Energirenovering af et 70'er hus - Energitjenesten
Energirenovering af et 70'er hus - Energitjenesten
Energirenovering af et 70'er hus - Energitjenesten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FOTO: Hans Christian Jacobsen<br />
www.energitjenesten.dk<br />
Tlf. 70 333 777<br />
<strong>Energitjenesten</strong> er <strong>et</strong> tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygg<strong>et</strong> op omkring 10 lokale<br />
Energitjenester fordelt i hele land<strong>et</strong>. <strong>Energitjenesten</strong>s sekr<strong>et</strong>ariat ligger i År<strong>hus</strong>.
CASE fra<br />
Gilleleje<br />
Hent varme fra<br />
både luft og jord<br />
Før du investerer i <strong>et</strong> jordvarmeanlæg, skal du sørge for, at dit <strong>hus</strong> er<br />
velisoler<strong>et</strong>, og at varmeanlægg<strong>et</strong> har den rigtige størrelse. 70’er-<strong>hus</strong><strong>et</strong><br />
fra Gilleleje fik d<strong>et</strong> hele.
Trine og Mads Bodenhoff fik ikke kun jordvarme, men også planlagt hele energirenoveringen,<br />
så varmeøkonomi, rumkomfort og lav miljøbelastning på fornem vis gik hånd i hånd.<br />
FOTO: Christian Oxenvad
Her ses d<strong>et</strong> oprindelige klinkegulv og de<br />
gamle termoruder med dyrtdrevne elpaneler i<br />
konvektorgraven foran glasparti<strong>et</strong>.<br />
God energiplanlægning<br />
Trine og Mads Bodenhoff og deres to børn købte i 2006 <strong>et</strong> koldt<br />
elvarme<strong>hus</strong> fra 1972, beliggende lige ud til d<strong>et</strong> blæsende Kattegat.<br />
Elpaneler i kombination med stort varm<strong>et</strong>ab fra klimaskærmen,<br />
dvs. ydervægge, vinduer, sokler, tag og kælder, b<strong>et</strong>ød ekstremt<br />
høje varmeudgifter — faktisk <strong>et</strong> iskoldt <strong>hus</strong> med 50.000 kr. i elvarmeregning!<br />
Og med fulgte også en rigtig elendig rumkomfort<br />
med fodkulde, træk og ubehag. En <strong>af</strong> <strong>hus</strong><strong>et</strong>s vigtigste funktioner<br />
er faktisk at skabe ’sommer hele år<strong>et</strong>’ – altså nogenlunde samme<br />
stu<strong>et</strong>emperatur indenfor om vinteren som udenfor i haven på en<br />
god dansk sommerdag.<br />
Fra Kina til Kattegat<br />
Trine og Mads var stadigt bosiddende i Kina, da de købte <strong>hus</strong><strong>et</strong>,<br />
men velfungerende telefonsystemer rundt om kloden gjorde d<strong>et</strong><br />
nemt for dem at kontakte <strong>Energitjenesten</strong> i Danmark – og få langdistancevejledning<br />
til at komme videre med renoveringsplanerne<br />
<strong>af</strong> d<strong>et</strong> nyindkøbte <strong>hus</strong>. <strong>Energitjenesten</strong> anbefalede at minimere<br />
varm<strong>et</strong>ab<strong>et</strong> med en gennemgribende efterisolering <strong>af</strong> klimaskærmen<br />
og selvfølgelig droppe elpanelerne, som er den dyreste og<br />
mest klimabelastende form for varme, vi har i Danmark. D<strong>et</strong> er r<strong>et</strong><br />
billigt at <strong>et</strong>ablere elpaneler og elgulvvarme, men på kort tid bliver<br />
<strong>et</strong>ableringsbesparelsen spist op <strong>af</strong> den dyre drift. Meg<strong>et</strong> dyre.<br />
Sparsom isolering og masser <strong>af</strong> koldt glas<br />
Huse fra 1970’erne er kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved sparsomt isolerede tage og<br />
vægge – og hvor der ikke er vægge, er der oftest store glaspartier<br />
med termoruder. Begge dele giver stort varm<strong>et</strong>ab om vinteren,<br />
men i principp<strong>et</strong> også <strong>et</strong> stort varm<strong>et</strong>ilskud, der dog kun gør nytte,<br />
når du har energiruder.<br />
Om sommeren er de store glasarealer uhensigtsmæssige, specielt<br />
