det
Page 98 and 99:
9.2 Ikke muligt at give en generel,
Page 100 and 101:
9.3 Visse plastmaterialer nedbrydes
Page 103:
tilladelige spænding, som komponen
Page 109 and 110:
Biologiske egenskaber Biologiske eg
Page 111 and 112:
Miljømæssige egenskaber I produkt
Page 113:
Genanvendelsesproblematikken er tem
Page 116 and 117:
Spåntagende bearbejdning Spåntage
Page 118 and 119:
for komponentudformningen skal unde
Page 120 and 121:
For sprøjtestøbte engangsdrikkeb
Page 122 and 123:
Smelteindeks Egenspændinger Orient
Page 125 and 126:
Tabeller 127 17
Page 127 and 128:
Brudforlæng. Poisson's Krybemodul
Page 129 and 130:
Brandtekniske egenskaber Varmeled-
Page 131 and 132:
Optiske egenskaber Dielektricitetst
Page 133:
Bestandighed mod 1: bestandighed, 2
Page 137 and 138:
Referencer 1. V. Bengtson og Bo Ryd
show all

Materialevalg - plast - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?