Energirenovering af et gasbetonhus - Energitjenesten

www.energitjenesten.dk
Tlf. 70 333 777
Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale
Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Århus.
FOTO: Hans Christian Jacobsen

Fra kold gasbeton til
forår ved Middelhavet
Et iskoldt, ucharmerende gasbetonhus i Allerød, men med perfekt
beliggenhed. Hvad gør man? Den bedste forretning var her at
energirenovere ved at bygge om og til.
CASE fra
Allerød

Sådan så huset ud før ombygningen: En dårlig klimaskærm og et beskedent
arkitektonisk ydre. Klimaskærmen er det, der holder kulden ude og varmen inde
i dit hus. Altså tag, vægge, fundament, vinduer og døre.
FOTO: Christian Oxenvad

Figur 1 viser alle de steder, der typisk er utætheder og dermed
kommer kulde ind og varme ud.
Når Søren Brandt og hans engelskfødte kone Sue ikke er hjemme,
arbejder de som henholdsvis IT-systemplanlægger og biolog. Når de
er hjemme, er de almindelige komfortelskende parcellister. Træk,
fodkulde og ubehag er ikke foreneligt med et hyggeligt hjemmeliv.
Samtidig kræver de, at boligen skal være energi- og klimaoptimeret,
fordi de har det bedst med ikke at vælte CO2 ud i atmosfæren
– hverken fra egen skorsten eller fra kraftvarmeværkets.
Søren kalder sig selv klimafundamentalist – selvom han ligner
en almindelig gennemsnitsdansker, som de er flest. De tider, da
miljøsagen var for særlige grupper med særlig dresskode, er forbi.
Nu er den for alle.
At varmeregningen samtidig er faldet til under 5.000 kr. om året
Figur 2 viser et hus, hvor der er isoleret og huset er tætnet.
Kulden smutter forbi, og varmen undslipper ikke så let.
Klimafundamentalister og
almindelige parcellister
er et ekstra plus, men det var faktisk ikke det, der satte hele den
store ombygning i gang.
Klimaskærmen har overhalet varmeinstallationerne
Det startede i 1964 med et beskedent enfamiliehus. Dengang var
der penge at spare ved at vælge prisbillige, massive gasbetonvægge
i stedet for noget dyrere dobbeltmure af teglsten. Olieregningen
var også lav dengang, så det gjorde ikke så meget, at
forbruget var højt. Klimaudfordringen var overhovedet ikke kendt
- og slet ikke folkeliggjort. Dengang fik man varmen fordelt ud
til de kolde vægge og kolde vinduer med centralvarmeanlæg og
radiatorer under samtlige vinduer.
Side 3

3-lags energiruder giver meget varme overflader, selv på en kold vinterdag. Der er ikke brug for
hverken radiatorer eller gulvvarme i et højisoleret rum som dette. Den nye 40 m 2 stue er lys,
varm og behagelig, og selvom huset samlet er blevet større, er varmeregningen faldet.
FOTO: Christian Oxenvad

Husets nye masseovn som supplerer det nu
minimale forbrug af naturgas.
Idéen med radiatorer overalt er ikke så aktuel, hvis husets varmetab
er forsvindende lille. Søren og Sue’s hus er ved hjælp af en
hel 25 cm tæt overfrakke af isolering, nye 3-lags trævinduer og
40-45 cm isolering på loftet blevet så energieffektivt, at selv gulvvarmeanlægget
egentlig er unødvendigt. Gulvvarmeinstallationen
blev faktisk lidt overkill, og de kunne have sparet pengene her.
Søren og Sue varmer primært huset op ved hjælp af masseovnen,
og varmen herfra bliver fordelt via det mekaniske luftskifteanlæg,
FOTO: Christian Oxenvad
Hele 45 cm papirisolering er der lagt på loftet.
I 1964 blev husene født med kun 5 cm isolering.
Nye ejere med nye planer
som er godt gemt væk på loftet. Det varme brugsvand kommer
hele den lyse tid fra solvarmeanlægget på taget – om vinteren
hjulpet af gaskedlen. Men fordi varmetabet er så lille, går termostaten
til den gasdrevne gulvvarme ikke i gang med at ’kalde
på varme’ – og fordi både vinduer og vægge har rumtemperatur
hele året, er der intet kuldenedfald. Så man kan møblere frit og
opholde sig helt op til de store glasflader uden at fryse.
FOTO: Torkel Stentorp
Side 5

Et miljøvenligt lavenergihus er ikke nødvendigvis en sekskantet jordhule med får på taget.
At der i denne ret konventionelle parcelhustilbygning alligevel er brugt miljøbevidste
materialer som uimprægneret træ, papirisolering og gipsplader gør ikke projektet ringere.
FOTO: Christian Oxenvad