mod syd, da der meg<strong>et</strong> nemt kan blive for varmt, og derved skabes<br />
der behov for køling.<br />
En ting er at opvarmning er dyr, men elektrisk køling er 3-5 gange<br />
dyrere, så d<strong>et</strong> skal man undgå. God isolering samt udvendig <strong>af</strong>skærmning<br />
er vigtige nøgleord – ligesom <strong>et</strong> minimalt elforbrug<br />
til indendørs apparater modvirker overtemperatur.<br />
Side 3
D<strong>et</strong> færdige højisolerede plankegulv med varmefordeling via ’l<strong>et</strong> gulvvarme’, der reagerer<br />
hurtigt på solindfald – samt nye højkomfortable energiruder monter<strong>et</strong> i eksisterende karme.<br />
Ruderne ligner termoruder på en prik, men er 3 gange så velisolerende.<br />
FOTO: Christian Oxenvad
FOTO: Mads Bodenhoff<br />
Efterisoleringsarbejd<strong>et</strong> er i fuld gang.<br />
Rudeskift og enkelte nye vinduer<br />
I alle de faste glaspartier fejlede karmene ikke nog<strong>et</strong>, så her blev<br />
termoruderne ganske enkelt skift<strong>et</strong> til energiruder, hvilk<strong>et</strong> klart<br />
var den billigste måde at skabe energibesparelse. D<strong>et</strong> er glass<strong>et</strong>,<br />
der stadig er den helt store forskel på kolde og varme vinduer.<br />
Moderne energiruder ligner termoruder på en prik, men er ca.<br />
tre gange så godt isolerende – og d<strong>et</strong> er ikke mindst vigtigt, når<br />
man planlægger gulvvarme, der i modsætning til radiatorer ikke<br />
giver en varm luftstrøm op foran vinduerne.<br />
L<strong>et</strong> gulvvarme på en højisolerende pude<br />
Flere ydervægge blev efterisoler<strong>et</strong>, og der blev isoler<strong>et</strong> kr<strong>af</strong>tigt under<br />
gulv<strong>et</strong>, fordi gulvvarme simpelthen forsvinder nedenud og væk,<br />
hvis der ikke <strong>et</strong>ableres 250-300 mm isolering under – i nybyggede<br />
lavenergi<strong>hus</strong>e op til 500 mm tykkelse. I d<strong>et</strong>te <strong>hus</strong> var der<br />
desuden nogle kedelige kuldebroer langs med b<strong>et</strong>onsoklerne<br />
under de store gulv-til-loft vinduer. De blev isoler<strong>et</strong> for at hindre<br />
varm<strong>et</strong>ab ud til <strong>hus</strong><strong>et</strong>s kanter – nog<strong>et</strong> som l<strong>et</strong> <strong>af</strong>sløres i snevejr,<br />
hvor en uisoler<strong>et</strong> sokkel kan bortsmelte sneen mange m<strong>et</strong>er ud fra<br />
<strong>hus</strong><strong>et</strong>. D<strong>et</strong> giver godt nok tidlige erantis, men til gengæld <strong>et</strong> stort<br />
energispild.<br />
Side 5
L<strong>et</strong> gulvvarme er aluminiumsbakker med nedfældede gulvvarmeslanger. I principp<strong>et</strong> fungerer d<strong>et</strong><br />
som en stor flad radiator under gulvbrædderne. L<strong>et</strong> gulvvarme er meg<strong>et</strong> velegn<strong>et</strong> sammen med<br />
varmepumpedrift. Fremløbstemperaturen er her 28-35 grader, hvor radiatoren ofte kræver 55.<br />
FOTO: Christian Oxenvad
Gratis solvarm<strong>et</strong>ilskud om vinteren<br />
aktiverer termostatstyringen<br />
Under de store planker er der gulvvarme med en fremløbstemperatur<br />
helt ned til 30 grader. Lavt fremløb giver god eløkonomi<br />
ved varmepumpedrift.<br />
Der er lagt ’l<strong>et</strong> gulvvarme’, dvs. at gulvvarmeslangerne er lagt i<br />
tynde aluminiumsbakker, der reagerer hurtigt på tilført varme. L<strong>et</strong><br />
gulvvarme er ofte en fordel sammenlign<strong>et</strong> med ’tung gulvvarme’,<br />
dvs. gulvvarmeslanger lagt i b<strong>et</strong>on, ikke mindst i parcel<strong>hus</strong>e med<br />
store glasarealer.<br />
På en eftermiddag i marts med masser <strong>af</strong> forårssol strømmende<br />
ind ad de store vinduer, vil den tunge gulvvarme være halve døgn<br />
