Energirenovering af et 70'er hus - Energitjenesten

energitjenesten.dk

Energirenovering af et 70'er hus - Energitjenesten

FOTO: Hans Christian Jacobsen

www.energitjenesten.dk

Tlf. 70 333 777

Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale

Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Århus.


CASE fra

Gilleleje

Hent varme fra

både luft og jord

Før du investerer i et jordvarmeanlæg, skal du sørge for, at dit hus er

velisoleret, og at varmeanlægget har den rigtige størrelse. 70’er-huset

fra Gilleleje fik det hele.


Trine og Mads Bodenhoff fik ikke kun jordvarme, men også planlagt hele energirenoveringen,

så varmeøkonomi, rumkomfort og lav miljøbelastning på fornem vis gik hånd i hånd.

FOTO: Christian Oxenvad


Her ses det oprindelige klinkegulv og de

gamle termoruder med dyrtdrevne elpaneler i

konvektorgraven foran glaspartiet.

God energiplanlægning

Trine og Mads Bodenhoff og deres to børn købte i 2006 et koldt

elvarmehus fra 1972, beliggende lige ud til det blæsende Kattegat.

Elpaneler i kombination med stort varmetab fra klimaskærmen,

dvs. ydervægge, vinduer, sokler, tag og kælder, betød ekstremt

høje varmeudgifter — faktisk et iskoldt hus med 50.000 kr. i elvarmeregning!

Og med fulgte også en rigtig elendig rumkomfort

med fodkulde, træk og ubehag. En af husets vigtigste funktioner

er faktisk at skabe ’sommer hele året’ – altså nogenlunde samme

stuetemperatur indenfor om vinteren som udenfor i haven på en

god dansk sommerdag.

Fra Kina til Kattegat

Trine og Mads var stadigt bosiddende i Kina, da de købte huset,

men velfungerende telefonsystemer rundt om kloden gjorde det

nemt for dem at kontakte Energitjenesten i Danmark – og få langdistancevejledning

til at komme videre med renoveringsplanerne

af det nyindkøbte hus. Energitjenesten anbefalede at minimere

varmetabet med en gennemgribende efterisolering af klimaskærmen

og selvfølgelig droppe elpanelerne, som er den dyreste og

mest klimabelastende form for varme, vi har i Danmark. Det er ret

billigt at etablere elpaneler og elgulvvarme, men på kort tid bliver

etableringsbesparelsen spist op af den dyre drift. Meget dyre.

Sparsom isolering og masser af koldt glas

Huse fra 1970’erne er kendetegnet ved sparsomt isolerede tage og

vægge – og hvor der ikke er vægge, er der oftest store glaspartier

med termoruder. Begge dele giver stort varmetab om vinteren,

men i princippet også et stort varmetilskud, der dog kun gør nytte,

når du har energiruder.

Om sommeren er de store glasarealer uhensigtsmæssige, specielt

mod syd, da der meget nemt kan blive for varmt, og derved skabes

der behov for køling.

En ting er at opvarmning er dyr, men elektrisk køling er 3-5 gange

dyrere, så det skal man undgå. God isolering samt udvendig afskærmning

er vigtige nøgleord – ligesom et minimalt elforbrug

til indendørs apparater modvirker overtemperatur.

Side 3


Det færdige højisolerede plankegulv med varmefordeling via ’let gulvvarme’, der reagerer

hurtigt på solindfald – samt nye højkomfortable energiruder monteret i eksisterende karme.

Ruderne ligner termoruder på en prik, men er 3 gange så velisolerende.

FOTO: Christian Oxenvad


FOTO: Mads Bodenhoff

Efterisoleringsarbejdet er i fuld gang.

Rudeskift og enkelte nye vinduer

I alle de faste glaspartier fejlede karmene ikke noget, så her blev

termoruderne ganske enkelt skiftet til energiruder, hvilket klart

var den billigste måde at skabe energibesparelse. Det er glasset,

der stadig er den helt store forskel på kolde og varme vinduer.

Moderne energiruder ligner termoruder på en prik, men er ca.

tre gange så godt isolerende – og det er ikke mindst vigtigt, når

man planlægger gulvvarme, der i modsætning til radiatorer ikke

giver en varm luftstrøm op foran vinduerne.