Selvom huset er blevet større og har fået hele 40 m2 ekstra stue,
er varmeregningen faldet drastisk.
Den 3 år gamle kondenserende gaskedel er meget økonomisk i
drift, men selv en superkedel hjælper kun delvist, hvis huset er
mangelfuldt isoleret. Mantraet er isolering, isolering, isolering,
en god vinduesløsning – og et vindtæt hus med bevidst luftskifte.
I villaen her er varmetabet nu så lille, at forbruget af naturgas er
faldet til kun 400 m3, samt et par rummeter skovtræ til hyggelig
afbrænding i den store finske masseovn. Derudover producerer
solvarmeanlægget på taget varmt brugsvand hele den lyse halvdel
af året. På den måde skal gaskedlen stort set ikke være i brug fra
1. april til 1. oktober.
Fyringssæsonen slutter i marts
De store øst- og sydvendte vinduer hjælper konkret til med selve
opvarmningen, da de har såkaldt ’positiv energibalance’. Det vil
Fra 1500 til 400 m3 naturgas,
lidt brænde plus gratis solvarme
sige, at der i selve fyringssæsonen tilføres mere passiv solvarme
gennem vinduerne udefra verdensrummet, end der rent faktisk
tabes den anden vej.
Solen får magt allerede i marts måned i Danmark. Selv om udeluften
på en martsdag kan være kold, kan fine kortbølgede solstråler
nemt finde vej helt ude fra solen 150 mio. km væk, gennem jordens
atmosfære og direkte ind på familiens stuegulv i Allerød, hvor
de forvandles til langbølgede varmestråler. Den tilførte varme
forbliver inde i rummet pga. de højeffektive, belagte energiruder,
husets vinduer er forsynet med. Den såkaldte lav-emissive
belægning har nemlig den forunderlige egenskab, at den tillader
passage af kortbølget varmestråling udefra og ind, men bremser
tab af langbølget varmestråling indefra og ud. Næsten for godt til
at være sandt. At energiruder i dag er billige standardprodukter,
gør kun motivationen til at bruge dem større.
Side 7

Et fald fra 1500 m3 naturgas til i dag kun 400 m3 betyder overordentligt meget for både
privatøkonomi og klimabelastning. Hemmeligheden er ikke en masse teknik, men helt enkelt
et hus med et lille varmetab.
FOTO: Christian Oxenvad

2000 Normaliseret gasforbrug til varmt vand og varme.
(Hertil kommer ca. 2.5 m3 træ pr år efter 2008)
1500
1000
500
0
M 3
Det har ikke været omkostningsfrit at bygge så meget om, men
ikke mindst for alle de villaer, der ligger bynært, kan en renovering
være højst aktuel, hvis alternativet er at bygge nyt lavenergihus
på barmark langt fra arbejdspladser, skole og nærmiljø.
Udfra en miljømæssig betragtning er transporten til og
fra boligen også vigtig — og det hænger ikke helt sammen,
hvis det nye lavenergihus kræver en dagligdag med to store
2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010
År
Energirenovering er fremtiden
biler og flere hundrede kilometers samlet pendling hver dag.
Selvfølgelig kan man rive ned og bygge nyt på en godt beliggende
grund i stedet for at renovere. Men i Søren og Sue’s tilfælde blev
det energirenovering, der blev kodeordet for en lavenergibolig
med god beliggenhed, tårnhøj komfort, lave driftsudgifter og en
fremadrettet miljøbevidsthed.
Side 9

Få uvildig rådgivning af Energitjenesten
På kortet kan du finde den lokale Energitjeneste,
der ligger nærmest dig.
Kig forbi eller ring til os på 70 333 777
Besøg også vores hjemmeside www.energitjenesten.dk
FOTO: Hans Christian Jacobsen

1 Energitjenesten Nordjylland
Gugvej 146B, 1 sal
9210 Aalborg SØ
2 Energitjenesten Midtjylland
Klosterport 4E, 1.sal
8000 Aarhus C
3 Energitjenesten Midtjylland
Lokalafdeling
Bredgade 108
6900 Skjern
4 Energitjenesten Syd
Bredgade 18
6000 Kolding
5 Energitjenesten Samsø
Strandengen 1
8305 Samsø
6 Energitjenesten Fyn
Gerritsgade 33, 1. sal
5700 Svendborg
7 Energitjenesten Ærø
Vestergade 70
5970 Ærøskøbing
8 Energitjenesten København
Blegdamsvej 4B
2200 København N
09 Energitjenesten Sjælland
Vestergade 3
4600 Køge
10 Energitjenesten Bornholm
Gudhjem Mølle
Møllebakken 4 c
3760 Gudhjem
Side 11