om at blive <strong>af</strong>køl<strong>et</strong>. På sådan en dag bliver der tit for varmt i stuen.<br />
Den l<strong>et</strong>te gulvvarme vil meg<strong>et</strong> hurtigt reagere på tilført gratisvarme<br />
og lukke ned. Herved spares penge og energi. Omvendt<br />
vil den første efterårsdag med kulde, mørke og blæst ’kalde på<br />
varme’ fra system<strong>et</strong>, og her vil en tung <strong>af</strong>giverflade først kunne<br />
levere varme til rumm<strong>et</strong> efter flere døgn. Den l<strong>et</strong>te vil være aktiv<br />
inden for få timer.<br />
Gratis varm<strong>et</strong>ilskud er udover passivt soltilskud fra solen også<br />
varme fra mennesker og elforbrug i hjemm<strong>et</strong>. En familiefest er fx<br />
nok til at varme hele <strong>hus</strong><strong>et</strong> op i lang tid, da en flok dansende, glade<br />
mennesker <strong>af</strong>giver lige så meg<strong>et</strong> varme som en varmepumpe.<br />
Også her kan der spares ved at undlade at bruge den ’russiske<br />
termostat’, som er åbne døre og vinduer.<br />
Alt i alt er samspill<strong>et</strong> mellem varmefordeling og selve varmepumpen<br />
altså vigtig. Meg<strong>et</strong> vigtig.<br />
Varmepumpen henter energi fra både luft og græsplæne<br />
Som i så mange andre familier er alle medlemmer hos familien<br />
Bodenhoff væk i dagtimerne, så valg<strong>et</strong> faldt på en ny varmekilde<br />
med minimal pasning, nemlig varmepumpen. En varmepumpe er<br />
<strong>et</strong> anlæg opbygg<strong>et</strong> som <strong>et</strong> omvendt køleskab og fungerer ved at<br />
<strong>af</strong>køle dele <strong>af</strong> naturen uden for <strong>hus</strong><strong>et</strong> og komprimere denne energi<br />
til lunt vand eller lun luft inde i <strong>hus</strong><strong>et</strong>. Man kan køle på jordblokken<br />
under græsplænen ved at grave slanger ned, eller man kan køle<br />
på udeluften rundt om <strong>hus</strong><strong>et</strong> ved at opsætte en luftkøler.<br />
Bodenhoff’s nye have var meg<strong>et</strong> kuper<strong>et</strong> og indeholdt en del bevaringsværdige<br />
træer, som familien ikke havde lyst til at fælde for at<br />
få plads til alle de jordvarmeslanger, der var påkræv<strong>et</strong>. Sammenholdt<br />
med ønsk<strong>et</strong> om at få en lav varmeregning, blev d<strong>et</strong> sammen<br />
med den lokale varmepumpe-montør beslutt<strong>et</strong> at <strong>et</strong>ablere køling<br />
fra både luft og jord. I lunt vejr med mere end 5 plusgrader samt<br />
hele sommeren er d<strong>et</strong> luften, der er mest økonomisk at køle på –<br />
om vinteren med mindre end 5 grader er d<strong>et</strong> jordblokken under<br />
græss<strong>et</strong>, der leverer tre fjerdedele <strong>af</strong> varmen til <strong>hus</strong><strong>et</strong>. Prisen pr.<br />
kWh lever<strong>et</strong> varme er herved reducer<strong>et</strong> med ca. 75% i forhold til<br />
den oprindelige elpanelvarme.<br />
Side 7
Under Mads Bodenhoffs fødder ligger der jordvarmeslanger og bag ham står en luftoptager/<br />
køler. Varmepumpen henter på skift energi fra enten jord eller luft, så elforbrug<strong>et</strong> til drift <strong>af</strong><br />
selve kompressoren minimeres.<br />
FOTO: Christian Oxenvad
Hus<strong>et</strong> var ved indflytning udstyr<strong>et</strong> med:<br />
• Elvarme<br />
• Termoruder<br />
50.000 kr. elvarme pr år<br />
Efter ombygning består energi- og<br />
varmeforsyning <strong>af</strong>:<br />
• Jordvarme +luft/vand-varmepumpevarme<br />
• L<strong>et</strong>, nemt reguler<strong>et</strong> gulvvarme med<br />
slanger i alufordeling<br />
• Gulvisolering/nyt terrændæk<br />
• Energiruder<br />
• Delvis efterisolering <strong>af</strong> facaden<br />