Let gulvvarme på en højisolerende pude

Flere ydervægge blev efterisoleret, og der blev isoleret kraftigt under

gulvet, fordi gulvvarme simpelthen forsvinder nedenud og væk,

hvis der ikke etableres 250-300 mm isolering under – i nybyggede

lavenergihuse op til 500 mm tykkelse. I dette hus var der

desuden nogle kedelige kuldebroer langs med betonsoklerne

under de store gulv-til-loft vinduer. De blev isoleret for at hindre

varmetab ud til husets kanter – noget som let afsløres i snevejr,

hvor en uisoleret sokkel kan bortsmelte sneen mange meter ud fra

huset. Det giver godt nok tidlige erantis, men til gengæld et stort

energispild.

Side 5


Let gulvvarme er aluminiumsbakker med nedfældede gulvvarmeslanger. I princippet fungerer det

som en stor flad radiator under gulvbrædderne. Let gulvvarme er meget velegnet sammen med

varmepumpedrift. Fremløbstemperaturen er her 28-35 grader, hvor radiatoren ofte kræver 55.

FOTO: Christian Oxenvad


Gratis solvarmetilskud om vinteren

aktiverer termostatstyringen

Under de store planker er der gulvvarme med en fremløbstemperatur

helt ned til 30 grader. Lavt fremløb giver god eløkonomi

ved varmepumpedrift.

Der er lagt ’let gulvvarme’, dvs. at gulvvarmeslangerne er lagt i

tynde aluminiumsbakker, der reagerer hurtigt på tilført varme. Let

gulvvarme er ofte en fordel sammenlignet med ’tung gulvvarme’,

dvs. gulvvarmeslanger lagt i beton, ikke mindst i parcelhuse med

store glasarealer.

På en eftermiddag i marts med masser af forårssol strømmende

ind ad de store vinduer, vil den tunge gulvvarme være halve døgn

om at blive afkølet. På sådan en dag bliver der tit for varmt i stuen.

Den lette gulvvarme vil meget hurtigt reagere på tilført gratisvarme

og lukke ned. Herved spares penge og energi. Omvendt

vil den første efterårsdag med kulde, mørke og blæst ’kalde på

varme’ fra systemet, og her vil en tung afgiverflade først kunne

levere varme til rummet efter flere døgn. Den lette vil være aktiv

inden for få timer.

Gratis varmetilskud er udover passivt soltilskud fra solen også

varme fra mennesker og elforbrug i hjemmet. En familiefest er fx

nok til at varme hele huset op i lang tid, da en flok dansende, glade

mennesker afgiver lige så meget varme som en varmepumpe.

Også her kan der spares ved at undlade at bruge den ’russiske

termostat’, som er åbne døre og vinduer.

Alt i alt er samspillet mellem varmefordeling og selve varmepumpen

altså vigtig. Meget vigtig.

Varmepumpen henter energi fra både luft og græsplæne

Som i så mange andre familier er alle medlemmer hos familien

Bodenhoff væk i dagtimerne, så valget faldt på en ny varmekilde

med minimal pasning, nemlig varmepumpen. En varmepumpe er

et anlæg opbygget som et omvendt køleskab og fungerer ved at

afkøle dele af naturen uden for huset og komprimere denne energi

til lunt vand eller lun luft inde i huset. Man kan køle på jordblokken

under græsplænen ved at grave slanger ned, eller man kan køle

på udeluften rundt om huset ved at opsætte en luftkøler.

Bodenhoff’s nye have var meget kuperet og indeholdt en del bevaringsværdige

træer, som familien ikke havde lyst til at fælde for at

få plads til alle de jordvarmeslanger, der var påkrævet. Sammenholdt

med ønsket om at få en lav varmeregning, blev det sammen

med den lokale varmepumpe-montør besluttet at etablere køling

fra både luft og jord. I lunt vejr med mere end 5 plusgrader samt

hele sommeren er det luften, der er mest økonomisk at køle på –

om vinteren med mindre end 5 grader er det jordblokken under

græsset, der leverer tre fjerdedele af varmen til huset. Prisen pr.

kWh leveret varme er herved reduceret med ca. 75% i forhold til

den oprindelige elpanelvarme.

Side 7


Under Mads Bodenhoffs fødder ligger der jordvarmeslanger og bag ham står en luftoptager/

køler. Varmepumpen henter på skift energi fra enten jord eller luft, så elforbruget til drift af

selve kompressoren minimeres.

FOTO: Christian Oxenvad


Huset var ved indflytning udstyret med:

• Elvarme

• Termoruder

50.000 kr. elvarme pr år

Efter ombygning består energi- og

varmeforsyning af:

• Jordvarme +luft/vand-varmepumpevarme

• Let, nemt reguleret gulvvarme med

slanger i alufordeling

• Gulvisolering/nyt terrændæk

• Energiruder

• Delvis efterisolering af facaden

Et halveret energiforbrug

Styring er kodeordet

I princippet er en varmepumpe et køleanlæg med varme som slutprodukt.

Intelligent køling giver megen varme for hver købt kWh

fra de overvejende fossilt fyrede kraftværker i Danmark. Netop

fordi vi har svært ved at producere såkaldt ’grøn strøm’, er det

særligt vigtigt, at varmepumpeanlæggets effektivitet bliver høj.

Man sammenligner varmepumpers effektivitet med en såkaldt

’årseffektfaktor’, hvilket er en kombination af varmepumpens såkaldte

COP, som er en forkortelse af ’ Coeffience of Performance’,

altså arbejdsevne ved givne temperaturforhold ude og inde – og

så de forskellige årstiders påvirkning af driften af anlægget. Det

er dyrt i strøm at køle på frostluft, så her går familien Bodenhoffs

anlæg helt automatisk ’i jorden’ og henter varmen.

Omvendt er det energimæssigt en fordel at køle på udeluften, når

den er varmere end 5 plusgrader. Det gør anlægget også fuldautomatisk.

Hele sommeren er jordvarmeslangerne altså ikke i brug.

Et alm. luft/vand-varmepumpeanlæg vil have en årseffektfaktor

på ca. 3 og et alm. jordvarmeanlæg på ca. 3,5. Ved at kombinere

de to energioptag kan man presse op til faktor 4 ud af systemet,

altså en ca. 15% bedre udnyttelse af den indkøbte strøm.

Næste skridt bliver at undgå solen

Efter endt ombygning er familien tilfredse med det velisolerede

hus og den nemme opvarmning, så nu er udfordringen at undgå

overtemperatur i den lyse tid. Sandsynligvis bliver de danske

somre varmere i fremtiden, så en del fokus vil blive flyttet fra

vinteropvarmning til også at handle om at håndtere for meget

indendørs sommervarme. Familien har set på udvendig afskærmning,

og måske kan de om få år kombinere udvendig mekanisk

afskærmning med integrerede solceller, så flere fluer kan smækkes

i samme hug.

Side 9


FOTO: Hans Christian Jacobsen

Få uvildig rådgivning af Energitjenesten

På kortet kan du finde den lokale Energitjeneste,

der ligger nærmest dig.

Kig forbi eller ring til os på 70 333 777

Besøg også vores hjemmeside www.energitjenesten.dk


1 Energitjenesten Nordjylland

Gugvej 146B, 1 sal

9210 Aalborg SØ

2 Energitjenesten Midtjylland

Klosterport 4E, 1.sal

8000 Aarhus C

3 Energitjenesten Midtjylland

Lokalafdeling

Bredgade 108

6900 Skjern

4 Energitjenesten Syd

Bredgade 18

6000 Kolding

5 Energitjenesten Samsø

Strandengen 1

8305 Samsø

6 Energitjenesten Fyn

Gerritsgade 33, 1. sal

5700 Svendborg

7 Energitjenesten Ærø

Vestergade 70

5970 Ærøskøbing

8 Energitjenesten København

Blegdamsvej 4B

2200 København N

09 Energitjenesten Sjælland

Vestergade 3

4600 Køge

10 Energitjenesten Bornholm

Gudhjem Mølle

Møllebakken 4 c

3760 Gudhjem

Side 11

More magazines by this user
Similar magazines