Et halver<strong>et</strong> energiforbrug<br />
Styring er kodeord<strong>et</strong><br />
I principp<strong>et</strong> er en varmepumpe <strong>et</strong> køleanlæg med varme som slutprodukt.<br />
Intelligent køling giver megen varme for hver købt kWh<br />
fra de overvejende fossilt fyrede kr<strong>af</strong>tværker i Danmark. N<strong>et</strong>op<br />
fordi vi har svært ved at producere såkaldt ’grøn strøm’, er d<strong>et</strong><br />
særligt vigtigt, at varmepumpeanlægg<strong>et</strong>s effektivit<strong>et</strong> bliver høj.<br />
Man sammenligner varmepumpers effektivit<strong>et</strong> med en såkaldt<br />
’årseffektfaktor’, hvilk<strong>et</strong> er en kombination <strong>af</strong> varmepumpens såkaldte<br />
COP, som er en forkortelse <strong>af</strong> ’ Coeffience of Performance’,<br />
altså arbejdsevne ved givne temperaturforhold ude og inde – og<br />
så de forskellige årstiders påvirkning <strong>af</strong> driften <strong>af</strong> anlægg<strong>et</strong>. D<strong>et</strong><br />
er dyrt i strøm at køle på frostluft, så her går familien Bodenhoffs<br />
anlæg helt automatisk ’i jorden’ og henter varmen.<br />
Omvendt er d<strong>et</strong> energimæssigt en fordel at køle på udeluften, når<br />
den er varmere end 5 plusgrader. D<strong>et</strong> gør anlægg<strong>et</strong> også fuldautomatisk.<br />
Hele sommeren er jordvarmeslangerne altså ikke i brug.<br />
Et alm. luft/vand-varmepumpeanlæg vil have en årseffektfaktor<br />
på ca. 3 og <strong>et</strong> alm. jordvarmeanlæg på ca. 3,5. Ved at kombinere<br />
de to energioptag kan man presse op til faktor 4 ud <strong>af</strong> system<strong>et</strong>,<br />
altså en ca. 15% bedre udnyttelse <strong>af</strong> den indkøbte strøm.<br />
Næste skridt bliver at undgå solen<br />
Efter endt ombygning er familien tilfredse med d<strong>et</strong> velisolerede<br />
<strong>hus</strong> og den nemme opvarmning, så nu er udfordringen at undgå<br />
overtemperatur i den lyse tid. Sandsynligvis bliver de danske<br />
somre varmere i fremtiden, så en del fokus vil blive flytt<strong>et</strong> fra<br />
vinteropvarmning til også at handle om at håndtere for meg<strong>et</strong><br />
indendørs sommervarme. Familien har s<strong>et</strong> på udvendig <strong>af</strong>skærmning,<br />
og måske kan de om få år kombinere udvendig mekanisk<br />
<strong>af</strong>skærmning med integrerede solceller, så flere fluer kan smækkes<br />
i samme hug.<br />
Side 9
FOTO: Hans Christian Jacobsen<br />
Få uvildig rådgivning <strong>af</strong> <strong>Energitjenesten</strong><br />
På kort<strong>et</strong> kan du finde den lokale Energitjeneste,<br />
der ligger nærmest dig.<br />
Kig forbi eller ring til os på 70 333 777<br />
Besøg også vores hjemmeside www.energitjenesten.dk
1 <strong>Energitjenesten</strong> Nordjylland<br />
Gugvej 146B, 1 sal<br />
9210 Aalborg SØ<br />
2 <strong>Energitjenesten</strong> Midtjylland<br />
Klosterport 4E, 1.sal<br />
8000 Aar<strong>hus</strong> C<br />
3 <strong>Energitjenesten</strong> Midtjylland<br />
Lokal<strong>af</strong>deling<br />
Bredgade 108<br />
6900 Skjern<br />
4 <strong>Energitjenesten</strong> Syd<br />
Bredgade 18<br />
6000 Kolding<br />
5 <strong>Energitjenesten</strong> Samsø<br />
Strandengen 1<br />
8305 Samsø<br />
6 <strong>Energitjenesten</strong> Fyn<br />
Gerritsgade 33, 1. sal<br />
5700 Svendborg<br />
7 <strong>Energitjenesten</strong> Ærø<br />
Vestergade 70<br />
5970 Ærøskøbing<br />
8 <strong>Energitjenesten</strong> København<br />
Blegdamsvej 4B<br />
2200 København N<br />
09 <strong>Energitjenesten</strong> Sjælland<br />
Vestergade 3<br />
4600 Køge<br />
10 <strong>Energitjenesten</strong> Bornholm<br />
Gudhjem Mølle<br />
Møllebakken 4 c<br />
3760 Gudhjem<br />
Side 11
Change language